Winamp Logo
Psykologen i Øret Cover
Psykologen i Øret Profile

Psykologen i Øret

Danish, Personal health, 1 season, 315 episodes, 6 hours, 37 minutes
About
Psykolog Birgitte Sølvstein giver hjælp til selvhjælp. Få inspiration og praktiske og realistiske værktøjer til at leve et liv med mindre stress og til gengæld med mere ro, glæde og enkelhed. Så du nyder dit liv og bruger din tid og energi på det vigtige.
Episode Artwork

Anvendt postiv psykologi: Gavmildhed og eksempler på, hvordan du kan få gavmildhed ind i din dag

Hvis jeg skulle bestemme, skulle begrebet "positiv psykologi" nedlægges, og vi skulle ganske enkelt kalde de felter, man beskæfter sig med inden for positiv psykologi, for "psykologi" på linje med alle andre felter.Man kan se psykologien som en have, og hvis vi udelukkende fokuserer på psykologiske problemer og manifestering af symptomer, så svarer det til kun at vide noget om myrebekæmpelse, rydning af ukrudt og andre uønskede ting i haven.Men hvad med det, vi gerne vil have til at gro i haven? Hvordan får vi planter og dyr til at trives og indretter haven, så vi elsker den. Det er de ting, vi arbejder med i den positive psykologi. I min optik er det sådan, at for hver gang, vi forsker i angst, skal der også forskes i tryghed. For hver gang, der forskes i depression, skal der også forskes i, hvordan vi kultiverer glæde og håbefuldhed. Gavmildhedens psykologi - hvorfor det at give fra hjertet er sundt og kan gøre dig gladere  Der er mange spændende emner at lære noget om på feltet, men et emne, jeg faldt over for nylig var gavmildhed og forskningen i "generosity".  I dagens podcastepisode dykker vi ned i: Hvordan den positive psykologi altid har eksisteret men især kom på banen for godt 20 år sidenHvad der skete den anden dag, der gav mig lyst til at sætte spot på især gavmildhedSammenhængen mellem gavmildhed og lykkeAt gavmildhed er en medfødt impuls, vi har som mennesker, men som vi aflærerAt stress mindsker gavmildhed og hvorforHvorfor det ikke virker, hvis vi giver noget for at gå anerkendelse eller for at føle os gode nokHvorfor det omvendt er umuligt at give noget uden at få noget igenHvorfor vi bliver mistænkelige og finder negative sider ved andres store gavmildhed og i det hele taget er bange for at være ukritiske og for naive og for gavmildeMin oldemors gavmilde indstilling og andre kvinder, der har inspireret migAt gavmildhed ikke altid føles godt eller nemt - og at vi ikke behøver at føle os overskudsagtige for at være gavmilde.Eksempler på, hvordan du kan være gavmild på forskellige måder (der er mange flere end blot at give penge væk)Ting nævnt i episoden og andet, du måske vil blive inspireret af:Abanis verden på Instagram; gavmildhed på hækleform5 grunde til at regn gør dig lykkeligVæk glæden i dit liv - 3 ting du allerede kan gøre i dagLink til hjemmesiden
5/14/202442 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Få et sundt forhold til din smartphone (+ regnestykket der chokerede mig)

Hvis du har det som de fleste, så har du det sådan, at du ikke kan forestille dig et liv uden din smartphone og bruger den meget. Men du kan også mærke, at den ikke nødvendigvis bidrager med noget positivt til dit mentale velvære og din evne til at fordybe dig. Smartphonen er et fantastisk værktøj men også et tveægget sværd. Den giver frihed men fanger os.Lige nu kæmper mange af os med en adfærdsmæssig afhængighed, der får os til konstant at tjekke vores smartphone. Vi ved det godt, men selvom vi prøver at styre vores brug af smartphonen, er det ikke så nemt, som man skulle tro. Spørgsmålet er, hvem der kontroller vores brug af vores smartphone. Os selv eller de aktører, der har en interesse i, at vi bruger den så meget som muligt. Vi har brug for at tage kontrollen tilbage. Det har jeg også mærket i mit eget liv. Jeg har tidligere talt om, hvad der skete, da jeg droppede Instagram i 6 uger, og for nylig blev jeg interviewet til DR om emnet.Hvordan du tager kontrollen tilbage over din smartphone og får tid og fokus tilbage til de vigtige tingI dagens podcastepisode giver jeg dig vigtig viden om, hvilke biologiske mekanismer, der driver vores smartphonebrug og hvorfor, det er så vigtigt at få digtal ro, så vi kan få vores tid og fokus tilbage. Lyt med herunder, hvor jeg bla. kommer ind på:Hvorfor mange af os har en adfærdsmæssig afhængighed af vores smartphone, og hvad det vil sige at være afhængig af nogetHvad der styrer din brug af din smartphone - om dopaminøkonomi, den mørke side af kapitalismen og, hvorfor det er nemmere sagt end gjort at tage kontrollen tilbageHvorfor det ikke kun er tiden brugt på din smartphone, der er problemet, men hvad nogle af de afledte alvorlige konsekvenser er ved mange timers skærmbrug dagligt.Tak på, hvor meget vi typisk bruger vores smartphone dagligt og regnestykket, der fik mig til at stoppe og tage mine egen smartphonebrug op til grundig overvejelseUdvalgte Spørgsmål fra The Smartphone Compulsion Test, så du kan tjekke din egen grad af afhængighedHjernens dopaminerge mekanismer, tolerans og vippe-reaktionen, der gør, at der altid vil komme en modreaktion på ting, der hurtigt sender dopamin i vejret i hjernenHvorfor løsningen er at have en plan og lidt om guiden "Digital Ro", som udkommer 1. juni i forløbet Daglig Ro.Hvorfor det paradoksalt nok kan øge dit dopaminniveau at gøre ting, der er ubehagelige, kedelige, skræmmende eller svære.>>> Tilmeldingsfrist til Daglig Ro i morgen d. 8. maj kl. 20.00, hvis du vil have forløbet til intropris og spare 40% : Læs mere om Daglig Ro her  
5/7/202446 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Få 1% mere ro og fokus om dagen - og til sidst et helt andet liv

I denne episode fortæller jeg om, hvad der i virkeligheden fik mig til at lave årsforløbet Daglig Ro. Den officielle forklaring er, at jeg ville lave et forløb til de mange af jer, der har efterspurgt et årsforløb i forlængelse af nogle af mine andre forløb. Og det ville jeg også, og I har ventet længe, og nu ser årsforløbet endeligt dagens lys! Men den mere oprindelige årsag ligger længere tilbage i mit liv, og den deler jeg med jer i dag. Lyt til podcast-episoden herunder, hvor jeg kommer ind på:Hvorfor 1% forandring til det bedre på jævnlig basis kan forandre dit liv totalt over tidHvad der skete, da jeg flyttede til Købehavn for at læse og havde så mange bekymringer, jeg ikke kunne koncentrere mig om mit studieBogen jeg tog ned fra hylden og læste på stående fod (bogstaveligt talt) fra den ene ende til den andenHvorfor jeg havde det lidt stramt med ordet "Gud" i sin tid, og hvordan jeg i dag ser "noget større" som en nødvendighed for personlig udviklingJeg fortæller mere om Daglig Ro og også om de ekstra ting, du får adgang til, som jeg håber, mange vil opleve som en stor hjælpOg andet godt:) Læs mere om det nye årsforløb Daglig Ro her >>> Hop over og tjek Daglig Ro ud - spar 40% lige nu
4/30/202435 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Provinskrise + the mental load-diskussionen + nye begyndelser m.m.

>>> Nyt forløb: “Daglig Ro”Læs mere om årsforløbet her og spar 40% lige nu og frem til 8. maj.I dagens podcastepisode giver jeg en form for “life update” og tager forskellige emner op, som har fyldt for mig i mit eget liv, men som jeg også får spørgsmål om.Jeg kommer ind på:travlhed, og hvad der alligevel holder mig på jorden, og gør at jeg ikke bliver for stressetkonfirmationen i kirken i weekenden, jeg for to år siden ikke vidste, hvordan vi nogensinde skulle få gennemførtdiskussionen om “the mental load” og hvad jeg – efter 20 års diskussioner med den samme mand om de samme ting – er kommet frem til, er løsningenprovinskrise, og hvorfor jeg både har provinskrise og alligevel tror på, at jeg er det rigtige steddet nye årsforløb Daglig Ro, som åbner for tilmelding i dag
4/23/202444 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Jeg føler mig drænet, når jeg har besøgt min familie, men jeg har skyldfølelse over ikke at besøge dem nok.

Mange kender følelsen af at være drænet efter familiebesøg, og i dag tager jeg emnet op i podcasten. Der er faktisk et ord for det fænomen; familie jetlag. Ét er, at vi efter et langt familiebesøg måske er kommet ud af vores vante rutiner og bare generelt er trætte. Noget andet er når vi føler os følelsesmæssigt udmattede. Hvorfor sker det? Og hvad kan vi gøre, så vi ikke ender med at udmatte os selv med pligtbesøg hos familien, men på den anden side heller ikke glemmer betydningen af familie og af at samles til højtider og mærkedage? Lyt med herunder, hvor jeg svarer på Jannies spørgsmål (som du kan læse længere nede) og kommer omkring følgende: Jungs begreb "individuation" og hvad det vil sige at blive os selv Hvorfor det ikke er meningen, vi skal gøre præcis det samme som vores forældre Hvorfor familiebesøg drives af pligt og ikke af lyst, når der mangler frihed At vi ikke kan forvente, at vores børn skal udfylde vores behov for besøg og for selskab - især ikke når de er unge At 20'erne og 30'erne er et naturligt tidspunkt at løsrive sig fra familien, og at føle, at "man" bør besøge familien hele tiden kan stå i vejen for ens eget liv At det at blive os selv ikke handler om at blive egoistiske, men netop betyder, at vi bliver den bedste version af os selv og beskytter vores familierelationer i det lange løb Spørgsmål du kan stille dig selv om din familie, som giver et praj om, om der er plads til at være dig selv Jeg fortæller lidt om, da jeg var til Diamantbryllup for nylig og om slægtens betydning og om, at jeg har nemmere ved at være mig selv i familiesammenhænge som nu 45-årig Et citat fra en følger på Instagram: "Man skal give sine børn frihed - så kommer de af sig selv". Og andet.... Læs spørgsmålet fra Jannie her: Jeg har svært ved at hvile i min beslutning om at skrue ned for familiebesøg Hej Birgitte I forbindelse med en øvelse i RO om min ideelle hverdag, er det blevet tydeligt for mig, at jeg bebrejder mig selv omkring min familiesituation. Jeg er flyttet fra den ene ende af Jylland og næsten til den anden for 7 år siden, og har derfor nu langt hjem til min familie, når de skal besøges. Jeg er 31, bor med min mand, jeg har kendt en del år, vi har ikke børn, men det planlægger vi at få på et tidspunkt. Jeg er glad for mit job, og jeg nyder ikke længere at bo i samme område, hvor jeg voksede op. Under mit stressforløb blev jeg klar over, at jeg besøgte dem for meget ift. mine egne behov og energiniveau og gik glip af andre ting, som jeg hellere ville . Det er som om, jeg under mit stressforløb er vågnet op og har erkendt, jeg ikke har levet efter mine egne værdier men mere efter min families. Min måde at tænke på har flyttet sig noget fra mine forældres og øvrige families mindset. Derfor har jeg det seneste 1,5 år taget mindre hjem til dem, men jeg har svært ved at "affinde" mig med beslutningen. Ikke fordi jeg er i tvivl om, at det er det rigtige for mig. Men fordi mine forældre stadig ønsker, at jeg kommer mere hjem og er der til alle fødselsdage, helligdags-sammenkomster og "vigtige/store" begivenheder, fordi det er noget, de synes man skal prioritere. Ofte er jeg meget drænet, når vi har været hjemme på weekend og det har ikke givet mig energi, men været en pligt og jeg har haft en følelse af ikke at passe ind. Alligevel er det svært at skrue ned for besøgene, og jeg har svært ved at hvile i min beslutning. Så jeg går og bebrejder mig selv med skam og et ønske om, at jeg burde have lyst til at tage mere hjem og "burde lave om på mig selv". Har du et godt råd eller værktøj til, at få mig selv til at acceptere/hvile i min beslutning, uden at gå med tankemylder og selvbebrejdelse omkring det? Mange hilsner og tak for en god podcast, som jeg har kunnet bruge under min sygemelding og gennem min genoptræning til at komme tilbage til hverdagen. Jannie Blev du inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud: Hvad du kan gøre,
4/16/202436 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Jeg føler mig drænet, når jeg har besøgt min familie, men jeg har skyldfølelse over ikke at besøge dem nok.

Mange kender følelsen af at være drænet efter familiebesøg, og der er faktisk et ord for det fænomen; familiejetlag.  Ét er, at vi efter et langt familiebesøg måske er kommet ud af vores vante rutiner og bare generelt er trætte. Noget andet er når vi føler os følelsesmæssigt udmattede. Hvorfor sker det? Og hvad kan vi gøre, så vi ikke ender med at udmatte os selv med pligtbesøg hos familien, men på den anden side heller ikke glemmer betydningen af familie og af at samles til højtider og mærkedage? Lyt med herunder, hvor jeg svarer på Jannies spørgsmål (som du kan læse længere nede) og kommer omkring følgende:Jungs begreb "individuation" og hvad det vil sige at blive os selvHvorfor det ikke er meningen, vi skal gøre præcis det samme som vores forældreHvorfor familiebesøg drives af pligt og ikke af lyst, når der mangler frihedAt vi ikke kan forvente, at vores børn skal udfylde vores behov for besøg og for selskab - især ikke når de er ungeAt 20'erne og 30'erne er et naturligt tidspunkt at løsrive sig fra familien, og at føle, at "man" bør besøge familien hele tiden kan stå i vejen for ens eget livAt det at blive os selv ikke handler om at blive egoistiske, men netop betyder, at vi bliver den bedste version af os selv og beskytter vores familierelationer i det lange løbSpørgsmål du kan stille dig selv om din familie, som giver et praj om, om der er plads til at være dig selvJeg fortæller lidt om, da jeg var til Diamantbryllup for nylig og om slægtens betydning og om, at jeg har nemmere ved at være mig selv i familiesammenhænge som nu 45-årigEt citat fra en følger på Instagram: "Man skal give sine børn frihed - så kommer de af sig selv".Og andet....Læs spørgsmålet fra Jannie her: Jeg har svært ved at hvile i min beslutning om at skrue ned for familiebesøg Hej Birgitte I forbindelse med en øvelse i RO om min ideelle hverdag, er det blevet tydeligt for mig, at jeg bebrejder mig selv omkring min familiesituation. Jeg er flyttet fra den ene ende af Jylland og næsten til den anden for 7 år siden, og har derfor nu langt hjem til min familie, når de skal besøges. Jeg er 31, bor med min mand, jeg har kendt en del år, vi har ikke børn, men det planlægger vi at få på et tidspunkt. Jeg er glad for mit job, og jeg nyder ikke længere at bo i samme område, hvor jeg voksede op. Under mit stressforløb blev jeg klar over, at jeg besøgte dem for meget ift. mine egne behov og energiniveau og gik glip af andre ting, som jeg hellere ville . Det er som om, jeg under mit stressforløb er vågnet op og har erkendt, jeg ikke har levet efter mine egne værdier men mere efter min families. Min måde at tænke på har flyttet sig noget fra mine forældres og øvrige families mindset. Derfor har jeg det seneste 1,5 år taget mindre hjem til dem, men jeg har svært ved at "affinde" mig med beslutningen. Ikke fordi jeg er i tvivl om, at det er det rigtige for mig. Men fordi mine forældre stadig ønsker, at jeg kommer mere hjem og er der til alle fødselsdage, helligdags-sammenkomster og "vigtige/store" begivenheder, fordi det er noget, de synes man skal prioritere. Ofte er jeg meget drænet, når vi har været hjemme på weekend og det har ikke givet mig energi, men været en pligt og jeg har haft en følelse af ikke at passe ind. Alligevel er det svært at skrue ned for besøgene, og jeg har svært ved at hvile i min beslutning. Så jeg går og bebrejder mig selv med skam og et ønske om, at jeg burde have lyst til at tage mere hjem og "burde lave om på mig selv". Har du et godt råd eller værktøj til, at få mig selv til at acceptere/hvile i min beslutning, uden at gå med tankemylder og selvbebrejdelse omkring det? Mange hilsner og tak for en god podcast, som jeg har kunnet bruge under min sygemelding og gennem min genoptræning til at komme tilbage til hverdagen. Jannie Blev du inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud:Hvad du kan gøre, når en familiesituation holder dig vågen om nattenFrej Prahl om den sunde vrede i familien10 gode råd til børneopdragelse, der giver mere åbne, glade og robuste børn
4/16/202436 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Business q&a

Tekst
4/9/20241 hour, 6 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Business Q & A: Hvordan ser din arbejdsdag ud, hvordan starter man en podcast + 13 andre spørgsmål, I har stillet

I denne business Q&A podcastepisode, svarer jeg på jeres spørgsmål om min virksomhed og mit arbejde generelt. Jeg er på ingen måde business coach og bliver det aldrig. Men jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg gør med hensyn til forskellige ting i min virksomhed og med min podcast. Derfor har jeg samlet en stak gode spørgsmål fra jer, jeg svarer på i dagens episode: Hvordan tjener du penge på din podcast? Hvordan sælger du dine online kurser? Hvordan har du opbygget så stort et nyhedsbrev? Uddelegerer du opgaver ift. din virksomhed eller har du alle hattene på selv? Og hvor meget tid om ugen bruger du gerne på de forskellige opgaver? Nogle fif og insight om al det tekniske online eller inspiration hertil Hvordan tager du dig dit mod til at stå frem - også med sårbare emner? Hvad du tænker om salg? Når man har gået på universitetet, som jeg selv har, og aldrig lært det mindste om salg og kommerciel tankegang, men tværtimod er blevet skolet ret meget i at være forsigtig, præcis osv., så kan det være svært at sælge. Hvorfor har du ikke individuelle klienter? Hvordan ser din arbejdsdag ud? Hvordan prioriterer du din tid til familie, privatliv og huslige pligter? Vil du være businessmentor for andre, der gerne vil opbygge en lignende forretning? Hvordan bruger du din podcast kommercielt? Hvordan starter man en podcast? Hvordan får du nye lyttere til din podcast? Savner du dit almindelige psykologarbejde, og hvad gør du for at vedligeholde dine kompetencer? Du kan også finde inspiration i følgende episoder Jeres feedback i lytterundersøgelsen efter 300 episoder af “Psykologen i Øret” Birgitte Sølvstein om, hvad 200 podcastepisoder har givet hende personligt Lider du af impostor-syndromet? 4 ting du skal vide, hvis du er usikker i dit arbejdsliv.
4/9/20241 hour, 6 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Marie Tolstrup om hvorfor så mange børn og unge kæmper med angst, og hvad vi som samfund og forældre kan gøre ved det

Foto: Kim Vadskær  Angst er udbredt både hos børn, unge og voksne. Jeg taler som regel om angst hos voksne, da stress og angst hos voksne er mit eget speciale. Jeg bliver dog ofte spurgt om angst hos børn og unge. Derfor har jeg inviteret en erfaren og dygtig kollega til en snak om, hvordan man som forælder kan forholde sig, hvis man har et barn eller en ung med angst. Jeg har længe kendt Marie Tolstrup på afstand og har fulgt hendes arbejde på sidelinjen. Det er ofte Marie og hendes psykologpraksis, jeg henviser til, når jeg bliver spurgt om god psykologbehandling til børn med angst. Det var en stor fornøjelse endelig at møde Marie. Jeg oplevede, at det jeg mærker på afstand - at Marie er en varm, kompetent og skøn psykolog - også viste sig at være tilfældet i virkeligheden. Lyt med her, hvor Marie Tolstrup fortæller om de forskellige typer af angst, og hvordan vi kan arbejde med dem både som forældre og i klinikken Marie Tolstrup er uddannet cand.psych. i 2004. Hun er autoriseret af Psykolognævnet og er specialist og supervisor i psykoterapi med børn og unge. Maries fokus er især angstlidelser og OCD hos børn og unge. Marie var en del af Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel, og er også en del af Dansk Psykolog Forenings Ukraine Beredskabspanel. Marie er medforfatter på flere forskningsartikler og bøger. Hun er stifter og medejer af forskningsenheden MODIG, som pt. har fokus på forældreudbrændthed i Danmark. Og sidst, men ikke mindst, så er hun indehaver af Psykolog Marie Tolstrup - Børne- og Ungepsykologisk Praksis i København. Lyt til samtalen herunder, hvor vi bla. kommer ind på: Maries vej til psykologfaget, en særligt inspirerende gymnasielærer og hvordan hendes uddannelse og arbejde i udlandet har givet et særligt perspektiv på psykologien. Hvor udbredt er angst, relaterede lidelser og mistrivsel generelt og hvad Marie ser som hovedårsagen. Hvordan angst kommer til udtryk hos børn og unge (vi gennemgår generaliseret angst, separationsangst, social angst og fobisk angst). Hvordan angst nogle gange kan være tegn på underliggende autisme eller ADHD. Hvorfor OCD adskiller sig fra de andre angstlidelser (og snart ikke hører under samme kategori i diagnosemanualen). Vi taler om forskellen på kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi, og hvornår disse tilgange er relevante eller ikke er relevante. Frygten forældre kan have for at være besværlige, og at vi derfor ofte forsøger at klare tingene på egen hånd alt for længe. Hvad du som forælder kan gøre, når du har et barn med angst, og hvorfor det vigtigste er at bede om hjælp. Og andre gode ting! Tjek også disse episoder ud, som måske kan inspirerede Sorg i det særlige forældreskab – hvordan regulering af følelser kan mindske stress Kis Laursen om stress pga. børn, der kræver noget særligt Charlotte Runge om at give dit barn indre ro
4/2/20241 hour, 15 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Best of: Slow travel med familien i Sydøstengland

Sidste år var vi på den vildeste rejse, og her genudsender jeg episoden, hvor jeg fortalte om vores slow travel eksperiment (som dog til tider var ret stressende), hvor vi kørte til Paris og derned til Sydengland, hvor vi havde fantastiske oplevelser. Lyt med herunder, hvor jeg fortæller, hvordan jeg har drømt om at vandre på The South West Coast Path i flere år men tænkte, det var umuligt, fordi vi har et barn med epilepsi og en fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse. Men vi kom afsted, og her kan du høre om, hvordan det gik. Lyt med herunder, hvor jeg fortæller om: Frygt og angst og hvorfor, det naturligt vækker frygt at tage børn (og især børn med sygdomme og særlige behov) med ud i verden Nogle af de fantastiske steder, vi opdagede i England En kæmpe forskrækkelse og verdens mest hyggelige rejseomgivelser At det er vigtigt at lytte til dine længsler – også selvom de virker irrationelle eller urealistiske Om forskellige landskabers effekt på os Og andet spændende:) Klik her for at hoppe over til den oprindelige episode, hvor du kan se billeder fra turen, og hvor du også finder de andre slow travel-episoder, jeg udgav sidste sommer: Slow travel på the South West Coast Path i England
3/26/20241 hour, 2 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Morgenmeditation til en god dag – særligt til dig med et krævende forældreskab

I denne podcastepisode taler jeg om det særlige forældreskab, og jeg guider dig i en morgenmeditation, der hedder "En god dag", som sporer dit sind ind på glæde, taknemmelighed og realistisk optimisme. Meditationen kan bruges af alle (hvad end, du har et særligt forældreskab eller ej), og du kan lytte til den, mens du sidder, ligger, går eller står. Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på: Realistisk optimisme vs. overfladisk positivitet Hvorfor et forældreskab både kan være fantastisk og umuligt på én og samme tid Om "the wisdom of no escape" og posttraumatisk vækst Hvorfor jeg er frustreret over Bali-versionen af spiritualitet Jeg fortæller om min masterclass "Hjælp til det særlige forældreskab" og de øvelser og meditationer, denne masterclass indeholder Du kan lytte til hele meditationen, som kan bruges fra morgenstunden eller senere på dagen, hvis du gerne vil sende din dag i en god retning Links til episoder og andet nævnt i episoden: 5 ting du kan gøre for at mindske stress i det særlige forældreskab Sorg i det særlige forældreskab Anette Due Madsen om at overleve og leve som mor og par til et barn med et handicap Kis Laursen om stress pga. børn der kræver noget særligt Lær mere om min masterclass ved at klikke på billedet herunder:
3/19/202433 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Opmærksomhedstyveriet: Camilla Mehlsen om hvordan forældre blev kørt over af den digitale udvikling, og hvad vi gør nu

Foto: Alona Vibe Jeg blev både rørt og lettet, da jeg læste Camilla Mehlsens bog Opmærksomhedstyveriet - Hvordan vores børn blev forsøgskaniner i techeksperimentet. Jeg slugte den på én gang på en togtur fra Jylland til København. Jeg tænkte, at denne bog har et budskab, vi er klar til at handle på nu. Nemlig: forældre kan kun skabe digital trivsel for vores børn i fællesskab med hinanden og med hjælp fra politikere og institutioner, der skaber rammerne omkring vores børns og unges hverdag. Det er en ulige kamp at kæmpe alene, men det er i høj grad, hvad vi har gjort indtil nu. Derfor var det en kæmpe fornøjelse at møde Camilla til en snak om bogen i et interview. Resultatet kan du lytte til her. Jeg håber, du vil føle dig oplyst. Men også opløftet og lettet over, at selvom vejen hertil har været svær, så er der en vej frem. Camilla Mehlsen om hvordan vi kan tale med vores børn om digitale medier, og hvilke skridt vi kan tage i fællesskab for at tage kontrollen tilbage Camilla Mehlsen er digital medieanalytiker, fordragsholder, medlem af Medienævnet og forfatter til flere bøger om digital adfærd. Camilla brænder for at styrke digital trivsel og digital dannelse hos børn og unge. Hun har været rådgiver og talsperson for Børns Vilkår om børns digitale liv, og har også udviklet undervisningsmaterialer om digitale medier til skoler og gymnasier. Lyt med herunder til vores samtale, hvor vi bla. kommer ind på Camillas egen forældrerejse gennem den digitale udvikling, og hvorfor hun har fået den særlige interesse for børn og unges digitale trivsel. Hvordan Camilla oplever debatten i det offentlige, og blandt andet at forældre har ændret sig de seneste år, og hvorfor der er håb forude. Hvorfor det har taget os så lang tid at forstå de potentielt skadelige effekter af visse sociale medier og overforbrug af digitale medier generelt. Hvad "opmærksomhedsøkonomi" og "kasinokapitalisme" er. Hvad begrebet "teknoferens" i kontakten mellem barn og forældre dækker over, og hvilke konsekvenser det kan have. Vi kommer omkring ting som "skærmskam", "kaninhuller" og "ond optimisme", når det gælder vores evne til at håndtere teknologi og kraftfulde algoritmer på egen hånd. Det digitale A- og B-hold, børn med særlige behov og handicaps samt andre socialt udsatte grupper, der især skal beskyttes. Hvorfor regler i hjemmet er vigtige, men også hvorfor vi ikke kan løse problemet selv. Hvordan det er vigtigt at tale med børn om digitale medier for ikke at skabe en digital generationskløft. Første skridt du kan tage til at løfte i flok i stedet for alene. Og andre spændende ting.. Du kan finde bogen her: Opmærksomhedstyveriet - Hvordan vores børn blev forsøgskaniner i techeksperimentet, og hvad vi gør nu Lær mere om Camillas arbejde her: https://www.mehlsenmedia.dk/ Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende episoder ud Simple living: 6 ting, jeg lærte af at droppe Instagram i 6 uger 10 gode råd til børneopdragelse, der giver mere glade, åbne og robuste børn. Digital ro i sommerferien til dig og din familie – hvorfor og hvordan
3/12/202442 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Q&A: Birgitte svarer på jeres spørgsmål om præstationsræs på studiet, antidepressiv medicin, sorg og mere

I denne episode svarer jeg på nogle af de spørgsmål, I har givet mig løbende. Jeg kommer omkring en række meget forskellige emner. Lyt med herunder, hvor jeg svarer på følgende spørgsmål: Jeg kan ikke komme videre efter en dårlig karakter på min bacheloropgave. Jeg plejer at klare mig godt, men nu er jeg fuld af skam. (7:10) Jeg har været sygemeldt med stress gennem længere tid og har fået nyt job. Skal jeg fortælle min nye arbejdsgiver, jeg har været ramt af stress? (18:40) Jeg er mor til en søn, der tog sit liv som 22-årig. Efter 6 år står jeg i stampe i min sorg. Hvordan kommer jeg videre? (25:20) Efter at have været alvorligt syg har jeg ændret mig meget. Hvordan undgår jeg at miste mit tilhørsforhold til venner og familie, når livserfaringen pludseligt skiller os ad? (33:20) Kommer du til at tage individuelle klienter igen? (38:40) Hvornår kommer dit nye selvhjælpsforløb til angst? (39:30) Jeg har læst dit blogindlæg om at bearbejde sin sorg med skriveterapi, hvor der bl.a. står at man skal stoppe med at skrive videre, hvis man bliver overvældet. Hvad mener du præcist med det?(41:00) Jeg vil så gerne trappe ud af min antidepressive medicin. Men er det værd at stræbe efter? Hvad er din holdning til antidepressiv medicin? (44:35) Jeg nævner desuden TV-udsendelsen fra DR med Poul Nyrup, hvor han fortæller om livet med sin psykisk syge datter og hendes selvmord. Du kan se den her: Nyrup - Signes far På baggrund af spørgsmålene og svarene i dagens episode, kan disse episoder være relevante for dig at lytte til, hvis du ønsker at høre mere om disse emner: Simple living: Sammenligninger Sådan bearbejder du sorg med skriveterapi Dagsprogram til gratis solo hjemmeretræte for dig, der trænger til at få ro og ny energ En dagbogøvelse til din morgen, som kan ændre din dag Selvhjælp til Angst – ud af angsten ind i livet Mai-Britt Guldin om sorg som en vigtig del af livet Sådan forvandler du paralyserende skam til selvomsorg og handlingskraft Har du et spørgsmål? Du er altid velkommen til at stille mig et spørgsmål, og det kan du gøre her: Spørg Birgitte, og så kan det være, jeg tager dit spørgsmål op i en fremtidig Q&A-episode.
3/4/20241 hour, 9 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

8 vigtige trin til at sove godt og vågne udhvilet + værktøjskasse til at sove bedre

At sove godt er alfa omega for både dit fysiske helbred, din psykologiske trivsel og din hjernes evne til at fungere ordentligt. Hvis du har, eller har haft, problemer med at sove gennem længere tid, så ved du, at det at sove godt er fundamentet for resten af din tilværelse. Det kan dog være nemmere sagt end gjort at falde i søvn. Udgangspunktet er at acceptere, at lige nu er det svært at sove, og at det nok skal blive bedre med enkle tiltag, som du afprøver ét for ét. Du kan ikke tvinge dig selv til at sove godt, men der er meget, du kan gøre for at fremme en god søvn. Lyt med i podcasten herunder, hvor jeg kommer ind på: Min egen historie med søvnproblemer som ung, der gav mig dyb respekt for den gode søvn Jeg fortæller om den værktøjskasse, jeg har samlet til dig (se længere nede) De mest almindelige årsager til søvnproblemer inkl. bevægelsesmangel 5 gode grunde til at sove godt og sove nok 8 vigtige trin til at sove godt og vågne udhvilet Tjekliste til det søvnfremmende soveværelse Søvnløshed er en epidemi - du er ikke den eneste, der ikke sover godt I en artikel fra det videnskabelige tidsskrift Healthcare siger forfatterne om søvn: Globally, insufficient sleep is prevalent across various age groups, considered to be a public health epidemic that is often unrecognized, under-reported, and that has rather high economic costs. Manglen på søvn kan sammenlignes med en epidemi, der truer vores helbred. I Danmark har befolkningen generelt store søvnproblemer (hver tredje dansker har søvnproblemer), og måske er du én af de danskere, der kæmper med søvnen? Når vi gerne vil men ikke kan sove Selvom vi gerne vil, er det ikke altid, vi kan sove. Langt de flestes søvnproblemer er stressrelaterede, og jeg har gjort mig den erfaring, som psykolog med speciale i stress, at når vi fikser søvnen, så begynder stressniveauet at dale drastisk og mange problemer løser sig af sig selv. Der kan dog også være andre skjulte årsager, der forhindrer dig i at sove godt, som du kan lære mere om herunder. Men hvordan bevæger vi os fra søvnløshed og opvågninger uden evnen til at falde i søvn igen eller for tidlige opvågninger, hvor vi er alt andet end udhvilede? Det er det, du lærer i dagens podcast, hvor jeg tager dig igennem 8 vigtige trin til at sove godt. 8 vigtige trin til at sove godt (begyndt med gå-i-seng-uret for at give dig selv en optimal søvnmulighed) Det kan godt betale sig at gå målrettet til værks, når vi gerne vil sove bedre. Omvendt er det en balance. Jeg har erfaret, at hvis man udelukkende fokuserer på søvnen (og det er fristende, for det er ofte det største problem, hvis man har problemer med at sove godt), så kan det have den omvendte effekt. Der kan komme så meget fokus på søvnen, at det bliver endnu sværere at falde i søvn. De 8 trin I podcasten fortæller jeg om de 8 trin til en bedre søvn, og herunder kan du se dem på en liste: 1. Få et gå-i-seng-urStil et ur, der ringer et kvarter før, du vil i seng. Måske er det kun en periode, du behøver at have et ur, der minder dig om din sengetid, men det er en god ting at komme ind i rutinen med at prioritere at komme i seng til tiden. 2. Hold en fast døgnrytmeHjernen og kroppen har brug for en stabil døgnrytme og kan nemmere lære at falde i søvn, hvis du har faste rutiner. Vi er lidt forskellige, men som hovedregel er det godt at sove mellem 21 og 7, da vi rent biologisk er skabt til at sove om natten. 3. Giv dig selv en søvnmulighed på mindst 8 timerDet tager presset af, når vi kalder det tidsrum, du ligger i sengen for en “søvnmulighed”. Vi kan ikke tvinge os selv til at falde i søvn, men vi kan godt sørge for at komme i seng, så det bliver en mulighed. 4. Gør dit soveværelse søvnfremmendeSe tjeklisten længere nede. 5. Gør din aften søvnfremmendeDen sidste time, inden du går i seng, skal være afslappende og rolig. Dæmp kunstigt lys, undgå hård træning, arbejde eller andet,
2/27/202438 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

20 strategier du kan bruge til at regulere dit nervesystem og få ro i krop og sind

Hvad gør du, når du føler dig stresset og urolig? Hvis du har haft en travl dag eller er overvældet af for mange gøremål? Griber du efter et glas rødvin eller sociale medier for at dulme nerverne? Vrisser du af din partner? Eller formår du at regulere dit nervesystem og få ro i krop og sind med strategier, der både hjælper dig her og nu, men også skaber ro på sigt? Her giver jeg dig en oversigt over 20 strategier. De kan bringe dig i retning af ro med det samme. Men har også en gavnlig effekt over tid. Læs (eller lyt) herunder. Sidder du fast i stress? Lær at regulere dit nervesystem Når dit nervesystem befinder sig i en stresstilstand, smitter det af på både kroppen og sindet. Uro i kroppen, hjertebanken, spændinger og tanker, der myldrer rundt, vil være typiske tegn. De fleste oplever at være stressede af og til, og det er naturligt og sundt. Vi bliver robuste af at tackle tilpas store udfordringer. Stress gennem længere tid kan dog gå ud over både dit fysiske og psykologiske helbred. Dit nervesystem kan komme i en tilstand, hvor det bliver svært at finde tilbage i en god regulering. Det kan give en oplevelse af at "sidde fast" i stress og uro. Her kan du lære om regulering af nervesystemet, og om hvordan du kan regulere nervesystemet tilbage i ro, når du oplever stress. Lyt til podcastepisoden eller læs indlægget: Nervesystemet er et centralt system, der regulerer både din krop og dit sind Hvorfor er det egentlig vigtigt at kunne regulere nervesystemet? Nervesystemet er et centralt system i kroppen, der regulerer både din fysiologi (kroppen) og psykologi (sindet). Det vil sige, at hvis du gerne vil hjælpe kroppen og sindet tilbage i balance, så er nervesystemet en nøgle til begge dele. Nervesystemet er bygget til at regulere sig selv. I dagligdagen gør vi ting, der hjælper nervesystemet med at regulere, helt uden at tænke over det. Måske kan du se, at du allerede gør mange af de ting, jeg nævner på listen længere nede. Måske endda uden at have tænkt videre over, at det er noget, der hjælper dit nervesystem. Nogle gange har vi dog brug for at gøre noget ekstra for at hjælpe nervesystemet tilbage i balance. Hvordan føles det, når nervesystemet har brug for at blive reguleret? Det kan fx. være, når du Er stresset Er vred og har svært ved at styre det Føler dig overvældet Oplever en følelse af panik Ikke kan rumme en oplevelse Oplever at klappen går ned, og du ikke kan tænke klart Får et chok Oplever frygt og angst Lukker af for andre eller for følelser på en usund måde Skal præstere noget, der gør dig meget nervøs Ovenstående er eksempler på forskellige situationer, hvor du kan have brug for at regulere din tilstand tilbage til et sted med mere ro i krop og sind. Her har jeg dog primært fokus på stress. Det er min erfaring, at for at vi kan blive gode til at håndtere stress, og også komme os over langvarig stress, er der ikke blot én, men en række specifikke typer af reguleringsstrategier, vi skal mestre for at finde ro og kunne trives. De strategier lærer jeg fra mig på en systematisk måde over 8 uger i forløbet RO. I dette indlæg fortæller jeg mere overordnet om de forskellige strategier.Læs mere om RO her. Når der er trykket på den røde knap i nervesystemet, og den sidder fast Helt overordnet kan man sige, at der kan være trykket på Den grønne knap i nervesystemet (en åben og rolig tilstand, hvor du oplever at være i balance og at være tryg). Eller den røde knap hvor stressresponsen er aktiveret, og du føler dig utryg og gør dig klar at håndtere en trussel (en tilstand af at være i alarmberedskab). I dette indlæg er der fokus på regulering af nervesystemet og på praktiske strategier, men her kan du lære mere om, hvordan nervesystemet er indrettet. Det er naturligt at svinge mellem ro og stress. Mellem at være på vagt og tackle udfordringer i løbet af dagen. Det er du designet til. Problemet opstår,
2/20/20241 hour, 4 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Forebyggelse af stress i arbejdslivet – 7 spørgsmål du kan stille dig selv for at undgå at ryge ud over kanten

Alt for mange sygemeldes med stress, og en del af sygefraværet kan undgås med enkle midler. Og så alligevel ikke, for forebyggelse af stress virker måske nemt i teorien, men kan være svært i praksis. Her kan du læse (og lytte til en podcastepisode) om forebyggelse af stress. Især hvad du selv kan gøre for at undgå at blive en del af statistikken. Der er behov for bedre stressforebyggelse - stress koster os alt for meget Tallene taler deres tydelige sprog - stress er et kæmpesstort og endda stigende problem for arbejdspladserne. I efteråret 2023 udgav NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) et studie. Her estimeres, hvad hvad stressramte medarbejderes tabte arbejdstid koster danske arbejdspladser i produktionstab. Det beløb er svimlende 16,4 milliarder om året! Det medregner ikke de samlede samfundsmæssige omkostninger forbundet med stress. Under alle omstændigheder er stress ekstremt dyrt for arbejdspladserne og for samfundet. Der er al grund til at overveje, hvordan vi forebygger stress. Når alt kommer til alt, er det den enkelte stressramte, der betaler den største pris. Det er både helbredsmæssige, psykologiske og økonomiske konsekvenser samt vigtige relationer, der halter eller går i stykker. Så hvad gør vi? Politikere og arbejdspladser har et stort ansvar. Her sætter jeg fokus på, hvad du selv kan gøre for at forebygge stress. Lyt med herunder eller læs indlægget, der fortsætter længere nede. Jeg kommer ind på At det er samfundets skyld, vi er stressede, men vores eget ansvar at forebygge stress. Hvorfor vi skal passe på med at håndtere stress i lang tid i et stressfremmende miljø. Hvorfor forebyggelse af stress kan se helt forskelligt ud fra person til person. Hvordan det kan være, vi er mere stressede end nogensinde, når vi har mere stressbehandling og mere viden om stress end nogensinde. "Hvem hjælper mig med at stoppe op, når jeg bliver for stresset" og 6 andre spørgsmål, du kan stille dig selv for at forebygge stress i dit arbejdsliv. Samfundets skyld - dit ansvar Der er ingen tvivl om, at arbejdspladsen har et meget stort ansvar, når det kommer til forebyggelse af stress på arbejdspladsen. Vi ved, at især arbejdsmiljø, ledelse og ressourcer, der stilles til rådighed, har en stor betydning, når det kommer til forebyggelse af stress. Og på et mere overordnet plan, er det vigtigt, der lovgives omkring fx. arbejdsmiljø og arbejdstider. Sådan vi indretter arbejdsmarkedet på en måde, der forebygger stress. Lige nu er stress et stort og også stigende problem på arbejdsmarkedet. Vi skal altid søge hjælp og støtte, der hvor vi kan. Vi må dog også erkende, at samfundet eller arbejdspladsen ikke nødvendigvis kommer og hjælper os, før det måske er for sent. Derfor er det at forebygge stress primært vores eget ansvar. Men hvor begynder man? Og hvordan tager man ansvar uden at tage for meget ansvar? I denne artikel håber jeg, at du kan blive inspireret. Vi ved mere om stress end nogensinde - hvorfor virker stresspolitikker og stressbehandling ikke? Det er en paradoksal tendens i samfundet, at vi på én og samme tid ved mere om stress end nogensinde og har flere psykologer, stresseksperter, stressbehandling og stresspolitikker på arbejdspladser. Og på den anden side får vi også flere og flere mennesker, der er stressede og trives dårligt. Hvordan kan det være? Nogle vil sige, at vi har skabt problemet med stress ved at overfokusere på det. At når vi har et ord for stress, så vil alle pludseligt kunne genkende sig selv i det. Det kan være rigtigt til en vis grad, men det er ikke den primære forklaring. Stress er et reelt problem hos både børn, unge og voksne, og vi rammes hårdt på krop og sind, når vi bliver overbelastede. Det er ikke noget, vi forestiller os. Men hvorfor hjælper alle vores tiltag så ikke? En del af problemet er i mine øjne, at vi har haft en tendens til at individualisere problemet. Det vil sige,
2/13/202443 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Øvelse: Den øjeblikkelige bevidsthedselevator (der tager dig fra stress til nærvær og ro)

Her deler jeg en øvelse med dig, som jeg oprindeligt lavede til deltagerne i på mit forløb RO i en livesession i efteråret 2023. Øvelsen hedder "Den øjeblikkelige bevidsthedselevator". RO er et 8 ugers forløb til stressramte til dig, der gerne vil have mere ro i krop og sind, og forløbet er en unik måde at få hjælp af en psykolog på. Du guides ved hjælp af korte videolektioner og øvelser, du kan bruge i din hverdag. Vi har også fælles livesessioner med øvelser og mulighed for at stille spørgsmål, for dem der har lyst til at deltage. Forløbet kan dog også tages helt på egen hånd. Deltagerne var så glade for denne særlige øvelse, at jeg indspillede den som meditation og lagde den ind i mind/body biblioteket, så den er blevet en fast del af RO. Mind/body biblioteket er en samling af øvelser og meditationer samt videoer med yoga og qi gong, der alle hjælper dig med at gå fra stress til nærvær og ro. Prøv øvelsen "Den øjeblikkelige bevidsthedselevator" I podcasten herunder giver jeg dig en introduktion til, hvad øvelsen "Den øjeblikkelige bevidsthedselevator" går ud på, og så kan du lytte til selve øvelsen og mærke, hvordan den virker. Selve øvelsen tager 7 minutter, og selvom den måske har et lidt mystisk navn, så er den ganske enkel. Selvom øvelsen enkel, er den dog ikke nødvendigvis nem. Det kan være, du skal prøve den et par gange, før du oplever et skift i bevidsthed. (Du kan sidde, stå eller endda gå, mens du laver øvelsen.) Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på: Nervesystemet og hvordan det fungerer - hvordan tilstanden i dit nervesystem smitter af på dine tanker Hvornår du kan bruge øvelsen til at gå fra fravær til nærvær At du kan bevæge dig fra stress til ro øjeblikkeligt (og alligevel tager det tid) Hvad deltagerne på RO siger om øvelsen Andre typer af "bevidsthedselevatorer" Hvorfor din tilstand og grad af bevidsthed skal ændres, før du går i gang med at løse konkrete problemer Da jeg havde en mental diskussion på vej til et møde og manglede min ro, og hvad jeg gjorde for at finde den igen Jeg guider dig i selve øvelsen "Den øjeblikkelige bevidsthedselevator" Jeg håber, du blev inspireret og kan bruge dette princip om at bevæge dig fra fravær til nærvær, og mærker effekten af den bevægelse i dit liv. Tjek også følgende ud: RO Sygemeldt med stress. Det går for langsomt – hvordan får jeg det bedre? Jeg er her nu - et mantra mod stress
2/6/202427 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Hvordan du vækker glæden i dit liv – 3 ting, du kan gøre allerede i dag

Savner du glæde i dit liv? Jeg har haft en periode hen over vinteren, hvor jeg har manglet energi og glæde. Det har ikke været slemt i en grad, så jeg har haft det dårligt eller følt mig deprimeret. Mere bare generel træthed, dårligt humør og mangel på glæde. Jeg har tænkt, at det måske skyldes en længere influenza og generel lav vinterenergi. Desuden er det naturligt at energien og humøret svinger. Alligevel var det nok til, at jeg for nogle uger siden stoppede op og konstaterede, at glæden ikke fyldte ret meget i mine dage. Først tænkte jeg, at sådan måtte det bare være, fordi der ikke er så meget plads til, at jeg kunne fokusere på ting, der gør mig glad. Men så indså jeg, at det er en uholdbar strategi at tænke på den måde. Jeg besluttede mig for at stoppe op og finde ud af, hvordan jeg kan kultivere mere glæde i mine dage og få den tilbage. 3 ting du kan gøre på daglig basis for at kultivere mere glæde Vil du også gerne have mere glæde ind i din hverdag, så lyt med til episoden i dag. Jeg deler nogle af mine egne erfaringer og min viden som psykolog i forhold til, hvordan du kan kultivere glæde i dit liv uanset dine omstændigheder. Lyt med herunder, hvor jeg bla. kommer ind på: Forskellen på lykke, glæde og tilfredshed med livet Definition af glæde både som følelse men også som praksis En anden definition, end den gængse, af glæde som det at praktisere din forbindelse til andre, til verden og til livet (og dig selv) og glæde som opmærksomhedspraksis Hvorfor glæde og svære følelser som smerte og frygt hænger sammen, og hvorfor du skal være villig til at mærke alle følelser, hvis du vil vække glæden At vi ikke kan sidde og vente på, at glæden indfinder sig i vores liv At du ikke kan fremtvinge glæde, men du kan forberede, at den dukker op Sammenhængen mellem taknemmelighed og glæde i forskningen Eksempler på, hvad jeg selv har opdaget, giver mig glæde De 3 ting, du kan gøre i din dagligdag for at vække glæden Bøger nævnt i episoden: Hardwiring Happiness, Rick Hansson Happiness - a guide to developing lifes most important skill, Matthieu Ricard The Good Life: Lessons from the World's Longest Study on Happiness, Robert Waldinger og Marc Schulz Stumbling on happiness, Dan Gilbert Hvis du kunne lide denne podcastepisode, så tjek også følgende ud: 10 ting, du kan gøre for at løfte dit humør her og nu på en langtidsholdbar måde Imran Rashid om mærkbarhed og om hvordan du undgår at gå glip af selve livet Sidder du fast i dit liv? 3 vigtige ting, du kan gøre her og nu for at komme videre.
1/30/202438 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Hvad vinteren og mørket kan lære dig. Gratis vintermeditation.

Efter en periode med isvinter, som forvandlede skoven, hvor vi bor, til det rene Narnia-landskab, er vi tilbage til noget, der ligner klassisk dansk vinter. Knap så spændende men ikke desto mindre, er det stadig vinter, og det var et stykke tid, før foråret er her. Januar og februar kan nogle gange føles som måneder, der skal overstås, så vi kan komme videre til forår og lyse tider. Det er naturligt at glæde sig til foråret, men vinteren er også en tid, vi kan nyde og sætte pris på med de særlige kvaliteter, denne årstid har at byde på. Lyt til meditationen og lær om vinterens helende egenskaber her I stedet for bare at længes efter forår vil jeg invitere dig til at opholde dig ved vinteren. Når den nu alligevel er her. Her kan du lytte til en podcastepisode, hvor jeg guider dig i en guidet vintermeditation (som også blev sendt ud i vinteren 2021), og du kan lære om vinterens psykologiske betydning. Lyt til podcastepisoden herunder, hvor jeg fortæller om: Hvad det betyder for din psykologiske trivsel at følge naturens årstider og også at tage vinterens særlige egenskaber til dig Hvad vinteren og mørket har at tilbyde os, og hvorfor det er naturligt og en god ting, at vi har ikke så megen energi At jeg tror, mange problemer ville blive løst, hvis vi lod børnene (og os selv) sove lidt længere her midt i den mørke vinter Evnen til at "vintre" og hvorfor det at stå igennem en hård vinter ikke kun handler om kalenderåret men også kan handle om en livsfase At "vintertrivsel" er et begreb, jeg godt kunne tænke mig, vi fokuserer mere på at blive gode til Jeg inviterer dig til at overveje, hvad din krop og sjæl egentligt har brug for på denne årstid Jeg guider dig gennem vintermeditationen, der giver dig klarhed og ro og tilladelse til at lave absolut ingenting Links til ting nævnt i episoden: Bogen "Wintering" af Kathrine May (Den er oversat til dansk og hedder "Overvintring" på dansk). Du finder de andre årstidsmeditationer her: Forårsmeditation, Sommermeditation & Efterårsmeditation Podcastepisoden om 10 typer af hvile Mit blogindlæg (og podcastepisode) om vinterdepression: Gruer du også for den mørke tid? Her kan du få adgang til den gratis vintermeditation (uden introduktionen)
1/23/202435 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Jeres feedback i lytterundersøgelsen efter 300 episoder af “Psykologen i Øret”

I denne særlige episode af podcasten samler jeg op på resultaterne af lytterundersøgelsen, jeg netop har lavet i anledning af, at podcasten har rundet 300 episoder. Mere end 600 af jer svarede på de 15 spørgsmål, jeg stillede. Tusind tak for jeres feedback og fordi, I brugte tiden! Jeg kan fortælle, at podcasten Psykologen i Øret (som så dagens lys første gang i 2017) har rundet mere end 4 millioner downloads! Jeg har ikke de præcise tal, da jeg aldrig har tracket dem, og der er mange måder at opgøre lyttertal på. Jeg skal ikke bruge tallene, da det er min egen uafhængige podcast, og jeg ikke har sponsorer og heller ikke har planer om at få det. Men alligevel - vi snakker ret vilde tal. Især set i lyset af, at jeg hele tiden har forsøgt at bilde mig selv ind, at jeg ikke rigtigt har en podcast. Mere om det i episoden, du kan lytte til herunder. Resultaterne fra lytterundersøgelsen Der er mange tusind, der lytter med fast hver uge, og det er noget, jeg absolut ikke tager for givet, og som også har givet mig en øget følelse af ansvar omkring, hvad jeg deler med jer på podcasten. I podcastepisoden herunder deler jeg resultaterne fra lytterundersøgelsen, og der er mange interessante ting at dykke ned i. Jeg håber, du derude, der lytter til podcasten vil synes, det er sjovt og givende at høre om: Hvordan kønsfordelingen ser ud i lytterskaren Hvor mange af jer er helt faste lyttere Hvilke typer episoder, I bedst kan lide Hvad I lyttere især synes, kan blive bedre ved podcasten Hvad jeg gør mig af tanker omkring podcastens fremtid og det at skabe et fællesskab omkring podcasten Hvad der i virkeligheden er meningen med podcasten Og andet spændende... Lyt med her: Hvis du lige er faldet over podcasten og gerne vil lytte med, så er her et par forslag til 5 måder, du kan komme i gang (eller videre) med at lytte til Psykologen i Øret Begynd forfra og lytte til episode 1 her og læg mærke til forskellen på kvaliteten fra episode 1 og 301! Link til episode 1: Velkommen til min podcast! Tjek de forskellige emner ud i denne oversigt: Oversigt over emner Søg i søgefeltet (øverst i højre hjørne) på et emne, du gerne vil høre noget om Find podcasten og abonnér på Psykologen i Øret. Øverst på denne side finder du links direkte til podcast-apps. Skriv dig op til tirsdagsmailen, hvis du vil have en mail hver tirsdag med nyt om nye podcastepisoder
1/16/202459 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Hvorfor dine forsøg på forandring kuldsejler og 3 enkle ting, der virker

Vi har lige taget hul på det nye år, og nogle af os må sande at vores ambitioner om at træne mere, spise sundere eller være knap så meget på sociale medier allerede er kuldsejlet. Hvorfor sker det? Er det fordi vi mangler selvdisciplin? Eller hvorfor er det så svært for nogle af os at ændre vaner? Lyt med i dagens podcastepisode, hvor jeg dykker ned i ting, der virker, når du skal ændre vaner, og som handler om noget helt andet end viljestyrke og motivation, som ellers ofte bliver fremhævet som det, der skal til, når vi vil ændre noget. Jeg kommer ind på: Hvilket mål jeg satte mig, da jeg opdagede, jeg ikke kunne passe mine skibukser Hvorfor vi ikke kan forandre os, når vi er stressede Indlært hjælpeløshed og hvordan du får en realistisk tro på dig selv Betydningen af mikroskopiske daglige mål, der kan give dig en succesoplevelse De 3 ting der virker, når du gerne vil forandre noget grundlæggende i dit liv og holde fast Jeg fortæller om nytårsforløbet Momentum, og at du lige nu kan spare 50% Links til gratis træningsapps nævnt i episoden: Nike Seven Yoga With Kassandra (gratis Youtube-kanal) Læs mere om Momentum og hvad tidligere deltagere siger om forløbet her.
1/9/202423 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Dit år – dit ansvar + et spørgsmål, der forbinder dig med dine dybe ønsker for 2024

Godt nytår!I årets første episode fortæller jeg om det første princip i mit enkle forandringsforløb Momentum. Nemlig; princippet om personligt ansvar. Dette princip er det første af de 10 principper, du lærer på de 10 dage, forløbet varer. Der er tale om et helt enkelt forløb, som blot kræver 10 minutter af din tid 10 dage i træk. Du kan læse mere om Momentum her. Tilmeld dig frem til fredag d. 19. januar og spar 50% af prisen Hvad ønsker du dig af 2024? Lyt med på podcastepisoden herunder. Jeg kommer ind på: Hvad der er vores eget ansvar her i livet, og hvad der ikke er Hvorfor vi ikke kan kontrollere vores egne tanker og følelser (i første omgang) Hvordan det gik med de rejseplaner, jeg delte i sidste års nytårsepisode Hvorfor vi skal passe på med at ønske os noget konkret men hellere skal ønske os den følelse, vi ønsker os At der er forskel på, hvad den stressede og frygtsomme del af dig ønsker, og på hvad dit dybere selv i virkeligheden ønsker sig En enkel skriveøvelse du kan bruge for at finde ud af, hvad du ønsker dig i 2024 Hvad der står på min ønskeliste for i år Lyt med her:
1/2/202428 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Tak til 2023 + gratis nytårsworkshop

Så gik der endnu et år. Jeg ved ikke med dig og tidens gang, men jeg bliver altid lidt nostalgisk her sidst på året. Det er en blandet nytårsfølelse af at have lyst til at holde stor fest og alligevel mest bare en trang til at sidde alene med en god kop te og et stearinlys. I årets sidste podcastepisode siger jeg tak til 2023 og inviterer til en gratis nytårsworkshop; >>> Du tilmelder dig nytårsworkshoppen her I denne episode kommer jeg ind på: Hvad jeg selv gerne vil sige tak til 2023 for Hvorfor det er vigtigt at sige tak til det gamle år, uanset hvordan det har været At tingene bliver bedre, selvom det kan være svært at tro på Hvorfor jeg tror på nytårsritualer og lidt om "the fresh start effect" Lidt om den gratis nytårsworkshop, der varer en time, og som du kan tage på egen hånd eller sammen med andre Lyt til podcastepisoden her: Læs mere om den gratis nytårsworkshop her Jeg vil gerne vide mere - hop over og læs mere her
12/26/202319 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Din julegave til mig – vil du give mig feedback på podcasten?

Så er det næsten jul????. Jeg håber, du går højtiden i møde med nogenlunde ro og uden al for megen stress. I denne episode ønsker jeg dig en glædelig jul, og tillader mig at ønske mig en julegave af dig. Jeg rammer snart podcastepisode nr. 300. I den anledning vil jeg vil meget gerne have din feedback på podcasten, så jeg fremadrettet kan gøre den så god som muligt. Du kan give mig din feedback via dette link: Giv feedback herDet er anonymt og tager 5-7 minutter. På forhånd tusind tak - din feedback er guld værd???? Vil du give mig feedback på podcasten? Lyt med herunder til denne uges podcastepisode, hvor jeg kommer ind på: Mine planer i juleferien At jeg forsøger at glæde mig lige så meget til vores skiferie som min mand Hvorfor din feedback på podcasten er guld værd Hvorfor denne podcast er kommet for at blive (selvom det ikke var meningen) Den gradvise forandring, jeg har oplevet over tid i mit forældreskab At vi kan have sorg og glæde i hjertet på samme tid op til jul (og på andre tidspunkter) Mit ønske for dig denne jul OBS! Alle svar er anonyme. Har du lyttet til podcasten i årets løb og vil du give mig feedback? Så er det guld værd. Alt feedback er relevant, stort som småt. Du må meget gerne give din feedback inden jul og senest 31.12.23. ✳︎✳︎✳︎Du kan give din feedback på podcasten herHop over og svar på spørgsmålene her (svartid 5-7 minutter)
12/19/202319 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Lynkursus: 4 enkle trin til at håndtere kritik og komme din perfektionisme til livs

Den anden dag fik jeg en mail fra en kvinde - lad os bare kalde hende "Karen fra Kerteminde", selvom hendes navn og hjemby er et andet. Karen gav mig muligheden for lige at opdatere mine evner til at håndtere kritik. Og det mindede mig om, hvor vigtig en evne det egentligt er. Når du får kritik, vil du opdage, hvordan det står til med dine evner til at håndtere diverse følelser og automatreaktioner. I hvert fald hvis kritikken rammer dig på en dag, hvor du ikke er så hårdhudet eller, hvis kritikken er usaglig eller ubehagelig. Og så er det vigtigt at vide, hvad du skal stille op, og her får du et lille lynkursus, der hjælper dig med netop det. Hvor god er du til at håndtere kritik - eller undgår du den helt? Herunder kan du lytte til podcastepisoden (eller læse blogindlægget længere nede, som har mere eller mindre samme indhold). Du kan lære om følgende: Hvorfor det er vigtigt at kunne modtage både saglig og usaglig kritik Den glidende overgang mellem saglig kritik og et angreb eller indirekte kritik Hvorfor mange af er perfektionister og undgår kritik, og hvad det koster os Forsvarsmekanismer og 3 af det mest almindelige reaktionsmåder på kritik 4 enkle trin til at håndtere kritik (enkle – ikke nødvendigvis nemme!). Hvorfor det er vigtigt at kunne håndtere både saglig og usaglig kritik Man kan sige meget om, hvorfor det er godt at kunne levere kritik på en god måde. Kritik er jo ikke en dårlig ting i sig selv. Konstruktiv kritik er guld værd, og den type kritik elsker jeg at få - jeg opsøger den ligefrem, for jeg vil gerne lære og blive bedre. Byd kritik velkommen. Måske er der noget at hente i selve kritikken, og ellers kan du lære noget om dig selv og din evne til at modtage kritik. Men her handler det altså om, hvordan du modtager, håndterer og eventuelt svarer på kritik. Det er vigtigt, for ofte kan vi lære af kritik. Eller lære noget om os selv og vores egen evne til at modtage kritik. Og det er også vigtigt, fordi hvis vi ikke er bevidste om vores egne forsvarsmekanismer, kan vi komme til at undgå kritik eller håndtere den på knap så hensigtmæssige måder. Mere om det lidt længere nede. Hvis du synes, det er svært at forholde dig til kritik, så er du ikke alene. Sådan er vi mange, der har det, og som barn og ung havde jeg utroligt svært ved bare tanken om at modtage kritik, fordi mit selvværd var helt i bund. Det er stort set umuligt at udtrykke os ærligt og være kreative, hvis vi ikke kan håndtere kritik Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, jeg sagde nej til mange ting og endda gemte mig, fordi jeg ikke kunne overskue tanken om, at nogen måske ville kritisere mig. Det betød også, at det var svært at få hjælp til at lære noget nyt. Jeg lod være med at bede om hjælp og undgik ting, jeg ellers gerne ville have deltaget i. Tænk nu, hvis jeg ikke var god nok! Holder du også lav profil, undgår du at kaste dig ud i kreative projekter eller sige din mening for at undgå kritik? I takt med at min modenhed og mit selvværd voksede, tog jeg faktisk mig selv mindre seriøst. Det betyder også, at jeg i dag langt nemmere kan håndtere kritik. Jeg ved, det ikke er så vigtigt, om jeg fejler. Alene det, at jeg prøver og gør mig umage, er nok for mig. Det betyder også, jeg nemmere kaste mig ud i ting, som jeg risikerer at få kritik for. Jeg kan faktisk bedst lide at være sammen med med mennesker, der ikke er bange for at komme med feedback og konstruktiv kritik og sige deres ærlige mening. Det ser jeg som en kæmpe gave. Til gengæld har jeg valgt relationer fra, hvis vedkommende ikke var i stand til at sige tingene på en ordentlig måde. Forskel på saglig kritik og usaglig eller ubehagelig kritik Når jeg siger “kritik” i dette indlæg, henviser jeg til alle typer af kritik. Der er dog ingen tvivl om, at det er langt nemmere at håndtere saglig kritik leveret på en ordentlig og direkte måde end inddirekte eller usaglig kritik,
12/12/202342 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Anette Prehn om at lære hjernens spilleregler at kende, om at overvinde angst og trampe nye hjernestier hen mod forbundethed og trivsel

(Foto: Thomas Fechtenburg) Har du oplevet angst i forbindelse med sociale situationer? Har du oplevet præstationspres, selvkritik, stress, angst eller håbløshed? Så har du sandsynligvis oplevet, hvordan hjernen og hele nervesystemet pludselig kan opleves som en modspiller. Vi er udstyret med en hjerne, som - når vi kender dens spilleregler - kan mange fantastiske ting. Men som også kan stå i vejen for os og ødelægge vores trivsel. I dag har jeg inviteret Anette Prehn ind som gæst i podcaststudiet. Hun er en dygtig formidler, når det kommer til at forstå, hvordan vi ændrer vaner og overvinder udfordringer. Det var en stor fornøjelse at møde hende, og jeg glæder mig til at dele vores samtale her. Anette Prehn brænder for at formidle anvendt hjernevidenskab til folket, så vi kan bruge den i dagligdagen Annette Prehn er sociolog, videnskabsformidler, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger, heriblandt Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Flip - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede samt Det syngende menneske - Nye veje til forbundethed. Hun har været formand for Stresspanelet, har vundet priser for sine formidlingevner og har en særlig evne til at forvandle kompleks videnskab til letforståelige ord og brugbare begreber. I denne samtale kan du lære Anette og hendes baggrund at kende. Vi kommer vidt omkring og kommer bla. ind på: Hvordan Anettes opvækst blandt almindelige mennesker motiverede hende til at formidle forskning bredt ud Anettes vilde rejse fra social fobi til scenevant foredragsholder Hvordan du kan bruge "Genbrugstanker", når du har givet en præsentation Hvordan selvkritik og kritik af andre hænger sammen Hvordan vi tramper nye stier i hjernen - og hvorfor det kræver øvelse Om at det at takle frygt og fordømmelse som en vej hen til forbundethed og mening Korsang og andet godt:) Hvis du blev inspireret af denne podcastepisode, så kan du også tjekke følgende ud: Social angst – hvad vi misforstår og dit første skridt ud af angsten Øget angst i sociale situationer efter nedlukningen? 4 gode råd Hvorfor kreativitet skaber psykologisk trivsel, og hvordan du skaber en kreativ praksis
12/5/20231 hour, 5 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Ønsker du dig ro i december? Alternativ to-do-liste, der bringer dig helt ned i gear

De fleste forbinder jul med travlhed og ikke med afslapning og langsomhed. Men egentligt burde julen være en højtid med plads til ro og nydelse. Det har vi mistet med tiden, ligesom vi i det hele taget har mistet langsomheden. Den amerikanske professor Alan Lightman har skrevet bogen In Praise of Wasting Time, hvor han skriver om, hvordan travlhed gør, at vi mister os selv. Og podcastepisoden i dag er dedikeret til at lære dig at "spilde" tid i december (som jo slet ikke er spild af tid men netop vejen til en jul med tid til stille stunder, nydelse og samvær med dem, du holder af.) Jeg tror, vores jul herhjemme er nogenlunde som mange andres. Mine børn har mange arrangementer i skolen, der skal pyntes op herhjemme, der er julefrokoster, vi skal til, der skal købes advents- og julegaver, vi holder juleaften, hvor der kommer familie, vi skal på julebesøg både før og efter jul, osv. osv.. Jeg elsker julen, så jeg falder let for fristelsen til at ville holde mig til samtlige traditioner og jule igennem på alle fronter. Og kan det så overhovedet lade sig gøre at få ro, når der skal ske så meget? Ja, det kan man, og i dagens podcastepisode siger jeg mere om, hvordan du kan få en slow jul. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Hvad vi blev mindet om, da vi holdt Coronajul og alt var lukket At vi har solgt vores jul til travlhed Hvad jeg bedst husker fra julen i min egen barndom 2 slag tid - kairos og kronostid og hvorfor kairosøjeblikke udvider tiden En alternativ to-do-liste med 8 ting du kan gøre for at sænke tempoet i december Alternativ to-do-liste der giver dig ro i december Herunder er de 8 punkter, du kan sætte på din alternative to-do-liste for at få mere ro og nærvær i december: Nydelsesmeditation. Lav en kop kaffe, te eller glögg og nyd smagen fra ende til anden. Spol tiden tilbage. Tal med dine ældre familiemedlemmer om julen i deres barndom. Gør mindre af alt. Mindre julepynt, mindre julemad, mindre arbejde, færre arrangementer...  Naturens ro. Nyd at se på sne, frost eller anden natur og ophold dig ved synet i lang tid. Levende lys. Tænd et stearinlys eller en fakkel og kig ind i flammen i lang tid. Højtlæsning. Læs en god julehistorie højt - det giver en særlig ro. Evighedsfornemmelse. Se op på en klar stjernehimmel i lang tid. Decembermantra. Find en god tanke, der bringer ro. Fx. "Jeg tager den med ro".
11/28/202340 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

10 gode råd til børneopdragelse, der giver mere glade, åbne og robuste børn.

Børneopdragelse er ikke let. Det har det nok aldrig været, men det er det heller ikke i dag. "Børn i dag har jo alt". siges der. Og ja, de har utroligt meget, men høj velstand, mange valgmuligheder og at være verdens mest digitaliserede børn, er åbentbart ikke noget, der skaber trivsel over en bred kam. I mine øjne er det en udfording at opfostre børn, der trives og er modstandsdygtige netop på grund af de ting, vi har i dagens Danmark, der kan betragtes som goder. Der findes ikke én opskrift på børneopdragelse, der passer til alle børn og forældre, men her deler jeg mine erfaringer som mor og som psykolog. Det er ikke fordi, jeg har fundet de vise sten, men der er visse ting, der virker godt for os. Jeg har to børn, som i skrivende stund er 10 og 14 år. De er kilden til min største lykke og mine største bekymringer. Sådan må det jo være. På nogle måder falder forældreskabet mig let - på andre måder giver det mig grå hår og en følelse af at have fejlet helt og aldeles. Da jeg ikke selv havde børn og havde idealistiske holdninger til veninders børneopdragelse Der var engang, jeg var idealistisk omkring børneopdragelse. Det var før, jeg fik børn! Jeg græmmer mig over at tænke på de holdninger eller måske endda uinviterede gode råd, jeg gav veninder, der havde fået børn. Nu om dage er jeg blevet noget mere realistisk. De råd, jeg giver her er med respekt for, at forældreskabet er svært og umuligt at gøre "rigtigt". Oprindeligt var jeg ikke sikker på, jeg ville have børn. Det sagde jeg til min mand, da jeg mødte ham, og vi begge var midt i 20'erne. Det var ikke fordi, jeg ikke ønskede mig børn, men jeg var bange for ikke at kunne gøre det godt nok. Det var heldigvis noget, min mand var villig til at acceptere på daværende tidspunkt, selvom han gerne ville have børn. 18 år og 2 børn senere viser det sig, at det ville jeg gerne alligevel. Jeg tænker tit, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med forældrekabet, men jeg ved heller ikke, hvad jeg skulle gøre uden. 10 gode råd til børneopdragelse inkl. familiemøder, bestikkelse med slik og andre strategier, der har virket. Herunder kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor jeg ikke er tilhænger af begrebet "kvalitetstid" Hvad det vil sige i praksis at være nærværende med vores børn Om det at betyde noget og "the psychology og mattering". Om familiemøder, læsehygger og andre ting, der har fungeret godt hos os At den gode nok forældre ikke er den perfekte forælder ifølge udviklingspsykologen Hvorfor vi lige så godt kan sige tingene, som de er til børnene (på en alderssvarende måde) De 10 gode råd til børneopdragelse 10 gode råd til børneopdragelse Her er listen over de 10 gode råd: Brug tid med dine børn i hverdagen Vis dit barn, at det betyder noget Anerkend indsats frem for præstation Sæt klare grænser og sig nej Lær børnene gode manerer og sociale evner Lær børnene at sætte pris på det, de har og det gode, der sker Lad børnene være så selvstændige som muligt Vær ærlig omkring voksenlivet Fokuser på din egen udvikling og ikke kun barnets problemer Engagér dig i at skabe et bedre samfund for børnene Links til ting nævnt i episoden: Per Schultz Jørgensen: Vendepunkter Donald Winnicott: Familien og den individuelle udvikling Angela Duckworth: Grit Gordon Flett: The Psychology of Mattering Interview med Maria Ørskov Akselvoll om det grænseløse forældreskab
11/21/202354 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Sådan får du en følelse af at gøre det godt nok uden at give slip på ønsket om at forbedre dig

Her kan du lytte til en låge fra min julekalender DecemberRO ganske gratis for at få en smagsprøve på, hvad DecemberRO går ud på. Den meditation, du kan lytte til, hedder "God nok - godt nok", der hjælper dig med at føle, du gør det godt nok - også selvom du ikke er perfekt. I podcastepisoden fortæller jeg lidt om, hvad der skal til for at få et sundt selvværd. Det handler ikke kun om at sige til os selv, vi er gode nok men også om at forbedre os på de områder, vi ved, skal ændres. Du lærer også et mantra, du kan sige til dig selv; "Jeg er god nok, og jeg kan blive bedre". Lyt med her, hvor jeg først giver dig en introduktion til meditationen, og derefter kan du lytte til selve meditationen i slutningen af podcastepisoden: Kunne du også tænke dig ro og en følelse af at gøre det godt nok i December? Kunne du tænke dig små daglige stille stunder guidet af autoriseret psykolog Birgitte Sølvstein, der hjælper dig til mere: nærvær, hvile og ro enkelhed og mere tid overskud og energi fokus på taknemmelighed og glæde Så er DecemberRO skabt præcis til dig! DecemberRO koster blot 240 kr., og en del af overskuddet går til Red Barnet Se hvad tidligere deltagere siger om DecemberRO. Efter at have været med på DecemberRO har jeg anbefalet den til både familie, venner og kollegaer, da den kan give mange ro og glæde. Selv nyder jeg hver eneste låge, som giver mig ro og indsigt, og som “tillader” mig at være god ved mig selv. Især lågerne om besværlige mennesker, nydelse og aktiv julezen har haft en positiv effekt på mig. Tusind tak – det er den bedste julekalender ever! Sanne Jeg er meget taknemmelig for, at jeg valgte at investere i DecemberRO. Hver decembermorgen brugte jeg de få minutter ekstra under dynen, hvor jeg “åbnede lågen”. En virkelig dejlig måde at starte dagen på – med indsigt, ro og eftertænksomhed. DecemberRO er selvkærlighed midt i alle vores gøremål for andre. Derfor har jeg også fortalt om julekalenderen til andre, jeg kender, der går rundt med stresslignende symptomer eller bare oplever, at livet slider lidt på dem. En stor anbefaling herfra! Karoline Tak for en kærkommen pause med din velkendte, dejlige stemme. Jeg var nervøs for, om jeg ville få prioriteret at bruge DecemberRO, men jeg har lyttet til de fleste lydfiler, og det er ren selvforkælelse. Især lydfilen om, hvordan kvinder bare kører på i stedet for at nyde, at andre “for en gangs skyld” tager over har givet mig stof til eftertanke. Tusind tak Birgitte – jeg kommer også til at bruge den i januar. Camilla
11/14/202331 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Du kan få ret eller være gift + 5 andre råd til det gode langvarige parforhold

Jeg havde en snak med en veninde den anden aften, hvor jeg beklagede mig over, at det langvarige parforhold er så besværligt. Hun mindede mig om, at det er svært for de fleste, når man åbner døren ind til de små hjem rundt omkring. Det hjalp, at hun mindede mig om det, og nu sender jeg påmindelsen videre til dig derude. Hvis du kæmper med det langvarige parforhold, så er det ikke bare dig. Det er en udfordring for de fleste. Det fremstilles nogle gange som om, parforholdet er noget, der lykkes af sig selv, hvis vi blot finder "den eneste ene". De fleste vil dog erfare, at et godt langvarigt parforhold kræver en stor indsats. Der er ikke én opskrift på det gode parforhold, men i denne episode deler jeg om ting, jeg har lært hen ad vejen i mit eget parforhold gennem 18 år. Det har været lidt af det hele; fantastisk, sjovt, svært, håbløst til tider, udfordrende og givende. Jeg har uden tvivl lært meget om mig selv, som jeg ikke kunne have lært på andre måder, og her giver jeg nogle erfaringer videre. Hvad jeg har lært om at bevare og udvikle det langvarige parforhold Jeg er taknemmelig for, at vi stadig er sammen i dag. Især for, at jeg kan kigge på min mand og mærke samme nærhed og kærlighed, som vi havde, da vi først mødtes. Vi er ikke nyforelskede længere, men kærligheden og nærheden er intakt og har fået en anden dybde. Det er ikke ren idyl til daglig. Vi har faktisk en del konflikter og vedvarende mønstre, vi arbejder med. Som du også kan høre mig sige i dag, er det noget, jeg ser som et sundhedstegn, for vi vil begge hinanden. For os begge to er parforholdet og familien absolut vigtigste prioritet, og det er den vigtigste grund til, at det er lykkedes at bevare nærheden. Her kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg deler om følgende 6 ting, jeg har erfaret: Du kan få ret, eller du kan være gift Vi er forskellige, og derfor passer vi sammen Konflikter og evnen til at reparere forholdet er essentielle Der skal være tilpas god afstand i forholdet, så vi kan leve hver vores liv Jeg må tage ansvar for min banehalvdel og min kommunikation Parforholdet ændrer sig over tid - vi må give slip på vores oprindelige forventninger I podcasten kommer jeg også med min anbefaling, hvis man er et svært sted og er gledet fra hinanden. Længere nede finder du link til ting nævnt i episoden. Lyt med her: Links og til bøger og andet, der er nævnt i episoden: Bog: "Profeten" af Kahlil Gibran Parterapi: Center for Familieudvikling Podcastepisode: Hvordan det mentale load belaster parforholdet Podcastepisode: Om at sige undskyld og reparere relationer Citat om ægteskab fra bogen "Profeten" af Kahlil Gibran I episoden læser jeg et citat op fra bogen "Profeten" af den libanesiske digter Kahlil Gibran, som jeg på det varmeste kan anbefale. I bogen taler han om mange forskellige emner som børn, arbejde og kærligheden. Her er et stykke, som min mand og jeg har læst op for hinanden og bærer med os som en vigtig påmindelse og at være to selvstændige individer i forholdet: Da talte Almitra atter og sagde: Og hvad om ægteskab, herre?Og han svarede:Sammen blev I født, og sammen skal I forblive.Når dødens hvide vinge øder jeres dage, skal I forblive sammen,ja, sammen skal I forblive endog i Guds tavse erindring.Men lad der være afstand i Jert samvær.Og lad himlens brise danse imellem jer.Elsk hverandre, men gør ikke kærlighed til en forpligtelse,Snarere skal den være som vuggende vande mellem sjælenes kysterFyld hinandens bæger, men drik af hver sit.Giv hinanden af jert brød, men spis ikke af samme skive,Syng og dans tilsammen og vær glad, men lad dog hinanden alene.Ligesom luttens strenge er alene, om end de sitrer med samme melodi.Giv jeres hjerter, men ikke som hinandens besiddelse.Thi kun livets hånd kan rumme jeres hjerter.Og stå, sammen, men dog ikke for nær hinanden;Thi templets søjler er adskilt,Og cypressen og egetræet vokser ikke i hinandens skygge Kahlil Gibran
11/7/202338 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Fortrydelse: en negativ følelse med positive virkninger + 100 ting I fortryder

Har du ting i dit liv, du fortryder? Noget, du nogle gange stopper op og ville ønske, du havde gjort anderledes? Så velkommen til menneskeheden. Vi har alle ting, vi fortryder, og sidste år læste jeg en bog, der gav mig en helt ny forståelse af fortrydelse. Bogen er skrevet af Dan Pink og hedder "The Power of Regret. How looking backward moves us forward.". Her deler jeg, hvad jeg lærte af at læse bogen og også lærte af jer derude, da jeg spurgte jer om fortrydelse. Jeg kommer bla. ind på: Hvorfor det er et problem, at fortrydelse er blevet sat i skammekrogen som en negativ følelse. Definitionen af fortrydelse, og hvorfor det er en kompleks følelse. De 4 kernefortrydelser. De 100 fortrydelser I delte med mig på Instagram for et stykke tid siden. Udpluk fra min egen liste over store fortrydelser. Hvad vi kan lære af at se på vores fortrydelser, (og hvordan vi undgår at drukne i selvbebrejdelser og grublerier over fortiden). Hvorfor det hjælper at sætte ord på svære ting inkl. fortrydelse - om selvafsløring og det at skrive ting ned. Jeg giver dig 3 trin til at ændre fortrydelse fra en negativ følelse til positiv handling, der gør dit liv bedre. Du kan lytte til episoden her som podcast, eller du kan læse blogindlægget herunder, hvis du hellere vil læse. Fortrydelse og andre negative følelser er sat i skammekrogen i psykologien Det at holde fast i de ting, vi fortryder, harmonerer ikke så godt med positiv psykologi og nyere selvhjælps- og terapeutiske metoder, som ofte handler om at se fremad, stoppe grublen over fortiden, lade være med at vende blikke indad og i det hele taget ikke dvæle ved følelser. De negative følelser især er blevet sat i skammekrogen. I værste fald er det spild af tid at tænke over fortiden. I værste fald kan vi blive syge af det. Der kan siges meget godt om at ignorere negative følelser eller dyrke positive tanker, frem for negative, og også om at være i nu'et, frem for at dvæle ved fortiden. Men hvor fortrydelse ofte kan føles ubehagelig, så er det ikke en negativ følelse i sig selv. Følelser er som sådan hverken positive eller negative. De er, som de er, og de er naturlige: glæde, vrede, sorg, frygt... Følelser kommer og går, så længe vi er i live. Det er vores måde at håndtere følelser på og vores måde at vurdere dem som ønskelige eller uønskede, der kan give os en oplevelse af, at visse følelser er negative. Især fortrydelse er ikke en populær følelse. "Jeg fortryder ingenting", hører vi andre og måske os selv sige. Og det kan måske også være en god indstilling. Men nogle gange er det bare sådan, at vi fortryder noget. Ting, vi ville ønske, vi ikke havde gjort; Eller som vi omvendt fortryder, vi ikke gjorde. Konstruktiv fortrydelse vs. usund grublen Hvis man skulle definere fortrydelse rent psykologisk, kunne det være som følger: Fortrydelse er en ubehagelig følelse, der er forbundet med noget, vi har gjort eller ikke har gjort, som medfører omstændigheder, som vi ville ønske, var anderles. (Kilde: Dan Pink), Fortrydelse handler om de ting, vi ville ønske, vi kunne tage tilbage. Øjeblikke, vi ville ønske, vi kunne gøre om igen. Det kan være små fortrydelser, der hurtigt forsvinder igen, men de store kan være livslange. Det er når, vi siger til os selv: "Hvis bare jeg havde gjort det, da jeg havde chancen." "Hvis bare jeg ikke havde sagt noget." "Hvis bare jeg havde holdt kontakten ved lige." Fortydelse handler om de ting, vi føler, vi kunne have gjort anderledes. På den måde er fortrydelse anderledes end vrede over andres handlinger, som vi ikke kan styre. Fortrydelse er også noget andet end sorg over det, vi har mistet, som vi ikke havde mulighed for at beholde.Som jeg nævner ovenfor, er fortrydelse ikke en negativ følelse i sig selv, om end den kan være ubehagelig at mærke. Fortrydelse kan være en sund og hjælpsom følelse, men kun når vi mærker den i den rette mængde. En tilpas mængde fortrydelse beskytter os mod a...
10/31/202354 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Om stress i det grænseløse forældreskab med sociolog Maria Ørskov Akselvoll

Forældreskabet kan være overvældende. Hvis du har det sådan, så er du ikke alene. Især i vores tid, har forældreskabet udviklet sig til en noget nær umulig opgave at løse, hvis vi skal leve op til de krav, der stilles fra alle sider. Jeg har det selv blandet med forældreskabet. Det er vigtigt og meningsfuldt for mig at gøre mig umage som mor. Jeg elsker fx. at lave god mad til børnene, involvere mig i forældrearbejdet på skolen, og jeg vil gerne være til stede i deres hverdag. På den anden side kan jeg på jævnlig basis se, at jeg bliver udmattet og frustreret, og jeg kommer til at stille urealistiske krav til mig selv. Så jeg har haft kæmpestor glæde af at reflektere over, hvor grænsen går med mine ambitioner og ønsker for mit forældreskab, og jeg håber, du derude føler, du kan tage noget med fra samtalen. Maria Ørskov Akselvolls diagnose af tidens forældreskabsideal: Det er umuligt at gøre det godt nok. Her kan du lytte til et interview med sociolog og forfatter Maria Ørskov Akselvoll. Hun har skrevet bogen Det Grænseløse Forældreskab (med bidrag af psykolog Marie Tolstrup), hvor hun studerer nutidens forældreskab med sociologiske briller. Bogen er tankevækkende og nuanceret, og jeg kan anbefale den til alle forældre, der gerne vil dykke ned i forskning og perspektiver på de samfundsstrukturer, vi er en del af. Lyt med herunder, hvor vi bl.a. kommer ind på: Hvorfor Maria skiftede spor fra psykologi til sociologi. Marias eget forældreskab, og hvad hun oplevede, da hun flyttede hjem til Danmark med en lille datter. Hvad forældredeterminisme er, og hvordan udbredelsen af Freuds idéer har haft en enorm betydning for, hvordan vi i Vesten ser forældrenes rolle i børns udvikling. Sociologiens tiltrængte blik på følelser, som noget der mærkes indeni, men som også dannes af samfundstrukturer, og hvad det betyder for forældreskabets idealer. Hvad Maria selv ville have gjort anderledes i sit forældreskab, når hun ser tilbage. Hvorfor det kan være svært at afgøre, hvad vi rent faktisk selv vil, og hvad det kræver at kunne begynde at sætte gode grænser. Og andet godt! Links til ting nævnt i episoden: Marias hjemmeside Maria Instagram Marias bog "Det Grænseløse Forældreskab" Hvis du kunne lide denne episode, så tjek også andre episoder ud af "Psykologen i Øret.". Her på siden finder du flere hundrede blogindlæg og podcastepisoder om følgende emner: Angst og traumer Arbejdsliv, fokus og kreativitet Depression Heling af krop og sind Kærlighed og kommunikaiton Lykke og velvære Meditation og øvelser Selvkritik og usikkerhed Sorg og krise Stress
10/24/202353 minutes, 1 second
Episode Artwork

Hvordan du bliver godt til at sige undskyld og reparere vigtige relationer (og hvornår du ikke skal sige undskyld)

Er du god til at sige undskyld? Både når det gælder små men også store ting. Er du i stand til at reparere efter konflikter eller misforståelser i dine nære relationer? Det kan være parforhold, venskaber, dit forhold til dine børn eller til din øvrige familie eller kolleger. Det at vide, hvordan du skal sige undskyld, er muligvis den vigtigste evne, du kan have i dine relationer. Jeg ved, at for mig har det at lære at sige undskyld noget, der har ændret kvaliteten i mine relationer. Jeg måtte lære det helt fra bunden, da jeg var ung, og det har tjent mig godt. Videnskabelige undersøgelser, fra bla. The Gottmann Institute, peger også på, at evnen til at reparere er nøglen til et følelsesmæssigt velfungerende parforhold. At sige undskyld sikrer dig, at du bevarer nærhed og tillid i relationer, og det sænker dit stressniveau Det er ikke altid så enkelt. Det kan være svært, når man er vred, og man føler sig forurettet. Og man skal ikke altid sige undskyld. Det er en livskunst at navigere i undskyldninger, tilgivelse og det at give slip på nag og vrede, og her kan du lære mere om denne vigtige evne. Lyt med i podcastepisoden herunder, hvor du kan lære vigtige ting, og du kan minde dig selv om, hvornår en undskyldning er på sin plads, og hvordan du giver den. Jeg kommer bl.a. ind på følgende: Hvorfor det at sige undskyld og reparere efter konflikt er nøglen til en sund relation. At det er enkelt at sige undskyld, og det ikke behøver at blive overkompliceret af terapeutiske teknikker. Hvorfor det at sige undskyld ikke handler om at give den anden ret, men om at hvile i sig selv. At det at give undskyldninger fungerer lidt som at vande en plante. Hvorfor det kan tage tid at blive klar og få klarhed og ro nok til at give en undskyldning. At "Undskyld" efterfulgt af et "men..." sjældent er en undskyldning, der reparerer, samt andre undskyldninger, der ikke er ægte undskyldninger. Hvorfor en undskyldning ikke altid behøver at blive formuleret med ord for at reparere relationen. Jeg håber, du lærte noget, du kan bruge til noget. Tjek også følgende ud: Hvorfor vi bærer nag, og hvordan du giver slip (For din egen skyld) Pernille Melsted om vrede og om at være et helt menneske Sådan undgår I, at konflikter underminerer det langvarige parforhold
10/17/202353 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Sådan får du ro i sindet under en stresssygemelding. 5 ting du kan gøre

Det er nemmere sagt end gjort at finde ægte ro under en stress-sygemelding. Det sagde jeg noget om i dag i Hjernekassen, hvor jeg var inviteret med som ekspert. Jeg fik lyst til at uddybe emnet her på podcasten, fordi paradoksalt nok kan selve dét at være sygemeldt med stress være stressende, og det kan være svært at få det bedre. Når du bliver sygemeldt med stress, er den største kunst at skabe mental ro, som til gengæld giver ro i kroppen og giver hjernen ro til at komme sig, og her giver jeg dig input til, hvad du kan gøre. Lyt til podcasten herunder, hvor jeg kommer ind på følgende: Hvorfor det er en udfordring at finde ro. De typiske bekymringer, man kan have under en stress-sygemelding. Hvorfor jobcentret kan være en hjælp, men hvordan det også kan stresse. Hvorfor tid i sig selv ikke altid er nok. De 5 ting du kan gøre for at finde mere ro under din sygemelding. Og længere nede kan du læse om de 5 ting du kan gøre og se en liste over relaterede podcastepisoder. 5 ting du kan gøre for at finde ro under en stress-sygemelding 1. Giv dig selv lov til at være sygemeldt Mange er plaget af dårlig samvittighed, og mange har svært ved at slippe arbejdsopgaverne helt. Du kan også have en fornemmelse af, at med mindre du er effektiv og i gang med noget, er du ikke god nok. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest giver dig selv lov til at være sygemeldt, og at du give dig selv lov til at tage den med ro. 2. Lær at give slip på dine tanker Det er under alle omstændigheder en vigtig kunst at kunne give slip på dine tanker, når de skaber uro, men når du er ramt af stress, er det især vigtigt (men også ekstra svært). Med et fint ord kaldes det defusion i psykologien: Evnen til at holde tilpas god afstand til dine tanker, så du ikke bliver opslugt af dem. Det handler ganske enkelt om at lære at lægge mærke til dine tanker og så vælge at give slip på dem. Bemærk at denne evne gør dig i stand til at tænke mere klart, og den får dig til at mærke efter, hvordan du har det. Det handler ikke om at ignorere problemer eller signaler fra kroppen. 3. Få klare rammer omkring din sygemelding Klare rammer omkring din sygemelding handler om, at du skal have klare aftaler med din arbejdsplads. Hvornår og hvor ofte kontakter de dig? Hvornår har I næste møde? Hvad er forventningen fra deres side? Forhåbentlig tager din arbejdsplads ansvar for denne del. Jo mere klarhed, jo bedre - det giver tryghed. Det samme gælder jobcentret, hvor det også giver ro at vide, hvad du har ret og pligt til. Spørg din sagsbehandler og tag evt. en anden med til samtalerne, hvis du har svært ved at danne dig overblik. 4. Social støtte beroliger dit nervesystem Det er vigtigt, at du gør ting på egen hånd, der giver dig ro. Det kan være moderat fysisk aktivitet, meditation eller andet. Men social støtte (samvær i nære og trygge sociale relationer) beskytter dig mod stress, som intet andet gør. Det kan være en snak over telefonen eller en gåtur med én, du kender godt og føler dig godt tilpas med. Når vi er stressede, har vi en tendens til at trække os, og du behøver selvfølgelig ikke være social hele tiden. Men nær og tryg social kontakt er vigtigt, fordi det beroliger nervesystemet i sig selv, men andre kan også bakke dig op og give nye perspektiver på din situation. 5. Brug tid i naturen Naturen er en stor hjælp til krop og sind, når du er ramt af stress. Den bløde form for opmærksomhed, vi har, når vi opholder os i naturen (også kaldet soft fascination), genoplader hjernen, når den er træt. Naturen har mange gavnlige virkeninger: du bliver mere nærværende, den friske luft er god for hjernen, og mange af os får en fornemmelse af, at vi kommer i kontakt med noget større og en dybere del af os selv, når vi opholder os i naturen. Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende ud: Sygemeldt med stress. Det går for langsomt - hvordan får jeg det bedre? 6 grunde til,
10/10/202335 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Cathrine Katzmann om hvordan “the mental load” belaster parforholdet og skaber stress + tips til at få nærhed og glæde tilbage.

"The mental load" er et begreb, jeg stødte på for en del år siden. Det gav mig ord for det, jeg kunne mærke, fyldte meget i hverdagen som mor til to dengang små børn, hus, have, fritidsinteresser og ja - det hele. Og det fylder ikke mindre i dag, selvom mine børn nu er 10 og 14, og som mor til et barn med et handicap føler jeg især, at "projekt familie" er et fuldtidsjob i sig selv. Det er efterhånden blevet tydeligt for mig, at jeg nemt kan køre både mig selv og mit parforhold i sænk, hvis jeg ikke stopper op og tager stilling til, hvordan jeg skal håndtere den uendelige mængde af opgaver og løse ender. Derfor har jeg inviteret en ekspert i podcaststudiet til en snak om det emne. Cathrine Katzmann om "The mental load" og nærvær, glæde og lyst i parforholdet Herunder kan du lytte til vores samtale, men først lige en kort introduktion til Cathrine Katzmann: Cathrine Katzmann er sexolog og parterapeut, og hun har haft egen praksis siden 2012. Hun er ekspert, debattør og foredragsholder om "the mental load" og om parforhold og især sexlyst. Cathrine optræder ofte i diverse medier, og hun har også en populær Instagramprofil, der hedder parterapeutens_dagbog, hvor hun deler om disse emner. Lyt med herunder, hvor vi kommer ind på følgende: Cathrines vej fra militæret til at blive parterapeut, og hvorfor man godt kan blive ekspert, selvom man ikke har en lang vidergående uddannelse. Hvad "the mental load" er for noget - og hvilken pris et stort mentalt load kan have for den enkelte og for parforholdet. Hvad SPU står for (Stillingtagen, Planlægning og Udførelse). Vi kaster historisk og kulturelt blik på kønsroller for at forstå, hvorfor, den skæve arbejdsfordeling i hjemmet er opstået. Hvad child penalty er, når det kommer til løn og pension, og et forslag til, hvordan vi kan opnå økonomisk lighed i hjemmet, hvis kvinden tager barsel og arbejder mindre, eller hun tjener mindre end manden. Hvordan sexlyst og huslige pligter hænger sammen Hvad vi kan gøre, når vi vil tackle the mental load på en hensigtsmæssig måde. Hvor begynder vi? Hvad gør vi, når vi har en partner, der ikke er villig til at tale om en mere ligelige fordeling af den mentale arbejdsbyrde? Links til ting nævnt i episoden: Cahtrines hjemmeside Cathrines Instagram Onlinekursus om The Mental Load Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende ud: Overvældet af din to do-liste? Sådan håndterer I konflikter i det langvarige parforhold Sådan finder du en livspartner og bevarer kærligheden over tid
10/3/20231 hour, 2 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Hvorfor vi bærer nag, og hvordan du giver slip (for din egen skyld).

Bærer du nag over noget? Så er du ikke alene. Vi er måske ikke stolte af at indrømme det, men de fleste af os bærer rundt på nag, fordi det er svært at give slip. Især når der er tale om store svigt og begivenheder, der ikke er så nemme at lægge bag sig. Hvad stiller vi op? Er der ikke bare ting, der ikke er ok, og derfor er vi vrede? Har vi ikke lov til at være vrede? Og jo, det har vi. Problemet er bare, at nag kan være som ukrudt i en have. Pludseligt er det ikke bare et hjørne af haven men hele haven, der er invaderet af ukrudt. Og når nag og vrede fylder for meget, går det ud over både din fysiske og psykologiske trivsel. Men hvordan giver vi slip, og hvordan kommer vi videre, uden at vi skal undertrykke sorg, skuffelse eller vrede? Det handler dagens podcastepisode om. En vigtig livsevne: at lære at håndtere nag og gammel vrede. For nylig skrev jeg et opslag på min Instagramprofil, hvor jeg spurgte jer, hvad I bærer nag over. Det væltede ind med både beskeder, kommentarer og mails! Nogle af de ting, I skrev, deler jeg i dagens podcastepisode (i anonymiseret form), og jeg kommer desuden også ind på: Hvorfor det at lære at håndtere nag og gammel vrede er en vigtig livsevne. Hvorfor vi bærer nag - hvad sætter sig fast som nag og vrede? Om nag som naturlig og sund følelse (et stykke hen ad vejen). Hvornår nag kammer over og bliver destruktivt - og hvilke negative konsekvenser det at bære nag kan have. Hvad der kan hjælpe dig med at give slip, hvis du er vred på andre, og de ikke fortjener din tilgivelse. At du fx. kan give slip på nag men samtidigt også give slip på relationen. Hvorfor det at tage ansvar for din egen mentale trivsel er første skridt på rejsen. At det at give slip på nag handler både om at kultivere positive egenskaber som taknemmelighed, tilgivelse og tålmodighed, men også handler om at lære at hive nag op ved roden. Hvordan du bedst får adgang til underliggende følelser, der kan sætte dig fri. Hvis du kunne bruge denne episode, så tjek også disse ud: Når vrede bliver til angst - se her, hvordan du håndterer din vrede Værdsæt dig selv og få en god slutning på dagen Skriveøvelse i 5 trin: Læs her, hvordan du ser ærligt på dig selv Bekymrer du dig for meget om andres problemer? Få mine 6 trin
9/26/20231 hour, 43 seconds
Episode Artwork

Lider du af impostor-syndromet? 4 ting du skal vide, hvis du er usikker i dit arbejdsliv.

Er du usikker på dine egne evner, når det kommer til dit arbejdsliv? Bliver du i tvivl, om du er god nok, og om du overhovedet kan leve op til din rolle og/eller andres forventninger? Så kan det være, du lider af det såkaldte "impostor-syndrom", og denne podcastepisode er derfor lavet til dig. Impostor-syndrom: når vi er bange for at blive gennemskuet og ikke være dygtige nok. Du kan lytte med herunder, hvor jeg kommer ind på følgende: Hvad "impostor-syndromet" er, og hvem der normalt er plaget af det. Hvad mennesker, der tvivler på sig selv, ofte har tilfælles. Hvad min første nære psykologkollega lærte mig, som hjalp mig over min usikkerhed i mit første job. Om mit studiejob i Undervisningsministeriet, hvor min chef sagde noget til mig, der lærte mig, at man ikke kan være god til alt. Da min veninde og psykologkollega overbeviste mig om, at jeg ikke skal droppe mit arbejde ved at minde mig om, hvad der gør os særligt egnede til noget. Jeg håber, du blev inspireret af denne episode. Lyt også til disse: Har du et psykisk krævende arbejde? 4 måder, du kan beskytte dig selv på Beskytter dit arbejde dig mod stress? 6 spørgsmål til dit arbejdsliv Miniworkshop: 4 enkle trin til at håndtere kritik og komme din perfektionisme til livs
9/19/202334 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Manu Sareen om livsvendepunkter, og hvordan mænd mangler et sprog for at tale om forandringer midt i livet.

Foto: Simon Klein-Knudsen Når jeg ser mig omkring som psykolog, virker det som om, at der mangler stærke stemmer, der taler til mænd om trivsel, mænds håndtering af kriser, mening, familieliv, arbejdsliv og alt muligt andet vigtigt. Der er langt flere kvindelige psykologer og terapeuter, end der er mandlige, og det kan nemt blive en ond cirkel, hvor vi taler om livets udfordringer fra et traditionelt kvindeligt perspektiv, og det kan mænd ikke altid genkende sig selv i. Derfor blev jeg glad for at se, at Manu Sareen har skrevet en bog til mænd. I august 2023 udgav han bogen "Overgangen mænd ikke taler om". Bogen handler om de udfordringer, mænd kan støde på midt i livet i forbindelse med overgangsalderen, men den handler også om, at mænd generelt mangler sprog for forandringer i de forskellige faser af livet. Manu Sareen om at give mænd et sprog for fysiske og mentale forandringer Jeg har haft den fornøjelse at have en samtale med Manu Sareen, og den kan du lytte til herunder. Det var en åben og ærlig snak, som jeg er sikker på, mange mænd og kvinder vil have glæde af at lytte til, fordi Manu tør tale om ting, som mænd ofte ikke taler om, og kvinder ikke forstår. Men først lige lidt om Manu Sareen: Manu Sareen er tidligere minister, forfatter, foredragsholder, coach, foredragsholder, coach og podcastvært. Han har skrevet 28 bøger, hvor en stor del af dem er børnebøger. Mange kender hans populære serie om Iqbal Farroq fra Nørrebro, som også er filmatiseret. Manu er desuden formand for ADHD Foreningen og ambassadør i Gadens Børn, der hjælper fattige børn i Indien. Du kan lytte med her, hvor vi kommer ind på: Manus omfattende forfatterskab, og hvordan han får skrevet så mange bøger (og om hans rullende kontor!). Hvorfor denne bog skulle skrives nu, og hvorfor den også er skrevet til kvinder. At mange mænd fortryder skilsmisser, når de ser tilbage. Hvilke forandringer mange mænd er chokerede over at opleve midt i livet. Hvordan mænds seksualitet udvikler sig, og hvad der skal til for at holde kroppen sund og energisk, når man rammer de 50 år. Hvilke fødevarer forskningen peger på er gode at få vs. at undgå for at mindske gener ved overgangsalderen som mand. Hvorfor stress er så skadeligt, og hvorfor det er svært at stoppe op, når man er ung og har masser af drive. At vi godt må tale om sundhed, sund kost og vægttab, når det bunder i meningsfulde værdier. Og andet... Her er links til de ting, vi nævner i episoden: Bogen "Overgangen mænd ikke taler om. Ærlig snak om de livsforandringer, vi mangler sprog for." ADHD Podcasten, som Manu er vært på Manu Sareens hjemmeside Hvis du blev inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud: Mænd, angst og depression – 50 strategier til at få det bedre! Frank Poulsen om, hvordan vi kan bruge zen og Thich Nhat Hanhs budskaber i en krisetid Livet har sæsoner OBS! I denne episode taler vi om kvinder og mænd, og vi er bevidste om, at der er flere kønsidentiteter, og at vi generaliserer en hel del. Alle kvinder, mænd og andre kønsidentiteter er forskellige og oplever forskellige udfordringer.
9/12/202358 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Yoga mod stress – 7 måder yoga hjælper dig på

Jeg har dyrket yoga i mange år. Både som motionsform, til at komme mig over alvorlig stress, som en måde at passe på min krop ved stillesiddende arbejde og som en uundværlig del af min hverdag. Derfor er det også naturligt for mig at bruge yoga i mit stressforløb RO, som du kan læse mere om her. Du kan både lytte til podcastepisoden om emnet hernedenfor samt læse om det som blogindlæg. Jeg er faldet ind og ud af rutinen, og de senere år har jeg mest dyrket yoga derhjemme på egen hånd. Når jeg dyrker yoga, har jeg det bare bedre i krop og sind. Lige her deler jeg mine erfaringer med yoga mod stress fra et personligt synspunkt og som psykolog, og nederst har jeg samlet 8 af mine yndlings-yogasekvenser, som er gratis. I podcastepisoden nævner jeg også et par yoga-apps, jeg selv bruger til daglig. Jeg har over tid brugt forskellige, men lige pt. bruger jeg især: Kassandra Reinhardts yoga-app Pocket Yoga Så tænd et stearinlys, find yogamåtten frem, find en stille stund og klik play. Mit første møde med yoga Mit første møde med yogaen var, da jeg boede i London i 2000. Her fandt jeg et yogahold i den lokale kirke, og underviseren var en 90-årig mand ved navn Peter. Der var kun mig og et par ældre damer på holdet, og det var ikke, fordi yogaøvelserne egentligt var særligt udfordrende i fysisk forstand. Men der var noget over Peter. Han var ungdommelig, selvom han var gammel, og der var en særlig stemning i de yogatimer, der gjorde, at jeg blev ved med at komme. Det var et tidspunkt i mine tidlige 20'ere, hvor jeg var ved at finde mig selv og åbne op følelsesmæssigt – og yoga blev en vigtig del af den rejse. Yoga i skoven Da jeg flyttede tilbage til Købehavn gik jeg i nogle år til yoga hos Simon Krohn og andre fantastiske yogalærere i København. Jeg mødte én af mine bedste veninder til yoga dengang, og i det hele taget har yoga givet mig mange gaver og oplevelser. Yoga er over årene blevet en indgroet del af mit liv. Vi flyttede til Jylland for 4 år siden, og der ligger heldigvis det fineste yoga- og meditationsstudie i vores lille by i skoven. Det har jeg brugt lidt, men nu om dage dyrker jeg mest yoga derhjemme på gulvet eller terrassen, når vejret er til det om sommeren. Det er typisk en halv time om formiddagen eller en stund på måtten om aftenen, enten mens jeg putter børn eller foran pejsen. ...i det hele taget har yoga givet mig mange gaver og oplevelser. Yoga er et vidt begreb – find den rigtige stilart og underviser Begrebet "yoga" dækker over mere end bare de fysiske bevægelser. Her i indlægget koncentrerer jeg mig om den fysiske yoga. Fysisk yoga er dog også er vidt begreb. Der findes mange forskellige stilarter samt grader af intensitet og sværhed, og ikke alle former for yoga egner sig som yoga mod stress. Især de mere rolige og groundende øvelser er gode til svært stressramte. Stilarter som restorativ yoga, yin yoga, iyengar yoga og hatha yoga vil typisk være gode. Hvis du er erfaren yogaudøver, vil du muligvis fint kunne praktisere en mere dynamisk stilart som f.eks. vinyasa eller astanga yoga, men hvis du er begynder, kan det være for stressende at skulle lære alt for krævende serier af bevægelser. Bortset fra stilarten har hver underviser også sin stilart og tilgang til øvelserne. Så der er flere ting, der betyder noget i valg af den rigtige type yoga. Du kan også overveje, om det giver dig mest at dyrke yoga selv derhjemme eller på hold i et yogacenter eller på en aftenskole. God yogaundervisning på et hold kan være fantastisk givende. Både på grund af de individuelle instruktioner, man kan få af underviseren – og muligheden for at stille spørgsmål. Men især også på grund af den særlige energi og stemning, en god yogalærer formår at skabe i rummet. Nogle gange har vi dog brug for at dyrke yoga derhjemme af praktiske årsager, eller fordi det stresser for meget at gå på et hold. Så mærk efter, hvad du selv har brug for.
9/5/202331 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Sygemeldt med stress. Det går for langsomt – hvordan får jeg det bedre?

For nylig modtog jeg en mail fra én af jer derude, der er sygemeldt med stress og frustreret over, at det går for langsomt med at få det bedre (du kan se mailen længere nede, og jeg har selvfølgelig fået lov til at dele den). Da jeg læste mailen, tænkte jeg ved mig selv, at det var en rigtig god beskrivelse af, hvordan et stressforløb føles for mange. Alle stressforløb er forskellige, og derfor deler jeg svaret med jer her, som du både kan læse og lytte til herunder. Lyt til mit svar som podcastepisode her: Herunder kan du læse mailen og mit svar (i podcastepisoden herover går jeg lidt mere i detaljer end i det skrevne svar). Sygemeldt med stress og frustreret over, at det tager så lang tid Hej Birgitte Mange tusind tak for din fantastiske podcast, som jeg har lyttet til i over et år. Jeg har et spørgsmål omkring dét at være sygemeldt med stress og være utålmodig med at få det bedre. Jeg har været sygemeldt med stress i næsten 2 måneder nu. De to første uger var klart de værste. Jeg kunne hverken læse, se tv eller kigge på skærm, og jeg fik kvalme og hovedpine, og blev svimmel, når jeg gjorde. Jeg var ekstremt træt og sov det meste af tiden. Efter de to første uger 'landede' jeg lidt mere, og jeg kunne begynde at se lidt TV i begrænset tid, tjekke de mest nødvendige ting på nettet og læse lidt i en bog - også i begrænset tid. Jeg er dog stadig ekstremt træt. Det er nærmest som om, et ton mursten har ramt mig. Jeg er meget lydfølsom, har hukommelsesproblemer, bliver let svimmel, og har svært ved at koncentrere mig. Og mit angstniveau er helt oppe i det røde felt. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle være sygemeldt i et par måneder. Nu kan jeg godt se, at det kommer til at tage meget længere tid. Det er ligesom om, at hele mit system har brug for ro og at blive rehabiliteret. At acceptere dette og give slip - det er virkelig svært for mig. Jeg prøver at fokusere på de fremskridt, jeg kan se. Jeg kan gå sammen med min gå-gruppe, jeg kan cykle små ture, jeg kan læse lidt mere for hver uge, der går. Jeg går også jævnligt til zoneterapi og massage og har en dygtig psykolog. Familie og venner er også støttende. Alt dette hjælper selvfølgelig. Jeg synes bare, det er meget frustrerende, det går så langsomt. Jeg er utålmodig ift. at få det bedre og føler, jeg går helt i tomgang. Jeg tænker, at jeg nok ikke er den eneste stress-sygemeldte i den her situation. Har du nogle gode råd? Mange gode hilsner Kirsten Mit svar til Kirsten Hej Kirsten Mange tak for din mail og selv tak - jeg er utroligt glad for at høre, du kan bruge podcasten:) Jeg giver dig et lidt længere svar her, fordi jeg ved, mange vil kunne genkende sig selv i din beskrivelse af dit stressforløb, hvor du heldigvis har fået det bedre men føler, det går alt for langsomt. Og der er en række ting, jeg vil sige til dig og et par anbefalinger, jeg håber, du kan bruge. Jeg har delt det op i punkter, så du kan tage det i bidder, hvis der er behov for det. Og husk at tage, hvad du kan bruge, og lad resten ligge, for noget vil være relevant for dig og andet måske ikke. Længst nede har jeg linket til en række andre blogindlæg og podcastepisoder, du kan tjekke ud, hvis du har lyst, hvor jeg siger mere om stress og, hvordan man hjælper sig selv bedst muligt på ret køl. 1# Alle mennesker og stresssygemeldinger er forskellige. Der findes ikke en standardlængde for en sygemelding. Alle stresssygemeldinger er forskellige, men man kan hurtigt føle, man bør få det bedre til en bestemt dato. Det kan være pres fra arbejdspladsen men også nogle gange holdninger fra fagfolk. Jeg hører fra en del stresssygemeldte, at deres læge har en holdning til, at det enten slet ikke er godt at være sygemeldt med stress, eller at en sygemelding med stress maksimalt skal have en vis længde. Alle situationer er forskellige, og derfor giver det ikke mening at udstikke regler eller have holdninger til,
8/29/202352 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Teknik til langtidsholdbar stresshåndtering: Spørg dit fremtidsselv

I dagens episode viser jeg dig en teknik til stresshåndtering, der kan hjælpe dig med at nedbringe stress både her og nu og i det lange løb. Jeg fik selv brug for den i denne uge, da opgaverne tårnede sig op, og jeg kunne mærke, jeg var ved at blive kapret af stress og knap kunne overskue min kalender. Vi går desuden i dybden med øvelsen i mit 8 ugers forløb RO, som jeg kører to gange på et år, i henholdsvis efteråret og foråret : Læs mere om RO. Problemet er, at vi ofte kommer til at bruge kortsigtede strategier, når vi skal håndtere stress. Vi afleder os selv med sociale medier, springer rundt i arbejdsopgaverne, drikker for meget vin eller tror, vi kan bekæmpe stress og for lang arbejdstid men endnu mere arbejde og endnu mere stress. Og det giver bagslag i længden. Spørg dit fremtidsselv - en teknik til stresshåndtering, der holder i længden Det kan være svært at stoppe op og få perspektiv på situationen, når man først er grebet af stress. Stress avler stress og kan meget nemt gå hen og blive en ond cirkel. Den øvelse, jeg fortæller dig om her, hjælper dig med at træde et skridt tilbage. Du får kontakt til den del af dig, der ved, hvad du skal gøre for at nedbringe stress her og nu. Selvom det selvfølgeligt kan tage tid at få bugt med alvorlig stress, så kan denne øvelse gøre en øjeblikkelig og stor forskel. Lyt med herunder, hvor du kan høre om: Hvorfor det omvendte af stress er fleksibilitet (og ikke ro eller afslapning) Da jeg selv for nylig fik brug for at spørge mit fremtidsselv Problemet med kortsigtede teknikker til stresshåndtering og hvorfor, vi bruger dem Lodret tænkning og hvorfor rationel tænkning ikke er nok Hvordan denne øvelse sniger sig uden om din stressede hjerne og dit intellekt Jeg guider dig i øvelsen (der kun tager 2 minutter) >>> Se optagelsen af den gratis miniworkshop her (mandag formiddag) eller her (mandag aften). >>> Læs mere om forløbet RO her: RO - 8 ugers forløb til stressramte.
8/22/202323 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

10 typer af hvile, vi alle har brug for

Hvile er et ord, vi alle er bekendt med, men hvad betyder det egentligt, og hvordan giver vi os selv dyb og ægte hvile? Som psykolog med speciale i stress, er det et emne, jeg har arbejdet med og reflekteret over i årevis. Og for et stykke tid siden satte jeg mig ned og skrev ned, hvilke typer hvile vi mennesker har brug for. Husk desuden, at mit forløb RO er tilgængeligt to gange om året i henholdsvis foråret og efteråret : Læs mere om RO her. De 10 typer af hvile, du kan læse om her (eller høre om i podcastepisoden, du finder herunder), er baseret på min viden om stress, om psykologi og især om, hvad der skal til for at skabe ro i nervesystemet og nære os i krop pg sjæl. Hvile er nemlig ikke blot én ting, men består af forskellige typer alt efter, hvilken del af os selv vi har brug for at lade op. 10 typer af hvile - det hjælper ikke at sove, hvis det er din sjæl, der er træt Lyt til podcastepisoden herunder, hvor jeg kommer ind på: hvorfor hvile er totalt undervurderet i vores samfund hvorfor dét at stoppe op og lade op kræver selvdisciplin og mod hvorfor dét at hvile er som at vågne op og træde ind i en anden dimension at jeg er dybt inspireret af teolog og digter Tricia Hersey og hendes bog "Rest is Resistance" at hvile er meget enkelt og alligevel svært de 10 typer af hvile, alle mennesker har brug for RO: mit 8 ugers forløb til stressramte. Læs mere her. De 10 typer af hvile alle mennesker har brug for Herunder kan du læse om de 10 typer hvile, og længere nede har du mulighed for at downloade listen enten til at hænge på køleskabet eller i en mobilvenlig version, du kan bruge som baggrund på din smartphone. 1# Fysisk hvile Når du hviler kroppen rent fysisk og slapper helt af ved at sidde og ligge. Fysisk hvile kan også være en kort lur eller længere søvn. Dyb, vågen hvile er også vigtigt, og det kan fx være afslapning på sofaen eller at lytte til en afspænding. 2# Mental hvile Når du hviler sindet ved at fjerne alle input, så dit sind kan slappe af og falde til ro. Meditation kan være en god form for mental hvile som hjælp til at give slip på tanker. Mental hvile kan også være at dagdrømme eller simplethen sidde og se ud af vinduet. 3# Hjertehvile Når du hviler dit hjerte ved at få følelsesmæssig støtte. Det kan du gøre ved at betro dig til en anden eller få et kram i en svær tid. Du kan også lægge en hånd på dit hjerte og udvise medfølelse overfor dig selv. 4# Alenehvile Når du er alene og hviler dig fra relationer. Vi er forskellige i forhold til, hvor meget alenehvile, vi har brug for, men en vis mængde kvalitetstid med os selv er vigtigt for alle. 5# Fælleshvile Når du hviler dig sammen med andre, du er tryg ved. Fællesskab og gode relationer er en form for hvile, hvor vi læner os ind i samværet med andre. 6# Musikhvile Når du hviler dig ved at fordybe dig i beroligende sang eller musik. Klassisk musik kan have en beroligende effekt, og dét at lytte til musik og sang eller selv spille musik eller synge er en form for hvile, hvor vi overgiver os til musikken. 7# Kreativ hvile Når du hviler dig ved at fordybe dig i noget kreativt. Det kan være hvad som helst og behøver ikke at være, hvad vi forbinder med klassiske kreative sysler som tegning, maling eller håndarbejde. Det kan også være håndarbejde, indretning, madlavning eller en hvilken som helst aktivitet, hvor du udfolder dig kreativitet og fordyber dig i selve processen. 8# Naturhvile Når du befinder dig i naturen, lader du op i både krop og sind. Hjernen skifter fra fokuseret opmærksomhed til en mere blød opmærksomhed - også kendt som soft fascination, og en hel række gavnlige fysiologiske mekanismer aktiveres. 9# Madhvile Mad og drikke kan belaste din krop, og på samme måde kan du spise og drikke ting, der giver din krop næring og hvile. Vand og rene naturlige fødevarer uden sukker, tilsætningsstoffer og andre ting,
8/15/202334 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Mit glas er halv fuldt: 25 ting, jeg har lært efter 45 år

Jeg rundede 45 år i sommers, og det føltes som et ret skarpt hjørne. Er der mon andre derude, der har det på samme måde? Det gik op for mig, at jeg er omkring halvvejs i mit liv (hvis jeg er heldig at leve længe). Jeg fik lyst til at gøre en form for status og tænkte over, hvad jeg har lært indtil videre. Og på podcasten deler jeg nogle af de ting, jeg kom frem til - forhåbentlig er der ting her, du kan genkende eller bruge til noget. Hvad jeg har lært indtil videre efter 45 år Min oplevelse er, at livet på nogle måder bliver bedre og dybere, og at jeg har mere øje for, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Omvendt er der også mere sorg, store udfordringer og en følelse af, at jeg stadig er i tvivl om mange ting. Der er genstridige mønstre, jeg stadig kæmper med, og der er mange ting, jeg ikke føler, jeg har styr på. Jeg troede nok, jeg ville have styr på mere som 45-årig, men der er mange brikker, der ikke er faldet på plads, og måske er det en del af livet - at de svar, vi troede, vi ville finde, i virkeligheden ikke findes. Omvendt har jeg lært meget, og det er nogle af de ting, jeg deler på podcasten i dag. Lyt med her, hvor jeg deler om 25 ting, jeg har lært efter 45 år. Jeg kommer bl.a. ind på at det er en misforståelse at tro, at et nemt liv er et godt liv hvad, jeg har lært, gør en ekstremt stor forskel for min krop at penge kan give glæde, tryghed og frihed en essentiel psykologisk evne at venskaber er undervurderede, og at psykologien på nogle måder er helt galt afmarcheret og andre ting... 1: Nogle udfordringer og sorger er livslange, og det er ok Vi overvinder ikke altid ting - vi lever med dem. Ikke alle problemer eller sorger kan løses eller fjernes. Det er naturligt. Det problemfri liv er en illusion, og det sorgfri liv er måske ikke værd at leve i længden. Livet kan være svært og alligevel godt. Du kan være ok, selvom du ikke er ok. 2: Det er ikke mængden af udfordringer men din indstilling til dem, der afgør din livskvalitet Det kan lyde overfladisk, men vores indstilling til de svære ting, der rammer os, gør hele forskellen i det lange løb. Det er menneskeligt at havne i uhensigtsmæssige mønstre og selvmedlidenhed, men på et tidspunkt må vi beslutte os for, at vi vil og kan komme videre på en god måde. 3: Forandring kræver, at jeg kan se på mig selv med ærlige og milde øjne Mange af os føler skyld og skam over vores fejl og mangler. Det er kun muligt at se ærligt på os selv og dermed forandre noget, hvis vi ser på os selv med milde øjne. Vi kan ikke bruge undskyldninger til noget, men vi kan heller ikke forandre os, hvis vi fordømmer og udskammer os selv. Det ærlige men kærlige blik på os selv forløser og forandrer. 4: Det vigtigste for mig er, at mine børn føler sig elsket og accepteret som den, de er Mine forventninger om, hvem jeg tror, mine børn er eller skal være, kan stå i vejen for min umiddelbare kærlighed og mit nærvær. Det samme kan min frygt for, at de ikke lever op til samfundets krav. Jeg kan ikke beskytte mine børn mod smerte eller problemer. Men jeg kan huske, at min vigtigste opgave som mor er at elske og acceptere dem, som de er. 5: Daglig yoga gør en kæmpe forskel for kroppen, når man er 45 I de perioder, jeg ikke får lavet yoga, kan jeg mærke skavanker og smerter komme krybende. Behovet for at holde kroppen fleksibel og stærk stiger med alderen. Det handler ikke om at leve op til et kropsideal men om at bevare mobilitet og give kroppen den opmærksomhed, den fortjener. 6: De små ting i livet er de store ting Vi har ofte fokus på store mål, ekstraordinære oplevelser og dyre ting. De store ting i livet er dog de helt enkle. At leve i dybden handler om nærvær, og i nærværet bliver det tydeligt, at det er de små ting, der er de store: morgendug i græsset, en solstråle, børns leg, min mors mad, en snak med en nabo. 7: Man kan have succes uden at arbejde meget
8/8/20231 hour, 10 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Best of: Guidet temeditation – hvordan du kan bruge te som vej til nærvær og ro (genuds.)

Jeg ved godt, det er sommer, og måske er du slet ikke i stemning til at drikke te lige nu. Personligt drikker jeg te året rundt, men du kan også bruge en kold drik, hvis det giver mening lige nu eller noget helt andet. Her genudsender jeg en episode fra 2022, som mange af jer var glade for. Du lærer om, hvordan du kan bruge te (eller andet) som en meditativ praksis, men episoden handler om meget mere end det. Lyt med her: Lyt til den oprindelige podcastepisode her. Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende episoder ud: Meditation til din køretur, der giver dig nærvær og åbenhed overfor det godeTil dig: Guidet meditation mod stress på 10 minutterSådan finder du styrke og robusthed i dit ophav, når du gennemlever noget svært
8/1/202332 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Best of: Frank Poulsen om, hvordan vi kan bruge zen og Thich Nhat Hanhs budskaber i krisetider og i hverdagen (genuds.)

Jeg elsker at have gæster på min podcast, og Frank Poulsen var ingen undtagelse. Til trods for, at hans hund gøede så meget af mig, at vi nær ikke havde fået optagelsen i hus, så var det utroligt hyggeligt og inspirerende at være på besøg i Franks Yoga- og meditationsstudie. Her genudsender jeg vores samtale, hvor vi kom vidt omkring. Frank er indehaver af virksomheden Zenbusiness og Center for Yoga og Mindfulness i Skørping. Han arbejder med afsæt i zenbuddhismen og mindfulness, og vi kommer bl.a. ind på: Franks historie og rejsen fra indre mission over til det vilde musikerliv og til lærer og nu ejer af et yogastudie og Zenbusiness.Hvordan Frank fandt Thich Nhat Hanh, og hvorfor det enkle budskab i Zenbuddhisme tiltalte ham.Hvorfor zen er relevant i alles hverdag og ikke kræver stor viden eller særlige ritualer.Om Frank mener, det er nødvendigt at meditere jævnligt for at finde mere nærvær og ro.Hvordan vi finder naturligt glæde, og hvorfor det ikke har noget med positiv tænkning at gøre.Hvordan du holder dig orienteret uden at blive opslugt at negative nyheder dagen lang.At du kan opleve svære ting og stadig skabe plads til det gode i dit sind.Og andre gode ting... Lyt til den oprindelige episode og se diverse nævnte links her: Frank Poulsen om, hvordan vi kan bruge zen og Thich Nhat Hanhs budskaber i en krisetid Jeg håber, du blev inspireret og tog noget med dig, du kan bruge. Tjek også følgende ud: Selvudvikling eller selvaccept? Sådan forbedrer du dig uden at være for hård ved dig selvFind din sande passion ved at stille dig selv disse 5 spørgsmålMeditation til din køretur, der giver dig nærvær og åbenhed overfor det gode
7/25/20231 hour, 16 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Best of: Svært ved at sige fra? Måske er det ikke din selvtillid, der mangler (genuds.)

I dag genudsender jeg endnu en populær episode fra 2022 - nemlig en episode, der handler om, at hvis vi har svært ved at sige fra, er det ikke altid vores selvtillid men andres respekt, der mangler. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor selvtillid er et flydende begreb og afhænger af den situation, du befinder dig iHvorfor vi ikke skal individualisere selvværd og andre psykologiske træk for megetDa jeg pludselig befandt mig i en situation, hvor min selvtillid vakledeHvorfor selvtillid er en flydende størrelse og ikke et stabilt psykologisk trækHvordan vi kommer til at glatte ud for at spare andre for følelsesmæssigt ubehag, når de ikke opfører sig ordentligtOg andet godt… Links: Link til den oprindelige episode 214 fra maj 2022Links til andre podcastepisoder om selvkritik og usikkerhed
7/18/202320 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Sygemeldt med stress? En miniguide

Er du lige nu sygemeldt med stress, eller overvejer du, om du skal sygemeldes? Denne guide er lavet til dig. Jeg er autoriseret psykolog og har stor erfaring med stress. Jeg har været i kontakt med flere tusinde stressramte over årene, bl.a. gennem mit forløb RO, som er udviklet til dig, der ønsker mindre stress og mere ro, nærvær og glæde. Min dybeste erfaring med stress har jeg dog fra mit eget liv. Jeg blev selv alvorligt stressramt og sygemeldt i 2014. Det var en blanding af, at mit barn har en kronisk sygdom samt et krævende arbejdsliv, der samlet set blev for stor en belastning. I denne guide har jeg samlet viden og tips til dig, der er sygemeldt med stress, så du ved, hvordan du skal forholde dig – og så du kan tage næste skridt i den rigtige retning. Ønsker du RO i krop og sind?Hop over og læs mere om RO – et 8 ugers online forløb for stressramte. Læs mere om RO her >> Indholdsfortegnelse Her kan du se, hvad indlægget og lydguiden indeholder. Du kan se minuttal i indholdsfortegnelsen, som angiver, hvor du kan lytte til de enkelte emner. Hvorfor denne guide til dig, der er sygemeldt med stress? (05:00) Grader af stress (05:49) Om symptomer på stress (08:24) Sammenhængen mellem stress, angst og depression (10:43) Hvornår bør du sygemelde dig med stress? (13:16) Hvor lang tid kan man være sygemeldt med stress? (17:43) Hvorfor det at være sygemeldt kan være stressende (23:17) Stresssygemelding og jobcenter – hvad gør du? (25:49) Sådan får du ro under din sygemelding (29:51) Næste skridt... (40:18) Lyt til podcasten om at være sygemeldt med stress: Hvorfor denne guide til dig, der er sygemeldt med stress? Når man bliver sygemeldt med stress, er man ofte forvirret og overvældet. For hvad med jobbet, hvad med kommunen, hvad med familien, hvad med økonomien – og får du det nogensinde bedre? Da jeg selv blev ramt af stress, lovede jeg mig selv, at når jeg fik det bedre, ville jeg gøre viden tilgængelig, der ville gøre det lidt nemmere at navigere i en så svær situation. Derfor har jeg lavet denne guide, der besvarer alle de vigtigste spørgsmål, man som stressramt ofte har i forbindelse med en stressygemelding. Grader af stress Er du først ramt af alvorlig stress, så påvirker det både kroppen, hjernen og resten af nervesystemet samt tanker og følelser. Fordi stress påvirker os på så mange måder, er listen over mulige stressymptomer også nærmest uendelig. Det er som regel overvældende og skræmmende at blive ramt af alvorlig stress, og det kan føles som om, det kommer som et lyn fra en klar himmel. Men husk, at selv en alvorlig stresstilstand kan bedres over tid. I denne guide kommer jeg ikke ind på årsagerne til stress, men her kan du lære mere om forskellige årsager til stress. Stress findes i mange grader og former, og det kan være gavnligt at dele stress op i forskellige grader. På billedet herunder kan du se de forskellige grader af stress. Om symptomer på stress Det kan virke mærkeligt, at stress kan give fysiske symptomer, men stress giver ofte fysiske symptomer i første omgang. Det sker, fordi krop og sind er i alarmberedskab og efterhånden bliver overbelastet. Krop og sind hænger sammen, og det mærker vi i den grad, når vi rammes af stress, fordi det føles som en "totalskade". På sin vis er kroppens og hjernens måde at reagere ved stress en beskyttende mekanisme, der gør, at du tvinges til at stoppe op frem for at belaste systemet yderligere. Forestil dig, at din krop ikke sagde stop – det ville ikke være hensigtsmæssigt. Ikke desto mindre kan det være skræmmende, når vi tvinges til at stoppe op på grund af stress, og det kan være svært at få hovedet til at forstå, hvad kroppen ved. Det mest almindelige er, at du som tidligere nævnt reagerer med fysiske symptomer i begyndelsen, derefter psykologiske symptomer og derefter adfærdsmæssige og kognitive.
7/16/202343 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Best of: Det, der ikke slår dig ihjel kan slå dig ud af kurs (genuds.)

"Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere" er efter min mening et ubrugeligt udsagn. Hvad skal man så gøre, hvis man har været igennem noget svært og bare føler sig jævnet med jorden og ikke spor meget stærkere. Hvilket mange af os gør her i livet! Hvis der er et gennemgående tema i mit arbejde, så er det nok idéen om, at vi ikke altid bliver stærkere af modgang. Eller i hvert fald, at vi må se lidt mere nuanceret på, hvad det vil sige at blive stærkere af modgang, gennemleve kriser og komme ud på den anden side af noget svært. Vi bliver uden tvivl klogere af modgang, men vi får også angst, bliver ramt af stress, får hjertet knust og kan i det hele taget bare føle os slået helt ud af kurs. Det lavede jeg en podcastepisode om i maj 2022, og den genudsender jeg her, da den var én af de mest populære episoder sidste år. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere, og hvorfor traumer og kriser kan give os angstHvad “overlevelsesbias” er, og hvorfor vi har brug for at tale mere om det fænomenHvorfor angst kan opstå efter traumerHvordan angst satte mig helt ud af spillet i en overgangHvordan vi kan blive både mere sårbare og stærkere på én og samme tidOm posttraumatisk vækst, og hvad vi misforstår ved det begrebHvorfor sand og ægte indre succes ikke altid kan ses udefraAt vi er i gang med at lære vigtige ting, når vi er kørt af sporetOg andet godt... Du kan også læse det oprindelige indlæg her: Det, der ikke slår dig ihjel, kan give dig angst og slå dig ud af kurs
7/11/202342 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Du skal nyde, før du kan yde ( + gratis sommermeditation)

Her giver jeg dig en sommermeditation ganske gratis. Meditationen er én ud af 21 korte sommermeditationer fra forløbet SommerRO, som kører hver sommer. Titlen på denne korte meditation er: "Du skal nyde, før du kan yde". I podcastepisoden vil jeg ganske enkelt minde dig om, at du skal huske at slappe af og nyde ferien. Jeg minder dig om, at du skal lades op, før du virker. Præcis som en mobiltelefon. Du kan ikke først bruge alt strømmen og så lade den op - det er omvendt! Lyt med i podcasten, hvor jeg kommer ind på: Hvad der gør, at det er svært for os at slappe af og nyde nogle øjeblikkes ro - selv i ferienRisikoen ved ikke at give slip og holde fri i ferienHvad du går glip af, når du ikke sænker tempoet og giver dig tid til at nydeFejlen vi begår, når vi tror, vi sparer tid ved at gøre en hel masseAt dybe øjeblikke med nydelse kan ændre dit liv og give dig nye perspektiverDu kan lytte til sommermeditationen "Du skal nyde for at kunne yde" i den fulde længde i slutningen af episoden.
7/6/202322 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Q&A om slow travel, børn og diagnoser, stress og angst + mere

Hvis du har fulgt med på podcasten de seneste uger, har du nok opdaget, at vi har været ude at rejse. Jeg har fortalt om vores dage i Paris, og vores vandring på The South West Coast Path i Sydengland, og i denne episode fortæller jeg om den sidste del af turen, hvor vi var i London, Ramsgate, Sandwich og Canterbury. Længere nede kan du se en række billeder fra den sidste del af vores tur (du kan se flere på Instagram), men ellers er denne episode primært mine svar på jeres spørgsmål om bla.: Hvordan man tager den bedste beslutning, når man står ved en skillevejHvordan vi skabte ro undervejs på vores rejse til et barn med særlige behovOm vores datter er et "skyggebarn"Hvad gør man, når man er meget påvirkelig ift. en partners humørsvingningerHvordan kan man håndtere sorg ift. et nyligt diagnosticeret barn på 18Om det til tider er svært for mig at være så tæt med familien, når vi rejser i længere tidHvor meget vi har planlagt på forhånd, før vi tog afstedHvad gør man, når man gik ned med stress og angst i lufthavnen sidste sommerferie og er bange for, at det sker igen Lyt til podcastepisoden her: Links til ting nævnt i episoden: Vores Airbnb i Ramgate, som virkelig kan anbefales!Tje mit sommerforløb SommerRO ud her
7/4/202357 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Simple Living: Morgenro

Det kan gøre en meget stor forskel for din dag, hvordan du begynder den. Det er som om, der står et vindue åbent hver morgen. Et tidspunkt lige når du vågner, hvor du har mulighed for at finde klarhed og nærhed på en måde. Den ro kan være svær at finde resten af dagen, hvis du først bliver grebet af travlhed og dagligdagens tanker. At have en god morgenrutine, der fremmer ro og nærvær, skal ikke være indviklet eller tidskrævende. Det handler ikke om kvantitet men om kvalitet. Det er vigtigt, du holder det enkelt og finder din helt egen vej til daglig morgenro. Det kan ændre dit liv, og her får du inspiration til, hvordan du kan gøre. I denne podcastepisode taler jeg om: Det vindue, der fysiologisk, psykologisk og åndeligt åbner sig i den tidlige morgenstund At en god morgenrutine ofte handler om at fjerne det, der stjæler din ro Jeg lærer dig et morgenmantra, som vi arbejder med i mit 8 ugers stressforløb RO Forskellen på planlægning og dét at sætte en intention Gavnlige elementer, du kan overveje at gøre til en del af din morgenstund Nogle af jeres mange gode input til en god morgenstund fra Facebook og Instagram Og andet godt.... Lyt med her: Links til ting, der er nævnt i episoden: Sommerferieforløbet SommerRO RO - mit 8 ugers forløb til stressramte Gratis morgenmeditation
6/26/202344 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Slow travel: Vandring på The South West Coast Path i England

Jeg har glædet mig helt vildt til at fortælle jer om næste del af vores slow travel-eksperiment! Vi begyndte med nogle få dage i Paris, og nu er vi nået til Sydengland. Her har vi brugt godt 2 uger på at vandre en del af den spektakulære South West Coast Path. Det er Englands længste nationalrute, og i alt er den godt 1000 km lang. Vores mål var ganske enkelt bare at komme derover og gå en lille smule af den, og det har været fantastisk. Men tingene gik ikke helt efter planen (som de jo aldrig gør), og også det kan du høre om i dag. Mikrovandringer og store oplevelser på The South West Coast Path Jeg har drømt om at vandre på The South West Coast Path, siden jeg læste Raynor Winns Saltstien for et par år siden (kan virkeligt anbefale den engelske lydbog, som hun selv har indtalt). Personligt ville jeg gerne vandre hele ruten men som børnefamilie og især med et barn med et handicap, handler store oplevelser ikke om, hvor mange kilometer vi når på en dag, eller hvor mange steder vi når at se. Det handler om at få det bedste ud af turen og tage de små og store oplevelser, vi kan få. Lyt med herunder, hvor jeg fortæller om: Hvordan jeg i årevis var misundelig på Raynor Winn, Cheryl Strayed og Gitte Holze, som har vandret de vildeste ruterFrygt og angst og hvorfor, det naturligt vækker frygt at tage børn (og især børn med sygdomme og særlige behov) med ud i verdenNogle af de fantastiske steder, vi har været i SydenglandEn kæmpe forskrækkelseAt det er vigtigt at lytte til dine længsler - også selvom de virker irrationelle eller urealistiskeOm forskellige landskabers effekt på osOg andet spændende:) Herunder kan du se nogle af billederne fra vores oplevelser på The South West Coast Path og andre steder i Sydengland. Du kan måske fornemme, at jeg er solbrændt og træt efter nu godt 3 ugers rejse med børnene, der har været fantastiske men også hårdt arbejde!
6/20/202354 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Simple living: 6 ting, jeg lærte af at droppe Instagram i 6 uger

Har du oplevet, at dit tid forsvinder mellem hænderne på dig? Mange ting tager tid, men det gik op for mig, at én af tidsrøverne var sociale medier. Lige for tiden diskuteres børn og unges brug af skærm meget. Men hvad med de voksne? På et tidspunkt i foråret måtte jeg indse, at jeg ikke havde tid og evne til at fokusere på et projekt, jeg i teorien burde kunne finde plads til. Da jeg kiggede mine dage lidt i sømmene, blev det hurtigt tydeligt, at jeg brugte alt for megen tid på især Instagram. Ikke bare den tid, jeg brugte men også måden, jeg brugte mediet på, ødelagde min evne til at fokusere på andre vigtigere ting. Da jeg tog konsekvensen og droppede Instagram i 6 uger Jeg tog konsekvensen og droppede Instagram helt (eller næsten helt) i 6 uger. Og her deler jeg min erfaring med jer derude. Jeg vidste godt, det ville give mig mere tid, men jeg blev ærligt talt overrasket over, HVOR stor betydning denne ændring i min digitale dagligdag har haft. Lyt med herunder, hvor du kan høre om: Hvorfor jeg følte, det var nødvendigt at droppe Instagram, og hvordan jeg gjorde i praksisOm det var svært - og om at ubevidste vaner er svære at ændreOm Cooleys "spejlselv", og hvorfor Instagram forstørrer det i usund gradHvorfor det er sværere, end vi tror, at droppe skadelige digitale vaner (om det dopaminerge system i hjernen)At vi er nået til et punkt, hvor vi på en måde altid er på InstagramHvad jeg savnede, men hvorfor ulemperne langt overstiger fordelene både arbejdsmæssigt og privatHvad affektregulering og Instagramvaner har med hinanden at gøre, og hvordan jeg er kommet godt igennem 2 følelsesmæssige storme, fordi jeg har været mere nærværendeNæste del af Insta-eksperimentet for mit vedkommende. Herunder finder du tidligere episoder, hvor jeg taler om emnet digital ro og trivsel: Digital sundhed – 10 budStresset? 3 ting, der hjælper dig med at geare ned til ferienSådan holder du op med konstant at tjekke nyheder7 grunde til, at skærmtid ikke er god hvile for din stressramte hjerne10 idéer til skærmfri ferieaktiviteter
6/13/202346 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Slow Travel: Paris i slow motion og med et barn med særlige behov

Velkommen til den første slow travel podcastepisode af flere, du kan opleve her på kanalen de kommende uger. Vi er taget afsted på en godt 7 uger lang rejse med familien. Og du kommer med! Jeg er enormt spændt på, hvad de kommende uger på tur vil bringe. Vi har ikke rejst så længe med børnene før - men vi har længe gerne villet afsted. Her kommer første episode, der er indspillet netop, som vi var på vej videre fra første del af rejsen; nogle dage i Paris. Kan man praktisere slow travel i en storby? Vi har tilbragt de skønneste dage i Paris. Tjek lige udsigten fra vores Airbnb-lejlighed og billeder fra vores dage i Paris længere nede! Herunder kan du også lytte til podcastepisoden, hvor jeg bla. fortæller om: Hvad vores tur går ud på, hvorfor vi er taget afsted, og hvorfor vi begynder i Paris. Hvad slow travel er for os, og hvordan og hvorfor vi tager ud at rejse med et barn med et handicap, der gør, at han har svært ved at overskue ukendte ting og stederHvordan vi sørger for, at det bliver rolige dage, hvor vi tilgodeser to meget forskellige børns behovOm "Paris-syndromet", og hvorfor det minder mig om forældreskabetAt det at lytte til frygt kan gøre verden meget lille - at trodse frygten gør den større og giver flere oplevelserHvorfor man godt kan nyde ting, selvom de ikke er ideelle, og vi delvist er på vagtOg andet godt... Links til ting nævnt i episoden: Vores Airbnb-lejlighed på Avenue de Suffren. Den er ikke så personlig, men lys og rummelig med en god beliggenhed og fantastisk udsigt til Eiffeltårnet. Jeg kan generelt anbefale at bo i det 7. Arondissement nær Eiffeltårnet.Følg også med på Instagram de kommende uger, hvor vi deler fra vores tur de forskellige steder, vi kommer frem.Tjek mit sommerforløb SommerRO ud her
6/6/202347 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Q&A: Empty nest, lavt selvværd, terapi m.m.

Her kan du lytte til en podcastepisode, hvor jeg svarer på de spørgsmål, som jeg løbende får fra jer derude. I dag kommer endnu en sådan episode. Hvis du sidder med et spørgsmål, som du gerne vil have, jeg svarer på, så kan du stille det her: Stil Psykolog Birgitte Sølvstein et spørgsmål. Jeg kan ikke garantere, jeg når dem alle, men tak fordi I stiller dem! Lyt med til episoden, hvor jeg idag kommer ind på følgende spørgsmål og emner: Empty-nest-syndromet: Min datter flytter hjemmefra. Hun glæder sig til sit nye hjem og min mand glæder sig til tosomhed. Jeg reflekterer over, hvem vi nu er, da vi ikke har en fortid sammen uden børn.Hvordan kommer man i gang med terapi, når livet føles for uoverskueligt til det?Hvordan er jeg den bedste støtte for min teenagedatter, der er introvert? Hvordan finde jeg den rigtige terapeut, som jeg kan søge hjælp hos?Jeg har kæmpet med lavt eller intet selvværd altid - findes der ikke en vej til bedre selvværd, uden at jeg skal opgive mine materielle drømme + er psykologien ikke værdineutral?Hvordan lever man videre efter tabet af ens spædbarn? Links til ting, jeg nævner, i episoden: Bogen "Quiet" af Susan CainPsykologer i Danmark Hvis du kunne lide denne episode, så lyt også til andre Q&A episoder her: Q&A: Birgitte svarer på jeres spørgsmål (1)Q&A: Kan jeg komme ud af langvarig stress + andre spørgsmål om stressQ&A om alkoholisme og medafhængighed
5/30/202355 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Guide til sammenhængen mellem stress og angst (og hvorfor det er vigtigt at kunne skelne)

Stress og angst optræder ofte sammen, og der er mange overlap, når det kommer til symptomer på stress og angst. Omvendt er det vigtigt at kunne skelne, da stress og angst ikke er det samme og på visse måder skal håndteres helt forskelligt. Her får du en guide til sammenhængen mellem stress og angst, og hvorfor det er vigtigt at skelne mellem de to. Jeg kommer også ind på, hvordan stress og angst skal håndteres forskelligt, og hvad du gør, hvis du er ramt af både stress og angst. OBS! Længere neden kan du få adgang til denne guide som e-bog. Ganske gratis! Du kan både læse og lytte til denne miniguide, hvor jeg kommer ind på følgende: Hvad taler vi om, når vi taler om angst?Hvorfor er vi mere åbne omkring stress end omkring angst?Hvorfor åbenhed omkring angst er nødvendigt, fordi det ellers koster os alt for dyrt.Hvordan stress og angst hænger sammen, og hvorfor stresshåndtering altid er en del af kuren mod angst.Hvad er forskellen på stress og angst, og hvorfor er det vigtigt at kunne skelne?Et par ord om depression i kølvandet på stress og angst.Hvad skal du stille op, når du både er ramt af stress og angst? Lyt til podcasten om stress og angst:   Angst er kendetegnet ved frygten for noget, der ikke er sket endnu Angst er et vidt begreb, men helt enkelt kan man sige, at angst er en grundlæggende menneskelig emotion, vi har haft med os i hele menneskehedens historie. Angst aktiverer nervesystemet, som igen aktiverer kroppen samt sindet – og kan typisk medføre: uro og nervøsitet i kroppenet bankende hjertekvalme, svimmelhed eller indre ubehagen følelse af at være alt fra lidt spændt til rædselslagenuvirkelighedsfornemmelsefrygtbaserede tanker, der kører i høj fart Bliv klogere på angst i guiden Angst fra A-Z >> Angst kan give alle mulige fysiske, tankemæssige og kognitive symptomer, og det er meget forskelligt, hvordan vi hver især oplever angst. Stærk angst føles ikke altid som uro men kan også være en fornemmelse af, at man f.eks. lukker ned eller bliver træt eller forvirret. Nogle gange ved vi, hvad der forårsager angsten. Måske skal du holde oplæg til et møde, eller måske befinder du dig i et lille lukket rum, der giver anledning til angst. Andre gange er det ikke så nemt at sætte en finger på, hvad der fremkalder angst, og det er måske en mere generel fornemmelse af uro og ubehag. Hvad end angst er specifik eller mere generel, så er angst kendetegnet ved frygten for noget, der kunne ske, men som ikke er sket endnu – hvad end det er om et øjeblik eller længere ude i fremtiden. Angst får hele dit system til at gå i alarmberedskab, og består derfor af både kropslige fornemmelser og tanker. Angst er et større tabu end stress – men et kæmpe problem Min erfaring er, at vi hellere vil tale om stress end om angst, selvom angst er meget udbredt. Det er også relativt nyt, at vi taler så meget om stress, som vi gør i dag. De seneste 15 år er stress blevet et alment kendt og accepteret fænomen. Stress fylder i den offentlige debat samt på arbejdspladser – og vi kender allesammen nogen, der har haft stress, hvis vi ikke selv har været ramt. På arbejdspladser er der stresspolitikker og fokus på mental trivsel, og vi får mere og mere viden om, hvorfor så mange i vores samfund rammes af stress. Jeg vil gå så langt som til at sige, at der er langt mere prestige i stress end angst. Stress er et ord, mange af os forbinder med hårdt arbejde, og at vi er pligtopfyldende. Men hvad med angst? Mig bekendt er der ikke ret mange steder, man taler om angstpolitik, angstforebyggelse eller håndtering af angst på arbejdspladsen eller i privatlivet. Og de færreste ser angst som noget, der er værd at skilte med. Vi er ikke lige så åbne omkring angst, og det kan der være flere årsager til: Vi ved ikke så meget om angst og mistolker symptomer som stress eller en fysisk sygdom.Angst kan i nogle tilfælde være lettere at skjule,
5/23/202357 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Selvudvikling eller selvaccept? Sådan forbedrer du dig uden at være for hård ved dig selv

Er selvudvikling overhovedet nødvendigt, eller er det mest noget, coaches og psykologer har fundet på? Er det værd at stræbe efter, eller skal vi lægge alle ambitioner om at forbedre os selv på hylden? Og hvis vi gerne vil forbedre os, hvordan gør vi så? Er det selvkritik eller selvaccept, der er vejen frem? I dagens podcastepisode kommer jeg ind på: at selvaccept og selvudvikling er to sider af samme sagat det måske kun er de priviligerede, der kan tillade sig at droppe selvudviklinghvorfor det ikke virker at motivere os selv med selvkritikat vi kun kan se os selv i et realistisk lys, hvis vi ser på os selv med kærlighedhvorfor det ikke er selvaccept bare at lade stå til med destruktive vanereksempler på ting, der er værd at ændre, og hvornår vi farer vild i idealer, der ikke er gavnligehvorfor kærlighed får os til at gro og forandre os, og hvad du kan sige til dig selv, når du gerne vil forbedre nogetog andet godt:) 4 selvudviklingsprincipper, der bunder i selvaccept og dyb forandring Her er de 4 principper, jeg nævner i episoden. Det er forandringsprincipper og sætninger, du kan sige til dig selv, når der er noget i dit liv, du ønsker at forbedre med selvaccept. Jeg ser på mig selv med ærlige men kærlige øjneJeg gør det allerede godt - og kan blive bedreJeg sammenligner mig med mit eget udgangspunkt - ikke andresDer er tid til at arbejde og tid til at hvile Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende indlæg og episoder ud: Sådan forvandler du paralyserende skam til selvomsorg og handlekraftKæmper du med perfektionisme? 8 strategier, du kan brugeSelvkultivering - en vej til holdbar ro og trivsel
5/16/202346 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

5-4-3-2-1-øvelsen til håndtering af angst + gratis minikursus

Hvis du har kæmpet med intens angst, så ved du, hvor svært, det er at håndtere angst. Det virker enkelt i teorien, men kan være overordentligt svært i praksis. Derfor har jeg lavet et gratis minikursus til håndtering af angst. I denne podcastepisode lærer jeg dig en øvelse, du kan bruge i alle situationer, hvor du har brug for at dæmpe angst, og den virker også, når der er tale om meget intens angst. Længere nede kan du få adgang til det gratis minikursus i håndtering af angst, og du kan også læse mere om mit forløb "Selvhjælp til Angst". Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: den gode og den dårlige nyhed, når det kommer til håndtering af angsthvordan angst typisk oplevesrevisormødet og det mærkelige ved angst, når den forsvinderhvad jeg lærte af mere end 1000 af jer, der fortalte mig om jeres angst, om hvornår I oplever angsthvorfor visse øvelser ikke er specielt velegnede til angsthåndtering, når du fx. er på arbejdehvilke konkrete situationer, jeg selv har brug øvelsen, jeg lærer dig herhvorfor dine sanser er en genvej ud af overvældende angst i krop og sind5-4-3-2-1-øvelsen trin for trin Tjek også følgende ud: Her kan du få gratis adgang til et minikursus til håndtering af angstHer kan du lære mere om forløbet "Selvhjælp til Angst"
5/9/202335 minutes
Episode Artwork

Find din sande passion ved at stille dig selv disse 5 spørgsmål

"Find din passion" er ikke et råd, jeg plejer at give til folk. Jeg tror egentligt ikke på det. Ikke hvis det skal forstås på den måde, at vi skal finde vores passion og leve af vores passion. Det er der måske nogen, der gør, men jeg tror ikke, det er nødvendigt eller endda klogt at ville leve af vores passion. Og hvad betyder "passion" egentlig, og hvorfor er det alligevel vigtigt at finde den? Det siger jeg mere om i denne podcastepisode, hvor jeg kommer ind på: Hvad dét at finde din passion betyder, og hvorfor det er vigtigtHvordan mening, kreativitet og livsformål er lige så vigtigt et behov som vand, mad og frisk luftAt din sande passion ikke er styret af frygt, holdninger, stærke følelser eller ydre anerkendelseAt forskellige passioner kan træde i forgrunden i forskellige livsfaser, og hvilken passion jeg genfandt, da jeg var sygemeldt med stressEksempler på sande passioner, jeg har observeret hos folk, jeg kenderDa min mand gik helt agurk til Tour De France, og jeg blev starstruck og bevæget på bogmesseDe 5 spørgsmål, du kan stille dig selv for at finde din egen sande passionPraktiske skridt til at give din passion plads i dit liv. Download en PDF her med de 5 spørgsmål, som du kan stille dig selv for at finde din passion: Find din passionDownload Jeg håber, du blev inspireret. Tak fordi, du lyttede med! Tjek også lignende episoder ud: Hvorfor kreativitet skaber psykologisk trivsel, og hvordan du skaber en kreativ praksisFå styr på dit liv – en trin-for-trin-guide til at komme igang med din første bullet journalSkriveøvelsen, der ændrede mit livs kurs (på den uromantiske men gode måde)
5/2/202359 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Lav din egen “få-det-bedre-side”: videnskaben bag, hvorfor en notesbog kan give mere psykologisk modstandskraft

Her kan du lære om et værktøj, der kan hjælpe dig med at få det bedre på en dårlig dag. Jeg kalder det "Få-det-bedre-siden", og i denne podcastepisode, kan du lære: Om videnskaben bag, hvorfor bullet journal-metoden kan gøre en seriøs forskel i dit liv og give dig mindre stress og mere modstandskraftOm begrebet "tilstandafhængig hukommelse", som forklarer, hvorfor vi kan sidde ubehjælpeligt fast i nedtrykthed på svære dageHvordan du laver din egen "Få-det-bedre-side" og inspiration til, hvad du kan skrive på din liste. OBS: Til og med fredag d. 28 april 2023 kl. 16.00 kan du købe workshoppen "Stressfri planlægning med bullet journal-metoden" til kun 475 kr. (Normalprisen er 699 kr.). Workshoppen er en videoworkshop, du kan gennemføre derhjemme eller på din arbejdsplads. Den tager omkring 3 timer at gennemføre og kan bruges af alle. Tjek workshoppen "Stressfri planlægning med bullet journal-metoden" ud her.
4/25/202324 minutes
Episode Artwork

Kæmper du med perfektionisme? 8 strategier du har brug for at kende

Hvis du har tendens til perfektionisme, så er det nemmere sagt end gjort at ændre. Den gode nyhed er, at du ikke behøver slippe af med din perfektionisme. Og her giver jeg dig 8 strategier til at håndtere perfektionisme, der virker og ikke mindst mindsker stress og dårlig trivsel. I dette indlæg lærer du, hvordan du skal håndtere perfektionismen, så den ikke står i vejen for trivsel, effektivitet og kreativitet. Det handler ikke om at fjerne din perfektionisme men om, at du skal integrere og balancere den med andre vigtige dele af dig. Lyt til podcasten om perfektionisme: Kæmper du med perfektionisme? 8 strategier du har brug for at kende Perfektionisme er et personlighedstræk og ikke en negativ ting i sig selv Lad os lige begynde med at slå fast: Hvad er perfektionisme egentlig for noget, og hvad skyldes perfektionisme? Perfektionisme er et personlighedstræk og ikke en dårlig ting i sig selv. Men som med så mange andre personlighedstræk, så er det et spørgsmål om balance. For megen perfektionisme er ikke godt og kan koste dig dyrt. Perfektionisme kan beskrives ud fra følgende definition: Perfectionism is characterized by setting exceptionally high standards of performance and unrealistic goals, accompanied by overly critical self-evaluations and concerns over making mistakes. (Kilde: Multidimensional Models of Perfectionism and Procrastination, 2020) Perfektionisme skyldes altså en tendens til at sætte meget høje standarder, en høj grad af selvkritik og frygt for at begå fejl. Hvis du har tendens til perfektionisme vil du typisk gerne kunne gøre noget perfekt og være blændende god til ting – ellers synes du ikke, det er det værd. I forskningen tales der om både adaptiv (sund) perfektionisme og maladaptiv (usund) perfektionisme. Den maladaptive perfektionisme er perfektionisme i en grad, der skaber problemer og ødelægger vores trivsel – og måske også påvirker andre omkring os negativt. Hewitt & Flett har skabt det, de kalder en Multidimensional Perfectionism Scale, der er en skala, der deler perfektionisme op I 3 dimensioner: Selvorienteret perfektionisme – hvor perfektionismen er rettet mod dig selv.Andreorienteret perfektionisme – som rettes mod mennesker omkring dig.Socialt foreskreven perfektionisme – som er drevet af andres og samfundets idealer og forventninger. Perfektionisme er et personlighedstræk og ikke en dårlig ting i sig selv. Perfektionisme er en sniger Perfektionisme er meget ofte usynlig for den, der er ramt af perfektionisme. Du vil ofte synes, at de krav, du stiller til dig selv, er almindelige og helt naturlige. Du føler, at dine standarder for kvalitet, og hvad der kan accepteres som godt nok, er ganske rimelige og nødvendige. Perfektionisme er derfor lidt en sniger. Hvis du er 100% identificeret med din perfektionisme, er det lidt ligesom at have fået blå maling i øjet uden at vide det – du føler dig bare overbevist om, at verden er blå. På samme måde, vil de tanker, der er drevet af perfektionisme, være tanker, du tager for gode varer. Du ser dem som sandheden og ikke som tanker drevet af perfektionisme. Derfor vil det også være gavnligt at begynde at lære at se dine tanker for, hvad de er: Tanker og ikke sandheden. Det vil ofte være første skridt, når du skal gøre op med usund perfektionisme. Perfektionisme er meget ofte usynlig for den, der er ramt af perfektionisme. Du kan ændre din tendens til perfektionisme Man kunne sige meget om perfektionisme og teorien bag – og her lærer du en hel del! Som med alle andre psykologiske begreber virker de enkle på overfladen men bliver hurtigt komplekse, når man forsøger at forstå dem i dybden. Fokus i dette indlæg er dog primært at give dig praktisk anvendelig viden om perfektionisme og praktiske strategier, der virker, så perfektionisme ikke står i vejen for, at du kan trives. Det er vigtigt at vide, at dine personlighedstræk kan ændres til en vis grad.
4/18/202359 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Kort lunte? Find årsagen til problemet, eller du vil sidde fast.

I dagens episode fortæller jeg om, hvordan vi kan sidde fast i et problem og fx konstant kæmpe med mangel på tålmodighed og en alt for kort lunte. Det sker ofte, fordi vi kun ser overfladen og ikke dykker bagom problemet og kigger på den egentlige årsag. Det er jo en større psykologisk diskussion, om vi altid skal kende årsagen for at kunne løse et problem (og det skal vi ikke altid), men her giver jeg et eksempel på, hvordan det godt kan betale sig at kigge på årsagen til et problem, hvis vi skal videre med det. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Forskellen på vandret og lodret forandringHvad du kan have brug for, hvis du har en kort lunteHvorfor overspisning, manglende sexlyst, angst og andre symptomer måske ikke er det egentlige problemHvordan jeg selv droppede idéen om at arbejde med min utålmodighed, og hvad jeg gjorde i stedet. Jeg håber, du blev inspireret. Måske vil du også have glæde af at lytte til følgende: Pernille Melsted om vrede og om at være et helt menneskeNår vrede bliver til angst og uro – og hvordan du kanaliserer din vrede på en sund mådeSvært ved at stole på andre? 3 spørgsmål, du kan stille dig selv
4/11/202318 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Best of: 10 ting, du kan gøre for at løfte dit humør på en langtidsholdbar måde

I dag genudsender jeg én af de episoder, der var mest populære sidste år: 10 ting, du kan gøre for at løfte dit humør på et langtidsholdbar måde. Den var der mange af jer, der lyttede til, delte og responderede på, så derfor udsender jeg den igen her. Podcasten "Psykologen i Øret" fungerer som regel sådan, at der kommer en ny episode om ugen på nær i skoleferier. Men i år (2023) kommer der også podcastepisoder i ferier, og det vil som regel være genudsendelser af de mest populære episoder fra tidligere. Lyt til episoden herunder: Hvis du gerne vil se listen over de 10 ting, så hop over i noterne til den oprindelige episode: 10 ting, du kan gøre for at løfte dit humør på en langtidsholdbar måde. Og tjek også hele den komplette samling af podcastepisoder og blodindlæg ud her, hvor du finder viden og brugbare værktøjer inden for følgende emner: Angst og traumerArbejdsliv, fokus og kreativitetDepressionHeling af krop og sindKærlighed og kommunikationLykke og velværeMeditationer og øvelserSelvkritik og usikkerhedSorg og kriseStress
4/4/202347 minutes
Episode Artwork

Meditation til din køretur, der giver dig nærvær og åbenhed overfor det gode

Denne meditation er en meditation, der egner sig særligt godt til din morgenkøretur. Måske kører du på arbejde, eller måske afleverer du dine børn. Denne meditation giver dig mere nærvær og glæde, både mens du lytter til meditationen og resten af dagen. Du kan lytte til den, mens du kører bil, eller hvis du er passagér, og du kan desuden bruge den som almindelig meditation til enhver anden lejlighed. Kan man lytte til en meditation under køreturen? Der findes mange typer af meditation, og denne meditation er en meditation, du kan bruge, mens du laver noget andet som fx kører bil, går en tur eller laver mad. Mange forbinder meditation med noget, man gør, mens man sidder i lotusstilling med lukkede øjne, men vi kan meditere på mange måder. Nogle gange gør vi det siddende eller liggende, og nogle gange er vi mere aktive som fx ved gående meditationer. Denne køretursmeditation er ikke en klassisk meditation men en meditation, der leder dine tanker i en særlig retning, og som hjælper dig med at finde nærvær og ro, mens du kører bil. Det er et godt alternativ til nyheder eller til de stressende tanker, der ofte kører på repeat hos mange af os. Én af mine yndlingsmeditationer er Louise Hays morgenmeditation. Det er egentligt mere en slags værdsættelsesøvelse, som er god at begynde dagen med. Jeg bruger den nogle gange, når jeg kører alene i bilen om morgenen, og nu har jeg lavet en meditation til køreturen på dansk, som er inspireret af Louise Hays fokus på taknemmelighed og positive forvetninger til dagen, og som samtidigt lægger vægt på bevidst nærvær. Mindfulness handler om at kultivere kærlighed til livet Her vil jeg dele et citat med dig fra Jon Kabat-Zinn, der illustrerer, hvad køretursmeditationen handler om, og hvordan meditation og nærvær i det hele taget kan forstås. Jon Kabat-Zinn er læge og mindfulnesslærer og studerede mindfulness og zenbuddhisme som ung studerende. Allerede sidst i 1970'erne grundlagde han The Stress Reduction Clinic på University of Massachusetts, og her brugte han meditation og mindfulness fra østlige traditioner tilpasset vores vestlige lægevidenskab og psykoterapi. Jon Kabat-Zinn har sagt: Mindfulness handler om kærlighed og om at elske livet. Når du kultiverer den kærlighed, giver det dig klarhed og medfølelse, og dine handlinger vil afspejle den klarhed og kærlighed. Mindfulness og meditation handler altså ikke kun om at være til stede i nuet. På mange måder er nærvær kun en vej hen til målet, som er at åbne hjertet. Det handler ikke om positiv tænkning men mere om at give slip på stress og på den tænkning, der står i vejen for, at vi kan mærke os selv og forbinde os direkte med verden og med mennesker omkring os. Målet med meditation er ikke selve meditationen. Meditation skal gerne påvirke, hvordan vi tænker og hvordan, vi ser på verden og på os selv. Meditationen til din køretur, som du kan høre herunder, handler om at: blive nærværendegive slip på mental stress og finde rovære taknemmelig for de ting, du normalt tager for givetindstille dig på at lægge mærke til de gode ting, der kommer til at ske i løbet af dagenværdsætte dig selv og andre. Lyt til meditationen her I podcastepisoden, som du kan lytte til her, giver jeg en kort introduktion til denne 15 minutters meditation til køreturen. Længere nede kan du få gratis adgang til meditationen uden introduktionen, så du kan bruge den på din daglige køretur. Derudover kommer jeg ind på følgende i episoden: Hvorfor det kan være en god ide med en meditation til køreturen.Hvad du skal være opmærksom på for at sikre dig, du har din fulde opmærksomhed på trafikken.Hvordan denne meditation kan hjælpe dig til en dag med mindre stress, mere glæde og mere nærvær og forbindelse med mennesker omkring dig.Jeg guider dig i en 15 minutters meditation til din køretur. Du kan downloade din gratis meditation til køreturen herunder: Hvis du kunne lide denne meditation,
3/28/202329 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Sådan finder du styrke og robusthed i dit ophav, når du gennemlever noget svært

Ligesom vi kan nedarve traumer, nedarver vi også styrke, visdom og erfaring fra tidligere generationer. Med et fint ord, kan vi kalde det epigenetisk og psykologisk arv, men der er flere måder at anskue det på. Hvis du er et sted i dit liv, hvor du har brug for ekstraordinær styrke og hjælp til at klare noget svært, kan du trække på ikke bare den familie, du har i dit liv nu men også på tidligere generationer. Lyder det mystisk? Lyt med her og lær, hvordan du kan gøre det i praksis, og hvorfor det er naturligt også at trække på dit ophav, når du har brug for hjælp. Du hører om: Hvad der fik mig til at tænke på, at jeg selv har brug for tidligere generationers styrkeForskellen på almindelige udfordringer og livsomvæltende begivenhederLandskaber, slægtsled tilbage i tiden, steder og hvorfor, de sidder i dine generAt du kan tænke på, hvad du er rundet af og hvilken styrke, du har i digEpigenetisk arv og intergenerationel psykologiDet smukke i, at udvikling kan løbe hen over flere generationerHvordan du i praksis trækker på dine forfædres styrkeOg andre gode ting. I episoden nævner jeg Mark Wolynn bog It Did'nt Start With You, som også er oversat til dansk. Du finder den her: Du er ikke bare dig. Hvis du blev inspireret af episoden, så tjek også disse ud: 5 ting, du kan gøre for at hele et knust hjerte10 livliner til dig, der har brug for håbDet, der ikke slår dig ihjel, kan give dig angst og slå dig ud af kurs
3/21/202336 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Hvorfor kreativitet skaber psykologisk trivsel, og hvordan du skaber en kreativ praksis

Kreativitet og kreative processer er fuldstændigt undervurderede og underbelyste, når det kommer til, hvad der kan hjælpe os med at trives bedre både psykologisk og fysisk. Vi har i vores samfund stort fokus på sociale relationer, motion, kost, meditation og kognitive psykoterapeutiske metoder, når det kommer til mental sundhed. Alt det er vigtigt, men der er noget andet, der er ligeså vigtigt; at du udfolder dig kreativt. Hvordan du selv kommer i gang med en kreativ praksis Det kan måske være overraskende, at dét at have en kreativ praksis ligefrem kan sidestilles med andre grundlæggende menneskelige og psykologiske behov, men det er sådan, det forholder sig. Min erfaring er, at alle mennesker har brug for at være kreative, og at dét at fordybe os kreativt kan hjælpe med at mindske stress, det kan skabe fællesskab, det giver os mulighed for at bearbejde oplevelser og indtryk, og det giver os en følelse af umiddelbar mening med livet. Lyt med herunder, hvor jeg fortæller om: Hvor vigtigt men overset et emne kreativitet er i psykologienOm Craft-psykologi, artful inquiry og C.G. Jungs 4 måder at forholde os til verden påAt kreativitet ikke kun er for kunstnere og folk, der er gode til noget kreativtFlow-tilstanden, og hvordan vi kan bruge den konstruktivt (og ikke som en flugt)Hvorfor kreativitet har trange kår i vores samfund, og hvilke TV-programmer jeg især er modstander af (som man nok kan høre...)Om hvordan du finder frem til din egen kreative åre og praksisAt dét, der gør indtryk, skal have et udtryk, og der kommer kreativ udfoldelse ind i billedetHvorfor det er vigtigt at have fokus på processen og ikke på et mål eller på præstationHvad jeg selv har lyst til at gå i gang med af kreative projekterHvad du kan gøre for at skabe plads til en kreativ praksis i din dagligdag. Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende ud: Tegning som meditation – 5 praktiske tips4 nøgler til afslapning for stressramte + gratis guidede øvelserKreativitet på receptBogen: Sundhed og trivsel gennem craft-aktiviteter af Anne Kirketerp
3/14/202343 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Bange for at have taget en forkert beslutning? Udflytterupdate efter 4 år

For 4 år siden tog vi springet og flyttede fra København til Skørping - en lille by i Rold Skov syd for Aalborg. Jeg har tidligere delt om den proces på podcasten (se links til tidligere episoder længere nede), men jeg hører jævnligt fra jer derude, der går i samme overvejelser eller allerede er flyttet ud, om jeg vil dele mere om, hvordan vi er faldet til. Det gør jeg i denne podcastepisode, som ikke blot handler om at flytte fra hovedstaden til provinsen men også handler om store beslutninger i det hele taget, og hvad vi gør, når de beslutninger viser sig måske ikke at være entydigt gode. Lyt med her på denne update, hvor jeg fortæller om: Hvad der primært har styret vores valg, når vi har valgt et nyt sted at boAt dét at vælge noget nyt også betyder at sige farvel til noget, man gerne ville have beholdtAt man kan sørge over noget, selvom man har taget den rigtige beslutningHvorfor man kan forberede sig grundigt men ikke kan forudse ret megetBagsiden af medaljen i et lokalt fællesskabOm at være erhvervskvinde i en lille kommune vs. i hovedstadenDa jeg opdagede, jeg er et storbymenneske og landmandsdatter i én og samme personAt det ikke giver mening at evaluere vores beslutninger for flere år i siden i lyset af, hvad vi ved idagAt dét at flytte gør vores personlige issues, dårlige vaner og personlige udfordringer tydligereHvad jeg elsker ved at bo her, hvor vi borOg mere... Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende episoder ud: Simple Living: Flyt!Flyt 2.0 Om det bedste ved at være flyttet til Jylland (og lidt om det vi savner)Om tilflytterensomhed og om, når tingene slet ikke går efter planenEn enkel guide til store beslutningerSådan tager du store og svære beslutninger
3/7/202355 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

6 positive overbevisninger, der hjælper dig med at give slip på stress

Overbevisinger er en slags grundlæggende psykologiske byggesten, som har en stor indvirkning på, hvad vi tænker, føler og gør. Derfor har overbevisninger også en stor betydning for vores stressniveau. Den amerikanske filosof Wiliam James anses for at være én af de vigtigste tænkerne i den vestlige psykologi. Han sagde: Det stærkeste våben i mod stress er vores evne til bevidst at vælge én tanke frem for en anden. Der vil altid være flere årsager til stress end tanker, men tankerne og vores overbevisinger kan spille en kæmpe rolle, når det kommer til stress. Det, William James beskriver her, er vores evne til at være bevidste om, hvad der foregår i vores tanker. Vi styrer ikke, hvilke tanker, der dukker på, men vi kan bevidst vælge, hvilke tanker, vi fokuserer på. Nogle gange er ro kun en tanke væk Stress er en kompleks ting og løses sjældent alene ved at tænke på noget andet eller ved at tænke anderledes om situationen. Men en ændring begynder meget ofte ved, at vi ser på os selv og på situationen med nye øjne. I denne podcastepisode lærer jeg dig 6 overbevisinger, du kan vælge at tage til dig, som vil give dig mindre stress og mere ro. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor ordet "mindset" ikke altid er så brugbart At der er forskel på historien du fortæller dig selv om din situation og så selve din situation At der kan være forskel på dine bevidste og dine ubevidste overbevisinger Faren ved positiv tænkning og hvordan du arbejder med at fokusere på konstruktive tanker uden at benægte negative tanker og følelser 6 positive overbevisinger der kan sænke dit stressniveau Hvordan du nemmest får nye overbevisninger til at slå rod i dit sind Liste over de 6 overbevisinger, der kan hjælpe dig med at give slip på stress Når jeg er stresset, kan jeg finde ro ved at trække vejret og gøre ting langsomt. Jeg får mere tid, jo mere nærværende, jeg er. Jeg må gerne slappe af. jeg bliver ikke mere værd af at præstere eller have travlt. jeg er værd at elske fordi jeg er mig. Jeg kan give slip på stress. Jeg kan stole på, at det er ok at tage en pause og give skip på tankerne Jeg kan arbejde og være effektiv og beholde min indre ro Mine behov er vigtige. når jeg tager ansvar for mig selv, tager jeg ansvar for andre. Jeg håber, du blev inspireret. Overvej, om RO er noget for dig; Tjek RO ud her.
2/28/202339 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Til dig: Guidet meditation mod stress på 10 minutter

Her kan du downloade en meditation mod stress (se længst nede på siden). Den varer 10 minutter, og du får en version både med og uden musik. Jeg har lavet den til dig, der vil have en pause i din dag, der giver mere klarhed og ro. Herunder kan du læse et blogindlæg (som du også kan lytte til som podcastepisode), hvor jeg forklarer nærmere om, hvorfor og hvordan du kan bruge meditation til at mindske stress og få mere klarhed og ro i sindet. Jeg kommer ind på følgende: At meditation virker mod stress – også selv om du har svært ved at holde fast i en jævnlig meditationsrutine. Da jeg selv opdagede meditation – og den første gang, mit sind faldt til ro. Hvad videnskaben siger om meditation som medicin mod stress. Instruktioner til den enkle guidede meditation mod stress, og hvordan du kan bruge den i din dagligdag. Meditation virker mod stress – også selv om du har svært ved at holde fast i en daglig vane. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, jeg er typen, der formår at holde fast i en urokkelig daglig meditationsrutine, men det er jeg ikke. Jeg falder ind og ud af rutinen, og over årene har der været lange pauser. Især efter jeg fik børn. Til gengæld har jeg erfaret, at meditation gør en kæmpe forskel - så derfor tilstræber jeg at have det som en fast del af min dagligdag. Jeg er af den overbevisning, at jævnlig meditation kan være fuldstændigt revolutionerende og give dyb forandring. Og især har jeg erfaret, at meditation mindsker stress, og derfor er meditation en vigtig del af mit stressforløb RO. Der er ingen tvivl om, at en fast vane med meditation er det, der for alvor kan gøre en forskel og mindske stress i det lange løb. Men min erfaring er også, at selv ganske få meditative øjeblikke i løbet af en dag kan gøre en stor forskel, og det samme kan det at lytte til en guidet meditation i ny og næ. Frem for alt er det vigtigt, at du ikke dropper meditation på forhånd, fordi du ikke tror, du kan holde fast i vanen over tid. Begynd med at lytte til den 10 minutter lange guidede meditation én gang og se, hvad det giver dig. For nogle er det en god oplevelse med det samme, og for andre skal der øvelse og gentagelse til. Men fælles for os alle er, at vi skal starte et sted. Da jeg selv opdagede meditation og den første gang, mit sind faldt til ro Nu om dage er meditation noget, de fleste ved, hvad er. Mindfulnessbølgen hentede meditation ind i psykologklinikker, lægepraksisser, erhvervslivet og dagliglivet for mange. Eller i hvert fald viden om meditations gavnlige effekter, for sandheden er, at det nok er de færreste, der rent faktisk praktiserer meditation til daglig. Jeg blev for alvor præsenteret for meditation, da jeg begyndte at gå til yoga for første gang. Jeg boede i London under ét af mine sabbatår og gik til yoga i en gammel kirke hos en yogalærer, der var omkring 90 år. Han guidede os i en lang meditation efter hver yogatime, og hans nærvær og ro smittede. Her oplevede jeg - nok for første gang siden min barndom - at mit sind faldt til ro. Det var en rørende oplevelse og også en oplevelse af mere klarhed, ro og forbindelse til mig selv og verden. Det blev begyndelsen til, hvad jeg vil kalde en gradvis psykologisk og åndelig opvågnen, der tog fart i løbet af mine 20'ere. Siden har jeg praktiseret meditation og lært om meditation på forskellige måder både som privatperson og som psykolog. Jeg har dyrket tai chi, qi gong og yoga og er også uddannet qi gong-instruktør, og disse bevægelsesformer kan ses som en form for meditation i bevægelse. Jeg er uddannet i Mindfulnessbaseret Kognitiv Terapi (MBCT) og Mindful Self Compassion (MSC). Jeg er uddannet i brug af meditation i psykoterapi ved Tara Brach, har været på retræter med Alan Wallace, Eckhart Tolle og en lang række andre kurser, workshops, retræter og onlineforløb. Sidst men ikke mindst har jeg læst en kæmpe mængde bøger om emnet både fra en videnskabelig vinkel, en buddhistisk vinkel, en taoistisk vinkel,
2/21/202329 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

5 ting, du kan gøre for at mindske stress i det særlige forældreskab

For nylig var jeg inviteret i Hjernekassen af Peter Lund Madsen til en samtale om at være forælder til et handicappet barn. Det var et skridt, jeg lige skulle overveje en ekstra gang, for jeg er ikke vant til at dele en hel masse omkring mit eget forældreskab. Ét er, at jeg gerne vil respektere mine børns privatliv, men noget andet er, at jeg føler, jeg befinder mig midt på rejsen og ikke er ret afklaret omkring mit forældreskab (men det jeg nok ikke den eneste, der ikke er). Jeg blev dog enig med mig selv om at sige ja tak til invitationen, og det var en stor fornøjelse. Hvordan vi kan nedbringe stress i det særlige forældreskab I dagens episode dykker jeg mere ned i det særlige forældreskab, og især dykker jeg ned i, hvad der kan stresse os, og hvad der kan hjælpe. Jeg håber, du kan blive inspireret eller eventuelt vil dele den med én, du kender, der har et særligt forældreskab, som kan bruge indholdet. Lyt med herunder, hvor jeg fortæller om: Hvorfor det særlige forældreskab kan være opskriften på stress Hvorfor "the mental load" er langt større i det særlige forældreskab Om "singularitet" og følelsen af at være isoleret og udenfor At bekymringer er en kronisk stressfaktor men også er uundgåelige med problemer omkring børn Hvordan det særlige forældreskab kan gøre vores personlige udfordringer mere tydelige At det er muligt at komme et sted hen, hvor du oplever mere handlekraft og glæde (selvom alt ikke er problemfrit) Hvorfor det ikke er så nemt at danne netværk, selvom man har hårdt brug for det Hvilke 5 konkrete ting, du kan gøre for at mindske stress i dit særlige forældreskab Tjeklisten til selvomsorg for særlige forældre, du kan downloade gratis (se længere nede). Blogindlæg og andet nævnt i episoden: Anette Due Madsen om at overleve og leve som forældre til et sygt eller handicappet barn Sorg i det særlige forældreskab Udsendelse fra Hjernekassen om at være forældre til et handicappet barn Lær mere om: Masterclass: Hjælp til det særlige forældreskab Ro: 8 ugers online stressforløb
2/14/20231 hour, 7 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Stop stress og find ind i nærvær med dette enkle mantra

I weekenden, der lige er gået, havde jeg selv brug for at stoppe op et par gange og lige stoppe stressende tanker og i stedet finde nærvær. Det er lettere sagt end gjort, men én af det mest hjælpsomme teknikker, jeg har lært, er at bruge det mantra, jeg lærer dig i dagens podcastepisode. I forløbet RO har vi en 20 minutters meditation, hvor vi bruger dette mantra, og det er én af deltagernes yndlingsmeditationer. Hop over og læs mere om RO her. Og lyt så ellers til dagens podcastepisode, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor der ikke er én teknik, der altid virker for alle, når det kommer til at mindske stressHvad ordet "mantra" betyder, og hvorfor det kan være så effektivt at bruge et mantra som stopklods, når tankerne tager overEt citat fra Steven Hayes fra hans bog A Liberated Mind og taler om, hvorfor tanker kan være så svære at give slip påHvordan du kan bruge mantraet "Jeg er her nu" i forskellige situationer - også når du slapper af og nyder nogetHvordan du kan koble mantraet på din vejrtrækningJeg guider dig i nogle få minutters mantrameditation, så du kan få en forsmag på, hvordan det virker Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende ud: Guidet temeditationOvervældet af din to-do-liste?Sygemeldt med stress - en miniguide
2/7/20230
Episode Artwork

Sidder du fast i dit liv? 3 vigtige ting, du kan gøre her og nu for at komme videre.

I weekenden stødte jeg ind i en følelse af at sidde ubehjælpeligt fast i en følelse og et mønster, jeg i årevis har forsøgt at ændre. Og da jeg nok ikke er den eneste, der har oplevet at sidde fast i noget, tænkte jeg, at jeg ville dele lidt om min proces og nogle af de ting, jeg ved, der er vigtige, når vi for alvor vil ændre noget. Det begynder med at kunne se på dig selv med milde men ansvarlige øjne. Og det kan være lettere sagt end gjort. Lyt med i dagens podcastepisode, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor vi kan være bange for at give slip på overlevelsesstrategier, der har bragt os videre tidligere i livet At dét at udvikle os meget langt fra vores oprindelige udgangspunkt kan være svært At når vi sidder fast i livet, sidder vi ofte mest fast i os selv Vigtigheden af at tage personligt ansvar men uden at gøre os selv forkerte Forskellen på vandret og lodret forvandling - hvordan du kan ændre tingene radikalt her og nu At dét at ændre dit syn på dig selv ikke handler om positiv tænkning At vi nogle gange har brug for at lukke af for støj, information og andres meninger En video, der har inspireret mig dybt, og at jeg vil opfordre dig til at opsøge inspiration, når du vil ændre noget. Links til ting, jeg nævner i episoden: Videoen fra Jonna Jinton: A message that will change your life Mit 8 ugers forløb RO: RO Gratis Miniworkshop: Fri af stress - effektive teknikker til holdbar ro
1/31/202329 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Sådan giver du håb til andre – her er, hvad du kan sige og gøre

Sidste år holdte jeg oplæg for to store organisationer om håb. "Mangel på håb" er ikke en diagnose, men det burde det måske være. I hvert fald er det en tilstand, der kan være pinefuld, og som kan skabe mange problemer. Derfor er dét at give et andet menneske håb noget af det vigtigste, vi overhovedet kan give. Men hvordan gør man? Og hvad er håb egentligt? I dagens podcastepisode taler jeg om følgende: Hvordan håb kan defineres rent psykologisk. Hvad forskningen peger på, håb betyder for din mentale og fysiske sundhed. At håb griber både ind i fortid, nutid og fremtid, og hvad vi skal minde os selv om, når vi er grebet af håbløshed. Hvordan håb og handlekraft hænger sammen, og hvorfor håb ikke har noget at gøre med, at alt løser sig (for det gør det jo ikke). Hvem der gav mig håb og hvordan, da jeg gik i gymnasiet, som ellers langt henad vejen var en tid præget af håbløshed. Hvorfor dét at komme igennem noget svært og bevare håbet ikke kun handler om dit liv men også om andres. Hvordan du undgår at blive overansvarlig, og hvad du skal lade være med at sige til andre. Hvad du konkret kan sige og gøre for at give andre håb. Her får du et par citater fra podcasepisoden: This sentiment appears in the poem “Servant of Servants” by Robert Frost: Len says one steady pull more ought to do it.He says the best way out is always through. And I agree to that, or in so far As that I can see no way out but through — Leastways for me — and then they’ll be convinced. Robert frost Håb er ikke den hvide maling, vi bruger til at dække over vores lidelse. Det er en investering i nysgerrighed… Håb er ikke en garanti for, hvad der vil ske i fremtiden, men at vælge håbet afgør, hvad der får min opmærksomhed hver dag. Edith Eger Håbløshed er en mental tilstand og præger dit syn på dit liv og dine handlemuligheder men er ikke sandheden. Det er vigtigt at minde dig selv om, hvis du oplever stor håbløshed. Birgitte Sølvstein Link til andre episoder om håb: 10 livliner til dig, der har brug for håb Hvorfor der ikke findes nogen kur mod angst, og hvorfor der er håb alligevel Om 2 slags håb på årets korteste dag Tro ikke på dine tanker, når de er fulde af håbløshed 77 citater der giver håb og styrke 5 ting, du kan gøre for at hele et knust hjerte OBS. Hvis du lige nu er præget at stor håbløshed, så find en måde at række ud til andre. Isolation fremmer håbløshed, og der er hjælp af hente. Overvej, hvem du kan henvende dig til. Det kan være et familiemedlem, en ven, en kollega, din læge, en psykolog eller en telefonlinje som fx Livslinien eller Liniens.
1/24/202358 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Hvordan en daglig stund med stilhed og bevidsthed kan ændre dit liv radikalt

Bevidsthed og stilhed lyder umiddelbart ikke som noget, der skaber ret megen action. Så hvordan kan det ændre dit liv radikalt? Det kan det, fordi når du får fat i din dybere bevidsthed og lægger mærke til stilheden bag alt, så er det som om, dit liv blomstrer også på det ydre plan. Som du gror både indeni og udenpå. Det kan være, det lyder lidt mystisk i dine ører, men her kan du lytte til dagens podcastepisode, hvor jeg bringer det helt ned på jorden og giver praktiske eksempler. Jeg kommer ind på: Hvorfor forløbet Momentum ikke handler om træning eller yoga, selvom du kan bruge det til at komme i god form eller andre gode vaner (OBS: Momentum er lukket for tilmelding.)De 3 kerneprincipper bevidsthed, kærlighed og taknemmelighedLidt om, hvilke forandringer, der er sket i mit liv nærmest på én gangHvad det vil sige at få mere bevidsthed og stilhed ind i din dag i praksisAt bevidsthed og stilhed øger din psykologiske fleksibilitet, og hvad det vil sigeHvordan min daglige praksis ser ud lige for tidenDu får mulighed for at lytte til en 10 minutters lektion fra Momentum: Dag 3 "Princippet om bevidsthed og stilhed" OBS: Momentum-forløbet er lukket for tilmelding.
1/17/202332 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Q&A om alkoholisme og medafhængighed

I denne episode svarer jeg på jeres spørgsmål om alkoholisme og det, man kunne kalde "medafhængighed"; som er de problemer, man oplever, når man er tæt på et menneske, der kæmper med alkoholmisbrug. Jeg er ikke ekspert i behandling af alkoholisme, men jeg har personlig erfaring med at være pårørende. Jeg har været psykolog i en del år, og misbrug og dét at være pårørende til en misbruger er noget, der berører mange og griber ind i mange andre problematikker. Her håber jeg, jeg kan give noget erfaring, viden og håb videre, du kan bruge til noget eller måske dele med nogen, der kunne have gavn af det. Husk, du også kan gå ind og stille mig et spørgsmål om hvad som helst her: Stil Birgitte et spørgsmål Lyt til podcastepisoden her Følgende spørgsmål bliver besvaret i episoden: Jeg er vokset op med forældre, der har et misbrug, og de har stadig et misbrug. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tale med mine børn om det. Jeg har skjult det i mange år for venner, mine børn og andre. Hvad gør jeg?Min svigerinde er dybt alkoholiseret gennem mange år. Intet virker virker og ingen aner, hvordan de skal leve med hende. De kan ikke nænne at smide hende ud, samtidig kan de ikke leve i den konstante angst og stress over, hvad der skal ske. Hvad skal vi gøre for at hjælpe hende og hendes nærmeste familie til at overleve?Min farmor er misbruger af alkohol og piller - og er yderligere dybt deprimeret. Min far har virkelig prøvet at hjælpe hende mange gange. Vi er bekymret, da hun ofte nævner, at hun ikke har lyst til at leve. Hun nægter at modtage hjælp - kan man hjælpe en person, som ikke vil hjælpes?Der er en del litteratur om at være barn af, forældre til alkoholiker men næsten intet om at være voksen søskende til en alkoholiker. Hvordan kan man arbejde med sig selv og sin magtesløshed i forholdet til en alkoholisk søster eller bror? Hvordan kan jeg undgå, at mine børn arver min mands overforbrug af alkohol – er det en sygdom, de risikerer at have fået med sig i livet? Og hvordan undgår jeg, de også ødelægger deres liv pga. for meget alkohol? Jeg kommer desuden ind på, hvad alkoholisme skyldes, og henviser også til mit interview med Flemming Langhoff, som du finder her, hvor du også finder henvisninger til noter og bøger, hvor du kan få mere viden og hjælp. Måske kunne følgende episoder også have din interesse: Interview med Flemming Langhoff: Hvilke konsekvenser har det at vokse op med alkoholisme og hvad kan hjælpeQ&A - Birgitte svarer på jeres spørgsmålQ&A - spørgsmål om stress
1/10/202356 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Sådan skaber du momentum og fastholder positive forandringer i 2023

Igår var jeg var jeg på en nytårsgåtur med mine børn, som vendte op og ned på nogle af mine planer med det kommende år. Her deler jeg om, hvad jeg lærte, og jeg håber, du vil lytte med her og blive inspireret til at overveje, hvilke forandringer og oplevelser, du selv ønsker i 2023. Og jeg ved det godt. Alle taler om, hvordan vi ændrer vaner og skaber positive forandringer i vores liv her først på året. Så måske er du allerede træt af at høre om det. Men her går jeg et spadestik dybere og taler om, hvordan du sætter dybe intentioner, der rent faktisk skaber postiv forandring. Jeg taler også om, hvordan du giver forandringer momentum og kultiverer gode ting i dit liv, der for alvor forandrer noget og bliver større over tid. Lyt med i årets første podcastepisode, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor vi kan lære meget af børn, når vi sætter vores nytårsintentionerHvad min søn ønsker for det nye år, som vendte op og ned på nogle af vores planer med det nye årAt dine dybe ønsker nemt kan overskygges af din frygt og de begrænsinger, du oplever at haveForskellen på egoets mål og dit sande jegs dybere intentionerDe ting, du længes mest efter, er du mest bange for og har sværest ved at føre ud i livetHvad jeg tror på, når det kommer til vores muligheder for at leve et godt livAt de svære omstændigheder i vores liv kan være trædstenAt vi selv vælger, om vi vil lukke ned eller åbne op for livetHvordan du giver slip på dårlige vaner, negative følelser og genstridige mønstreEksempler på dybe intentioner, der medfører positiv forandringMit forløb Momentum, og hvordan det er opstået på en særlig måde. Lyt med her:
1/2/202349 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Nytårsworkshop + tak til 2022

I denne sidste episode inden jul og nytår, sender jeg en tak ud til alle, der lytter med. Tusind tak! "Psykologen i Øret" lever sit helt eget liv, og på grund af den sker der hele tiden spændende og uforudsete ting, som når jeg møder jer derude i det virkelige liv eller får muligheder rent arbejdsmæssigt, fordi en eller anden har lyttet til min podcast. Og sidst men ikke mindst er det en kæmpe fornøjelse, når jeg hører fra jer om, hvordan I har haft gode oplevelser med podcasten og mine forløb på små og store måder. I episoden i dag fortæller jeg om nytårsworkshoppen, som mere end 700 allerede har tilmeldt sig, og som du også er inviteret til. Og jeg fortæller, hvad jeg har lært af 2022, og hvorfor det er vigtigt at sige farvel og tak til det gamle år, inden vi tager hul på det nye. Glædelig jul og godt nytår og tusind tak, fordi du følger med!
12/21/202228 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Hvilke konsekvenser har det at vokse op med alkoholisme, og hvad kan hjælpe

Foto af Flemming Langhoff: Stine Heilmann Lige nu er der 122.000 børn og unge, der vokser op med voksne, der har et alkoholmisbrug. Det er et vanvittigt højt tal, og det skærer mig i hjertet, at det ikke er et problem, vi taler mere om. Det, tror jeg, skyldes, at et meget højt forbrug af alkohol er en almen accepteret del af vores kultur, og derfor er det svært at problematisere. Dét at vokse op med alkoholisme eller en anden form for misbrug kan sætte sig dybe spor - også selvom du er voksen. Alkoholisme er et kæmpe (og underbelyst) problem i Danmark, og derfor lever mange børn og unge også med de konsekvenser, som voksnes misbrug har. Jeg har inviteret Flemming Langhoff til en samtale om netop dette emne og især om, hvad der kan hjælpe os videre, hvis vi er vokset op med en voksen med et alkoholproblem. Flemming Langhoff er psykoterapeut i TUBA og har mange års erfaring med netop denne målgruppe. TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere. De er specialiserede i at hjælpe børn og unge, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug, og deres tilbud er gratis. TUBA har 34 afdelinger rundt omkring i landet, og jeg kan på det varmeste anbefale, at du går ind og læser om dem, for der er stor sandsynlighed for, at enten du selv eller nogen, du kender, kan have glæde af deres tilbud. Lyt til podcasten om at vokse op med alkoholisme her Jeg har fået et væld af gode spørgsmål fra jer om emnet (over 100), og jeg tog nogle af dem med til Flemming, og her i episoden kan du høre os svare på en række spørgsmål. Lyt med herunder, hvor vi kommer ind på: Flemmings egen historie, og hvorfor han skiftede fag fra journalist på DR til terapeut i TUBAGruppeterapiens særlige kvaliteter og effekterHvordan man definerer, om der er eller har været et alkoholproblem i ens opvækstAlmindelige følger hos børn, unge og voksne, der er vokset op med alkoholismeHvad TUBA er, og hvordan de arbejder med børn og unge, der er vokset op med misbrug"Impostorsyndromet" og frygten for at blive afsløret i ikke at være den, andre tror, man erHvordan det kan være, alkoholisme er et kæmpe problem i Danmark, men vi ikke snakker om detVi svarer på en række spørgsmål, som du kan se længere nede. I samtalen svarer vi på følgende spørgsmål: Jeg er vokset op med en far, der var alkoholiker og blev udsat for både psykisk vold og mindre overgreb. Jeg har svært ved at lukke folk ind. Jeg ville gerne høre mere om de konsekvenser, som børn oplever som voksne, og hvordan man arbejder med det.Jeg er vokset op med forældre, der drak. Jeg vil allerhelst cutte kontakten helt, men min dårlige samvittighed æder mig op. Hvordan kan jeg generelt blive bedre til at stole på min egen dømmekraft og ikke se spøgelser - fx hos min egen mand, som er glad for vin og øl?Er der noget om det, hvis jeg har på fornemmelsen, at jeg har fortrængt meget fra min barndom? Jeg voksede op i et alkoholhjem og husker intet fra før, jeg var 0-7 år.Min mor har været alkoholiker hele min barndom, men stoppede med at drikke, da jeg flyttede hjemmefra. Det er nu ca 10 år siden. Vreden sidder stadig i mig, og jeg bliver meget nemt sur eller såret. Er man nødt til at tilgive, eller hvordan kan man reparere sådan et forhold, så det ikke er så anspændt at være sammen?Hvordan kan det påvirke et barns selvværd at opleve, at deres far til tider vælger alkohol fremfor familie? Betyder det noget for tilknytningsevnen senere i livet?Kan du sige noget om medafhængighed? Jeg har virkelig svært ved at forstå, hvordan min mor er blevet i et mere end 50 år langt ægteskab med min far, som er alkoholiker, og da han var yngre også var både fysisk og psykisk voldelig. Hvordan kan man overhovedet have lyst til at blive, når både man selv og ens børn bliver udsat for det? OBS! Hvis du er vokset op med voksne med et alkoholproblem eller en anden form for misbrug, så vil jeg anbefale dig at opsøge hjælp. Læs mere på TUBA's hjemmeside,
12/20/20221 hour, 20 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Kvindeinfluenza: 3 ting, du skal acceptere, når du er syg og skal hvile dig

I dag deler jeg noget, jeg ikke er særligt god til selv og har brug for at blive bedre til - nemlig at være syg. Det måtte jeg konstatere i den forgange weekend, hvor jeg blev syg og ikke lykkedes så godt med at give slip pg hvile mig. Det gik op for mig, at der findes en særlige form for "kvindeinfluenza" som et modsvar til "mandeinfluenza.". Det er selvfølgeligt en stereotypisk beskrivelse, men hvad end du er mand, kvinde eller noget andet, så kender du måske tendens til, at vi nægter at overgive os til det faktum, at vi er syge og har brug for at ligge i sengen i hvile os. Under alle omstændigheder er det vinter, og jeg er nok ikke den eneste, der får influenza og har svært ved at melde mig syg og slappe nok af for at komme mig. Og jeg er måske heller ikke den eneste, der oplever, at fysisk sygdom, stress og følelser er to ting, der hænger uløseligt sammen. Lyt her og lær om de 3 ting, du skal acceptere, hvis du vil passe på dig selv, når du er syg Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor det kan være svært at give slip og hvile, når vi bliver syge.Sammenhængen mellem stress, følelser og influenza.At du må acceptere, at tingene ikke går efter planen (og at din plan heller ikke altid er den bedste).Balancen mellem at tage kontrollen og give slip på den, så du kan slappe ordentligt af og aktivere afslapningsresponsen og kroppens selvhelende ressourcer.Hvor svært det kan være at have tillid til, at alt ordner sig, selvom du er syg og slapper af.Hvorfor din indre kontrolfreak kan være en ressource men også skal styres.Vigtigheden af at give slip på den mentale kontrol, så du kan mærke, hvordan du og din krop har det.Og så fortæller jeg om den kommenede nytårsworkshop, som du kan læse mere om her: Nytårsworkshop med Birgitte Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også disse episoder ud: 7 grunde til at skærmtid ikke er god hvile for din stressramte hjerneHjemmeretræte for dig, der trænger til at få ro og ny energiGiv pauser ærespladsen i dit liv
12/13/202245 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Patrick Cakirli om, hvad der driver ham til at gennemføre March Mod Ensomhed år efter år

Patrick Cakirli har skabt noget, man kunne betegne som en vandrende folkebevægelse mod ensomhed. Ensomhed er en vigtig ting at tale om, da mange danskere føler sig ensomme (især unge og ældre men faktisk en stor del af befolkningen - hele 8% ifølge en undersøgelse fra 2020). Jeg har fulgt Patrick længe, og nu fik jeg langt om længe muligheden for at sætte mig ned og tale med Patrick om hans egen (utrolige) historie og om ensomhed og hvad, vi kan gøre for at bryde ensomheden. Patrick Cakirli om ensomhed og hvad, vi kan gøre for at bryde den Lige lidt om Patrick Cakirli. Patrick er 28 år og bor i København. Hans barndom og ungdom var præget af svigt og mangel på tryghed og stabilitet både i familien og på de institutioner, han boede på, til han som 17-årig blev smidt ud af det sidste opholdssted, han boede på. Siden da har Patricks rejse budt på ensomhed, desperation, en modig handling, hvor han rakte ud og fortalte, han var ensom. I skrivende stund har Patrick netop gennemført March Mod Ensomhed 2022, hvor han gik 2000 km. på 68 dage samme med 9000 forskellige mennesker, holdt mange foredrag undervejs og indsamlede et kæmpe beløb til velgørenhed. Det er en kæmpe bedrift, som jeg har meget stor respekt for. Ikke mindst fordi, den kommer så mange andre til gode, der har brug for håb og for at blive set. Lyt med og hør mere om: Patricks livshistorieHvad der gav ham modet til at række ud, da han var desperatEnsomhed og hvorfor, det er et kæmpe samfundsmæssigt problemHvordan idéen til March mod Ensomhed opstod, og hvorfor Patrick står stille, når der ikke er nogen at følges medHvad der driver Patrick til at gennemføre March Mod Ensomhed år for årHvordan det har været pludseligt at modtage mange beskeder fra mennesker, der føler sig ensommeHvordan Patricks opvækst har været svær men også har været en katalysator for at udrette nogetHvad vi kan gøre for at kultivere venskaber og varige relationer i vores livHvad du kan gøre, hvis du føler dig ensom Jeg håber, du blev inspireret af samtalen. Du kan følge Patrick Cakirli og March mod Ensomhed her: March Mod Ensomhed på FacebookMarch Mod Ensomhed på Instagram Hvis du lige nu føler dig ensom og har brug for hjælp og én at tale med, så er her nogle steder, du kan henvende dig til: LivslinjenVentilenTuba Danmark (til dig der er vokset op med alkoholisme)Det Social Netværks oversigt over forskellige typer af rådgivning Tjek også nogle af mine andre podcastepisoder ud om en række forskellige emner som angst, lykke, kommunikation og andet her: Gå til oversigt over kategorier
12/6/20221 hour, 11 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Bevar din sindsro i en svær familiesituation i julen

I denne episode ville jeg gerne give dig derude noget, der kan være en hjælp her op til jul. Jeg overvejede, hvad der kan være udfordrende i julen, og det første, jeg kom til at tænke på, er, hvor svært det kan være at bevare roen, når der opstår en svær familiesituation i julen. Hvis din familiesituation er nem og harmonisk, så kan det være, du skal springe dagens episode over. Men ærligt talt, så tror jeg, at de fleste har ét eller flere besværlige familiemedlemmer, og i denne episode klæder jeg dig på til at komme helskindet igennem og med din sindsro i behold. Hvordan du håndterer en svær familiesituation i julen Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på: at det ikke kun er travlhed men også konflikter, der kan stresse i julenhistorien om en klient jeg havde med en besværlig familie, og hvad hun opdagede om julenhvorfor accept er første skridt - også selvom du måske skal sætte grænserhvad du skal overveje, når der sker noget, du bliver irriteret over, vred over eller ked afhvordan du afgør, om du skal lade noget fare, eller om der er behov for at sætte en grænseeksempler på, hvornår nok er nok, og hvordan du sætter en grænse uden at undskyldehvad du kan gøre, hvis der opstår diskussionerhvordan du bidrager til harmoni og god stemning med familiemedlemmer Jeg håber, du blev inspireret og føler dig bedre klædt på til at håndtere en svær familiesituation i julen. Vil du gerne have sindsro hver dag i hele julemåneden, så tjek DecemberRO ud. "DecemberRO" er små stille stunder - en kort lydsession, når det passer dig i løbet af dagen - der lige får dig til at trække vejret, mærke dig selv, finde nærvær og ro. Lidt kan gøre en kæmpe forskel, og når du har haft decemberdage med ro, er der større sandsynlighed for, at du også kan bevare roen i selve julen. Læs mere om DecemberRO og tilmeld dig her: Hop over til DecemberRO
11/29/202239 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

5 ting, du kan gøre for at hele et knust hjerte

Hvis du har prøvet at have et knust hjerte, så ved du, hvor ondt det gør, og at det kan tage lang tid, før det bliver bedre. Et knust hjerte handler om tab af en relation. Måske er vi blevet forladt, svigtet eller afvist af en partner eller én, vi elsker. Det kan også være at, vi har mistet en partner eller en ven til døden. Vær opmærksom på, at når jeg taler om at hele et knust hjerte, så betyder det ikke, at vi aldrig mere bliver kede af det eller ikke bliver mærket af de svære ting, vi gennemgår. I min optik handler det om at hele hjertet tilstrækkeligt til, at vi kan mærke glæde, begejstring og mening med livet igen, og at hjertet ikke lukkes, fordi vi er blevet skuffede, sårede og bange for livet. Lyt til podcasten eller læs indlægget om at hele et knust hjerte I denne podcastepisode fortæller jeg om, hvad det vil sige at have et knust hjerte, og hvordan du heler et knust hjerte. Lyt med her (eller læs med længere nede), hvor jeg kommer ind på følgende: Hvad der sker rent psykologisk og fysiologisk, når vi har et knust hjerte og "Broken Heart Syndrome"At akut savn efter et andet menneske kan give abstinenslignende symptomerAt et knust hjerte kan forklæde sig som mange andre tingHvorfor vi ikke skal underkende ung kærlighed og kærlighed til dyr og stederJeg giver dig 5 ting, du kan gøre for at hele et knust hjerteLængere nede kan du downloade et ark, der minder dig om de 5 ting, du kan gøre. Et knust hjerte indebærer psykologisk og fysisk smerte Når vi taler om at have et knust hjerte, så henviser det til den intense følelsesmæssige smerte og ulykkelighed, vi kan opleve, når vi mister nogen, eller når kærlighed ikke er gengældt. Det er et universelt fænomen, som går på tværs af kulturer. Vi mennesker er sociale væsner og knytter os følelsesmæssigt til hinanden. Vi er rent biologisk udstyret med et tilknytningssystem, der sikrer vores overlevelse. Når vi mister en betydningsfuld relation, gør det ondt. Man oplever følelsesmæssig smerte og også fysisk smerte i brystet og måske i maven og som en sammensnøring af halsen. Et knust hjerte minder os i den grad om, at krop og psyke hænger sammen. Man kan se et knust hjerte som en form for følelsesmæssig stressreaktion. Mange vil opleve intense følelser af sorg, savn, vrede, og nogle vil også opleve symptomer på angst, depression og PTSD. Man taler i lægevidenskaben også om broken heart syndrome, som henviser til symptomer, der minder om en hjerteanfald, som skyldes følelsesmæssig stress som følge af tab, en ulykke eller en naturkatastrofe. Akut mangel på en relation kan give abstinenslignende symptomer og intens smerte Når vi har et knust hjerte, aktiveres nogle af de samme mekanismer I hjernen som hos stofmisbrugere, der oplever abstinenser, når de er på afvænning. Man kan på nogle måder sammenligne forelskelse og afhængighed, da begge dele involverer nogle af de samme neurokemiske mekanismer i hjernen. Der er også studier der viser, at de samme strukturer i hjernen aktiveres ved følelsesmæssig og fysisk smerte. Både oxytoxin og dopamin er signalstoffer i hjernen, der er involveret i tilknytning og regulering af følelser. Man kan sige, at den smerte og det ubehag, vi oplever ved et knust hjerte, er kraftige signaler om, at vi mangler noget eller nogen, der har kunnet give os tryghed og omsorg, Mange oplever, at livet mister mening og formål, når vi har et knust hjerte. Den følelsesmæssige smerte er intens og kan opleves som ubærlig. Vi kan også opleve, at tanker og minder dukker op spontant og kan være meget påtrængende, og at smerten derfor kan være svær at abstrahere fra. Et knust hjerte kan forklæde sig som mange andre ting Netop fordi et knust hjerte er så smertefuldt, vil mange af os forsøge at undgå at mærke den rene følelsesmæssige smerte. Vi flygter bevidst eller ubevidst fra smerten, og det kan vi gøre på mange måder. Det kan være bevidste eller ubevidste forsvarsmekanismer og undvigelsesmanøvrer,
11/22/202240 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Frank Poulsen om, hvordan vi kan bruge zen og Thich Nhat Hanhs budskaber i en krisetid

Hvad har zen at lære os her i et vestligt moderne samfund? En hel del, viser det sig, og her taler jeg med Frank Poulsen - zenlærer og ejer af Zenbusiness - om, hvordan zenbuddhisme og især Thich Nhat Hanhs budskaber, kan hjælpe os i en svær tid. Thích Nhát Hanh var en vietnamesisk munk, der med et mildt væsen formåede at udbrede kendskabet til mindfulness og zen til hele verden. I denne samtale kommer vi ind på, hvordan du kan bruge hans visdom i din dagligdag til at finde mere glæde og ro - også selvom det er krisetider, eller hvis du gennemgår noget svært i dit liv. Hvem er Frank Poulsen fra Zenbusiness? Frank Poulsen er indehaver af virksomheden Zenbusiness og Center for Yoga og Mindfulness i Skørping. Han er uddannet lærer og har levet af musik i en stor del af hans liv. I de sidste 9 år har han været dedikeret til zenbuddhismen og mindfulness, hvilket han har bygget sine virksomheder op omkring. Lyt til podcastepisoden her Der virkeligt mange ting at hente i denne samtale, hvor jeg selv tog adskillige ting med mig, som jeg allerede er i fuld gang med at implementere i min hverdag. Lyt med her, hvor vi kommer ind på: Franks historie og rejsen fra indre mission over det vilde musikerliv og til lærer og nu ejer af et yogastudie og Zenbusiness.Hvordan Frank fandt Thich Nhat Hanh, og hvorfor det enkle budskab i Zenbuddhisme tiltalte ham.Hvorfor zen er relevant i alles hverdag og ikke kræver stor viden eller særlige ritualer.Hvordan Frank burger zen i sin dagligdag, og hvorfor dét at tømme opvaskemaskinen er et særligt øjeblik.Om Frank mener, det er nødvendigt at meditere jævnligt for at finde mere nærvær og ro.Hvad dét at være i god tid kan betyde for kvaliteten af din madlavning.Hvordan vi finder naturligt glæde, og hvorfor det ikke har noget med positiv tænkning at gøre.Hvordan du holder dig orienteret uden at blive opslugt at negative nyheder dagen lang.At du kan opleve svære ting og stadig skabe plads til det gode i dit sind.Hvad vi kan gøre for at navigere i livet, når det bliver svært, og når vi er ramt af den ene samfundsmæssige krise efter den anden. Links til ting nævnt i episoden: Lyt til en meditation af Frank herFranks hjemmesideYogastudiet Jeg håber, du blev inspireret og tog noget med dig, du kan bruge. Tjek også følgende ud: Få ro i krop og sind med aktiv zen, selvom du ikke har tid til at slappe afHar du også haft for travlt for længe? Brug åndedrættet som bro tilbage til ro og nærvær.Sådan finder du ro og ligevægt i din dag, selvom andre lider, og der er krig i Europa
11/15/20221 hour, 17 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Undgå jule-effektivitetsfælden og få tid til mere ro og nærvær i december

Det er snart december, og hvis du ligner mig, så glæder du dig. Jeg elsker december med julekalender, adventskrans, julelys, hygge, konfekt, julesalmer, familietraditioner og alt, hvad højtiden indebærer! Jeg er dog ikke så vild med den travlhed og stress, december nemt kan ende med også at bringe med sig. Derfor har jeg i år tænkt mig at gøre en bevidst indsats for at skabe tid og rum til ro og nærvær i december, og i denne podcastepisode deler jeg med dig, hvordan du også kan sikre dig en december med mindre stress men til gengæld mere ro. Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på: Hvordan du skaber plads til forandring i dit livAt det kan lade sig gøre at nyde ting og være med svære følelser og bekymringerJuleeffektivitetsfælden, og hvordan du på paradoksal vis kan må mere ro og tid i decemberDecemberRO - din personlige assistance til mere ro og nærvær hver dag i december. Hvad er DecemberRO? DecemberRO er en splinterny julekalender! Den består af 24 låger, og bag dem gemmer der sig korte lydsessioner med øvelser, meditationer og refleksioner. Det hjælper dig med lige at tage en stille stund for dig selv hver dag i december og guider dig i, hvordan du i praksis kan få mere glæde, nærvær og ro i den travle juletid. Du kan læse mere om DecemberRO og tilmelde dig lige her. Adventshvilekalenderen "Slow Sundays" "Slow Sundays er en adventshvilekalender, som består af 4 lidt længere lydsessioner (20 min.) - 1 til hver søndag i advent. Her er der fokus på at give dig stof til eftertanke og få langsomhed, dybde og ægte hvile ind i dine adventssøndage i julen.
11/8/202229 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Hvis du kæmper med angst, så vær opmærksom på disse 3 paradokser

Angst er et kæmpemæssigt problem for mange mennesker og for samfundet som helhed. I dag taler jeg om, hvordan vi kan arbejde os ud af angsten og i sidste ende blive fri af den. Det er ikke nemt, og det kræver nogle gange, at vi gør ting, der lige umiddelbart virker paradoksale og ulogiske. Lyt med i denne podcastepisode, hvor jeg kommer ind på følgende: Hvor angst ikke er en sygdom og skal almengøres men ikke undervurderesHvorfor almindelige behandlingsformer ikke er effektive nok, og hvorfor jeg ikke er tilhænger af at tale om "behandling", når det kommer til angstAt angst kan slå din indre GPS helt ud af kurs og tage dig væk fra det liv, du egentligt skal og vil leveOm det er muligt at ignorere angst, og om det hjælperHvorfor vinterbadning kan være gavnligt for os, der har tendens til angstEt brugbart citat fra den tyske teolog og modstandsmand Dietrich BonhoefferMit forløb Selvhjælp til Angst. Jeg håber, du blev inspireret! Hvis du kæmper med angst, så tjek mit lydforløb "Selvhjælp til Angst" ud og se, om det taler til dig. Mere end 1000 deltagere har gennemgået forløbet, og du kan se nogle af deres udtalelser, praktisk information samt pris lige her: Selvhjælp til Angst
11/1/202232 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Sorg i det særlige forældreskab – hvordan regulering af følelser kan mindske stress

I denne episode kommer jeg ind på én af hjørnestenene i psykologisk (og fysisk) trivsel: regulering af følelser eller affektregulering, som vi også kalder det i psykologien. Søndag d. 30. oktober 2022 holdte jeg min første masterclass: Hjælp til det særlige forældreskab. Den består af et foredrag, en spørgsmål-og-svar-session samt en række meditationer og øvelser til brug i hverdagen. Én af de vigtigste ting, jeg kommer omkring, er regulering af svære følelser – herunder sorg. Sorg er nemlig noget, der kan fylde en del i det særlige forældreskab. "Det særlige forældreskab" er et forældreskab, hvor du føler dig udfordret i særlig eller endda ekstrem grad. Måske har du et barn med en kronisk sygdom, et handicap, en diagnose eller bare udfordringer, der gør forældreopgaven meget krævende. I denne podcastepisode kommer jeg ind på følgende: Hvorfor jeg har lavet masterclass'en: "Hjælp til det særlige forældreskab".Hvorfor regulering og dét at kunne være med sorg er en vigtig del af det særlige forældreskab.Hvordan sorg og andre følelser kan forvandle sig til vrede, afstand, angst og stress samt fysiske symptomer.Hvorfor sorg kan skabe afstand mellem os selv og andre og mellem os og vores hjerte.At vi ofte kommer til at undertrykke, overtænke eller aflede os fra svære følelser.Jeg deler en historie fra vores ferie i efterårsferien som et eksempel på at være med sorgen.Hvordan det sociale nervesystem virker, og hvorfor åben kontakt til andre og åben kontakt til dig selv og dine følelser (inkl. sorg) er to sider af samme sag.At dét at være med sorg ikke er det samme som at drukne i den eller lade den stå til. Lyt med her: Jeg håber, du blev inspireret. For at lære mere om det særlige forældreskab, så tjek også følgende episoder ud fra Birgitte: Masterclass: her deler jeg ærligt om vores særlige forældreskabHvordan slipper jeg bekymring og angst omkring mit barn med en kronisk lidelseAnette Due Madsen om at overleve og leve, når man har en handicappet og sygt barn15 årsager til stress. De oversete og de overraskende.
10/25/202245 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Q&A: Birgitte svarer på jeres spørgsmål

Podcasten plejer at holde ferie i skoleferierne, fordi jeg også selv ofte holder ferie der. I denne uge har har jeg dog denne skønne Q&A-episode til jer, hvor jeg tager nogle af de mange gode spørgsmål op, som I derude har stillet mig. Jeg har tidligere haft et par Q&A-episoder, som har været tematiseret. Du kan bl.a. lytte til denne om stress eller denne om utroskab. I dagens Q&A-session besvarer jeg nogle mere brede emner og forskellige spørgsmål (du kan se hvilke længere nede). Hvis du brænder inde med et spørgsmål, som du gerne vil have, jeg svarer på, så kan du stille det her: Stil Psykolog Birgitte Sølvstein et spørgsmål. I episoden i dag svarer jeg på følgende spørgsmål: Hvad tænker du om imposterfænomenet? (05:34)Vil du tage emnet narcisisme op? (08:54)Hvordan lærer jeg at rumme mine teenageres afvisninger uden at blive for trist? (13:30)Hvordan kan det være så svært at modtage ros fra andre? (19:26)Hvad gør du på daglig basis for at holde sindet sundt og så angstfrit som muligt? (23:25)Kan man slippe af med overtænkning? (31.49)Hvordan accepterer man, hvor man er i livet samtidig med, at man tilgiver sig selv? (37.33)Hvordan kan man sætte nogle rammer, når man har en anderledes familie? (40.23) Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende ud: De tre porte til ro og regulering af nervesystemetHvad du kan gøre, når en familiesituation holder dig vågen om nattenLavt selvværd er almindeligt – men hvad gør man?Mit 8 ugers stressforløb: RO
10/18/202247 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Q&A-torsdag: Maj Wismann svarer på jeres spørgsmål om utroskab

Mange har lyttet til den samtale, jeg havde med parforholdsekspert Maj Wismann om emnet utroskab. Hvis du ikke allerede har lyttet til den, kan jeg på det varmeste anbefale, at du gør, for her taler vi mere generelt om emnet, og du kan lære Maj og hendes baggrund bedre at kende. Du finder episoden her: Maj Wismann om utroskab, og hvordan man kommer videre enten sammen eller alene. Nu er vi så heldige, at Maj er tilbage i studiet sammen med mig for at svare på nogle af jeres spørgsmål om utroskab. Tak fordi I stiller så mange og gode spørgsmål. Det er guld værd! Håber du blev inspireret. Tjek også følgende ud: Den første episode med MajSådan undgår I, at konflikter underminerer det langvarige parforhold10 ting du kan gøre for at passe på dig selv, hvis du har fået et chok
10/13/202244 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Maj Wismann om utroskab, og hvordan man kommer videre enten sammen eller alene

Jeg har lavet forskellige episoder om parforhold (se nederst på siden), og et af de emner, jeg længe gerne har villet tage op er utroskab. Det er almindeligt men er noget, vi ikke taler ret meget om. Det kan være utroligt svært at navigere i en situation, hvor du enten har været offer for et tillidsbrud i form af utroskab, og det kan paradoksalt nok også være svært, hvis du er den part, der har svigtet en anden. Derfor har jeg inviteret Maj Wismann i studiet som gæst på podcasten til et snak om utroskab, og hvad man kan gøre for at komme videre. Maj Wismann - ekspert i parforhold, sex og utroskab Maj Wismann er forfatter til den anmelderroste bog: "Men hvorfor - Fortællinger fra de utro og fakta om utroskab". Maj har en Master i Sexologi fra Aalborg Universitet og er efteruddannet i forskningsbaseret parterapi. Hun har haft egen praksis som klinisk sexolog og parterapeut siden 2006, og deler ud af sin viden i podcasten "Sammen med Maj Wismann." Privat er hun gift, mor til 3 og bor på en gård lidt syd for Nyborg. Lyt med her og bliv klogere på utroskab Som du kan høre her, så er dette emne noget, der ligger både Maj og jeg meget på sinde, og utroskab er et emne, som mange har følelser omkring og holdninger til. Jeg vil invitere dig til at tage, hvad du kan bruge, og forhåbentligt hører du noget, du kan bruge til noget. Vi kommer bl.a. ind på: Hvorfor er utroskab et svært emne at tale om?Tal på utroskab. Hvor almindeligt er det, og er mænd mest utro, som mange tror?Myten om, at utroskab har noget med sex at gøre eller opstår pga. et dårligt parforhold.Almindelige reaktioner på utroskab, og hvorfor det kan være traumatisk at være udsat for et tillidsbrud.Hvad der skal til for at "utroskabssikre" et parforhold i det omfang, man kan det.Hvorfor den utro part kan ende i personlig krise.Hvordan kommer man videre, hvis man vil videre sammen (3 ting, der er vigtige at gøre).Hvad gør man, hvis man skal videre alene?Hvor lang tid det tager at komme sig over utroskab. Links til ting nævnt i episoden: Maj Wismanns hjemmesideMajs bog Men hvorfor - fortællinger fra de utro og fakta om utroskabMajs online workshop: Utroskab - kom videre sammen eller hver for sigMajs podcast: Sammen med Maj Wismann Håber du blev inspireret. Lyt også til disse episoder om parforhold og kærlighed: Mattias Stølen Due om parforhold, stress og kærlighedens mulighederSådan finder du en livspartner og bevarer kærligheden over tid20 ting du skal huske, hvis du elsker et menneske med stress
10/11/20221 hour, 10 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Sådan undgår I, at konflikter underminerer det langvarige parforhold

Hvis du er i et langvarigt parforhold, så har du nok også erkendt, at der er visse mønstre og konflikter, der bare dukker op igen og igen. Det har jeg også selv oplevet, og til min store lettelse så jeg et studie, der viser, at de 69% af problemerne i det langvarige forhold ikke kan løses men er noget, vi skal lære at navigere i sammen i parforholdet. Lyt med herunder, hvor jeg deler erfaringer og indsigter fra det langvarige parforhold. Jeg deler min egen personlige erfaring med Hr. Sølvstein, som jeg har dannet par med i 17 år, og selvfølgeligt trækker jeg også på min psykologfaglige erfaring. OBS! Jeg har en tendens til at formulere mig rimeligt stereotypisk omkring parforhold og familie, fordi jeg selv er gift med en mand og har en kernefamilie. Beklager på forhånd, hvis du føler sig ekskluderet! Hvorfor en podcastepisode om konflikter i det langvarige parforhold? Parforholdet gennemgår forskellige faser, og jeg fik lyst til at fremhæve det langvarige parforhold, fordi jeg føler, det ofte er forelskelse og bryllup og de tidligere år i parforholdet, vi ser billeder og film af. Ofte bliver ægteskabet fremstillet som en slags "målstreg". Og man kan få indtrykket af, at hvis man finde den rigtige ægtefælle, så er lykken gjort. Men så enkelt er det sjældent, og her sætter jeg fokus på de konflikter og mønstre, der kan og vil dukke op i det langvarige forhold i "the happy ever after" og hvad, du og I kan gøre, så jeres forhold bliver langtidsholdbart. Jeg kommer ind på: Nogle af de kilder, der har inspireret mig i forhold til parforholdVandhaneskænderiet, og hvad vi alle kan lære af den konfliktHvorfor jeg ikke har inviteret min mand med i studietForskellen på et sundt parforhold med almindelige konflikter og så et destruktivt og utrygt forholdAt mangel på konflikter ikke altid er et sundhedstegnAt når vi skændes om noget overfladisk, er der som regel frygt under overfladenHvordan egoet kommer i spil, når vi bliver fanget af uhensigtsmæssige spiraler i parforholdetHvorfor det er vigtigt at ændre perspektiv og se på konflikten udefra som et teamOm betydningen af en ægte undskyldning, og hvordan man reparerer efter en konfliktHvorfor det, du siger, ikke altid er det, den anden hørerNysgerrighed og åbenhed er forudsætningen for udvikling af forholdetHvorfor dit ego har behov for en tur på sofaen, mens du selv fører en samtale med din partner Bøger og andre ressourcer om parforhold, jeg nævner i episoden: The Gottman instituteSue Johnson: Hold migHedy Schleifer og encounter-baseret parterapiShefali Tsabary: The Awakened FamilyMathias Stølen Due: Pas På Parforholdet Og tjek følgende tidligere episoder og blogindlæg ud: Mattias Stølen Due om parforhold, stress og kærlighedens mulighederSådan passer du på dit parforhold under CoronakrisenSådan finder du en livspartner og bevarer kærligheden over tid
10/4/202251 minutes
Episode Artwork

Masterclass: Hjælp til det særlige forældreskab

I sidste uge lavede jeg et opslag på Instagram, der handlede om, at det kan være svært at klare forældreskabet, når det byder på særlige vedvarende udfordringer. Det vakte stor genklang, og det har jeg ofte oplevet, når jeg har lavet interviews på podcasten, der handler om at være mor til et handicappet barn, og når jeg har skrevet blogindlæg om, hvordan dét at have særligt krævende børn kan stresse voldsomt og andet. Hvorfor jeg (endeligt) besluttede mig for at skabe en masterclass I derude har ofte spurgt, om jeg ikke vil lave et forløb eller andet, der kan hjælpe de mange af jer, der har et "særligt forældreskab". Det kan være, du har et barn med særlige behov, med en sygdom, et handicap eller andre krævende omstændigheder. Man ender tit med at føle, at de regler, der gælder for nogenlunde almindelige forældre, ikke rigtigt gælder for os med et særligt krævende forældreskab. Og nu har jeg altså skabt en masterclass, hvor jeg deler erfaring, styrke, håb og en række praktiske værktøjer. Lyt med her i podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor jeg pludseligt ryddede sendefladen og lavede en helt ny podcastepisodeHvad "strategi-damen" sagde, og hvorfor det fik mine tårer til at løbeDa jeg lavede et opslag på Instagram om en svær dag, når jeg ikke plejer at dele fra mit privatliv på den mådeDe kommentarer, man er bange for at få, og som kan gøre ondt, hvis de kommer fra éns nærmesteHvorfor man netop kan være kvalificeret til at lære fra sig, når man ikke er den mest robuste og gennemførte forælderJeg fortæller om den nye Masterclass: Hjælp til det særlige forældreskab, og hvad den indeholder. Og hop så over og se mere om, hvad en Masterclass for dig, der har et særligt forældreskab går ud på og tilmeld dig: Læs mere og tilmeld dig her.
9/27/202242 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Mille Skjold Madsen om, hvorfor vi skal tale mere om penge, og hvordan du får ro omkring din økonomi

I denne podcastepisode har jeg inviteret Mille Skjold Madsen ind til en interessant samtale omkring penge, og hvad der stresser os i forbindelse med penge og økonomi i hverdagen. Det var en stor fornøjelse at møde Mille, og jeg er vild med hendes uhøjtidelige tilgang til penge. Det bekræftede mig i, at penge er et overset emne i psykologien, som vi har brug for at lære mere om. Hvem er Mille Skjold Madsen? Mille Skjold Madsen er grundlægger af magasinet Økonomista, som inspirerer kvinder til en stærkere økonomi. Mille er uddannet journalist, men har de sidste fem år beskæftiget sig med økonomi, penge og ikke mindst pengemindset, hvor hun både inspirerer gennem foredrag, workshops og på Instagram. Mille er især optaget af, hvordan vores tanker og adfærd påvirker den måde, vi bruger penge, og det er bl.a. noget af det, vi taler om i denne episode. I episoden kommer vi bl.a. ind på følgende: Hvorfor penge kan være et tabubelagt emne, vi ikke taler nok omHvordan vores værdisæt har indflydelse på, hvordan vi bruger og tænker om pengeMille egen interessante "pengehistorie"Hvorfor økonomisk ro handler om prioriteringerHvad der stresser os omkring penge, og hvad vi kan gøre for at mindske detGode råd og inspiration til, hvordan du kan skabe mere ro omkring penge og økonomiHvorfor vores adfærd omkring penge ikke altid er rationel, og hvordan vi kan begynde at ændre denOg andet godt... Links til ting, der nævnes i episoden: Milles instagramØkonomistas hjemmeside Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende ud: 3 trin til at håndtere økonomisk stress, så du kan sove godt om natten5 tips, der hjælper dig med at give slip på praktisk stress over have (og hus)Mere end 1000 danskeres ærlige tanker om hvad der stresser os, og hvad vi drømmer om
9/20/20221 hour, 19 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

3 trin til at håndtere økonomisk stress, så du kan sove godt om natten

Lige for tiden mærker mange af os økonomisk stress, hvad end vi objektivt set har grund til det eller ej. Der bliver talt meget om økonomisk krise i samfundet. Renterne stiger, mange ting er blevet dyrere, og vi går en dyr vinter i møde, hvor vi ikke ved, hvad energien kommer til at koste, og om der overhovedet er nok af den. Økonomisk stress – 3 ting du kan gøre nu Vi har allesammen hver vores pengehistorie og forskellige følelser og vaner og mønstre omkring penge og økonomi. Psykologien omkring penge og stress omkring penge er et overset emne men meget relevant lige nu. I dette indlæg (og podcastepisoden du kan lytte til herunder) kigger jeg nærmere på økonomisk stress og ikke mindst, hvordan du nedbringer stress omkring penge og økonomi, så du kan have ro i sindet og sove godt om natten. Også selvom din økonomi er presset. Læs (eller lyt) med her, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor økonomisk stress er et overset emne Hvad videnskaben siger om økonomisk stress - bliver man lykkelig af at have mange penge?Hvorfor økonomisk stress kan ramme dig, hvad end du har få eller mange pengeAt vi lige nu er omstillingsudmattede og ikke orker en økonomisk krise eller energikriseOm privatøkonomisk robusthedHvordan økonomisk stress påvirker kroppen og sindetKnap så hensigtmæssige copingstrategier, vi nemt kommer til at anvende i forhold til økonomi3 ting du kan gøre nu, du kan bruge til at håndtere økonomisk stressLidt om min egen pengehistorie, og hvad vi selv har gjort for at nedbringe økonomisk stress. Økonomisk stress er et overset emne - penge er en vigtig del af livet Penge er et interessant emne psykologisk set, og jeg synes ikke, vi taler nok om det. Nok fordi penge er et privat og for mange svært emne at åbne op omkring. Vi har alle en "pengelivshistorie" og går rundt med et særligt sæt af vaner og overbevisninger omkring penge, der enten kan betyde, at du trives rent pengemæssigt eller, at det er noget, der stresser dig og gør dig ulykkelig. Derudover kommer økonomisk stress også ofte i kølvandet på andre typer af stress og udfordringer. Arbejdsmæssig stress, skilmisse, sygdom, familieforøgelse eller andre store ting kan rokke ved fundamentet og betyde, at vores økonomiske situation ændrer sig. Om vi trives økonomisk handler ikke kun om mængden af penge, vi har, men i høj grad også vores forhold til penge. Når jeg ser på, hvad der stresser folk, så er penge en vigtig faktor. Det er ofte kilde til konflikt i parforhold, og da mere end 1100 af jer svarede på en undersøgelse om stress, jeg lavede sidste efterår, hvor jeg bl.a. spurgte, hvilke bekymringer der kan holde jer vågne om natten, svarede mange "bekymringer om økonomi". I mit eget liv har bekymringer om penge og især frygt for ikke at have nok fyldt meget. Jeg er vokset op med økonomisk stress, og det sidder i mig, selvom jeg objektivt set ikke har noget at bekymre mig om. Jeg tror, at i tider som denne, vil mange opleve, at deres frygt og forskellige mønstre omkring penge dukker op til overfladen. Mange penge kan gøre dig mere tilfreds med dit liv men gør dig ikke mere glad til daglig Der er ingen tvivl om, at mangel på penge kan stresse os og påvirke os negativt. Mange undersøgelser har gennem tiden vist, at der er en sammenhæng mellem, hvor mange penge vi har og vores trivsel. Men hvordan hænger det sammen? Videnskaben på området er omfattende og interessant at dykke ned i. Her er et par interessante studier, der er værd at kende til. Et kendt studie udført af Daniel Kahneman og Angus Deaton, peger på, at til et vist punkt, bliver vi mere tilfredse med livet, når vi har flere penge. Hvis vi mangler penge påvirker det både vores oplevede tilfredshed med livet overordnet set og vores daglige følelsesmæssige velvære negativt. Interessant nok øger det vores oplevede tilfredshed med livet, når vi har flere penge, men det øger ikke vores følelsesmæssige velvære i det daglige. Ting,
9/13/202253 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

De tre porte til ro og regulering af nervesystemet

Her får du en forsmag på, hvad det vil sige at deltage i mit 8 ugers forløb RO for stressramte. I hver uge af forløbet er der et nyt modul med korte videolektioner og praktiske øvelser. I én af de første videolektioner lærer deltagere på RO om de 3 porte til ro og regulering af nervesystemet og om mind body medicin. I dagens podcastepisode deler jeg de vigtigste pointer fra lektionen med dig (du kan enten læse indlægget eller lytte til podcastepisoden herunder). Jeg kommer ind på: Kultivering af ro - hvad vil det sige? De 3 porte til regulering af nervesystemet De essentielle ting, der også er brug for Hvad mind body medicin er, og hvorfor du skal se det som et dagligt vitamintilskud til krop og sind. Kultivering af ro handler om at få mere helhed og selvomsorg ind i hverdagen Da jeg begyndte at arbejde som psykolog og i en del år frem, talte man meget om stresshåndtering og stressbehandling, og det gjorde jeg også selv. Men jeg følte, der manglende noget. Og så faldt jeg over et begreb, som ændrede hele min tilgang til, hvordan jeg forstår det her med, hvordan vi kommer ud af stress og styrker vores fysiske og mentale sundhed og trivsel.  Det begreb hedder xiu yang, og er fra den kinesiske tradition, som jeg stødte på under min efteruddannelse til qi gong instruktør. Direkte oversat betyder xiu yang selvkultivering, og jeg har tidligere lavet et indlæg om selvkultivering, som du kan læse her. I forbindelse med stress, taler jeg dog om kultivering af ro, og kultivering af ro er ikke så meget en metode som en måde at leve livet på. Formålet med kultivering af ro er at leve på en måde, så du løbende forebygger fysiske og psykologiske problemer og bedrer eller helbreder sygdomme og ubalancer, når de først er opstået, ved at kultivere fysisk og psykologisk ro og dermed sundhed i din hverdag. Det handler ikke om, at du skal leve efter indviklede regler men om at kultivere ro på enkle måder i din hverdag. Der er ting, du kan gøre for at bevæge dig i retning af mere fysisk, psykologisk og åndelig stabilitet og balance, og det er de ting, vi arbejder med i mit forløb RO. Se dit liv som en have – hvad planter du i den? Kultivering af ro handler om at se din hverdag og dit liv, som du ville se på en have. Hvor du planter små gode daglige vaner og giver dig selv ægte pleje og omsorg og til gengæld fjerner ukrudt (dårlige vaner), så vil din have trives og gro. Måske tænker du lige nu, at din have er fuldstændig uoverskuelig. At den er helt groet til og uoverskuelig. Hvis det er tilfældet, så tag den med ro. Det er meget små ting og mikroskopisk små vaner, der skal ændres for at sætte gang i større forandringer og processer. Det, der er så interessant ved kultivering af ro, er, at det både fungerer som medicin mod følgerne af langvarig og alvorlig stress, det gør os bedre i stand til at håndtere stress her og nu, og det forebygger stress i fremtiden. Det er forebyggelse, behandling og livsstil på én og samme tid. Om de 3 porte til ro og regulering af nervesystemet Overordnet set handler kultivering af ro om at bevæge dig fra stress til mere ro i krop og sind. Og hvordan gør man så det i praksis? Det vil være individuelt, hvad der virker for hvem og hvornår, men overordnet set er der 3 porte til ro og regulering af nervesystemet, som alle har brug for at være bevidste om. Det er 3 porte - 3 veje, du kan gå alt efter, hvad du har behov for i den aktuelle situation. Kroppen og sanserne som vej til ro i sindet Den første port er kroppen og sanserne. Når du regulerer kroppen og nervesystemet direkte via kropsbaserede og sansebaserede øvelser, kommunikerer du direkte med de dele af hjernen, der ikke forstår ord, men som forstår bevægelser, åndedrætsmønstre, tonefald og berøring. Det giver mening at arbejde med kroppen, fordi det ofte er her, stress viser sig, men når vi arbejder med kroppen, arbejder vi også med sindet,
9/6/202238 minutes, 1 second
Episode Artwork

6 grunde til, at det er svært at stoppe op, før vi rammer stressmuren + hvad du kan gøre

Der er ingen tvivl om, at det er bedre at stoppe op, før du rammer stressmuren, end når krop og hjerne tvinger dig til at stoppe op, for det kan tage lang tid at komme sig over alvorligt stress. Og hvorfor gør vi så ikke bare det? Måske har du været ramt af stress og har bebrejdet dig selv, at du ikke formåede at passe bedre på dig selv. Her kan du lytte til en podcastepisode (eller læse indlægget længere nede), hvor jeg kommer ind på, hvorfor det er nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide og hvad, du kan gøre for at passe på dig selv. Jeg kommer ind på: Min egen historie med 2 stress-sygemeldinger trods en del livserfaring og stor viden om stress. De 6 primære grunde til, at det kan være svært at stoppe op, før vi rammes af alvorlig stressHvad vi misforstår ved den menneskelige psykologi, og hvorfor Dankort-metaforen og frø-metaforen ikke giver meningKonkrete råd der kan hjælpe dig med at tage en overbelastning i opløbet. Hvordan kan en psykolog og stressekspert blive ramt af stress? Psykologistudiet er meget populært og jeg tror, at mange i al hemmelighed håber, at hvis man bliver psykolog, så kan man håndtere alle livets problemer. Sådan forholder det sig imidlertid ikke, og psykologer er blandt de mest stressede faggrupper. Det har noget at gøre med arbejdets krævende karakter under rammer, som ikke altid er optimale, men det har også noget at gøre med, at psykologer er mennesker, og det ændrer sig ikke, bare fordi man er uddannet psykolog og har diverse terapeutiske efteruddannelser. Jeg er overbevist om, at hvis man er villig til at lære om livet og se sig selv i øjnene, så kan man over tid blive væsentligt bedre til at håndtere stress. Viden fra en bog eller en podcast er én ting, der kan hjælpe, men selvindsigt og evnen til at reflektere over egne mønstre og se, hvordan følelser og automatreaktioner i høj grad styrer vores adfærd, er essentiel. Stress er mange tråde vævet sammen Når jeg ser tilbage på mit liv, så kan jeg se, jeg har været stresset på forskellige måder. I min barndom var jeg grundlæggende stresset en stor del af tiden. Der var mange gode ting i min barndom, men mine forældre mistede hus og hjem, da jeg var helt lille, og jeg voksede op med økonomisk stress samt alkoholmisbrug og et utrygt psykologisk miljø. Jeg nævner det her, fordi stress kan være mange ting og når nervesystemet overbelastes, er det som regel et resultat af flere fortiden fra både fortid og nutid, der væves sammen. Måske har du også haft en svær barndom eller andre ting, der er sket, der har sat dit nervesystem i et grundlæggende alarmberedskab. Den første gang, jeg oplevede arbejdsrelateret stress, var da jeg havde været psykolog i 2 år. Jeg fik et job, hvor jeg med det samme kunne mærke, der var noget galt med arbejdsmiljøet. Det var dog en spændende stilling, og jeg besluttede mig for, at det kunne jeg godt navigere i. Efter halvandet år blev jeg dog klogere. Jeg fik tiltagende fysiske symptomer og til sidst en voldsom fysisk reaktion, da jeg mødte ind på mit arbejde efter en ferie og måtte sygemelde mig med stress. Efter et par måneder sygemelding blev det klart for mig, at jeg måtte fjerne mig fra det usunde arbejdsmiljø. Jeg sagde op og fik et andet job, hvor jeg befandt mig godt. Da jeg nægtede at stoppe, og stress tog beslutningen for mig Nogle år senere igen havde jeg fået 2 børn og var blevet selvstændig. Jeg var glad for mit arbejde, men det var forholdsvist krævende, fordi jeg rejste rundt i landet som konsulent og supervisor. Samtidigt havde vi et barn med en funktionsnedsættelse og kronisk sygdom, der krævede meget i hverdagen og nogle gange medførte akutte indlæggelser. Jeg kunne godt mærke, jeg havde stress i mit system, men jeg vidste også, mit arbejde ikke var den primære stressfaktor, så jeg fortsatte. Det var efterår og jeg tænkte, jeg bare lige skulle frem til juleferien, men så langt kom jeg aldrig. Efter en periode med meget lidt søvn,
8/30/202236 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Q&A: Kan jeg komme ud af stress, jeg har siddet fast i i årevis + mange andre spørgsmål og svar

I denne episode svarer jeg på en lang række spørgsmål, I har stillet mig om stress. Vi kommer vidt omkring. Jeg har fået mere end 80 super gode spørgsmål om stress og har svaret på mange af dem i denne podcastepisode. Jeg må bare sige: I stiller fantastisk gode spørgsmål! Og jeg håber, I kan bruge min viden og erfaring til noget. Lyt med herunder, hvor jeg svarer på følgende spørgsmål: Kan jeg få det bedre, selvom jeg har mén efter mangeårig stress? Hvad gør man, når det er et handicappet og krævende barn, der stresser én? Skal jeg sygemelde mig igen, hvis jeg oplever symptomer, når jeg vender tilbage til mit arbejde? Hvad er sammenhængen mellem stress og lavt selvværd? Hvad er din erfaring med tinnitus? Hvorfor er så mange danskere stressede? Hvordan holder jeg fast i gode vaner i dagligdagen, så jeg kan bevare min ro? Jeg er på barsel og ved ikke, om min stress skyldes kedsomhed eller stress. Hvad er din erfaring? Hvordan forholder du dig til metakognitiv terapi? ... Og MANGE andre gode spørgsmål! Links til ting nævnt i episoden: Få ro i krop og sind, selvom du ikke har tid til at slappe af 20 ting du skal huske, hvis du elsker et menneske med stress RO - 8 ugers forløb for dig, der kæmper med stress
8/25/20221 hour, 19 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Anna Bogdanova om træning, når krop og sind er under pres

Det er godt at holde os i god form, men hvordan træner vi, når vi er stressede, og når krop og sind er under pres? Og er det overhovedet en god idé? Jeg har inviteret Anna Bagdanova i studiet til endnu en snak om træning og stress. Hvem er Anna Bogdanova? Anna Bogdanova er blandt andet uddannet i adfærdsdesign, træningsfysiologi, moderne smerteteori og stresscoaching. Hendes ekspertområde er at vejlede kvinder i stressfri muskel- og styrketræning med maksimal effekt og minimalt tidsforbrug. Anna har haft 14.000+ kvinder gennem sine online træningsforløb, udgivet fire bestseller bøger og er fast træningsekspert for magasinet FIT Living. Lær, hvordan du bedst træner, når du er ramt af stress Lyt med herunder, hvor vi bl.a. kommer ind på: Hvordan det har været for Anna, som har russisk og ukrainsk baggrund at gennemleve foråret, da Ukraine blev invaderetOm kamp-flugt-frysmekanismen, og hvordan du kan bruge fysisk træning til at bringe dig selv ud af frystilstandenHvad vi skal højde for, når vi skal træne på en stressvenlig mådeHvorfor daglig træning, der gearer din krop til mere bevægelse, er bedre end intens træning, der udmatter digOg andet godt... Links og andet nævnt i episoden; Annas hjemmesideAnnas InstagramAnna Bogdanova om at genopbygge kroppen og hjernen efter stress
8/23/202254 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Dagsprogram til gratis solo hjemmeretræte for dig, der trænger til at få ro og ny energi

Indimellem kan jeg godt lide at lave en hjemmeretræte for at pleje krop og sind, for at finde stilhed og klarhed og lige tjekke ind med mig selv. Et par gange om året er optimalt.Jeg tager sjældent på grupperetræte som fx yogaretræte eller meditationsretræte nu om dage, men snupper hellere et par gange om året en halv eller hel dag eller måske et par dage i træk, hvor jeg trækker stikket og plejer krop og sjæl. Hvis min mand er afsted med børnene, holder jeg retræte hjemme, men jeg tager oftest i et sommerhus. I foråret tog jeg dog på et skønt hotel, og selvom jeg kun var der et par dage, føltes det som om, jeg var afsted en hel uge. Retræte behøver ikke være dyrt eller krævende. Herunder kan du læse indlægget (eller lytte til podcastepisoden), hvor du får en guide til, hvordan du kan holde din helt egen personlige hjemmeretræte. Jeg kommer ind på følgende: Hvorfor det kan være en god idé at lave en retræte indimellem At retræte kan være mange ting, og at det kan variere fra person til person og over tid, hvad den gode retræte er Hvorfor en retræte ikke er egoistisk og heller ikke er det samme som ren afslapning Forbered din retræte - det skal du bruge Hvilke elementer din retræte kan bestå af Dagsprogram for en dagsretræte Hvilke udfordringer og gode overraskelser, der kan dukke op undervejs Jeg fortæller om mit forløb for stressramte: RO. En retræte giver dig mulighed for at trykke på den store pauseknap Det er vigtigt med ro og hvile i det daglige, men nogle gange er det godt at mærke lidt dybere efter, hvordan vi har det og give krop og sjæl en pause. En hel dags soloretræte er at trykke på den store pauseknap. Måske har du brug for mere end én dag, men min erfaring er, at blot nogle få timer eller en enkelt dag kan gøre en verden til forskel. Lav den retræte, der passer til dig lige nu Der er ikke nogen opskrift for, hvordan du skal afholde din retræte. Gør det, du kan mærke, du har brug for. Jeg har et barn med en kronisk sygdom, der hurtigt kan blive meget akut. Derfor giver det ikke længere mening for mig at rejse langt væk og betale en helt masse for at tage på retræte. Det giver mig ro at vide, at jeg kan komme hjem relativt hurtigt. Ordet "retræte" betyder tilbagetrækning. Det handler om at skabe rammer, ro og rum til, at du kan mærke dig selv og finde klarhed og stilhed. Hvor du holder din retræte, og hvordan du gør, er der ingen regler for. Måske skal du bevæge dig en del, måske skal du hvile en hel dag. Måske foregår den indendørs, måske udendørs. Måske er du alene, måske er du sammen med andre. Måske er du i dit eget hus eller i dit sommerhus, eller måske rejser du langt væk. Hvorfor en retræte ikke er egoistisk Hver gang jeg tager afsted for "bare" at holde retræte, får jeg indledningsvist dårlig samvittighed. Arbejde føles som en mere lovlig undskyldning for at være væk fra børnene. Mine børn har det ganske fortrinligt hjemme sammen med deres far, som i forvejen står for meget af det praktiske i det daglige. Og alligevel får jeg dårlig mor-samvittighed. Jeg må minde mig selv om, at det ikke er egoistisk at bruge tid på at pleje mig selv. Den ro og klarhed, jeg finder, smitter direkte af på resten af familien. Min ro er deres ro, og når jeg passer på mig selv, tager jeg ansvar for min familie. Jeg oplever også, at hver gang jeg gør et stykke arbejde med min personlige udvikling, sparer jeg mine børn for meget. Jeg bliver mere tålmodig, mere glad, mere lyttende og bliver ganske enkelt et bedre eksempel. Børn gør som bekendt, hvad vi gør, og ikke hvad vi siger, og jeg vil gerne vise mine børn, at en mor er én, der tager vare på sig selv, har brug for alenetid og ikke altid sætter andres behov over mine egne. En retræte er et stykke arbejde – ikke ren afslapning Hvis man helt selv kan bestemme, hvordan retræten skal forløbe, kan man så ikke bare smide sig foran Netflix og se serier hele dagen? Og jo,
8/9/202239 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Spørg Birgitte om alt + hvad jeg lærte i min ferie

I denne episode fortæller Birgitte om vigtige erfaringer, hun gjorde sig hen over sommeren og hun introducerer et helt nyt koncept: spørg Birgitte om alt! Lyt med herunder, hvor du kan høre om: Planer for podcasten hen over efteråret Hvorfor det ikke er svært at få nye idéer til podcasten men hvad der til gengæld kan være svært, når man har en fast ugentligt podcast Hvad Birgitte har lavet hen over sommeren (fra Tour de France i København til sommerhus i Thy) Den uventede drejning, som renovering af brændeskuret tog, og hvad Birgitte udleder af den erfaring Den bedste bog, Birgitte længe har læst og hvilke længsler, den vækkede Hvordan tidligere generationers tilknytning til jord og steder kan bo i os Det nye tiltag på podcasten: "Spørg Birgitte", hvor du kan stille spørgsmål, som Birgitte svarer på i podcasten Links til ting nævnt i podcastepisoden: Her kan du stille Birgitte et spørgsmål: Spørg Birgitte Læs mere om mit stressforløb RO her Bøgerne "Saltstien" og "Den vilde Stilhed" af Raynor Winn Bogen "Wild" af Cheryl Strayed Bogen "A Walk in the Woods" af Bill Bryson
8/2/202235 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Langsomhed – sådan går du fra hverdagstid til ferietid

I dag får du gratis adgang til en 5 minutters meditation, som er en del af SommerRO, som er et forløb, der kører hver sommer. SommerRO er et meditationsforløb, der består af 21 korte meditationer, du kan bruge i din ferie. Der er én meditation til hver dag i din ferie (hvis du holder ferie i 3 uger), og her deler jeg meditationen fra dag nr. 4 med dig, som har titlen "Langsomhed - fra hverdagstid til ferietid". Lyt med herunder, hvor jeg først giver en kort introduktion, og derefter kan du lytte til selve meditationen. Jeg kommer ind på: Hvilken effekt langsomhed kan have på krop og sindEt citat fra én af mine yndlingsbøger: De ting, du først kan se, når du sætter farten nedPraktiske tips til, hvordan du kan praktisere langsomhed i din ferieSelve meditationen. Jeg håber, du blev inspireret. Hop over og læs mere om SommerRO her. Det vil være en stor fornøjelse at have dig med.
6/28/202214 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Digital ro i sommerferien til dig og din familie – hvorfor og hvordan

Vi bruger mange timer foran en skærm - enten computeren eller mobilen - i hverdagen. Her får du en guide til, hvorfor digital ro i sommerferien er vigtig og praktiske tips til, hvordan du gør i praksis. Du kan enten lytte til guiden som podcastepisode, eller du kan læse indlægget herunder. Sommerferien nærmer sig, og vi glæder os til at få en pause fra hverdagen. Men hvordan skaber vi en ægte pause for os selv og vores børn? I disse tider er det ikke nok at tage hjem fra arbejde og pakke skoletasken væk. Vi har også brug for bevidst at holde ferie fra dét, jeg kalder den digitale hverdag. Ellers får hjernen ikke den fornødne pause, og det kan give stress og dårlig trivsel for både store og små. I indlægget herunder (og i podcastepisoden som er en lydversion af blogindlægget) kommer jeg ind på: At digital stress kan være usynlig5 ting, du skal vide om digital stress inkl., hvad forskning peger på digitale medier kan gøre ved dit selvværd og dit humørHvorfor børn, teenagere og unge har brug for din hjælp til at skabe digital ro i ferienDu får 3 konkrete tips til, hvordan du og din familie skaber digital ro i sommerferien. Digital stress - historien om fiskene og vandet Jeg hørte for nylig en historie, der mindede mig om, hvordan digital stress påvirker os uden, at vi er bevidste om det. En ældre fisk kom svømmende og mødte to yngre fisk og hilste på dem. Han sagde "Hej med jer, hvad synes I om vandet i dag?". Og de to yngre fisk kiggede forvirret på ham og sagde "Hvilket vand?". Mange af os er som de yngre fisk. Vi svømmer rundt i digitale input dagen lang men tænker ikke videre over det. Det er blevet en fast del af vores hverdag, og den yngre generation har aldrig prøvet andet. Den digitale tidsalder har bragt mange gode ting med sig, og vi kan og skal ikke skrue tiden tilbage. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at digitale medier kan stresse os og påvirke os negativt på særlige måder, og at vi har brug for en pause fra de konstante input, så krop og sind kan få en ægte pause hen over ferien. 5 ting, du skal vide om digital stress I forskningen tales der om "digital stress" og "digital støj". Den henviser til det faktum, at digitale medier påvirker os og kan være en belastning. Når vi holder ferie, skal vi være bevidste om, at vi ikke tager den digitale stress med på ferie, for så får vi ikke en reel pause. Vi danskere - både børn, unge og voksne - er på godt og på ondt ét af de mest digitaliserede folkefærd i verden. Det har mange fordele, men det har også sin pris. Studier som dette og dette peger på, at lang tid foran skærmen kan bidrage til dårlig fysisk og psykologisk trivsel samt bidrage til angst og depression. Vores mentale og fysiske helbred er blevet ringere i takt med den stigende digitalisering. Det er ikke ensbetydende med, at digitale medier udelukkende er en dårlig ting. Skærmtid er et vidt begreb, og pointen med denne guide er netop at sikre, at du bruger digitale medier hen over ferien på en måde, der bidrager til din ro og trivsel og ikke på en både, der bidrager til stress. Her giver jeg dig 5 facts om digital stress, der understreger, hvor vigtigt digital ro er i ferien. #1 Mængden af information er overvældende og konstant Vi præsenteres i dag for en overvældende mængde af information gennem digitale medier, og vi har nyheder, spil og sociale medier tilgængelige døgnet rundt. Det betyder, at vi kan få information om, hvad der foregår i verden hvor som helst når som helst, og vi kan komme i kontakt med andre verden rundt i alle døgnets timer. Det stiller store krav til vores evne til konstant at sortere i relevant og irrelevant information, og det bruger hjernen mange ressourcer på. Samtidigt stiller det også store krav til vores evne til selv at lukke ned for den konstante strøm af information, for internettet og din smartphone, som aldrig holder ferie. #2 Digitale medier er designet til at kapre din tid og opmærksomhed
6/23/202242 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Tag på ferie i nu’et og få indre kodak-moments i ferien med 3 evidensbaserede teknikker

"Hvor skal du holde ferie?" er et spørgsmål, mange stiller hinanden for tiden, for det er jo snart sommerferie. Og jeg kan fortælle, hvor jeg regner med at tilbringe det meste af min ferie; i nu'et. Sandheden er, at hvis vi ikke er til stede i nu'et, så går vi glip af livet og af ferien, hvad end den foregår på et eksotisk og spændende rejsemål, i sommerhus eller bare hjemme i baghaven. Det gælder ikke kun i ferien med hver dag - hvert øjeblik - året rundt. Vi går glip af livet, hvis vi ikke er til stede i det, og det er der mange af os, der ikke er ret meget af tiden. Lyt med i denne podcastepisode (og indlægget, som du kan læse herunder med samme indhold), som handler om, hvordan du kan holde ferie i det nuværende øjeblik. Jeg kommer ind på: Hvorfor du skal lære at være i nu'etNoget om at se Vatikanet gennem et nøglehulMindfulness, og hvorfor det ord ikke altid er godtAt livet kan være storslået, når du er nærværende.Én af de vigtigste bøger, jeg har læst i mit livJagten på det perfekte øjeblik og den perfekte ferieForventningsfejlen vi begår, når vi venter på et bedre øjeblik i fremtidenAt du måske ikke har brug for flere oplevelser men at blive bedre til at oplevePraktisk guide med 3 evidensbaserede teknikker, der gør dig mere nærværende Hvorfor er det vigtigt at være i nu'et både til hverdag og i ferien? Hvorfor egentligt være i nu'et? I disse tider taler vi meget om mindfulness og det vigtige i at være til stede her og nu. Men hvad vil det sige? Og hvad giver det dig, hvis du opholder dig mere i det nuværende øjeblik? Problemet er, at de fleste af os mentalt er alle mulige andre steder, end der hvor vi faktisk befinder os. Det kender du sikkert godt. Du går en tur, men oplever ikke selve turen, fordi du er opslugt af tanker. Eller du skal koncentere dig om en samtale, men har en indre dialog kørende om noget, der skete for 12 år siden og er slet ikke til stede i samtalen. Det er nemmest at forklare, hvad det giver os at være nærværende ved at kigge lidt på konsekvenserne ved ikke at være til stede. De fleste af os opholder os langt det meste af tiden i tanker og dertilhørende følelser. I fortiden med grublerier eller nostalgi ("Det var meget bedre før i tiden.", "Hvorfor sagde jeg nu også det?")I fremtiden med bekymringer (Hvad nu hvis jeg bliver syg?", "Hvad nu hvis jeg mister mit job?") Eller i fantasiforestillinger og tanker om andre eller os selv ("Hvad tænker hun mon om mig?", "Jeg ser for tyk ud i de her bukser?"). Fordi en meget stor del af vores opmærksomhed er kapret af tanker og følelser, så er opmærksomheden optaget indadtil. Og det betyder, at livet ikke rigtigt synker ind, og at vi spilder tid og energi i en slags mentalt ingenmandsland. Det gælder både til hverdag og i dine ferier. Hvis du ikke er til stede i din ferie, så er tiden spildt. Omvendt kan selv de mest almindelige øjeblikke blive ekstraordinære, når du er fuldt og helt til stede i nu'et. Fra mindfulness til "nowfullness" Vi har talt meget om "mindfulness" de senere år, men jeg bruger ikke længere ordet mindfulness så meget. Nok fordi, det er lidt fortærsket men også fordi, jeg synes, ordet er lidt misvisende. Nærvær handler i min optik om at give slip på at være kapret af indholdet i sindet (the mind). På den måde ville ordet "nowfullness" være bedre. Eller det engelske "presence" som bedst oversættes med tilstedeværelse eller nærvær. Nærvær handler ganske enkelt om at være til stede i nu'et uden filter. Det er fx: når du betrager et solnedgang og bliver helt opslugt af dennår du ser dit barn ind i øjnene og for en stund er helt tilstede i nærværet mellem jernår du lytter til et stykke musik og bare lader det bære dignår du sidder og lytter til regnen og for en stund bare er til stede. Det er svært at beskrive nærvær – det er ikke en ting men mere en tilstand. En måde at være til stede på, hvor du hviler i din bevidsthed og ikke er kapret af tanker og følelser og automatreaktioner...
6/21/202250 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Stresset? 3 ting, der hjælper dig med at geare ned til ferien

Mange danskere oplever markant eller alvorlig stress (knap 30% af den voksne befolkning scorer højt på en stressskala ifølge Den Nationale Sundhedsprofil - kilde: Sundhedsstyrelsen), og mange føler sig ekstra stressede op til ferien. Der er meget, der skal nås, inden vi kan gå på ferie, og desværre oplever mange ikke at kunne komme ned i gear i selve ferien. Eller også tager det det meste af ferien at finde ro, og så begynder hverdagens stress igen, inden vi for alvor har samlet nye kræfter. Her får du viden om nervesystemet, og hvordan du bringer krop og sind i ro efter voldsom stress. Jeg giver dig desuden 3 konkrete tips til, hvordan du kan komme hurtigere ned i gear, når du får ferie. Lyt til podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor vi danskere er så stressede, når vi arbejder mindre og har mange goderHvorfor vi kan have svært ved at slappe rigtigt af i ferienHvorfor dit nervesystem ikke kan slippe langvarig stress på få minutter (og hvor lang tid det faktisk tager)De 3 største omkostninger, det har, når du bringer stress med ind i din ferie3 konkrete ting, der hjælper dig fra højt stressniveau til at kunne slappe af i ferien (du kan læse om de 3 ting længere nede)Den ultimative liste over aktiviteter, der giver nærvær og ro, som du kan downloade nederst på siden. 3 praktiske ting, du kan gøre, der hjælper dig fra stress til feriero Der er mange ting, du kan gøre for at nedbringe stress, så du kan slappe af i ferien. Dybest set giver en hverdag med ro en ferie med ro, og en ferie kan ikke kompensere for en hverdag, der er for stresset. Hvis du er meget stresset, så vil der højst sandsynligt være nogle grundlæggende ting, du skal ændre i dit liv, og der findes sjældent nemme løsninger. Her giver jeg dig dog 3 konkrete og praktiske ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv ned i gear i ferien, hvis du føler dig meget stresset op til ferien. 1: Ryd dit mentale og fysiske skrivebord Løse ender og rod gør det svært at slippe hverdagen og gå på ferie. Hvis du kan, så afsæt en halv eller en hel arbejdsdag op til ferien, som du dedikerer til at rydde op både fysisk og mentalt. Lad være med at blive for ambitiøs eller perfektionistisk. Det handler ikke om at få styr på alle detaljer og udføre alle arbejdsopgaver inden ferien. Det handler blot om at få overblik over, hvad du mangler at gøre og at bruge god tid på at lukke ned. Her er, hvad du kan gøre for at rydde op mentalt og fysisk Ryd op på dit fysiske skrivebord og i dine skufferRyd op på skrivebordet i din computerRyd din email-indbakke. Se dette Instagram-opslag, hvor jeg giver en miniguide til inbox zeroLave en liste over alle løse ender, du har på dit arbejde. Dem, du ikke når, har du samlet ét sted til efter ferienPlanlæg tid i din kalender efter ferien til at starte langsomt op og få overblikAfsæt en dag til også at gøre ovenstående for dit privatliv i den sidste weekend op til din ferie 2. Hav et overgangsritual fra ferie til hverdag Rent psykologisk hjælper ritualer os med at markere mærkedage, overgange og forandringer. At have et ferieritual kan hjælpe dig med at skabe en klar overgang fra hverdag til ferie. Overvej, hvilket ritual kunne passe dig og måske din partner eller familie. Her er et par eksempler: Rydde op i huset og fejre det med en god middagTage ud og få is med hele familienTage på café eller til strandenGå en lang tur efter sidste arbejdsdag Hvad end du laver et ferieritual alene eller sammen med andre, så vil det hjælpe dig med at lægge hverdagen mentalt på hylden. 3. Skift stressende digitale vaner ud med vaner, der giver nærvær og ro Du ved bedst selv, om der er digitale vaner fra din hverdag, du har brug for at skrue ned for eller lægge helt på hylden i ferien. Digital stress er en dimension af tilværelsen, vi har brug for at være opmærksom på, og for mange af os bidrager dårlige digitale vaner væsentligt til vores stressniveau.
6/14/202233 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

5 tips, der hjælper dig med at give slip på praktisk stress over have (og hus)

Når vi taler om stress, tænker vi nok ofte på arbejdsrelateret stress, men i virkeligheden er det også ofte praktiske ting som hus og have, der stresser os. Vi danskere går generelt meget op i hus og have, og det kan ende med at stresse os en hel del. Bolius lavede på et tidspunkt en analyse, der viste, at hver tredje dansker stresser over haven. Det er mange, og det er også min erfaring, at mange bruger enorme mængder tid, penge og energi på hus og have, og det, der egentligt skulle danne rammen om ro og afslapning, ender med at blive kilde til stress eller evige projekter, som aldrig får en ende. Lyt til podcastepisoden eller læs med herunder og få de 5 tips: Fra at gøre til at være i haven Vi har haft 3 haver og har lagt en del kræfter i dem alle. Da børnene var små, føltes det dog mere som noget, der skulle overstås. Jeg har altid godt kunne lide at arbejde i haven, men når man har små børn, er tiden knap. På det tidspunkt havde jeg visse idéer om, hvordan en have "burde" se ud, og der blev aldrig ret meget tid til bare at nyde haven. Da vi overtog vores nuværende hus og have for et par år siden, var det et stort ældre hus og en stor have, der mildest talt trængte til en overhaling. Vi kiggede på hinanden og lovede hinanden, at vi ikke ville lade være hverken hus eller have være kilde til stress. Vi har arbejdet en masse i haven, men kun, når der er tid og energi, og jeg er langt bedre til at være i haven og give slip på alle de løse ender og projekter, der ligger og venter rundt om i haven. Med andre ord, er jeg blevet meget bedre til at foretage skiftet fra at gøre til at være. Jeg vil gerne minde danskerne om, hvad ferie handler om; at holde fri og finde ro. Derfor har jeg også skabt sommerforløbet SommerRO – 21 korte meditationer, der er lige til at tage i ørerne. Den første meditation i forløbet har titlen "Fra at gøre til at være", og det er netop én af de ting, der er vigtige at mestre i haven. 5 tips, der hjælper dig med at give slip på stress over haven Vi har selv været på en hus-og-have-rejse, siden vi fik vores første hus for 12 år siden, og det har taget os en del år at nå til et punkt, hvor vi er blevet gode til at nyde haven og slappe af i haven frem for mest at føle, at den var et projekt, der skulle overstås. Her giver jeg mine erfaringer videre (og selvom jeg har fokus på haven her, kan du også bruge de 5 tips til at give slip på stress over praktiske ting i huset). #1 Tag en beslutning om, at du ikke længere vil stresse over haven Er det så enkelt som bare at tage en beslutning om ikke at ville stresse over haven? Nej, det er det ikke, men det er en vigtig begyndelse. Jeg tror, de fleste af os godt ved, hvad der er vigtigt her i livet, og at det ikke er værd at stresse over hverken hus eller have. Men vi kommer nemt til det alligevel. Når vi vil ændre det for alvor, så hjælper det, at vi tager en klar beslutning og minder os selv om den beslutning med jævne mellemrum, når stress over haven alligevel dukker op. Sig til dig selv: "Jeg er ikke længere typen, der stresser over min have". Når vi skal ændre vaner, så viser det sig, at det hjælper at se den nye vane som en del af vores identitet. Så du ikke bare forsøger at ændre din adfærd men ændrer din selvopfattelse. Begynd at se dig selv som en person, der ikke stresser over haven, og inden længe vil det blive en mere og mere naturlig del af den, du er. #2 Passer du bedre på din have end på dig selv og din familie? Hvilket problem vil du helst sidde tilbage med? Stress i krop og sind, der gør dig ude af stand til at nyde din have eller noget som helst andet, eller en have, der ikke lever op til dine egne og måske andres forvetninger. "Hvilket problem, vil jeg helst have?" er et godt spørgsmål at stille i mange sammenhænge. Jeg har lært det af Greg McKeown – forfatter til bogen "Essentialism". Vi går ofte galt i byen, fordi vi bilder os selv ind,
6/7/202227 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Giver du dig selv lov til at have det godt?

Hvordan har du det med succes og velvære? Giver du dig selv lov til at have det godt? Eller får du dårlig samvittighed eller ødelægger den gode følelse med bekymringer om fremtiden eller måske en følelse af, at du ikke helt har fortjent at have det godt? Dagens podcastepisode handler om netop det emne. Lyt med her og lær om: Hvad det vil sige at give dig selv lov til at have det godtDa jeg selv stødte på en begrænsende følelse af ikke at have lov til at have det godtHvorfor det kan være svært at tillade os selv at have det godt, bruge penge på os selv og tage tid til os selv væk fra familienAt dét at være mønsterbryder kan gøre det svært at nyde det gode, du har kæmpet for at fåSammenhængen mellem at nyde andres succes og kunne nyde vores egenHvad der typisk sker, når vi bruger et positivt mantra og hvordan, det ikke skal brugesJeg giver dig et mantra, du kan bruge for at blive bedre til at tillade dig selv at have det godt (kan downloades til print herunder). Hvis du blev inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud: 10 ting du kan gøre for at løfte dit humør her og nu og på en langtidsholdbar mådeSelvkultivering - en enkel vej til holdbar ro og lykkeSådan ændrer du dybe og negative overbevisninger - en anden vej
5/31/202227 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Svært ved at sige fra? Det er måske ikke din selvtillid men andres respekt, der mangler

Jeg møder mange, der har tendens til at vende problemer med at sætte grænser og sige fra mod dem selv, fordi de føler, de burde få en bedre selvtillid og et bedre selvværd. Sandheden er dog, at det ikke altid giver mening at tale om et psykologisk træk som fx evnen til at sætte grænser som et individuelt træk men mere som noget, der varierer fra situation til situation og fra relation til relation. For nylig var jeg selv i en situation, hvor jeg blev mindet om, at selvtillid i høj grad også er relationelt bestemt, da jeg selv pludseligt fik svært ved at sige fra. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor det jævnligt kommer bag på mig, at jeg har en podcast, og at I lytter til denHvorfor du har noget at give andre, også selvom du føler, du ikke harDa jeg pludselig befandt mig i en situation, hvor min selvtillid vakledeHvorfor selvtillid er en flydende størrelse og ikke et stabilt psykologisk trækHvordan vi kommer til at glatte ud for at spare andre for følelsesmæssigt ubehag, når de ikke opfører sig ordentligtOg andet godt... Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende ud: Føler du dig værdiløs? En vigtig vej til indre accept og glædeHvorfor det er svært at sætte grænser, og hvordan du gør det alligevelLavt selvværd er almindeligt, men hvad gør man?
5/24/202218 minutes
Episode Artwork

Guidet temeditation – hvordan du kan bruge te som meditativ praksis i din dagligdag

En temeditation handler ikke blot om at drikke en kop te men i høj grad også om nærvær, sanselighed og fokus. Du kan bruge almindelige dagligdags aktiviteter som som fx at drikke en kop te som meditativ praksis, som jeg tidligere har skrevet om i indlægget om aktiv zen og at feje efterårsblade. Her guider jeg dig i en temeditation og fortæller desuden om: Min egen rejse med te og om formel og uformel meditationOm den japanske teceremoniHvordan te kan indeholde en stor kraft og kan bringe os i kontakt med naturenHvordan du bruger te som meditativ praksis. Lyt med her (eller læs med længere nede) og husk, at du længere nede kan downloade en guidet temeditation. Hvor kommer "temeditation" fra? Jeg skal med det samme sige, at jeg er psykolog og ikke ekspert i hverken te, teceremonier eller temeditation. Her deler jeg ganske enkelt min egen erfaring og glæde ved te. Te er kendt som drik meget langt tilbage i tiden i Kina, hvor te oprindeligt blev brugt som medicin og senere som en drik, der blev brugt af munke i forbindelse med meditation. Med tiden blev det en mere almindelig drik, som blev udbredt fra Kina og til hele verden. I Japan er en vigtig del af den kulturelle arv teceremonien en rituel måde at servere matchate på. Teceremonien er en kunstform, hvor der er forskellige elementer udover te; blomster, keramik, mad og andet. Om formel og uformel meditation De fleste forbinder ordet meditation med noget med at sidde med lukkede øjne og udføre en meditation fx med fokus på vejrtrækningen. Den type af meditation kaldes formel meditation, hvor du målrettet koncentrerer dig om en specifik meditationsøvelse. Formålet kan være at opnå bedre koncentration, få mere ro i sindet, blive bedre til at håndtere stærke følelser eller opøve mere selvkærlighed. Uformel meditation er at udføre en dagligdags aktivitet som at drikke en kop te, vaske op, gå en tur eller lægge tøj sammen med et meditativt sigte. Du forsøger at koncentrere dig fuldt ud om aktiviteten og være nærværende frem for at multitaske og tænke på alt muligt andet. Når tankerne vandrer, og du bliver afledt, fører du opmærksomheden tilbage til din aktivitet. På den måde bliver det at drikke te eller en anden aktivitet dit anker, som du hele tiden vender tilbage til. Min egen rejse med te Min egen rejse med te begyndte egentligt med, at jeg holdte med at drikke kaffe, mens jeg stadig gik på universitetet og samtidigt begyndte at dyrke tai chi. Der gik nogle år, hvor jeg drak alle mulige typer af te, når jeg skulle drikke noget varmt. Men samtidigt var jeg klar over, at i tai chi og qi gong-traditionen brugte man te som et samlingspunkt. Det var ikke fordi, vi lavede deciderede teceremonier eller temeditationer, men jeg fornemmede, at der var noget lidt mere ophøjet over det at drikke te sammen, end jeg var vant til. Jeg læste en del af min kanditatuddannelse i psykologi i Vancouver i Canada, hvor der er stor kinesisk og japansk indflydelse, og her så jeg japanske haver og smagte for første gang japansk grøn te. For nogle få år siden begyndte jeg at drikke matchate – en grøn te, der er pulveriseret, og som man pisker skummende og derefter drikker direkte af teskålen. Efterhånden begyndte jeg at foretrække te af god kvalitet, og jeg begyndte efterhånden at læse mere om te og bruge te som meditativ praksis. I dag bruger jeg dét at drikke te som en uformel meditation. Om morgenen brygger jeg en kop te og tager den gerne med ud i haven, hvis vejret er til det og drikker min te og forsøger at være nærværende med teen og naturen og mig selv. Andre gange sidder jeg på gulvet og drikker en kop te, mens jeg kigger ud af vinduet eller måske skriver jeg mine tanker ned i en dagbog. Andre gange igen bruger jeg en temeditation, mens mine børn er i nærheden. Te er en sjæleeliksir og bringer dig i kontakt med dine sanser og med naturen I den taoistiske tradition anser man te for at være en shen - en sjæleeliksir,
5/17/202229 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Det, der ikke slår dig ihjel, kan give dig angst og slå dig ud af kurs

"Det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere", er en sætning, jeg gerne vil mane til jorden én gang for alle. For selvfølgelig er det ikke sandt. Hvis du sidder derude lige nu og føler dig kørt midt over af livet og bestemt ikke føler dig stærkere, så er du ikke alene, og der er ikke noget i vejen med dig. Lyt til denne podcastepisode (eller læs med længere nede i indlægget), hvor jeg kommer ind på: Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere, og hvorfor traumer og kriser kan give os angstHvad "overlevelsesbias" er, og hvorfor vi har brug for at tale mere om det fænomenHvorfor angst kan opstå efter traumerHvordan angst satte mig helt ud af spillet i en overgangHvordan vi kan blive både mere sårbare og stærkere på én og samme tidOm posttraumatisk vækst, og hvad vi misforstår ved det begrebOm det realistiske håb og om at stoppe kampen og begynde dansen med livetHvordan vi over tid kommer på ret køl uanset, hvad der har ramt os af ydre eller indre udfordringer. Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere af udfordringer, kriser og traumer Det siger sig selv, vi ikke altid bliver stærkere, når vi gennemlever noget svært. Vi behøver bare kigge os omkring hos dem, vi kender eller på os selv for at se, at udfordringer, kriser og traumer ikke altid gør os stærkere. Jeg tror, at mennesker, der fuldt og fast tror på, at det, der ikke slår os ihjel, gør os stærkere, enten: er så heldige eller unge, at de endnu ikke ikke selv har prøvet at blive seriøst slået ud af kurs af livetbegår den fejl at tro, at bare fordi de selv eller andre er i stand til at overvinde kæmpe udfordringer, så er det ensbetydende med, at alle kanmangler selvindsigt, ydmyghed overfor livet og medfølelse overfor andre og en forståelse for, at alle ikke har samme ressourcer og privilegier. Da jeg var yngre, havde jeg til dels selv den holdning. Jeg var i hvert fald sikker på, at jeg selv kunne overkomme enhver udfordring, for jeg var kommet godt videre efter en barndom og ungdom, der nemt kunne have sendt mig i en helt anden retning, og jeg føler, det langt hen ad vejen er min egen fortjeneste, at jeg kom stærkere, klogere og mere videre ind i mit voksenliv, end der lige umiddelbart var lagt op til. Jeg skulle dog blive klogere, for der kom den dag, hvor jeg blev overmandet af udfordringer og især angst, som jeg ikke bare sådan lige kunne fikse eller overkomme, og jeg nåede til et sted i mit liv, hvor jeg bestemt ikke følte mig stærkere. Og måske har du også været et lignende sted, eller måske befinder du dig der lige nu. Sikke noget sludder. Selvfølgelig bliver vi ikke altid stærkere, bare fordi vi overlever! Hvis vi tror det, er det fordi, vi endnu ikke har oplevet at blive slået seriøst ud af kurs i livet.⠀ Hvorfor tendensen til "overlevelsesbias" giver os et forkert billede af, hvordan mennesker kommer videre fra traumer og kriser Der er ingen tvivl om, at vi mennesker kan komme videre og trives og i den grad blive stærkere og klogere og bedre versioner, når vi gennemlever meget svære ting. Jeg elsker selv historier om mennesker, der har overvundet kriser, angst, svære vilkår i barndommen, og mine bogreoler bugner af bøger - både fagbøger, biografier og romaner - der på den ene eller den anden måde repræsenterer det håb, der ligger i, at vi kan overkomme svære ting. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nogle gange kan idéen om, at vi kommer igennem svære ting uden ar på sjælen og på en måde, så vi føler os stærkere, skade mere, end den gavner. I hvert fald hvis det bliver en unuanceret fortælling om, at vi ubetinget er bedre stillet efter krisen, end vi var før. I psykologien har vi et begreb, der hedder "overlevelsesbias". Det henviser til den logiske fejlslutning, vi nemt kan begå, at fordi nogle overlever og bliver stærkere, er det ensbetydende med, at det gør sig gældende for alle. Typisk vil de, der fejler og bliver slået ud af kurs være mindre synlige, og derfor overser vi dem.
5/10/202243 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

10 ting du kan gøre for at passe på dig selv, hvis du har fået et chok

Dagens podcastepisode (og indlæg, som du kan læse herunder) handler om, hvad du kan gøre, hvis du eller én, kender, har fået et chok. Jeg har længe villet lave denne episode som en forlængelse af den serie af blogindlæg og podcastepisoder, jeg har lavet om traumer for er stykke tid siden. (Længst nede på siden linker jeg til serien.) OBS! I denne episode beskriver jeg ting, der har givet mig et chok inden for de seneste års tid. Det er ikke meget voldsomme ting, men hvis du ikke har lyst til at høre det, kan du spole omkring 12 minutter frem i episoden. Akut chok - almindelige reaktioner Alt fra små til store chok kan give en efterfølgende reaktion. Hvad der giver os et chok, kan være individuelt, og de fleste reagerer på den ene eller den anden måde umiddelbart efter et traume eller et chok. Vi er vidt forskellige her, men almindelige reaktioner er fx: Voldsom uroangstet hektisk aktivitetsniveau eller hektisk niveautræthedat ryste eller frysehandlingslammelseat være desorienteretfølelsesløshed eller osteklokkefornemmelsesøvnløshed Fra naturens hånd er vi udstyret med biologiske reaktionsmønstre, der får os til at reagerer på særlige måder. Man taler om kamp-flugt-frys-kryb-menaknismen, som du kan lære mere om her, hvor jeg skriver om traumer. Hvad du skal overveje at gøre i praksis, hvis du er i akut chok eller krise Det er almindelige at reagere på diverse måder ved en akut chok, og der er først tale om PTSD, når reaktionen efter det akutte chok varer ved og ikke fortager sig af sig selv. Efterreaktioner efter traumer og chok kan også komme forsinket, så du oplever reaktionen et stykke tid efter den udløsende begivenhed. Længere nede kommer jeg med gode råd, til hvis du har fået et chok, men her kommer først lige en påmindelse om, hvad du evt. skal gøre, hvis du har fået et chok. Det afhænger jo helt af situationen, men fordi man kan være desorienteret, kan det være godt at overveje, om der er behov for at gøre én eller flere af følgende ting: Være sammen med dine nærmeste og fortælle dem, hvordan du har detKontakte din lægeRinge til politietFå hjælp af en krisepsykolog – mange har adgang til psykolog via arbejdspladsens sundhedsforsikringOpsøge viden om, hvordan man normalt reagerer efter chok og traumer 10 gåde råd, hvis du har fået et chok 1. Vær sammen med andre, der kan give dig tryghed og støtte Du kan låne ro og regulere dit nervesystem i trygt samvær med andre. Det kaldes coregulering af nervesystemet og kan være én af de. bedste måder at skabe ro på. Her er det selvfølgeligt vigtigt, at du er samme med andre, der reelt set kan skabe tryghed og som formår at skabe tryghed og kan være sammen med dig på den måde, du nu engang har brug for. 2. Få varmen ved fx et tæppe og en kop te Nogle gange kan vi føle os forkomne og fryse eller ryste, når vi har fået et chok. Det at "fortælle" din krop, at alt er godt via noget behageligt og varmt som et tæppe eller en kop te, kan være med til at fortælle hjernen og nervesystemet, at alt er ok. 3. Lyt til beroligende musik Visse former for musik har en beroligende effekt på os, og rolig klassisk musik, meditationsmusik eller en anden form for musisk, du kan mærke, beroliger dig, kan være en hjælp. 4. Tal beroligende eller nyn beroligende for dig selv Præcis som du ville trøste og berolige et barn eller en anden, der har fået et chok, kan du også tale beroligende til dig selv. Når du synger eller nynner for dig selv, aktiverer det vagusnerven, som kan regulerer mange vigtige systemer i din krop, og den kan hjælpe med at kroppen til at falde til ro. 5. Ophold dig i naturen bruge dine sanser Naturens farver, dufte og lyde har en beroligende effekt på nervesystemet. Det at åbne sanserne og vende opmærksomheden udad kan være beroligende og kan afbryde tankemylder og negative spiraler i sindet. 6. Lad vær med at tage store beslutninger Når du er i chok, er du i undtagelsestilstand,
5/3/202230 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Gør mig en tjeneste. Fortæl mig, hvordan jeg kan hjælpe dig helt ned i gear i sommerferien

OBS! Spørgeundersøgelse er afsluttet og kan derfor ikke længere besvares. Tusind tak for alle jeres fantastiske input og gode besvarelser. Jeg sender podcastepisoder ud året rundt, og som regel er det mig, der giver svar på spørgsmål og deler tanker, som I derude forhåbentligt kan bruge til noget. I dag er det dog mig, der beder dig om hjælp. Der er et stykke tid til sommerferien, men jeg er i gang med at skabe noget, der kommer til at hedde SommerRO. En lille samling af meditationer og øvelser, der kan hjælpe dig med at komme helt ned i gear i sommerferien, så du kan nyde ferien, finde ro og lade op. Det kan være nemmere sagt end gjort at finde ægte ro i ferien. Måske var du stresset op til ferien, måske har du en familie, der ikke levner meget tid til ro eller måske stjæler dit nærvær. Jeg vil gerne have dit input til, hvad der især kan forhindre dig i at komme helt ned i gear i sommerferien, og hvad du har brug for, som kunne være en hjælp. Jeg har nogle elementer på plads allerede, men jeg vil meget gerne høre dine tanker. Så jeg håber, du vil bruge et par minutter på at svare på 3 spørgsmål. Det er anonymt, og det er en kæmpe hjælp og inspiration til mit vider arbejde. De 3 spørgsmål er: Hvad forhindrer dig at finde dyb ro og lade op i sommerferien? Det kan være indre som ydre ting.Hvad kunne hjælpe dig fra min hånd med at finde mere ro og nærvær i ferien?Hvad forbinder du med den ultimative sommerro? Herunder kan du lytte til podcasten, hvor jeg fortæller lidt om: Hvorfor jeg skaber SommerRO2 slags tid og hvilken type tid, vi især skal være i for at finde dyb ro og lade opHvad der typisk kan forhindre os i at finde ro i ferienHvad der skal til for at finde dyb ro i ferien, og hvad jeg selv forbinder med ro i ferien. Lyt her til podcasten, hvor mere end 1000 danskeres deler deres ærlige tanker om, hvad der stresser os, og hvad vi drømmer om.Læs mere om forløbet SommerRO her OBS! Spørgeundersøgelse er afsluttet og kan derfor ikke længere besvares. Tusind tak for alle jeres fantastiske input og gode besvarelser.
4/26/202225 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Åndedrætsøvelse, der giver dig forårsfornemmelser i krop og sind

Her genudsender jeg min forårsmeditation, som jeg lavede for et par år siden, og som mange har været glade for. Du kan downloade meditationen længere nede uden intro men lyt i første omgang til podcastepisoden, hvor jeg fortæller lidt om: Status på mit forår indtil videreOm forårets energi og hvad foråret kan hjælpe os medHvorfor vi får lyst til at gøre rent og indrette på ny om foråretOm at sætte intentioner i denne sæson med mere lys og energiForårsmeditation med en aktiv todelt åndedrætsøvelse. Hvis du kunne lide denne forårsmeditation, så tjek også mine andre årstidsmeditationer ud: SommermeditationVintermeditationEfterårsmeditation
4/18/202232 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Tips til at komme i gang med at skrive dagbog og hvordan, det kan give dig klarhed og ro

At skrive dagbog har været en vigtig del af mit liv siden min barndom. For at være mere præcis siden 1989, hvor jeg fik min første dagbog. I denne episode fortæller jeg om: Hvordan jeg har skrevet dagbog gennem tiden, og hvordan jeg bruger det i dag.Hvorfor jeg brændte alle mine dagbøger for et par år siden.Hvad forskningen peger på, dagbogsskrivning og skriveøvelser kan gøre for dit mentale og fysiske helbred.De 3 vigtige effekter det at sætte dig ned og skrive kan have på dig.Konkrete forslag til, hvordan du kan begynde at skrive som en vej til klarhed og ro. Når noget gør indtryk, skal det have et udtrykBirgitte Sølvstein Links til ting nævnt i episoden: Nathalie Goldberg bog "Writing Down the Bones" James W. Pennebakers bog "Expressive Writing: Words That Heal" Skriveterapeutisk øvelse Dagbogsøvelse til din morgen Dagbogsøvelsen til din aften Morgensider - skriveøvelsen der ændrede mit livsk Skriveøvelse til dig, der har brug for at se ærligt på dig selv og dit liv Om skrivemeditation Trin-for-trin-guide til at komme i gang med din første bullet journal Find dig selv på papiret Husk også at tjekke denne populære 3 timers onlineworkshop ud: Stressfri planlægning med bullet journal-metoden
4/4/202240 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Hvad du kan gøre, når en familiesituation holder dig vågen om natten

Det er nemmere sagt end gjort at navigere i familiekonflikter og uenigheder blandt søskende, svigerfamiliemedlemmer, forældre osv. For nylig havde jeg et problem i relation til min egen familie, der holdt mig vågen og gik mig på. Og her deler jeg om min egen proces, som du forhåbentligt også kan bruge, hvis du oplever en familiesituation, der er svær at finde hoved og hale i. Lyt med her, hvor jeg bl.a. kommer inde på følgende: Hvorfor jeg generelt ikke deler så meget om familieproblematikkerHvorfor jeg lå vågen kl 4 om morgenen for nyligForskellen på når noget bekymrer os i hovedet og når noget nager os og sidder i kroppenFørste ting jeg gjorde for at komme ud af bekymringer og rodede tankerHvad man gør, når man kommer til at sige noget, man ikke mener, når man tænker sig omHvad jeg fandt ud af, var mit ansvar og hvad, der ikke er mit ansvarSpørgsmålet, jeg stillede mig selv for at finde ud af, hvad jeg skal gøre i en svær situationOg andre ting... Hvis du kunne lide denne episode, så tjek også følgende ud: Bekymrer du dig for meget om andres problemer?Frej Prahl om den sunde vrede i familienMiniworkshop: Sådan håndterer du usaglig kritik
3/29/202237 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

10 ting, du kan gøre for at løfte dit humør her og nu på en langtidsholdbar måde

Nogle gange har man bare en dårlig dag, og sådan en dag havde jeg for ikke så længe siden. På et tidspunkt mindede jeg mig selv om, at det aldrig er for sent at begynde forfra og få en bedre dag, og jeg besluttede mig for at gøre noget for at løfte mit humør. Det fik mig til at tænke på forskellen på en forbigående følelse og så et humør, der varer ved. Og også hvor vigtigt det er, at vi ved, hvad vi skal gøre, når vi sidder fast i dårligt humør og at det, vi gør, er noget, der både virker her og nu men også virker på sigt. Der er nemlig en tendens til, at vi gør ting, der føles gode på kort sigt, men som ikke hjælper os i længden. Derfor greb jeg mikrofonen og lavede denne episode med 10 ting, du kan gøre for at løfte dit humør her og nu og på en langtidsholdbar måde. Og længere nede kan du se listen på skrift og links til de forskellige ting, jeg nævner i episoden. 10 ting du kan gøre for at løfte dit humør her og nu og på en langtidsholdbar måde #1 Bevæg dig Bevægelse er ofte det, jeg griber til først, hvis jeg kan mærke, jeg har brug for at løfte mit humør. Når du bevæger dig, sætter du gang i neurokemiske processer, der løfter dit humør og giver dig velvære. Det er dog vigtigt, at du vælger den rigtige form for bevægelse, og du kan læse mere her omkring bevægelse, der gavner dig fysisk og psykologisk. #2 Sig, hvordan du har det Det virker paradoksalt, men når du er i dårligt humør kan det hjælpe at sige, hvordan du har det. Det er dog vigtigt ikke at forveksle at sige, hvordan du har det med brok og negativitet. Mærk efter hvordan du egentligt har det og skriv dagbog eller tal med én, du har tillid til. Når du giver plads til svære følelser er der en tendens til, at der bliver plads til glæde og god energi igen. #3 Vær taknemmelig Taknemmelighed er uden tvivl én af de ting, der har hjulpet mig mest i meget svære perioder, hvor jeg ikke bare har været i dårligt humør men har mærket håbløshed eller endda fortvivlelse. Hvis du har brug for en stor dosis taknemmelighed, så tjek mit værdsættelsesmaraton. Og ellers kan det at fjerne dit fokus fra, hvad der er galt med dit liv til, hvad der fungerer i dit liv, og hvad og hvem, du sætter pris på, ændre dit humør radikalt. Det er dog vigtigt at bruge taknemmelighed på en måde, så du fjerner fokus fra det, der ødelægger dit humør men ikke som noget, du bruger til at undgå problemer eller svære ting. Positiv tænkning kan være ødelæggende, hvis du bruger det som en måde at flygte fra dig selv og de udfordringer, du står med. #4 Bliv nærværende Når vi er i dårligt humør, vil det ofte være pga. af negative tanker, der får lov til at fylde for meget. Derfor vil det altid løfte dit humør at blive mere nærværende. Når du gør dig fri af dine tanker og kommer til stede, vil du automatisk sætte mere pris på livet. Du kan blive nærværende fx. ved at fokusere på dit åndedræt, ved at opholde dig i naturen og ved at fokusere på den aktivitet, du er i gang med. #5 Drop den konstante strøm af negativ information Præcis som den kost, du indtager, påvirker din krop og dit helbred, så påvirker den "diæt" af information, du indtager dagen lang dit humør. Alt hvad du læser, hører og ser og også hvilke mennesker, du omgiver dig med, påvirker dig i enten positiv eller negativ retning. Det kan hjælpe gevaldigt meget at droppe den kontant strøm af sociale medier og negative nyheder. Det betyder ikke, at du ikke skal holde dig orienteret men hold dig til nyhedskilder, som ikke fokuserer på at fange din opmærksomhed med negative og opsigtsvækkende overskrifter men faktisk har til formål at formidle nuanceret information. #6 Start forfra på dagen og tag én dag gangen Hvis du har haft en dårlig start på dagen, så husk, at det aldrig er for sent at begynde forfra på dagen for at få en bedre dag. Og når du tager én dag ad gangen er der ting, du kan gøre for dig selv - blot for i dag - som vil gøre dig i bedre humør,
3/22/202241 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Sådan holder du op med konstant at tjekke nyheder (+ lidt om hvordan det går)

Mine podcastepisoder handler sjældent om "lidt af hvert". Mange episoder bruger jeg tid på at skrive manus og researche på, og jeg forsøger altid at lave noget, der kan være en hjælp til dig derude. I det omfang, jeg deler fra mit eget liv er det også altid med henblik på at hjælpe og normalisere de problemer, vi alle går og kæmper med. Men med verdens tilstand lige nu, føler jeg, det giver mening at rapportere lidt mere direkte fra mit liv, og det er det, jeg gør her. Og dog, så begynder jeg alligevel med et problem, mange af os kæmper med: at vi tjekker nyheder konstant, selvom vi ved, det ikke hjælper hverken os selv eller andre.Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på Doomscrolling (også kendt som at læse om krigen eller andre katastrofer på nettet hele tiden) - hvorfor vi gør det, og hvordan vi holder op De gode nyheder angående folkesundheden Hvad jeg har lært om mig selv ift. at arbejde under pres Hvorfor jeg overvejer at gå ned på en 4 dages arbejdsuge Og andet godt... Kunne du lidt denne episode, så tjek også følgende ud: 7 grund til at skærmtid ikke er god mental hvile ( + 7 alternativer) Digital sundhed - 10 bud Selvkultivering - en enkel vej til holdbar sundhed og lykke Apps nævnt i episoden: Forrest Freedom
3/15/202229 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Sådan finder du ro og ligevægt i din dag, selvom andre lider, og der er krig i Europa

Der er krig i Europa, og det kan være svært at bevare ligevægt og ro. Lyt med i dagens episode, hvor jeg kommer ind på: Hvordan jeg har haft det hen over weekenden med situation i Ukraine - måske der er noget, du kan genkendeHvorfor det hjælper at være ked af det Hvorfor du ikke behøver at følge med i krigen minut for minutHvordan du finder ro og ligevægt og får en fornemmelse af fast grund under fødderneAt det kan være vigtigt at handle og hvordan du finder ud af, hvad din rolle erOg andet godt Doner penge via Røde Kors til nødhjælp i UkraineTilbyd hjælp via Røde Kors ParatDonér penge via UnicefStøt katastrofeindsatsen via Læger Uden GrænserDonér penge til Red Barnet OBS. Hold dig orienteret om, hvad myndighederne anbefaler. Lige nu anbefaler myndighederne ikke, at man kører til grænsen for at hente flygtninge: Hvis du kender andre måder, man kan hjælpe eller støtte økonomisk, så del gerne i kommentarerne herunder. Og tjek evt. også følgende episoder ud: 10 minutters meditation til angst og andre intense oplevelserCorona: Sådan forvandler du angst til handlekraftFå ri i krop og sind med aktiv zen, selvom du ikke har tid til at slappe af
3/8/202229 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Giv pauser ærespladsen i dit liv + yndlingspauser fra det virkelige liv

Pauser er en ting, jeg er blevet bedre til at praktisere, selvom det ikke føles naturligt for mig. Jeg er god til at fokusere intenst i perioder og god til at arbejde hårdt. Desværre er det ikke nogen styrke, hvis man ikke formår at holde pauser, og jeg har måttet sande, at min effektivitet enten er spildt eller har for høj en pris, hvis jeg ikke finder balancen mellem hvile og aktivitet. I vores samfund glorificerer vi effektivitet, men jeg føler, vi har brug for at sætte pauser tilbage på den piedestal, de fortjener i vores hverdag. Og derfor har jeg dedikeret denne podcast til pauser, som hermed får ærespladsen i vores liv. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor det kan være svært at stoppe op og holde pauser Hvad en Pause med stort P vil sige Hvad den "ultadiane helingsrespons" har med pauser at gøre Jeres forslag til gode pauser fra jeres egen hverdag Forskellen på nærvær/tilstedeværelse og fravær/mental afkobling Hvorfor serier ikke er god medicin mod stress, fordi det aktiverer fastlåst og ikke fleksibel opmærksomhed Hvorfor gode pauser også er et spørgsmål om hver ting til sin tid Mine yndlingspauser i min hverdag, som den ser ud lige nu Hvordan jeg skaber gode pauserammer for mine børn Og meget andet godt... Blev du inspireret af at høre om pauser, så tjek også følgende ud: Sofatid - sådan kobler du helt af Få ro i krop og sind med aktiv zen, selvom du ikke har tid til at slappe af Tjek mit 8 ugers onlinebaserede forløb ud: RO
2/28/202226 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Birgitte Gorm om yoga og stress og hvordan vi egentligt får det udfordrede nervesystem til at falde til ro

Du har sikkert også erfaret, at det kan være nemmere sagt en gjort at bringe en stresset krop og et stresset sind i ro. Yoga er en velkendt praksis, men virker den for alle, og hvad skal vi især tænke på, hvis vi vil have en god effekt og en god oplevelse med yoga? Jeg kan selv skrive under på, at yoga ikke automatisk dæmper stress. Jeg oplevede engang at måtte holde op med at dyrke yoga i en periode, fordi jeg blev svimmel af det, og i bakspejlet kan jeg se, det var fordi, det var den forkerte type yoga, jeg dyrkede på det tidspukt. I dagens podcastepisode har jeg en samtale med psykolog og yogalærer Birgitte Gorm Hansen om yoga og stress. Du kan godt glæde dig, for denne kloge og erfarne kvinde har meget at byde på, og jeg er sikker på, du kan tage noget med dig, du kan bruge i dit eget liv, hvad end du dyrker yoga eller ej. Birgitte Gorm er psykolog og ph.d. og har 20 års erfaring som yoga- og meditationslærer. Hun er én af Danmarks mest kendte og respekterede yogalærere og har specialiseret sig i at arbejde med det udfordrede nervesystem - bla. stress, angst, depression og traumer med vægt på en sansende og nærende tilgang til yoga. Birgitte underviser i erhvervslivet og i landets yogacentre og udbyder sin egen uddannelse i psykologi for yoga-og meditationslærere. Lyt med til vores samtale herunder, hvor vi bla. kommer ind på: Hvorfor Birgitte blev psykolog og yogalærer Hvordan det kropslige og det akademiske har gået hånd i hånd i hendes arbejde Elementer fra Birgittes egen livshistorie med store belastninger Vigtige ting at vide om yoga og stress og hvorfor det nogle gange kræver bevægelse at skabe ro Frys-reaktion og forskellen på ægte ro og stilhed og så en fastfrosset og skræmmende tilstand Vi taler om de yogaflows, Birgitte har skabt til forløbet RO Og meget andet:) Læs mere om Birgitte på hendes hjemmeside: Birgitte Gorm Tjek forløbet RO ud og se mere om Mind/body-biblioteket og alt det andet, forløbet indeholder: RO Vil du lære mere om yoga og stress, så lyt til dette interview med Simon Krohn Bliv klogere på nervesystemet med blogindlægget Den polyvagale teori og stress – om dit sociale nervesystem + 5 ting du kan gøre for at regulere det
2/20/20221 hour, 14 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Stresset? Brug 2 minutter på denne morgenpraksis, der vil give dig mere ro

I dagens podcastepisode deler jeg en ganske enkel praksis, der kan ændre din dag til det bedre, hvis du bruger et øjeblik på den først på dagen. Det handler om at sætte en bevidst intention for din dag, og det lyder måske for enkelt til at kunne gøre en forskel, men jeg erfarer igen og igen, at når jeg bruger lidt tid hver morgen på at overveje, hvad der er vigtigt i min dag, giver det mig mere ro og fokus og giver mig en langt bedre dag. Lyt med her og bliv guidet igennem øvelsen. Jeg kommer ind på: De 3 måder, du kan håndtere stress på, og hvorfor dét at sætte en intention er effektiv stresshåndteringHvorfor denne type øvelse ikke kræver tid men fokus og bevidsthedHvorfor du skal tjekke ind med dig selv, før du tjekker din smartphone, når du vågnerHvordan du kan bruge en enkel intention som et anker, du kan vende tilbage til igen og igen i løbet af dig dag, når du kommer på afvejeAt det er vigtigt, det ikke er stress men dit dybere jeg, der sætter dine intentionerJeg guider dig i en kort praksis, hvor du sætter din intention for dagen i dagEksempler på daglige intentioner fra et foredrag, jeg holdte i sidste ugeHvad min egen intention for dagen i dag erJeg fortæller lidt om mit forløb RO og især vores praksis "Morgenro", som bl.a. går ud på at finde fokus og ro fra morgenstundenOg andet godt:) Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende ud: Stressforløbet RO77 almindelige stresssymptomerDen personlige pris, du betaler for stress
2/14/202229 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Birgitte Sølvstein om, hvad 200 podcastepisoder har givet hende personligt

Jeg havde aldrig i mit liv tænkt, at jeg selv skulle have en podcast. Jeg har de senere år elsket at lytte til podcasts men ligefrem selv have en!? Men det fik jeg. Og her kan du høre en episode, hvor jeg gør status efter 200 episoder. Podcastproducer Anders Guldberg er vært og jeg er gæst. Lyt med her, hvor vi kommer ind på: 3 historier fra det virkelige podcastliv inkl. nøgenbadning med en lytter.Indblik i én af mine almindelig arbejdsuger.Hvordan det var at få virkeligt dårlige anmeldelser i begyndelsen plus en besked fra én af de tidligere knap så begejstrede anmeldere.Hvordan jeg turde at lære noget nyt og lave en podcast, selvom jeg ikke anede hvordan og ikke var god til det.En konkurrence, hvor du kan vinde et eksemplar af Anna Bogdanovas bog "Ekspress Opstrammer" - en træningsbog, jeg er vild med, fordi Anna laver stressvenlig træning med fokus på helheden. OBS: Begge konkurrencer er udløbet.Og andet godt:) Du kan læse mere om Anna og hendes bog her. Skriv en anmeldelse: Skriv en anmeldelse på Apple Podcasts. Det gøres nemmest via din iPhone inde i din podcastapp, hvor du kan finde "Psykologen i Øret" og give podcasten stjerner og skrive en anmeldelse. (Husk at skrive dit fulde navn, så jeg kan finde frem til dig.) OBS: Begge konkurrencer, nævnt i podcastepisoden, er udløbet.
2/7/202249 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Genuds: 10 Livliner til dig, der har brug for håb

Denne podcastepisode er en genudsendelse af en episode, som er én af de episoder, jeg er mest glad for at have lavet. Jeg har oplevet episoden (og det tilhørende blogindlæg) gøre en stor forskel for mange. Og med stor mener jeg - stor. Episoden er til dig, der har desperat brug for håb, og jeg (og mine læsere, som har hjulpet til) giver dig her et ægte håb at holde fast i. Nogle vil måske tænke, at livlinerne kan virke for enkle og overfladiske. Men jeg tror, du kan fornemme, at der er en dybere mening med livlinerne og også, at jeg har stor respekt for, at svære ting i livet ikke bare lige kan fikses med et snuptag. Lyt til episoden herunder: Læs og lyt til det oprindelige indlæg her: 10 livliner til dig, der har brug for håb (uanset hvor håbløst det hele virker)
1/31/202243 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Genuds.: Anette Due Madsen om at overleve og leve, når man får et handicappet eller sygt barn

I denne podcastepisode genudsender jeg en samtale med Anette Due Madsen, som er en af de episoder, jeg uden tvivl har fået mest feedback på nogensinde. Jeg har ikke tal på, hvor mange mails, beskeder og kommentarer, jeg i tidens løb har fået fra jer, der har lyttet til den episode. Mange skriver, at tårerne trillede, da I lyttede, og det gjorde mine også under samtalen. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være mor til et barn med et handicap eller en kronisk sygdom. Jeg har faktisk stadig i gang med at forstå det. Og på den rejse er det en kæmpe hjælp at høre om andre forældres erfaringer. I samtalen, du kan lytte til herunder, snakker vi om den belastning og den sorg, det kan medføre at være mor til et handicappet barn, hvordan det kan være en kæmpe udfordring i et parforhold, og hvad det kan give én som menneske og som psykolog. Lyt med til episoden herunder: Du kan lytte til den oprindelige episode her: Anette Due Madsen om at overleve og leve som mor og som par, når man får et handicappet eller sygt barn
1/25/20221 hour, 15 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Genudsendelse: Posttraumatisk vækst

Denne episode er nummer to ud af fire genudsendelser i anledningen af mit jubilæum med podcastepisode nr. 200, som kommer lige om lidt. Da jeg spurgte ud, hvilke episoder, I lyttere havde været særligt glade for, var dette én af dem.Denne episode handler om posttraumatisk vækst, og den er en del af en serie på 5 indlæg/episoder, som jeg lavede om traumer. Posttraumatisk vækst handler om, hvordan vi kan komme godt videre efter traumer, kriser og ting, der er svære. Det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke får mén eller, at kriser også har negative konsekvenser men mere, at man kan udvikle sig i en retning af et liv med mere mening og grundlæggende trivsel. Lyt med til episoden herunder: Du kan læse og lytte til de oprindelige indlæg i serien herunder: PTSD – en guide til symptomer, behandlingsmuligheder og selvhjælpSymptomer på traumer – sådan påvirkes du psykisk, fysisk og socialtBehandling af traumer – en guideSelvhjælp til traumer - 5 veje du kan gåPosttraumatisk vækst
1/17/202233 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Genuds.: Pernille Melsted om at mærke og kommunikere vrede

Denne episode er den første af fire, hvor jeg genudsender tidligere episoder fra min podcast. Jeg nærmer mig episode 200 af podcasten, og derfor har jeg besluttet mig for at genudsende nogle af de episoder, som mine lyttere tidligere har været mest glade og taknemmelige for. Denne første genudsendelse er en episode med Pernille Melsted, hvor vi taler om vrede og kommunikation. Vrede er en vigtig følelse og et vigtigt emne, som jeg har haft fokus på både i mit eget liv og i mit arbejde som psykolog. Det er ofte en overset følelse, og den kan i nogle tilfælde forklæde sig som alt muligt andet den vrede.Lyt med og bliv inspireret her: Du kan finde den oprindelige episode samt noter til episoden her: Pernille Melsted om vrede og om at være et helt menneske
1/11/202258 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

77 almindelige stresssymptomer

Da jeg selv blev sygemeldt med alvorlig stress for nu godt 8 år siden, vidste jeg allerede en del om stress. Som psykolog havde jeg arbejdet med stress, og selv havde jeg oplevet milde symptomer på stress. Det var dog en helt anden oplevelse at blive ramt hårdt og mærke alvorlige stresssymptomer på egen krop. Stresssymptomer som gjorde, at jeg knap kunne fungere i en længere periode. Selv om det var dyre lærepenge, gav det mig en dybere forståelse for, hvordan krop og sind påvirkes af stress – og også, hvordan man får det bedre. I dette indlæg får du et overblik over almindelige fysiske, kognitive, mentale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer på stress samt en forklaring på, hvordan stress kan påvirke os på så mange måder. Længere nede kan du hente en liste over stresssymptomer med plads til at sætte kryds, så du kan få et overblik over dine egne symptomer. Du finder også links til andre indlæg, der kan hjælpe dig på rette vej, hvis du oplever symptomer på stress. Lyt til podcasten om stresssymptomer: Stres ssymptomer – sådan spotter du stress Stresssymptomer kommer til udtryk på mange måder Stress kommer som regel snigende, og det er nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide. Ofte er der mange ting, der virker vigtigere end at respektere kroppens signaler. Heldigvis stopper kroppen selv op på et tidspunkt – inden situationen bliver livstruende. Hvor upraktisk, det end kan føles, når kroppen pludselig siger stop ved at udvise symptomer på stress, skal vi være taknemmelige for det. Kroppen formår nemlig at tage hånd om situationen og få os til at stoppe op, når vi ikke selv kan eller vil. Stress kommer som regel snigende, og det er nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide. Listen over symptomer på stress er ikke ment som en skræmmekampagne. Den er lavet for at give dig en forståelse for, at stress ikke bare er noget, der "sidder mellem ørerne" men kan have alvorlige konsekvenser for både dit fysiske og psykologiske helbred. Jeg har skrevet et andet indlæg om årsager til stress. Her går jeg ikke i dybden med præcis, hvorfor stress kan fremkalde diverse symptomer. Hvis du gerne vil dykke ned i, hvordan nervesystemet er indrettet, kan du læse mere om hvordan stress kan fremkalde fysisk og psykologisk sygdom. Symptomer på stress er tegn på overbelastning Helt enkelt forklaret, så er alvorlig stress et resultat af overbelastning. Din krop og hjerne er gearet til at reagere på trusler og udfordringer og så vende tilbage til en hviletilstand, når faren er drevet over. Din stressrespons, som man kalder den, er designet til at være kortvarig. Det er ikke meningen, vi skal være i alarmberedskab i lange perioder. Kroppen formår at få os til at stoppe op, når vi ikke selv kan eller vil. I vores samfund er der dog mange, der ender med at befinde sig i en mere eller mindre kronisk stresstilstand i lang tid. Og uanset årsagen, så reagerer kroppen, hjernen og sindet på langvarig overbelastning. Vi reagerer forskelligt på både akut og langvarig belastning, men da vi er udstyret med den samme hjerne rent biologisk, er der mange stresssymptomer, der går igen Stress er en "totalskade", forstået på den måde, at vi som regel rammes på mange områder: Fysisk Psykologisk Socialt Arbejdsmæssigt Identitetsmæssigt Relationelt Økonomisk Alvorlig sygdom eller "bare" stress? Hvordan ved du, om den måde, din krop reagerer på, er tegn på stress eller noget andet? Tag svimmelhed eller føleforstyrrelser i huden som eksempel. Det kan være tegn på stress, men kan også være tegn på noget neurologisk. Det er almindeligt, at vi bliver bange for stresssymptomer og tror, der er noget alvorligt i vejen. Som f.eks. et hjerteanfald, en hjernetumor, demens eller noget andet alvorligt. Maveproblemer, svimmelhed og stærk hovedpine kan naturligt nok også medføre bekymringer. Min erfaring er, at vi (inklusive mig selv) nemt falder i bekymringsfælden o...
1/10/20220
Episode Artwork

Bliver 2022 året, hvor du finder RO én gang for alle?

Lige før nytår satte jeg mig ned og reflekterede over, hvad jeg ønsker at fokusere på i 2022. Der er selvfølgeligt nogle ydre mål og flere forskellige ting ting, der er vigtige for mig, men det primære og allervigtigste nøgleord for mig i år er: RO! Ro i krop og sind. Hvis vi ikke har ro i krop og sind, så kan alt andet være lige meget. Og med "ro" mener jeg ikke, at der ikke sker noget spændende i mit liv, eller at jeg ikke har diverse følelser indeni og nogle gange bliver slået ud af kurs. Med "ro" mener jeg bare, at jeg har kontakt til min ro og er nærværende nok til at nyde mine dage. Og har energi, styrke og ligevægt til at klare de svære ting, der kommer min vej. Og det bringer mig til den store nye ting, jeg vil fortælle om i dagens podcast!. For i dag offentliggør jeg noget, jeg har arbejdet på meget længe - over et år! Jeg har nemlig skabt et forløb, der ganske enkelt hedder: RO. Ro er et 8 ugers onlinebaseret forløb, der hjælper dig til at bringe ro, glæde og mening ind i hverdagen. Jeg glæder mig helt vildt meget til at fortælle dig om det, og du kan høre mere om det her i i podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på: Overskriften på mit 2021, og hvordan jeg oplevede mere angst og uro, end jeg ellers har oplevet længe Hvorfor jeg besluttede mig for at skabe et helt nyt stressforløb, når jeg allerede har et meget succesfuldt stressforløb kørende Nogle af de meget værdifulde erfaringer jeg har gjort mig ved at have haft mere end 800 gennem mine tidligere stressforløb og have været i kontakt med tusindvis af mennesker med stress de senere år. Hvordan RO er opbygget og hvilke elementer, forløbet består af Hvem forløbet henvender sig til Det overraskende faktum, at du allerede har ro, og hvorfor jeg taler om en dybere ro, end vi måske normalt taler om, når vi taler om ro i krop og sind Og andet godt... Tjek forløbet ud og lær mere om, hvad forløbet indeholder og alt det praktiske, samt hvornår næste hold begynder: Lad mig læse mere om RO. Hvis du trænger til at skabe ro, glæde og mening i din hverdag, og hvis du kan mærke, forløbet taler til dig, så ville jeg ELSKE at have dig med.
1/3/202224 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Få styr på dit liv – en trin-for-trin-guide til at komme igang med din første bullet journal

Få styr på dit liv – det er meget at love! Men jeg havde selv en oplevelse af at få styr på mit liv, da jeg gik i gang med min første bullet journal for nu 4 år siden. Jeg har sværget til den enkle metode til planlægning og overblik lige siden og bruger det i mit arbejde og mit familieliv. I denne episode (og i blogindlægget herunder) introducerer jeg dig til, hvad en bullet journal er, og hvordan du kommer i gang trin for trin. Husk også at tjekke denne populære 3 timers onlineworkshop ud: Stressfri planlægning med bullet journal-metoden En bullet journal kan bruges af alle, der kan skrive Modsat hvad mange tror, så handler en bullet journal ikke om at være kreativ eller bruge tid på at sidde og tegne eller lave sirlige lister i en notesbog. En bullet journal er først og fremmest et praktisk værktøj, og metoden blev oprindeligt udviklet af Ryder Caroll, som har ADHD og havde brug for noget, der kunne hjælpe ham til at holde styr på alt det, hans hjerne kæmpede med at holde styr på. Det viste sig, at hans metode var brugbar for alle, og den er nu verdenskendt og bliver mere og mere udbredt. Metoden, jeg beskriver her, kan bruges af alle – selvstændige, ledere, almindelige medarbejdere, hjemmegående husmødre m.fl. Den er universel, og den er enkel og fleksibel, og måske netop derfor er den blevet så populær. Hvis du gerne vil være kreativ og tegne i din bullet journal, er det selvfølgelig en mulighed, men det er absolut ikke nødvendigt! Læs eller lyt med i denne guide, hvor jeg fortæller om min egen tilgang til dette fantastiske værktøj. Jeg kommer bl.a. ind på følgende: Hvorfor jeg selv gik fra avancerede digitale apps til planlægning i en simpel notesbogFordele ved at skrive i hånden og planlægge og notere i en bullet journalHvorfor planlægning ikke handler om at nå mere men om at få mere ro til at nyde livetHvad en bullet journal er – the basics Hvordan du kommer i gang – en trin-for-trin-guideMine bedste tips til særlige sider i din bullet journal. Hvorfor jeg skiftede fra avancerede planlægningsapps til en simpel notesbog Jeg har i mange år brugt to-do-liste og en kalender, men da jeg blev selvstændig og især i takt med, at min podcast og diverse projekter voksede, fik jeg brug for et bedre projekstyringsværktøj. Jeg brugte tid på at lære om planlægningsstrategier og fandt et system med digitale apps, der virkede. Eller... det virkede ikke helt alligevel. Jeg havde for det første følelsen af alligevel ikke at have det fulde overblik, fordi ting nemt blev væk i mit system. Ting der potentielt kunne indeholde uendeligt mange noter, idéer og to do's. Jeg havde også følelsen af, at jeg arbejdede intenst men alligevel ikke nåede nok. Jeg læste om en forfatter, der havde haft præcis sammen oplevelse, som nu sværgede til et bullet journal. Jeg havde hørt om konceptet før men tænkte umiddelbart, at en notesbog var alt for besværlig og ufleksibel at bruge frem for diverse apps. Men jeg blev klogere. Det er nu mere end fire år siden, og jeg kunne ikke forestille mig hverken mit arbejds- eller familieliv uden. Fordele ved at planlægge og have to do-lister i en bullet journal Nogle af de vigtigste fordele, jeg har oplevet ved at bruge en bullet journal, er: Planlægning og prioritering på papir giver et uforstyrret rum langt fra det distraherende internet og apps på min telefon.Dét at skrive i hånden går lidt langsommere, og det er en god ting. Det giver mig rum til reflektion og er en god modvægt til min naturlige utålmodighed. Jeg er mere forbundet med mig selv, når jeg skriver i hånden. Det involverer flere sanser, og jeg tror, der er en direkte forbindelse mellem hånden og hjertet.Jeg kan se, hvad jeg har udrettet, fordi mine afkrydsede to do's ikke bare forsvinder ud i den blå luft, som de gjorde i min tidligere app.Jeg kan bladre mig igennem tidligere projekter og lære af mine erfaringer. Mine noter, idéer og lister er nemme at finde pga. det enkle index-system.
12/20/202152 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Om tilflytterensomhed og om, når tingene slet ikke går efter planen

I denne episode sætter jeg mig ved mikrofonen og deler jeg, hvordan jeg pt. synes, det går med at være flyttet til Jylland. Efter knap 3 år er det tid til endnu en status. I tidligere episoder, har jeg og min mand primært været meget begejstrede og glade for det store valg, vi traf, da vi rykkede hele familien til Jylland efter 18 år i hovedstaden. Nu er billedet blevet lidt mere nuanceret - som ting jo ofte bliver med tiden. Lyt med i denne episode, hvor jeg fortæller om: Tilflytterensomhed, og hvordan min mand og jeg har det forskelligt med at bo i en mindre byHvordan jeg savner følelsen af at have boet det samme stedHvordan tingene slet ikke er gået som planlagt, når det kommer til vores børns skolegangFraflytterbegejstring og min nylige tur til KøbenhavnHvorfor vi flyttede og hvorfor jeg endte med at være vildt vred på mig selvAt det slet ikke var en del af min plan, at mine børn skulle flytte flere gangeOg andet godt:) Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også disse episoder ud: En enkel guide til store beslutningerSimple Living: Flyt!Flyt 2.0 Om det bedste ved at være flyttet til Jylland
12/14/202130 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Aftenpraksis: Værdsæt dig selv og få en god slutning på dagen

De fleste ved, at det er vigtigt at værdsætte andre og give udtryk for den værdsættelse og taknemmelighed. Men hvad med os selv? Det er ikke altid, at det virker helt så naturligt. Biologisk set er vi indrettede til at få øje på farer, trusler og fejl, og derfor har vi også nemmere ved at se vores egne fejl og mangler. Selvværdsættelse kan føles helt forkert, fordi vi har en tendens til at fokusere på dét, vi ikke gør godt nok frem for at sætte pris på vores gode kvaliteter. Og det giver os simpelthen et fordrejet billede af os selv. I dagens podcastepisode præsenterer jeg en øvelse, som sætter fokus på, at du kan se mere realistisk på dig selv, anerkende dine gode kvaliteter og være mere tålmodig. Dette kan hjælpe dig i en retning af at blive et mere helt menneske, samtidig med at du skaber plads til taknemmelighed overfor de mennesker, du har omkring dig. Øvelsen kalder jeg en aftenpraksis, men du kan anvende den på alle tidspunkter af døgnet, når du har brug for det. Lyt til podcastepisoden herunder, og læs om øvelsen trin for trin længere nede. Aftenpraksis: trin for trin Jeg præsenterer herunder øvelsen for selvværdsættelse trin for trin. Du kan lave øvelsen som en meditation med lukkede øjne, du kan lave den gående, eller du kan lave den som en skriveøvelse, hvor du skriver dine svar ned. Det er helt op til dig, hvad der fungerer bedst. Start med at trække vejret og luk evt øjnene. Find dig selv, mærk kroppen, og læg evt. en hånd på hjertet.Tænk på 3 ting, som du værdsætter ved dig selv. Fx noget godt du har gjort i løbet af dagen, noget du er god til, eller noget du er stolt af.Tænk nu på de tre ting en efter en, og værdsæt dig selv. Sig evt. til dig selv "Jeg værdsætter dig for...".Overvej nu, om der er mennesker eller andet, der har hjulpet dig med at udvikle de gode kvaliteter, du værdsætter hos dig selv. Det kan være forældre, venner eller endda bøger eller lærere, du har mødt på din vej. Tænk på hver af de mennesker, og send dem taknemmelighed og værdsættelseSlut øvelsen af med bare at mærke følelsen af, at du sætter pris på dig selv og dem, der har hjulpet dig på din vej. Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende øvelser ud: Lavt selvværd er almindeligt – men hvad gør man?5 spørgsmål til din dagbog, der giver dig ro i sindetSkriveøvelse til dig, der har brug for at se ærligt på dig selv og dit liv
12/6/202116 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Hvorfor der ikke findes nogen mirakelkur mod angst, og hvorfor der er håb alligevel

Nogle gange sker der ting, man bare slet ikke havde forudset. Som da jeg skrev en kronik i Kristeligt Dagblad for nogle år siden om, at jeg synes, vi psykologer skal lade være med at sælge mirakelkure mod angst. For det første havde jeg ikke regnet med, at de ville trykke den nærmest det øjeblik, jeg havde sendt den afsted. Og jeg havde heller ikke regnet med, at den ville få vildt meget opmærksomhed. Men det fik den. 99,9% af den opmærksomhed var positiv. Men den ene negative kommentar, der kom som reaktion, ramte mig til gengæld hårdt.Hør historien om, hvad der skete herunder, hvor jeg i øvrigt kommer ind på: Den vilde respons jeg fik på kronikken fra psykologer og andre, der sagde tak.Det eneste ubehagelige modsvar, jeg fik fra 3 andre psykologer, der til gengæld gjorde ondt.Hvorfor jeg mener, det er uetisk at påstå, at stort set alle kan blive fri af angst med den rigtige metode.At det er vigtigt at have et knivskarpt skel mellem videnskab og markedsføring.Om "The decline effect" og "Dodo-kendelsen" i psykoterapiforskning.Hvorfor de generelle eller "non-specifikke faktorer" er afgørende for, om psykoterapi virker.Hvorfor statistik ikke siger noget om, hvad der passer til dig.At jeg har tænkt over, hvad der adskiller metoder, der på overfladen ligner hinanden.Hvordan du kan afgøre, om du har fundet den rigtige terapeut/det rigtige kursus/den rigtige bog.En anden ting, jeg "måler" andre på.Og andet godt... Links til ting, der er nævnt i episoden: Kronik: Vi skal myten om mennesker med uønskede symptomer til livsModsvar: Psykiske lidelser kan overvindesSelvhjælp til Angst
11/23/202151 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

5 vigtige ting, Rikke Winckler gerne vil have, forældre skal vide

For nylig spurgte jeg Rikke Winckler fra Forældresparring.dk, om hun ville komme på besøg i podcasten og dele visdom ud til os forældre. Dét at være forælder kan være en kæmpe udfordring, og derfor har vi brug jævnligt at minde os selv og hinanden om ting, der kan gøre rejsen lidt nemmere. Rikke er uddannet pædagog og psykoterapeut og har forskellige efteruddannelser bl.a. som Peaceful Parent Coach, og hun har undervist forældre og holdt foredrag i og om forældreskab, og hun har også individuelle sessioner. Hendes onlineforløb er populære, og du kan læse om det hele på Rikkes hjemmeside. Lyt med herunder, hvor vi kommer ind på: Skiftet fra at forstå børn udefra til at forstå dem indefraAt dét at håndtere børn, handler om at håndtere vores egne følelserAt man ikke kan lære børn noget, man ikke selv kanAt vi er meget alene i forældreskabet men bliver overdænget med gode rådHvad en "klap-sammen mor" erHvorfor det praktiske og tid sammen med børnene ikke skal adskillesAt børn er mindfulnesstræning på lavbudgetOg mange andre gode ting. Links til det nævnte i podcastepisoden: Rikke Wincklers hjemmesidePodcasten "Forældresparring"Rikke Wincklers instagram Hvis du kunne lide denne episode, så tjek også følgende ud: Charlotte Runge om, hvordan du kan give børn indre roKis Laursen om stress pga. børn, der kræver noget særligtSådan får du tid til at læse bøger, selvom du har små børnImran Rashid om hvorfor du skal gå OFFLINE, og det vigtigste du kan lære dine børn.
11/16/20211 hour, 52 seconds
Episode Artwork

Mere end 1000 danskeres ærlige tanker om, hvad der stresser os, og hvad vi drømmer om

For et par uger siden udsendte jeg en podcastepisode om en række spørgsmål, du kan stille sig selv om stress, som kan hjælpe dig i den rigtige retning. Samtidig sendte jeg et digitalt spørgeskema ud med spørgsmålene, som mine lyttere og læsere kunne få lov til at besvare ganske anonymt. Mere end 1100 mennesker svarede, og jeg har været overvældet og taknemmelig for, at så mange svarede og især, at I derude svarer hudløst ærligt på personlige spørgsmål om, hvad der stresser jer, og hvad I drømmer om. Da jeg sad og læste de mange svar igennem (jeg fik min assistent til at samle det hele, og det er blevet til en trykt sag på mere end 500 sider!), fik jeg lyst til at dele en lille del af svarene med jer i anonymiseret form, og det er de svar, du kan lytte til i dagens podcastepisode. Blev du inspireret? - tjek også følgende ud: 77 almindelige stresssymptomer5 spørgsmål til din dagbog, der giver dig ro i sindet og en god søvnBeskytter dit arbejde dig mod stress? 6 spørgsmål til dit arbejdsliv21 spørgsmål du skal stille dig selv, hvis du har lyst til at give op
11/8/202124 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Psykologiske effekter af faste – hvad jeg oplevede, da jeg fastede i 4 dage

OBS. Faste kan have gavnlige effekter både fysisk og psykologisk. Hvis du har et forstyrret spisemønster eller lider af en spiseforstyrrelse, vil jeg dog ikke anbefale, at du lytter til denne episode eller faster eller følger andre restriktive kostråd. Flere og flere videnskabelige undersøgelser peger på, at faste kan være gavnligt for vores fysiske helbred. Men hvad med de psykologiske effekter af faste? Jeg har læst flere bøger og artikler om emnet og for en månes tid siden faldt jeg over et blogindlæg, som Stig Ladefoged (også kendt som Den Plantebaserede Sygeplejerske) har skrevet om verdens største fastestudie. Det inspirerede mig til at gennemføre den 5 dages faste, studiet nævner. Lyt med herunder, hvor jeg fortæller om mine erfaringer og især om de psykologiske effekter, jeg oplevede. Hvilke psykologiske effekter, jeg selv oplevede, da jeg fastede i 4 dage Jeg kommer ind på følgende: Hvorfor jeg som psykolog taler om faste - er det ikke bare en overfladisk og måske endda skadelig sundhedstrend?Hvad videnskaben siger om helbredsmæssige effekter af fasteMine egne erfaringer med at faste - både de fysiske og psykologiske effekter af detHvordan alle mine sanser åbnede sig, og hvordan jeg kom i mere kontakt med min kropHvordan vi ofte bruger mad til at dulme følelser og rastløshedHvorfor dét at afslutte fasten var den mest udfordrende delOg andet godt. Links til de ting jeg nævner i podcastepisoden: Bog: "Den Fede Faste" af Martin Bonde MogensenStig Ladefogeds hjemmeside: "Den plantebaserede sygeplejerske" Hvis du blev inspireret af denne episode, så læs og lyt også til følgende: Kostråd, ægte sundhed og hvordan jeg opnåede et varigt vægttabMatilde Gunge om overspisning, vægttab og madskamSelvkultivering – en enkel vej til holdbar sundhed og lykke
11/1/202137 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Disse spørgsmål om stress vil hjælpe dig i den rigtige retning

Her giver jeg dig mulighed for at svare på en række vigtige spørgsmål om stress. Alene det at reflektere lidt over spørgsmålene vil pege dig i den rigtige retning i dit liv. Der var 15 spørgsmål, som jeg spurgte, om mine læsere og lyttere ville svare på. (Spørgeskemaet er nu afsluttet, men du kan læse alle spørgesmålene længere nede i dette indlæg.) Du kan også lytte til podcastepisoden herunder, hvor jeg bla. deler lidt om: Hvorfor jeg stiller dig spørgsmålene om stressOm 3 typer af frihed, der er vigtige for mig og for alleHvilke spørgsmål jeg har stillet mig selv for nyligtEt citat om det at stille de rigtige spørgsmålHvordan det rørte mig, da jeg så de første hundrevis af besvarelser på spørgsmålene Spørgsmål om stress i din dagligdag: Hvad stresser dig mest i dagligdagen?Hvilke ydre ting stresser og presser dig især (arbejde, børn, økonomi eller andet)? Og hvad er det præcis, der stresser dig omkring de ting?Hvad er dine største bekymringer - hvad kan holde dig vågen om natten?Hvad bruger/gør du i dagligdagen for at håndtere stress og øge din trivsel. Og virker det?Hvilke af dine vaner bidrager især til stress og generel dårlig trivsel?Hvad ser du som din største personlige udfordring lige nu, når det kommer til at få mere ro og glæde i dit liv?Hvad er du bange for, vil ske, hvis du ikke nedbringer stress i dit liv?Har du tidligere opsøgt hjælp til stress og dårlig trivsel (det kan være en ekspert, bøger, apps eller andet). Hvad har hjulpet dig mest og hvorfor?Er der noget ved den hjælp, du tidligere har opsøgt, der har frustreret dig, eller er der noget, du har manglet?Er der ændringer eller gode vaner, du kunne tænke dig at få ind i din dagligdag, som, du ved, ville give dig mere ro og glæde? Hvilke?Hvad elsker du at lave, når du skal slappe af og lade op? Eller hvad kunne du godt tænke dig, at der blev mere tid og ro til?Hvis alt var muligt, hvad ville du så gøre for at få mindre stress og mere ro i dit liv?Hvis du tillod dig selv at drømme om det mest ideelle liv, når det kommer til at leve et liv med ro og glæde, hvordan ville det se ud? Hvad ville være anderledes? Blev du inspireret? – tjek også følgende ud: 77 almindelige stresssymptomer
10/26/202118 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Få ro i krop og sind med aktiv zen, selvom du ikke har tid til at slappe af

Jeg holder kun et par dages efterårsferie i år, og i denne miniepisode fortæller jeg om det, jeg kalder for aktiv zen, og hvordan du kan finde ro og nærvær, selvom du ikke har tid til at slappe helt af, og selvom du ikke har en lang ferie. Lyt med herunder, hvor jeg taler om: Hvad "aktiv zen" er for nogetHvorfor det at feje blade i min have er den uendelige historieAt det er en illusion, at vi når mindre, når vi gør én ting ad gangenAt livet store øjeblikke kommer, når vi er nærværende her og nuVigtigheden af pauserHvad jeg skal lave i min efterårsferieOg andet godt... Jeg håber, at du blev inspireret – tjek også følgende ud: EfterårsmeditationDerfor holder vi ferie uden iPadsSådan lægger du dit arbejde mentalt på hylden i din ferie
10/19/202117 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Simon Krohn om at trække vejret frit og om at komme igennem angst

Vejrtrækningen er noget helt særligt, fordi ved at arbejde med den kan du ændre både krop og sind. I denne episode har jeg en samtale med Simon Krohn, og han har mange års erfaring med både yoga og åndedrætsteknikker. Simon har for nylig udgivet bogen "Liv og Luft - træk vejret frit med yogaens teknikker", som handler om vejrtrækningen, og hvordan den påvirker os. Det er en fantastisk god bog, som jeg kun kan anbefale til både fagfolk og dig, der bare gerne vil lære at trække vejret mere frit og dermed få mere frihed og ro ind i livet. Simon Krohn er en af landets mest erfarne yoga- og meditationslærere. Han har en cand. mag. i filosofi og er efteruddannet i kropsterapi. Simon har dyrket og praktiseret yoga siden 1996, og siden da har han studeret og undervist rundt i verden. I dag holder han foredrag, underviser på workshops og på yogalæreruddannelser, og så har han udgivet flere bøger og altså senest: "Liv og Luft - træk vejret frit med yogaens teknikker". Lyt til podcastepisoden herunder, hvor vi bl.a. kommer ind på følgende: Hvordan Simon blev yogalærer - det startede med et scoreforsøgHvorfor yoga ifølge Simon ikke er en solosportAt det er essentielt at have mennesker, man spiller med åbne kort overforHvorfor mit ego havde svært ved at håndtere at gå til yoga i begyndelsen Hvorfor Simon skrev bogen "Liv og Luft" lige nu og ikke kunne gøre det førAt vi ikke behøver avancerede vejrtrækningsteknikkerHvad det vil sige at trække vejret frit i praksisHvordan man arbejder med vejrtrækning, når man oplever stress og angstSimons og mine egne erfaringer med angstHvad man gør, hvis man har et problematisk forhold til vejrtrækningenSimons tur til Indien, som ikke gik lige efter hensigtenEn konkret teknik til at hjælpe dig med at trække vejret frit Links til de ting, der er nævnt i podcasten: Simon Krohns hjemmesideBogen "Liv og Luft"Simon Krohn – om rød peber til morgenmad og om at finde ind i livet gennem yoga Hvis du blev inspireret af dette indlæg, så se også følgende: Brug åndedrættet som bro tilbage til ro og nærværBeroligende åndedræt til når du skal sove2 åndedrætsteknikker, der åbner og forbinder dig til verdenGUIDE: Sammenhængen mellem stress og angst (og hvorfor det er vigtigt at kunne skelne)
10/11/20211 hour, 7 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Hvorfor det er svært at sætte grænser, og hvordan du gør det alligevel

Grænser er et kæmpestort og vigtigt emne. Det må absolut være én af de vigtigste ting at mestre, hvis vi vil leve et liv, hvor vi trives og bevarer gode relationer over tid. Eller afslutter de, der ikke længere er konstruktive. At sætte grænser er nemt i teorien men kan være utroligt svært i virkeligheden. Det vækker frygt og mange følelser og især, hvis vi ikke har lært at sætte sunde grænser, kan det føles som om, vi står over for en nærmest umulig udfordring. Det er dog absolut muligt at lære at sætte grænser. Det er jeg selv et godt eksempel på. Ikke at jeg gør det perfekt, men det er heldigvis heller ikke nødvendigt. Lyt med eller læs med herunder, hvor jeg kommer ind på følgende: Hvorfor du bliver udmattet og indebrændt, hvis du ikke får sat grænserHvorfor det er svært at sætte grænserHvad kryberesponsen er, og hvorfor den kan forhindre dig i at sætte vigtige grænserHvad du kan sige og gøre i praksisHistorien om, da jeg satte en grænse overfor en tidligere venindeOg andre vigtige ting at huske på, når du sætter grænser. Dine grænser er dit ansvar Dine grænser er dit ansvar. Du kan ikke sætte sunde grænser i dit eget liv, hvis du er overansvarlig overfor andres følelser og behov. Mange af os ender dog i en situation, hvor vi tager mere ansvar over for andres følelser og for enhver pris forsøger at undgå at gøre nogle kede af det fremfor at tage vare på vores egne basale behov. Det er der mange årsager til. Det kan være personlighed, omstændigheder, magtrelationer og andre ting, der spiller ind. Uanset hvad er det dog dit ansvar at sætte grænser, for der kommer ikke andre og tager ansvar for dine personlige grænser. Vi tænker måske, andre burde kunne regne vores grænser ud, og selvfølgelig er der ganske almindelige spilleregler, vi alle bør overholde, uden at vi behøver forklare, at det er nødvendigt. Og omvendt kan grænser være meget individuelle, og andre kan ikke automatisk regne ud, hvad du vil eller ikke vil. Derfor har du selv ansvaret for at kende dine grænser og lære at kommunikere dem klart ud til andre. Hvad sker der, når vi ikke får sat grænser Én af grundene til, at vi ikke får sat tydelige grænser, er, at vi ikke kan mærke vores følelser og behov. Det er noget, mange af os skal lære, og før vi kan det, kan vi ikke vide, hvor vores grænser går. Når vi ikke har en klar fornemmelse af vores egne grænser, kan vores liv nemt blive noget rod, og vi kan blive utroligt forvirrede. Til gengæld bliver alt mere enkelt og ligetil, når vi finder ud af, hvor vores grænser går og begynder at sætte dem på en god måde. Jeg oplevede engang selv, hvad det koster ikke at få sat ordentlige grænser. Jeg havde et venskab, hvor der var behov for, at jeg satte en grænse ift. ting, der blev sagt og måden, de blev sagt på. Det var svært for mig. Jeg var ung og kun lige i gang med at lære at sætte grænser. Der gik lang tid, før jeg fik sat en grænse, og i den mellemliggende periode var jeg vred og indestængt og udmattet. Jeg bebrejdede vedkommende, at hun ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt, men dét jeg egentligt havde behov for var at tage ansvar for selv at sige fra. Når vi ikke får sat grænser, kan vi typisk mærke bl.a.: indestængt vrede og træthed, fordi det koster energi at holde på følelserutryghed, fordi vi kan ikke regne med os selv og lader andre overskride vores grænserforvirring, når vi ikke kan mærke, hvad vi selv har behov formangel på selvrespekt. Hvorfor er det svært at sætte grænser? Hvor nemt eller svært det er at sætte grænser er relations- og situationsbestemt. De fleste af os har svært ved at sætte grænser i én sammenhæng og nemmere ved det i en anden. Måske har du fx nemt ved at sætte grænser på dit arbejde men svært ved det overfor venner eller familie. Det interessante er, at utrygge relationer, hvor det er svært at sætte grænser, er præcis der, hvor det er vigtigst. Venner, kolleger eller familiemedlemmer,
10/4/202141 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Mindeepisode: Nanna Agerlin om talenter og det meningsfulde arbejdsliv

9/27/20211 hour, 19 minutes
Episode Artwork

Overvældet over din to do-liste? 5 trin, der giver dig overblik og ro

I går blev jeg officielt overvældet af min to-do-liste! Kender du mon også det? En to-do-liste kan skabe overblik, men den kan også stresse, når det føles som om, den eksploderer med ting og sager, man ikke føler, man har tid eller energi til. Jeg blev nødt til at stoppe op og bruge lidt tid på at komme tilbage til en følelse af at kunne være til stede her og nu og til at kunne overskue og prioritere i de ting, jeg synes, jeg skal nå. Jeg gik fra at have en uoverskuelig to do-liste over mine private gøremål denne uge til at føle, jeg kunne trække vejret igen. Se billedet længere nede for at få et indtryk af det "landskab", der i første omgang mødte mig i min notesbog. Og læs med nedenunder eller lyt til podcasten her. Husk også at tjekke denne populære 3 timers onlineworkshop ud: Stressfri planlægning med bullet journal-metoden 2 fælder, der kan gøre dine to do-lister uendeligt lange To do-lister falder ikke ned fra himlen – vi laver dem selv, og formålet med dem er at hjælpe os til at skabe mere overblik. Men der er et par fælder, vi kan falde i, der kan betyde, at vores liv bliver én lang to do-liste, og at vi glemmer at leve og være til stede her og nu. Den første fælde er, at vi bilder os selv ind, at travlhed er lig med effektivitet. Vi tror, at jo mere, vi gør, des mere når vi. Men travlhed skaber travlhed, og stress kan gøre, at vi mister overblikket og evnen til at prioritere. Vi kan ende i en situation, hvor vi konstant har travlt med ting, der til syvende og sidst ikke er vigtige, og som måske ligefrem undergraver vores trivsel, og hvor vi gerne vil hen i vores liv. I mit eget liv har jeg oplevet, at når jeg får travlt, har jeg en tendens til ukritisk at begynde at planlægge endnu flere gøremål i stedet for at stoppe op. Den anden fælde er, at vi baserer vores værd på præstationer. Ubevidst føler mange af os, at vi er mere værd, hvis vi har travlt og gør en helt masse. Der er status i at præstere, have travlt og nå en hel masse. Vi føler os måske vigtige, fordi nogen eller noget, gør krav på vores tid og ressourcer. Vi kan også have det sådan, at vi ikke formår eller fortjener at slappe af, før hele to do-listen er tjekket af. Hvilket i sagens natur aldrig kommer til at ske 5 skridt, der tager dig fra stress til overblik og ro Som sagt så endte jeg selv i en situation for nylig, hvor jeg følte mig overvældet ved synet af alle mine private to do's. Jeg deler altid min to do-liste op i en arbejdsmæssig del og en privat del, og lige nu er der utrolig mange ting, min mand og jeg skal tage os af – især omkring ét af vores børn. Da jeg kastede et blik på den, blev jeg lettere svimmel, hvilket er et sikkert tegn på, at jeg skal stoppe op. Som sagt så gjort og her fortæller jeg, hvad jeg gjorde for at danne mig overblik og slippe følelsen af at være overvældet. Det virkede, og selvom jeg på ingen måde er helt i mål, så er jeg godt på vej til både at forkorte listen og prioritere de vigtigste ting og få taget stilling til dem én efter én. Jeg har alle mine gøremål, lister, projekter, idéer, noter og alt andet i min bullet journal. Det fungerer som regel rigtigt godt, men ingen systemer er skudsikre, og nogle gange er der bare behov for lige at tage et skridt tilbage og se to do-listen i et lidt større perspektiv. 1. Stop op Første skridt er at stoppe op og lægge to do-listen fra dig. Når vi bliver overvældede af den, er vi optagede af diverse gøremål i fremtiden og er ikke længere nærværende. Så kig op, gå en tur eller gør noget, der åbner dine sanser og gør dig mere nærværende. Måske er det bare et par minutter, der skal til, men hvis du er meget overvældet, kan det være, du skal lade to do-listen ligge i flere timer eller dage. Det handler om at minde dig selv om, at du ikke kan handle dig til ro og overblik. Det kommer til gengæld, når du tør stoppe op. Den kinesiske filosof Lao Tzu minder os om, at klarhed kommer, når vi tør vente tålmodigt og i stilhed,
9/20/202135 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Matilde Gunge om overspisning, vægttab og madskam + 3 tips der giver dig et sundere forhold til mad

Jeg kender ikke ret mange kvinder, der ikke har et problematisk forhold til enten mad, deres krop eller begge dele. Det kan der være mange årsager til, men én ting er sikkert. De helt forskruede kropsidealer og fokus på sundhed for at passe ind i en skabelon frem for ægte indre sundhed for at drage omsorg for os selv, hjælper ikke ligefrem. I dag har jeg inviteret en gæst i studiet for at tale om overspisning, når det bliver et problem. Overspisning kan føre til overvægt, men det kan også fastholde os i en ond cirkel af skam, der blot fører til endnu mere overspisning.Jeg blev selv meget inspireret af samtalen. Matilde er ærlig omkring sin egen historie, og det gav mig meget at lytte til den. Jeg blev også mere bevidst om, hvorfor jeg nogle gange har en tendens til at spise en hel del og hvorfor de idéer, jeg har om sundhed måske ikke altid er lige sundhedsfremmende. Mød Matilde Gunge – coach med speciale i overspisning og vaner Matilde Gunge er Vane- og Overspisningscoach og har en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring. Hun har bl.a. videreuddannet sig med kurser indenfor den psykologiske retning Acceptance and Commitment Therapy (ACT), som jeg også selv arbejder ud fra. Matilde har privat praksis, hvor hun hjælper kvinder, der kæmper med overspisning og madskam. Hun hjælper dem til at opnå madro og et fleksibelt forhold til mad og krop og til at håndtere følelser med noget andet end mad. Matilde har bla. online gruppeforløb og er fast underviser på Vanecoach-uddannelsen i Aarhus og København. Du kan finde Matilde på hendes hjemmeside samt i hendes gratis Facebookgruppe Slip madskam og stop overspisning. Og hop så ned og lyt til episoden herunder, hvor vi kommer ind på følgende: Matildes egen historie inkl. stress, og hvorfor hun blev selvstændig med speciale i overspisningHvad madskam er, og hvorfor det kan holde dig fast i overvægtHvorfor vi ikke overspiser i broccoli, og hvorfor nogle skal eksponeres for vingummierHvorfor Matilde ikke er så optaget af diagnoser, og hvad overspisning egentligt erForskellen på restriktiv og følelsesmæssig spisningHvorfor for mange regler omkring mad kan blive et stort problem for din sundhedForskellige grunde til at vi overspiser3 gode råd til at få et sundere forhold til mad og opnå et vægttab, hvis det er dit mål. Du kan finde mere om Matilde Gunge her: InstagramMatildes hjemmesideOnline gruppeforløbFacebookgruppe 'Slip madskam og stop overspisning'. (Gruppen er kun for kvinder - og det er en lukket gruppe, så ingen andre end gruppemedlemerne kan se, du er medlem eller hvis du slår noget op i gruppen.) Hvis du kunne lide dette indlæg, så tjek også følgende ud: Kostråd, ægte sundhed og hvordan jeg opnåede et varigt vægttabOm skønhed, hvad der ikke virker, når det kommer til vægttabSådan dropper du din perfektionismeSimon Krohn – om rød peber til morgenmad og om at finde ind i livet gennem yoga
9/14/20211 hour, 15 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Hyperaktive Helle, Pleasende Pernille og 4 andre almindelige stresstyper

Nu er jeg egentligt ikke så meget for at opdele mennesker i "typer". Og desuden rammes du ikke kun af stress på grund af din personlighed men på grund af mange andre ting, som samlet set bliver til en overbelastning. Når det så er sagt, så har mine års erfaring med stress lært mig, at der som regel er én primær blokering – eller udfordring om du vil – som er vigtig at begynde med. Det er som om, at når vi får identificeret den vigtigste blokering og begynder at arbejde med netop den, så fungerer det som en dominobrik, der pludseligt baner vejen for store forandringer på kort tid. En dominoeffekt på den gode måde! I dette indlæg (og podcasten, du kan lytte til herunder) fortæller jeg om 6 typiske stresstyper. Mon ikke, du kan kende dig selv i én af dem? (Jeg kan afsløre, at jeg kan genkende mig selv i dem alle – men især Hyperaktive Helle og Vrede Viola). OBS: Bær over med dig selv, når du læser videre. Selv med dine mest problematiske og frustrerende sider – også dem, du skammer dig over. Jeg håber, du kan trække på smilebåndet over dine uheldige tendenser, som ofte er en styrke, men som også nogle gange bringer dig i seriøse problemer. Og lige i ligestillingens navn… Jeg bruger kvindenavne, men det kunne lige så godt være mænd. #1 Hyperaktive Helle Helle er altid i gang og er god til at få ting til at ske. Arbejdsmæssigt og privat. Hun er en stjerne, når det kommer til at planlægge, organisere og udføre nærmest enhver tænkelig opgave. Hun keder sig aldrig, og det vil også sige, at selvom Helle er sygemeldt med stress, så er hun konstant aktiv. Hvis ikke på det ydre plan, så på de indre planer med at tænke og bekymre sig. Der, hvor Helle kommer til kort, er, når hun bare skal være til. Når der ikke skal gøres men væres. Det er ufatteligt svært for Helle (selvom hun selvfølgelig har læst alt om mindfulness og forskningen bag og har diverse apps). Hun bruger ubevidst konstant aktivitet til at komme væk fra at være. Hvis hun slapper af, er det som regel i max. 2 minutter. Helles første skridt ud af stress Helle kan bruge sit drive til at lære at være. Hun skal simpelthen lære at give slip. Lave absolut ingenting – ikke engang tænke. Og det er bedst for Helle at geare gradvist ned. Ellers bliver springet for stort. Fx gå i stedet for at løbe. Lave hyggelige og afslappende ting i stedet for arbejde. Gøre ting langsomt. Når uroen og trangen til at gøre en helt masse så dukker op (og det gør den), så skal Helle undersøge, hvad der driver den konstante aktivitet. Det vil typisk være frygt eller en anden følelse. Eller slet og ret at hun har for vane at køre i et konstant højt gear. Når hun først får øje på den underliggende årsag, vil hun gradvis kunne give mere og mere slip og lade nervesystemet finde ro.  Helle vil opleve det som intet mindre end revolutionerende, når hun giver slip og falder ind i væren i flere timer, dage eller endda uger. Det er som balsam for sjælen og vil give hende et hårdt tiltrængt hvil. #2 Selvkritiske Sidsel Sidsel er god til mange ting, men det synes hun ikke selv. Hvis hun er den næstbedste, er det bare ikke godt nok. Og hvis hun er den allerbedste, så føler hun, at folk nok snart gennemskuer hende. Sidsel er ikke nødvendigvis bevidst om, hvor hård hun er ved sig selv. Hun ser tårnhøje krav til sig selv som en helt rimelig standard. Sidsel er den ultimative fejlfinder – ikke mindst når det kommer til hende selv. Det er ikke specielt sjovt at få så hård kritik, som Sidsel konstant får af sig selv. Det er mildest talt udmattende og nedbrydende, og hun kan heller ikke tage imod rosende ord fra andre. De mangler jo bare kritisk sans, hvis du spørger Sidsel. Sidsels første skridt ud af stress Sidsel kan bruge sin kritiske sans til at se, at den indre kritiker ikke taler sandt. Når hun får øjnene op for, hvordan hun behandler sig selv, så bliver det nemmere at begynde at ændre den indre dialog. Sidsel skal beslutte sig fuldt og fast for at begynde at...
9/7/202131 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Hvis din krop siger nej, så stop op. Hvis dit sind siger nej, så fortsæt.

Gid der fandtes en enkel formel, vi alle kunne bruge, når vi oplevede stress. Én der ville guide os sikkert gennem de stressede farvande, så vi altid vidste, hvad vi skulle gøre. Det gør der desværre ikke. Ikke én rejse er ens, og stress er et vidt begreb. Men der findes heldigvis nogle principper, vi kan holde os til, som, jeg har erfaring med, kan guide os på rette vej, og her vil jeg lære dig ét af dem. Det handler om, hvordan du tolker signaler fra krop og sind på stress, angst og hvad det ellers kan være, der får dig til at blive i tvivl om, om det er et signal, der betyder STOP, eller måske bare er noget, du skal ignorere. Princippet her hjælper dig med andre ord med at afgøre, om du skal stoppe op, eller om du skal udfordre dig selv og blive ved eller springe ud i noget, selvom det vækker diverse reaktioner. Læs mere om dette princip længere nede i indlægget eller lyt til det i en podcastversion her: Når din krop siger nej vs. når dit sind siger nej Jeg møder mange mennesker med både stress, angst og depression, og det kan være forvirrende at finde ud af, hvad man skal gøre, hvis man er ramt af stress. På den ene side skal man passe på ikke at udfordre sig selv for meget, men på den anden side mærker man også frygt eller angst, og nogle gange har man brug for at gøre noget på trods af modstand. Eller også mærker man tegn på depression, der måske kalder på noget helt tredje. Jeg har skrevet en guide til forskelle og ligheder mellem stress og angst samt en guide til stress og depression. Men her gør jeg det meget enkelt. Glem alt om diagnoser og fokusér på her og nu, og du vil altid kunne mærke, hvad du har behov for i øjeblikket. Og hvordan mærker du det? Jeg vil anbefale, at du lytter til din krops umiddelbare reaktion, når du overvejer at gøre noget. Hvis din krop umiddelbart siger ja – hvis du umiddelbart har lyst, så er der sandsynligvis grønt lys. Som regel kan vi tydeligt mærke, hvad vi kan og vil med det samme – hvis vi altså lytter og mærker efter. Vi har en tendens til at blive forvirrede, fordi sindet efter få sekunder eller endda millisekunder begynder at diske op med frygtbaserede tanker og grunde til, at vi ikke kan eller vil. Eller at vi skal og bør, selvom vi kan mærke, at vi ikke har lyst eller kan overkomme det. Hvis din krop umiddelbart siger nej, fordi du er træt eller bare kan mærke, at det ikke er det rigtige, så er der sandsynligvis rødt lys. Ofte har vi idéer om, hvad vi kan, skal, vil og bør, og vi glemmer at lytte til kroppen, som altid ved bedst. Så det grundlæggende princip er altså at mærke efter: er det min krop, eller er det mit sind, der siger nej? Hvis det er din krop, der siger nej, så stop op. Hvis det er dit sind, der siger nej, så overvej, om det kan ignoreres. Men hvad hvis jeg ikke kan mærke, hvad min krop siger? Mange fortæller mig, at de ikke kan mærke, hvad deres krop siger. Derfor er kropsbevidsthed og et godt forhold til kroppen også noget af det første, vi arbejder målrettet med i mit stressforløb. Der er nemlig ofte behov for, at vi lærer at mærke, hvad kroppen rent faktisk prøver at fortælle os. Når det så er sagt, så har jeg haft utallige klienter og deltagere på mine forløb, der helt bestemt har ment, at de ikke anede, hvad de skulle, eller hvad kroppen sagde. Og når vi kigger lidt nærmere på det, så viser det sig, at det er fordi, de ikke lytter. Fordi det klare svar, de får fra kroppen ikke harmonerer med de idéer, overbevisninger og planer, de har. Så overvej lige, om du i virkeligheden godt kan mærke, hvad din krop siger, men om det bare er dig, der synes, det er svært at have tillid til de svar, som kroppen giver dig. Hvad hvis min krop altid siger nej? En anden ting, der kan være vigtig at lægge mærke til, er, om din krop altid siger nej. Hvis den gør det, så kan det være, at du har brug for at stoppe op helt og aldeles. Og at der er en god grund til, at din krop siger nej til mange ting.
8/30/202119 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Interview med Birgitte om stressygemelding, skam og hvad der hjalp hende tilbage til sig selv

Her kan du høre et interview med Depressionsforeningen, som jeg sagde ja tak til at deltage i tidligere på året. Jeg er stolt af, at værterne på Depressionsforeningens podcast Lyden af et Sundt Sind kalder min podcast for "rasende populær og rasende god". Men det er deres podcast nu også! Jeg havde egentligt forestillet mig, at det mest var noget med, at jeg skulle stille op som ekspert i stress, angst og depression, men det viste sig, at de var meget interesserede i min personlige historie. Hvilken jo til syvende og sidst også er det, der har gjort mig til en bedre psykolog og har givet mig en dyb viden på området, så det gav god mening. Lyt til episoden, hvor vi kommer ind på følgende: Det øjeblik jeg ikke kunne fortsætte men ramte stressmuren, og hvorfor det var fyldt med skam og selvbebrejdelserAt angst og depression ofte følger med alvorlig stressHvorfor jeg blev psykologHvorfor travlhed ikke må være en standardindstilling, og hvorfor jeg når mere, når jeg tager den med roStress som noget der ikke er en sygdom men mere et tegn på ubalance og et signal om, at vi skal kultivere mere ro og styrke i krop og sindHvem "Depressive Dorte" er, og hvad du kan bruge hende tilAt vi kan dyrke motion for at komme væk fra os selv, og hvordan du skal bevæge dig i stedetOg meget andet godt... Hvis du blev inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud: Sygemeldt med stress? En miniguideStress og depression – en guide til hvad du selv kan gøreMotion mod stress og andre do’s and don’ts10 livliner til dig, der har brug for håb
8/23/202139 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Svært ved at sove? Få en søvnskilsmisse + 3 andre alternative søvnråd

Har du haft svært ved at sove på det seneste? Du er ikke den eneste. Studier viser, at mennesker over hele verden har haft øgede søvnproblemer under pandemien. Og når vi først er kommet ind i en ond cirkel med søvnproblemer, så kan det være svært at ændre igen. Derfor dette indlæg, som forhåbentligt kan give dig brugbare råd, hvis du har svært ved at sove. Der findes jo mange gode råd mod søvnløshed, men her vil jeg gerne give dig alternative råd, som du måske ikke har hørt om før. I dette indlæg (som du også kan lytte til som podcastepisode) giver jeg dig vigtig viden om søvn, der forhåbentligt kan berolige dig, hvis du bekymrer dig om din manglende søvn. Og så giver jeg dig 4 alternative tips til at bryde en ond cirkel med dårlig søvn – inkl. begrebet søvnskilsmisse! Læs eller lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på: De seriøse søvnproblemer, jeg havde pga. angst, da jeg var helt ungDa jeg lærte om begrebet søvnskilmisse, og hvorfor det gav mig bedre samvittighed på stedetHvorfor du ikke skal være bekymret for dit helbred, selvom du sover dårligt i en periodeHvad kernesøvn er for nogetHvor meget almindelige voksne menneskers søvnbehov svinger (det er meget!)Hvornår det kan være en god idé at sove om dagen som stressramt, selvom du ikke kan sove om nattenHvad du stiller op med angst i forbindelse med søvn4 alternative søvnråd inkl. søvnrestriktion, socialt jetlag og andet Søvnproblemer er næsten altid et symptom på et andet problem Jeg skal være den første til at understrege, at god og tilstrækkelig søvn er utrolig vigtig. Det, jeg skriver her, skal ikke forstås som en invitation til at nedprioritere en god søvn. Min erfaring er, at når der er søvnproblemer, så er der en ubalance. Derudover er søvnproblemer også meget sjældent det primære problem men nærmere et symptom på et andet. Min erfaring er blevet, at det godt kan betale sig at overveje, hvilket problem søvnproblemerne er udtryk for og så arbejde videre med det problem, mens man mere eller mindre lader søvnproblemet ligge. Men på den anden side kan vi nogle gange forbedre vores søvn med relativt enkle ændringer, og en forbedret søvn vil til gengæld gøre os bedre i stand til at løse problemer. Svært ved at sove? Det er måske ikke så stort et problem, som du frygter Derudover er det også sådan, at den allervigtigste del af din søvn er den såkaldte kernesøvn. Din kernesøvn er den søvn, du får de første ca. 5 timer af natten. Her får du det meste af den dybe søvn og store mængder af den REM-søvn, som du har brug for. Igen – det skal på ingen måde forstås som et budskab om, at du kan nøjes med 5 timers søvn om natten i længden. Det er faktisk meget forskelligt, hvad en voksen har brug for, og normalvinduet spænder helt fra 6 til 10 timers søvn, og langt de fleste har brug for mellem 7-9 timers søvn. Men for lidt søvn – så længe du får din kernesøvn – vil primært påvirke dig psykologisk bl.a. ved en oplevelse af at være træt og irritabel og kan også føre til alvorlige fysiske helbredsproblemer. 4 alternative tips til dig, der har svært ved at sove For nylig var jeg på specialistkursus i Dansk Psykolog Forening i behandling af forskellige typer af søvnproblemer med kognitiv adfærdsterapi. Jeg fik opdateret min viden og søvn er et vigtigt emne i mit online stressforløb. Nedenstående er ikke en gengivelse af en struktureret tilgang til søvnproblemer men et udpluk af interessante og brugbare råd, som, min erfaring har lært mig, kan bryde en ond cirkel med søvnløshed. 1: Få en søvnskilsmisse På ovennævnte kursus, sad jeg sammen med 16 andre psykologer, og det første vi gjorde var at tage en introduktionsrunde. I anledning af emnet skulle vi hver især fortælle, om vi selv havde haft søvnproblemer. Her var der hele 3 andre psykologer, der fortalte, at de havde gennemgået en "søvnskilsmisse" og sov meget bedre som resultat. Jeg havde ikke hørt det begreb før, og hvis du heller ikke har, så betyder det i al sin enkelhed,
8/16/202124 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Kostråd, ægte sundhed og hvordan jeg opnåede et varigt vægttab.

OBS: De råd, jeg kommer med her henvender sig til dig, der ikke en spiseforstyrrelse eller har tendens til at spise for restriktivt. Hvis du har en spiseforstyrrelse vil jeg anbefale dig at opsøge hjælp hos en erfaren ekspert. Jeg har egentligt ikke lyst til at lave en podcast om hverken kostråd eller vægttab, for jeg synes, der er et overdrevet fokus på vægt i vores samfund. Ellers rettere sagt - at vi taler om det på den helt forkerte måde, for ingen tvivl om, at både sund kost og vægttab er noget, der er vigtigt at tale om, og det er emner, jeg er optaget af både som psykolog og i mit eget liv. Men nu gør jeg det så alligevel!. Fordi jeg - efter 8 års forsøg - har tabt mig en del, og jeg tænkte, at I derude, der også gerne vil have en mere optimal vægt, måske kan bruge mine erfaringer til noget. Kostråd er på en måde overfladiske, og alligevel giver jeg dig ét her... Min erfaring er, at langt de fleste mennesker, der ønsker at tabe sig udmærket ved, hvordan de skal spise for at leve sundt. Derfor tror jeg heller ikke, at sundhed og vægttab handler om at få mere information eller flere kostråd. Min egen rejse har dog været en blanding af at måtte ændre mit forhold til mig selv og kigge grundigt på min motivation for at ville tabe mig - det var til en begyndelse selvhad forklædt som sundhedstiltag - og så helt konkrete kostråd. Derfor får du også her begge dele. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor mit fokus på vægt før gjorde, at jeg fik det dårligt med mig selv og spiste mere usundtHvorfor jeg vejede for meget, selvom jeg spiste sundt og var i rimeligt god formHvorfor jeg har modstand mod at tale om vægt, men hvorfor det alligevel var vigtigt for mig (selvom jeg ikke vejede mere end 10-15 kg for meget)Hvad min bekendte sagde til mig om min vægt, som jeg i første omgang blev fortørnet overHvorfor alder gør en forskel for min motivation til vægttabAt du skal spise sundt ud af omsorg for din krop - ikke fordi du hader denHvordan jeg sluttede fred med min krop - ikke bare i teorien men oprigtigtDet vigtige konkrete kostråd, jeg har fulgt, som er den primære årsag til mit vægttabMine samlede kostguide og samtlige kostabefalinger (som tager et minut at gennemgå Hvad jeg præcis spiser især ved dagens vigtigste måltidHvorfor sund kost er en genvej til bedre psykologisk trivselDen sætning, jeg gerne vil have, du husker frem for alt Links til de ting, som jeg nævner i episoden: Selvkultivering – en enkel vej til holdbar sundhed og lykkeOm skønhed, hvad der ikke virker, når det kommer til vægttab og hvad jeg har tænkt mig at gøre i stedetInstagram Hvis du kunne lide episoden, så tjek også disse ud: Sådan forvandler du paralyserende skam til selvomsorg og handlingskraftFøler du dig værdiløs? Den vigtigste vej til indre accept og glæde5 minutters evidensbaseret øvelse, som hjælper dig med at håndtere livet, når det er svært
8/9/202120 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Velkommen til podcasten Psykologen i Øret

Her kan du høre en kort introduktion til min podcast "Psykologen i Øret". Tjek den ud, kig dig omkring på hjemmesiden og surf evt. rundt i kategorierne, og find et emne, der passer til, hvor du er lige nu i dit liv. Eller hør hele podcasten fra den ene ende til den anden! Lidt om podcasten Psykologen i Øret Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg selv skulle have en podcast. For nogle år siden begyndte jeg selv at lytte til podcast, og jeg elsker mediet. Jeg synes, der er et stort nærvær i radio og podcast, som man ikke helt får på video og tekst. I 2016 begyndte jeg at skrive et ugentligt blogindlæg og sende ud til dem, der følger med på mit ugentlige nyhedsbrev Tirsdagsmailen. Målet var at give folk derude gratis og brugbare værktøjer til at håndtere svære ting i livet og få mere af alt det gode – glæde, ro og sundhed. Efter et års tid begyndte folk at efterspørge mine blogindlæg "på lyd". Jeg skrev især om stress og af gode grunde kan mennesker, der er hårdt ramt af stress ikke altid overskue at læse lange blogindlæg. Det blev startskuddet til min podcast Psykologen i Øret. Og jeg havde forestillet mig en enkelt sæson. Den blev til to, og Psykologen i Øret blev til min meget store overraskelse hurtigt én af landets mest populære podcasts. Siden da er det blevet en helt fast ting, at jeg sender en podcastepisode ud i æteren en gang om ugen (på nær i skoleferier, hvor jeg holder ferie med min familie). Jeg tager alle mulige emner op, og meget af det relaterer sig til stress og angst men egentligt mest bare til "almindelige mennesker med almindelige problemer". Jeg får tit at vide, at folk sætter pris på min ærlighed og måde at inddrage min egen personlige erfaring i min formidling. Jeg tror, det vækker en tillid og gør, at der bliver lyttet en ekstra gang, fordi jeg selv ved, hvad det vil sige at kæmpe og have det svært. Og har droppet idéen om at virke perfekt udadtil, for det er der jo alligevel ingen, der er Lidt om psykologen bag Psykologen i Øret Du kan læse mere om mig her men her lige kort om psykologen bag podcasten. Jeg hedder Birgitte Sølvstein, og jeg er autoriseret psykolog og uddannet fra Københavns Universitet i 2008. Jeg tog desuden en del af min uddannelse i Canada på University of Britisk Columbia (UBC) i Vancouver. Et udlandsophold var en kæmpe gave og gjorde mit syn på psykologien bredere og dybere. UBC er et universitet med studerende fra hele verden, og jeg har altid elsket en international atmosfære. De første år af mit arbejdsliv arbejdede jeg både i et par offentlige og private stillinger på beskæftigelsesområdet. Jeg udredte, vejledte og underviste en bred gruppe af borgere, der typisk var sygemeldt eller på kanten af arbejdsmarkedet. Senere blev jeg selvstændig og var konsulent, havde samtaler og varetog almindelige psykologopgaver. I 2016 besluttede jeg mig for at skabe et onlinebaseret forløb for stressramte (før onlineforløb var særligt udbredt). Det blev en succes, og i skrivende stund har mere end 700 deltaget i forløbet. Du kan læse mere om mit nyeste onlinebaseret stressforløb "RO" her. Siden har jeg også skabt onlineforløbet Selvhjælp til Angst, som mere end 800 har gennemgået, og over årene har jeg brugt mere og mere tid på den del af mit arbejde og på at skabe selvhjælpsforløb i verdensklasse. Jeg udtaler mig desuden løbende i forskellige medier om diverse emner, og det kan du læse om her. Privat er jeg gift med Poul, og vi har to børn på 8 og 12 år. I 2019 tog vi springet efter næsten 20 år i hovedstaden og flyttede til Skørping, der ligger i udkanten af Rold Skov syd for Aalborg. Jeg ville gerne tættere på familien i Jylland og på naturen, og vi elsker at bo i byen i skoven.
8/2/20218 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Vaccineangst – trin for trin guide fra før du tager afsted til efter, du er kommet hjem

Da jeg satte mig i bilen for at køre hen for at blive vaccineret, havde jeg egentligt slet ikke tænkt mig at skrive noget om vaccine eller vaccineangst. På det seneste har flere dog delt tvivl og frygt omkring vaccinen med mig både privat og som psykolog. Efter selv at være blevet vaccineret (efter mange overvejelser) gik det op for mig, at nogen derude måske kunne bruge mine overvejelser til noget og ikke mindst gode råd til at håndtere vaccineangst før, under og efter vaccinen. Skal - skal ikke. Om vaccineangst og sund vaccinefornuft Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg i første omgang ikke tænkt mig at lade mig vaccinere. Og det følte jeg, at jeg havde et par ret gode grunde til. For det første er jeg ikke er vild med tanken om en ny vaccine, der ikke har været gennemtestet i mange år. Der er jo ingen tvivl om, at vi kommer til at lære noget om vaccinens effekt på sigt, som vi ikke ved nu, og måske har den også negative effekter. Jeg er generelt skeptisk omkring medicin og tager dårligt nok Panodil og helst ikke antibiotika og lignende, og jeg har stor tiltro til kroppens egne selvhelende mekanismer og mere naturlige midler og knap så meget til kunstigt fremstillet medicin. Derudover er jeg ikke ukritisk omkring vacciner i det hele taget. Jeg har set vaccinationskader på tæt hold og ved, at vacciner ikke er entydigt gavnlige. Og så er det lige min angst for nåle. Jeg har (som mange andre) angst for nåle. Det er ikke en bevidst frygt men en kropslig reaktion. Mange har det sådan, og for mig er det forbundet med nervøsitet, svimmelhed og nogle gange en følelse af at være tæt på at besvime. Jeg har som mange andre angst for nåle . Det er ikke en bevidst frygt men en kropslig reaktion. Derudover har jeg de senere år fået det sådan, at jeg kan få det fysisk dårligt, når nogen nævner noget hospitalsrelateret for slet ikke at tale om selv at møde op på hospitalet eller steder, der minder om. Efter mange og voldsomme oplevelser på hospitalet med mit ene barn, som har en kronisk sygdom, har hele mit nervesystem besluttet sig for, at alt, hvad der minder om læger, er livstruende. Testning kan bl.a. vække den angst, og jeg vidste, det ville være en kamp overhovedet at møde op til en vaccine. Når jeg så alligevel besluttede mig for at blive vaccineret, så var det, fordi jeg besluttede mig for, at min frygt ikke skulle afgøre mit valg. Jeg vidste, det ville være en kamp overhovedet at møde op til en vaccine pga. angst. Er man naiv, hvis man lader sig vaccinere, eller er man naiv, hvis man ikke gør? Der er ingen tvivl om, at der findes mange modstridende informationer om vaccinen. Hvilke skal man tage for gode varer, og hvilke skal man ignorere? Jeg er af natur en grundig researcher. Jeg er universitetsuddannet og god til at finde viden af høj kvalitet, inddrage forskellige perspektiver og reflektere kritisk over forskning. Derudover er min tilgang også, at jeg tager alt med i mine overvejelser – ikke kun officielle kilder. Offentlige myndigheder kan være gode som vejledende kilder, men de er ofte årtier bagud, når det gælder fx sundhedsmæssige anbefalinger. Simplethen fordi det tager lang tid at få verificeret om noget, vi tror, virker, nu også virker. Og fordi ikke alt, der virker kan vejes og måles efter de standarder, som offentlige myndigheder bruger. Jeg er heller ikke naiv, når det kommer til medicinalindustriens økonomiske interesser og måder at markedsføre produkter på. Min skepsis stammer især fra min viden om antidepressive midler og anden psykofarmaka med tvivlsomme effekter og endnu mere tvivlsomme standarder, når det kommer til solid og uafhængig forskning. Jeg er en grundig og god researcher. Har jeg brugt timer, dage og uger på at researche virkninger og bivirkninger af Coronavaccinerne? Nej, det har jeg overhovedet ikke. Dernæst har jeg været nødt til at lære mig selv at researche på medicin og behandling på grund af mit barn med en kronisk sygdom.
6/29/202129 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Imran Rashid om mærkbarhed og om hvordan du undgår at gå glip af selve livet

I dagens podcastepisode har jeg taget en snak med læge Imran Rashid om hans nye bog "Mærkbarhed. Hvordan vi mistede følingen med livet – og hvordan vi finder den igen". Jeg synes, at det er en fantastisk og interessant bog, der sætter ord på vigtige ting, som kan være svært at sætte ord på. Men det gør Imran i denne nye bog. Imran Rashid er speciallæge i almenmedicin. Derudover er han iværksætter, forfatter og foredragsholder, og så har han tidligere kæmpet på det danske seniorlandshold i Taekwondo. Imran Rashid udgav i 2017 bogen SLUK, som i april 2019 er blevet fulgt op af bogen OFFLINE, som både er udgivet i Danmark og internationalt. I 2021 har han udgivet bogen Mærkbarhed, som er skrevet på baggrund af hans samtaler med klienter under Corona-krisen, og som viser os vejen til et bedre liv - et mere mærkbart liv. Mærkbarhed - et ord vi kommer til at bruge "Mærkbarhed" er et ord, som jeg tror, at vi vil høre meget mere til i fremtiden. Det handler bl.a. om at være opmærksom på nuet og de små øjeblikke af liv, som ellers glider ud af hænderne på os. Dét at være i nuet er svært for mange af os at praktisere, men Imran omfavner emnet, og hvordan man gør i praksis på en helt særlig og relevant måde. Lyt med til samtalen herunder, hvor vi bl.a. kommer ind på følgende: Hvad mærkbarhed og målbarhed er for noget, og hvorfor målbarhed kan ødelægge vores trivselHvordan Imran så patienter under Coronakrisen, der bogstaveligt talt var visnet pga. isolation og manglende mærkbarhedAt vi skal kunne mærke, at vi er en del af fællesskaber og ikke bare tro, vi er det (og hvorfor sociale medier svarer til at erstatte mad med tyggegummi)At vi ikke kan løse følelsemæssige problemer med intellektet, og hvad det betyder for fx at trøste børnImrans mærkbare øjeblik, da han sad begravet i arbejdet med bogenAt mærkbarhed ikke kun handler om at mærke det positiveParadokset i, at vi er et af verdens lykkeligste lande men samtidig mistrives voldsomt på indersidenHvordan økonomiske interesser stjæler din evne til at være til stede i dit eget livHelt konkrete måder, som Imran anbefaler, at du kan øge din mærkbarhed med hver dag Ting, som nævnes, i podcastepisoden: Imran Rashid i en tidligere podcastepisode om hvorfor du skal gå OFFLINEBøger af Imran RashidsImran Rashids podcast Lægens ordLæs mere om Imran og hans virksomhed herFind ham på Facebook, Instagram og Twitter Hvis du blevet inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud: Taknemmelighedsøvelsen "Værdsættelsesmarathon"Skærmfri ferieaktiviteter der stimulerer sanserne og skærper opmærksomhedsevnenBodyscan. Om kropsbevidsthed og om kroppen som vej ind til nuet
6/21/202153 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Livsvisdom fra lyttere – 25 sandheder om livet

For nylig lavede jeg podcastepisoden 10 ting, jeg ved, er sande. I den forbindelse skrev mange af jer tilbage enten på mail, på Facebook eller Instagram og fortalte om de ting, I har lært, er sandt her i livet. Det inspirererede mig så meget, at jeg fik lyst til at dele jeres budskaber her på podcasten. Jeg har samlet 25 sandheder om livet, som jeg i den grad kan skrive under på. Lyt med her og hør de 25 vigtige sandheder, dine medlyttere har delt. Blev du inspireret, så lyt også til: 10 ting, jeg ved, er sandeUd med tjeklisten, ind med skræklistenHar du en svær dag? Denne radikale variant af taknemmelighed kan ændre alt
6/14/20217 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Sådan finder du en livspartner og bevarer kærligheden over tid

Hvordan finder man en partner at dele livet med? Hvordan øger man sandsynligheden for at finde den rigtige? Og hvad gør man så for at bevare og udvikle forholdet, når man først har fundet hinanden? Det må siges at være store spørgsmål, og i dagens episode har jeg inviteret min mand Poul Sølvstein i studiet til en ærlig snak om parforhold. Nærmere betegnet vores eget parforhold og især, hvordan vi mødte hinanden og udviklede vores indledende forhold til et mere varigt. Jeg er stolt og taknemmelig over at have en mand, der tør stille sig frem og lægge tanker og følelser på bordet i min podcast. Jeg har efterhånden vænnet mig til, at mange lytter til min podcast, men for de fleste mennesker er det sin sag at stille sig frem på den måde. Måske især for en mand. Og én af grundene, til at jeg er sammen med Poul, er netop hans åbenhed og villighed til at tale om... alt. Lyt med her, hvor du kan høre: Pouls Københavnerdialekt:)Hvordan vi mødte hinanden, og om det var kærlighed ved første blikVores forudgående erfaring med andre kæresterHvad vi gjorde eller lod være med at gøre for at øge chancen for at møde den rigtigeDen liste jeg skrev om min fremtidige mand, og hvornår det gik op for mig, at Poul passede til listen!Hvordan vi vidste, at vi havde mødt den store kærlighedHvad der skal til for at bevare og udvikle forholdet over tidOg længere nede kan du se giraffen med Coronahår inkl. Stjerneskud fra røgeriet i Hanstholm! Hvis du kunne lide denne episode, så lyt til de andre episoder, hvor min mand er med i studiet: Derfor holder vi ferie uden iPad og 9 andre tips til en sommerferie med ro og nærværFlyt 2.0. Om det bedste ved at være flyttet til Jylland og lidt om det, vi savner Eller disse episoder om parforhold og kærlighed: Mathias Stølen Due om parforhold, stress og kærlighedens mulighederFrej Prahl om den sunde vrede i familienAnette Due Madsen om at overleve og leve som mor og som par, når man får et sygt eller handicappet barn
5/31/202153 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

10 ting, jeg ved, er sande

Hvad ved vi egentligt er sandt, når det kommer til stykket? For nogle år siden var jeg igennem en svær periode med langvarig stress og angst. Det ændrede mit syn på mange ting inkl. mit fag psykologien. Jeg følte ikke længere, at jeg kunne stå og udtale mig om noget med sikkerhed, bare fordi det var gængs viden i psykologien. Jeg havde fået en større ydmyghed overfor, hvad det vil sige at kæmpe og have det svært. Dette medførte bla, at jeg skrev en kronik, som bl.a. omhandlede min egen angst, og den gav genlyd. På det tidspunkt var jeg ikke vandt til at skrive i det offentlige rum, og det var overvældende med al den opmærksomhed. Men jeg oplevede, hvordan andre psykologer var taknemmlige for netop det, jeg havde at sige, og det gav mig en fornemmelse af, at det også kan give andre end mig selv noget at være ærlig. Nu er der gået nogle år. Og der er stadig ret få ting, jeg føler, jeg med sikkerhed ved er sandt. I denne podcastepisode nævner jeg 10 af dem. Tjek desuden også dette opslag på Instagram, hvor jeg for nogle dage siden spurgte ud til, hvad I med sikkerhed ved er sandt. Der kom mange gode sandheder! Kærlighed overvinder alt.Dét, vi har modstand mod, har en tendens til at blive større og endnu mere problematisk, indtil vi giver slip på det.Ting går aldrig efter planen.Livet er et mysterie, der ikke findes nogen løsning på eller vejviser til.Vi har brug for hinanden.Mange af vores problemer opstår ikke pga. det, der sker i vores liv, men pga. vores indstilling til det.Jeg skal lade være med at dømme - det kunne lige så godt være mig.Lidelse og udfordringer er måske det eneste, der for alvor kan lære os noget.Din personlighed er ikke hele dig.Jo mere vi ved, des mere ved vi, at vi ikke ved. Links til ting der er nævnt i episoden: Kronik i Kristeligt DagbladHelbred Dit Liv af Louise L. HayThe Blue Zones af Dan Buettner Lyt herunder til andre podcastepisoder, som minder om: Taknemmelighed10 livliner til dig, der har brug for håbSelvkultivering – en enkel vej til holdbar sundhed og lykkeDigital sundhed – 10 bud Jeg håber, at du blev inspirereret.
5/25/202139 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Mai-Britt Guldin om sorg som en vigtig del af livet

Sorg er et emne, som vi måske umiddelbart forbinder med døden. Men efterhånden, som jeg selv har fået mere livserfaring, og jo flere mennesker jeg lærer at kende gennem mit arbejde og møder i min hverdag, des mere går det op for mig, at sorg handler om meget andet end det. Der findes mange forskellige former for sorg. Det kan være, at du har oplevet ufrivillig barnløshed, at du har et barn, der ikke er raskt, eller at du har haft sygdom tæt ind livet. Måske flytter dine børn snart hjemmefra. Måske har du mistet din virksomhed. Måske har du mistet din førlighed, din frihed eller en drøm... Vi kommer alle tid at møde sorg – det er vigtigt at have en god sorgevne Vi kommer alle til at møde sorg. Og det er gået op for mig, at vi har brug for at være gode til at sørge. Jeg kalder det din sorgevne. Det kan virke som en mærkelig ting at være god til. Men hvis vi skal leve videre med glæde og os selv i behold, når vi møder livets store sorger, så er det vigtigt at have netop den evne. Derfor har jeg inviteret én af landet absolut mest vidende og erfarne eksperter på sorgområdet i podcaststudiet; Mai-Britt Guldin. For et stykke tid siden spurgte jeg mine lyttere, hvilke spørgsmål I havde om sorg, og der kom mange forskellige og gode spørgsmål, som jeg stiller hende nogle af. Mai-Britt Guldin – ekspert i sorg og i livet Lige lidt om Mai-Britt: Mai-Britt Guldin er psykolog, specialist i psykoterapi og har arbejdet med mennesker med tab og sorg i mange år. Hun er både kliniker og forsker og har udgivet en række bøger. Hun er bl.a. forfatteren bag bogen "Tab og Sorg" og medforfatter til bogen "Giv Sorgen Ord". Jeg har selv læst en del af hendes bøger og kan på det varmeste anbefale dem. Mai-britt underviser også psykologer og andre faggrupper, og jeg havde selv fornøjelsen af at deltage på et af hendes specialistkurser for nogle år siden i sorg og krise hos voksne. Hun er en kæmpe kapacitet, som har både hjerne og hjerte på rette sted. Jeg er taknemmlig og glad for for, at hun ville være med her på podcasten, og jeg glæder mig til, at I alle skal møde hende. Lyt med i podcastepisoden herunder Lyt med herunder, hvor vi bl.a. kommer ind på følgende: Hvorfor Mai-Britt blev psykolog, og hvorfor hun endte med at arbejde med sorgDen nye sorgdiagnose – fordele og faldgruberSorgterapi – hvordan behandler man sorg, og skal sorg overhovedet behandles?Om sorgens faser og om det overhovedet er relevant at tale om faserHvordan sorg fysisk kan påvirke kroppen og medføre stress og fysisk sygdomOm forskellige former for sorg, som ikke nødvendigvis handler om dødenHvornår man skal opsøge professionel hjælpTosporsmodellen – det indre og ydre spor og enkle og konkrete råd til at komme videre med sorgenPosttraumatisk vækst og hvad Mai-Britt selv har lært ved at arbejde med sorg. Links: Mai-Britt Guldin Aarhus UniversitetBøger af Mai-Britt Guldin Hvis du fandt dette emne spændende, så tjek også følgende ud: Sådan bearbejder du sorg med skriveterapiKunsten at acceptere det uacceptable. 4 ting du skal vide5 minutters evidensbaseret øvelse til at håndtere stress og livet når det er svært
5/17/202157 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Øget angst i sociale situationer efter nedlukningen? 4 gode råd

Vi glæder os alle til samfundet åbner op igen. Vi ser frem til at være mere sociale, gå til fester og spise på restaurant. Eller hvad? Nogle For nogle af os opstår der blandede følelser i forbindelse med genåbningen. Og mere angst. Hvis du oplever øget angst i sociale situationer efter nedlukningen, så er du ikke den eneste. Det er der mange, der gør, og det kan hurtigt ødelægge fornøjelsen ved noget, der ellers skulle være givende. Med den øgede sociale kontakt som genåbningen fører med sig, er der mange der vil mange opleve angst og ubehag i større eller mindre grad. Lyt med her, hvad end du har oplevet social angst før Corona eller bare kan mærke, at visse sociale situationer er mere udfordrende efter en periode, hvor vi har været mere hjemme end normalt. I podcastepisoden kommer jeg bl.a. ind på: Hvad social angst erHvorfor social isolation er opskriften på mere angstHvorfor mange oplever ubehag og nervøsitet nu, hvor vi igen må mødesEn historie fra min gamle (og sjove) studiekammerat Thorleif Gotved, da han igen skulle holde oplæg i den virkelige verdenHvad du ikke skal gøre i håb om at undgå angst og ubehagHvornår du skal lytte til stress, og hvornår du skal trodse angst4 gode råd, der kan mindske genåbningsangstMit minikursus i angst, der lærer dig at håndtere intens angst i alle situationer De 4 gode råd, der kan hjælpe dig med at mindste angst i forbindelse med genåbningen, er følgende: Hold dit generelle stressniveau nede – stress avler angst.Vær ærlig omkring din angst – tillad dig selv at have det, som du har detFjern fokus fra dig selv og giv andre en venlig opmærksomhedDrag omsorg for dig selv. Tjek også følgende ud, hvis du blev inspireret af denne podcastepisode: Få en god genåbning - 4 spørgsmål til bevidst gendeltagelse10 minutters meditation til angst og andre intense oplevelserSocial angst – hvad vi misforstår og dit første skridt ud af angstenCorona: sådan forvandler du angst til ro og handlekraftGUIDE: Sammenhængen mellem stress og angst (og hvorfor det er vigtigt at kunne skelne)
5/10/202129 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Få en god genåbning. 4 spørgsmål til bevidst gendeltagelse i samfundet

Bevidst gendeltagelse – et begreb, jeg vil dele med dig her. Jeg faldt over begrebet i en mail fra den inspirerende psykolog Hedy Schleifer. Jeg havde den kæmpe ære at tilbringe et par dage i hendes selskab sammen med min mand for et par år siden – du kan se hendes fænomenale Ted talk her: The Power of Connection.
5/3/202122 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Sådan forvandler du paralyserende skam til selvomsorg og handlingskraft

Hvis du kæmper med genstridige mønstre, der bare ikke vil ændre sig uanset, hvor meget du ønsker forandring. Hvis du har problemer i dine forhold til andre eller til dig selv, og hvis du ikke tør udleve dine drømme, så er der en meget stor sandsynlighed for, at skam spiller en rolle.
4/28/202142 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Sofatid – hvordan du kobler helt af

Jeg vil gerne have lov til at indføre et nyt ord i den danske ordbog: sofatid. I denne episode fortæller jeg om vigtigheden af sofatid og mere generelt, hvor vigtigt det er at lave ingenting og koble af rent mentalt. Og hvorfor det kan være sværere, end man lige skulle tro! Afslapning er ikke bare afslapning. Nogle gange kan det være godt at praktisere yoga, meditation eller noget andet, hvor vi målrettet afspænder og slapper af i krop og sind. Men der skal også være plads til at koble helt af. Det har jeg selv måttet sande, at jeg ikke er ret god til, og måske har du det på samme måde? Det kan være svært at slappe af, hvis du er vant til at være målrettet og effektiv og hele tiden gøre ting, som tjener et bestemt formål. Men fortvivl ej, for her får du inspiration til din egen afkobling og sofatid. Lyt til episoden, hvor jeg kommer ind på følgende: Hvordan jeg opdagede, at jeg havde brug for mere sofatidVores nye sofaAt afkobling er en individuel tingHvorfor afkoblende aktiviteter hurtigt kan udvikle sig til et ambitiøst projekt og derfor miste sin virkningEn liste over ting, jeg laver i min sofatid, når jeg kobler afHvilken lydbog jeg lytter til lige p.t. Præcis hvilken dosis Netflix der skal til, så min sofatid bliver god og ikke usund frakoblingHvordan afkobling kan hjælpe dig med at løse dine problemerEt underligt paradoks om, at vi har brug for at slappe mere af efter et år, hvor vi ikke har lavet så megetOg andet godt :) Links til det, der er nævnt i episoden: Arne og Carlos' hjemmeside4 nøgler til afslapning for stressramteMin instagram, hvor du kan dele, hvordan din bedste sofatid ser ud Hvis du blev inspireret af denne episode, så tjek også disse ud: AfslapningsresponsenYoga mod stressHar du også haft for travlt for længe? Brug åndedrættet som bro tilbage til ro og nærværHvordan naturen beroliger dig, vækker dine sanser og gør dig i bedre humør
4/20/202132 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Mette Bratlann om unge voksne, kvartvejskriser og første skridt til at komme godt igennem dem

Her kan du lytte til min samtale med psykolog og forfatter Mette Bratlann. Jeg læste Mettes bog Kvartvejskrise – om at finde vej ind i voksenlivet for et stykke tid siden, og den er fantastisk. Mette har hjertet med i sit arbejde, og det skinner igennem i bogen, som er usædvanligt velskrevet. Den kan anbefales, hvis du er ung voksen, men også hvis du bare er et menneske i krise eller er et sted i livet, hvor du ikke helt ved, hvordan du kommer videre. Og der havner vi alle før eller siden. Jeg ville ønske, at jeg havde læst Mettes bog, da jeg selv var ung voksen. Derfor vil jeg opfordre dig til at overveje, om du kender en ung (eller voksen), der kunne have glæde af den. Det vil være en gave med stor værdi, og case-eksemplerne alene er det hele værd, da de giver et nuanceret indblik i, hvad det egentligt vil sige at være menneske. Lige lidt mere om Mette Bratlann. Hun er psykolog og uddannet fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet med børn, unge og mennesker i krise i forskellige ansættelser og har siden 2016 været selvstændig. Kvartvejskrise er hendes første bog. Mette har har praksis i København, hvor hun også bor med sin mand og deres tilsammen 4 børn. Kender du det, når man møder et menneske, man ikke kender, men som man føler, man kunne tale med i en evighed. Sådan havde jeg det med Mette, og jeg håber, at den gode stemning og den fælles forståelse trænger igennem høretelefonerne eller højtalerne, der hvor du lytter med. Lyt med her, hvor vi kommer ind på: Mettes omvej til psykologfagetSelve processen med at skrive bogen, og hvorfor hun græd efter møde med forlagetHvorfor Mette netop skrev om emnet kvartvejskriseHvad en kvartvejskrise erHvilke usynlige udfordringer unge er oppe imod idagHvad problemet er, når unge får at vide, de skal mærke efter, hvad de vilSociale medier som én lang reklamekampagne for ydersiden af vores livHvad "fejbarlighedens fællesskaber" er for nogetHvorfor det har sine begrænsninger at gå til psykolog vs. at tale med andreHvad man gør i praksis for at finde vej gennem en kriseOg meget andet godt Links til de ting der nævnes i episoden: Kvartvejs – om at finde vej ind i voksenlivet af Mette BratlannMette Bratlanns hjemmeside Hvis du blev inspireret, så tjek også disse episoder og blogindlæg ud: Digital sundhed – 10 budMusikterapi for kriseramtePsykolog Stine Reintoft om gode råd til det udfordrende samarbejde og om at skrive bøgerAnne Agerbo om traumer og om, hvordan vi kan leve et liv som hele mennesker, selvom vi har det svært
4/12/202159 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Skriveøvelsen, der ændrede mit livs kurs (på den uromantiske men gode måde)

De af jer, der har fulgt min blog og podcast længe, ved, at jeg altid har været stor tilhænger af at skrive. Jeg bruger det til at finde ud af, hvordan jeg har det, og hvad jeg tænker. Og det at skrive har både reddet og ændret mit liv på flere måder. Derfor taler jeg, i denne podcastepisode, om en skriveøvelse, der med sikkerhed også kan ændre dit, hvis du er villig til at dedikere lidt af din tid. Skriveøvelsen hedder morgensider og er inspireret af forfatteren Julia Cameron, som har skrevet bogen Kreativitet, der er en guide til at vække din kreativitet og til selvudvikling i det hele taget. Jeg faldt over bogen i et af mine sabbatår i London, hvor den fik en kæmpe betydning for mit liv, hvilket jeg fortæller mere om i podcasten. I denne podcastepisode kan du lære om: Min egen passion for at skrive og min selvudviklingsrejseHvad morgensider er, og hvordan de kan brugesHvordan morgensider giver dig adgang til en anden bevidsthed, end den du har tilgængelig i hverdagens travlhedDa jeg som ung ankom til London med et knust hjerteHvordan jeg blev forelsket på den kosmiske måde i en spansk fodboldspiller og var halvt på vej til Spanien for at blive giftHvordan morgensider ændrede den plan rimeligt drastiskOm den erkendelse, der pludseligt brød gennem min bevidsthedOg mere.... Hvis du følte dig inspireret af denne podcastepisode, så tjek også følgende ud: Svært ved at meditere? Prøv morgensider.En dagbogøvelse til din morgen, som kan ændre din dag5 spørgsmål til din dagbog, der giver dig ro i sindet og en god søvnSkriveøvelse i 5 trin til dig, der har brug for at se ærligt på dig selv og dit livBogen Kreativitet – af Julia Cameron
4/6/20210
Episode Artwork

Psykolog Stine Reintoft om gode råd til det udfordrende samarbejde og om at skrive bøger

Der er nogle ting, som bare er helt grundlæggende for, at vi kan trives på en arbejdsplads, og én af de ting er et godt samarbejde. Derfor har jeg sat mig ned med psykolog og forfatter Stine Reintoft, som er forfatter til bogen Kort og Godt om Samarbejde, som netop handler om emnet samarbejde. Du kan lytte til samtalen lidt længere nede! Det gode samarbejde er givende – det knap så gode kan være ødelæggende Jeg elsker at samarbejde med andre, men jeg har det, som du sikkert også har det; det er fantastisk at samarbejde med andre, når det fungerer. Det kan til gengæld være kilde til kæmpe frustration, når det ikke gør. På et tidspunkt var jeg selv ansat et sted, hvor der var store problemer med samarbejdet med et par andre medarbejdere, og det betød i sidste ende, at jeg søgte væk, fordi det ikke blev løst fra ledelsens side. Jeg møder jævnligt klienter, deltagere på mine forløb og andre i mit liv, som er udfordret med en samarbejdsrelation, og det kan være en primær kilde til stress og dårlig trivsel, og i sidste ende kan det koste dyrt for arbejdspladsen og for den enkelte. Som selvstændig og virksomhedsejer er én af de store fordele jo, at jeg selv vælger, hvem jeg ansætter og samarbejder med. Der er ingen tvivl om, at det er et stort privilegie og ærligt talt, så er mit liv for kort til brok og negative måder at kommunikere på. Men når mennesker arbejder sammen, vil der altid være misforståelser, forskellige tilgange til tingene og ting, der skal siges og gøres med omtanke. Omtanke både overfor mig selv og dem, jeg samarbejder med. På den måde er dét at blive god til at indgå i et givende samarbejde, i mine øjne, en vigtig form for personlig udvikling. Stine Reintoft om det gode samarbejde (og andre spændende ting) Lige lidt om Stine Reintoft: Stine Reintoft er autoriseret erhvervspsykolog, hun har egen konsulentvirksomhed og praksis i København, og så er hun medredaktør af tidsskriftet Erhvervspsykologi. Stine har skrevet flere bøger, og den seneste, hun har skrevet, er bogen Kort og Godt om Samarbejde fra Dansk Psykologisk Forlag.  Lyt til vores samtale her, hvor vi bla. kommer ind på: Stines tidligere karriere som sangerinde, og hvorfor hun valgte at blive psykolog i stedetHvad det giver Stine at skrive bøgerHvordan Stine arbejder i selve skriveprocessenNår vi bliver overtilpasningsdygtige i samarbejdet eller omvendt kommer til at tromle hen over andreHvad der er lederes primære udfordring, når der kommer til at tage ansvar for det gode samarbejdeHvorfor ledere har en særlig forpligtigelse ift. samarbejdeHvad psykologisk sikkerhed er, og hvorfor det er vigtigtUdfordringer i det digitale samarbjede, og hvilke problemer der ofte kan opstå herMailkommunikation, og hvorfor det ikke altid er det bedste medie, når vi skal opklare misforståelserAt samarbejde handler om at få fokus på den fælles opgave og være en del af noget størreKonkrete råd til, hvis du oplever udfordringer i et konkret samarbejde Jeg håber, at du blev inspireret! Hvis du kunne lide denne episode så tjek også følgende ud: Nanna Agerlin om talenter og det meningsfulde arbejdslivBeskytter dit arbejde dig mod stress? 6 spørgsmål til dit arbejdslivFå en bullet journal og planlæg dig ud af stressMiniworkshop: 4 enkle trin til at håndtere usaglig kritik
3/21/20210
Episode Artwork

Sådan bruger du skam som brændstof for noget konstruktivt i dit liv

Dagens podcastepisode handler om et emne, som ingen af os har lyst til at forholde os til. Nemlig følelsen af skam. Det er en følelse, som mange af os kæmper med – ofte ganske ubevidst, og skam kan skabe KÆMPE problemer i dit liv. Bl.a.: Angst, depression, stress, spiseforstyrrelser og diverse psykologiske problematikkerProblemer med nære relationer og intimitetAt du ikke lever dine drømme udOg mange mange andre ting Heldigvis kan skam også bruges konstruktivt som brændstof for gode ting i dit liv. I denne podcastepisode lærer du om skam, hvad der ligger bag følelsen og eksempler fra mit eget og andres liv på, hvordan skam har været brændstof for noget dårligt men også noget godt. Lyt med herunder, hvor du kan høre om: At skam er en social følelse, og hvad den handler omAt den er så svær at være med, at vi undgår det, og så forvandler den sig til alle mulige problemerHvordan skam kommer til udtrykDa jeg skrev speciale om skam, og hvorfor det var en hård procesAt skam både kan paralysere og katalysereHvordan skam kan komme både udefra og indefraEt vigtigt ønske, der altid gemmer sig bag skamEn mand, jeg mødte for nylig, hvis skam har været katalysator for både stor ødelæggelse og meget positive ting for ham selv og resten af verdenVigtige pointer om skam, som jeg lærte på mit kursus i skam og mindful self compassion hos Chris Germer.Et par eksempler på, hvordan nedladende kommentarer, der kunne have ført til skam, blev brændstof for noget godt i mit liv (inkl. en cykeltur til Thy!)Hvorfor det ikke behøver at være hårdt arbejde at begynde at forvandle din egen skam, men at det er nok bare lige at røre den med mildhed Hvis du blev inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud: Persille Ingerslev om terapi i vindueskarmen og hvorfor skam er vores største problemMiniworkshop: 4 enkle trin til at håndtere usaglig kritikSocial angst - hvad vi misforstår og dit første skridt ud af angsten
3/16/20210
Episode Artwork

Charlotte Runge om hvordan du kan give børn indre ro og gøre dem klar til at lære

Hvordan kan du give børn indre ro eller i hvert fald hjælpe dem til mere ro? Dine egne børn eller dem, du arbejder med. Tænk lige over det. For det er én af de vigtigste ting, du kan give dit barn; indre ro. Hvordan kan vi hjælpe vores børn til at trives, til at lære og til at udvikle sig til glade hele mennesker? Det er et kæmpestort og vigtigt spørgsmål. I dagens episode taler jeg med fysioterapeut og grundlægger og ejer af Motorikcenter.dk Charlotte Runge om lige netop det, og du kan lytte med herunder. Du vil opdage, at det du skal gøre for dine børn, også kommer dig selv til gode, så vi har at gøre med en win-win-situation! En samtale om, hvordan vi kan give børn indre ro, og hvorfor det er en forudsætning for læring og trivsel Lige lidt mere om Charlotte Runge. Charlotte arbejder med at give børn indre ro og lære dem at stå stærkt i sig selv, og hendes tilgang tager udgangspunkt i kroppen og nervesystemet. Charlotte har mange års erfaring i at arbejde med især usikre og urolige børn samt børn med særlige sårbarheder og behov, men det, vi taler om i denne podcastepisode, gælder alle børn. Charlottes tilgang har kroppen, sanserne og bevægelse som udgangspunkt for trivsel og læring. Det giver i min verden dyb mening ift., hvad det egentligt er, vores børn har brug fra os som forældre og fra de rammer, som skolen giver dem. Charlotte uddanner desuden lærere og pædagoger til bevægelsesmentorer, hun certificerer skoler og institutioner og laver også familieforløb samt individuelle forløb.  I samtalen kommer vi bl.a. ind på: Vores erfaringer med diagnoser i børnepsykiatrienCharlottes egen historie om at nå til et sted, hvor hun kollapsede fysisk og mentaltAt børn skal mærke kroppen, før de kan bemærke andet (og lære)Hvorfor nysgerrighed går forud for læringHvordan du genkender et barn i en frys-tilstandHvad Charlotte tænker om mindfulness for børnHvorfor selvregulering er vigtigt, og hvordan børn lærer den evneLegens betydning for børns roGode råd til, hvad vi som forældre kan gøre for at give børn indre roAt når vi forældre gør vores eget indre arbejde, smitter det automatisk af på vores børn Du finder Charlottes hjemmeside her: Charlottes hjemmeside med legekort, videoer mm. Blev du inspireret af denne episode, så tjek også disse ud: Imran Rashid om hvad dine børn ikke lærer af at spille FortniteHeidi Agerkvist om stress i børnefamilien - hvad gør vi?Anette Due Madsen om at leve og overleve som mor og par, når man får et handicappet barn
3/9/20210
Episode Artwork

Tirsdagssang, torsdagsbog og hvorfor min holdning til nedlukningen har ændret sig drastisk

Jeg har længe ønsket mig en ny jingle (introsang) til min podcast, og nu er den nye tirsdagssang her! Det endte med ikke bare at blive en almindelig jingle men simpelthen et helt nummer komponeret af en musiker, der til daglig (altså når verden ikke lige er præget af Corona) turnerer verden rundt med et elektronisk rockband. Jeg og min podcast er utroligt beærede, og du kan godt glæde dig til at høre den nye tirsdagssang! I denne episode fortæller jeg om: Den nye tirsdagssang på podcasten med titlen "Ride On" af Jeppe KjellbergTorsdagsbogen – du er inviteretHvorfor min holdning til Corona-nedlukningen har ændret sig drastisk på det senesteOm stress-sårbarhedsmodellen, og hvorfor nedlukningen kommer til at koste liv og senfølgerOm at lytte til kroppen, og hvorfor det nogle gange kan kræve, at du lige lytter en ekstra gangVi laver et fælles tjek-ind, hvor du lige mærker, hvad din krop fortæller dig lige nu Links til de ting der er nævnt i episoden: Den polyvagale teori og stress. Om dit sociale nervesystem og 5 ting du kan gøre for at regulere det The Polyvagal Theory in Therapy - Deb DanaJeppe Kjellberg på Spotify som solist og som forsanger og guitarist i Who Made WhoTirsdagssangen i den fulde længdeMit onlinebaserede stressforløbTorsdagsbogen på Instagram - se min invitationsvideo, som er optaget på et hotelværelse i København, inden de lukkede helt ned
3/1/20210
Episode Artwork

Undgå stress som selvstændig – Corona edition

Hvis du er selvstændig og oplever stress i forbindelse med denne særlige tid under Corona, så lyt med her. Denne podcastepisode er en forlængelse af denne podcastepisode, der handler om at undgå stress og opnå dine mål som selvstændig. Den anbefaler jeg, at du lytter til, før du går videre til episoden herunder. Der kommer op- og nedture i livet som selvstændig, og lige nu er mange selvstændige hårdt pressede. Hvis du er én af dem, så håber jeg, at du vil lade dig inspirere. Anne Pernille Fischer om at undgå stress som selvstændig under Coronakrisen Lidt om Anne Pernille Fischer: Anne Pernille er businessmentor og coach. Hendes kunder er selvstændige, der har brug for en professionel sparringspartner og hjælp til at at kunne realisere mål og samtidig have et godt arbejdsliv. Hun hjælper med forretningsudvikling, produktudvikling, salg og andre ting, og det gør hun via individuelle sparringsforløb, gruppeforløb og hendes fantastiske planlægningsworkshops, som jeg selv har deltaget på. Hun har fokus på både strategi og mindset, og jeg har oplevet på egen krop og business, hvor stor en hjælp hun har været. I samtalen kommer vi bl.a. ind på: Hvad Anne Pernille oplever, som stresser selvstændige under CoronaHvordan det er gået i Anne Pernilles egen forretning under CoronaHvad man som selvstændig selv kan gøre for at mindske stressOm evnen til at kunne leve med usikkerhedBetydningen af at have økonomisk overblikHvorfor det ikke er en fiasko at måtte tage et job ved siden af virksomhedenOm at have en plan B og plan C og om at stole på fremtiden Interviewet er optaget på distancen, og derfor er lyden desværre ikke optimal. Links til de ting, der nævnes i episoden: Anne Pernille Fischer om at undgå stress og opnå mål som selvstændigAnne Pernille Fischers Business Mentor ForløbAnne Pernilles gratis guide om at undgå de 6 værste fælder, der forhindrer selvstændige i at opnå drømmenAnne Pernilles gratis meditation til indre roWorkshoppen Skab dit Bedste År (og link til onlineversionen af workshoppen)Følg Anne Pernille på InstagramBirgittes guide til selvstændige, der ønsker at arbejde mere onlinebaseret Jeg håber, at du blev inspireret!
2/16/20210
Episode Artwork

Anne Pernille Fischer om hvordan du undgår stress og opnår dine mål som selvstændig

Hvis du er selvstændig og gerne vil undgå stress, så lyt med her. Denne podcastepisode handler om at sætte sig mål, nå dem og undgå at blive stresset i processen. Jeg fik selv mange guldkorn med fra samtalen. Hvis du ikke er selvstændig, så lyt med alligevel. De fleste af os kan blive bedre til at prioritere og vælge det mindre vigtige fra. Så hvis du har et almindeligt arbejde, en familie eller bare en hverdag, så er jeg sikker på, at du hører noget, som du kan bruge. Anne Pernille Fischer om at undgå stress og opnå mål som selvstændig Dét at undgå stress som selvstændig er ikke helt nemt. I begyndelsen kan det stresse at finde ud af, hvordan man skaber overskud rent økonomisk, og hvilken retning man skal vælge. Senere kan det være "the stress of success", der er en udfordring. Jeg er jo selv selvstændig, og der er ingen tvivl om, at den direkte årsag til, at jeg har nået mine mål uden at arbejde for meget og blive overvældet, er fordi jeg har brugt tid på at overveje, hvordan jeg arbejder. Og jeg har fået hjælp til den del. Én af dem, jeg har fået hjælp af, er Anne Pernille Fischer, og hun er så god, at jeg hellere end gerne vil dele hende med dig her. Vi har lavet hele to podcastepisoder for at komme stressede selvstændige til undsætning. Først denne, du finder herunder, og så en særlig Corona-edition, som du finder et link til længere nede. Lige lidt om Anne Pernille Fischer: Anne Pernille er businessmentor og coach. Hendes kunder er selvstændige, der har brug for en professionel sparringspartner og hjælp til at at kunne realisere mål og samtidig have et godt arbejdsliv. Hun hjælper med forretningsudvikling, produktudvikling, salg og andre ting, og det gør hun via individuelle sparringsforløb, gruppeforløb og hendes fantastiske planlægningsworkshops, som jeg selv har deltaget på. Hun har fokus på både strategi og mindset, og jeg har oplevet på egen krop og business, hvor stor en hjælp hun har været. I samtalen kommer vi bl.a. ind på: Anne Pernilles historie, bl.a. om da hun blev væltet omkuld af alvorlig stressTendensen til at være præstationsprinsesse, og at det ikke er en god tingHvad Anne Pernille især har erfaring med, som stresser selvstændigeAt din to-do-liste ikke er en plan men en ønskeliste (den havde jeg brug for at høre!)At frygt og usikkerhed er en naturlig del af rejsen som selvstændigAt det er vigtigt at have opbakning, når man er i modvind (og om dengang jeg fik offentlig og nedladende kritik fra et par kolleger, som trykkede på min "skamknap")Hvilke fejl vi begår, når vi planlæggerKonkrete råd til god planlægning, og hvordan du bryder store projekter ned i små bidder, så du kommer i mål Interviewet er optaget på distancen, og lyden er defor desværre ikke helt optimal. Beklager! Links til de ting, der nævnes i episoden: Undgå stress som selvstændig - Corona editionAnne Pernille Fischers Business Mentor ForløbAnne Pernilles gratis guide om at undgå de 6 værste fælder, der forhindrer selvstændige i at opnå drømmenAnne Pernilles gratis meditation til indre roWorkshoppen Skab dit Bedste År (og link til onlineversionen af workshoppen)Birgittes guide til andre psykologer (og andre) der vil arbejde mere onlinebaseret Jeg håber, at du blev inspireret!
2/16/20210
Episode Artwork

De 12 spørgsmål, deltagere oftest stiller til mit stressforløb, før de tilmelder sig

Jeg er glad for deltagere, der stiller kritiske spørgsmål, inden de tilmelder sig mit stressforløb. Jeg ville også selv tænke mig om, inden jeg tilmeldte mig noget, der krævede, at jeg investerede både tid og penge! Her får du mine svar på 12 af de oftest stillede spørgsmål. De 12 spørgsmål, jeg svarer på, er følgende: Jeg arbejder – skal man være sygemeldt med stress?Hvor lang tid skal jeg bruge på forløbet hver uge? Skal man møde op til en bestemt tid?Hvad hvis min stress ikke er arbejdsrelateret stress?Jeg er i tvivl om, om jeg kan overkomme det – jeg er jo ramt af stress! Kan jeg overskue indholdet og gennemføre det?Hvad hvis jeg også oplever angst eller depression – er stressforløbet så stadig relevant?Virker et onlineforløb mod stress. Er det ikke bedre at gå til psykolog?Kan jeg lære noget nyt, hvis jeg allerede har arbejdet meget med mig selv og kender til mindfulness? Er det anonymt? Kommer man i kontakt med andre på forløbet?Jeg har aldrig taget et onlineforløb før – jeg ved slet ikke, om jeg kan få teknikken til at fungereKan jeg komme til at tale med Birgitte?Hvor længe har jeg materialet tilgængeligt?Kan alle få det bedre? Lidt vigtig info om stressforløbet i korte træk: Tilmeld dig forløbet, og du er i gang med introduktionsmodulet med det samme (hvis tilmeldingen ikke er åben, kan du skrive dig på venteliste).Modulerne lander i din indbakke hver mandag morgen i 8 uger, når forløbet går i gang.Forløbet indeholder 6 moduler, 1 velkomst- og introduktionsmodul + ekstramateriale. Meditationer, yoga, qi gong mm.Du kan tage det i dit eget tempo, men du bliver guidet på vejen.Hver lektion er enten på video eller lyd, tager typisk mellem 20-30 minutter og indeholder en praktisk øvelse.Baseret på en række psykoterapeutiske metoder, neurovidenskab og andre traditioner – samt mine egne faglige og personlige erfaringer.Prisen er 2975 kr. inkl. moms. Du vælger selv, om du vil betale i 1 eller 3 rater. Det svarer til knap 3 psykologsamtaler, og jeg er sikker på, at du vil se tilbage på det som en overordentligt god investering Læs mere om forløbet her: Lad mig se mere om indhold, det praktiske, og hvad tidligere deltagere siger om stressforløbetEller tilmeld dig direkte her: Jeg vil med! Tilmeld mig med det samme og lad mig komme i gang!Jeg håber, at jeg har svaret på de spørgsmål, du sidder med. Hvis ikke, så skriv til [email protected] eller ring på 51 94 28 67.  Det behøver ikke være et avanceret spørgsmål – nogle gange er det jo også bare rart at ringe op og høre, at der er et levende menneske i den anden ende :)Hvis du kan mærke, at det taler til dig, så håber jeg, at du hopper med ombord❤️
2/9/20210
Episode Artwork

Denne 5 minutters evidensbaserede øvelse hjælper dig med at forebygge, stress og håndtere livet, når det er svært

Hvis jeg skulle nævne én ting, der har hjulpet mig mere end noget andet, så er svaret: den øvelse, jeg lærer dig her. Det er en evidensbaseret øvelse til forebyggelse af stress men udover det, så hjælper den dig også bare med at håndtere livet i det hele taget. Livet er stressende – det er et faktum, der ikke er til at komme udenom. Og vi behøver heller ikke et stressfrit liv, for det ville være meningsløst. Det, vi behøver, er styrke til at kunne møde livets udfordringer, så vi ikke bliver væltet omkuld af dem. Lær en evidensbaseret øvelse til forebyggelse af stress I dag giver jeg dig en evidensbaseret øvelse til forebyggelse af stress, der giver dig styrke og robusthed. Den styrker og beroliger dit nervesystem, hvis du allerede er overbelastet, og den hjælper dig med at forebygge stress, når du gennemlever meget svære og krævende perioder i dit liv. Du kan lytte til podcastepisoden eller læse blogindlægget (indholdet er det samme), og nederst på siden kan du gratis hente øvelsen uden den introduktion, jeg giver i podcasten. Læs eller lyt med her, hvor jeg kommer ind på: At du ikke er en undtagelse pga. din personlighed eller situationHvad Mindful Self Compassion (MSC) er, og hvorfor det modvirker stressAt selvmedlidenhed og passivitet er fjender og ikke vennerBackdraft – at det kan være voldsomt, når du åbner døren til dit hjerte for første gang i lang tidAt du skal huske både yin og yang i self compassionJeg guider dig i en 5-minutters øvelse: Mindful self compassion pause med yin og yang, som du kan hente gratis længst nede i indlægget uden introduktionen. Nej, du er ikke en undtagelse pga. din personlighed eller situation De fleste af os (inkl. mig selv) føler, at vi sikkert er en undtagelse, og at de ting, der virker for andre, ikke virker for os. Det tænker vi, fordi vi enten tror, at vi som personer er særligt uduelige eller bare anderledes. Eller også tænker vi, at vores sitation er en undtagelse. Jeg har netop afsluttet et kursus med Kristin Neff, som er én af pionerene indenfor Mindful Self Compassion. Den øvelse, jeg lærer dig i dag stammer fra den metode, hun har udviklet. Vi talte netop om denne tendens – at vi føler, vi sidder fast, fordi vi er anderledes. Men som Kristin sagde; Everyone is stuck in a unique wayKristin Neff Og hun har ret. Før eller siden kommer vi alle til at side fast. Ikke fordi vi er noget særligt, men fordi vi er mennesker. Og jeg har erfaret, at ingen situation eller person er så håbløs, at vi ikke kan ændre tingene til det bedre, hvis vi dropper offerrollen og er villige til at arbejde med os selv og vores indstilling. Mindfull Self Compassion - robusthed og ro handler om, hvordan du møder dig selv i det svære Kristin Neffs metode "Mindful Self Compassion" er ét eksempel på en række metoder, der er vundet frem de senere år, som har særlig fokus på self compassion – medfølelse, omsorg og venlighed overfor dig selv. Det er en videreudvikling af mindfulnessbaserede metoder, og man har fundet ud af, at det, der medfører forandring og bedring både transdiagnostisk (på tværs af forskellige problematikker) og transmetodisk (på tværs af forskellige metoder), er self compassion. Hvad vil self compassion så sige i praksis? Ifølge Kristin Neffs teori kan man dele self compassion op i 3 komponenter: Mindfulness som modsætning til overidentificering med tanker og følelser. At være bevidst nærværende og til stede med det, der foregår uden at reagere automatisk ved fx at forsøge at undgå følelserDet almenmenneskelige som modsætning til isolation (Common humanité på engelsk). At vi minder os selv om, at dét at lide og have det svært er almenmenneskeligt. At der er andre, der har det som os.Venlighed og medfølelse overfor dig selv som modsætning til selvkritik. I stedet for selvkritik, så bakker du dig selv op og har forståelse og medfølelse for dig selv, og du er villig til at give dig selv det, du har brug for.
2/5/20210
Episode Artwork

Kis Laursen om stress pga. børn, der kræver noget særligt

Det er ikke for ingenting, at forskere nogle gange vælger mødre med syge børn, når de skal forske i kronisk stress. Det er voldsomt krævende. Livet stiller os nogle gange opgaver, vi ikke føler, vi kan klare. Sådan kan det føles, når man får et barn, der kræver noget ud over det sædvanlige. Hvis du har et barn med en sygdom, et handicap, en diagnose eller bare har et barn, der bare kræver meget, så lyt med her. Du kommer til at høre ting, jeg tror, du har brug for at høre. Kis Laursen arbejder med unikke børn og deres forældre Jeg er selv mor til et barn med mild CP (cerebral parese - en hjerneskade, han pådrog sig ved fødslen, der har givet mindre fysiske men større kognitive udfordringer). Det har taget mig flere år at erkende, hvor meget det egentligt kræver af mig og os som familie. Så jeg håber, du derude, der er i en lignende situation, kan blive klogere af denne samtale og frem for alt blive mindet om, at du ikke er alene. Kis Laursen er uddannet ergoterapeut og rådgiver og vejleder både forældre, kommuner og institutioner om løsninger, der støtter børn og unge med sjældne diagnoser, fysiske og mentale handicaps og kroniske sygdomme. Kis er desuden mor til Marie Laursen (som er fabelagtigt inspirerende og også kendt som pigen med knogler af glas). Du kan læse mere om Kis på hendes hjemmeside detunikkebarn.dk, og her kan du lytte til hendes podcast Det Unikke Barn. I samtalen kommer vi ind på: Kis’ egen historie, og hvordan det var at blive mor til et svært handicappet barnHvad det er, der belaster ekstra, når man har et barn, der er sygt eller handicappetHvad det betyder fysisk og psykisk at leve i konstant alarmberedskabAt det er vigtigt at vælge vores vilkår til, så vi ikke ender i offerrollenDen sorg, som kan være svær at forholde sig til. Fx hvor hårdt det er at se andre børn udvikle sig normaltFrygten for at miste vores børn, og hvor vigtigt det er ikke at lægge låg på vores følelser, selvom vi ikke forstår demHelt konkrete råd til, hvordan man mindsker stress og får styrke til at være forældre til et barn, der kræver ekstra meget Lyt med her: Links og andet relateret til denne episode: Anette Due Madsen om at overleve og leve som mor og par, når man får et handicappet eller sygt parHvordan slipper jeg bekymringer om angst omkring mit barn med en kronisk lidelse?Posttraumatisk vækstKunsten at acceptere det uacceptableNår børn er kilde til alvorlig stress
1/26/20210
Episode Artwork

Jane Piper om minimalisme: færre ting mere mening

"Minimalisme" er et ord, som mange måske forbinder med at skære ting væk og undvære. Men her kan du lære om minimalisme, og at det i virkeligheden handler om at få mere af det, der betyder noget og giver os livskvalitet. Hvilke ting vi omgiver os med, og hvor mange ting vi omgiver os med, betyder mere end man lige skulle tro. Jeg har selv været på den rejse nogle år nu. Jeg (og vi - min mand har været med) har ryddet op og har skåret ind til benet, fået et helt andet overblik over vores ting og måde at bruge penge på. Jeg er blevet inspireret af mange forskellige på min vej. En af de danskere, som jeg har været glad for at følge, er Jane Ibsen Piper. Derfor var det en stor fornøjelse at interviewe hende til min podcast, og jeg glæder mig til at dele vores snak med dig her.  Lær om minimalisme, og hvordan du kommer i gang Lige lidt om Jane. Jane Ibsen Piper har en baggrund som jurist og har bloggen Project Handmade, hvor hun, siden 2014, har delt tanker om minimalisme og bæredygtigt forbrug. Jane er forfatter til bøgerne Den lille guide til Opsparing og Den Lille Guide til Minimalisme. Hun bestyrer også en stor Facebookgruppe, der hedder Minimalisme og Købestop, som jeg selv har fulgt de seneste par år, og så har hun desuden podcasten Minimalisme &…, som jeg kun kan anbefale. I samtalen kommer vi ind på: Janes egen historie (bl.a. om den efterhånden berømte kartoffelskræller)At minimalisme ikke kun handler om at have færre tingHvordan det påvirker os psykologisk at have for mange tingAt rod repræsenterer løse ender, som stresser digForskellige typer af minimalisme (hvilken type er du?)Om gæld, der stresser vs. at få penge til at groAt ting godt må tage tidKonkrete råd til, hvordan du kommer i gang med at rydde op i dit liv Og andre gode ting :) Lyt med her: Blev du inspireret til at dykke mere ned i minimalisme? Her har du en liste over de links, der bliver nævnt i episoden samt nogle af mine andre indlæg og podcastepisoder, du med garanti også vil blive inspireret af: Janes podcast Minimalisme &...Den lille Guide til MinimalismeDen Lille Guide til OpsparingThe MinimalistsBogen EssentialismMiriam Madsen om oprydning og indretning til et meningsfyldt livSimple Living: Ryd op!Simple living: Lev langsomt!
1/19/20210
Episode Artwork

Gratis masterclass i frygt, angst og forsvarsmekanismer

Dagens podcastepisode er en gave, jeg gerne vil give dig. Lige nu er mange usædvanligt pressede, og stress og frygt vækker angst og forsvarsmekanismer, og derfor får du i dag en masterclass i frygt, angst og forsvarsmekanismer. Det er en lydlektion, som jeg introducerer dig til i podcastepisoden, og som du derefter kan høre i den fulde længde lige her. Denne masterclass er den første af 4 lektioner i et minikursus, du får med som bonus lige nu, hvis man køber enten Selvhjælp til Angst eller mit onlineforløb til stressramte. De andre 3 lektioner er: Om OCD, sygdomsangst og angst for smitte – hvad du skal være særligt opmærksom påSLD-åndedrættet: Stille, dybt og langsomt åndedræt til ro, antiviral effekt og bedre iltoptagBrahmari-åndedrættet: Åndedræt med vibration for ro i nervesystemet og antiviral effekt Mange er ekstra pressede her under den sidste, men lange, Coronanedlukning, og derfor vil jeg gerne give dig noget, der kan være en konkret hjælp til at håndtere stress og frygt. Jeg er sikker på, at du vil lære noget. Lyt med her: En Masterclass i frygt, angst og forsvarsmekanismer Denne Masterclass er kort men dyb. Du får indsigt i sammenhængen mellem frygt og angst og i de mest almindelige forsvarmekanismer. Det er samtidig en praktisk mini-workshop, så jeg stiller dig en række enkle spørgsmål. Du svarer og bliver undervejs klogere på dig selv, og hvad du kan gøre, for at komme i en bedre og mere bevidst retning. Du kortlægger din egen naturlige frygt og får input til, hvordan du håndterer den. Du kigger på din angst, og hvad der fodrer den, og du bliver bevidst om dine egne forsvarsmekanismer. Og der er det med forsvarsmekanismer, at når vi henter dem fra det ubevidste og ind i bevidsthedens lys, så har de ikke længere samme magt over os. Corona: katastrofekurs eller selvudvikling på speed? Vi taler ofte om (eller det gør jeg i hvert fald), at vi kan bruge de svære ting som en løftestang til at udvikle os og til at leve et bedre liv. Men sådan går det jo ikke altid. Sandheden er, at kriser og udfordringer kan sende os i begge retninger. Enten lærer vi noget og bliver klogere og stærkere, eller også slår det os helt ud af kurs. Faktisk er min erfaring, at vi ofte først bliver slået helt ud af kurs for så langsomt at finde ind på den rette kurs med tiden. Denne masterclass er en hjælp til at holde dig på den rette kurs. Eller i det mindste en hjælp til, at du ikke ikke slingrer alt for meget på vejen. Der er ingen tvivl om, at det er en hård periode, vi gennemlever lige nu. Men du har stor indflydelse på, hvordan du kommer igennem. Hvis du vil, kan denne tid give anledning til personlig udvikling og mere bevidsthed, hvis du lige nu oplever masser af stress, frygt og angst. Bemærk at "personlig udvikling" ikke betyder, at du lever livet perfekt. Det er der ingen, der gør. Det er noget med fremgang én dag ad gangen. Det kræver først og fremmest viljen til at se ærligt på dig selv. Har du den, så kommer du videre. Hvis du blev inspireret af denne episode så tjek også følgende ud: Coronatræthed: sådan står vi distancenPsykologisk overlevelsesguide til isolationSelvhjælp til angstOnline forløb til stressramte Du kan også følge mig på Instagram og få inspiration til det gode liv med klarhed og glæde. Den anden dag delte jeg denne video med et stearinlys, der pludselig bød på en overraskelse, som vi alle kan bruge lige nu.
1/11/20210
Episode Artwork

Tak til 2020 (og hvorfor det er vigtigt at tage imod hele livet)

Der er ingen tvivl om, at 2020 har været et hårdt år. Det har det også været for mig. Men derfor er det stadig vigtigt at give slip på året med taknemmelighed. Faktisk tror jeg, at det netop er ekstra vigtigt lige at stikke en finger i jorden efter 2020 og reflektere over, hvad vi har at sige tak for. Ikke for at ignorere alt det svære men for at omfavne livet, som det formede sig i dette mærkelige, svære, forunderlige og til tider uendelige år. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Den vigtige psykologiske ligning: Oplevelse + Modstand = LidelseTrappen med benægtelse, tolerance, accept og værdsættelseOm AA's "The gift of desperation"Om sjælens mørke nat, Coronas vintermørke, og at det er mørkest lige nu, hvor lyset snart viser sig igenMin personlige takkeliste til 2020 inkl. tak til en flåt og til Hendes Majestæt Dronningen (ingen sammenligning i øvrigt)En invitation til, at du bidrager med, hvad du vil sige 2020 tak for. Det kan du gøre i kommentarerne herunder eller ved at klikke her og hoppe over på Instagram. OBS: Jeg beskriver bla., hvordan min far blev slået ihjel i en ulykke. Ingen makabre detaljer, men bare så man lige er forberedt. Blev du inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud: Har du en svær dag? Denne radikale variant af taknemmelighed kan ændre alt.Posttraumatisk vækst (del af en serie på 5 om traumer)Kunsten at acceptere det uacceptable - 4 ting du skal vide Og godt nytår med ønsket om et mirakuløst og storslået 2021!
1/3/20210
Episode Artwork

Vintermeditation

Mange var glade for min efterårsmeditation, og her kommer den næste årstidsmeditation: en vintermeditation. Vinteren er en tid, hvor det er godt at skrue helt ned for blusset og give dig selv lov til at hvile og gå i hi. Lyt med her og opdag, hvad du kan lære af vinteren og prøv denne regenererende vintermeditation. Lidt længere nede har du mulighed for at downloade selve meditationen ganske gratis.   Vintermeditation I denne podcastepisode kan du lære: Hvorfor det er vigtigt at følge sæsonerneHvad vinteren og mørket kan lære digOm hvorfor det kan være svært at lade sig selv gå helt i ståHvad der kan hjælpe dig, hvis du (også) er den meget aktive typeJeg guider dig gennem en vintermeditation, hvor du får klarhed og ro og giver dig selv lov til at lave absolut ingenting (ikke engang meditere!)   Hvad vi kan lære af vinterårstiden Vi glemmer hurtigt, at vi selv er en del af naturen, og vi derfor har brug for at være i nærkontakt med naturen og leve i overenstemmelse med sæsonerne. Vores eget liv følger også sæsoner, og det har vi brug for at minde os selv om. Vinteren har særlige kvaliteter, men mange af os er ikke specielt vilde med den. Vi kan bedre lige sommer og forår, hvor der er lys og energi, og hvor vi er i gang. Men når du ser på naturen om vinteren, så kan du lære noget om at spare på energien og faktisk stoppe helt op. Træk dig ind i dig selv, få klarhed over dit liv, og hvor du er på vej hen. Der er behov for perioder i dit liv, hvor der ikke sker det store på overfladen. Det er lidt som med åndedrættet; der skal være en indånding, for at der kan være en udåndning. Hent din vintermeditation til download her Herunder kan du downloade din vintermeditation (den er 8 minutter lang og uden den intro, som jeg laver i podcast-episoden).
1/2/202114 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Hvad har du nået vs. hvordan har du været?

2020 har været et vildt år – og ikke kun på den gode måde. Det blev ikke, som nogen af os forventede, men alligevel er det blevet tid til at gøre status. Og hvordan gør vi bedst det? Her får du et spørgsmål, som du kan bruge til både at evaluere dit år, men også til at evaluere hver eneste dag hele året igennem. Spørgsmålet kan du også anvende til at sætte dig mål for 2021, som fører dig i den rigtige retning i dit liv. Lyt med her, hvor jeg fortæller: Lidt om mit år, og da jeg pludselig ikke kunne trække vejret ordentligtHvad mit ord var for 2020, som endte med at blive ret profetiskLidt om, hvad jeg plejer at gøre som nytårsritualHvad du kan forvente af podcasten fremoverHvorfor det ikke er nok at nå dine mål, og hvad der er mere vigtigtHvordan du laver en selvransagelse uden at dømme dig selv Tjek også disse blogindlæg og podcastepisoder ud: Drop dine nytårsforsætter - gør dette i stedetEt enkelt nytårsritual, der gør 2019 til en frisk startUd med tjeklisten - ind med skræklisten Og godt nytår!
12/29/20200
Episode Artwork

10 livliner til dig, der har brug for håb (uanset hvor håbløst det hele virker)

Dette indlæg er til dig, der har desperat brug for håb. Det er en situation, som mange af os havner i før eller siden, og indlægget handler ikke om, at du bare skal tænke positivt. Jeg (og mine læsere, som har hjulpet til) giver dig her et ægte håb at holde fast i. Håbløsheden bor ikke i din situation men i dit sind Måske har du mistet modet og håbet, fordi du: Har mistet en du elskede højt og ikke kan undværeHar en virksomhed, der er gået konkurs og må gå fra hus og hjemEr overvældet af angst og depressionKæmper med en kronisk eller uhelbredelig sygdomEr blevet skilt eller har mistet dit arbejdeHar et barn, der er sygt eller mistrivesHar en partner, der drikker eller på anden vis har en destruktiv adfærdLever med følger af traumer, der gør verden svær at være iLever med så store udfordringer, at du ikke kan se lysetEller andre omstændigheder, som du lever med Håbløshed stjæler din tro på, at tingene vil forandre sig. Det kan stjæle din tillid til, at du kan håndtere de udfordringer, der kommer din vej. Når vi er ramt af håbløshed, kan vi have en fornemmelse af, at livet er for svært og måske endda ikke værd at leve. Det kan betyde, at vi vender livet ryggen ved at forsvinde ind i håbløshed, ligegyldighed, misbrug eller anden destruktiv adfærd. Og det gør selvfølgeligt kun tingene værre. Det kan være svært at se, at det ikke er din situation eller hvordan du har det, der er problemet. Problemet er, at håbløsheden bor i dit sind. Det er der, du sidder fast. Der er dog en vej ud – hen til et sted med mere glæde og håb. Er du blevet kynisk og afskriver håb og glæde som naivt? For lidt tid siden lavede jeg et opslag på Facebook, hvor jeg efterlyste inspiration til et blogindlæg om håb. Jeg bad folk om at kaste livliner ud til mennesker, der havde brug for håb. 10 af de livliner kan du se længere nede. Det var interessant at se, at nogle havde en modstand mod hele idéen om at give andre håb. Jeg kender godt den modstand fra mig selv, og det er helt afgørende, hvordan vi forstår ordet "håb". Håb handler ikke om, at tingene altid går, som vi ønsker. For det gør de jo ikke. Kynisme og bitterhed er en blindgyde og dækker ofte over en dybere håbløshed, hvor vi nemt havner, når vi bliver bange eller skuffede over livet. Når tingene gør for ondt, er det nærliggende at lukke i, så vi ikke skal mærke smerten. Vi vil overhovedet ikke have, at nogen kommer og pådutter os håb eller optimisme, når der ikke er noget håb! Måske tænker du, at det kun er naive eller heldige og priviligerede mennesker, der kan tale om at bevare håbet. Sådan tænkte jeg også engang. Hvis man er godt begavet, kan man umuligt være optimistisk omkring livet. Min erfaring er dog, at det paradoksalt nok er mennesker, der har gennemlevet en del lidelse, som lever med det største håb. Det er ofte også disse mennesker, som formår at give ægte håb til andre. Mesterlære i det realistiske håb - Edith Eger Én af de ting, der har hjulpet mig mest i mit eget liv i svære stunder er at høre andres historier. Det at læse bøger af andre, der har gennemlevet noget svært, jeg kan spejle mig i, har været en livline mange gange. Få af os kommer til at opleve lige så forfærdelige ting som psykolog og forfatter Edith Eger, som er én af de sidste nulevende, der overlevede Auscwitz under 2. verdenskrig. Måske netop derfor er hendes historie så inspirerende og giver så meget håb. Edith Eger er i dag 94 år og har netop udgivet hendes nyeste bog The Gift. 12 Lessons to save your life. I bogen fortæller Edith Eger om, hvordan hun - en helt almindelig 16-årig pige - blev fragtet til koncentrationslejren med sin familie. Hendes forældre blev myrdet med det samme, og hun overlevede flere lejre og dødsmarchen. Edith Egers liv er et vidnesbyrd om, at traumer samt fysiske og psykologiske mén ikke behøver at frarøve os håb og livslyst. Ediths Eger har det, som jeg ville kalde en realistisk tilgang til håb. Hun skriver:
12/19/20200
Episode Artwork

Flyt 2.0 Om det bedste ved at være flyttet til Jylland (og lidt om det vi savner)

For knap 2 år siden lavede jeg en podcastepisode om vores beslutning om at flytte til Jylland. Jeg indspillede den 2 dage inden, at vi pakkede alt i en flyttebil og kørte over landet til vores nye hjem. Nu har vi boet her i snart 2 år, og her kommer en længe ventet opfølgning. I den første episode talte jeg især om, hvorfor vi tog beslutningen, og hvordan vi tog så stor en beslutning. Denne episode handler om, hvordan det så er gået. Lyt med her, hvor jeg har inviteret min mand Poul med som gæst, hvor vi kommer ind på: Hvordan selve flytningen forløb (knap så godt...)Hvordan det var at bo et midlertidigt sted det første årEn liste over de ting, som vi synes er det bedste ved at være flyttetNogle ting, som vi savner eller synes er svære Links til andre relevante episoder: En enkel guide til store beslutningerSimple living: Flyt!Mirjam Madsen om oprydning og indretning som vejen til et meningsfuldt livDerfor holder vi ferie uden iPad og 9 andre tips til en sommerferie med ro og nærvær I videoen nedenfor viser jeg lidt rundt i vores hus og have og ikke mindst, kan du møde skoven og søen, som er vores yndlingsting ved vores nye hjem udover søde naboer og bekendte. Nedenfor er et par billeder fra i sommers, hvor alt var lidt grønnere.
12/14/20200
Episode Artwork

Lær Birgitte nærmere at kende – hør hendes historie her

For nylig skrev jeg en ny tekst til min om-side, hvor jeg introducerer mig selv. Dette gav mig idéen til også at introducere mig selv her på podcasten. Mange af jer har lyttet med i flere år, og hvad end du har fulgt med længe eller lige er kommet til, så vil du helt klart høre noget nyt – inkl. skøre historier fra mine sabbatår, hvor jeg bl.a. arbejdede i æblehøsten i Norditalien, og hvordan jeg har bygget min virksomhed op. Lyt med her, hvor jeg bla. kommer ind på: Min faglige baggrund, bl.a. om mine oplevelser som udvekslingsstuderendeMit arbejdsliv før jeg blev selvstændigHvad jeg især har fokuseret på i min efteruddannelseOm, da jeg fik mit ældste barn, og hvorfor det var traumatisk men også blev begyndelsen på noget godtMin barndom i ThyHvad jeg lavede i mine sabbatår inkl. både det kedeligste og det hårdeste job, jeg nogensinde har haftHvilken udannelse, jeg tog, før jeg blev psykolog takket være Thøger – min engelsklærer i gymnasietDa mit nervesystem blev siddende fast i en tilstand af alarmberedskabDa jeg smækkede med døren til kommunenOm den forretningsmæssige udvikling hen over de sidste 5 årHvilke godgørende formål du er med til at støtte, når du køber mine forløbOg meget andet godt :)
12/7/20200
Episode Artwork

Gruer du også for den mørke tid? Et spørgsmål, du kan stille dig selv for at modvirke vinterdepression.

Gruer du også for den mørke tid her først på vinteren? Hvis du gør, er du ikke alene. Vinterdepression eller ej - mange føler sig trætte, triste og forstemte på denne tid af året. Vinteren behøver dog ikke være en årstid, der bare skal overstås. Alle sæsoner har noget at lære os. Også den mørke tid. Læs eller lyt med her, hvor jeg svarer på et spørgsmål fra en tidligere deltager på mit stressforløb, der handler om, hvordan vi lærer noget af denne mørke tid. Den kan bringe noget godt med sig, hvis vi er villige til at møde sæsonen med et åbent sind og hjerte. Også i denne Coronavinter. Vinterdepression er et vidt begreb. Vinterdepression er et vidt begreb, som depression også er. Generelt henviser det til en tendens til at man føler sig mere træt og energiforladt hen over vinterhalvåret. I 1980'erne begyndte man at kategorisere tilstanden som noget særskilt fra almindelig depression, og den engelske betegnelse er "seasonal affective disorder". Lidt ligesom begrebet "depression" siger vinterdepression ikke ret meget i sig selv. Det kan skyldes for lidt lys og luft men har også meget med din historie, personlighed og aktuelle sitation og dine vaner at gøre. Mange synes, den mørke og kolde tid er en svær tid at gå i møde. I år er den måske endnu sværere for mange, fordi alt har været anderledes i 2020. Vi trænger ikke nødvendigvis til at være inden døre og enten være alene eller sammen med de samme, vi allerede har været sammen med det meste af året. Vi har måske mere lyst til at holde store familiefester, dele knus ud i en propfyldt kirke juleaften, rejse til varmere og lysere himmelstrøg og ja...alt andet end en mørk og kedelig dansk vinter uden sammenkomster. Så der er nok flere end normalt, der i år føler, det er tungt at gå vinteren i møde. Men hvad er det, vi gruer for? Læs med her og se, hvad jeg svarer på et spørgsmål om at grue for vinteren og den mørke tid. Kære Birgitte. Jeg gruer for vinteren og den mørke tid. Her er et udsnit af et spørgsmål, jeg fik fra en deltager på mit stressforløb. jeg har taget det med her, fordi jeg ved, mange vil kunne spejle sig i Helles spørgsmål, hvad end du har tendens til vinterdepression eller ej. Kære Birgitte Jeg plejer at blive ret påvirket af vintermørket. Efter jeg er blevet skilt og er alene, er det blevet meget værre. Nu er det efterår, og jeg kan mærke, mit humør allerede er påvirket. Jeg frygter meget, hvordan det mon bliver i år. Jeg er alene og udover det, er jeg også meget bekymret for min økonomi, fordi mit job hænger i en tynd tråd. Og så sørger jeg også over min gode veninder, som døde sidste år. Har du et godt råd til, hvordan jeg kan møde min vintergru med oprejst pande. Jeg vil så gerne komme godt igennem vinteren - ikke mindst for mine børns skyld, som jeg gerne vil tage mig godt af. Kærlig hilsen Helle Det er ikke mørket, du gruer for men at være sammen med dine følelser Nu kan der jo være mange grunde til at grue for en vinter, men i dit tilfælde vil jeg tro, en del af det handler om at have det svært med at være med dine følelser. Og med dine tanker, som måske kan have en tendens til at vikle sig ind i håbløse spiraler. Det er ikke mørket eller vinteren, du gruer for men at være sammen med dig selv og hvordan du har det. Og det er meget naturligt, du har det sådan. I år er det svært for mange men især taget i betragtning af, at du har været igennem meget og har oplevet store tab, som det tager tid og kræfter af sørge over og få på plads indeni. En skilsmisse er et meget stort tab. Og en særlig form for tab. Skilsmisser er forskellige, og derfor vil det også være tab af forskellige ting. Men det kan være tab af: drømme og håb og en fremtid, som du troede, den skulle se udkontakt med dine børn i hverdagenen person, du har elsket eller stadig elsker højtrutiner og vaneridentitettillid til andre, især hvis du er blevet bedraget eller svigtetpenge og dit hjemvenner og bekendte
11/30/20200
Episode Artwork

5 spørgsmål til din dagbog, der giver dig ro i sindet og en god søvn

I dette indlæg (og i podcastepisoden, som du kan lytte til herunder) præsenterer jeg 5 spørgsmål til din dagbog, som du kan svare på sidst på dagen. De kan hjælpe dig med at få lagt din dag til side på en god måde, så du kan gå i seng med ro i sindet og få en god nats søvn. Hvorfor skrive dagbog sidst på dagen? Jeg har skrevet dagbog siden, jeg var omkring 10 år, og det har givet mig utroligt meget. Jeg har ikke skrevet hver dag men nok til, at det har været en vedvarende praksis over årene. At skrive dagbog har gjort en enorm forskel for mig, og videnskaben peger også på, at dét at skrive dagbog er gavnligt. At skrive dagbog kan bl.a. hjælpe os med at: finde ud af, hvordan vi har detklare tankerne og sove bedreevaluere dagenfå nye idéer og sætte nye målfå et bedre fysisk og mentalt helbred Jeg har oftest bare skrevet dagbog ved at skrive derudaf om tanker og følelser. I perioder har jeg dog haft særlige skriveøvelser, som har været gode. De 5 spørgsmål jeg præsenterer nedenfor, bruger jeg lige for tiden om aftenen som en god måde at slutte dagen af på. 5 spørgsmål til din dagbog #1 Hvor har jeg handlet med sund fornuft og hjertet på rette sted? Med "sund fornuft" mener jeg ikke rationel tænkning men en dybere form for sund fornuft. Når du gør ting med ægte sund fornuft, gør du tingene på måder, der er vigtige og rigtige. "Hjertet på rette sted" handler om, at du gør ting, der er i overensstemmelse med dine vigtige værdier. Vigtige værdier kan være kærlighed, tålmodighed, ro eller ærlighed. Du er ikke altid rar og glad, når du gør ting med hjertet på rette sted. Det kan lige så godt handle om at sætte en grænse eller vise en sund vrede. #2 Hvad har jeg gjort, som bærer præg af manglende sund fornuft eller, at mit ego har taget over? Når du mangler sund fornuft, er dine handlinger og det, du tænker og siger, ikke styret af, hvad der er vigtigt og rigtigt fra dig. At det, du gør, bærer præg af dit ego, handler ikke kun om at være egoistisk. "Ego" skal forstås i en bredere forstand. Dit ego handler ud fra frygt. Frygt for hvad andre tænker om dig, hvad der kan ske i fremtiden osv. Ego'et tjener en selvbeskyttende funktion, og det er naturligt. Men det er vigtigt, at egoet ikke styrer dit liv. Spørgsmålet handler om at finde ud af, hvor du har handlet i uoverensstemmelse med dine vigtige værdier. # 3 Hvordan har jeg haft det i dag? Hvilke følelser har du haft, og hvordan har du haft det. Forestil dig, at én, du kender, spørger, hvordan din dag har været. Du har sikkert haft mange forskellige følelser, men skriv lidt om de vigtigste. Du behøver ikke analysere, stille spørgsmålstegn ved eller overdramatisere dine følelser. Det er bare et spørgsmål om lige at tjekke ind og finde ud af, hvordan du har haft det og har det i dag. #4 Hvad har jeg brug at gøre anderledes i morgen? Dette spørgsmål går tilbage til de 3 tidligere spørgsmål. Måske skal du gøre noget anderledes, hvor du ikke har handlet med sund fornuft. Måske skal du havde rettet op på en fejl. Måske skal du gøre noget igen. Måske opdager du via dine følelser, at der er en grænse, som du skal have sat eller, at du har brug for at snakke med nogen om noget. Det behøver ikke være en hel masse – måske bare en lille ting, du skal gøre i praksis eller en enkel ting, du skal minde dig selv om. #5 10 ting jeg er taknemmelig for + bonusøvelse 10 ting er måske for overvældende – så begynd evt. med 3. Det kan være de helt nære ting, som du har omkring dig lige nu: at du har en varm sengat du er glad for din partneren klar stjernehimmel Det kan også være ting, som du har gjort eller mere overordnede ting som din familie eller dit job. Følelsen af taknemmelighed er en god følelse at installere i kroppen de sidste sekunder inden, du skal sove. Dette gør dig nemlig tryg og glad. Rick Hansson (amerikansk neuropsykolog) beskriver en øvelse, som han kalder "taking in the good". Den kan du slutte din dagbogsøvelse af med ved at tæ...
11/17/20200
Episode Artwork

En dagbogøvelse til din morgen, som kan ændre din dag

At skrive har reddet mit liv mere end én gang. Det kan være svært at sætte en finger på, hvordan og hvorfor det virker, men det gør det i hvert fald for mig og for mange andre. At skrive kan vi bruge til alt muligt. Til at bryde mentale blokeringer, bearbejde følelser eller bare få tankemylder ud af hovedet og ned på papir. Min egen erfaring er, at dét at skrive på jævnlig basis kan være livsforandrende, og det er der også et væld af videnskabelige undersøgelser, der tyder på. I dette indlæg (eller podcastepisoden, som du kan lytte til herunder) viser jeg dig en dagbogsøvelse, som jeg selv bruger for tiden. Den kan ændre dit liv, fordi den hjælper dig til at få bedre dage – én dag ad gangen. Jeg kommer bl.a. ind på: Et par bøger, der handler om, hvordan skrivning kan helbrede og forandre dit livHvorfor jeg synes, at det er svært at holde fast i en skrivepraksis, og hvad jeg gør for at få det til at lykkesEn dagbogsøvelse til din morgen, som består af 3 spørgsmål, hvilket kan ændre din måde at leve på https://open.spotify.com/episode/7nvihfDbVuo2XYiDsir5e4?si=1HByoXM7R8CdubsE42Jn-w Hvorfor virker det at skrive – og hvad siger videnskaben? Man kunne sige mangt og meget om, hvorfor det virker at skrive. Gennem de seneste årtier er der lavet masser af videnskabelige undersøgelser med forskellige typer af skriveøvelser, der tyder på, at skrivning kan gavne ikke bare vores mentale men endda også fysiske helbred. Her vil jeg ikke komme ind på enkelte studier men nævne et par af de bøger, som jeg er blevet klogere af, og som du kan dykke ned i, hvis du gerne vil vide mere om skrivningens effekt samt inspireres til flere øvelser. Jeg har en hel stak af bøger om skrivning. Expressive Writing. Words that Heal af Pennebaker og Evans er en klassiker, der opsummerer forskningen på området og giver forslag til forskellige strukturerede skriveøvelser. En anden bog, der henvender sig mere til terapeuter og undervisere er redigeret af Gillie Bolton m.fl. og hedder Writing Works. A Resource Handbook for Therapeutic Writing Worskshops and Activities. En tredje bog er Anette Aggerbecks Skriveterapi. Din guide til personlig vækst, der også indeholder mange gode dagbogsøvelser til forskellige formål. Videnskaben tyder på (og min erfaring siger mig), at dagsbogsskrivning eller dét at lave forskellige skriftlige øvelser bl.a. kan: Nedbringe vores stressniveau og dermed gavne det fysiske helbredGive os følelsesmæssig afklaringAfhjælpe tankemylderHjælpe os med at bryde vanerGør os mere robusteMotivere os til at handle i overensstemmelse med vigtige værdierHjælpe os med at give slip på fortidenGive os adgang til kreative løsninger på problemer Alt i alt er der mange gode grunde til at skrive, og du behøver ikke kende til videnskaben bag for at gå i gang med det. Da jeg besøgte Gillie Bolton (forfatter og ekspert i skriveprocesser) i London for nogle år siden, sagde hun noget til mig, som jeg nu vil sige til dig: Stol på skriveprocessen. Jo mindre, du spekulerer over dét at skrive og jo mere, du bare skriver, des bedre. Stol på at bare dét at skrive vil bringe gode ting med sig og kast dig ud i det. Trust the writing... Er det bare mig, der synes, at det er svært at holde fast i en skrivepraksis? Er det bare mig, der synes, at det er svært at holde fast i en praksis, når man har en familie, der også har behov og rytmer og rutiner, der skal opretholdes? Nej, det er det jo ikke. Jeg kan se, at lige siden, jeg flyttede sammen med min mand (for 13 år siden), så har jeg haft sværere ved at holde fast i mine daglige rutiner med yoga, skrivning, meditation eller, hvad jeg nu havde gang i. Behovet for lige at stikke en finger i jorden til daglig er blevet endnu større, men jeg må erkende, at jeg synes, det er svært. Jeg er et menneske med antennerne langt ude og kan have svært ved at afgrænse mig, når der er andre tilstede. Derfor ryger jeg som regel ind og ud af rutinen med at skrive på daglig bas...
11/9/20200
Episode Artwork

Selvkultivering – en enkel vej til holdbar sundhed og lykke

Selvkultivering er et ord, jeg har manglet. Det føles lidt som at have fået en nøgle, jeg har ledt efter længe. Selvkultivering har efterhånden fået en hel central plads i min forståelse af, hvad der skal til for, at jeg kan skabe og opretholde god energi, følelsesmæssig balance og et godt fysisk helbred. Jeg håber, du vil lade dig inspirere til at overveje, hvordan du kan bringe selvkultivering ind i dit liv. Læs eller lyt med her, hvor jeg fortæller om selvkultivering, og hvordan du kan praktisere det på enkle måder for at kultivere dig selv og dit liv i en sund og god retning. Jeg kommer ind på følgende: Hvad selvkultivering erHvorfor sundhed og lykke ikke er lig med et perfekt helbred eller et perfekt livAt din hverdag kan gøre dig sund og lykkelig eller syg og deprimeret5 enkle idéer til, hvordan du kan praktisere selvkultivering i din hverdag   Selvkultivering - en enkel vej til holdbar sundhed og lykke Mange af os lever et liv, der er uholdbart og derfor ender med stress og fysiske, følelsesmæssige og mentale problemer. Et liv hvor vi ikke gør nok for at kultivere både vores psykologiske og fysiske sundhed. Jeg peger ikke fingre her! Jeg har selv været der og havner der på jævnlig basis, hvor jeg kan mærke, at jeg har gang i en hverdag, der ikke fremmer min sundhed og glæde på sigt. I mit arbejde som psykolog med alvorlig stress og andre problematikker (og i mit eget liv) har jeg været på en årelang rejse hen mod at finde ud af, hvordan jeg skaber ægte trivsel og sundhed i mit eget liv på alle planer. Og hvordan jeg kan hjælpe andre med at gøre det samme. Det har ført mig vidt omkring både i psykologien og i andre traditioner. Én af de traditioner, jeg har studeret, er den kinesiske lægevidenskab, og jeg har bl.a. uddannet mig til qi gong-instruktør. Ét vigtigt begreb i den kinesiske tradition er selvkultivering eller xiu yang på kinesisk. I sommers læste jeg Mimi Kuo Deemers bog Xiu Yang - Self Cultivation for a happier, healthier and more balanced life, og den kan anbefales, hvis du selv vil dykke mere ned i emnet. Hvilke positive kvaliteter ønsker du at kultivere i dit liv? Ordet "selvudvikling" har en klang, jeg ikke altid er så vild med. Som om vi ikke er gode nok og skal udvikle os for at blive bedre. "Selvomsorg" er et andet ord, som er vigtigt, men som heller ikke helt kan fange det, der skal til for, at vi kan trives. "Stresshåndtering" er også en god ting, men vi ønsker jo mere af livet end blot at håndtere stress. "Selvkultivering" rummer til gengæld det, jeg forsøger at formidle i mit arbejde og selv prøver at leve efter. Selvkultivering er en ældgammel kinesisk livskunst. Formålet er at: kultivere et godt fysisk helbred og et langt livfå ro i sindet og hjertetvære i harmoni med andre mennesker og med naturen. Selvkultivering forebygger både fysiske og psykologiske problemer, og på den måde er det grundstenen i kinesisk medicin. Det er ikke alt, der kan helbredes, men vi kan altid bevæge os i retning af mere fysisk, psykologisk og åndelig stabilitet og balance. Selvkultivering handler om at stille dig selv spørgsmålet: Hvilke positive kvaliteter ønsker jeg at kultivere i mit liv? Og så have en hverdag, der understøtter de kvaliteter. Formålet med selvkultivering er bl.a. at: nære krop og sind og skabe fysisk, psykologisk og åndelig balancestyrke livsenergien (kaldet qi) og derved både opnå indre og ydre glødkultivere gode egenskaber som fx sindsro, tålmodighed og kreativitetkultivere vedvarende fred og lykke. Selvkultivering handler ikke om dit ego Her i vesten forbinder vi måske det at kultivere "selvet" med at fokusere på os selv og vores eget ego og egne behov. Men selvkultivering handler ikke om dit ego men om en langt dybere del af dig og derfor også om din forbindelse til andre. "Kultivering" kunne betyde, at du skal skabe noget nyt. Men selvkultivering handler om at fremme det potentiale, du allerede har gemt i dig.
10/28/20200
Episode Artwork

Beskytter dit arbejde dig mod stress? 6 spørgsmål til dit arbejdsliv

Der er ingen tvivl om, at arbejde kan medføre stress. Men har du tænkt på, at dit arbejdsliv også kan beskytte dig mod stress? I dette indlæg vil jeg gerne gøre dig opmærksom på, at dit job helst ikke bare skal være noget, du lige med nød og næppe kan overkomme uden at blive for stresset. Det skal faktisk helst beskytte dig mod stress. Det lyder måske mærkeligt eller urealistisk i dine øjne, men læs med (eller lyt med i podcastepisoden), og bliv klogere på, hvordan dit arbejde kan give dig mere styrke og ro. Der er meget at hente i et godt arbejdsliv På et tidspunkt arbejdede jeg et sted, hvor jeg, som psykolog, havde samtaler med både ledere og medarbejdere på én af landets største arbejdspladser. Min egen leder, som også var psykolog, havde arbejdet med arbejdsliv i mange år. Hun sagde noget til en fælles supervision, som jeg husker den dag i dag, fordi jeg blev så overrasket. Hun sagde: Der er meget godt at hente i et godt arbejde, en god arbejdsplads og gode kolleger. Et godt arbejdsliv er ikke belastende – det er givende. Et godt arbejdsliv beskytter os mod stress". Fra da af blev jeg opmærksom på, at der er utroligt meget godt at hente i et godt arbejdsliv. Vi er vant til at se arbejdslivet som noget, der slider på os, men selvom selv det bedste arbejdsliv vil indebære op- og nedture, så er det godt at stile mod et arbejdsliv, der ikke tærer på vores ressourcer, men som giver os god energi og mere modstandskraft. Der er en hel del ting, vi ikke er herre over i vores arbejdsliv, men der er meget, vi har indflydelse på. Og under alle omstændigheder er det værd at reflektere over dit arbejdsliv, og hvad du selv kan gøre, for at det bliver mere givende. Her har du 6 vigtige spørgsmål til dit arbejdsliv. Ryd kalenderen et par timer, luk døren til dit kontor (hvis du er så heldig at have et...), eller gå en tur, mens du overvejer hvert spørgsmål ét for ét, og skriv så dine refleksioner ned og tal dem igennem med en anden person. Du vil få tid og energi tilbage i rå mængder ved at investere bare en smule tid i at overveje dit arbejdsliv. Vi bliver stressede af ikke at have et arbejde Der er ingen tvivl om, at mange af os bliver stressede af at arbejde for meget pga. et dårligt arbejdsmiljø eller andet. Men der er heller ingen tvivl om, at mindst lige så mange bliver stressede af ikke at have et arbejde. Og med arbejde mener jeg meningsfuld beskæftigelse. Det har ikke så meget at gøre med, om vi får løn, om vi er ansat, eller hvad vi foretager os. Er der én ting, jeg har lært i min tid som psykolog, så er det, at vi mennesker ikke trives med at være foruden en meningsfuld beskæftigelse. Vi bliver simpelthen stressede og trives dårligt, hvis vi ikke foretager os noget meningsfuldt, der passer til os. Vi har et dybt behov for at arbejde, bidrage og føle, at vi hører til. Den befolkningsgruppe, der har det værst psykisk i Danmark, er dem, der står udenfor arbejdsmarkedet. Det hjælper ikke at presse mennesker ud i jobs, de ikke kan overkomme, men for manges vedkommende ville et tilpas udfordrende arbejde give meget både socialt, psykisk og helbredsmæssigt. Og i mine år som psykolog på beskæftigelsesområdet har jeg mødt utroligt få mennesker, der i bund og grund ikke ønsker sig et godt arbejde – det har bare været systemet omkring beskæftigelsesindsatsen, der ofte stresser mere, end den gavner.   Jagten på det perfekte job er som jagten på den perfekte partner Jagten på det perfekte job er som jagten på den perfekte partner: en illusion. Når det så er sagt, så er der partnere og jobs, der passer langt bedre til os end andre. Så det kan godt betale sig at være kritisk. Præcis som når vi skal finde en god partner, er det nødvendigt, at vi kigger på os selv. Hvem er du egentligt? Hvad har du lyst til? Brug for? Hvad har du brug for at blive bedre til? Har du erfaringer fra tidligere parforhold, der har vist dig dine egne mønstre, som har brug for en justering?
10/24/20200
Episode Artwork

Skriveøvelse i 5 trin til dig, der har brug for at se ærligt på dig selv og dit liv

For nylig var jeg i sommerhus alene i 4 hele dage (hvilken luksus!), og én af de ting, jeg brugte tiden på, var den skriveøvelse, jeg vil dele med dig her. Den tager 15 minutter (eller længere, hvis du vil), og du kan bruge skriveøvelsen, hvis du vil se ærligt på dig selv og dit liv. Eller rettere sagt, hvis du har brug for at være ærlig, for det er som regel noget, vi gør mere af nød end af lyst. Du kan også lytte til podcastepisoden, hvor jeg gennemgår øvelsen herunder: Skriv det frem, der ligger skjult Hvis jeg ikke skrev, så ved jeg ærligt talt ikke, hvad der ville blive af mig. Og her taler jeg ikke om det, jeg skriver her på bloggen (selvom jeg også får meget ud af at skrive her). Jeg mener mere det, jeg skriver til mig selv i min dagbog og i forskellige skriveøvelser, når jeg bare har brug for at finde ud af mig selv og mit liv. Når jeg ser tilbage på mit liv kan jeg se, jeg altid har skrevet. Fra jeg kunne skrive, har jeg skrevet, og det har hjulpet mig på utallige måder. Mest med at finde ud af mig selv og finde ud af mit liv. Jeg har også tit brugt dét at skrive til at grave sandheden frem, når jeg ikke lige umiddelbart kunne se eller mærke den. Jeg var engang i London for at møde Gillie Bolton, som er ekspert i skriveprocesser, og én af de ting, jeg husker, hun sagde til mig, var: "Trust the writing". Altså at jeg skulle stole på, at det, jeg havde brug for at vide, ville komme frem, når jeg skrev. Trust the writingGillie Bolton Så dét at skrive er altså ikke bare vores almindelige tanker på papir. Der kommer noget nyt frem. Jeg har brugt dét at skrive til at grave sandheden frem stykke for stykke. Ting, der ellers ville forblive skjult. Indsigter, følelser, sandheder, jeg ellers ikke ville finde. Dét at skrive gør, at vi lander lidt mere i os selv. Mærker hvordan vi har det. Trækker vejret igen. Og jeg håber, at du med denne øvelse også kan få mere kontakt til dig selv og finde de svar, du leder efter. At se ærligt på dig selv kræver mod og mildhed I denne øvelse skriver du for at se ærligt på dig selv og dit liv. Men hvorfor kan det være godt at se ærligt på dig selv og dit liv? Fordi stress, forvirring og nogle gange benægtelse kan forhindre os i at se os selv og vores liv i et klart lys. Du kan bruge øvelsen til at skabe overblik over dit liv på de indre og ydre planer, få ryddet op og ændret de ting, der skal ændres. Men... hvis du har levet nogle år, har du nok opdaget, at dyb forandring er nemmere sagt end gjort. Skriveøvelsen, jeg lærer dig her, kan være en stærk katalysator for forandring, men kun hvis du følger denne gyldne regel: Du skal være villig til at se helt ærligt på dig selv og dit liv men også med mildhed og accept. Inden du så meget som skriver et ord, er det vigtigt, du forstår, at denne regel er skrevet i sten. Du kan kun lave en ærlig og konstruktiv selvransagelse, hvis du er villig til at se sandheden i øjnene og samtidig bestemmer dig for at se kærligt og mildt på dig selv og dit liv. Ellers bliver det hurtigt én lang selvfordømmelse eller klagesang, hvor du giver andre skylden eller selv føler skyld og skam. Og det er ikke meningen. Kan man se ærligt på sig selv og have det godt med det? Kan man virkeligt se ærligt på sig selv og have det godt med det? Selvom man har begået enorme fejl og måske ikke føler, at man dur til noget som helst? Ja! Det er faktisk muligt at se ærligt på dig selv og dine fejl, mangler og mønstre, som du ikke har kunnet bryde og samtidig acceptere og holde af dig selv som det fejlbarlige menneske, du nu engang er. Det er paradoksalt nok forudsætningen for indre og ægte forandring. At du på én og samme tid accepterer dig selv - hele dig selv og hele dit liv - og samtidig er villig til at ændre det, der skal ændres. At acceptere dig selv er ikke det samme som at opgive idéen om, at tingene kan ændre sig. Tværtimod. Som Carl Rogers (psykolog og pionér for den humanistiske psykologi) sagde:
10/19/20200
Episode Artwork

Genudsendelse: Efterårsmeditation

Sidste år lavede jeg en efterårsmeditation, og her kommer den som en genudsendelse på min podcast. Læs hele indlægget og introduktionen her, eller lyt til episoden nedenfor.
10/9/202019 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Naturen er ikke aflyst: Efterårsmeditation

Jeg ved ikke med jer derude, men jeg er ved at være træt af ting, der er aflyst. Jeg har egentlig ikke haft de store problemer på den front, for jeg elsker ro og enkelhed. Men efterhånden bliver jeg utålmodig både på mine egne og på mine børns vegne. Alt er aflyst – går Corona ikke snart over? Her får du en episode, hvor jeg taler lidt om tabet af normalen, om hvad jeg vil gøre, når Corona er slut, og hvorfor det er vigtigt at huske naturen. Du får en efterårsmeditation, der giver dig jordforbindelse, ro og hvile. (Længere nede kan du downloade meditationen uden intro). Tabet af normalen Vi har det jo godt her i Danmark sammenlignet med mange andre steder i verden, så vi vil jo ikke klage. Men savnet af hverdagen og verden før Corona kan efterhånden mærkes. Tabet af normalen og begrænsninger, der gør, at vi ikke kan dyrke fællesskab, familie og fester, som vi plejer, er et reelt tab. Der vil altid være nogen, der har det værre end os, men det betyder ikke, at vi ikke må have det, som vi har det. Den anden dag tog jeg mig selv i at lave en mental liste over ting, jeg ville gøre, når Corona går over. Og det slog mig, at det måske også er godt at lære, hvordan det er, når vi ikke bare har frihed til at gøre, hvad vi vil. For sådan er der mange, der har levet både tidligere og stadig gør rundt omkring i verden. Nå, men min mentale liste begyndte sådan her. Når Corona går over, vil jeg: tage på interrail med min mor, for det har hun drømt om i mange år.tage på tur med autocamper ned gennem Europa med familien.invitere masser af gæster og især familien.tage til København og se mine veninder og bare tage byen ind. Jeg har ikke været der siden før Corona (byen jeg ellers havde boet i i knap 20 år indtil sidste år).være glad for at droppe håndsprit og fokus på hygiejne. Jeg tror på at beskidte børn og masser af baktusser giver det stærkeste immunforsvar (når Corona altså ikke lige er i omløb!).give krammere til flere, end jeg plejer.tage på et kursus i London.gå mod uret rundt om vores badesø og nyde en proppet sauna.tage i Tivoli.tage til de 5 rytme-dansegrupper (og ja, det er lige præcis så flippet, som det lyder). Hvad med dig – hvordan ser din liste ud? Naturen er ikke aflyst Nå, men én af de ting, som jeg løbende finder trøst og ro i, er naturen. Og den anden dag delte min mor et opslag, hvor der stod en liste over alle de ting, der ikke aflyst. Det er der heldigvis mange ting, der ikke er. Inklusiv naturen. Jeg vil anbefale alle, der føler, at Corona og måske andre ting i livet er lidt tungt at danse med lige for tiden at fordybe sig i kontakten med naturen. Bevæg dig ud i den, mærk luften og regnen, duft efteråret og kig op i himlen, hvad end den er grå eller stjerneklar. Vi har brug for at læne os op ad noget større end os selv, og her er naturen et sted, hvor vi kan finde tryghed. Efterårsmeditation til at finde jordforbindelse, ro og hvile Her har du en efterårsmeditation, som jeg lavede sidste år, og som mange har været glade for. Jeg har aldrig før genudsendt en podcastepisode, men én gang skal jo være den første. Udover at meditationen er lige så perfekt til dette efterår som til sidste efterår og det kommende efterår, så fandt jeg også en form for trøst og nostalgi i at finde en episode frem, som jeg lavede før Corona. Der var et før, og der bliver et efter Corona. Men både før, under og efter Corona er vi omgivet af naturen, som vi selv er en del af. Og både før under og efter Corona vil den ene årstid aflyse den anden. Sæsoner kommer og går. Dagene bliver kortere lige nu for så igen at blive længere. Det er der noget betryggende i, og vi har alle brug for at komme mere i kontakt med naturens naturlige rytmer. I efterårsmeditationen tuner du ind på dig selv, din krop og naturens rytme. Du får kontakt med jorden og finder indre ro og hvile. Meditationen varer 15 minutter og kan downloades længere nede. Kunne du lide denne meditation,
10/9/20200
Episode Artwork

10 minutters meditation til angst og andre intense oplevelser

I denne 10 minutters meditation til angst lærer du at være med angst og andre intense oplevelser på en måde, så du ikke går i panik, skaber yderligere uro eller forvirring. Læs eller lyt med herunder. Længere nede på siden finder du meditationen uden den intro, sp, jeg giver i podcastepisoden: Meditation til angst – enkelt men ikke nemt Det er enkelt at være med det, der er, men det betyder ikke, at det er nemt. Især når vi oplever noget så intenst som angst, kan det være svært at bevare nærvær og evnen til at være omsorgsfuld overfor os selv. Måske oplever du angst i en grad lige nu, så du ikke kan bruge en meditation, som denne, til angst. I så fald er det en god idé at gøre noget andet først. Det kan være at: gå en tur eller bevæge dig på anden vistale med én om, hvordan du har detaflede dig selv på en god måde fx med noget kreativt eller praktisk. Når du så har etableret mere ro, så er du bedre i stand til igen at vende opmærksomheden indad og være med, hvad der foregår i krop og sind. Et stormfuldt hav vs. en stille strøm Meditation er nemt nok, når vi har det godt. Når vi føler glæde, ligevægt og indre ro eller måske bare en stille strøm af følelser. Det er noget helt andet, når vores indre er et stormfuldt hav, og sådan kan angst opleves. Det kræver mod og et stærkt nærvær ikke at lade dig rive med af stærke bølger, når der er voldsomme følelser og intense fysiske fornemmelser på spil. Angst er én form for intensitet. Angst kommer bl.a. til udtryk som: Fysiske fornemmelser af uro og spændingerEn anspændt, hurtig eller blokeret vejrtrækningSvimmelhed og ørhedKatastrofetanker og bekymringer fx om fremtiden eller, hvordan andre opfatter dig"Klappen går ned" eller uvirkelighedsfornemmelseFrygt for angst, der kan skabe yderligere panik. Andre måder, det kan storme i sindet på, er: Intens sorgStærk vredeFysiske smerterSkamForvirringHåbløshed. Uanset hvad du oplever, så vid, at det er muligt at lære at være med angst og andre intense oplevelser, men det kan kræve tilvænning og træning. Den meditation, jeg guider dig i her, hjælper dig til at være med noget, der lige umiddelbart er svært og ubehageligt. Hvis det er svært til en begyndelse, så tag det i små doser og stol på din evne til at opbygge et stærkere nærvær og mere mod over tid. Drop modstanden – sig velkommen til angst Det grundlæggende princip i øvelsen er at droppe modstanden mod angst og andet, du oplever som ubehageligt, og som du umiddelbart har modstand mod. Det kan virke som en helt umulig ting ligefrem at sige velkommen til angst. Og hvorfor skulle du? At møde angst med accept, åbenhed og nærvær nedbringer intensiteten og får nogle gange angst til at forsvinde helt. Dét, vi møder med modstand, har en tendens til bare at blive endnu stærkere. Dét, vi byder velkommen, har det med at falde til ro. Hvis jeg ikke selv havde oplevet intens angst i perioder, ville jeg nok være tilbageholdende med at foreslå, at du skal byde angsten velkommen. For jeg ved godt, at det er det sidste, man har lyst til. Og det kan virke enormt skræmmende. Det kan føles lidt som at springe ud med faldskærm og være bange for, at den ikke folder sig ud. Jeg var på workshop med Richard Moss (amerikansk læge, spirituel lærer og forfatter til bogen Mandala of Being, og han sagde noget, som jeg har husket lige siden: Det er ikke, hvad du oplever i øjeblikket, der er afgørende, men hvordan du møder det, du oplever. At byde angst velkommen og møde angst med åbenhed, nærvær og omsorg handler om at: give slip på fysiske spændinger.lade være med at kæmpe imod ved at prøve at tænke angst væk.droppe forsøg på at undgå angst ved at aflede dig selv.byde den velkommen med ord. Sig evt. "Velkommen".have en indre åbenhed og nysgerrighed, som hvis du skulle lære en ny ven at kende. Med et fint ord hedder det, vi gør, når vi har modstand mod angst, experiental avoidance (på dansk: oplevelsesmæssig undgåelse).
10/6/20200
Episode Artwork

Angstdæmpende medicin (på den psykologiske måde)

OBS: Dette blogindlæg er et udtryk for min egen erfaring og er ikke en vejledning i, hvorvidt du har brug for angstdæmpende medicin. Tal med en læge eller psykolog, hvis du er i tvivl. Hvis du oplever angst, er du ikke alene. Utroligt mange danskere kæmper med angst på indersiden, og allerede inden Corona kunne man med rette tale om en epidemi af angst i den vestlige verden. Det kunne være rart, hvis der fandtes angstdæmpende medicin, der bare kunne få angst væk. Det gør der desværre ikke, men her lærer du en teknik, som, forskning viser, kan dæmpe angst og andre intense følelser. Læs eller lyt med her, hvor jeg fortæller om: Da jeg selv gik til lægen og fik angstdæmpende medicin, og hvorfor jeg ikke tog det.Hvorfor vi skal udvide vores forståelse af, hvad det at tage medicin vil sige.Hvorfor der ikke findes nogen kur, der kan fjerne angst.En øvelse, du kan bruge til at dæmpe intense følelser inkl. angst både akut og over tid. Corona har fået angstniveauet i befolkningen til at eksplodere I disse tider med Corona, ændringer og usikkerhed på mange områder, mærker mange, hvordan angstniveauet stiger. Mange, der allerede oplevede angst, oplever endnu mere angst. Det kan jeg personligt skrive under på. Efter ikke at have været plaget nævneværdigt af angst i lang tid, oplever jeg pludselig mere voldsom angst, end jeg har gjort i årevis. Jeg er sikker på, at Corona er et stor del af årsagen. Mange, der aldrig før har kæmpet med angst, har også mærket den enten komme snigende eller væltende. Det sker, fordi det generelle stressniveau er meget højt, og hvor der er stress, kommer der nemt angst. Og så sker det pga. pandemien og den særlige frygt, der følger med både for sygdommen og for afledte konsekvenser af sygdommen både globalt, nationalt og i vores eget liv. Og hvad gør vi så med al den angst? I dette indlæg lærer jeg dig en konkret teknik, du kan bruge som "angstdæmpende medicin", når du oplever intens angst. Øvelsen har vist sig at kunne hjælpe intense fysiske og psykologiske følelser og fornemmelse som fx angst, og det er en teknik, jeg selv bruger hele tiden i mit liv og har set gøre en kæmpe forskel for andre. Men inden vi går videre til øvelsen, så lad mig lige fortælle historien om, da jeg selv gik til lægen og fik udleveret angstdæmpende medicin. Da jeg fik udleveret angstdæmpende medicin hos lægen For omkring 6 år siden oplevede jeg pludseligt voldsom angst. Det var en kombination af traumer, for megen stress og andre ting, der samlet set resulterede i angstanfald. Jeg havde oplevet angst som ung, men jeg havde ikke troet, jeg skulle opleve så overvældende angst igen. De teknikker, jeg ellers havde brugt, virkede ikke, så jeg havde brug for at gøre noget nyt. Jeg gik til min læge for at få en henvisning til en psykolog og for at snakke om, hvad jeg skulle stille op. Jeg havde en god læge, og modsat hvad man ellers ofte hører om praktiserende læger, så sad receptblokken ikke løst. Min læge var medlem af "Læger uden sponsor", var efteruddannet i psykoterapi og brugte altid god tid på at tale med patienterne. Derfor blev jeg også overrasket over, at han tilbød mig angstdæmpende medicin. Et beroligende middel, jeg kunne tage i en kort periode, når det blev nødvendigt. Jeg kiggede på ham og sagde noget i retning af, at jeg ikke var så vild med den slags og hvad nu, hvis det alligevel ikke virkede? Hvortil han svarede: "Tro mig, det virker. Det er derfor, du kun må tage det i en kort periode". Jeg hentede medicinen på apoteket og stillede den i skabet derhjemme. Og der blev den stående. Jeg turde ganske enkelt ikke tage den, fordi jeg var bange for, at den ville virke. Jeg havde det så dårligt, at jeg vidste, at hvis det virkede, ville det være umuligt for mig at lade være med at tage dem igen. Jeg havde set både pille- og alkoholmisbrug på tæt hold i mit liv, og jeg vidste, at det meget hurtigt kunne blive en løsning, der kun gjorde problemet meget værre.
9/29/20200
Episode Artwork

Coronatræthed: sådan står vi distancen

Kan du også mærke, at du er ved at være ramt af Coronatræthed? Så lyt med her og lær, hvordan du genvinder trivsel og glæde – Corona eller ej. Jeg kommer ind på følgende: Hvordan vi alle har været gennem forskellige faser: benægtelse, chok, vrede, sorg og nu udmattelse.Hvorfor det ikke nytter noget, at vi bare sætter os i sofaen og venter på, at 2020 og Corona går over.Hvordan jeg passer på mig selv i en tid, der kræver ekstra meget, og hvad du kan gøre én dag ad gangen.Hvorfor vi ikke har råd til at give efter for negativitet og dårlige vaner lige nu.Hvorfor selvdisciplin ikke handler om at slå os selv i hovedet men om at tage os af os selv.At det, du føler, er i vejen med dit liv, er selve vejen hen mod et godt liv.Hvad livet handler om og den mærkelige dobbelthed, jeg kan se i mit eget liv. Link til ting, jeg nævner i episoden, og som du måske kan have glæde af til at stå distancen: Bog: You can't afford the luxury of a negative thoughtBog: The Obstacle is the WayBog: Man's search for MeaningBog: What's in the Way is the WayMorgenmeditationAnne og Birgitte om Corona og uvished som adgang til nu'etSådan passer du på dig selv som mor under CoronakrisenPsykologisk overlevelsesguide til social isolation8 essentielle tips til en givende og stabil mediationspraksis
9/22/20200
Episode Artwork

7 grunde til at skærmtid ikke er god hvile for din stressramte hjerne (+ 7 alternativer)

Er det sundt eller skadeligt at se serier, hvis man er stressramt? Er det fint at bruge sociale medier som afkobling fra tankemylder, eller er det bedst at gøre noget andet? Her har jeg fokus på, hvorfor skærmtid ikke er en god pause, hvis du er ramt af stress. Nogle stresseksperter anbefaler, at du sætter dig i sofaen og ser serier for at slappe af. Det anbefaler jeg ikke. Læs mere her, om hvorfor det kan være en dårlig idé. Eller lyt med i podcastepisoden: Det er ikke fordi, jeg mener, at skærmtid altid er skadeligt. Og der er ingen løftede pegefingre her. Jeg kender fra egen erfaring, hvor svært det kan være at styre forbruget af digitale medier. Og budskabet er heller ikke total afholdenhed, for der er mange gode ting at hente via digitale medier. Skærmtid handler som så meget andet om balance og, hvorvidt dine skærmaktiviteter samlet set bidrager til eller ødelægger din trivsel.   Bruger du også skærmtid som pause, fordi en ekspert har anbefalet det? Jeg gør det selv, og du gør det sikkert også. Bruger din smartphone som en mental pause. I toget, når vi venter i køen i supermarkedet, i pauser, når vi ikke orker at gå i gang med noget svært eller kedeligt, når vi er rastløse, når vi bare lige skal tjekke... Dertil kommer tiden foran computeren i løbet af arbejdsdagen og foran fjernsynet om aftenen. Danske børn og voksne ligger i den helt høje ende globalt, når det kommer til skærmtid, og nyere forskning tyder på, at der er en klar sammenhæng mellem lang tid foran skærmen og dårlig fysisk og psykologisk trivsel. Det varierer selvfølgelig meget alt efter aldersgruppe og andre faktorer, men under alle omstændigheder bruger vi lang tid foran skærmen, og det er blevet en måde at koble af på. Alt tyder på, at for megen skærmtid ødelægger vores trivsel. Vores mentale og fysiske helbred er kun blevet ringere i takt med den stigende digitalisering. Og er du stressramt er det utroligt vigtigt, du ikke bruger for lang tid foran skærmen. Det kan forhindre dig i at få det bedre og være en belastning for en hjerne, der allerede er hårdt ramt. Det er afgørende (men svært) at få bugt med dårlige skærmvaner, hvis du lige nu er stressramt, og længere nede giver jeg dig gode alternativer dertil. Men først lidt mere om, hvorfor skærmtid ikke er en god pause for en stressramt hjerne. Hvis du selv gerne vil dykke mere ned i emnet, kan jeg desuden anbefale følgende bøger: Offline af Imran Rashid og Søren KennerThe Shallows af Nicolas CarrThe Distracted Mind af Adam Gazzaley og Adam RosenDeep Work af Cal Newport   Hvorfor skærmtid ikke er godt for stressramte Men hvad hvis du er alvorligt ramt af stress og ikke kan ret meget? Er der ikke eksperter, der anbefaler, at du sætter dig i sofaen og ser en masse serier og bare kobler af? Jo, det er der, men det er ikke min anbefaling. Det er der flere grunde til, men her får du 7 vigtige grunde.   Det kunstige lys stimulerer produktionen af stresshormoner Stress er for mange lig med søvnproblemer. Det kunstige lys fra skærmen (især efter mørkets frembrud) kobler os fra hjernens naturlige døgnrytme og holder os vågne længere, end vi ellers ville være. Hjernen stimuleres til at producere søvnhæmmende hormoner svarende til stresshormoner.   Det er stærkt vanedannende En del skærmaktiviteter som fx nyheder, spil og tv er afhængighedsskabende. Dermed bliver der tale om en slags “pseudoafkobling”, hvor vi reelt set ikke lader op men nærmere er i en form for trance og drives frem af en tvangsmæssig adfærd. Det er ikke smart og slet ikke, hvis du er ramt af stress, hvor du  derimod skal forsøge at etablere gode vaner, der øger din trivsel.   Du mister din kontakt til kroppen Når du er stressramt, har du brug for at genoptræne din kontakt til kroppen og hjernens evne til at fokusere. Skærmaktiviteter har ofte den modsatte effekt. Du mister kontakten til din krop og konstante input er underholdning,
9/5/20200
Episode Artwork

4 nøgler til afslapning for stressramte + guidede afslapningsøvelser

Er du ramt af stress? Her finder du en grundig og praktisk vejledning til afslapning. Afslapning er nemlig ikke bare afslapning, og er du stressramt, kan det være sværere end som så bare at slappe af. Læs indlægget – eller lyt til podcastepisoden herunder – hvor jeg kommer ind på følgende: Hvorfor målrettet afslapning er vigtigt for dig, der er ramt af stress. Hvorfor det er nemmere sagt end gjort at slappe af, når man er stressramt. De 3 systemer i din hjerne og krop – og hvordan du aktiverer hvilesystemet. Sammentrækning af energi vs. åbent flow og forbundethed. Angst og uro fremkaldt af afslapning. De 2 typer af afslapning, du har brug for. De 4 nøgler til afslapning. En række guidede afslapningsøvelser, der kan hjælpe dig. Lyt til podcasten om de 4 nøgler til afslapning: De 4 nøgler til afslapning Hvorfor er det vigtigt med målrettet afslapning for dig, der er ramt af stress? Det siger nok sig selv. Dog får du alligevel her en kort forklaring på, hvorfor det er vigtigt at slappe af, når du er stressramt. Alvorlig stress – altså når du bliver påvirket negativt eller endda sygemeldt pga. stress – kommer som følge af overbelastning. Når du bliver ramt af stress, har din krop og dit sind været på for hårdt arbejde. På en måde er det jo meget enkelt. Du skal bare slappe af i en periode, indtil dit overskud er vendt tilbage. Men at få kroppen og sindet til at falde til ro, når du først er overbelastet, udmattet, har tankemylder og måske ikke kan sove, er sværere end som så. Derfor skal du gå målrettet til værks. Du skal simpelthen hjælpe dit nervesystem og resten af kroppen i den rigtige retning ved det, man kunne kalde "målrettet afslapning". Du kan ikke tvinge hverken krop eller sind i ro, men du kan gøre ting på jævnlig basis, der stille og roligt bringer dit system i et lavere gear. Især hvis du har været voldsomt stresset over lang tid, er det en proces, der kræver tålmodighed og vedholdenhed. Til gengæld er det enkle midler, der skal til, som er tilgængelige for alle. Længere nede giver jeg dig konkrete bud på, hvor du kan begynde. Et er, at stress er et problem i sig selv. Noget andet er, at stress kan medføre en lang række helbredsmæssige problemer. Både depression og angst, men også mange fysiske helbredsproblemer kan opstå i kølvandet på stress. Stress gør dig mindre modstandsdygtig, fordi dit immunforsvar påvirkes, men stress kan også "tænde" gener og fremkalde en lang række fysiske lidelser, der ellers ikke var kommet til udtryk. Du kan ikke tvinge hverken krop eller sind i ro, men du kan gøre ting på jævnlig basis, der stille og roligt bringer dit system i et lavere gear. Hvorfor er det svært at slappe af, når man er stresset? Hvis nervesystemet og resten af kroppen befinder sig i en højstress-tilstand, er det ikke muligt “bare at slappe af” – hverken fysisk eller mentalt. Det kræver et skift i nervesystemet, som kan tage tid og en indsats over tid. Du har måske prøvet meditation, yoga eller afspænding – og bliver frustreret, fordi dine tanker stadig myldrer rundt. Eller også har du så meget uro, at det er umuligt overhovedet at sidde eller ligge og slappe af. Det paradoksale er, at det er nemt at slappe endnu mere af, når man allerede er afslappet. Det er meget nemmere at få noget ud af de afslapningsøvelser, værktøjer og teknikker, der bliver anbefalet ved stress, hvis man allerede har det rimeligt godt. Det kræver en langt større indsats og nogle gange en helt anden indsats, før man kan slappe af, hvis man først er stressramt. Derfor er det heller ikke altid nok bare at være sygemeldt og blive hjemme i en periode. Lidt forenklet sat op kan man sige, at du har en rød og en grøn knap i dit nervesystem. Rød er stress og grøn er afslapning. Under normale omstændigheder skal du have et fleksibelt nervesystem, der hurtigt kan skifte fra afslapning til stress og tilbage igen til afslapning. Som f.eks.
8/30/20200
Episode Artwork

Stress og depression – guide til hvad du selv kan gøre

Hvis du er ramt af stress eller depression (og det er der mange, der oplever at være, fordi de to ting ofte hænger sammen) er det vigtigt at vide, hvad du skal gøre for at få det bedre. Dette er en guide, du kan læse eller lytte til, som giver dig en bedre forståelse for sammenhængen og også giver dig konkret viden om, hvad du kan gøre for at få det bedre, hvad end du er ramt af stress, depression eller – hvad der gælder for mange – begge dele. Du kan klikke på punkterne herunder og springe direkte ned til de forskellige afsnit. I dette indlæg: får du viden om stress og depression – hvad er forskellen?lærer du om sammenhængen mellem stress og depressionfår du en helhedsorienteret forståelse for stress og depressionlærer du om andre årsager til depression og om stress-sårbarhedsmodellenbliver du klogere på stressreaktionens 3 faser, og hvordan stress bliver til depressionfår du viden om stress og depression i kroppen og hjernen, og om hjernen kan blive permanent påvirket af stress og depressionfår du gode råd til, hvad du konkret kan gøre, hvis du er sygemeldt med eller påvirket af stress og depression Lyt til podcasten om stress og depression: Stress og depression – guide til, hvad du selv kan gøre Hvad er forskellen på stress og depression? Selvom stress og depression næsten altid hænger sammen og har mange fælles symptomer, giver det stadig mening at tale om "stress" og "depression" som to forskellige ting.  Når jeg taler om "stress", mener jeg ikke dagligdags stress men alvorlig stress med symptomer på overbelastning, der gør det svært at fungere. Og med "depression" mener jeg ikke, at du føler dig almindeligt træt eller ked af det – men træthed, nedtrykthed og håbløshed i et omfang, der gør det svært at fungere i dagligdagen. Både "stress" og "depression" er så brede diagnostiske kategorier, at der er et meget stort overlap af symptomer. F.eks. kan følgende symptomer være tegn på både stress og depression: TræthedSøvnproblemerKognitive problemer (hukommelse, koncentration)Tendens til vredeSmerterGrådlabilitetSelvbebrejdelser Selvom de to tilstande er meget brede, er der vigtige forskelle mellem stress og depression. Kernen i en stressreaktion er typisk fysiske symptomer som følge af overbelastning. Her er det ofte kroppen, der reagerer først via diverse fysiske symptomer. Til gengæld er man ikke nødvendigvis nedtrykt eller føler sig deprimeret. Depression kan opstå af andre årsager, og derfor behøver der ikke være tegn på overbelastning. Typiske symptomer på depression er: Meningsløshed og håbløshedManglende evne til glædeSkyldfølelser og selvbebrejdelserSøvnproblemerNedtrykthed og evt. selvmordstankerTræthedSmerterKort lunteMisbrug Ved depression er det altså typisk stemningslejet, tankeindholdet og energiniveauet, der er påvirket. Det kan det også være, når man er ramt af stress, men sådan er det ikke altid. Sammenhængen mellem stress og depression Et stykke hen ad vejen er skellet mellem "stress" og "depression" et kunstigt eller unødvendigt skel. Det skyldes, at depression ofte er en naturlig reaktion i både krop og sind efter langvarig stress. Det kan måske virke overraskende, for vi er vant til at hænge os meget i enkeltdiagnoser. Jeg er som psykolog mindre optaget af diagnoser, når der er tale om så brede og almindelige tilstande som stress og depression og vil hellere skifte fokus fra, hvilken sygdom, mennesket har til hvilket menneske, sygdommen er opstået hos. Og derudover ser jeg ikke stress og depression som sygdomme men som naturlige og almenmenneskelige reaktioner, der altid har en årsag. Stress og depression er i følge Verdenssundhedsorganisationen samlet set langt de største helbredsmæssige udfordringer vi har. Stress og depression er et problem i sig selv, men kan også føre til mange kroniske sygdomme. Det kommer jeg mere ind på længere nede. Sammenhængen mellem stress og depression kan bedst beskrives som en proces ov...
8/16/20200
Episode Artwork

Motion mod stress og andre do’s and don’ts

Er motion mod stress godt, eller gør det mere skade end gavn? Og hvad med digitale medier – skal de droppes helt, og hvordan gør man det, når man har svært ved ikke at tjekke telefonen konstant? Og hvad med de store beslutninger, der står i kø, når man pludseligt rammes af stress...? Hvad stiller man op med dem? Svarene på ovenstående spørgsmål er ikke så enkle, og min erfaring er, at det er forskelligt, hvad der hjælper hvem. Omvendt er det også min erfaring, at der er nogle ting, som gælder for de fleste stressramte, og dem deler jeg med dig her. Her får du en guide til 3 ting, du ikke skal gøre, når du lige er blevet sygemeldt med stress. Og tilsvarende 3 ting, som vil hjælpe dig til at få det bedre. Læs indlægget eller lyt med i podcastepisoden herunder og bliv klogere. Lyt til podcasten om motion mod stress og andre do's and don'ts: Motion mod stress og andre do's and don'ts Gør ikke dette #1: Lad være med at dyrke hård og intens træning Det kan være svært at ændre træningsvaner. For nogle af os er det svært at tage os sammen til at bevæge os – for andre er det svært at holde op med at træne hårdt. Måske har du været vant til at bruge træning som afstresning og vej til velvære. Og hvad gør man så? Selvom du har været vant til at bruge motion til at forebygge stress, så husk, at der gælder helt andre regler for en krop, der er stresset og udmattet. Hård motion stresser kroppen på en god måde, men kun, hvis du ikke er overbelastet. Ellers vil det udmatte dig og kan fastholde din krop og dit nervesystem i en stresstilstand. Men hvad hvis jeg bliver træt og finder ro ved træning? Jeg møder mange, der er vant til at træne hårdt, som oplever, at de får ro af at træne – og bruger det til at blive meget trætte, så de kan sove. I langt de fleste tilfælde handler det om, at træning for en stund overdøver uro og stress, og at der er tale om udmattelse frem for sund træthed. Intense træningsformer er typisk løb, spinning, langdistancesvømning, intens styrketræning og alt, der presser kroppen og sender pulsen i vejret. Hvad der er intens træning kommer dog i høj grad også an på din grundform. En tur med jogging kan være afslappende for den ene men alt for anstrengende for den anden. Til syvende og sidst ved du bedst selv, hvad du har det godt med. Men mærk selv efter og overvej, om din træning virkelig hjælper din krop og din hjerne i den rigtige retning. Selvom du har været vant til at bruge motion til at forebygge stress, så husk, at der gælder helt andre regler for en krop, der er stresset og udmattet. Gør dette #1: Bevæg dig ud af stress Smid ikke bevægelse væk, blot fordi du holder en pause med hård træning. Selvom du skal passe på med intens træning, så er det en fejl at tro, at du skal droppe træning og bevægelse helt. Bevægelse er vigtig medicin mod stress, men det skal være den rigtige form for bevægelse. Jeg er ikke så vild med at kalde det "motion mod stress" – men bruger hellere "stressreducerende bevægelse". Stressreducerende bevægelse gør dig stærk, fleksibel og rolig i krop og sind. Hvad den optimale træningsform er for dig afhænger bl.a. af: hvor stressramt, du erdin personlige erfaring med træningdin nuværende fysiske form For mange er gode bevægelsesformer ting som: gåture i naturenyogatai chisvømningdans Efterhånden som dit stressniveau daler, kan du vælge at øge intensiteten og varigheden af din træning. Det handler meget om, hvor intenst du træner, og det vigtigste er, at du ved stressreducerende bevægelse arbejder på at få mere kropsbevidsthed og på at komme i kontakt med din krop. Træn på en måde, der giver dig ro, nærvær og energi Paradoksalt nok kan vi træne i årevis uden at kunne mærke kroppen og for at komme væk fra os selv nærmere end for at være til stede i kroppen. Udendørs motion gavner mere end indendørs (peger forskningsreviews som dette på), og for mange kan fitnesscenteret være dårlig idé pga.
8/7/20200
Episode Artwork

Den personlige pris, du betaler for stress og det eneste, der kan hjælpe

  Hvad koster stress? Det er der mange måder, man kan gøre op på. Uanset hvordan man vender og drejer det, så koster stress dyrt. Læs med herunder eller lyt med i podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor du ikke kan vente på, at samfundet kommer og redder dig fra stress3 vigtige områder af dit liv, hvor stress kan koste dig dyrtOm vigtigheden af din indre stemme og af stilhedHvad jeg gør, når jeg skal finde stilhed, og hvad du selv kan gøre Er du eller har du været ramt af stress, så ved du, at stress kan koste dyrt. Stress kan være ødelæggende og efterlade dig i følelsesmæssig, mental, fysisk, social, karrieremæssig og økonomisk ruin. Jeg har efterhånden mødt mange mennesker med stress, og selvom mange også lægger vægt på, at stress er en gave, så er der ingen tvivl om, at det koster dyrt at være i en stresstilstand konstant . Måske har du hørt det med, at det at blive syg af stress er som at være en "kogt frø". Det henviser til, at hvis du putter en frø i en gryde og langsomt varmer vandet op, så ender den med at dø, fordi varmen kommer så gradvist, at den ikke springer op. Det er godt nok en myte, men lad nu det ligge! Billedet er stadig brugbart - stress har det med at komme snigende, og det kan være umådeligt svært at opdage, at stress har overtaget din krop, dit sind og dit liv, før det står meget slemt til. Dette indlæg er ment som en påmindelse om, hvad stress koster, og at det derfor er værd at gøre en seriøs indsats for at minimere stress i dit eget liv. Vi kan ikke afskaffe alle stressfaktorer, men vi kan alle gøre noget for at nedbringe stress i kroppen, i sindet, i familien og på arbejdspladsen. De fleste af os kan faktisk gøre ting, der gør en verden til forskel. Så hvad koster stress på det personlige plan? Stress nedsætter dine empatiske evner og kan ødelægge dine relationer Det ekstreme eksempel er, når du er i en krisesituation og dit nervesystem går i alarmberedskab. Det gør dig i stand til at handle hurtigt, men det er på bekostning af nuancerede overvejelser og hensyn til andre. Det er godt i en krisesituation men ikke så godt i det lange løb på et hverdagsniveau, hvor dit øgede stressniveau nedsætter dine empatiske evner. Du har sikkert oplevet, hvordan du har en kortere lunte, er mindre tålmodig og mindre kærlig i samværet med dine børn og dine kære, når du er stresset. Kontrollerede eksperimenter peger også på, at vi er mindre tilbøjelige til at hjælpe andre, når vi er stressede. Det kan blive et problem i det lange løb, og jeg har ofte siddet med klienter der både har et ægteskab og et forældreskab, der ligger i ruiner pga. langvarig stress. På den måde kan stress koste dig det dyrebareste, du har - et nært, trygt og godt forhold til de vigtigste mennesker i dit liv Stress ødelægger dit fysiske helbred De første symptomer på stress er som regel fysiske. Også selvom årsagen måske er særlige tanker, en problematisk relation, et dårligt arbejdsmiljø eller noget helt andet. Kroppens måde at reagere på stress på betyder, at uanset årsagen, så udløses en fysiologisk respons i kroppen: stressresponsen. Stressresponsen kan over over tid nedbryde kroppens ressourcer og forsvarsværker, slide på hjerte-karsystemet og betyde, at kroniske eller arvelige sygdomme forværres eller aktiveres. Det er der ikke noget mystisk i, og  videnskaben har  for længst slået fast, at stress spiller en direkte eller indirekte rolle i en meget stor andel af det, vi normalt betragter som fysiske lidelser. Kroppen og sindet kan langt hen ad vejen hele sig selv, men ikke under konstant pres. Et brandvæsen, der hver dag hele dagen kaldes ud til brand og aldrig får lov til at hvile må også før eller siden give op.  Stress overdøver din indre stemme Den måske vigtigste årsag til at forhindre stress i at overtage dit liv, er at du skal bevare kontakten til din indre stemme. Man kan kalde den stemme alt muligt; din sjæl, dit sande selv, din intuition, din ånd,
8/4/20200
Episode Artwork

Sommermeditation

Mange har været glade for mine årstidsmeditationer, og her får du en skøn sommermeditation, som jeg håber du vil tage dig tid til at nyde. De andre årstidsmeditationer finder du her: EfterårsmeditationVintermeditationForårsmeditation Lyt med herunder i podcast-episoden, hvor jeg fortæller om sommerens kvaliteter, og hvordan du kan bruge denne sæson til at øge velvære, psykologisk styrke og ro. Jeg guider dig ind i en sommermeditation, som taler til alle sanser, og som vil give dig ro og lade solskin trænge helt ind i dit hjerte og dine celler. Du kan downloade meditationen længere nede på siden. Sommermeditation Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på: Hvor jeg er i mit liv og mit arbejde lige nuHvad jeg skal lave i ferien og hvorfor jeg har taget en ekstra uges ferie i årÅrstiderne og sæsoners betydning for din psykologiSommerens kvaliteter bla. nydelse, blomstring, sjov, varme, ro og velværeJeg guider dig ind i en 20 minutter lang sommermeditation, som du kan tage med på stranden eller lytte til lige der, hvor du er nu. Hvis du blev inspireret, kan det være du også vil synes om følgende: Derfor holder vi ferie uden iPad og 9 tips til en sommerferie med ro og nærværSådan lægger du arbejdet mentalt på hylden i din ferie10 idéer til skærmfri ferieaktiviteter, der stimulerer sanserne, skærper opmærsomheden og skaber kontakt8 essentielle tips til din meditationspraksisAftenmeditation
7/1/202043 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Mirjam Mads om holistisk oprydning og om at leve med vilje (2/2)

Dette er anden del af mine to samtaler med oprydningskonsulent Mirjam Madsen. Du kan se første del her. Lyt med her, hvor vi kommer ind på: Holistisk oprydning - hvorfor KonMari-metoden handler om ikke blot at rydde op i ting men i vaner og prioriteterGeniale indretnings- og oprydningstips til forskellige steder i huset (fx et "transitskab" og skuffer til dagligt rod)Hvordan du når til det punkt, hvor du ikke længere skal bruge tid på at rydde opHvad du kan gøre med arvegods, som du er glad for men som fylderGode råd til sommerferien - hvordan du rydder op i børnenes tasker og på børneværelsetHvordan du lærer dine børn at holde ordenJeg viser rundt i mit hus, og Mirjam giver gode generelle råd til de forskellige rum og hjælper mig med at rydde op i mit køkken (se billederne længere nede) Her ser du billeder fra vores nye hus og fra oprydningsprocessen: Måske vil du også synes om følgende: Trænger du til energi og forandring. Sådan fik vi ryddet op i hele huset Simple Living: Ryd op Jeg håber du blev inspireret!
6/16/202043 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Mirjam Madsen om oprydning og indretning som vej til et meningsfuldt liv (1/2)

Hvis du har det som mig, så elsker du orden og smuk indretning. Men hvis du ligner mig bare lidt, så er det med oprydning og især bevare orden nemmere sagt end gjort. Især som børnefamilie. Men er det så vigtigt? Skal vi ikke fokusere på vigtigere ting, end hvad der hænger på væggen og om der er orden i skabet? Denne podcastepisode handler om oprydning og indretning som vejen hen mod mere energi, glæde, ro, mening og tid til det og dem, der betyder allermest. Rod påvirker os psykologisk, og det at skabe orden omkring os betyder noget for, hvordan vi har det indeni. Det kan faktisk gøre en verden til forskel. Jeg taler med Mirjam Madsen, som er oprydningskonsulent, og det slog mig, hvor ens vores arbejde egentligt er. Der kan være meget skam forbundet med at vise vores rod, præcis som det kan være en overvindelse at gå til psykolog og tale om det, vi kæmper med på de indre planer. Det er en privat sag, som kræver store mængder tillid. Og det kan gøre en kæmpe forskel at få hjælp til processen fra en anden, der kan give os et landkort. Ekspert i oprydning og indretning - mød Mirjam Madsen Sidste efterår var jeg på en workshop for selvstændige, og der mødte jeg Mirjam Madsen, som er oprydningskonsulent. Da jeg mødte hende tænkte jeg med det samme, at hende kunne jeg godt tænke mig at lære noget bedre at kende og høre mere om hendes arbejde. Hendes jordbundne facon tiltalte mig og manede mine fordomme til jorden om oprydningskonsulenter, som noget kun rige kvinder i Whiskybæltet bruger. Heldigvis ville Mirjam gerne være med her i podcasten, så nu kan I også møde hende. Vi har haft to samtaler, hvoraf denne er den første og udover det, har Mirjam hjulpet mig lidt med at rydde og og indrette i vores nye hus, så I også kan se og høre, hvordan det foregår. Du får blandt andet indblik i mit rodede tøjskab! Mirjam har altid været optaget af hvor meget ro og orden betyder, men i 2016 tog hun det skridtet videre og tog til San Francisco for som den første dansker at blive uddannet KonMari-konsulent. KonMari-metoden er skabt af Marie Kondo, som er internationalt anerkendt oprydningsguru og forfatter til flere bøger, bla. bogen "Magisk oprydning". Marie Kondo har været med i den populære Netflixserie "Tidying up with Marie Kondo" som jeg var helt vildt med. Men tilbage til Mirjam. Hun er oprindeligt uddannet pædagog og projektleder og bor i Gjern uden for Århus med sin mand og 2 børn. Hun lever af at hjælpe folk med at rydde op og organisere deres liv. Hun hjælper alle mulige - unge, gamle, handicappede, syge og raske - private og folk i det offentlige og i det private erhvervsliv. Du kan læse mere om Mirjam på hendes hjemmeside og følge hende på Instagram. Om oprydning og indretning som vejen til et meningsfuldt liv (1/2) Denne episode er den første af to. Vi taler om Mirjams erfaringer og hvad det betyder at få ryddet op og holde orden. Og så går vi ellers i gang med at rydde op i mit hjem, og du hører lidt uddrag fra den proces. I anden episode er der gået 3 måneder. Vi er flyttet i vores nye hus, og her taler vi mere om indretning og organisering, jeg viser Mirjam rundt i huset og får hjælp til at indrette og organisere køkkenet. Lyt med herunder, hvor du kan høre: Hvordan der ser ud i mit tøjskab, inden Mirjam hjælper mig med at glædetjekke og organisere mit tøj.Mirjams egen rejse, og hvorfor hun blev oprydningskonsulentHvem hun typisk hjælperHvordan der ser ud hjemme hos Mirjam (er der orden a la Marie Kondo?)Hvordan rod påvirker os psykologiskGode tips til din egen proces - 3 ting, du kan gøre for at komme godt i gang Her finder du anden del af processen: Del 2, og herunder kan du se mit tøjskab før og efter oprydning! I episoden nævner jeg et blogindlæg, jeg skrev om oprydning, hvor jeg fortæller om vores egen proces med at få ryddet op pg ryddet ud i vores ting. Den finder du lige her: Trænger du til energi og forandring: Sådan fik vi ryddet op i hele huset
6/16/20201 hour, 39 seconds
Episode Artwork

Ud med tjeklisten ind med skræklisten

Elsker du også tjeklister? Det gør jeg. Jeg er vild med lister, har altid gang i flere, og jeg er god til at få udrettet en masse. Men uanset om vi er gode til at tjekke ting af på lister eller ej, må vi nogle gange spørge os selv om, om vi har gang i det vigtige. At kunne strege mange gøremål ud på en liste kan give os en fornemmelse af, at vi er effektive, men det er ikke ensbetydende med, at vi udretter noget af betydning. Derfor kan det være godt nogle gange at lave et alternativ til tjeklisten - nemlig "skræklisten". Læs (eller lyt) med her om denne vigtige liste, som du skal satse på, hvis du vil nå det vigtige i dit liv.   Tjeklisten kan være en fælde Det føles som om, man har udrettet meget, når man streger mange ting af på to-do-listen. Men kender du det? Du har travlt dag ud og dag ind, og alligevel når du aldrig til det, du dybest set godt ved, er det allervigtigste. Det sker nemt, fordi vi har en tendens til at udsætte de vigtige ting. De ting, vi sætter på to-do-listen (eller i hvert fald de ting, vi vælger at gøre først) er ofte de nemmeste. Og ofte er det ting, der virker som om, de haster, men som til syvende og sidst ikke er vigtige. Og med "vigtige" mener jeg her ting, som når du ser tilbage på din dag, din uge, dit år, dit liv, ikke har nogen særlig betydning. Hvis vi ikke passer på, kan vi ende med at bruge en alt for stor del af livet på at: Det kan vi bruge som rettesnor. I det omfang, du lykkes med noget både privat og arbejdsmæssigt, vil det ofte være fordi, du formår at gøre ting, du ikke har lyst til, men som er vigtige på lang sigt. Selv har jeg det sådan, at hvis jeg ikke passer på, så kan min arbejdsdag gå med at besvare mails, besvare opkald, lave små forefaldende ting. Jeg kan nemt putte for mange møder eller samtaler i min kalender, så der ikke bliver plads til det vigtige som fx. at have rum og ro til at skrive producere noget nyt eller til at skabe overblik eller bare tage den med ro. Det samme gælder for privatlivet. Her kan tjeklisten hurtigt bliver fyldt med praktiske gøremål i stedet for leg med vores børn, gode samtaler med vores partner eller afslapning og tid til at få en god nats søvn. Og mange af os begår også den fejl at prioritere arbejdslivet over privatlivet og mærker først konsekvensen efter mange år og på et tidspunkt, hvor det måske har kostet os dyrt helbredsmæssigt eller i vores vigtigste relationer.   Da jeg hev min egen tjekliste i stykker Jeg kan nævne 100 eksempler på, hvordan det har gavnet mig at prioritere min to-do-liste, så jeg sørgede for at gøre det vigtigste først. Jeg er på ingen måde perfekt, men jeg er blevet bedre til at gøre ting, der er svære, og som jeg dybest set ikke har lyst til. Og det har gjort en stor forskel i mit liv. Ét eksempel er, da jeg besluttede mig for at gå i gang med at skrive. Jeg elsker af skrive, men jeg gruede også for det. Jeg havde mange blokeringer, der gjorde det svært for mig at komme i gang med at skrive: perfektionisme, travlhed, frygt for hvad andre ville tænke etc.. Det var først, da jeg satte det at skrive øverst på min to-do-liste, der skete noget. Jeg forbød simpelthen mig selv at gøre andet end at skrive i en periode. I hvert fald først på dagen. Resten af mit tjekliste hev jeg i stykker og på den måde var det nemmere at ignorere de ting, jeg havde bildt mig selv ind, var vigtige. Det at skrive først har på flere måder revolutioneret mit arbejdsliv. Det har bla. resulteret i en populær blog og podcast, og nu om dage bruger jeg typisk de første to timer af min arbejdsdag på at skrive eller producere noget andet. Ud med tjeklisten - ind med skræklisten Der er sikker små og store ting, du lige nu godt ved, du har brug for at gøre noget ved, men som konstant ryger nederst på to-do-listen eller slet ikke står der. Du ved det godt, men det bliver bare ikke til noget. Så hvad gør du? Hvordan sørger for du for ikke at spilde tiden med ligegyldige to-do's?
6/9/202019 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Social angst – hvad vi misforstår og dit første skridt ud af angsten

Oplever du social angst (også kaldet social fobi)? Hvis ikke, så kender du sikkert én der gør. Det er en almindelig form for angst, som ofte er usynlig, og som også let kan misforstås. Læs (eller lyt med i podcast-episoden herunder), hvor jeg kommer ind på: At social angst ikke handler om, at du ikke er social. Tværtimod!Hvorfor vi alle er sociale - også selvom vi godt kan lide at være aleneTypiske symptomer på social angst3 generelle årsager til social angstHvorfor diagnosen "social angst" kan skabe flere problemer end den løserHvad du kan gøre som første skridt ud af angsten (som virker paradoksalt)   "Mennesker med social angst kan ikke lide at være sammen med andre mennesker..." Den anden dag hørte jeg et radioindslag, hvor en leder af en offentlig angstklinik udtalte sig om, hvordan mennesker, der lider af angst, har oplevet nedlukningen under Coronakrisen. Hendes konklusion var, at for nogle med angst har nedlukningen forværret angsten, men for mennesker med social angst, har det været en lettelse. "For mennesker med social angst kan ikke lide at være sammen med andre,..." sagde hun. Og her var det jeg lige måtte rynke øjenbrynene og stille min kop fra mig på bordet. What!? Jeg havde netop holdt foredrag om angst for en hel masse mennesker med angst. Jeg har haft mange klienter med angst og mere end 400 har taget mit angstforløb Selvhjælp til Angst. Jeg har selv oplevet angst i sociale situationer. Ikke en eneste gang har jeg oplevet, at det handlede om, at man ikke kunne lide at være sammen med andre mennesker. Og derfor besluttede jeg mig for at skrive noget om, hvad social angst egentligt handler om, og hvad du kan gøre, som et første skridt i den rigtige retning, hvis du oplever social angst. Social angst handler ikke om, at du ikke er social. Tværtimod. Jeg tror (og håber), at det var en formuleringsfejl fra hendes side. Det kan være svært at formulere sig nuanceret, når man har 3 sætninger at gøre godt med. Men alligevel. Hun kunne have sagt: "Social angst kan gøre det svært at være sammen med andre""Angst kan være så ubehageligt, at det er nemmere at undgå socialt samvær""Det kan være fristende at tro, at mennesker med social angst ikke kan lide at være sociale, men det er egentligt angsten, der er uønsket." At sige, at mennesker med social angst ikke kan lide at være sammen med andre er simpelthen forkert. Det er omvendt. Social angst kan forhindre mennesker i det, vi alle trives bedst med: sunde og gode sociale relationer. Social angst opstår i sociale situationer, og det er angsten, der gør situationen ubehagelig. Og nogle gange så ubehagelig, at vi føler, vi ikke har andet valg end at undgå situationen eller flygte fra den. Forestil dig, at du er studerende og vil til en fest, fordi du gerne vil lære dine medstuderende bedre at kende og måske endda finde en kæreste. Allerede inden festen har du uro og tanker om, hvad der kan gå galt. At du måske ikke kan finde nogen at tale med, og hvad andre så vil tænke om dig. Du tager til festen, men efter en halv time har du så stærk angst med et virvar af fysiske symptomer og tanker i selvsving, at du nå flygte hjem. Det kan virke mærkeligt, hvis man ikke har oplevet angst indefra. Hvorfor kan man ikke bare tale sig selv til ro? Eller ignorere det. Trække vejret og blive i situationen, indtil det går over. Det er fordi almindelig nervøsitet og stærk angst er to vidt forskellige ting. Stærk angst kan være usynligt på ydersiden men er møgubehageligt og kræver en hel del at håndtere. Det kan læres, men det er ikke nemt. Men hvorfor opstår angsten i de sociale situationer, hvis vi gerne vil være sociale? Det kunne man sige mangt og meget om, men kort og godt handler det netop om, at sociale relationer er vigtige. Forestil dig, at sociale sammenhænge var aldeles ligegyldige. Hvis der ikke var noget på spil, særlige følelser eller tanker, jamen så ville angsten ikke opstå! Vi er alle dybt sociale - social angst afbryder ...
5/29/202034 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

8 essentielle tips til en givende og stabil meditationspraksis

Du har sikkert prøvet at meditere og har måske endda haft intentionen om at gøre det fast. Og hvis det ikke er lykkedes, så er det ikke dig, der er noget galt med. Det er en udfordring at få en vane med meditation ind som en fast del af din dag. Hvis det var nemt, ville flere gøre det. Hvis du gerne vil have en givende og stabil meditationspraksis ind i din hverdag, så læs (eller lyt) med her, hvor jeg giver dig 8 tips til din meditationspraksis. (Og nederst på siden kan du downloade en liste med de 3 tips gratis.) Tips til din meditationspraksis - men hvorfor overhovedet meditere? Efterhånden er der en kæmpe mængde forskning, der peger på de mange gavnlige effekter af meditation. Ikke desto mindre kan det være ualmindeligt svært at få en givende og stabil meditationspraksis ind i hverdagen. Især hvis du, som mig, har børn, arbejde, en smartphone, vasketøj og andre ting, der også kræver din tid og opmærksomhed. Her giver jeg dig 8 essentielle tips til en god og givende meditationspraksis. Der er mange gode grunde til at meditere, og meditation kan være mange ting. Målet med meditation er overordnet: Klarhed og ro i sindetRo i kroppen og et bedre fysisk og psykologisk helbredEt åbent og roligt hjerte - følelsesmæssig balanceVelfungerende sociale relationer og et liv i balance Det er ikke små ting! Jeg kommer til at skrive mere om både formålet med meditation, de forskellige typer af meditation og interessante forskningsresultater på et tidspunkt. Men her handler det om, hvordan du skaber og ikke mindst opretholder en god og givende meditationspraksis. 8 essentielle tips til din meditationspraksis Det skal siges med det samme, at jeg ikke har opskriften på din meditationspraksis. Jeg tror, det er en personlig rejse at nå frem til, hvad der virker for den enkelte. Og jeg er selv langt fra den perfekte meditationspraktiker. Meditation har været en del af mit liv i mange år, men som så mange andre har jeg kæmpet med at få en fast praksis ind i mit liv. I perioder har jeg været struktureret og vedholdende, og i perioder har jeg ikke haft ro eller disciplin nok til at meditere. Mit liv fungerer bare bedre, når jeg har en fast praksis, og derfor er det én af de vigtigste ting i min dag. Efter en nylig flytning og med hele coronasituationen faldt jeg selv ud af rutinen. Jeg har haft brug for at komme tilbage til en god meditationspraksis igen, og det gav mig lyst til at dele med dig derude, hvad der kan hjælpe os, når vi skal skabe eller tilbage til en god rutine. #1 Hver dag, samme tid samme sted Hvis du venter til den dag eller det tidspunkt på dagen, hvor du har tid til eller lyst til at meditere, så kommer du til at vente for evigt. Måske har du lyst i begyndelsen, når du lige har sat din intention om at have en praksis, men lynhurtigt kan det løbe ud i sindet. Det virker som om, det er spild af tid at meditere, du har for meget om ørerne og kan i det hele taget hurtigt finde tusind gode grunde til ikke at meditere. Jeg anbefaler at du står tidligt op og mediterer som det første eller som noget af det første. Du har en vis mængde selvdisciplin, og jo længere hen på dagen, du kommer, des mindre sandsynlighed er der for, at du vælger at gøre ting, der kræver selvkontrol, som fx. meditation. Jeg mediterer selv i hverdagene inden mine børn vågner, men ikke altid i weekenden. Dermed ikke sagt, du ikke kan vælge et andet tidspunkt, men vær opmærksom på, at du vælger et tidspunkt, hvor du har energi og fokus. Det er en stor hjælp at vælge et fast meditationssted. Efterhånden vil selve det at sidde, ligge eller stå det samme sted hjælpe dig til hurtigere at finde dit fokus. Omvendt er det også fint at skifte sted, hvis det er det, der skal til, for at du kan opretholde vanen. Måske rejser du meget, eller måske må du flytte dig alt efter, hvor resten af din familie er i huset.   #2 Start i det små - hellere 5 minutter hver dag end en time om måneden
5/25/202028 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Bekymrer du dig for meget om andres problemer? 6 trin til ro i sindet og hjertet

Bekymrer du dig for meget om andres problemer? Enten bare fordi du har tendens til bekymring eller måske fordi der faktisk er noget at bekymre sig om. Du ved sikkert godt, du skal lære at slippe dine bekymringer, men hvordan gør man? Det er naturligt, du bliver bekymret, men det er også vigtigt, du kan give slip på dem. Hvis du gerne vil lære at lægge bekymringerne fra dig men beholde omsorgen, så læs eller lyt med her, hvor jeg kommer ind på: At det at give slip på bekymringer om andre er en menneskelig superpowerHistorien om, da da jeg selv bekymrede mig så meget om andre, at jeg ikke kunne håndtere mit eget livOm hvor meget er for megetOm det ikke er egoistisk ikke at tænke på andre?Lidt om overansvarlighed og underansvarlighedOm der er grænser?Og hvad med dine børn?Om når vi sætter en ære i at tænke på andre frem for os selvOg så kommer jeg ind på 6 trin, der hjælper dig med at give slip på bekymringer om andre Bemærk, at dette ikke handler om kognitive teknikker. Dem siger jeg fx. noget om her: Hvordan stopper man tankemylder? 3 kognitive teknikker der virker. Men der er også noget, kognitive teknikker ikke kan. Og det, jeg kommer ind på her er, hvordan du ikke bare giver midlertidigt slip på dine bekymringer rent mentalt, men hvordan du giver slip på dem og bliver fri.   At give slip på bekymringer er en menneskelig superpower Jeg har selv for nyligt været meget bekymret for én, der betyder meget for mig. Efter et par søvnløse nætter og tanker, der blev ved med at cirkle om problemet (som ikke var mit) fik jeg mere ro på. Og overblik over, hvad jeg skal gøre og hvad jeg ikke skal gøre. Det er ikke nemt, men det er noget, man kan blive bedre til. Jeg har haft god grund til at øve mig. Hvor det før i tiden havde slået mig ud af kurs, og hvor jeg nogle gange forsøgte at løse problemer, der ikke var mine, eller som jeg ikke kunne løse, kan jeg nu hurtigere finde min ro igen. Også selvom mennesker tæt på mig har store problemer, har det dårligt eller foretager destruktive valg. Det slog mig den anden dag, hvor vigtig en evne det er. Det er en psykologisk superpower! At kunne lægge bekymringer om andre på hylden og finde ud af, hvor mit ansvar stopper og den andens begynder. At vide hvordan jeg kan vise min kærlighed og omsorg overfor en anden uden at begynde at løse problemer, der ikke er mine. Da jeg bekymrede mig så meget om andre, at jeg ikke kunne håndtere mit eget liv Det er paradoksalt nok. Ofte ender vi med at blive supergode til det, vi som udgangspunkt ikke kunne og derfor havde brug for at lære fra bunden. Hvis vi altså er villige til at lære noget nyt. Og her vil jeg fortælle lidt af min historie, som dybest set handler om, hvordan jeg blev nødt til at lære at slippe bekymringen om andre og at lære at leve mit eget liv. At være følelsesmæssigt viklet ind i andre Da jeg voksede op, lærte jeg ikke at skelne mellem andres problemer og mine. Ganske enkelt. Jeg bekymrede mig om andres problemer og spekulerede på, hvordan jeg kunne løse dem. Det var i høj grad også et spørgsmål om, at jeg rent følelsemæssigt ikke havde lært at adskille mig fra andre. Jeg havde ingen anelse om, hvor jeg gik til, og hvor andre begyndte. Som jeg sagde til en mand, jeg mødte i London på en workshop i personlig udvikling, da jeg var 22. "Det er som om, der går en ledning fra mig og over i hende. Hvis hun har det dårligt, har jeg det dårligt." Den workshop var på mange måneder begyndelsen på en lang rejse ud af en slags tåge i mit liv, der blandt andet handlede om at lade være med at drive mig selv til vanvid med bekymring. Om at kunne opfange en stemning 100 kilometers afstand Indtil begyndelsen af mine 20'ere var jeg ikke i ret god kontakt med, hvordan jeg selv havde det. Til gengæld kunne jeg opfange en stemning hos andre på 100 kilometers afstand. Det er jo godt at have indlevelsesevne og empati, men det er ikke godt, når det bliver på bekostning af,
5/19/202042 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Stress eller angst. Skal jeg lytte til min krops signaler eller ignorere dem?

Jeg lyttede til et interview med den fænomenale forfatter Elizabeth Gilbert den anden dag. Og hun sagde noget interessant og sandt. Hun sagde: Hver gang du siger ja med dit hovede, når din krop siger nej, bevæger du dig længere og længere væk fra din sande vej. Og det tror jeg, vi alle kan skrive under på. Hvor mange gange har du sagt ja til noget, fordi dit hovede fortalte dig, du burde, selvom din mavefornemmelse nærmest råbte "Nej!"? For så senere at finde ud af, at du skulle have lyttet til din krop. Men det hun sagde, fik mig til at tænke på noget. Nemlig på angst. For nogle gange sender kroppens altså signaler, der ikke peger i den rigtige retning. Når frygt og angst dukker op i kroppen, skal vi så også lytte? Jeg kan i hvert fald se på mit eget liv, at hvis jeg altid havde lyttet til frygt og den angst, jeg har oplevet, så ville jeg godt nok være gået glip af mange vigtige ting. Og jeg ville have bevæget mig længere og længe væk fra min sande vej. I dette indlæg kan du læse om (og du kan lytte til det hele i podcastepisoden, som du finder herunder): At du altid skal lytte til kroppen men ikke altid handle på det, du mærkerForskellen på stress og angstDa jeg troede, der var noget i vejen med min kropAt skam og andre følelser ikke er factsHvorfor du kan stole på din intuitionHvordan du kommer i kontakt med din indre GPS Du skal altid lytte til kroppen men ikke altid handle på det, du mærker Jeg tror på, at kroppen er langt klogere end os og vores rationelle sind, som vi har det med at trække mest på. Som Einstein sagde: Det intuitive sind er en hellig gave, og det rationelle sind er en tro tjener. Vi har skabt et samfund, der ophøjer tjeneren, og som har glemt gaven. Og gaven - din intuition - den bor altså i kroppen! Jo bedre du lære at være til stede i din krop og lærer den indgående at kende - ikke ved at tænke på den eller læser bøger om den men ved rent faktisk at være til stedet i den - des bedre har du det, og des bedre fungerer dit liv. Det bringer dig alt muligt godt at lytte til kroppen: Det beskytter dig mod stressHjælper dig med at sætte sunde grænserViser dig hvad du har brug for og længes efterGiver dig knivskarp fornemmelse for, hvem du kan stole påFortæller dig om du er rigtigt sulten eller bare stresset eller ensomOm der er noget i vejen med dine børnHvad der giver dig ægte glæde og god energi Listen er uendelig over, hvad det kan give dig at lytte til din krop. Men at lytte til din krop er ikke det samme som at handle på alt det, du mærker. Du skal altid lytte til din krop og anerkende de følelser og fysiske fornemmelser, du oplever. Men det er ikke det samme, som at du altid skal handle på signalet. Hvis det er en hovedpine, der er tegn på overbelastning, så skal du fx. tage det alvorligt og stoppe op. Ellers vil kroppen tage stærkere og stærkere signaler i brug indtil den dag, din krop slukker for strømmen til hjerne og krop (AKA et stresskollaps.) Hvis det derimod er frygt ved tanken om at melde dig til et kor, fordi du synes, det er svært det med at møde nye mennesker, og hvad nu hvis du ikke passer ind... Den frygt kommer, fordi du bevæger dig ud af din komfortzone og hen mod noget, du på et dybere plan kan mærke, du gerne vil. Og det er en god ting og dermed en frygt, der er tegn på modstand mod noget, der er meget vigtigt for dig. Anerkend modstanden. Men lad den ikke aflyse kor! Lidt længere nede kommer jeg ind på en metode, du kan bruge til at skærpe dine evne til at forstå, hvad din krop prøver at fortælle dig. Forskellen på stress og angst - rødt eller grønt lys? Jeg får ofte spørgsmål om, hvordan man ved, om de signaler kroppen sender er stress eller angst. Og det kan jeg godt forstå, folk spørger om. For med stress skal man lytte til og respektere kroppens signaler. Det er den eneste vej frem. Og med angst kan du ende med at blive fanget i en ond spiral af undgåelses-adfærd, hvis du handler på kroppens signaler.
5/12/202023 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Forårsmeditation – giv slip på gammel energi og sæt et klar intention

Foråret er en faktisk årstid, og her fortæller jeg om hvordan foråret kan hjælpe dig med at give slip på gammel energi og bruge din fornyede handlekraft til at udrette vigtige ting i dit liv. Læs eller lyt med her, og i podcastepisoden guider jeg dig ind i en forårsmeditation, hvor du giver slip på gammel energi og sætter en klar intention. Du kan downloade meditationen gratis længere nede. https://open.spotify.com/episode/05OSZSuABolu6ysFAgd8BV   Forårsmeditation - det er også forår i din krop Vi kan alle mærke, at energiniveauet stiger i foråret. Solen skinner og varmer lidt mere, grønne spirer bryder op af jorden og sneen smelter til rislende vand. Forår er fantastisk, og det smitter af på dit humør og din krops energiniveau. Det sker, fordi du jo selv er en del af naturen. Vi er måske ikke så vant til at tænke på det, men kroppen er indrettet til at følge årstiderne og påvirkes af solen, jorden og årstiderne. Og her i foråret er det altså tid til at vågne op til dåd! Hver årstid har en særlig energi og foråret handler om at lade nye idéer og projekter komme op til overfladen, få sorteret det overflødige fra og så tage handling på vigtige ting i dit liv. Måske får du lyst til at rydde op i dit hus, måske får du lyst til at prøve noget nyt. Måske lære nye mennesker at kende eller ligefrem kaste dig ud i en forelskelse. En ny begyndelse Livet er fuld af ting, der begynder og slutter. Det er en evig bevægelse, og foråret giver os en vigtig ny begyndelse. Du kan bruge forårets energi til at give dig momentum og vitalitet. Det giver dig ekstra handlekraft, og her i meditationen får du mulighed for at overveje, hvad der er vigtigt for dig at gøre her og nu og hvilke frø, du skal have sået i dit liv, som senere kan spire og gro. I denne forårsmeditation laver vi en aktiv åndedrætsøvelse, hvor du giver slip på gammel energi og sætter din intention for, hvad du gerne vil handle på i foråret. I podcastepisoden siger jeg mere om forårspsykologi, og herunder kan du downloade en forårsmeditation uden introduktion - lige til at stikke i ørerne og nyde i en vindueskarm i forårssolen.   Download din forårsmeditation herunder Herunder kan du downloade din forårsmeditation. Den varer knap 15 minutter lang og den version, du kan downloade her, indeholder ikke introduktionen, jeg giver i podcastepisoden.
5/3/202024 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Anne og Birgitte om at være menneske og psykolog på samme tid og om den indre kritiker, som bare aldrig holder fri

Her kan du høre en samtale mellem Anne Agerbo og Birgitte Sølvstein – 2 kvinder (og psykologer), som vender en række spørgsmål om, hvordan vi kan håndtere situationen med Corona, men vi taler også om meget andet. Anne Agerbo er privatpraktiserende psykolog og forfatter til bogen Fra Offer til Overlever – ACT med traumer. Hun er indehaver er firmaet Actinlife, der tilbyder terapi, undervisning og supervision. Birgitte Sølvstein er privatpraktiserende psykolog med speciale i stress og angst, og hun har udover almindelig praksis en blog og en podcast og har skabt flere onlinebaserede selvhjælpsforløb. Dette er anden halvdel af samtalen. Du kan lytte til første halvdel af samtalen her: Anne og Birgitte om Corona og uvished som adgang til nærvær i nu'et. Lyt med i denne del, hvor vi stiller hinanden følgende spørgsmål: Hvordan vi forsøger at være både menneske og psykolog på samme tid, og hvad der gjorde, at vi hver især besluttede os for at være menneske førstHvad vores indre kritikere kan finde på at sige til os, og hvordan vi dealer med denOm krisen har vakt noget i os, der kalder på os på en ny mådeVi hver især om en bog, der har hjulpet os meget Du finder første del af samtalen her: Anne og Birgitte om Corona og uvished som vej ind i nu'et Ting nævnt i episoden: Steven Hayes, ophavsmanden til teorien bag ACTPema Chödron: Comfortable With UncertaintyJanwillem van de Wetering: Det Tomme Spejl
4/27/202045 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Anne og Birgitte om Corona og uvished som adgang til nærvær i nu’et

Her kan du høre en samtale mellem Anne Agerbo og Birgitte Sølvstein - 2 kvinder (og psykologer), som vender en række spørgsmål om, hvordan vi kan håndtere situationen med Corona, men vi taler også om meget andet. Anne Agerbo er privatpraktiserende psykolog og forfatter til bogen Fra Offer til Overlever - ACT med traumer. Hun er indehaver er firmaet Actinlife, der tilbyder terapi, undervisning og supervision. Birgitte Sølvstein er privatpraktiserende psykolog med speciale i stress og angst, og hun har udover almindelig praksis en blog og en podcast og har skabt flere onlinebaserede selvhjælpsforløb. Lyt med her i første del af samtalen, hvor vi taler lige ud af posen og svarer på følgende spørgsmål: Hvad vi har opdaget om os selv under CoronakrisenHvordan det går hjemme hos os - hvordan vi har det med det heleHvordan vi selv lever med uvisheden under Coronakrisen, og hvad der kan hjælpeHvad vi tror, psykologer bedst kan bidrage med under og efter CoronakrisenOg mange andre gode ting:) Andel halvdel af samtalen finder du her: Anne og Birgitte om at være psykolog og menneske og om den andre kritiker, der bare aldrig holder fri Links og andet nævnt i samtalen: Mit tidligere interview med Anne: Anne Agerbo og traumer og hvordan vi kan leve et liv som hele mennesker, selvom vi har det sværtBogen Stress og Eksistens af Mette VesteragerPsykoterapeut og grundlægger af ISTDP Institute Jon Frederickson
4/27/202050 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Persille Ingerslev om terapi i vindueskarmen og hvorfor skam er vores største problem

Hvis du har haft en svær periode i dit liv (eller er midt i én), så lyt med i dag. Hvis du gerne vil vide, hvor mange gange, man egentligt kan gendyrke forårsløg og spise dem, så lyt med i dag. Og...hvis du gerne vil inspireres og lære vigtige principper, når det kommer til psykologi, og hvordan mennesker fungerer og får det bedre, så lyt med i dag. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg selv blev inspireret af samtalen, og det blev min vindueskarm også, som du kan se på billedet herunder:) Hvem er Persille Ingerslev? Det er svært at beskrive Persille Ingerslev. Hun er mange ting, og i bund og grund er hun bare bare klog, sjov, velformuleret og inspirerende. Hun ved noget om, hvad det vil sige at have det svært, og hun ved noget om, hvordan man kan få det bedre. Persille er foredragsholder, forfatter, frøsamlerinde og frem for alt ekspert i gendyrkning. Persille er datter af skuespillerparret Jess Ingerselv og Inger Hovman og var selv skuespiller som barn. Som ung blev hun ramt af angst, og efter det fulgte en lang periode med voldsom angst og depression, som du kan høre mere om her. Du kan tjekke Persille ud på hendes hjemmeside persilleshjemmedyrk.dk eller finde hende på Facebook eller Instagram, hvor hun formidler viden om gendyrk og meget andet i selskab med sneglen Lil' Knud. Persille Ingerslev om terapi i vindueskarmen og hvorfor skam er vores største problem Lyt med her, hvor vi bla. kommer ind på: Persilles barndom og hvornår hun først oplevede angstHvad hun gjorde i sin desperate ensomhed (fordi internettet ikke var opfundet)Hvad der paradoksalt nok skete, da hun mødte sit livs kærlighedPersilles erfaringer med kontanthjælpssystemet, og hvorfor skam er en kæmpe byrdeHvorfor hun gik en dag gik hjem og plantede noget i vindueskarmenHvad hun gjorde for at få det bedre, og hvordan hun ser på angstAt det at være med angst er lidt som at lære en ny musikgenre at kendeEn cost-benefit analyse af, om det kan betale sig at gendyrke grøntsagerHvor du kan begynde, når du selv skal i gang (og det skal du jo!)Og meget andet godt:)
4/20/202053 minutes
Episode Artwork

Genåbningsfrygt

Genåbningsfrygt - et ord vi for et par måneder siden ikke overvejede eksisterede. Men som mange nu er ramt af. Her kan du lære om, hvordan du kan håndtere din genåbingsfrygt, så den ikke bliver til stress eller angst, og så du til gengæld lytter til den og det budskab, der måske gemmer sig bag den.   Genåbningsfrygt - en naturlig ting For få uger siden sad vi alle hjemme i stuerne og overværede først den ene så det andet pressemøde, hvor regeringen lukkede landet ned. Fra den ene dag til den anden var vores hverdag forandret. Vi fik at vide, at der var en stor fare forbundet med at bevæge os ud i samfundet, så vi skulle så vidt muligt blive hjemme. Som sagt så gjort. Vi danskere har taget opgaven på os med en ildhu og solidaritet som få andre lande i verden, og det høster vi nu frugterne af. Og én af gaverne er, at vi nu kan begynde at åbne samfundet op igen. Eller hvad? For det er jo ikke som ved befrielsen, hvor fjenden rejste hjem. Covid-19 er i allerhøjeste grad iblandt os, og derfor har vi genåbningsfrygt. Vi får at vide, at det første, vi skal gøre er at sende vores børn i skole. Og det er der gode og naturlige årsager til. Ikke desto mindre, så stritter alle instinkter på os lige nu. Vi kan da ikke sende vores dyrebareste ud i samfundet, som vi netop lige har undgået at komme i kontakt med for en hver pris i flere uger. Det virker jo helt naturstridigt. #118 Genåbningsfrygt Lyt med i denne episode, hvor jeg kommer ind på: Genåbningsfrygt og hvad vi typisk er bange for (og hvad mine bekymring er....)Om du skal lytte til eller ignorere din genåbningsfrygt fx. omkring at sende dine børn i skoleHvordan du undgår at genåbningsfrygt bliver til stress eller angstHvad genåbningsfrygt også kan være et vigtigt tegn påDet interessante og gode ved frygt, som vi glemmer, når vi gribes af angstAlt det vi kommer til at savne og om vigtigheden at at give plads til alle følelserOg andet godt:) Måske er du også interesseret i: GUIDE: Sammenhængen mellem stress og angst (og hvorfor det er vigtigt at kunne skelne)
4/14/202029 minutes, 1 second
Episode Artwork

Sådan passer du på dit parforhold under Coronakrisen

Det viser sig, at i Kina har der været et kæmpe boom i antallet af skilsmisser efter Corona-nedlukningen. Det skulle vi gerne undgå, og her vil psykolog Heidi Agerkvist og jeg gerne bidrage til, at vi ikke havner i sammen situation her i Danmark. Lyt med her, hvor vi kommer ind på: Hvordan parforholdet kan betragtes som et fælles rum, som enten kan gødes eller forurenes af det, vi siger og gør eller ikke siger og ikke gør.At parforholdet og den følelsesmæssige stemning er den luft, dine børn trækker vejret iHvad der sker med vores fælles rum, når vi er pressedeHvorfor vi kan se sider af hinanden, vi ikke kan lide, hvis vi enten er i et nyt parforhold eller ikke har været under pres før som parAt de mønstre, vi allerede har som par, bliver tydeligereAt 80% af alle par har samme mønsterDen vigtigste evne, du kan have i et parforholdFørste skridt når I skal træde ud af et mønster og træde ind i kontaktHvordan du i praksis genetablerer kontakt, når den er røgetOg meget andet godt:) Blogindlæg og podcastepisoder nævnt i episoden: Episode om familiestress under CoronakrisenEpisode om hvordan du passer på dig selv som mor under CoronakrisenHeidi Agerkvist om stress i børnefamilien - hvad gør vi?Hverdags-"overlevelses"-guide til børnefamilier i en coronanedlukket DanmarkHjemmearbejde og hjemmeskole - 13 tipsParforhold og karantæne - hvad betyder Corona for kærligheden?Karantæne og parforhold - 10 konkrete måder at række dit parforhold en håndIntimitet i parforholdet - hvad er det for en størrelse?Still face eksperimentet
4/7/202035 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Sådan passer du på dig selv som mor under Coronakrisen

Hvis du er mor og føler dig stresset nu, hvor du er hjemme med dine børn under Coronakrisen, så er du ikke den eneste. Og der er hjælp at hente! Jeg tog en samtale med psykolog Heidi Agerkvist om, hvad vi kan gøre for at passe på os selv. Det er den anden af 3 podcastepisoder, jeg har lavet sammen med Heidi, og længere nede finder du links til de andre to episoder samt links til andre blogindlæg og podcastepisoder, vi nævner. Heidi Agerkvist er psykolog med speciale i børnefamiliehverdagen, parforholdet og forældreskabet. Hun har praksis i Århus, hvor hun har samtaler med familier, par og hun har også individuelle samtaler. Hun har også en del af sin praksis online, og hun har også udviklet en række onlineforløb til familier og til par.  Lyt til episoden herunder, hvor vi kommer ind på: Hvad Heidi selv har gjort for at passe på sig selv under CoronakrisenEn (næsten) ufravigelig regel Heidi holder sig til hver dagHvornår på dagen, hun finder tid til at arbejdeAt mange af os er dybt påvirkede følelsesmæssigt af situationenAt uvisheden stiller store krav til osUdsnit af nogle af de mails, jeg har fået fra pressede mødre derudeHvad Heidi vil sige til dig derude, der ikke nyder at være sammen med dine børnGode råd til hvordan du kan passe på dig selv som mor, så du kan hænge sammen nu og efter nedlukningenEn snak om, hvad vores stressniveau betyder for vores børn trivselOg andet godt:) Blogindlæg og podcastepisoder nævnt i episoden: Episode om at passe på parforholdet under CoronakrisenHeidi Agerkvist om stress i børnefamilien - hvad gør vi?Hverdags-"overlevelses"-guide til børnefamilier i en coronanedlukket DanmarkHjemmearbejde og hjemmeskole - 13 tipsParforhold og karantæne - hvad betyder corona for kærligheden?Karantæne og parforhold - 10 konkrete måder at række dit parforhold en hånd
4/2/202028 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Heidi Agerkvist om familiestress under Coronakrisen og 5 ting, der kan hjælpe os igennem

Dagens episode er en samtale mellem mig selv og psykolog Heidi Agerkvist. Der er Coronakrise, og det kan hurtigt udvikle sig til familiekrise og stress, og jeg besluttede mig for at lave en lille serie af samtaler med Heidi, som forhåbentligt kan hjælpe dig til at få en hverdag med mere ro og mindre stress. Længere nede finder du links til de andre to episoder og til alle andre blogindlæg, som vi nævner i episoden. Men først lige lidt om Heidi Agerkvist. Heidi er psykolog med speciale i børnefamiliehverdagen, parforholdet og forældreskabet. Hun har praksis i Århus, hvor hun har samtaler med familier, par, og hun har også individuelle samtaler. Hun har en del af sin praksis online, og hun har udviklet en række onlineforløb til familier og til par.  Heidi er indehaver af en virkelig god blog, og det var hendes blogindlæg om netop hvordan vi overlever Coronakrisen som familie, hvordan vi hjemmeskoler, og hvordan vi passer på parforholdet, som jeg faldt over den anden dag. Jeg tænkte, at det her er der mange, der har brug for at høre. Hun har tonsvis af gode guides og blogindlæg, og du finder det hele på heidiagerkvist.dk Lyt til episoden herunder, hvor vi kommer ind på: At man ikke altid har styr på familiesituationen, bare fordi man er psykolog (gid det var så vel!)Hvordan Heidi prøver at få det til at fungere derhjemme, og hvordan hendes arbejde som selvstændig er påvirket af krisenHvorfor det kan være svært at få puslespillet til at gå op for børnefamilier lige nuAt det er særligt svært at håndtere situationen, fordi forandringen skete meget hurtigt og uden, at vi havde indflydelse på denHvorfor ingen kan forvente af sig selv at levere en indsats, som vi plejer på en almindelig arbejdsdag5 vigtige ting, der kan hjælpe børnefamilier godt igennem CoronakrisenBla. gode pointer omkring hjemmeskoling, som jeg personligt havde brug for at høre!Vi taler også om, hvordan du kan lave en plan, skabe struktur i familien og få dit arbejde fra håndenOg andet godt:) Blogindlæg og podcastepisoder nævnt i episoden: Episode om hvordan du passer på dig selv som mor (kommer snart)Episode og hvordan du passer på dit parforhold (kommer snart)Heidi Agerkvist om stress i børnefamilien - hvad gør vi?Hverdags-"overlevelses"-guide til børnefamilier i en coronanedlukket DanmarkHjemmearbejde og hjemmeskole - 13 tipsParforhold og karantæne - hvad betyder corona for kærligheden?Karantæne og parforhold - 10 konkrete måder at række dit parforhold en håndIntimitet i parforholdet - hvad er det for en størrelse?
4/2/202031 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Beroligende åndedræt til når du skal sove

Her vil jeg lære dig et beroligende åndedræt, som er godt at bruge ved sengetid. Øvelsen hjælper dig med at falde i søvn og med at sove dybt natten igennem. Du kan desuden også bruge det, når du generelt har brug for ro i krop og sind, hvis du oplever stress eller angst. Læs eller lyt med herunder, hvor jeg guider dig ind i en praksis med det beroligende åndedræt. Hvorfor åndedrættet og at arbejde med kroppen er den mest effektive vej til ro i sindet Uro i kroppen og tankemylder er ubehageligt og kan især forhindre os i at sove godt om natten. Måske har du svært ved at falde i søvn, eller måske vågner du nemt, fordi du ikke kommer dybt nok ned i søvnen. Der findes mange veje ind i ro, men ofte er den mest effektive måde at skabe ro i sindet at arbejde direkte med kroppen. Min erfaring er, at hvis der er tale om let uro kan du måske dæmpe uroen ved fx. at tænke noget rationelt eller fx. skrive dine bekymringer ned. Men når din uro eller angst når et vist niveau, er det som regel nødvendigt at gå kroppens vej for at skabe ro. Vi mennesker er vant til at se os selv som rationelt tænkende væsener, og derfor prøver vi ofte at berolige os selv med rationelle tanker eller ved at tale os selv til ro. Men en meget stor del af dig - de ældre dele af nervesystemet, din følelsesmæssige hjerne og resten af kroppen - forstår ikke ord, og derfor hjælper det sjældent, når du først er i alarmberedskab. Her hjælper det til gengæld at tale kroppens eget sprog. Det kan du gøre på flere måder, bla. ved: At involvere sanserne (beroligende lyde eller dufte)Berøring - fx. massage, kram eller beroligende strøgBevægelse - yoga, qi gong og andre rolige og afspændende måder at bevæge kroppen påBeroligende sang, nynnen enten alene eller sammen med andreVed hjælp af åndedrættet   Det beroligende åndedræt skaber ro i kroppen og stilner dit sind Når du arbejder direkte med at berolige kroppen, lader du kroppen fortælle din hjerne, at alt er ok og at det er ok at slukke for stressresponsen. Stressresponsen er den respons, der går i gang i kroppen, og som giver dig uro, tankemylder og holder dig vågen om natten. Én af de ting, der sker, når først stress og angst raser i krop og sind er, at åndedrættet bliver overfladisk. Du vil typisk have et sparsomt og overfladisk åndedræt, når du er bange eller stresset, som du dog sjældent er bevidst om, men som afspejler din sindstilstand. Typisk vil din indånding være kraftigere end din udånding, og det svarer lidt til at speederen sidder fast i dit nervesystem - dit nervesystem hænger fast i en stresstilstand. Når du er stresset, arbejder den sympatiske del af dit nervesystem på at gøre dig klar til en udfordring. En kraftfuld måde at slippe speederen på og til gengæld træde på bremsen i dit nervesystem og dermed skabe ro i sindet er at ændre din åndedrætsrytme. Når du aktivt ændrer din åndedrætsrytme til en rytme, der afspejler en afslappet og tryg tilstand vil din hjerne opfatte det som om, det er trygt at slappe af. Dit nervesystem vil falde til ro, og det vil automatisk smitte af på dit sind. Vagusnerven er som en motorvej fra kroppen til hjernen Når det er mere effektivt at lade kroppen kommunikere med hjernen, er det fordi der er langt mere kommunikation fra kroppen til hjernen end omvendt. Den vigtigste kranienerve hedder vagusnerven, som regulerer aktiviteten i nervesystemet. Vagusnerven er med til at at regulere bla. åndedrættet, fordøjelsen og immunsystemet. Op mod 80% af vagusnervens kommunikation går fra kroppen til hjernen. Det svarer til, at der går en bred motorvej i den ene retning og kun en smal sidevej den modsatte vej. Vagusnerven spiller en vigtig rolle i det, der kaldes den parasympatiske del af det autonome nervesystem. Parasympatisk aktivitet svarer til at træde på bremsen og skabe ro. Her bliver hjerterytmen rolig, fordøjelsen går i gang, åndedrætsfrekvensen bliver langsommere og blodtrykket stabiliseret.
3/29/202034 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Psykologisk overlevelsesguide til isolation: 5 enkle ting, du skal gøre på daglig basis

Læs eller lyt med her under, hvor jeg giver dig en overlevelsesguide til social isolation og giver dig 5 konkrete ting, du kan gøre hver dag. Når krisen rammer - og lige nu har den ramt hele verden - så er det vigtigt at fokusere på de basale ting, der skal til for at vi kan overleve. Her i Danmark er vi godt stillet. Vi har rent vand, frisk luft og adgang til mad og andre fornødenheder. Vi har en regering, der tager ansvar, en befolkning, der står sammen hver for sig og et sundhedssystem, der fungerer. Overlevelsesguide til social isolation - pas på dig selv Men ét er vores fysiske behov. Hvad med de psykologiske? Vi har det i forvejen ikke for godt i Danmark set over en bred kam, når det kommer til psykologisk trivsel. Og når hverdagen og dens rutiner og vores almindelige sociale fællesskaber pludseligt forsvinder fra det ene øjeblik til det andet, så er det desværre god grobund for stress, angst, depression og almindelig psykologisk mistrivsel. Dine psykologiske behov forsvinder ikke bare fordi samfundet er i undtagelsestilstand. Mange af os er mere eller mindre i social isolation, og der er en god grund til, at man bruger den metode som straf. Vi mennesker er flokdyr og har det ikke ret godt med social isolation, og derfor er det vigtigt, du tager ansvar for at skabe en hverdag, som den ser ud for dig lige nu, hvor du passer på dig selv og hvor du kan trives bedst muligt. Især ensomhed og mangel på mening og struktur er voldsomt stressende for os mennesker. Der er behov for at vi gør noget ekstra for at bevare god psykologisk trivsel, og her får du en kort guide til 5 helt basale ting, du kan gøre hver dag for at bevare et godt psykologisk helbred.   5 enkle ting, du kan gøre hver dag, som sikrer dig basal psykologisk trivsel #1 Skab struktur og orden: Red din seng Det er alfa omega, at du bevarer en god struktur på din hverdag. Dit hjem er lige nu en stor del af din verden, så sørg for, at der er rart at være, og at der er faste rutiner. Red din seng, når du står op (også selvom du ikke plejer). Klæd dig på, som du ville, hvis du skulle ud af døren og på arbejde. Hold dig til faste tidspunkter for dine måltider og gå i seng og stå op til tiden. Hvordan du har det indeni har meget at gøre med dine rutiner og strukturen på din dag. Hold orden og lad være med at lade alt flyde. Ydre orden skaber indre ro.   #2 Bevæg dig - pulsen op én gang om dagen Jeg ved godt, mange af os føler, vi har meget mindre tid, end vi plejer. Hvis du skal passe dit arbejde hjemmefra og hjemmeskole dine børn, føles det som om, der ikke er tid til noget som helst. Jeg har det selv sådan - hvor blev min tid af til at meditere, dyrke yoga eller bare nå mit arbejde? Ikke desto mindre bliver vi nødt til at prioritere bevægelse. Jeg vil anbefale, at du får så meget bevægelse som overhovedet muligt. Fysisk styrke og stabilitet giver dig et stærkt og stabilt sind. Der er masser af muligheder for indendørs- og udendørs motion, men som minimum skal du bevæge dig én gang om dagen til et punkt, hvor du sveder. Jeg bruger ofte selv enten denne 7-minutters workout-app eller denne gratis 15-minutters morgen-workout. Men ellers kan du lave havearbejde, løbe op og ned af en trappe, lave armbøjninger eller hvad der nu skal til, for at du sveder. #3 Tjek nyheder max én gang om dagen Det gælder altid, at den information (nyheder, opslag på de sociale medier, reklamer, bøger, film), du indtager påvirker dig langt mere psykologisk, end du tror. Præcis som det du drikker og spiser er altafgørende for dit helbred, så har den information, du indtager dig også en kæmpe effekt på dit psykologiske helbred. Du kan betragte det som mental hygiejne. Men lige nu skal du gøre dig ekstra umage, for hvis du ikke omgåes så mange andre, får du måske ikke ret mange andre input end nyheder og det, du indtager digitalt. Hvis du konstant tjekker nyheder, bliver du overvældet af frygt, og det er spild af tid.
3/28/202026 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Mental hygiejne: gør denne ene ting

Mental hygiejne er altid vigtigt - lige nu er det vigtigere end nogensinde. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Den éne ting, du skal gøre for at få væsentligt mere ro i sindet lige nuHvad der skete, da jeg tjekkede for mange nyheder og sociale medierFrygt som epidemi og hvorfor det er langt mere sandsynligt frygt og angst ødelægger dit liv, end at du dør af en virusJeg guider til ind i en enkel minimeditation, hvor du slipper tankerne og forankrer opmærksomheden i kroppenHvordan du kan bruge praktiske og kreative aktiviteter (og børnepasning) som en praksis, hvor du finder sindsroOg andet godt:) Links nævnt i episoden: Vintermeditation5 minutters meditationAftenmeditationMorgenmeditationLuft - 2 åndedrætsøvelser10 former for bevægelse, der gør dig stærk og rolig
3/23/202019 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

5 minutters meditation med fokus på ro og kontakt til dit hjerte

5 minutters meditation kan gøre en større forskel, end du måske forestiller dig. Videnskabelige studier peger på, at blot 5 minutters meditation jævnligt kan reducere stress, og min erfaring er, at selv få øjeblikkes øget bevidsthed kan gøre en verden til forskel. Derfor har jeg lavet en 5 minutters meditation til dig med fokus på ro, jordforbindelse og kontakt til dit hjerte. Lyt til en kort introduktion til meditationen og selve meditationen her:   5 minutters meditation med fokus på ro, jordforbindelse og kontakt til dit hjerte Du kan bruge denne 5 minutters meditation til at skifte din energi fra uro, panik, håbløshed eller en hvilken som helst ubehagelig tilstand til større bevidsthed og dermed mere ro og glæde. Jo oftere, du lige bruger lidt tid på at finde ro, des mere stabil og varig ro, vil du opleve. Alle kan meditere. Den største misforståelse omkring meditation er, at du skal opnå en særlig tilstand eller at du for enhver pris skal slappe af og have ro i sindet. Meditation handler om at øge din bevidsthed på det, der foregår lige nu. Når du åbner din bevidsthed og retter din opmærksomhed mod det, der er der lige nu; uro, tanker, fysiske fornemmelser. Så vil din tilstand automatisk forandre sig. I denne 5 minutters meditation har vi fokus på at være med åndedrættet og give plads til, at det falder til ro af sig selv. Du mærker jorden under dig, og så slutter vi af med fokus på dit energimæssige hjerte; dit hjertechakra. At mærke jorden under dig og flytte bevidstheden fra tankerne og ned i hjertet er en god hjælp til at komme mere til stede her og nu. Du har ikke brug for mere tid men for mere bevidsthed Det er ikke så meget et spørgsmål om tid, som et spørgsmål om bevidsthed, når du skal skabe kontakt til dig selv og finde ro her og nu. Ikke at tid ikke gør en forskel - der kan siges meget godt om at skabe mere tid og ro i din hverdag. I sidste ende er det jo målet. Meditation og små pauser i løbet af hverdagen kan hjælpe dig i processen, og jeg har skabt et enkelt meditationsforløb med 5 korte meditationer med 5 kernetemaer. Du lærer at bruge nogle af de vigtigste principper, jeg selv har brugt til at foretage et stort skift i mit eget liv, og som jeg bruger i mit arbejde som psykolog De 5 meditationer er: Livets Strøm – fra udmattelse til energiKlarhed – fra mental støj til indre stilhedOcean af fred – fra stress til roGlæde – fra mørke til lysMirakler – fra intention til virkelighed Du kan læse mere og købe forløbet her: Skift!
3/17/202012 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Corona: sådan forvandler du angst til ro og handlekraft

Jeg har i nogle dage overvejet at lave en podcastepisode om Corona og den frygt og angst, som hele situationen, vi står i nu, kan vække. Og efter pressemødet her til aften, hvor Statsministeren fortalte, at grænserne lukker, så kunne jeg godt mærke på min egen reaktion, at nu var det nok på tide. I denne episode kommer jeg ind på: Hvilke katastrofetanker og hvilken reaktion, jeg selv oplevedeHvorfor det er vigtigt, du reagerer på din frygt på en bevidst måde og ikke bare lader din automatpilot tage styringenAt personlig udvikling (og samfundsmæssig ro og orden) handler om, at vi lærer at håndtere vores følelser, og umiddelbare reaktionerHvilke biologiske frygtmekanismer, der går i gang, når vi ser pressemøde og tænker på CoronafarenAt det du bliver bange for, er forestillinger om fremtiden og ikke en trussel, du oplever her og nuHvorfor det ikke virker at undertrykke eller ignorere din frygt men derimod giver dig mere uroJeg lærer dig, hvordan du helt konkret kan være med din frygt og bruge den konstruktivtAt frygt er som benzin - og at du skal gøre dig umage med at bruge frygtens energi til noget konstruktivtAt det at tjekke nyheder og sociale medier konstant kan være med til at piske en stemning og drive dig til vanvidÉn af de vigtigste bøger, jeg har læst og et citat fra denMit aha-øjeblik, da jeg lærte at være til stede med kæmpestor angst (og hvem jeg lærte det af)Hvordan du bedst kan hjælpe samfundet, andre og dig selv (og hvad du ikke skal gøre)Jeg siger noget politisk ukorrekt om, hvorfor du skal holde dig sund og raskAt ingen af os kender fremtiden og at frygt kan bringe det bedste op i os Links nævnt i episoden: Regerings anbefalinger til, hvordan du skal forholde dig Hvordan du kan tale med dine børn om Corona Træk vejret, giv dig selv lov til at være nærværende her og nu. På på dig selv og andre omkring dig og hav tillid til, at vi sammen kan håndtere, hvad situationen end kræver af os.
3/13/202041 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Simple living: Alenetid

De vigtigste ting her i livet er gratis, og det gælder også alenetid. Tid alene koster ikke noget men kan alligevel være svær at skabe. For nogle er alenetid et problem, fordi det medfører ensomhed eller fordi det kan være svært pludseligt at være alene med tanker og følelser. Jeg lægger stor vægt på betydningen af sociale relationer, fordi vi trives og udvikles i relationer. Men du har også en relation til dig selv, der er vigtig at pleje, og her kommer tid med dig selv ind i billedet. Lyt med her i denne korte episode, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor alenetid er vigtigtAt det er svært at få kvalitetsalenetid nu om dage, selvom vi har mere tid og plads til os selvHvorfor alenetid og ensomhed ikke er det sammeHvor vidt alle har brug for tid aleneAt jeg selv elsker alenetid og hvilke faldgruber du skal være opmærksom på, hvis du har det som migHvordan du kan bruge din kvalitetsalenetid bedst muligt Hvis du kunne lide denne episode, vil du også bliv inspireret af: Simple Living: Sammeligning Brug åndedrættet som bro til ro og nærvær Find dig selv på papiret Lyt til din krop. Ja tak, men hvordan?
3/10/202018 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Simple living: Sammenligninger

Vi sammenligner os hele tiden med andre - bevidst eller ubevidst. Social sammenligning er en almindelig psykologisk mekanisme, men her kan du lære noget om, hvorfor du kan få det dårligt af at sammenligne dig selv med andre på den forkerte måde, og hvordan du til gengæld kan bruge det konstruktivt. Simple living: Drop sammenligningerne Denne episode er en del af serien om simple living, fordi det at droppe sammenligningerne kan gøre dit liv meget mere enkelt. Som jeg siger noget om i denne episode, så kan vi hurtigt blive forvirrede og håbløse over vores eget liv, hvis vi bruger for lang tid på at sammenligne vores eget liv med andres. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor vi kan få det dårligt af at sammenligne os med andreAt social sammenligning er en almindelig psykologisk mekanisme, og hvorfor vi gør detAt sociale medier er et sammenligningsmekka af dimensionerOm nedadgående og opadgående sammenligning, og hvorfor ingen af delene hjælper din selvagtelseMin weekend, hvor jeg sammenlignede mig med en anden familie, en anden psykolog og en anden kvinde, jeg kender, og hvad der kom ud af detAt når du sammenligner dig med andre, så sammenligner du dit indre med andres ydreAt sammenligning kan bunde i, at du drager fejlslutninger omkring, hvad du har brug for i dit livHvad modgiften mod sammenligning med andre kan væreHvordan du skal passe din egen have og hvorfor du ikke kan sammenligne den med andres. https://open.spotify.com/episode/4xWlk8TjNIzc19pwCpTIDY?si=YQZj-yC6S960-7LVCeGvcg Hvis du vil lytte til flere simple living-episoder, så tjek disse ud: Simple living: MorgenSimple living: Drop dine bekymringerSimple living: Ryd opSimple living: Lev langsomt Håber du blev inspireret!
3/2/202027 minutes, 1 second
Episode Artwork

Digital sundhed – 10 bud

Sociale og digitale medier er fantastiske og brugbare men kan have skadelige effekter. Derfor er mange begyndt at tale om digital sundhed, digital trivsel, digital stress og digital støj. Digital sundhed er ikke kun noget, der angår vores børn og unge, selvom der er meget der tyder på, at de lider under et for stort og forkert brug af sociale medier. Det er i høj grad også noget, vi voksne skal være bevidste om. I dette indlæg (og i podcast-episoden, som du finder herunder) fortæller jeg lidt om hvorfor det er vigtigt at have fokus på digital sundhed, og jeg giver dig 10 bud til digital sundhed for voksne. Jeg kommer ind på: Hvorfor du (og dine børn) kan risikere at komme på det digitale B-holdHvorfor det ikke længere er en holdningssag, om digitale medier kan påvirke vores trivselAt digitale vaner ikke er for sjovHvorfor det er nemmere sagt end gjort at ændre digitale vaner10 bud til digital sundhed for voksneHvor du kan lære mere Digital sundhed - du kan blive syg af dårlige vaner For nogle år siden, begyndte forskere og andre at så småt at råbe op om digitale mediers skadelige effekter. På det tidspunkt synes mange, det var hysteri, og at vi jo må følge med tiden og den digitale udvikling. Det blev gjort til en holdningssag, om man var for eller imod computerspil, brug af sociale medier og andet. Hvis der ikke var et studie, der kunne redegøre for præcis hvilken negativ effekt diverse brug af digitale medier havde, så var der tale om en overdrivelse og en heksejagt på mennesker, der synes det var hyggeligt at spille eller fordrive tiden på internettet. Det er imidlertid fortid. Og heldigvis for det. I dag har vi et mere klart billede af de faldgruber, vi skal være opmærksomme på. Jeg vil ikke remse diverse studier op her, men hvis du er interesseret i at dykke ned i emnet, så findes der mange gode bøger og ressourcer. Jeg kan bla. anbefale: Teknologiens Testpiloter af Camilla MehlsenHvordan Bliver Vi Digitalt Dannede af Camilla Mehlsen og Vincent HendricksOffline af Imran Rashid og Søren KennerThe Shallows af Nicolas CarrThe Distracted Mind af Adam Gazzaley og Adam RosenDeep Work af Cal Newport Én ting er, at mere og mere evidens peger i retning af, at digitale medier kan have negative helbredsmæssige, kognitive, sociale og følelsesmæssige konsekvenser. Noget andet er sund fornuft. Det siger jo sig selv, at hvis du bruger for lang tid foran en skærm eller hele tiden har halvdelen af din opmærksomhed på din smartphone, så forsvinder fokus fra de ting, der giver dig sundhed og trivsel, som bla. er at være til stede i nu'et, gode nære relationer, produktivitet og kreativitet samt bevægelse og frisk luft.   Nemmere sagt end gjort at begrænse digitale medier Enhver der har prøvet at ændre en vane ved, at det kan være nemmere sagt end gjort. Og digitale vaner er ikke nogen undtagelse. Tværtimod så kan det være overordentligt svært at ændre digitale vaner, og det er der særlige grunde til: Der er mange pengestærke firmaer, der har en økonomisk interesse i, at du bruger tid og opmærksomhed på diverse platformeTilgængeligheden er endeløs. Skærme og adgang til diverse tillokkende og stimulerende universer er overalt.Du kan ikke bare droppe digitale medier helt, som en alkoholiker kan droppe alkohol. Du skal stadig bruge din email og internettet til visse ting, og så tager det kun et splitsekund at forvilde dig ud i endeløs underholdning og afledningDet er en ond cirkel. Er du først hooked, er din opmærksomhedsevne forringet, og det kan være svært at droppe vanen. Lidt ligesom hvis du graver dig selv ned i et hul. Det er vigtigt, vi ikke er naive, når det kommer til hvor svært det kan være at ændre digitale vaner. Det er noget, der skal tages seriøst, fordi overforbrug og forkert forbrug af digitale medier kan have virkelige og alvorlige konsekvenser. Især er det også vigtigt, at vi beskytter vores børn, og det gør vi bedst ved selv at være digitalt bevidste og dernæst være gode eksempl...
2/23/202026 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Svært ved at stole på andre? 3 spørgsmål, du kan stille dig selv

Har du svært ved at stole på andre? Så er der 3 spørgsmål, du skal stille dig selv og som vil give dig større klarhed over, hvordan du får tilliden tilbage. Ikke nødvendigvis til andre (hvis de ikke fortjener den) men i første omgang til dig selv. Måske har du særligt svært ved at stole på andre. Det kan være, fordi du: Har været tæt på mennesker i din barndom, der løj, stjal, svigtede, havde et misbrug eller var upålidelige på anden mådeFordi du i dit voksenliv har været udsat for tillidsbrud: løgn, bedrag, svigt eller overfaldFordi du ikke stoler på dig selv og måske selv er upålidelig og har udsat andre mennesker for løgn eller svigt. Eller måske er du bare som de fleste af os - nogle gange har vi svært ved at stole på andre. Herunder får du via de 3 spørgsmål hjælp til at skelne mellem mistillid, der bunder i virkeligheden og mistillid, der mest handler om dig selv. Håber du bliver inspireret - læs eller lyt med her. 3 spørgsmål du skal stille dig selv, hvis du har svært ved at stole på andre   1. Udviser jeg tillid til de forkerte mennesker? Forestil dig, at du tager til bageren for at købe et surdejsbrød. Det forhandler denne bager ikke, og du du bliver lidt skuffet og må gå igen. Men der er ikke sket nogen katastrofe. Nu ved du jo, at du må til en anden bager for at få dit surdejsbrød. Men lad os så sige, at du hver dag bliver ved med at tage til selvsamme bager for at købe et surdejsbrød. Du tænker "Det kan da ikke passe - det har de fleste bagere jo. Det burde man da kunne få". Og hver gang, du finder ud af, at du ikke kan få det bliver du ked af det og skuffet. Ja, faktisk bliver du mere og mere ude af dig selv, og du føler, dit liv er ødelagt, fordi du ikke får det, du forventer. I stedet for at holde fast i, hvordan du ønsker virkeligheden skal være, så se på dine egne urealistiske forventninger og justér ind. Det lyder jo vanvittigt, men ikke desto mindre er det præcis det, vi gør, når vi bliver ved med at have forventninger til, at vi kan stole på et andet menneske, der har vist os gang på gang, at det ikke er tilfældet. I stedet for at holde fast i, hvordan du ønsker virkeligheden skal være, så se på dine egne urealistiske forventninger og justér ind, så de stemmer overens med virkeligheden. Nogle mennesker kan du ganske enkelt ikke stole på. Det kan være en svær og smertefuld erkendelse - tillidsbrud fra især dine nærmeste gør ondt. Men når du ser objektivt på situationen, kan du enten fjerne dig fra dem, hvis det er nødvendigt eller tage til efterretning, at du ikke kan have tillid til dem og sætte fornuftige grænser. Eller finde ud af, hvad der skal til, før du kan få tillid igen. Er det nemt? Nej, det er det ikke. Især ikke, hvis det er én af dine nærmeste. Der er en god grund til, at det kan tage mange år at forlade en ludoman på trods af, at han har spillet alle jeres penge væk eller at sætte en grænse for en ung, der bruger sin uddannelsesopsparing på stoffer. Men er det ikke rimeligt at forvente, at min mand ikke er utro, at min kone ikke drikker eller at mit barn ikke lyver? Jo, det er det, men ikke desto mindre er der mennesker, der drikker og lyver for dem, de elsker hver eneste dag. At forsøge at lave mennesker om, så de svarer bedre til vores forventninger og forhåbninger er spild af tid og fører til store frustrationer. Men kan mennesker ikke ændre sig? Jo, det kan de heldigvis men i mellemtiden skal du ikke udsætte dig selv for uacceptable adfærd. Det undergraver både din og den andens selvrespekt. Det bedste du kan gøre for alle involverede er at sætte fornuftige grænser. Og hvordan kan man vide, at man kan have tillid igen? Du kan mærke, at der sker et skift i vedkommendes bevidsthed og i jeres relation. Ofte vil der være dyb anger og en undskyldning du kan mærke er dybfølt. Hvis du tuner ind på din mavefornemmelse, så kan du mærke, om du kan stole på vedkommende igen, men hvis der er tale om et alvorligt tillidsbrud kan det ta...
2/17/202012 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Langvarig stress – kan man komme sig over følgerne, og hvordan gør man?

Måske har du været under hård belastning i årevis og kan mærke, at krop og sind udviser tegn på langvarig stress. Belastningen har været arbejdsmæssig, privat eller begge dele. Måske har du endda en fornemmelse af altid at have været stresset, hvis du har tidlige traumer eller har haft en utryg opvækst. Vi har ikke en diagnose, der præcis beskriver følgerne af langvarig stress, men det betyder ikke, at det ikke findes. Lyt eller læs med her og lær og langvarig stress og om, hvordan du kommer dig over følgerne. Langvarig stress - kan man komme sig over følgerne og hvordan gør man? Lyt med i denne podcastepisode( eller læs blogindlægget herunder), hvor du kan lære om: De forskellige betegnelser, der findes for langvarig stressTypiske følger efter langvarig stressTo ting du ikke må forveksle når det kommer til langvarig stressEr det overhovedet muligt at komme sig?At det på den ene side kan tage lang tid og på den anden side ikke gørOm betydningen af håb og retning for din procesMine erfaringer med, hvordan du kommer ud af stress. Her og nu og på sigtMin rose som jeg troede var død af en omplantning, men som bare var gået i dvale   Langvarig stress - forskellige betegnelser Som jeg bruger begrebet langvarig stress i dette indlæg i dag kan du forstå det som alt, hvad der udgør en voldsom eller længerevarende belastning og dine reaktioner på den belastning. Nogle bruger ordet "kronisk stress", men det begreb bruger jeg ikke, når vi taler om den tilstand, krop og sind er i. Det signalerer, at tilstanden er en endestation, og at det ikke bliver bedre. Ingen tvivl om, at nogle af os lever med kronisk udfordrende omstændigheder, men betyder ikke, at man behøver hænge fast i en langvarig stresstilstand. Tidligere brugte vi begrebet "udbrændthed", som især henvist til en person, der havde arbejdet med at yde professionel service og omsorg for andre og efter en lang periode især var “udbrændt” rent følelsesmæssigt. På engelsk bruges betegnelsen "burnout" om følger af stress og på dansk bruges også nogle gange betegnelsen "burnout-syndrom". Hvis man i Danmark får stillet en diagnose efter langvarig stress vil det typisk være "tilpasningsreaktion" eller belastningsreaktion" og både angst-diagnoserne og de traumerelaterede tilstande er i familie med langvarige stressbelastninger og stille nogle gange efter langvarig stress. Typiske følger efter langvarig stress Langvarig stress kan skyldes flere ting og er ofte en kombination af forskellige typer af belastning. Det kan være arbejdsmæssig belastning eller følelsesmæssig belastning i privatlivet, men stress kan have mange årsager. Vi reagerer vidt forskelligt på belastning over tid, men almindelige følger er: Fysiske symptomer som udmattelse, smerter, migræne, problemer med maven, svimmelhed , søvnproblemer og hjertebanken og nedsat immunfunktion. Kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre, og mange fysiske sygdomme påvirkes eller udløses af langvarig stress.Kognitive symptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og manglende evne til overblik.Følelsemæssige symptomer som vrede, angst, depression, skam og lavt selvværdMentale symptomer som tankemylder, uklar tænkning, grublerier, opgivenhed og manglende evne til nærvær.Adfærdsmæssige symptomer som isolation, manglende appetit eller stor appetit, grådlabilitet og hektisk aktivitet De værste omkostninger ved følger af langvarig stress er, at man kan blive ude af stand til at arbejde, og det at stå udenfor arbejdsmarkedet er i sig selv en belastning. Hertil kommer de sociale konsekvenser både hvad angår deltagelse i fællesskaber men også de nære relationer, som bliver belastede. Mænd og kvinder reagerer typisk forskelligt på langvarig stress. To ting du ikke må forveksle, når det kommer til langvarig stress Jeg er altid i et dilemma, når jeg skal sige noget om, hvor lang tid det kan tage. Min erfaring er, at det kan tage alt fra få uger eller måneder til flere år.
2/3/202030 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Har du også haft for travlt for længe? Brug åndedrættet som bro tilbage til ro og nærvær.

Lyt eller læs med her, hvor jeg fortæller om, hvad der sker, når vi har for travlt for længe, og hvordan du kan bruge åndedrættet som bro tilbage til din ro og tilstedeværelse her og nu. Åndedrættet - en bro tilbage til her og nu og til din ro og dit nærvær I podcasten kommer jeg ind på: At jeg selv har haft for travlt for længe, og hvad jeg har lavet i weekenden:)At selv hyggelige ting i fritiden kan blive for megetHvorfor lige præcis åndedrættet er en effektiv vej tilbage til ro i krop og sindHvorfor ro ikke handler om at fremtvinge ro i kroppen eller en bestemt følelseDu lærer forskellige "hold" på pande, bryst eller mave alt efter, hvad du har brug forOg andet godt:) Hvad der sker, når du har for travlt for længe, og hvordan du finder tilbage Jeg har selv haft en periode på et par måneder, hvor jeg har haft ret så travlt kun afbrudt af en juleferie, som jo heller ikke ligefrem var ren afslapning. Vi kan godt have travlt i perioder, men det er vigtigt at komme ud af travlheden igen, så krop og sind ikke hænger fast i den hektiske aktivitet, så det udvikler sig til uhensigtsmæssig stress. Får nylig kunne jeg godt mærke, at nu var min grænse ved at være nået i forhold til, hvor meget længere, jeg kunne blive ved med hele tiden at arbejde. Jeg arbejder som regel omkring 30 timer og som udgangspunkt ikke aften eller weekend. Så efter en lang periode med arbejde på stort set alle tidspunkter, når jeg ikke lige skulle være der for mine børn, så havde jeg seriøst brug for at lande og finde ro i krop og sind. Der hvor det går galt for os er, når der ikke er rum og ro til et lavere tempo i en periode og gode og lange pauser. Vi planlægger livet helt urealistisk og tror, at vi kan arbejde fuld tid, have en familie og være i fuld gang år ud og år ind uden faser, hvor der er mere ro på. Men for os alle gælder det, at vi også har brug for rolige sæsoner - både når vi rammes af svære ting i livet, men i det hele taget er det også bare naturligt at have rum og ro til reflektion og at genoplade batterierne. Sådan bruger du åndedrættet som middel mod stress Der er jo mange veje til ro i krop og sind men for os alle gælder det, at det at komme i kontakt med kroppen, bringer os i kontakt med nu'et, og når vi er i kontakt med nu'et falder krop og sind automatisk til ro. Og at forbinde dig med åndedrættet, forbinder dig automatisk med din krop, og derfor er det en effektiv måde at komme ind i nu'et og dermed ud af stress og travlhed. Du kan bruge åndedrættet på flere måder. Du kan lave aktive åndedrætsøvelser, og du kan lave forskellige former for bevægelse, hvor du er bevidst om åndedrættet. Men der, hvor jeg godt kan lide at begynde er ganske enkelt at lade min opmærksomhed samle sig om mit åndedræt præcis som det er. Det er en måde, jeg finder mig selv på, og noget, jeg lærer mine klienter og deltagere på mit stressforløb, og i slutningen af podcast-episoden herover guider jeg dig ind i en enkel men kraftfuld meditation med opmærksomhed på åndedrættet. Lyt med og lær blandt andet, hvordan du skal lade din opmærksomhed lande på åndedrættet som en sommerfugl, der lander på en blomst. Og at meditation på åndedrættet ikke handler om at din krop eller dit sind skal tvinges i ro men at du udvider din bevidsthed. Og så bliver der automatisk mere plads, og krop og sind falder til ro af sig selv. Giv dig selv en pause - nu! Jeg håber du lader dig selv tage en pause og lige lader din opmærksomhed hvile på åndedrættet, så du selv kan opleve, hvor stor en forskel det kan gøre på kort tid. Hvis du vil dykke mere ned i åndedrættet som vej til nærvær og trivsel, så tjek disse blogindlæg og podcastepisoder ud: Mie My Tastesen om at være menneske og psykolog med angst og om at bruge åndedrættet som port til noget størreAnn Britt Olsen om at slippe vejrtrækningen fri2 åndedrætsteknikker, der åbner og forbinder dig med verden Og hvis du gerne vil lytte til andre meditationer,