Zissel Astrid Kjertum-Mohr har været i lære hos både kultureliten og erhvervslivet. Hun har lært at skjule sine rygdeller og konversere til receptioner. Hun ved nu også, hvor vigtigt det er med et godt netværk og en indbydende LinkedIn-profil. Men det kniber stadig med at forstå det magtspil, der udspiller sig inde på Christiansborg. Zissel vil derfor i denne sæson tale med nuværende og forhenværende politikere og andre kendere af den politiske verden. Hun vil undersøge, hvad der skal til for at blive en del af den politiske elite.
Afslutning på hele serien
Zissel har været i lære hos kultureliten, i erhvervslivet og senest hos den politiske elite, og nu lakker det mod enden. Zissel og programmets hussociolog Christoph Ellersgaard samler op på næsten to års studier af nogle af de mest magtfulde danskere.
20/11/2021 • 27 minutes 41 seconds
Sæsonafslutning med Christoph Ellersgaard
Det er sæsonafslutning, og Zissel har derfor inviteret sin hussociolog Christoph Ellersgaard i studiet for at evaluere på, hvordan det er gået med feltarbejdet i den politiske elite.
13/11/2021 • 26 minutes 7 seconds
Med Margrethe Vestager
Zissel møder Margrethe Vestager, der er konkurrencekommissær og ledende næstformand i Europa-Kommisionen. Zissel og Margrethe taler om, hvad det vil sige at være en del af en politisk elite - og om hvor meget den rette påklædning betyder.
06/11/2021 • 27 minutes 35 seconds
Med Joachim B. Olsen
Zissel møder Joachim B. Olsen, der er politisk kommentator på Ekstra Bladet og tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance. Joachim lærer Zissel, hvordan man spotter en politiker på glatis.
30/10/2021 • 27 minutes 54 seconds
Med Sofie Carsten Nielsen
Zissel møder Sofie Carsten Nielsen, der blev politisk leder for De Radikale efter sagen med Morten Østergaard sidste år. Zissel og Sofie taler om, hvordan man kommer videre efter et politisk stormvejr.
23/10/2021 • 27 minutes
Med Pernille Vermund
Zissel møder Pernille Vermund, der er formand for Nye Borgerlige. Zissel er meget interesseret i at høre, hvordan man starter et nyt parti - og i at høre, om Pernille egentlig føler sig som en del af en elite.
16/10/2021 • 27 minutes 36 seconds
Med Fie Hækkerup
Zissel møder Fie Hækkerup, der er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæk. Fies far er justitsminister, hun er vokset op i et politisk dynasti, og nu vil hun selv i Folketinget.
09/10/2021 • 26 minutes 29 seconds
Med Bertel Haarder
Zissel møder Christiansborgs alderspræsident Bertel Haarder, der har siddet over 40 år i Folketinget. Bertel ved om nogen, hvad der skal til for at begå sig i politik.
02/10/2021 • 27 minutes 30 seconds
Med Pari Khadem
Zissel møder stylist og makeup-artist Pari Khadem, der har haft sin egen salon på Christiansborg i 20 år. Pari fortæller anekdoter om politikerne og giver Zissel en makeover imens.
25/09/2021 • 26 minutes 47 seconds
Med Astrid Haug
Zissel møder Astrid Haug, der er ekspert i sociale medier og tidligere særlig rådgiver i Kulturministeriet og pressechef på Christiansborg. Zissel og Astrid gennemgår politikernes SoMe-profiler og taler om, hvad det vil sige at være kikset på nettet.
18/09/2021 • 26 minutes 51 seconds
Med Søren Pape Poulsen
Zissel møder Søren Pape Poulsen, der er formand og politisk leder for Det Konservative. Søren fortæller Zissel om udfordringerne ved at tage springet fra en borgmesterpost til pludselig at skulle stå i spidsen for sit parti uden at kende alle Christianborgs uskrevne regler.
11/09/2021 • 27 minutes 51 seconds
Med Kaspar Colling Nielsen
Zissel møder forfatter Kaspar Colling Nielsen, der tidligere i år stoppede som taleskriver for klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. Kaspar fortæller Zissel om, hvad han har fået ud af at se systemet indefra og om aldrig helt at føle sig tilpas i rollen.
04/09/2021 • 27 minutes 42 seconds
Med Mai Villadsen
Zissel møder Mai Villadsen, der er politisk ordfører for Enhedslisten. Mai fortæller Zissel om de koder, man bliver nødt til at lære at kende, hvis man vil begå sig på Christiansborg.
28/08/2021 • 27 minutes 35 seconds
Med Tommy Ahlers
Zissel møder iværksætter Tommy Ahlers til en snak om ligheder og forskelle mellem erhvervslivet og den politiske elite. Programmet er optaget umiddelbart inden Tommy forlod Folketinget for igen at arbejde med iværksætteri.
21/08/2021 • 27 minutes 50 seconds
Sæsonstart med Christoph Ellersgaard
Zissel har både talt med kultureliten og dem, der træffer de tungeste beslutninger i fagforeningerne og i erhvervslivet. Nu er turen kommet til de folkevalgte. Programmets hussociolog Christoph Ellersgaard guider Zissel i retning af den politiske elite.
14/08/2021 • 26 minutes 56 seconds
Sæsonafslutning med Christoph Ellersgaard
Det er sæsonafslutning, og Zissel her derfor inviteret sin hussociolog Christoph Ellersgaard i studiet til en snak om, hvordan hele sæsonen er gået.
03/07/2021 • 26 minutes 20 seconds
Med Jens Bjørn Andersen
Zissel møder DSV's administerende direktør Jens Bjørn Andersen, der i 2020 blev kåret som årets topchef af Berlingskes toplederpanel. Jens Bjørn er ansvarlig for over 50.000 medarbejdere og en omsætning tæt på 100 milliarder kroner.
26/06/2021 • 27 minutes 29 seconds
Med Anne Engdal Stig Christensen
Zissel møder TV2's administerende direktør Anne Engdal Stig Christensen, der ikke altid har vidst, at hun skulle ende i toppen af et stort dansk mediehus.
19/06/2021 • 27 minutes
Med Peter Engberg Jensen
Zissel møder erhvervsmanden Peter Engberg Jensen, der fik sit første job på en tankstation i Gedser som bare 6-årig og siden har arbejdet sig helt op til erhvervslivets top.
05/06/2021 • 27 minutes 21 seconds
Med Bente Overgaard
Zissel møder Bente Overgaard, der er professionelt bestyrelsesmedlem og tidligere koncerndirektør i Nykredit. Bente fortæller Zissel, hvordan hun kommer videre med drømmen om et godt netværk.
29/05/2021 • 27 minutes 11 seconds
Med Anne H. Steffensen
Zissel møder Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier. Anne fortæller Zissel, hvorfor det er vigtigt med en forstående livspartner, når man er leder. De taler også om at være kvinde i en mandsdomineret del af en i forvejen mandsdomineret verden.
22/05/2021 • 27 minutes 45 seconds
Med Ulrik Nødgaard
Zissel møder Ulrik Nødgaard, der er administrerende direktør i Finans Danmark. Ulrik fortæller Zissel om sin vej frem mod en direktørstol i finanssektoren. Zissel er meget optaget af at finde ud af, hvorfor Ulrik bor i Rødovre og ikke i whiskeybæltet som resten af eliten.
(Sendt første gang 15. maj).
15/05/2021 • 27 minutes 34 seconds
Med Lars Sandahl Sørensen
Zissel møder Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri og tidligere har boet og arbejdet i Japan, USA, Storbritannien og Australien. Lars fortæller Zissel om, hvorfor det er vigtigt at komme ud i verden, hvis man vil frem i verden.
08/05/2021 • 27 minutes 38 seconds
Med Brian Mikkelsen
Zissel møder Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv og tidligere kultur-, justits, økonomi-, og erhvervsminister. Brian fortæller Zissel om at vokse op i et almennyttigt boligbyggeri i Ballerup og alligevel finde vej til magteliten.
(Sendt første gang 1. maj).
01/05/2021 • 26 minutes 41 seconds
Med Stina Vrang Elias
Zissel møder Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i tænketanken DEA. Stina fortæller Zissel, hvordan hun lærte at hvile mere i sig selv, da hun blev 50.
(Sendt første gang 24. april).
24/04/2021 • 27 minutes 40 seconds
Med Malene Enø
Zissel møder fuldtidsinvestor Malene Enø, der er datter af en af designerne bag smykkefirmaet Pandora. Malene er i dag med til at forvalte familiens formue. Zissel ved ingenting om at investere og håber på at få et godt tip.
17/04/2021 • 27 minutes 38 seconds
Med Christoph Ellersgaard
Zissel har inviteret elite-forsker Christoph Ellersgaard tilbage i studiet til en midtvejsevaluering. Christoph fortæller Zissel, hvad han har lært af at høre alle programmerne med folk fra magteliten.
10/04/2021 • 26 minutes 53 seconds
Med André Rogaczewski
Zissel møder André Rogaczewski, der er administrerende direktør i IT-virksomheden Netcompany. Når André ikke lige laver løsninger til borger.dk, Aula eller noget helt tredje, så drømmer han om at blive rockmusiker.
(Sendt første gang 3. april).
03/04/2021 • 27 minutes 28 seconds
Med Lennart Lajboschitz
Zissel møder iværksætteren Lennart Lajboschitz, der sammen med sin familie skabte butikskæden Tiger og blev milliardær. I dag driver han bl.a. Folkehuset Absalon. Zissel og Lennart taler om hans opvækst, succesen med Tiger og godt paraplydesign.
(Sendt første gang 1. april).
01/04/2021 • 27 minutes 8 seconds
Med Nana Bule
Zissel møder Nana Bule, der er administrerende direktør for Microsoft Danmark. Nana lærer Zissel, hvad det vil sige at gøre sig umage. Zissel prøver også at lande en praktikplads hos Microsoft.
27/03/2021 • 27 minutes 31 seconds
Med Anders Bjarklev
Zissel møder Anders Bjarklev, der er rektor på DTU og formand for Rektorkollegiet, de danske universiteters højeste beslutningsorgan. Anders lærer Zissel om uddannelsessnobberi og universiteternes magt.
20/03/2021 • 27 minutes 7 seconds
Med Claus Jensen
Zissel møder Dansk Metals formand Claus Jensen, der er blevet kaldt for Danmarks mest magtfulde mand. Claus lærer Zissel om vigtigheden af et godt netværk og gode forhandlingsevner.
14/03/2021 • 26 minutes 52 seconds
Med Stine Bosse
Zissel møder Stine Bosse til en snak om at være en af få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv. Stine giver også Zissel tips til, hvad hun kan gøre, for selv at blive en del af magteliten.
07/03/2021 • 27 minutes 34 seconds
Med Torben Möger Pedersen
Zissel møder Torben Möger Pedersen, der er administrerende direktør i PensionDanmark og øverste forvalter af godt og vel 300 milliarder danske kroner. Torben giver Zissel et lynkursus i LinkedIn og fortæller om verdenselitens årlige møde i Davos, hvor alt på nær maden er i top.
28/02/2021 • 27 minutes 41 seconds
Sæsonstart med Christoph Ellersgaard
Zissel har lært en hel del af kultureliten, men det kniber stadig med at bryde igennem glasloftet. Derfor har hun nu kastet sin kærlighed på dem med alle pengene og al indflydelsen. Programmets hussociolog Christoph Ellersgaard guider Zissel i retning af magteliten.
21/02/2021 • 27 minutes 32 seconds
Med Christoph Ellersgaard 3:3
Det er sæsonafslutning, og Zissel har derfor inviteret sin hussociolog Christoph Ellersgaard i studiet for at evaluere på året, der er gået.
18/12/2020 • 26 minutes 51 seconds
Med Nikolaj Nørlund
Zissel møder musiker og producer Nikolaj Nørlund og får en indføring i rytmisk musik. Zissel er meget optaget af at finde ud af, hvorfor kultureliten forguder sangskrivere som Nick Cave og Leonard Cohen.
11/12/2020 • 27 minutes 25 seconds
Med Peter Lund Madsen
Zissel møder læge og forfatter Peter Lund Madsen, der sammen med sin bror Anders har skrevet og medvirket i flere succesfulde teaterforestillinger. Peter har lovet at give Zissel et kursus i åndelig dannelse.
04/12/2020 • 27 minutes 7 seconds
Med Lærke Kløvedal
Zissel møder radiovært og madanmelder Lærke Kløvedal til en snak om kulturelitens madvaner. Selvfølgelig over skaldyr, østers og champagne.
27/11/2020 • 27 minutes 34 seconds
Med Joy Mogensen
Zissel møder kulturminister Joy Mogensen til en snak om musicals, kultursnobberi og om at føle sig akavet til receptioner.
20/11/2020 • 26 minutes 48 seconds
Med Jesper Vollmer
Zissel møder kok og iværksætter Jesper Vollmer, der i ti år har været køkkenchef for Kongehuset. Zissel vil gerne lære at blive en bedre vært, så hun kan invitere kultureliten til selskab i sin lejlighed.
13/11/2020 • 27 minutes 28 seconds
Med Kasper Nielsen
Zissel møder vurderings- og salgsdirektør Kasper Nielsen, der siden 2003 har solgt møbler og kunst til kultureliten hos auktionshuset Bruun Rasmussen. Zissel er nemlig lige flyttet i ny lejlighed og har brug for hjælp til indretningen.
06/11/2020 • 27 minutes 39 seconds
Med René Fredensborg
Zissel møder journalist og forfatter René Fredensborg, der har besluttet sig for at forlade mediebranchen én gang for alle. René har selv været en del af kultureliten og reflekterer nu over, hvor åndssvagt det hele er.
30/10/2020 • 27 minutes 3 seconds
Med Elisa Lykke
Zissel møder caster og PR-agent Elisa Lykke for at få hjælp til sit brand. Elisa giver tips og tricks til, hvordan Zissel kan blive mere synlig. Og så lover hun at tage hende med til en reception en dag.
23/10/2020 • 27 minutes 34 seconds
Med Niels Brunse
Zissel møder forfatter og oversætter Niels Brunse og får et lynkursus i Shakespeare. Zissel ved nemlig ikke, hvor hun skal begynde. Og så er hun selvfølgelig på udkig efter et par citater, hun kan brillere med til middagsselskaber.
16/10/2020 • 27 minutes 11 seconds
Med Poul Nesgaard
Zissel møder den tidligere tv-vært og filmskolerektor Poul Nesgaard, der - akkurat som Zissel - er vokset op i Københavns Nordvestkvarter og heller ikke har nogen uddannelse. Det har ikke hindret ham i at sidde i et hav af bestyrelser. Zissel er meget optaget af, hvordan hun får sin første bestyrelsespost.
09/10/2020 • 27 minutes 7 seconds
Med Anna Malzer
Zissel møder teaterdirektør Anna Malzer, der med sine bare 28 år er Danmarks yngste af slagsen nogensinde. Anna er ikke født ind i et kunstnerisk hjem, men hendes mor har lært hende at lege.
25/09/2020 • 27 minutes 33 seconds
Med Margaret Lindhardt
Zissel møder stemmetræner Margaret Lindhardt, der har arbejdet som radiovært i DR i 36 år. Zissel har fået at vide, at hun bliver nødt til at gøre noget ved stemmen, hvis hun vil være en del af kultureliten. Derfor har hun bedt Margaret tage forskellige øvelser med.
18/09/2020 • 26 minutes 41 seconds
Med Patricia Asbæk
Zissel møder galleriejer Patricia Asbæk, der har arbejdet med kunst i over 40 år. Patricia lærer Zissel, hvordan man går til fernisering. Og så er Zissel meget optaget af at komme i gang med sin egen kunstsamling.
11/09/2020 • 27 minutes 15 seconds
Med Nikolaj Hübbe
Zissel har sat balletmester Nikolaj Hübbe i stævne, fordi det halter med kropsholdningen. Zissel vil gerne lære at bevæge sig lige så elegant som Ellen Hillingsø og de andre kvinder i kultureliten. Nikolaj giver også tips til, hvordan Zissel skal opføre sig i balletten.
04/09/2020 • 27 minutes 24 seconds
Med Daniel Dencik
Zissel møder forfatter og filminstruktør Daniel Dencik, der både har skrevet bøger og lavet film om cykelsport. Zissel har nemlig bemærket, at der bliver skrevet mange digte om cykling og knap så mange om håndbold. Så nu vil hun gerne blive klogere på, hvorfor kultureliten ikke kan få nok af mænd i tætsiddende lycra. Og så selvfølgelig på dagen for første etape af årets Tour de France.
28/08/2020 • 27 minutes 21 seconds
Med Gun-Britt Zeller
Zissel møder kendisfrisøren Gun-Britt Zeller, der siden 60'erne har været blandt Danmarks førende og mest eftertragtede frisører. Gun-Britt giver Zissel den make-over, hun har brug for, hvis hun skal begå sig i kultureliten. Og så afslører Gun-Britt hemmeligheden bag Jørgen Leths flotte hårpragt.
21/08/2020 • 27 minutes 21 seconds
Med Ghita Nørby
Zissel møder dansk skuespils førstedame Ghita Nørby, der er født ind i kultureliten og nærmest vokset op på Det Kongelige Teater. Ghita giver Zissel opskriften på, hvordan man virker mere interessant og mystisk, når man træder ind ad en dør.
14/08/2020 • 27 minutes 42 seconds
Med Christoph Ellersgaard 2:2
Zissel har inviteret elite-forsker Christoph Ellersgaard tilbage i studiet til en evaluering af projektet. Christoph synes faktisk, det går meget godt, men giver også Zissel tips og tricks til, hvordan hun kan komme endnu mere under huden på sine gæster fra kultureliten.
07/08/2020 • 27 minutes 14 seconds
Med Ellen Hillingsø
Zissel møder skuespilleren Ellen Hillingsø, der om nogen ved, hvordan man indtager et rum eller en reception på en elegant måde. Ellen skelner mellem rædselsfuld og wonderfuld. Og Zissel vil gerne lære at være mere wonderfuld.
26/06/2020 • 27 minutes 10 seconds
Med Morten Pape
Zissel møder forfatteren Morten Pape, der kommer fra Urbanplanen på Amager og heller ikke kender elitens koder. Morten fortæller Zissel om en akavet aften i Det Danske Akademi, og om hvorfor han elsker filmen Titanic, selvom alle siger, det er dårlig smag.
19/06/2020 • 27 minutes
Med Johannes Riis
Zissel møder forlægger og tidligere litterær direktør for Gyldendal Johannes Riis, der i mange år har været en af landets mest indflydelsesrige kulturpersonligheder. Johannes har været til Nobelprisfest og læst Lykke-Peer fem gange. Zissel vil gerne vide, hvorfor man ikke bare kan se filmen.
12/06/2020 • 26 minutes 26 seconds
Med Philip Faber
Zissel møder komponisten og dirigenten Phillip Faber og får en indføring i klassisk musik og de koder, der er forbundet med at gå til klassisk koncert. Zissel er meget interesseret i at finde ud af, hvornår man skal klappe, og hvornår man skal buhe.