Konflikt og vold vinder frem verden over - og stabiliteten smuldrer.
Krig i Ukraine, vestlig oprustning, tiltagende stormagtsrivalisering over Taiwan og et polariseret USA i opløsning.
Konfliktzonen giver dig én, daglig historie fra en verden i oprør.
Tronskifte som terrormål?
Lyt til Sikkerhedsudvalget, 24syvs nye sikkerhedsmagasin. I premiereafsnittet ser vi nærmere på den nyligt forhindrede terroraktion i Tyskland, der angiveligt er et udtryk for en øget trussel mod europæiske lande i kølvandet på Israel-Hamas konflikten. Vi spørger, om vi skal bekymre os for Ruslands intensivering i Ukraine - og hvilke trusler, der kan opstå i forbindelse med tronskiftet i Danmark.
1/5/2024 • 24 minutes, 31 seconds
Putins trojanske hest
Viktor Orban har igen-igen lagt sig ud med resten af EU. Forud for dagens topmøde i Bruxelles truer han med at blokere for økonomisk støtte til Ukraine og, at EU begynder optagelsesforhandlinger med landet. Men hvad vil det egentlig betyde for EU og Danmark, hvis og når Ukraine bliver lukket ind i klubben. Medvirkende: Jacob Langvad, 24syvs EU-korrespondentAnders Overvad, chefanalytiker hos Tænketanken Europa.Vært: Oliver Bærentsen.
12/14/2023 • 23 minutes, 32 seconds
Bykampe og lureminer i Gaza
At udkæmpe en krig i midten af København - sådan beskrives kampene mellem Israel og Hamas, der foregår i Gaza i øjeblikket. Samtidig meldes der om, at Hamas efterlader lureminer i bygningerne og, at Israel er begyndt at oversvømme Hamas tunneller.Medvirkende: Jakob Rømer Barfod, major og ph.d. i militær ledelse på ForsvarsakademietJotam Confino, freelancejournalist i Tel Aviv.Vært: Oliver Bærentsen.
12/13/2023 • 23 minutes, 58 seconds
Ukraine er ved at tabe
Det går den helt forkerte vej med krigen i Ukraine. Sådan lyder det fra fra Juri Kasyanov, der kæmper ved fronten, men til daglig arbejder med at udvikle droner. Og han er selv billedet på problemet, fordi en specialist som ham selv kunne gøre mere for krigsindsatsen, hvis han ikke sat i en skyttegrav, siger han.Medvirkende: Juri Kasyanov, soldat i UkraineStefan Weichert, journalist bosiddende i Ukraine. Vært: Oliver Bærentsen.
12/12/2023 • 22 minutes, 48 seconds
Trumps efterfølger
Kampen for at blive det republikanske partis præsidentkandidat er begyndt. Fire kandidater dyster i tv-debatter om vælgernes gunst og om muligheden for at udfordre ham som lurer i kulissen og som få i partiet rigtig tør tale om: Donald Trump.Medvirkende: Mads Dalgaard Madsen, USA-analytiker.Vært: Oliver Bærentsen.
12/11/2023 • 24 minutes, 46 seconds
Wagners afrikanske fremtid
Yevgeny Prigozjins død har efterladt et tomrum for den russiske Wagner-gruppe. Særligt i afrikanske lande er der usikkerhed om, hvem der egentlig har kontrollen her tre måneder efter Prigozjin døde i et flystyrt. Vi besøger Den Centralafrikanske Republik, hvor Wagner-gruppen lige nu sørger for at præsidenten kan fastholde magten. Medvirkende:Niklas Rendboe, projektforsker ved Forsvarsakademiet med speciale i Wagner-gruppen. Thomas Mandrup, lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Vært: Alexander Wils Lorenzen.
12/7/2023 • 23 minutes, 35 seconds
Krig i Sydamerika?
Venezuela vil oprette en venezuelansk delstat i Essequibo-regionen. Problemet er bare, at regionen er en del af nabolandet Guyana. Præsident Maduro har afholdt en folkeafstemning, hvor 95 procent af vælgerne har stemt for en annektering. Så nu har Maduro bedt de statslige selskaber om at undersøge udvindingen af den olie og gas, som for nylig blev fundet i Essequibo. Medvirkende: Lasse Yde Hegnet, vært på podcasten Det andet AmerikaLise Josefsen Hermann, journalist bosiddende i Ecuador (13:48).Vært: Oliver Bærentsen.
12/6/2023 • 22 minutes, 31 seconds
Fransk "mini-borgerkrig"
Frankrig har afværget en mini-borgerkrig, lyder det fra landets indenrigsminister Gérald Darmamin. Udtalelsen kommer i kølvandet på, at fransk politi stopper 100 sortklædte højreekstremister fra at angribe et boligkvarter som hævn for, at en 16-årig dreng blev knivdræbt til en byfest. Medvirkende: Louise Sandager, 24syvs korrespondent i FrankrigJørn Boisen, lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet (12:44).Vært: Oliver Bærentsen.
12/5/2023 • 23 minutes, 29 seconds
Hizbollas næste træk
Kampene på grænsen mellem Israel og Libanon er begyndt igen. Efter at våbenhvilen sluttede i Gaza er den militante bevægelse Hizbollah og Israel igen begyndt at beskyde hinanden. Hvad bliver Hizbollahs næste træk og hvad kan de bruge krigen mellem Hamas og Israel til?Medvirkende: Malte Kiellberg, freelancejournalist bosiddende i BeirutThomas Vladimir Brønd, adjunkt på Forsvarsakademiet (10:13).Vært: Oliver Bærentsen,
12/4/2023 • 24 minutes, 54 seconds
Hybridkrig ved grænsen
Spændingerne stiger mellem Finland og Rusland. Hundredevis af asylansøgere fra Afrika og Mellemøsten er pludselig begyndt at ankomme ved de finske grænseovergange fra Rusland. Og det er ikke tilfældigt mener finnerne. De kalder det for russisk hybridkrig og har derfor lukket grænseovergangene. Russerne benægter og kalder finnerne for rusofobi og umenneskelig behandling af asylansøgere.Medvirkende: Jakob Tolstrup, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus UniversitetJesper Zølck, nordisk korrespondent for TV2 (11:27).Vært: Oliver Bærentsen.
11/30/2023 • 23 seconds
Nordkoreansk spionsatellit
Kim Jong-Un har med stolthed sendt en militær "spionsatellit" i kredsløb. Den har angiveligt overvåget Det Hvide Hus, Pentagon og amerikanske militærbaser. Og det har kun forværret forholdet mellem Nordkorea og Sydkorea.Medvirkende:Lasse Karner, 24syvs Asienkorrespondent.Liselotte Odgaard, professor ved Norges Institut for Forsvarsstudier og seniorforsker ved Hudson Institute.Vært: Alexander Wils Lorenzen.
11/29/2023 • 21 minutes, 40 seconds
Paty-retssagen
“Samuel Paty blev ansigtet på republikken,” lød det i 2020. Gymnasielæreren blev halshugget på den skole, han arbejdede på i en forstad til Paris. Angiveligt fordi, han havde vist “Muhammed-tegninger” i sin undervisning. Og nu begynder retssagen, der kan sætte et foreløbigt punktum i sagen. Det er dog ikke imod hans gerningsmand, men derimod seks teenagere, som mistænkes for at have en forbindelse til drabet.Medvirkende:Louise Sandager, 24syvs korrespondent i Frankrig.Vært: Oliver Bærentsen.
11/28/2023 • 22 minutes, 4 seconds
Wilders' serveret
Den kontroversielle højrefløjspolitiker Geert Wilders parti sejrede stort ved det hollandske parlamentsvalg. "Hollands Trump" står bag ideer om at forbyde Koranen og at løsrive Holland fra EU. Men skal han kunne indgå i en regering, skal han gå på kompromis med store dele af hans politiske visioner. Medvirkende:Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker ved Tænketanken Europa.Marlene Wind, professor og centerleder ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.Vært: Oliver Bærentsen.
11/27/2023 • 23 minutes, 29 seconds
Serieløgneren Santos
Republikaneren George Santos har løjet om sin religion, han har løjet om at have forfædre, der er holocaust-overlevere og han har løjet om at have arbejdet for store selskaber på Wall Street. Derudover har er han beskyldt for at have brugt kampagnemidler på at dække sin egen gæld til luksusforbrug og betaling på sitet OnlyFans. Men nu er løbet kørt for Santos, som står til at blive smidt ud af Repræsentanternes hus så snart hans kolleger er tilbage fra ferie. Medvirkende: Mads Dalgaard Madsen, USA-analytikerLektor ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen (14:44).Vært: Oliver Bærentsen.
11/23/2023 • 24 minutes, 29 seconds
Kommer russerne?
Rusland kan angribe Europa om 6-10 år, hvis krigen i Ukraine går i stå. Det er den dystre konklusion i en rapport fra German Councel on Foreign Relations. Hvis vi skal nå at opbygge forsvar nok til at afskrække russerne, så har vi travlt, for Rusland har fået et forspring.Medvirkende: Carsten Rasmussen, brigadegeneral og tidl. forsvarsattaché i bl. a. Rusland. Ulrike Franke, senior fellow hos European Councel on Foreign Relations (16:19).Vært: Oliver Bærentsen.
11/22/2023 • 26 minutes, 37 seconds
Gidslerne ud af Gaza
Israel og Hamas nærmer sig en pause i kampene, lyder det tirsdag morgen fra Hamas' leder, Ismail Haniyeh. Og netop en mulig pause skal vi holde øje med: Dén kan nemlig medføre, at nogle af de gidsler, som blev kidnappet, da Hamas angreb Israel, snart kan vende hjem igen. Medvirkende: Jotam Confino, freelancejournalist med base i Tel AvivMichael Sjøberg, gidselforhandler hos Delta Crisis Management.Vært: Oliver Bærentsen.
11/21/2023 • 25 minutes, 32 seconds
Præsidenten med motorsaven
Javier Milei vil skære voldsomt i det offentlige forbrug, udskifte pesoen med dollar og lukke nationalbanken. Og så er han netop blevet Argentinas nye præsident. "Den skøre", som han bliver kald, er en selverklæret anarkokapitalist, som ikke ser noget forkert i handel med organer men samtidig vil forbyde abort. Medvirkende: Lasse Yde Hegnet, vært på podcasten Latinamerika i dagMatias Littauer, freelancejournalist i Argentina (12:45).Vært: Oliver Bærentsen.
11/20/2023 • 23 minutes, 54 seconds
Topmødet i San Francisco
Nogle gange er et møde en succes, bare fordi det bliver afholdt. Det gælder mødet mellem Joe Biden og Xi Jinping i San Francisco onsdag. De to statsledere indgik ikke nogle større aftaler og de to stormagter konkurrerer stadig voldsomt, men alene det, at man aftaler at forsætte møderne er fremgang.Medvirkende: Lasse Karner, 24syvs AsienkorrespondentRasmus Brun Pedersen, ph.d. i international politik og lektor ved Aarhus Universitet.Vært: Oliver Bærentsen.
11/16/2023 • 28 minutes, 28 seconds
Sunak i stormvejr
Det britiske konservative parti er dybt splittet og står til at måtte afgive regeringsmagten efter 13 års styre. Mange taler om, at partiet har givet op, men det gælder tilsyneladende ikke premierminister Rishi Sunak. Han rydder op i sin regering og hiver tidligere premierminister David Cameron tilbage i toppolitik.Medvirkende: Kasper Arabi, ph.d. studerende i international økonomisk politik ved University of Warwick.Rezu Chowdhury, konservativ vælger i Storbritannien (10:31).Vært: Oliver Bærentsen.
11/15/2023 • 22 minutes, 52 seconds
Amerikanske soldater under angreb
Israel-Hamas konflikten spreder sig: Iranskstøttede militser har mindst 48 gange angrebet amerikanske baser i Syrien og Irak siden 17. oktober. Amerikanerne er begyndt at svare igen med luftangreb. Indtil videre har ingen amerikanere mistet livet, men det er kun et spørgsmål om tid, hvis angrebene fortsætter. Medvirkende: David Vestenskov, chefkonsulent på Center for Stabiliteringsindsatser på ForsvarsakademietRasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (14:09).Vært: Oliver Bærentsen.
11/14/2023 • 24 minutes, 19 seconds
Kina om Myanmar: "Vores vestkyst"
Kina støtter etniske væbnede grupper i Myanmar som angriber landets militærjunta vinder terræn. Mere end 100 militære forposter er blevet overtaget af de etniske grupper i de seneste uger. Kina spiller på flere heste i Myanmar i et forsøg på at få stabilitet i landet og få gennemført en transportkorridor gennem landet og en dybvandshavn i Det indiske ocean - noget som vil forskyde den sikkerhedspolitiske situation i Asien.Medvirkende: John Nielsen. Du er senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere ambassadør i Vietnam, Laos, Spanien og Myanmar.Vært: Oliver Bærentsen.
11/13/2023 • 26 minutes, 45 seconds
EU er ikke klar til Ukraine
Europakommissionen anbefaler, at EU optager Ukraine og Moldova i den europæiske union. Ukrainerne er glade og skynder sig at blive klar til EU, men noget tyder på, at EU ikke er klar til Ukraine. De umiddelbare udfordringer er manglende korruptionsbekæmpelse og minoritetsrettigheder og på horisonten lurer spørgsmålet om andel af landbrugsstøtten.Medvirkende: Jacob Langvad, 24syvs EuropakorrespondentBergur Løkke Rasmussen, MEP for Moderaterne (12:45).Vært: Oliver Bærentsen.
11/9/2023 • 24 minutes, 29 seconds
Enkeltbillet til Rwanda
Italien vil sende asylansøgere til Albanien, Storbritannien og Danmark vil gøre det samme til Rwanda og den tyske regering er netop blevet enig om at undersøge muligheden for at behandle asylansøgninger i et tredjeland. Migrationen presser EU, så er vi på vej mod en fælles europæiske "Rwanda-model"?Medvirkende: Lasse Soll Sunde, 24syvs korrespondent i TysklandDitte Brasso Sørensen, senioranalytiker hos Tænketanken Europa (13:39).Vært: Oliver Bærentsen.
11/8/2023 • 23 minutes, 43 seconds
Trump på sejrskurs
Biden er for gammel til at blive præsident igen. Det mener 42 procent af vælgerne i seks amerikanske svingstater, ifølge en meningsmåling lavet af New York Times et år før præsidentvalget. Donald Trump ville vinde i fem af de seks stater, hvis der var valg i dag. Medvirkende: David Trads, USA-kender og tidligere korrespondentMads Dalgaard Madsen, ledelsesrådgiver hos Rambøll og tidligere ved Danmarks ambassade i Washington D.C.Tanja Pinderup Hessner, 24syvs korrepsondent i USA.Vært: Oliver Bærentsen
11/7/2023 • 26 minutes, 4 seconds
Stagneret krig
Valerij Zaluzjnyj, der er øverstbefalende for de ukrainske styrker, mener, at krigen er endt i et dødvande. 'Mark', der er belarussisk soldat i Ukraine, kan genkende billedet fra slagmarken. Alligevel udkæmpes der lige nu kampe i flere østukrainske byer. Vi giver dig en status på krigen i Ukraine. Medvirkende: Mark, belarussisk soldat i Ukraine.Sergej Fischchuk, ukrainsk soldat.Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.Vært: Oliver Bærentsen.
11/6/2023 • 22 minutes, 44 seconds
Hvad gør Hizbollah?
Den libanesiske Hizbollah-bevægelse har været i kampe ved grænsen til Israel, imens konflikten mellem Israel og Hamas har stået på. Fredag vil Hizbollah-bevægelsens leder, Hassan Nasrallah, tale for første gang under konflikten. Og det er en tale, som kan eskalere situationen. Medvirkende: Malte Kiellberg, freelancejournalist i Beirut, Libanon. Sune Haugbølle, professor og mellemøstforsker ved Roskilde Universitet.Vært: Pola Rojan Bagger.
11/2/2023 • 22 minutes, 34 seconds
"Er du jøde?"
Det er først på aftenen i den russiske republik Dagestan, da vreden pludselig breder sig. Passagerer, der sidder på et fly fra Tel Aviv, bliver kaldt for “urene” på Telegram. Og folk i området bliver opfordret til at “jage de uindbudte gæster” fra Israel. Snart bliver lufthavnen belejret af hundredvis af rasende mænd og kvinder. Hvad fik dem til at angribe? Medvirkende:Claus Reinholdt, Rusland- og Ukrainekorrespondent for TV2. Jakob Tolstrup, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Vært: Pola Rojan Bagger.
11/1/2023 • 21 minutes, 11 seconds
Tid til krig
Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu nægter at indgå våbenhvile med Hamas. Det er tid til krig, lyder det. Og på landjorden i Gazastriben tyder meget på, at en israelsk landoffensiv er begyndt. Sådan vurderer Jotam Confino, dansk journalist i Israel, og Kenneth Buhl, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Vært: Pola Rojan Bagger.
10/31/2023 • 23 minutes, 23 seconds
"De vil slå os allesammen ihjel"
Samuel Koltov har boet i Israel siden 2010. I disse dage ser han, hvordan konflikten mellem Hamas og Israel udspiller sig for øjnene af ham - og hvordan vreden imod jøder som ham pibler frem. Mén på trods af hadet og den eskalerende konflikt, så får det ham ikke til at overveje at tage til Danmark. Vært: Alexander Wils Lorenzen.
10/30/2023 • 24 minutes, 49 seconds
Et destruktivt Sverige
Richard Jomshoff er retspolitisk ordfører for Sverigdemokraterna, der er det andetstørste parti i Riksdagen. Han mener, at Sveriges situation med eskalerende vold viser, at samfundet er blevet destruktivt. Og at det hænger sammen med et naivt syn på det multikulturelle samfund.Vært: Alexander Wils Lorenzen.
10/26/2023 • 24 minutes, 40 seconds
"De ser ned på at være svensk"
Mustafa Panshiri er indvandrer og tidligere politimand i Sverige. Og så mener han, at den svenske opfattelse af indvandrere og indvandringspolitik har slået fejl. Derfor er der opstået parallelsamfund i Sverige, hvor personer ikke ønsker at blive svenske, lyder det fra Panshiri. Vært: Alexander Wils Lorenzen.
10/25/2023 • 26 minutes, 7 seconds
Svenske "børnesoldater"
I midten af oktober bliver en mand dræbt i sit hjem i det sydvestlige Stockholm. Den efterfølgende nat bliver to kvinder dræbt i en villa lidt længere mod syd. Bag begge drab står én mistænkt: En 16-årig, der angiveligt er en del af det svenske bandemiljø. Ligesom mange unge svenskere er det. Peter Svensson, der er tidligere bandemedlem, sammenligner det med afrikanske børnesoldater. Vært: Alexander Wils Lorenzen.
10/24/2023 • 27 minutes, 53 seconds
Svensk debattør: "Vi er i krig"
Sverige er ramt af en voldsspiral, hvor også uskyldige mennesker mister livet. Det skete for nyligt i Uppsala nord for Stockholm. Her bor debattør og journalist Ivar Arpi, som ikke længere kan genkende den by, han er opvokset i. Vi taler med Arpi, som mener, at Sverige lige nu er i krig.Vært: Alexander Wils Lorenzen.
10/23/2023 • 29 minutes, 44 seconds
Bidens balancegang
Bidens besøg i Israel var en balancegang, hvor præsidenten på den ene side lovede Israel militær støtte på et hidtil uset niveau samtidig med, at sikrede en aftale, der skaffer nødhjælp til civile palæstinensere i Gaza. For USA handler det om ikke at tabe for meget på krigen i Israel - en krig der kan ende med forpurre Bidens overordnede udenrigspolitiske planer. Medvirkende: Tanja Pinderup Hessner, 24syvs korrespondent i USARasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (11:50).Vært: Oliver Bærentsen.
10/19/2023 • 25 minutes, 20 seconds
Kina og Rusland har aldrig været bedre venner
Vladrmir Putin er på besøg i Kina. På dagsordenen er Kinas silkevejsprojekt. Projektet handler både om at styrke adgang til og samhandel med omverden, men det handler i lige så høj grad også om at forsøge at skabe en multipolær verden, hvor Vestens indflydelse bliver mindre. Begge dele er sød musik i Putins ører.Medvirkende: Alexander Sjöberg, Asienkorrespondent for BerlingskeCharlotte Flindt Pedersen, direktør for Det udenrigspolitiske selskab (11:12).Vært: Oliver Bærentsen.
10/18/2023 • 23 minutes, 17 seconds
"Er du historielærer?"
Endnu en fransk lærer er blevet knivdræbt af en radikaliseret islamist. Drabet sker tæt på årsdagen for drabet på Samuel Paty og gerningsmanden spurgte under angrebet lærere på skolen, om de var historielærere - ligesom Paty.Angrebet kan bidrage til en selvcensur blandt lærere i hele Europa, lyder det fra Christian Marcussen.Medvirkende: Louise Sandager, 24syvs korrespondent i FrankrigChristian Marcussen, debattør, skribent og medlem af Det nationale integrationsråd (12:56).Vært: Oliver Bærentsen.
10/17/2023 • 23 minutes, 23 seconds
Polsk skæbnevalg
Polakkerne har været til stemmeurnerne i et valg, der beskrives som kampen om Polens demokrati. Valgdeltagelsen ser ud til at blive den højeste siden kommunismen faldt i 1989 og exit polls tyder på, at polakkerne har valgt at give magten til oppositionsleder Donald Tusk og dermed sende landet i en mere liberal og proeuropæisk retning.Medvirkende: Piotr Drabik, journalist og redaktør på Radio Zet i WarzsawaAnna Werenberg, Polen-kender og kommentator og forsker ved Koldkrigsmuseet Landelandsfortet (12:45).Vært: Oliver Bærentsen.
10/16/2023 • 23 minutes, 18 seconds
Nord Stream 2.0
En gasrørledning mellem Finland og Estland er holdt op med at virke og fejlen tyder på "udefrakommende aktivitet", lyder det fra finnerne. Finland siger, at man går åbent ud med eventuelle beviser - også hvis de peger i retning af Rusland. Nu skal sagen undersøges, men en af dagens gæster tøver ikke med at kalde episoden for Nord Stream 2.0.Medvirkende: Jesper Zølck, nordisk korrespondent for TV2Søren Nørby, marinehistoriker og adjunkt ved Forsvarsakademiet (8:48)Vært: Oliver Bærentsen.
10/12/2023 • 22 minutes, 4 seconds
AfD stormer frem
En parlamentarisk sværvægter, der ikke længere kan ignoreres. Sådan beskriver Alternative für Deutschland sig nu efter at have fået henholdsvis 18 og 15 procent af stemmerne i delstatsvalgene i henholdsvis Hessen og Bayern. Det tyske højrefløjsparti bliver ellers kaldt et protestparti og højeekstremt og bliver - indtil videre - frosset ude af alle andre partier i landet. Men det er måske ved at ´ændre sig.Medvirkende: Mirko Kolundzic, talsperson for AfD i Bayern.Lasse Soll Sunde, 24syvs Tysklandkorrespondent (12:27).Vært: Oliver Bærentsen.
10/11/2023 • 23 minutes, 22 seconds
Hamas' hjælpere
Iran har hjulpet Hamas med at udføre lørdagens angreb på Israel, det skriver Wall Street Journal. Og det er sandsynligvis rigtigt, vurderer dagens gæster. Palæstinenserne skal dog ikke forvente at opleve den samme opbakning fra den arabiske verden som før i tiden.Medvirkende: Sune Haugbølle, professor og mellemøstforsker ved Roskilde UniversitetJørgen Bæk Simonsen, emeritus på Københavns Universitet (11:08).Vært: Oliver Bærentsen.
10/10/2023 • 23 minutes, 40 seconds
Hvad nu, Netanyahu?
Særudsendelse: Israel er i krig, lyder budskabet fra landets premierminister, Benjamin Netanyahu. Siden lørdag har den palæstinensiske Hamas-bevægelse angrebet israelerne fra Gazastriben. Og Israel har svaret igen. Så hvad har Netanyahu tænkt sig at gøre for, at angrebene stopper? Vi spørger Jotam Confino, der er journalist i Tel Aviv.Vært: Oliver Bærentsen.
10/9/2023 • 15 minutes, 53 seconds
Comeback til "Slovakiets Lars Løkke"
For fem år siden måtte Robert Fico gå af som premierminister i Slovakiet. Han var mistænkt for at være indblandet i drabet på en kritisk journalist, der afdækkede mafiaforbindelser og skattesvindel i regeringen. Nu er han tilbage i fronten af slovakisk politik og står til at skulle danne regering. Hvordan er det lykkes Fico at komme tilbage og hvad siger det om Slovakiet anno 2023?Medvirkende: Jeppe Bentzen, Europakorrespondent for Weekendavisen.Vært: Oliver Bærentsen.
10/9/2023 • 24 minutes, 53 seconds
Politiker eller agent?
Ukrainerne kalder ham en russisk agent, der stod klar til at tage magten i landet efter invasionen. Selv siger han, at han er politisk forfulgt for sine holdninger om fredelig sameksistens med Rusland. Oleg Voloshyn er en kontroversiel politiker i Ukraine, som har måttet opgive sit sæde i parlamentet og flygte. Medvirkende: Oleg Voloshyn, forhenværende medlem af Ukraines parlamentStefan Weichert, journalist bosiddende i Kyiv.Vært: Oliver Bærentsen.
10/5/2023 • 20 minutes, 52 seconds
Krig hos Republikanerne
I en historisk mistillidsafstemning er Kevin McCarthy blevet frataget formandskabet for Repræsentanternes hus. Kniven blev ført af flere af McCarthys egne partifæller og situationen afslører en dyb intern splid i det republikanske parti. En splittelse som (selvfølgelig) trækker tråde til Donald Trump, som evigt spøger i kulissen.Medvirkende: Anne Alling, journalist bosat i Nashville, TennesseeMads Dalgaard Madsen, ledelsesrådgiver hos Rambøll og tidligere på Danmark ambassade i Washington D.C. (08:25).Vært: Oliver Bærentsen.
10/4/2023 • 24 minutes, 3 seconds
Angreb på Ankara
PKK står bag et bombeangreb på det tyrkiske indenrigsministerium, men ender måske med at spille tyrkerne gode kort på hånden. I hvert fald har tyrkerne allerede brugt opblusningen i konflikten med kurderne til at lægge pres på USA for at få lov til at købe amerikanske kampfly.Medvirkende: Pola Rojan Bagger, debatredaktør her på 24syv og tidligere Tyrkietkorrespondent og forfatter til en bog om Tyrkiet.Anne Sofie Schøtt, ph.d. I mellemøststudier og adjunkt ved Forsvarsakademiet (12:58).Vært: Oliver Bærentsen.
10/3/2023 • 23 minutes, 34 seconds
Blodet flyder i Kosovo - igen
En politimand i det nordlige Kosovo blev dræbt og hans kollega blev såret, da omkring 30 svært bevæbnede mænd lagde et baghold for dem. Angriberne forskansede sig derefter på et kloster, hvor tre af dem blev dræbt i skudvekslinger med politiet, inden de flygtede over grænsen til Serbien. Kosovo anklager Serbien for at stå bag angrebet. Serbien benægter alt, men bliver samtidig beskyldt for at flytte tropper til grænsen.Medvirkende: Zlatko Jovanovic, balkanekspert hos tænketanken Demokrati i Europa OplysningsforbundetJørgen Samsø, journalist bosiddende i Beograd (14:15).Vært: Oliver Bærentsen.
10/2/2023 • 21 minutes, 52 seconds
USA tager kampen op i Afrika
Amerikanerne har sovet i timen, når det kommer til Afrika, mens russerne og særligt kineserne har investeret massivt på kontinentet. Men nu er USA vågnet op til dåd, og har blandt andet indgået en forsvarsaftale med Kenya om træning, udstyr og penge. Aftalen skal forsøge at øge amerikanernes indflydelse på et kontinent, der er ombejlet af stormagter.Medvirkende:Rasmus Sinding Søndergaard, forsker i amerikansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier.Thomas Mandrup, master i Afrika-studier og lektor ved Forsvarsakademiet (09:48).Vært: Oliver Bærentsen.
9/28/2023 • 23 minutes, 38 seconds
Folkedrabets genklang
Konflikten i Nagorno-Karabakh er slut. Efter mange års stridigheder har Azerbaijan på få dage indtaget den omstridte region og titusindvis af armeniere er flygtet. Azerbaijan siger, at de vil "re-integrere" armeniere som "lige borgere", mens armenierne frygter en etnisk udrensning.Medvirkende:Kim Hartzner, grundlægger og direktør for hjælpeorganisationen Mission10fortyCharlotte Flindt Pedersen, direktør for Det udenrigspolitiske selskab (11:21).Vært: Oliver Bærentsen.
9/27/2023 • 23 minutes, 46 seconds
Højreekstreme tyskere
Et racistisk, anti-semitisk, nationalkonservativt diktatur. Sådan et vil otte procent af tyskerne gerne have. Og Tyskland oplever generelt en stigning i højreekstreme holdninger.Det kommer også til udtryk i byen Nordhausen, hvor 45 procent har stemt på borgmesterkandidaten fra det nationalkonservative AfD. Medvirkende:Lasse Soll Sunde, 24syvs korrespondent i Tyskland.Hajo Funke, professor emeritus ved Freie Universität Berlin (12:05)Vært: Oliver Bærentsen.
9/26/2023 • 21 minutes, 57 seconds
Prigozjin ville ikke slippe Afrika
Blev Wagnerchef Jevgenij Prigozjin dræbt pga. lejehærens mytteri mod Kreml i juni? Eller handlede det i virkeligheden om, at han ikke ville opgive kontrollen med sine indbringende forretninger i Afrika? Og hvem skal egentlig overtage dem..?Medvirkende: Niklas Rendboe, projektforsker ved Forsvarsakademiet og ekspert i Wagnergruppen.Vært: Oliver Bærentsen.
9/25/2023 • 19 minutes, 7 seconds
Polen eskalerer kornkonflikt
Polen er raget uklar med både Ukraine og EU.Det polske regeringsparti PIS går nemlig stik imod en beslutning foretaget af EU-kommissionen om at lade Ukraine sælge korn på det europæiske marked. I Bruxelles er man sure på Polen over at bryde den fælles front og Ukraine har nu lagt sag an mod Polen ved Verdenshandelsorganisationen WTO.For PIS handler det om at vinde det tætte polske valg til oktober. Medvirkende:Jacob Langvad, 24syvs korrespondent i BruxellesAnna Werenberg, Polen-kender og forsker tilknyttet Koldkrigsmuseet Langelandsfortet (09:41).Vært: Oliver Bærentsen.
9/21/2023 • 23 minutes, 55 seconds
Indien anklaget for at likvidere canadier
Den indiske regering er involveret i drabet på en canadisk statsborger i Canada. Sådan lyder det fra den canadiske premierminister, Justin Trudeau. Den dræbte er en sikh-leder, der talte for en selvstændig sikh-republik og blev anset for at være terrorist af inderne. Men Indien afviser at have noget med drabet at gøre. Medvirkende:Sonja Furu, Indienkorrespondent for Weekendavisen.Michael Böss, dr. phil og professor emeritus ved Aarhus Universitet (11:20).Vært: Oliver Bærentsen.
9/20/2023 • 24 minutes, 37 seconds
Ræven og voldsspiralen
Den svenske bande Foxtrottnettverket har igangsat en voldsspiral, som har fået den svenske regering til at indkalde til hastemøde. I spidsen for banden er Rawa Majid, også kaldet Den Kurdiske Ræv, som befinder sig i Tyrkiet. Og der er ikke noget, der tyder på, at han stopper sine aktiviteter - eller, at han bliver udleveret til Sverige.Medvirkende: (01:00) Jesper Zølck, nordisk korrespondent for TV2 med base i Stockholm.(14:15) Deniz Serinci, journalist og forfatter med kendskab til Tyrkiet. Vært: Pola Rojan Bagger.
9/19/2023 • 22 minutes, 31 seconds
Ukrainsk Zelenskyj-kritik
Krigen i Ukraine har fået alle politiske processer til at gå i stå i landet. Alligevel tales der om, hvorvidt der skal afholdes præsidentvalg i 2024. Men dén ide er Hryhoriy Nemyria, der er næstformand for oppositionspartiet Batkivshchyna, ikke tilhænger af. Han mener, i modsætning til præsident Zelenskyj, at valget skal afholdes efter krigen.Medvirkende: (01:00) Hryhoriy Nemyria, næstformand for det ukrainske oppositionsparti Batkivshchyna.(13:15) Aleksij Jakubin, lektor på Polytechnic Institute i Kyiv og ekspert i ukrainsk politik.Vært: Oliver Bærentsen.
9/18/2023 • 23 minutes, 8 seconds
Charlie Hebdo: Koranloven er farlig!
Der er tale om afpresning og mafiametoder, hvis Danmark lader sig presse til at indføre en lov mod koranafbrændninger, lyder det fra chefredaktøren for det franske satiremagasin Charlie Hebdo, Gérard Biard. Den lov ville aldrig kunne indføres i Frankrig, hvor sekulariseringen og dermed retten til at håne religioner er en del af grundloven og den franske folkesjæl. Medvirkende:Gérard Biard, chefredaktør på satiremagasinet Charlie Hebdo. Louise Sandager, 24syvs korrespondent i Frankrig (12:28).Vært: Oliver Bærentsen.
9/14/2023 • 20 minutes, 52 seconds
To "giga pressede" mænd
Nordkoreas leder Kim Jong-un besøger Ruslands Vladimir Putin. Angiveligt for at bytte artillerigranater for avanceret satellitteknologi, der vil hjælpe Nordkoreas ambition om at opsende en spionsatellit. Hvor hårdt har russerne brug for Nordkoreas granater og er Putin virkelig så presset, at han vil styrke Nordkorea militært?Medvirkende:Claus Reinholdt, journalist for TV2 og tidligere RuslandskorrespondentPeter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet (11:04).Vært: Oliver Bærentsen.
9/13/2023 • 24 minutes, 9 seconds
Den Anden Kolde Krig
Spionagen mellem stormagterne stiger og det lader til, at vi er på vej ind i en ny kold krig. Det er dommen ovenpå en sag om en mulig kinesisk spion dybt inde i det britiske parlament. Men hvordan ser spionernes kampplads ud anno 2023?Medvirkende:Liselotte Odgaard, professor ved Norges Institut for ForsvarsstudierAndré Ken Jakobsen, adjunkt ved Center for War Studies på Syddansk Universitet (12:04).Vært: Oliver Bærentsen.
9/12/2023 • 32 minutes, 34 seconds
Potemkin-kulissen
Den russiske opposition eksisterer stort set ikke, valgobservatører bliver truet og alle kender resultatet, inden stemmerne er talt op. Alligevel bliver der afholdt regionalvalg i Rusland, hvor styret bruger valghandlingerne til at skabe en form for normalitet og legitimitet. Men hvilken rolle spiller valgene for den russiske befolkning og resterne af oppositionen?Medvirkende: Emil Rottbøll, Ruslandkorrespondent for Berlingske.Katrine Stevnhøj, ph.d. studerende med fokus på russiske protestbevægelser og politisk aktivisme ved Københavns Universitet (12:04).Vært: Oliver Bærenten
9/11/2023 • 25 minutes, 36 seconds
Proud Boys i spjældet
Lederen af den højreekstreme organisation Proud Boys, Enrique Tarrio, er blevet idømt 22 års fængsel for at være med til at planlægge stormløbet på Kongressen 6. januar 2021. Det er den længste straf, der indtil videre er uddelt i sagen og det kan få negative konsekvenser for tidligere præsident Donald Trump. Medvirkende: Tanja Pinderup-Hessner, 24syvs korrespondent i USANiels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for amerikanske studier, Syddansk UniversitetVært: Oliver Bærentsen
9/7/2023 • 23 minutes, 9 seconds
Kinesisk ø-kuller
En omstridt ø på grænsen mellem Rusland og Kina har været delt mellem de to lande i snart 20 år, men på det nye officielle kinesiske landkort, der er den russiske del af øen pludselig blevet kinesisk.Hvad ligger bag det nye landkort? Og er den manglende russiske reaktion et udtryk for svaghed?Medvirkende: Lasse Karner, 24syvs asiekkorrespondentJens Worning, udenrigspolitiske kommentator på Kristeligt DagbladVært: Oliver Bærentsen.
9/6/2023 • 19 minutes, 41 seconds
Saudi Arabien indtager (fodbold)verden
Det handler ikke om sport, når saudiske fodboldklubber har været på storindkøb i sommerens transfervindue. 7 milliarder har saudiske klubber ejet af staten købt spillere for denne sommer.Handlerne er en del af kongedømmets 2030-plan, hvor sport skal bruges til at øge Saudi Arabiens indflydelse globalt. Medvirkende: Jeppe Højberg Sørensen, freelancejournalist.Stanis Elsborg, senioranalytiker i Play The Game. Vært: Oliver Bærentsen.
9/5/2023 • 24 minutes, 12 seconds
Ukrainske krigsforbrydelser
Russiske krigsfanger, der bliver ydmyget, slået og endda stukket med kniv i ukrainsk varetægt. Det har den tyske soldat Jonas Kratzenberg oplevet i sin tid som soldat i krigen i Ukraine. For det er ikke kun på russisk side, at der er forlydender om krigsforbrydelser. De ukrainske soldater er også for hårdhændede i deres behandling af russiske krigsfanger, siger Jonas Kratzenberg.Medvirkende:Stefan Weichert, journalist i Kyiv. Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor i folkeret på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet (15:25).Vært: Oliver Bærentsen.
9/4/2023 • 21 minutes, 56 seconds
Fukushima-fisk på menuen
Den sydkoreanske regering har travlt med at berolige sin befolkning. Nabolandet Japan har nemlig åbnet for udledningen af spildevand fra Fukushima-kraftværket. Og det har fået koreanere til at frygte for radioaktivitet i den mad, de indtager.Medvirkende: (01:05) Frederik Kelter, Asien-journalist bosat i Taiwan.(09:55) Camilla Nørup, ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiet.Vært: Oliver Bærentsen.
8/31/2023 • 23 minutes, 35 seconds
Fodboldbossens dødskys
Luis Rubiales, der er præsident for Spaniens fodboldforbund, er landet i en skandalesag. Under præmieoverrækkelsen ved kvindernes VM, placerede han et smækkys på læberne af FC Barcelona-spilleren Jennifer Hermoso. Et kys, som kan blive et vendepunkt i spansk fodboldhistorie.Medvirkende:(01:05) Martin Tønner, Berlingskes Sydeuropa-korrespondent.(12:20) Frederik Gernigon, sportsjournalist hos B.T. Vært: Oliver Bærentsen.
8/30/2023 • 22 minutes, 55 seconds
Netanyahu gambler... og taber
Israels regering har skabt en diplomatisk krise, som indirekte har fået Libyens udenrigsminister fyret. En presset Netanyahu havde brug for en succes til at overskygge hans regerings mange skandaler. Men dansen med den libyske regering, der ikke kan tåle at virke for venlige over for Israel, blev alt andet end smuk. Medvirkende: Jotam Confino, freelancekorrespondent i Tel Aviv for USA Today og The Times Radio.Vært: Oliver Bærentsen
8/29/2023 • 21 minutes, 58 seconds
Kokain i lasten
Kokainen strømmer i stadig større stil ind i Europas havne. Efterspørgslen i USA er faldende og derfor leder de internationale narkotikanetværk efter et nyt marked - og det har de fundet i Europa, hvor der bliver sniffet kokain som aldrig før og et globaliseret og frit indre marked gør det nemt for smuglerne af få stofferne ud til kunderne. Medvirkende: Magnus Boding Hansen, journalist på Finans.Henrik Vigh, professor i antropologi ved Københavns Universitet og leder af center for global kriminologi.Vært: Oliver Bærentsen.
8/28/2023 • 24 minutes, 24 seconds
Wagnerchefens død
Chefen for Wagnergruppen, Yevgeny Prigozhin, er omkommet i et flystyrt i Rusland. Er der tale om et attentat? Hvem står bag? Vi dykker ned i spekulationerne og spørger, hvad der skal ske med den berygtede hær af lejesoldater, der nu står tilbage uden ledelse.Medvirkende:Jakob Tolstrup, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og Putin-kender.Niklas Rendboe, projektforsker ved Forsvarsakademiet og ekspert i Wagner-gruppen.Vært: Oliver Bærentsen.
8/24/2023 • 22 minutes, 16 seconds
Drab i grænselandet
Hundredvis af etiopiske migranter er blevet tortureret og dræbt af saudiske vagter ved grænsen fra Yemen til Saudi Arabien inden for det sidste år. Sådan lyder det i hvert fald i en ny rapport fra NGO’en Human Rights Watch. I Saudi Arabien benægter styret at stå bag drabene - de arbejder til gengæld hårdt på at pleje landets image over for omverdenen. Medvirkende: (01:00) Nadia Hardman, researcher hos Human Rights Watch. (14:20) Fannie Agerschou-Madsen, ph.d. studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier.Vært: Oliver Bærentsen.
8/24/2023 • 23 minutes, 34 seconds
Anti-vesten på plakaten
Xi Jinping, Narendra Modi og Cyril Ramaphosa er nogle af de statsledere, som i disse dage mødes i Johannesburg til BRIKS-landenes 15. topmøde. På dagsordenen er en mulig udvidelse af samarbejdet. Et forslag, der understreger splittelsen med Vesten - og samtidig får en broget modtagelse blandt medlemslandene.Medvirkende:(01:15) Rasmus Nielsen Bitsch, freelancejournalist i Cape Town.(11:40) Sonja Furu, Indienkorrespondent for Weekendavisen.Vært: Oliver Bærentsen.
8/23/2023 • 21 minutes, 51 seconds
Skuespilleren Zelenskyj
"Skål!" lyder det fra præsident Zelenskyj, da han taler foran Christiansborg. Og med ét vinder han danskernes gunst, ligesom han har gjort det i stort set hele vesten. Præsidenten har under invasionen trukket på sin fortid som skuespiller - og det har resulteret i, at han har fået doneret artilleri, kampvogne og kampfly. Medvirkende:(01:35) Kristian Søby Kristensen, centerleder og seniorforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. (13:30) Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Tænketanken Atlantsammenslutningen.Vært: Oliver Bærentsen.
8/22/2023 • 23 minutes, 47 seconds
Flere kampfly, tak!
Danmark sender 19 F-16 kampfly til Ukraine i løbet af de næste år. Men til trods for, at også Holland har annonceret en donation af flyene, kommer ukrainerne til at få brug for endnu flere. Op imod 100 kampfly kan blive nødvendigt, hvis ikke Rusland skal vinde krigen, lyder vurderingen. Medvirkende:Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker med 41 års erfaring fra forsvaret.Vært: Oliver Bærentsen.
8/21/2023 • 14 minutes, 27 seconds
Verdens farligste konflikt
Den kinesiske præsident Xi Jinping har bedt sine generaler om at udfærdige en "invasionsplan" for Taiwan, som skal ligge klar i senest 2027. Kinas mål er nemlig at erobre øen inden længe. Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies Foundation og sikkerhedspolitisk kommentator, beskriver verdens farligste konflikt i en ny bog.Vært: Oliver Bærentsen.
8/21/2023 • 24 minutes, 1 second
Giuliani i fedtefadet
Ved årtusindeskiftet var Rudy Giuliani en højtelsket borgmester i millionbyen New York City. Nu står den tidligere borgmester og advokat i en retssag, der kan koste ham op til fem års fængsel. I sagen følges han med sin tidligere arbejdsgiver, ekspræsident Donald Trump, som i årevis har fået Giulianis trofaste støtte. Medvirkende:David Trads, journalist, forfatter og mangeårig USA-kender.Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.
8/17/2023 • 23 minutes, 3 seconds
Svensk terrortrussel
Terrorister vil med stor sandsynlighed forsøge at begå terror i Sverige, lyder advarslen i Storbritanniens opdaterede rejsevejledning. Forklaringen er angiveligt de koranafbrændinger, som har splittet Sverige de seneste måneder. Men dét skal ikke få svenskerne til at ændre noget, lyder det fra en svensk politiker.Medvirkende: (0:50) Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent for Berlingske.(09:25) Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidl. chefanalytiker ved Forsvarets Efterretningstjeneste.(16:20) Niels Paarup-Petersen, medlem af Riksdagen for Centerpartiet.Vært: Oliver Bærentsen.
8/16/2023 • 24 minutes, 29 seconds
Udstødt Taliban
Taliban-bevægelsen overtog Kabuls gader for præcis to år siden, hvor amerikanerne rykkede ud af Afghanistan. Men dén dag i dag er der ingen lande, som vil anerkende Talibans styre. Så hvor efterlader det afghanerne? Medvirkende:(01:10) Sune Engel Rasmussen, mellemøstkorrespondent for The Wall Street Journal. (12:10) Rasmus Brun Pedersen, lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet. Vært: Oliver Bærentsen.
8/15/2023 • 23 minutes, 45 seconds
Likvideret præsidentkandidat
Fernando Villavicencio, der var ecuadoriansk præsidentkandidat, blev for nyligt dræbt ved et vælgermøde. Banden Los Lobos har taget ansvaret for likvideringen, der kommer i opløbet til præsidentvalget. Et valg, hvor kampen mod narkokarteller bliver det altoverskyggende emne i et land, som ellers var kendt for at være fredeligt. Medvirkende:(01:15) Lasse Yde Hegnet, antropolog og vært på Latinamerika i dag.(13:40) Lise Josefsen Herman, journalist i Quito, Ecuador.Vært: Oliver Bærentsen.
8/14/2023 • 23 minutes, 28 seconds
Brutale russere
"Vi skal huske, at russerne ikke følger reglerne", siger svenske Sten, der hjælper sårede ukrainske soldater ved frontlinjen. Han er selv tidligere soldat, men er frivilligt rejst til Ukraine som paramediciner. Her ser han dagligt, hvordan Ukraine møder brutale russere i modoffensiven. Medvirkende:"Sten", tidligere svensk soldat. Stefan Weichert, dansk journalist i Kyiv, Ukraine.Vært: Oliver Bærentsen.
8/10/2023 • 23 minutes
Kinas kollisionskurs
En vandkanon har skubbet til storkonflikten i Det Sydkinesiske Hav. Den kinesiske kystvagt sendte for nyligt massive vandmasser mod et mindre filippinsk skib, da de krydsede hinanden i havet. Og det har skabt spændinger mellem de to lande, der i forvejen har et anspændt forhold. (0:55) Alexander Sjöberg, Berlingskes Asienkorrespondent i Taiwan.(10:35) Liselotte Odgaard, professor ved Norges Institut for Forsvarsstudier. Vært: Oliver Bærentsen.
8/9/2023 • 23 minutes, 10 seconds
Dødsdømt diplomati?
Fred i Ukraine var omdrejningspunktet, da 42 lande mødtes ved et såkaldt fredsmøde i Jeddah i Saudi Arabien. Her blev de enige om, at Ukraine skal tilbage til sine oprindelige landegrænser. Men Rusland var ikke selv med i mødet - så hvad kan der reelt opnås? Medvirkende:Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa og fhv. Chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste.Frederikke Bruhn Jacobsen, sprogofficer og tidl. udsendt til Yemen ifm. fredsforhandlinger i borgerkrigen.Vært: Oliver Bærentsen.
8/8/2023 • 23 minutes, 21 seconds
Militærkuppet i Niger
General Tiane har udråbt sig selv som den nye leder af Niger. Under ham står en militærjunta, som har kuppet magten og tilbageholdt den nu afsatte præsident. Situationen er ikke bare anspændt for Vestafrikas største land, men for hele Sahel-regionen, som mange har interesse i.Medvirkende:(0:55) Anne Kidmose, Afrika-korrespondent for Weekendavisen.(12:10) Thomas Mandrup, master i Afrika-studier og lektor ved Forsvarsakademiet.Vært: Oliver Bærentsen.
8/7/2023 • 24 minutes, 5 seconds
Trumps historiske retssag
Donald Trump turnerede efter præsidentvalgkampen i 2020 med budskabet om, at valgsejren var blevet stjålet. Løgnen eskalerede, da vrede Trump-støtter gik til angreb den 6. januar. Nu venter en historisk retssag, hvor Trump er anklaget for at have sammensværget mod det amerikanske demokrati. Men - det behøver ikke nødvendigvis være en ulempe for hans politiske karriere.Medvirkende:(01:20) Anne Alling, journalist i Nashville, Tennessee.(16:15) Mads Dalgaard Madsen, ledelsesrådgiver i Ramböll og tidl. indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i USA.Vært: Oliver Bærentsen.
8/3/2023 • 28 minutes, 41 seconds
Droneangreb i Moskva
Gentagende droneangreb i den russiske hovedstad bliver af Kreml kaldt for ukrainske terrorangreb. Og den russiske regering benytter angrebene til at argumentere for, at der skal skrues op for indsatsen i Ukraine. På den anden side står den ukrainske regering, som mener, at krigen rykker tættere på Rusland.Medvirkende:(01:05) Esben Salling Larsen, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.(10:30) Stefan Weichert, dansk journalist i Kyiv, Ukraine.(18:15) Valentyna Shapovalova, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet med særligt fokus på disinformation og propaganda i russiske medier.Vært: Oliver Bærentsen.
8/2/2023 • 28 minutes, 39 seconds
Korankrisen
Koranafbrændinger på dansk jord har fået 57 muslimske lande til at udtrykke bekymring. OIC, der er en fælles islamisk organisation, opfordrer Danmark til at kriminalisere afbrændingerne. Og netop dét undersøger den danske regering lige nu, om der kan lade sig gøre. Så hvor efterlader det de muslimske landes syn på Danmark? Medvirkende:(01:00) Sune Engel Rasmussen, mellemøstkorrespondent for The Wall Street Journal. (12:50) Helle Lykke Nielsen, lektor i mellemøststudier ved Syddansk Universitet.Vært: Oliver Bærentsen.
8/1/2023 • 28 minutes, 46 seconds
Et historisk topmøde?
NATO-topmødet i Vilnius er slut, og vi gør status. Ifølge dagens gæst har topmødet resulteret i et større, stærkere og mere forenet NATO og efterladt den russiske præsident Putin som taberen. Medvirkende:Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver ved Rasmussen Global og sikkerhedspolitisk kommentator.Vært: Christine Randa.
7/13/2023 • 17 minutes, 26 seconds
Ukraines uforløste drøm
Særudsendelse: Ukraines forhold til NATO har været det altoverskyggende emne ved topmødet i Vilnius. Men trods præsident Zelenskyjs brændende ønske, er Ukraine ikke blevet givet nogen tidshorisont for, hvornår landet kan blive optaget i alliancen. "Det ville have været et stærkt signal at invitere Ukraine uden slutdato", lyder vurderingen fra programmets gæst. Medvirkende: Carsten Rasmussen, forsvarsanalytiker, brigadegeneral, tidl. forsvarsattaché i Rusland, underviser på NATO Defense College.Vært: Christine Randa.
7/12/2023 • 15 minutes, 51 seconds
Erdoğans overraskelse
Særudsendelse: Sverige er på vej ind i NATO! Den tyrkiske præsident Erdoğan har nemlig annonceret på NATO-topmødet i Vilnius, at han ikke længere vil blokere for svenskernes medlemskab - og dermed er en udvidelse i udsigt. Men hvad får Erdoğan selv ud af at ophæve forbeholdet?Medvirkende:Mathias Findalen, historiker og forfatter til bogen "Det Tyrkiet der splitter". Vært: Christine Randa.
7/11/2023 • 16 minutes, 57 seconds
Drømmen om NATO
Sæsonafslutning: Ukraine vil være en del af NATO - og landets ansøgning er ét af de emner, der fylder dagsordenen op til topmødet i Vilnius den 11. Og 12. Juli. Men trods et ønske om at bringe Ukraine tættere på forsvarsalliancen, er der lang vej igen. Medvirkende:Lars Bangert Struwe, generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen.Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab. Vært: Mads Vesterager.
6/29/2023 • 21 minutes, 56 seconds
Daggry for den græske højrefløj
Indvandrerkritikere, abortmodstandere og en voldelig slagsbror bag tremmer. Den græske højrefløj står efter søndagens valg stærkere, end den har gjort i 50 år. Vi tegner et portræt af de tre højrefløjspartier, som nu tilsammen har 34 pladser i det nye græske parlament. Medvirkende: Lasse Soll Sunde, 24syvs korrespondent i Tyskland, der har dækket Grækenland i over ti år. Vært: Mads Vesterager.
6/28/2023 • 23 minutes, 34 seconds
Mongoliets mineklemme
Oyunjargal Rencendorj er minearbejder i Mongoliet, hvis økonomi er afhængig af den voksende minedrift. Men i disse år kommer dens bagside for alvor til syne: Minerne har nemlig store konsekvenser for naturen - og for landets nomadefolk - når der udvindes kul, kobber og guld. Medvirkende:Julius Tromholt-Richter, journalist og redaktør hos Seismo, har rejst i Mongoliet. Oyunjargal Rencendorj, minearbejder i Mongoliet.Inga Aruna, repræsentant for Oyu Tolgo-minen. Battsengel Lkhamdoorov, borgmester ved Oyu Tolgoi-minen.
6/27/2023 • 23 minutes, 51 seconds
Wagner-mytteriet
Jevgenij Prigozjin, den russiske leder af lejehæren Wagner-gruppen, sendte i weekenden sine soldater i retning mod Moskva. Men det, der lignede begyndelsen på et mytteri, sluttede brat, da der blev indgået en aftale med Kreml. Og nu er Prigozjin angiveligt i Belarus. I denne særudsendelse spørger vi, hvad der nu skal ske. Medvirkende:(01:05) Niklas Rendboe, projektforsker ved Forsvarsakademiet med speciale i Wagner-gruppen (gennemgående gæst).(11:00) Vjacheslav Bakhmin, menneskerettighedsaktivist i Moskva.(18:30) Katrine Stevnhøj, ph.d. studerende ved Københavns Universitet med fokus på russiske protestbevægelser.(26:10) Uffe Gardel, journalist med stort kendskab til Rusland.(39:30) Stefan Weichert, dansk journalist i Kyiv, Ukraine. Vært: Mads Vesterager.
6/26/2023 • 49 minutes, 52 seconds
Den skandaløse præsidentsøn
Den amerikanske præsidentsøn, Hunter Biden er tilbage i mediernes søgelys. Han har nemlig tilstået at have begået økonomisk kriminalitet og været i ulovlig besiddelse af et håndvåben, mens han var stofmisbruger. Det sker på et tidspunkt, hvor præsident Biden netop har påbegyndt sin valgkampagne. Medvirkende: (01:10) Anne Alling, journalist i Nashville, Tennessee. (12:40) Mads Dalgaard Madsen, ledelsesrådgiver ved Ramböll og tidl. indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington DC.Vært: Mads Vesterager.
6/22/2023 • 22 minutes, 41 seconds
Europæisk våbensplid
Den franske præsident Macron kritiserer sit tyske modstykke, Olaf Scholz. Tyskerne vil nemlig indkøbe luftforsvarssystemer fra Israel og USA til at forsvare Europa med. Men Macron mener, at dén slags systemer skal produceres og handles i EU. Vi dykker ned i de to forskellige strategier. Medvirkende: (01:15) Kirsten Biering, associeret seniorrådgiver ved Dansk Institut for Internationale Studier.(10:30) Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Tænketanken Atlantsammenslutningen. Vært: Mads Vesterager.
6/21/2023 • 21 minutes, 59 seconds
Blinken i Beijing
For første gang i fem år har en amerikansk udenrigsminister besøgt Kina. Antony Blinken mødtes med Xi Jinping på et tidspunkt, hvor forholdet mellem de to stormagter er på frysepunktet. Og derfor er spørgsmålet også, hvad der reelt set er kommet ud af besøget.Medvirkende: (01:15) Lasse Karner, 24syvs korrespondent i Asien.(12:35) Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver ved Rasmussen Global og sikkerhedspolitisk kommentator. Vært: Mads Vesterager.
6/20/2023 • 24 minutes, 12 seconds
Mykolaivs genopbygning
Den sydukrainske by Mykolaiv skal genopbygges med hjælp fra Danmark, når krigen er slut. Men hvor store ødelæggelser venter der i havnebyen? Mykolaivs borgmester, Oleksandr Sjenkevytj, fortæller om udfordringerne. Medvirkende: (01:20) Oleksandr Sjenkevytj, borgmester i Mykolaiv.(10:55) Emil Filtenborg, journalist i Ukraine. Vært: Mads Vesterager.
6/19/2023 • 23 minutes, 21 seconds
Milliarder for migrantstop
Tunesien kæmper lige nu med ekstraordinært mange migranter - og landet er i forvejen ramt af en økonomisk krise. Derfor overvejer EU, om en økonomisk hjælpepakke på én milliard euro kan få tuneserne på rette kurs. Og ikke mindst: Forhindre en ny migrantkrise i Europa. Medvirkende:(01:35) Christina Nordvang, journalist hos Information og tidligere bosat i Tunesien.(11:35) Jacob Langvad, 24syvs EU-korrespondent.Vært: Mads Vesterager.
6/15/2023 • 23 minutes, 14 seconds
Trump bag tremmer?
"Make America Great Again"-skiltene var igen fundet frem, da Donald Trump tirsdag rullede ind i Downtown Miami. Men umiddelbart var der ikke meget at juble over for den tidligere præsident. Han er nemlig anklaget i en historisk sag om hemmelige dokumenter, der kan koste ham op til flere års fængsel. Medvirkende:(01:20) Anne Alling, journalist i Nashville, Tennessee.(11:25) Niels Bjerre Poulsen, professor og lektor ved Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet. Vært: Mads Vesterager.
6/14/2023 • 26 minutes, 15 seconds
Modoffensiven er begyndt
Flere mindre byer i Donetsk-regionen er ifølge det ukrainske forsvar blevet befriet. Præsident Zelenskyj og præsident Putin har begge bekræftet, at en ukrainsk modoffensiv er i gang. Vi ser nærmere på ukrainernes strategi, og om den vil fungere. Medvirkende: Alexander Høgsberg Tetzlaff, major og militæranalytiker ved Københavns Universitet.Carsten Rasmussen, brigadegeneral og tidl. forsvarsattaché i bl.a. Rusland.Vært: Mads Vesterager.
6/13/2023 • 22 minutes, 28 seconds
Stoltenbergs efterfølger
Den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, blev for nyligt, af præsident Biden, kaldt et "kvalificeret" bud på en ny NATO-generalsekretær. Men også flere kvinder bliver nævnt som mulige bud - foruden statsminister Mette Frederiksen. Vi ser nærmere på de udenlandske bud på, hvem der kan overtage Jens Stoltenbergs position. Medvirkende:(01:20) Lone Theils, forfatter og mangeårig korrespondent i London. (09:25) Kristian Søby Kristensen, centerleder og seniorforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
6/12/2023 • 23 minutes, 16 seconds
Druknet frontlinje
Den ukrainske Nova Kakhovka-dæmning er blevet angrebet og ødelagt. Og mens massive vandmængder strømmer gennem Dnepr-floden, viser de første konsekvenser sig: Oversvømmelser, problemer med drikkevand, miner fra frontlinjen, der bliver revet med strømmen. Den ukrainske præsident Zelenskyj er ikke i tvivl om, at der er tale om et planlagt, russisk angreb, som har ført masseødelæggelser med sig. Medvirkende:Emil Filtenborg, dansk journalist i Kyiv, Ukraine.Vært: Mads Vesterager.
6/8/2023 • 22 minutes, 5 seconds
"EU er korrupt!"
Polen og EU strides - igen. EU-domstolen har nemlig fastslået, at en omstridt polsk reform er i strid med EU-retten. I Polen bliver domstolen kaldt for "korrupt" af landets justitsminister, Zbigniew Ziobro. Vi dykker ned i de mulige konsekvenser af den nye dom.Medvirkende:(01:25) Marlene Wind, professor og centerleder ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.(14:15) Jens Mørch, chefredaktør på Polennu.dk. Vært: Mads Vesterager.
6/7/2023 • 22 minutes, 50 seconds
Et asiatisk NATO
Under den største asiatiske sikkerhedskonference, Shangri-La Dialogue, talte amerikanerne om en bekymrende mangel på dialog med Kina. Samtidig gjorde de opmærksom på, hvor travlt de har haft med at udvide deres samarbejder med allierede i Kinas nærområde. Aktiviteter der har skabt rygter om opbygningen af et asiatisk NATO. Medvirkende: (01:15) Camilla Nørup Sørensen, lektor med fokus på Kina ved Forsvarsakademiet.(12:15) Alexander Sjöberg, Berlingskes Asien-korrespondent.Vært: Mads Vesterager.
6/6/2023 • 21 minutes, 53 seconds
Den tjetjenske tegneseriediktator
Tjetjeniens leder, Ramzan Kadyrov, har ifølge ham selv fået nye ordre, der giver ham og hans hær en mere aktiv rolle i krigen i Ukraine. Det sker samtidig med, at Wagner-gruppen ser ud til at trække sig ud og holde en pause. Men spørgsmålet er, om Kadyrov og hans folk overhovedet er i stand til at tage over for Wagner-gruppen, og om de kan gøre en reel forskel på slagmarken. (01:38) Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent for Berlingske. (12:20) Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarskademiet. Vært: Mads Vesterager.
6/5/2023 • 22 minutes, 46 seconds
Nordkoreas satellitdrømme
Nordkorea forsøgte for nyligt at opsende en satellit, som angiveligt skulle overvåge USA's atomubåde i området. Forsøget skabte panik i nabolandene Japan og Sydkorea, hvor man troede, at der var tale om missiler. Men forsøget mislykkedes. Så hvad gør Nordkorea nu? Medvirkende:(01:10) Alexander Sjöberg, Asien-korrespondent for Berlingske.(10:25) Jakob Clod Asmund, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.Vært: Mads Vesterager.
6/1/2023 • 24 minutes, 21 seconds
Uro i Kosovo
Voldelige sammenstød mellem etniske serbere og NATO-styrker i det nordlige Kosovo. Det sker efter indsættelsen af etnisk albanske borgmestre i området. Der er store uenigheder mellem serbere og albanere i landet om, hvordan landet skal opbygges - og derfor ser vi lige nu en opblusning i konflikten, lyder vurderingen fra en ekspert.Medvirkende: (01:05) Jørgen Samsø, journalist i Beograd. (14:00) Tea Sindbæk Andersen, lektor i Østeuropa-studier ved Københavns Universitet.Vært: Mads Vesterager.
5/31/2023 • 22 minutes, 56 seconds
"Make America Florida"
Ron DeSantis har meldt sit kandidatur til at blive republikanernes præsidentkandidat i 2024. Med sloganet "Make America Florida" vil guvernøren fra netop Florida udfordre Donald Trump. Men hvad er det, DeSantis har gjort for Florida - og ønsker amerikanerne, at det samme sker i resten af USA? Medvirkende:Anne Alling, journalist i Nashville, Tennessee. Rick Williams, republikansk vælger bosat i Tennessee.Vært: Mads Vesterager.
5/30/2023 • 22 minutes, 54 seconds
Russisk-kinesisk parløb
Rusland og Kinas forhold er på et hidtil uset højt niveau, lyder det fra Ruslands premierminister efter hans besøg i Beijing. Presset fra vesten rykker de to magter tættere på hinanden. Og de bliver da også nødt til at samarbejde, hvis de vil udfordre USA, vurderer ekspert. Medvirkende: (01:05) Lasse Karner, 24syvs Asien-korrespondent. (11:50) Liselotte Odgaard, professor ved Norges Institut for Forsvarsstudier. Vært: Mads Vesterager.
5/25/2023 • 22 minutes, 18 seconds
Frit Rusland!
Den russiske region Belgorod, der ligger på grænsen til Ukraine, er blevet ramt af adskillige angreb. Ifølge flere kilder, var det den russiske oprørsgruppe "Legionen for et Frit Rusland", der stod bag. Altså russere, som angreb Rusland. Vi ser nærmere på spekulationerne. Medvirkende:Flemming Splidsboel, seniorforsker i russiske forhold hos Dansk Institut for Internationale Studier.Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i informationskrig og propaganda. Vært: Mads Vesterager.
5/24/2023 • 23 minutes, 24 seconds
Kampfly til Zelenskyj
USA har givet grønt lys til, at amerikanskproducerede F-16 fly kan blive sat ind i krigen i Ukraine.Men det kan tage lang tid, før vi ser dem på vingerne i Ukraine. Og russerne mener, at det vil udgøre en "massiv risiko", hvis vestlige lande donerer flyene til Zelenskyj. Medvirkende:(01:10) Hans Peter Michelsen, uafhængig forsvarsanalytiker med flere end 40 års erfaring fra forsvaret.(12:40) Lars Bangert Struwe, generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen. Vært: Alexander Wils Lorenzen.
5/23/2023 • 23 minutes, 26 seconds
Den afghanske terrorrede
“Hvis man bliver ved med at kigge væk, så står vi med et nyt 9/11” lyder det om udviklingen i Afghanistan fra et afghansk parlamentsmedlem i eksil. Vi ser nærmere på den aktuelle situation i landet og terrortruslen - også mod os.Medvirkende: (1:25) Naheed Farid, afghansk parlamentsmedlem i eksil.(8:15) David Vestenskov, chefkonsulent ved Forsvarsakademiet.Ali Nazary, talsperson for Afghanistans Nationale Modstandsfront. Vært: Mads Vesterager.
5/22/2023 • 23 minutes, 51 seconds
Lukasjenkos livstegn
Den belarussiske præsident, der også er kendt som 'Europas sidste diktator', har efter flere dages forsvinden vist sig i offentligheden. Men Lukasjenkos tilstand får mange til at spekulere i, om han kan være alvorligt syg. Noget, der har gjort Putin bekymret og fået den belarussiske opposition til at gøre sig klar til "ethvert scenarie". Medvirkende:(01:25) Jonathan Schacht Halling Nielsen, jurist og Belarus-kender(11:25) Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske SelskabVært: Mads Vesterager.
5/17/2023 • 21 minutes, 36 seconds
Cricketstjernen og hærchefen
Store uroligheder har den seneste uge ramt Pakistan. Det sker, efter den tidligere premierminister og cricketstjerne, Imran Khan, blev anholdt på voldsom vis. En anholdelse, som Imran Khan mener, at landets magtfulde militær stod bag. Khan udfordrer nemlig på sjælden vis militæret, som han mener har for meget magt. Medvirkende:(01:15) Sonja Furu, Weekendavisens korrespondent i Indien, der også dækker Pakistan.(10:42) Jens Vesterlund Mathiesen, specialkonsulent med særligt fokus på Pakistan ved Center for Stabiliseringsindsatser på Forsvarsakademiet.Vært: Mads Vesterager.
5/16/2023 • 23 minutes, 48 seconds
Tyrkisk spænding
Tyrkerne har stemt i det, der bliver kaldt for årets vigtigste valg. Alt tyder på, at der venter en 2. afstemningsrunde, fordi resultatet har været så tæt. Vi gør status på valget og spørger, hvad et magtskifte kan betyde for det internationale samfund. (01:15) Birk Sebastian Kotkas, journalist i Istanbul, der dækker det tyrkiske valg. (10:20) Jakob Lindgaard, senioranalytiker med fokus på Tyrkiet ved DIIS. Vært: Mads Vesterager.
5/15/2023 • 22 minutes, 31 seconds
Halvt år i russisk fangelejr
Den ukrainske soldat 'Ivan' kæmpede med Azov-bataljonen i Mariupol sidste forår. Her var han en del af kampene ved stålværket Azovstal, før han overgav sig til russerne. Det medførte seks måneder i russiske fangelejre, før han igen blev en fri mand. Medvirkende:'Ivan', ukrainsk soldat i Azovbataljonen.Stefan Weichert, journalist i Kyiv, Ukraine.
5/11/2023 • 23 minutes, 4 seconds
Nærmere en Gaza-krig
Israel gennemførte for nyligt "Operation Shield and Arrow" mod Gaza-striben. Tre højtstående medlemmer af den militante, palæstinensiske gruppering Islamisk Jihad blev dræbt. Angrebet kommer på et tidspunkt, hvor situationen i forvejen er anspændt imellem de to parter. Medvirkende: Jotam Confino, freelancekorrespondent for USA Today og The Times Radio, Tel Aviv.Vært: Mads Vesterager.
5/10/2023 • 21 minutes, 55 seconds
Migrantdrab i Texas
Otte personer blev dræbt i Texas, da en Range Rover for nyligt kørte ind i en menneskemængde foran et center for hjemløse migranter. Motivet bag hændelsen er fortsat ukendt. Men der bliver spekuleret i, om tilstrømningen af migranter til USA spiller en rolle. USA står nemlig lige nu med en stærkt tilspidset migrantkrise, der tager fart de her dage. Medvirkende:(01:15) Anne Alling, journalist i Nashville, Tennessee.(11:50) Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker med fokus på migration, Dansk Institut for Internationale Studier. Vært: Mads Vesterager.
5/9/2023 • 22 minutes, 14 seconds
Kong Commonwealth
Storbritannien har fået en ny konge: Charles den 3. Det samme har Commonwealth. Men allerede før kroningen, har flere lande ytret, at de ikke længere vil have kongen som sit overhoved. Om Kong Charles kommer til at undskylde for fortiden, er dog mere tvivlsomt. Medvirkende: (01:45) Lasse Yde Hegnet, antropolog og vært på Latinamerika i dag. (10:20) Edward Ashbee, professor ved Copenhagen Business School og ekspert i britisk politik. Vært: Mads Vesterager.
5/8/2023 • 20 minutes, 53 seconds
Intensive luftangreb
Russerne siger, at Kreml er blevet angrebet af Ukraine. Det sker i en tid, hvor en ukrainsk modoffensiv er nært forestående, og hvor russerne har intensiveret deres luftangreb mod Ukraine. Medvirkende:Karsten Marrup, major og chef for Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet. Stefan Weichert, dansk journalist i Kramatorsk, Ukraine.Vært: Mads Vesterager.
5/4/2023 • 23 minutes, 41 seconds
USA på randen af konkurs
Verdens største økonomi, USA, er ved at løbe tør for penge. Og det kan ske allerede om en måned. Situationen er opstået på baggrund af en bitter strid mellem Joe Biden og Kevin McCarthy - og ikke mindst de partier, der står bag dem. Nu skal de forsøge at forhandle sig frem til en løsning i sidste øjeblik.Medvirkende:(01:05) Mads Dalgaard Madsen, ledelsesrådgiver ved Ramböll og tidl. indenrigspolitisk rådgiver ved den amerikanske ambassade i Washington, DC.(11:10) Anne Alling, journalist i Nashville, Tennessee. Vært: Mads Vesterager.
5/3/2023 • 21 minutes, 14 seconds
Drabet på IS-kaliffen
Abu Hussein al-Qurashi, der var leder af Islamisk Stat, er angiveligt blevet dræbt i en operation ledet af den tyrkiske efterretningstjeneste. Det hævder den tyrkiske præsident Erdoğan. Vi gør status på Islamisk Stat i Syrien - og angrebene mod terrororganisationens ledere.Medvirkende:(01:30) Sune Engel Rasmussen, Mellemøstkorrespondent for Wall Street Journal.(11:30) Dino Krause, postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier.Vært: Mads Vesterager.
5/2/2023 • 24 minutes, 2 seconds
Erdoğans skæbnevalg
Tyrkiet står over for et af de mest skelsættende præsidentvalg nogensinde. Den 14. maj skal det afgøres, om præsident Erdoğan kan blive siddende på posten. Han står til at få konkurrence af oppositionens leder, Kemal Kilicdaroglu. Og valget kan afgøres på emner som inflation, jordskælv og sikkerhedspolitik. Medvirkende:Mathias Findalen, Tyrkiet-kender og forfatter til "Det Tyrkiet, der splitter". Deniz Serinci, journalist og forfatter til flere bøger om Tyrkiet. Vært: Mads Vesterager.
5/1/2023 • 22 minutes, 38 seconds
Forårsoffensiv på vej?
En ukrainsk militærenhed har krydset Dnipro-floden og etableret brohoveder ved russisk-besatte Oleshky. Det giver dem muligheden for på sigt at gennemføre angreb i området. Men er udviklingen begyndelsen på den bebudede, ukrainske modoffensiv? Militæranalytiker Mikkel Storm Jensen vurderer, at ukrainerne lige nu trækker springbenet op til en offensiv. Medvirkende:Mikkel Storm Jensen, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Stefan Weichert, dansk journalist i Kyiv, Ukraine. Vært: Alexander Wils Lorenzen.
4/27/2023 • 24 minutes
Shakahola-massakren
I Kenya har en religiøs kult sultet sig selv med det formål at komme tættere på Jesus. Den ekstreme sult har medført, at flere end firs personer har mistet livet, og skoven ved Shakahola er blevet hjemsted for flere massegrave. Bag kulten står pastoren Paul Makenzie Nthenge, som lige nu bliver efterforsket. Medvirkende:(01:15) Anne Kidmose, Weekendavisens Afrikakorrespondent med base i Dar es-Salaam. (10:40) Karen Lauterbach, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.Vært: Mads Vesterager.
4/26/2023 • 20 minutes, 6 seconds
Russer, vær en mand!
En kampagnevideo fra det russiske forsvarsministerium er et forsøg på en ny rekrutteringsmetode til krigen i Ukraine. Videoen taler til "rigtige mænd" og opfordrer dem til at melde sig til militæret. Og det tyder på, at russerne står i en desperat situation, lyder vurderingen.Medvirkende: (02:00) Valentyna Shapovalova, ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet med fokus på disinformation og propaganda særligt i Rusland. (10:55) Alexander Høgsberg Tetzlaff, major og analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Vært: Mads Vesterager.
4/25/2023 • 22 minutes, 6 seconds
Fox News' dyre løgne
Amerikanske Fox News har indgået et forlig i milliardklassen i en opsigtsvækkende sag. Medievirksomheden blev sagsøgt for at viderebringe udokumenterede påstande om valgsvindel under præsidentvalget i 2020. Påstande, som blev født i Trumps kampagne. Men Fox News indgik et forlig i 11. time, og derfor blev sagen afblæst. Til gengæld har de nu betalt et svimlende højt beløb.Medvirkende: Anne Alling, journalist i Nashville, Tennessee. Vært: Mads Vesterager.
4/24/2023 • 22 minutes, 24 seconds
25 år i straffelejr
Den russiske oppositionstilhænger og aktivist, Vladimir Kara-Murza, er blevet idømt 25 års fængsel i en straffelejr for at kritisere Putins invasion af Ukraine. Sagen udstiller Kremls jagt på kritiske røster. En jagt, som ifølge en russisk systemkritiker i Moskva kun er blevet intensiveret over det seneste år. Medvirkende:Mette Skak, Ruslandsekspert og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Vyacheslav Bakhmin, systemkritiker og menneskerettighedsaktivist, medlem af Moscow Helsinki Group og Sakharov Center, bosat i Moskva.Vært: Mads Vesterager.
4/20/2023 • 23 minutes, 26 seconds
Sudans overlevelseskamp
En blodig konflikt udspiller sig i Afrikas tredjestørste land, Sudan. Rivaliserende parter fra den sudanske hær og den paramilitære gruppe, RSF, er uenige om landets fremtid. Det har medført, at civile bliver dræbt, hospitaler bliver bombet og mange står uden adgang til mad og vand. "Det er en overlevelseskamp for Sudan som nation," lyder vurderingen. Medvirkende:(01:30) Stig Breitenstein Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.(11:40) Nils Carstensen, seniorrådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp og tidligere bosat i Sudan. Vært: Mads Vesterager.
4/18/2023 • 22 minutes, 35 seconds
Ny migrantkrise?
Italien er i undtagelsestilstand på grund af de mange flygtninge og migranter, der ankommer til landet via Middelhavet. Modtagecentrene er fyldte. Nu opfordrer Meloni-regeringen til, at EU-landene træder til og hjælper. Medvirkende: (01:15) Martin Bjørck, Politikens korrespondent i Italien. (10:30) Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker ved Tænketanken Europa.
4/17/2023 • 21 minutes, 31 seconds
Wagner-lederens politikerdrømme
Yevgeny Prigozjin, oligark og leder af Wagner-gruppen, vil være politiker i Rusland. Hans lejehær har haft en stor betydning for russerne i Ukraine, og lederen selv er en loyal patriot. Men hvis han på noget tidspunkt forsøger at gå op imod Putin, vil han få det svært, lyder vurderingen. Medvirkende:Claus Mathiesen, lektor i russisk ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.Vært: Mads Vesterager.
4/13/2023 • 22 minutes, 32 seconds
Pentagon-lækagen
Over 100 sider fortrolige dokumenter, der angiveligt stammer fra det amerikanske forsvar, er blevet lækket. Dokumenter, som fortæller om den militære tilstand i Ukraine - men også giver et indblik i den måde, som amerikanernes efterretningstjenester arbejder på. Spørgsmålet er, om lækagen stopper her. Medvirkende: (01:10) Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa og tidl. chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste. (11:25) Mads Dalgaard Madsen, tidl. indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i USA, nu ledelsesrådgiver ved Rambøll med fokus på USA. Vært: Mads Vesterager.
4/12/2023 • 21 minutes, 18 seconds
Dødsstraffens krise
Amerikaneren Gerald Pizzuto har ikke bare én, men to gange fået udskudt den henrettelse, der ventede ham på dødsgangen. Delstaten Idaho, som han er fængslet i, kan ikke skaffe de dødelige kemikalier, der skal bruges. Derfor indfører staten henrettelse ved skydning. Men sagen fra Idaho står ikke alene i USA, hvor dødsstraffen er i krise. Medvirkende:(01:25) Anne Alling, journalist bosat i Nashville, Tennessee. (10:50) Martin Martensen-Larsen, jurist, har beskæftiget sig med dødsstraf i mere end 20 år. Vært: Mads Vesterager.
4/11/2023 • 22 minutes, 57 seconds
Attentatet på krigspropagandisten
Den russiske kvinde Darja Trepova er anholdt i sagen om en eksplosion på en café i Skt. Petersborg. Eksplosionen dræbte den kendte militærblogger og krigspropagandist Vladlen Tatarskij. Og der er mange teorier om, hvem der egentlig står bag: Alt fra ukrainske efterretningstjenester til oppositionspolitikeren Navalnyj og til russiske sikkerhedsstyrker. Medvirkende: (01:17) Claus Reinholdt, TV2-korrespondent, der dækker Ukraine og Rusland. (12:06) Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab. Vært: Mads Vesterager.
4/5/2023 • 23 minutes, 5 seconds
"Rockstjernens" nederlag
Sanna Marin har tabt statsministerposten i Finland. Men hvorfor taber kvinden, der af flere medier er blevet hyldet som en rockstjerne? Og hvorfor mister socialdemokraterne statsministerposten - ikke bare i Finland, men i flere nordiske lande? Medvirkende:(01:15) Birk Sebastian Kotkas, dansk/finsk freelancejournalist. (12:05) Lars Hovbakke, lektor ved Professionshøjskolen Absalon, ekspert i nordisk politik.
4/4/2023 • 23 minutes, 31 seconds
Taisa blev bortført af russere
Ukrainske Annas datter, 15-årige Taisa, blev bortført af russiske styrker, da familien i efteråret boede i Kherson. Forklaringen fra russerne var, at Taisa skulle på sommerlejr på Krim-halvøen sammen med andre ukrainske børn for at komme lidt væk fra krigen. Men hun kom ikke hjem igen, før det lykkedes Anna at hente hende ud. Den ukrainske regering vurderer, at flere tusinder ukrainske børn er blevet deporteret. Medvirkende:Stefan Weichert, dansk journalist bosat i Kyiv, Ukraine.Anna Volynska, ukrainer og mor til Taisa.Vært: Mads Vesterager.
4/3/2023 • 21 minutes, 56 seconds
Kampvogne ruller ind i krigen
Britiske Challenger-kampvogne og tyske Leopard-kampvogne er, efter lang tids venten, blevet leveret til Ukraine. Der er tale om effektive kampvogne, som ukrainske soldater har fået træning i at manøvrere. Og som kan blive afgørende i en kommende modoffensiv fra ukrainsk side. Medvirkende: Hans Peter Michaelsen, uafhængig forsvarsanalytiker. Stefan Weichert, dansk journalist i Kyiv, Ukraine. Vært: Mads Vesterager.
3/30/2023 • 22 minutes, 30 seconds
Nordkorea viser missilmuskler
Kim Jong-uns regime har på det seneste affyret adskillige balistiske missiler, blandt andet som reaktion på en millitærøvelse mellem Sydkorea og USA. For Nordkorea er det afgørende, at landet kan svare igen på enhver vestlig trussel, lyder vurderingen.Medvirkende: (01:25) Lasse Karner, 24syvs Asienkorrespondent. (12:00) Liselotte Odgaard, professor ved Norges Institut for Forsvarsstudier. Vært: Mads Vesterager.
3/29/2023 • 22 minutes, 49 seconds
Putins propaganda i USA
Den amerikanske højrefløj er præget af målrettet, russisk misinformation. Højrefløjsprofiler som Marjorie Taylor Greene, Tucker Carlson og Steve Bannon har alle brugt den pro-russiske retorik til at svække Biden og fremme højrefløjen. Det kan i yderste konsekvens få betydning for den amerikanske støtte til Ukraine.Medvirkende:Søren Liborius, chefkonsulent i EU's udenrigstjeneste.Rasmus Sinding Søndergaard, forsker i amerikansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier. Vært: Mads Vesterager.
3/28/2023 • 23 minutes, 32 seconds
Voldelig ramadan?
Titusinder af muslimer tog plads foran Al Aqsa-moskeen, da ramadanens første fredagsbøn fandt sted. Seancen virkede fredelig, men uroen ulmer i Israels gader. Begyndelsen af 2023 har været den dødeligste i Østjerusalem og på Vestbredden i to årtier. Myndighederne skruer derfor op for sikkerheden af frygt for sammenstød mellem israelere og palæstinensere.Medvirkende:Jotam Confino, freelancekorrespondent i Tel Aviv for USA Today og The Times Radio. Vært: Mads Vesterager.
3/27/2023 • 22 minutes, 49 seconds
Droneangreb på Krim
Et tog, der transporterede krydsermissiler over Krim-halvøen, blev angiveligt angrebet med droner i denne uge. Krydsermissilerne bruger den russiske flåde i Sevastopol til at angribe langt ind i Ukraine. Angrebet kommer få dage efter Putins besøg på Krim og varsler måske et ukrainsk fokus på netop Krim ved den forestående forårsoffensiv. Medvirkende: Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og militæranalytiker hos Center for Militære Studier, Københavns Universitet. Jakob Tolstrup, lektor ved Aarhus Universitet, forsker i autoritære regimer og russisk politik.Vært: Mads Vesterager.
3/23/2023 • 22 minutes, 59 seconds
Trump og pornostjernen
Donald Trump har endnu engang skabt røre i USA. På sit sociale medie Social Truth påstod han, at han ville blive anholdt i sagen om pornostjernen Stormy Daniels. Men hvorfor sætter han fokus på den her knapt så flatterende sag? Medvirkende: (01:15) Anne Alling, dansk journalist i Nashville, Tennessee. (11:30) Mads Dalgaard Madsen, ledelsesrådgiver og tidligere indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington, DC. Vært: Mads Vesterager.
3/22/2023 • 22 minutes, 59 seconds
Paris i brand
Tusinder af franskmænd har de seneste dage været på gaderne i protest. De er vrede på præsident Macron, som har gennemtvunget en reform, der hæver pensionsalderen. Men at protesterne skulle blive så store og voldsomme, havde ingen forventet. Medvirkende: (01:05) Louise Sandager, 24syvs korrespondent i Paris. (11:25) Jørn Boisen, lektor og forsker i fransk politik ved Københavns Universitet. Vært: Mads Vesterager.
3/21/2023 • 21 minutes, 35 seconds
Tyskertræthed i Bruxelles
Der ulmer en utilfredshed over tyskerne på gangene i Bruxelles. EU-parlamentarikere føler ikke, at de kan regne med tyskerne, der i 11. time har spændt ben for en stor europæisk klimaaftale. Og det er bare det seneste eksempel. Vurderingen er, at tyskernes slingren handler om interne konflikter i den tyske koalitionsregering. Medvirkende: (01:10) Jacob Langvad, 24syvs korrespondent i Bruxelles. (10:25) Kim B. Olsen, analytiker og forsker hos Dansk Institut for Internationale Studier.Vært: Mads Vesterager.
3/20/2023 • 21 minutes, 57 seconds
All in på Bakhmut
Ukraine har valgt at sætte alt ind for at forsvare den østukrainske by Bakhmut. Ifølge præsident Zelenskyj kan en sejr ved Bakhmut nemlig være afgørende for krigen. Men kampene er voldsomme, og spørgsmålet er, om de høje dødstal og tabet af ressourcer er for høj en pris at betale for ukrainerne? Medvirkende:Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.Claus Borg Reinholdt, TV2's korrespondent i Ukraine.Vært: Mads Vesterager.
3/16/2023 • 22 minutes, 33 seconds
Atomubåde skal inddæmme Kina
Australien skal i fremtiden være base for vestligt producerede, atomdrevne ubåde. Landet skal desuden lægge grund til udviklingen af helt nye atomubåde. Det sker på baggrund af en aftale mellem USA, Storbritannien og Australien - og med formålet om at indskrænke kinesernes indflydelse i området. Medvirkende:Camilla Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet.Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa og fhv. chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste. Vært: Mads Vesterager.
3/15/2023 • 22 minutes, 45 seconds
Kidnappet i Mexico
Fire amerikanere bliver beskudt og kidnappet, da de for nyligt krydser grænsen til Mexico. To af dem bliver dræbt, da de er i hænderne på narkokartellet Cártel del Golfo. Det har fået amerikanske myndigheder til at frygte for amerikanske borgeres sikkerhed, hvis de rejser til Mexico. Medvirkende:(01:25) Anne Alling, dansk journalist bosat i Nashville, Tennessee. (12:10) Lasse Yde Hegnet, antropolog og vært på Latinamerika i dag, 24syv. Vært: Mads Vesterager.
3/14/2023 • 22 minutes, 56 seconds
Georgiens russiske forbindelse
Store demonstrationer bliver udløst, da den georgiske regering for nyligt foreslår en lovgivning, der vil trække landet i retning mod russerne. Og desuden gøre det sværere for Georgien at nærme sig det EU, de gerne vil være en del af. Vi spørger, hvor tætte båndene er til Rusland. Medvirkende:Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab. Katavan Shoshiashvilli, georgier. Giga Lemonjava, talsperson for det georgiske parti Droa.
3/13/2023 • 22 minutes, 38 seconds
Ukrainsk soldat likvideret på video
En brutal video, der angiveligt forestiller en ukrainsk krigsfange, der bliver likvideret af russiske soldater, får lige nu stor opmærksomhed. Den er blevet en del af den informationskrig, der udkæmpes mellem Ukraine og Rusland. Medvirkende: Alexander Høgsberg Tetzlaff, major og analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Christian Ranum Spohr, managing director og co-founder af efterretningsvirksomheden Eagle Shark. Vært: Mads Vesterager.Vi skal advare mod voldsomt lydklip.
3/9/2023 • 21 minutes, 19 seconds
"Der er russiske lig over det hele"
En tidligere dansk soldat er taget til Ukraine for at stoppe russerne. Hellere der end i Danmarks baghave, som han siger. Sammen med andre frivillige fra udlandet træner han de ukrainske styrker, og så kæmper han selv ved fronten, bl.a. i østukrainske Bakhmut.Medvirkende: Anonym tidligere dansk soldat i Ukraine.Stefan Weichert, dansk journalist i Ukraine, der har mødt den tidligere danske soldat. Vært: Mads Vesterager.
3/8/2023 • 27 minutes, 31 seconds
Forgiftes iranske skolepiger?
Op imod 1000 iranske skolepiger har siden november oplevet symptomer, som får mange til at gisne om, at de er blevet forgiftet. Spørgsmålet er, hvem der kunne have interesse i at forgifte pigerne. Og om der overhovedet er tale om en forgiftning. Medvirkende: (01:35) Sune Engel Rasmussen, Mellemøstkorrespondent for The Wall Street Journal(09:05) Shahin Aakjær, forfatter og kandidat i mellemøststudierVært: Mads Vesterager.
3/7/2023 • 19 minutes, 39 seconds
Kinas svære balancegang
Kina står i en kompliceret storpolitisk situation. Kommunistpartiet vil gerne holde sig gode venner med deres allierede Rusland, men de vil også gerne øge handlen med Europa. Vigtige møder i Beijing i de her dage giver os et peg om, hvor Kina er på vej hen. Bl.a. vil de øge væksten og forsvarsbudget. Medvirkende: (01:13) Lasse Karner, 24syvs Asien-korrespondent. (12:34) Camilla Nørup Sørensen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Vært: Mads Vesterager.
3/6/2023 • 23 minutes, 3 seconds
Omringet i Bakhmut
Russiske styrker har omringet den østukrainske by, Bakhmut. Byen, der af flere er blevet kaldt for "Putins kødhakker". Og derfor overvejer ukrainske styrker lige nu, hvornår det er strategisk klogt at forlade byen, fortæller militæranalytiker Kristian Lindhardt.Medvirkende:Kristian Lindhardt, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Andrey Kazankov, journalist ved Weekendavisen og TV 2 News. Vært: Mads Vesterager.
3/2/2023 • 22 minutes, 30 seconds
Ukrainekrigen indvarsler ny verdensorden
Den russiske invasion af Ukraine betød afslutningen på tre årtiers fredelig periode i Europa. Det er nu "det farligste, mest uforudsigelige og vigtigste årti siden afslutningen af Anden Verdenskrig,” som Putin har formuleret det. Men hvad er det egentlig, vi ser ind i? En ny kold krig eller noget helt andet? Medvirkende: (01:13) Jens Worning, forfatter og udenrigspolitisk kommentator ved Kristeligt Dagblad. (10:56) Rasmus Brun Pedersen, lektor på Aarhus Universitet og ekspert i international politik. Vært: Mads Vesterager.
3/1/2023 • 22 minutes, 27 seconds
"Skab fred uden våben!"
Tusinder af tyskere gik i weekenden på gaden i Berlin med ét budskab: Regeringen skal stoppe sine våbenleverancer til Ukraine. I stedet mener de, at der skal opfordres til fredsforhandlinger. Og det er en holdning, som ikke kun er udbredt blandt tyskerne. Medvirkende: (01:15) Lasse Soll Sunde, 24syvs korrespondent i Tyskland. (12:20) Morten Hammeken, historiker og tidl. redaktør på Solidaritet.Vært: Mads Vesterager.
2/28/2023 • 23 minutes, 4 seconds
Tog vi fejl af Putin?
Den russiske invasion af Ukraine er kommet bag på de fleste - også eksperterne. Vi har inviteret tre af dem i studiet. Tre eksperter som vi havde i radioen for et år siden. Vi forholder dem deres udtalelser fra dengang og gør status på ét års invasion. Medvirkende: Lars Bangert Struwe, generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen. Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Udenrigspolitisk Selskab. Kristian Søby Kristensen, seniorforsker og vicecenterleder ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Vært: Mads Vesterager.
2/27/2023 • 25 minutes, 43 seconds
Frygt for missilregn på årsdagen
Den 24. februar er det ét år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Vi ser nærmere på nogle af de byer, som det seneste år har været indhyllet i krigen: Bakhmut, hvor kampene fortsat kæmpes. Havnebyerne Odessa og Kherson. Og hovedstaden Kyiv, hvor befolkningen frygter, at årsdagen vil blive markeret med russiske missilnedslag. Medvirkende: Jens Alstrup, Rusland- og Ukraine-kender, har bl.a. dækket krigen for POV International og Novaja Gazeta. Frederik Tilitz, dansk journalist i Odessa, Ukraine.Stefan Weichert, dansk journalist i Kyiv, Ukraine. Vært: Mads Vesterager. Lydklip: France 24
2/23/2023 • 29 minutes, 14 seconds
Pianisten der forlod Putins Rusland
Mikhail Voskresinsky var en af Ruslands mest feterede koncertpianister. Men da Putin sidste år beordrede en russisk invasion af Ukraine, tog pianisten til USA. I dag sidder han i The Bronx i New York City, hvor han håber på at kunne genoptage sin karriere. Han vil nemlig ikke tilbage til Rusland. Medvirkende: Mikhail Voskresinsky, russisk koncertpianist.Mads Østergaard, 24syvs korrespondent i USA.Vært: Mads Vesterager.