Winamp Logo
Forældresparring Cover
Forældresparring Profile

Forældresparring

Danish, Parenting, 1 season, 65 episodes, 1 day, 6 hours, 54 minutes
About
En podcast om forælderskab med inspiration til hverdagslivet med børn. Her omsætter vi teoretisk viden til konkrete og lige-til-at-gå til værktøjer. Du får masser af input til at skrue ned for skældud og op for samarbejdet, ligesom du får refleksioner til dit bevidste forælderskab.
Episode Artwork

Episode 64, Tal pænt til dit barn - så bliver det meget nemmere

Selvom det kan være rigtig svært at tage sig selv i det, når vreden, frustrationen og tålmodigheden bliver sat på prøve, så er det faktisk nemmere, hvis du kan blive ved med at tale pænt til dit barn.  I denne episode giver Rikke Winckler konkrete værktøjer til at bevare roen og sproget, fremfor at eskalere konflikten.  Hun kommer blandt andet omkring:  Sprogets indvirkning på nervesystemet Hvordan du kan hjælpe dit barn med at oversætte sine følelser  Hvordan du kan få ro på dit eget system  Benzin- eller brandslukningsord  Husk, at du er velkommen til at sende spørgsmål til specifikke situationer direkte til Rikke, hvis du har brug for sparring på noget bestemt. 
6/16/202437 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Episode 63, Fars Dag med Anders Kofoed

Dengang Anders Kofoed blev far for første gang, var der ikke meget materiale at læne sig op ad for at forberede sig på sin nye tilværelse og titel som far. Derfor har han nu skrevet den bog, han selv manglede. Bogen hedder Den Nødvendige Far og er fuld af informationer og gode råd, der rækker fra graviditet til teenagebørn og går helt op til bedstefarrollen. I anledning af Fars Dag er Anders Kofoed med i studiet til en samtale om fars vigtige rolle og den store omvæltning det er at blive far, både fysisisk og mentalt.  Anders Kofoed er udover at være far også biolog, zoolog og naturvejleder og medbringer som altid sjove eksempler fra dyreriget og interessant forskning og data om fædres rolles gennem tiden.  Glædelig fars dag.  Læs mere om bogen her:  https://www.bog-ide.dk/produkt/4789952/anders-kofoed-den-noedvendige-far
6/5/20240
Episode Artwork

Episode 62, Skærmsund

De tre forfattere bag bogen Skærmsund er på besøg i Rikke Wincklers podcaststudie i denne episode. Imran Rashid, Katja Bamberger Bro og Marie Brixtofte fortæller om skærmafhængighed, og hvordan vi sammen i familien kan skabe en sundere skærmkultur. Imran Rashid er læge og ekspert i digital sundhed, Marie Brixtofte er psykolog og arbejder med afhængighed og børns mistrivsel, og Katja Bamberger Bro udvikler samtalekort, der er designede til at få familier væk fra skærmen.  Du bliver klogere på sunde skærmvaner tiktok-hjerner  hvordan skærmen påvirker børns udvikling hvorrdan skærmen påvirker vores relationer  sammenhænge mellem skærmbrug og diagnose-symptomer  gode råd til at begrænse skærmbrug og alternativer til skærmen hvilke 9 minutter om dagen, du absolut ikke skal bruge din skærm  I episoden refererer Imran Rashid til Smartphonefri Barndom, som du kan læse mere om her: https://www.smartphonefribarndom.org/   
5/26/20241 hour, 6 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Mors Dag anno 2024

I dag er det mors dag, hvis du lytter med på udgivelsesdagen. Rikke Winckler har i den anledning lavet en undersøgelse om moderskabet anno 2024. Om morskam, succesoplevelser og kloge ord fra vise kvinder. I episoden får du også en lille øvelse, du selv kan sætte dig med på mors dag (eller en hvilken som helst anden dag, hvor du tager en stund til dig selv) og sætter spot på alt det, du bare gør rigtig godt. Kære mor. Nyd din dag. Og kære far - du kan selvfølgelig også lytte med og lave øvelsen. 
5/12/202430 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Episode 60, At være god nok - Sushi eller frikadeller i opdragelsen

Denne episode handler om forskellen på at være god nok og at føle sig god nok. Rikke Winckler sætter spotlight på tre lavpraktiske, konkrete ting, som vi glemmer, når vi bliver overvældede af følelsen af ikke at være god nok som forælder, og som vi kan bruge til at arbejde med følelsen. At være god nok og at føle sig god nok er nemlig to meget forskellige ting.  I slutningen af episoden præsenterer Rikke Winckler en nyhed, som du kan læse mere om på forældresparring.dk https://foraeldresparring.dk/rikkes-rum/
4/28/202419 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Episode 59, Fri af misbrug

Hvad kan man gøre, hvis man selv eller ens partner eller tidligere partner har et misbrug? Hvem ringer man til, og tør man overhovedet trykke ring op? I denne episode er Anne-Camilla Nielskov gæst. Hun er direktør i Fri af Misbrug, som har til formål at forbedre opvækstvilkårene for børn i familier berørt af rusmiddelproblematikker. Hun fortæller om de tilbud og muligheder foreningen giver forældre og omsorgspersoner med et misbrug. Hvad sker der, når du kommer igennem til en rådgiver? Hvem sidder i den anden ende? Og hvad kan de gøre for dig?  Foreningen arbejder for at forebygge de negative fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, blandt andet via opsporing, rådgivning, brobygning, projekter, kampagner, formidling og events.  
4/14/202438 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Episode 58, Fra børnehave til SFO og skole

Dagens episode handler om overgangen fra børnehave til SFO og skole.  Rikke Winckler har inviteret Tanja Lykke i studiet til en samtale om mini-SFO, før-skole-start, 1. maj-børn, eller hvad man kalder det, hvor dine børn skal starte i foråret. Du får svar på:  hvordan du bedst støtter dit barn i overgangen fra børnehave til SFO og skole hvad du kan forvente på hjemmefronten  hvilken adfærd du skal være særligt opmærksom på  hvordan du kan spotte, om dit barn trives i det nye  hvad du kan gøre, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn trives  Tanja Lykke står bag konsulentfirmaet Sammen Om Overgangen, hvor hun hjælper fagprofessionelle og forældre i overgangsarbejdet.  Hun er også forfatter til Pi-bøgerne, som hun skrev til sin egen dreng, da han skulle tage tilløb til SFO og skole. Tanja Lykke siger blandt andet i episoden:  "De skal være store i SFO'en - så er det okay at være den lille derhjemme. De skal være de modige i SFO'en, så er det okay at være de pyldrede derhjemme. De skal kunne en masse nye ting, så er det okay, at man ikke kan noget som helst derhjemme." Du kan læse mere om Tanja Lykke og Pi-bøgerne på: https://www.sammenomovergangen.dk/
3/31/202453 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Episode 57, Forældre må godt være vrede

Vi lærer vores børn, at der er plads til alle følelser. Men mange forældre har svært ved at være med deres vrede uden at blive ramt at skam og skyld og dårlig samvittighed. Særligt hvis vreden er rettet mod vores børn. Må forældre aldrig blive vrede? Denne episode handler om vrede.  Her får du ni punkter som belyser vreden og giver dig pejlemærker for, hvordan du håndterer den, når du møder den. For det gør du. Sandsynligvis.  Vi arbejder også med vreden på kurset Opdragelse med hjertet. Næste holde starter 16. april 2024.   https://foraeldresparring.dk/opdragelse-med-hjertet/
3/17/202421 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Episode 56, Søskendekonflikter - sådan hjælper du dine børn

Agerer du mægler eller dommer, når dine børn har søskendekonflikter? Når vores børn har konflikter indbyrdes, kan det være voldsomt, men konflikter mellem søskende er normale, og den største konflikt er oftest, at vi voksne ikke vil have dem. I denne episode stiller Rikke Winckler skarpt på søskendekonflikter, og hvordan du kan hjælpe dine børn med at løse dem. Rikke Winckler uddyber henholdsvis dommerrollen og mæglerrollen og forklarer, hvorfor mæglerrollen kan give bonus på sigt. Du får blandt andet svar på: Hvor meget skal vi blande os i søskendekonflikter? Hvordan kan man hjælpe sine børn med at navigere i søskendekonflikter? Hvordan kan man forvandle søskendekonflikter til læring? Hvorfor børns alder har stor indflydelse på, hvordan du som forælder skal hjælpe i en konflikt.  Og så får du fem konkrete fokuspunkter til at indtage rollen som mægler.
3/3/202427 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Episode 55, Interview om The Mental Load

I denne episode er Cathrine Katzmann fra Parterapeutens Dagbog gæst i studiet. Cathrine er parterapeut og ekspert i The Mental Load, som er temaet for denne episode.  The Mental Load er det kognitive arbejde, det usynlige arbejde, der bliver udført i hjemmet. Der er også nogle, der kalder det at være hjemmets projektleder eller menneskelige kalender, og ifølge Cathrine Katzmann så tilfalder denne rolle ofte kvinden. I episoden taler Rikke Winckler og Cathrine Katzmann blandt andet om:  Hvad er The Mental Load? Hvor meget usynligt arbejde drejer det sig om?  Hvad gør vi ved den skævvridning i hjemmet?  Hvordan taler vi med vores partner om det, hvis vi oplever at være den, der udfører det usynlige arbejde?  Du kan læse mere om Cathrine på hendes website  cathrinekatzmann.dk
2/18/202448 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Episode 54, Weekend uden skældud

I denne episode gennemgår Rikke Winckler fem redskaber, du kan bruge i jeres weekender (og hverdage) for at skabe mere nærvær og mindre skældud.  Forventninger Lytte Din egen vrede Pauser  Optankningsleg  Rikke Winckler forklarer, hvordan du bruger redskaberne, og hvorfor de virker, du får indsigt i udbyttet af dem fra forældre, der selv har prøvet at bruge dem, og så svarer Rikke Winckler på lytterspørgsmål, som blandt andet handler om børn, der prøver grænser af, og søskendekonflikter, som kan forstyrre weekendroen og nærværet. 
2/4/202442 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Episode 53, Dumme mor, dumme far

"Dumme mor! Dumme far!", "Jeg hader dig!".  Du har garanteret hørt dit barn sige noget lignende. Denne episode handler om, hvad der er på spil, når dit barn råber, at du er dum og tarvelig.  Rikke Winckler guider dig til at hjælpe dit barn med at oversætte de følelser, som ligger under ordene. I episoden får du eksempler og konkrete sætninger, du kan bruge, når dit barn synes, du er rigtig dum. Hvornår kan børn bremse impulsen? Kan man forklare dem, at det ikke er rart at blive kaldt dum? Og skal de ikke bare lære, at det ikke er okay at sige sådan? Det får du svaret på i dag. 
1/21/202428 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Episode 52, Derfor virker skældud ikke

For nylig var der en lytter, der spurgte, hvorfor der ikke var en podcastepisode om, hvorfor man ikke skal skælde ud. Det handler de i virkeligheden alle sammen om - indirekte. Men i denne episode handler det lige præcis om, hvorfor skældud ikke virker. Du får svar på:  Hvad er skælud egentlig? Er det ikke fair nok at sætte sig igennem?  Hvorfor virker skældud ikke?  Hvad skal man gøre i stedet? Vil du blive bedre til ikke at skælde ud? På onlinekurset "Opdragelse med hjertet" introduceres du for det nyere barnesyn baseret på, hvordan børn kan lære uden brug af straf, trusler, råb og skældud,  og hvordan vi kan opdrage med kærligt lederskab og guidance.  Kursusstart den 6. februar 2024, EARLY BIRD pris til 9/1 2024. 
1/7/202421 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Episode 51, Flyturen og juleaften

Juleaftensdag er en dag med mange følelser hos børn. I denne episode deler Rikke Winckler, hvordan du kan forberede dig, så du får en god dag og aften med familien. Og selvom det måske kan lyde mærkeligt, så kan det i høj grad sammenlignes med, når du skal ud at flyve med dit barn.  Rikke Wickler gennemgår blandt andet:  Hvad der skal skabe store udsving i følelserne denne dag Forventningsafstemningen omkring jul Rejsen gennem dagen, som på mange måder minder om en flyvetur  Nogle centrale ord, der kan hjælpe dig gennem dagen  Glædelig jul og rigtig godt nytår. 
12/24/202313 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Episode 50, Ik' flere møs

Du kender garanteret godt situationen, hvor dit barn ikke har lyst til hverken kys eller kram, selvom du eller familien sidder med helt kysseklar kinder. Tværtimod så vrænger børn på næsen helt uden skrupler, når der er noget, de ikke har lyst til. Uden skrupler kan de afvise både møs og kram fra forældre og bedsteforældre, og det kan godt føles som en hård afvisning.  Er vi gode nok til at respektere vores børns nej'er til møs? Også selvom det kan give sårede følelser?  Og hvornår skal vi respekterer børns nej'er? For de kan vel ikke altid få lov at bestemme nej til alt, kan de? I denne episode får du tre tips til, hvordan du kan være advokat for dine børn, når der er noget, de ikke har lyst til.  
12/10/202313 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Episode 49, 10 minutters forskel

Hvis du ikke har 10 minutter til dig selv hver dag, så har du ikke noget liv, sagde den amerikanske coach Tony Robbins engang. Det kan lyde provokerende, men det kan også sætte gang i refleksionerne. Har du 10 minutter til dig selv hver dag? 10 minutter, hvor du gør lige præcis det, der gør dig godt?    I denne episode stiller Rikke Winckler skarpt på, hvad man kan få ud af bare 10 minutter om dagen i relationen til sit barn og til sig selv.   Du får nogle helt konkrete eksempler og forklaringer på, hvilken forskel det kan gøre i hverdagen at sætte 10 minutter af til at være fuldstændig nærværende i det, du er i gang med. 
11/26/202312 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Episode 48, Interview med Jernmor, Stine Dahl

Stine står bag Instagramprofilen jernmor.dk, og selvom navnet refererer mest til hendes tid som sportsudøvende mor, så passer det perfekt til Stine, for hun er virkelig en stærk og inspirerende kvinde, mor og advokat - blandt andet.  I denne episode er Rikke Wickler på besøg hos Stine, der fortæller om, hvordan Jernmor.dk blev til, og hvordan hun balancerer et travlt liv som mor, advokat og influencer. Her fortæller hun også, hvordan hun passer godt på sine børn i et liv, der bliver eksponeret på sociale medier. Hun har nemlig nogle helt klare retningslinjer for, hvad de tager del i, og hvad de slet ikke er med til.  Hun er somme tider blevet kaldt privilegieblind, men faktisk havde hun slet ikke nogen nem opvækst. Hendes ADHD giver hende et ekstra skud energi, og betyder på den ene side, at hun bruger mindre tid i sofaen end så mange af os andre, og på den anden side så skal hun passe ekstra godt på sig selv for ikke at overforbruge sin energi.  Kom med ind bag instagramprofilen og lad sig inspirere af en fascinerende kvinde og mor.  Du kan finde profilen på: https://www.instagram.com/jernmor.dk/ 
11/12/202333 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Episode 47, Når dit barn griner dig lige op i ansigtet

I denne episode taler Rikke Winckler om et emne, hun rigtig tit bliver spurgt til: Når dit barn griner dig lige op i ansigtet. Det kan føles provokerende, det kan være en trigger, og det kan føles som om, at barnet ikke forstår alvoren i det, der bliver sagt. Rikke Winckler fortæller om, hvad der ligger bag grinet, og hvad du kan sige og gøre for at møde dit barn. Hun svarer også på spørgsmål fra følgere, der har spurgt ind til emnet på Instagram eller i nyhedsbrevet.  Følg Forældresparring på Instagram og stil spørgsmål, hvis der er emner, du gerne vil have taget op i podcasten. 
10/29/202324 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Episode 46, Spisekort til måltider

Nu skal vi have et hyggeligt måltid. Kender du det? Et måltid, hvor alle sidder på numsen og spiser den mad, der er på tallerkenen?  Det kan nemt blive fyldt med konflikter, når vi er samlet omkring spisebordet. Hele familien har haft en lang dag, og alle er lidt trætte, måske har de voksne haft travlt i køkkenet for at få maden klar, mens børnene skal sætte sig til bordet midt i en leg. Det gælder både for børn og voksne, at vi gemmer vores følelser til der, hvor vi er trygge. Det betyder, at følelserne fra hele dagen kan være hobet op og vælte ind i måltidet som en ekstra ingrediens, man ikke drømte om at krydre middagen med.  I denne episode fortæller Charlotte Seeger om sine samtalekort, som kan bruges omkring måltidet. Charlotte Seeger er specialist i børns spisevaner – og i hvordan man opnår dejlige stunder omkring spisebordet i familien.  Du kan læse mere om Charlotte Seeger og hendes samtalekort på charlotteseeger.dk. I starten af episoden refererer Rikke Winckler til samtalekort, der blev brugt ved en nytårsfest. Dem kan du læse mere om her: smalltalkbq.com
10/15/202332 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Episode 45, Jeg er god nok, du er god nok

Denne episode handler om følelsen af at være god nok, eller snarere når den mangler. Mange forædre føler sig fra tid til anden utilstrækkelige. Når vi scroller ned gennem Instagram, så ser det ud som om, at alle andre er bedre forældre, mødre og fædre.  Men der er stor forskel på at tænke, at man har gjort noget forkert og så at føle sig forkert. Det sidste er selvsagt det værste. I denne episode får du plads til de dele af dig, der ikke føler sig gode nok. Rikke Winckler giver dig desuden en øvelse, du kan lave, når du bliver ramt af følelsen af at være forkert.
10/3/202321 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Episode 44, 5 tips til at skrue ned for trusler og op for samarbejdet

I denne episode handler det om trusler - eller mest af alt, hvad vi kan gøre for at skrue ned for trusler og op for samarbejdet.  Og vi kommer nok allesammen til at sige i trussel i ny og næ. I denne episode giver Rikke Winckler fem tips til at forstå, hvor truslerne kommer fra, hvad konsekvenserne er, og hvad du med fordel kan gøre i stedet. Trusler kommer ofte fra vrede og afmagt. I efteråret åbner Rikke Wickler åbner for sit nye onlinekursus her i efteåret, der hedder Nøglen til dit temperament. Det er til dig, der har lyst til at lære at forstå dine vredesmønstre på et dybere plan og få mulighed for at skabe nogle forandringer. Du kan læse mere om kurset her:  https://foraeldresparring.dk/noeglen-til-dit-temperament-live/
9/17/202337 minutes, 1 second
Episode Artwork

Episode 43, Et effektivt tip til at stoppe din vrede

I denne episode deler Rikke Winckler et simpelt og effektivt tip fra sit nye kursus i at håndtere og forstå sin egen vrede. Tippet kan bruges til at bremse din vrede, når du kan mærke, den kommer snigende eller ligefrem buldrende.  Episoden giver også en introduktion til, hvorfor det kan være så svært og skamfuldt at arbejde med sin vrede. Men vid allerede nu, at du er helt almindelig, hvis du er en af dem, der kan blive vred. Rikke Winckler har arbejdet med vrede i forældreskabet i mange år. Nu har hun samlet sin viden i et nyt onlinekursus, der hedder Nøglen til dit temperament. Du kan læse mere om kurset her:  https://foraeldresparring.dk/noeglen-til-dit-temperament-live/  
9/4/202328 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Episode 42, Brevkasse

I denne episode svarer Rikke Winckler på brevkassespørgsmål fra jer.  Svarene i dag handler om En 4-årig, der bliver vred ved sengetid En 6-årig, der har haft svært ved SFO-start  Hvordan man griber det an, når man skal til at flytte En 4-årigs skriv og skrål og grænser omkring det  En 2-årig, der engang imellem siger, hun ikke kan lide sin mor  En 10-årig, der ikke er til at drive til at læse  Årets sidste kursusstart på Opdragelse med hjertet er d. 29. august 2023. Du kan læse mere om Opdragelse med hjertet her: https://foraeldresparring.dk/opdragelse-med-hjertet/
8/20/202332 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Episode 41, Hallo Hverdag

Mange er tilbage eller på vej tilbage fra ferie. Måske oplever du også, at hverdagen lynhurtigt bliver alvorlig eller hektisk. At børnene er blevet sværere at aflevere om morgenen?  Måske glæder du dig til at komme tilbage til rammer og rutiner, til at kunne nyde en kop kaffe alene uden et fjernsyn, der kører i baggrunden eller nogen, der forsøger at få din opmærksomhed.  I denne episode giver Rikke dig  inspiration til "3 små puf" der nænsomt kan lette overgangen fra ferie til hverdag, og gøre overgangen lidt lettere.  Puf 1: Sådan ser du dit barns følelser og sætter fokus på broen til connection Puf 2: Styrk kontakten hver dag med sjov og spas Puf 3: Din celledans - en måde at huske dig selv på, hver dag!
8/6/202322 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Episode 40, Tandbørstning uden tvang

Hvad gør man, når barnet ikke vil have børstet tænder? Må man holde sit barn fast for at få det til at lykkes? Kan de overtales? Kan man gøre noget for at undgå konflikterne? Og hvad stiller man op, hvis det først er gået i hårdknude?  Carina Løvstad er uddannet tandplejer, er mor til to børn og indehaver af platformen Små Bisser, som også er navnet på hendes bog.  Små Bisser bygger på gode og sunde rutiner, samarbejde mellem dig og dit barn og legende metoder, og det er dem, det handler om i denne episode.  Du kan følge Carina Løvstad på Instagram på smaabisser eller læse mere på smaabisser.dk. Her kan du også læse mere om bogen. 
4/30/202353 minutes, 1 second
Episode Artwork

Episode 39, interview med deltager fra Opdragelse med hjertet

 I denne episode taler Rikke med Maria, der er mor til to. Vi taler om, hvilke tanker hun gjorde sig om forældreskabet, før hun fik børn, og hvordan det er, når børnene kommer til verden, og søvnmanglen sætter ind. Det er ikke altid nemt at udleve sine drømme og ambitioner for forældreskabet, men det er en god idé at gøre sig bevidst om, hvad der kan stå i vejen for dem, og hvad vi kan lærer, når det ikke går, som vi ønsker os.  Maria fortæller, hvad hun har fået ud af Opdragelse med hjertet. Hun og Rikke Winckler kommer blandt andet omkring emner som vrede, børnesyn og voksenbriller, sjatlege og meget mere. 
3/26/202337 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Episode 38, Hvad er Opdragelse med hjertet?

Skal man virkelig gå på kursus for at være gode forældre i dag? Nej, ikke nødvendigvis. Men hvis man længes efter redskaber til et bedre samarbejde med sine børn, hvis man har et ønske om ikke at komme til at skælde ud eller råbe, eller hvis man har svært ved at tøjle sit temperament, så er der hjælp at hente.  I denne episode giver Rikke Winckler eksempler på det nye og gamle børnesyn, og forklarer hvorfor det kan være svært at opdrage sine børn på en anden måde, end vi selv er blevet opdraget. Vi har simpelthen ikke lært alle de nye måder at gøre det på, som er kommet til med tiden, siden vi selv var børn.   
3/12/202323 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Episode 37, ulvetimen

I denne episode fortæller Rikke Winckler, hvordan både forældre og børn kan komme igennem ulvetimen. For ulvetimen er gerne et tidspunkt, hvor både barn og voksen er trætte og har opbrugt deres depoter.  Her har barnet brug for nærvær og tid, mens de voksne måske har brug for at få klaret dagens indkøb og lavet noget god aftensmad, som familien kan mødes om. Men barnet kan ikke vente til aftensmaden med din opmærksomhed og hænger bogstavelig talt om dit ben.  Og hvad gør man så? Det får du inspiration til i denne episode. 
2/26/202318 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Episode 36, nytårsritualer med Sofia Manning

I denne episode finder du inspiration til nytårsritualer, du kan lave med dine børn. Først deler Rikke Winckler sine egne nytårsritualer, og hvorfor det er vigtigt for hende, og så taler hun også med Sofia Manning, der er coach og indehaver af Danmarks ældste coachuddannelse. Hun var en af de først til at bringe coachingen til Danmark, og hun har blandt andre uddannet Rikke Winckler for mange år siden.   
1/8/202333 minutes
Episode Artwork

Episode 35, Turen går til Youtube

Hvor længe må et barn være på Youtube hver dag? Og hvad må de se? Hvorfor er youtubere så populære? Og hvorfor kan det være så svært for børn at løsrive sig fra skærmen? Turen går til youtube er en forældreguide, der klæder forældre og andre voksne på til at hjælpe børnene med at navigere sikkert rundt på det populære sociale medie. Den er skrevet af Rasmus Kolbe, også kendt som Lakserytteren, og kommunikationsekspert Maria Baagøe Bové. I denne episode taler Rikke Winckler med de to forfattere og stiller dem blandt andet spørgsmål direkte fra forældre.  Rasmus Kolbe og Maria Baagøe Bové giver gåde råd til, hvordan du hjælper dit barn med at navigere på Youtube, og hvordan du involverer dig - uden løftede pegefingre. 
12/11/202230 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Episode 34, interview med Cecilie Hother

Cecilie Hother er mor til tre. Hun er mor til Ellinor og Aksel, som hun ser hver dag. Og så er hun mor til et barn i himlen.    I denne episode fortæller Cecilie Hother om, hvordan moderskabet har påvirket hende som menneske. Hun fortæller, hvorfor hun valgte at gå fra sit faste arbejde i tv-branchen til et liv som freelancer med sit smykkefirma, tv-opgaver og sit arbejde med SoMe-manifestet, som du kan læse mere om på noknu.dk. En af grundene var netop, at hun gerne ville have mere tid til at være mor.   Rikke og Cecilie kommer omkring samfundets forventninger og pres på forældre, på at komme løbende ét minut over aflevering med ild i øjnene og sige: Det har bare været sådan en morgen, og om grænsesætning og børnebilleder på sociale medier.   Cecilie Hother deler fra sit liv som freelancer og mor på Instagram. Find og følg hende på: instagram.com/ceciliehother
10/30/202247 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Episode 33, Dine børns digitale verden, interview med Ulla Dyrløv

I denne episode taler Rikke med børnepsykolog Ulla Dyrløv, der har skrevet bogen: Få styr på dit barns digitale verden. I episoden gennemgår Ulla Dyrløv, hvad skærmen betyder for børns udvikling, og hvordan man kan sætte nogle gode rammer op om skærmtiden for både børn og voksne.  Du får blandt andet svar på:  Hvornår du kan introducere skærmen for dit barn  Hvor meget (eller hvor lidt) dit barn bør være foran skærmen  Hvordan du laver aftaler med dit barn om de digitale vaner Hvad der er kvalitetsskærmtid, og hvad der bestemt ikke er  Og hvordan du selv kan være en rollemodel    Hvis du vil lære mere fra Ulla Dyrløv, så kan du læse hendes bøger: Få styr på dit barns digitale verden, Pilot for dit barn eller Flyvefærdig.    Du kan også se Ulla Dyrløv i TV2-programmet Når skærmene styrer familien, som hun også refererer til i episoden. 
10/16/20221 hour, 5 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Episode 32, Uenighed i forældreskabet

Det er garanteret ikke alt, du og din partner er fuldstændig enige om i jeres forældreskab. De fleste forældrepar kan nok godt nævne et par uenigheder, når det kommer til eksempelvis sengetider, bordskik eller hvornår man er gammel nok til at være alene hjemme. I denne episode taler Rikke om vores forskelligheder. For det er faktisk ikke altid så nemt at blive enig med sin partner om børneopdragelsen. Du får også en øvelse til dig og din partner, som I kan bruge til at lytte til hinanden på en ny måde.
9/30/202217 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Episode 31, Kærlighedssprog, interview med Amanda Lagoni

I denne episode taler Rikke med parterapeut og sexolog Amanda Lagoni om kærlighedssprog.  Hør Rikke fortælle, hvordan hun blev inspireret af en af hendes kurister til at undersøge kærlighedssprog mere.  I samtalen med Amanda Lagoni, giver Amanda viden om de forskelllige kærlighedssprog og også konkrete inputs til hvordan man som par kan komme i gang med at løfte niveauet af kærlighed i hjemmet.  Når man føler sig elsket kan man klare meget mere, også de uenigheder der kan opstå i forældreskabet.  Du kan læse mere om Amanda på hendes website herunder: >> https://www.amandalagoni.dk/
8/21/202258 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Episode 30, Brevkasse om store følelser

Velkommen til den anden episode hvor Rikke laver brevkasse baseret på de mange mails og spørgsmål der bliver sendt.  I dagens epsiode sætter Rikke fokus på en 5 årige med store følelser og giver input og inspiration til at se hele vejen rundt omkring barnet.  Du er også velkommen til at sende dit spørgsmål, det kan du gøre på [email protected]
7/31/202218 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Episode 29, Interview med Neel Rønholt

Skuespiller Neel Rønholt fortæller i denne samtale med Rikke om forældreskabet. Om følelsen af at kigge ned i en tom værktøjskasse og om at bruge det som springbræt til at udvikle sig som mor og menneske. 
7/17/202244 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Episode 28, Flyturen med børn

Det er sommertid og måske står der en flyvetur på jeres program? I denne episode guider Rikke jer igennem lufthaven, sercurity, sikkerhedsbælte og flyveturen med fokus på at hjælpe dit barn med de store følelser og den underliggende frygt, der kan vise sig når der er mange nye ting, lugte og lyde.    God fornøjelse og god ferie  
7/3/202214 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Episode 27, SommerRo - interview med Birgitte Sølvstein

I denne samtale taler jeg med psykolog Birgitte Sølvstein om sommerferien som familie med børn.  Vi kommer blandt andet ind på:  Hvorfor det er svært for børnefamilier og især småbørnsfamilier at få ro hen over sommeren (og hvorfor det er vigtigt at få en reel pause)   Hvad der sker med vores evne til at indgå i relationer og være omsorgsfulde, når vi er stressede   Hvad gør vi, hvis vi som forældre gruer for ferien og adskillige uger med børn – hvad gør vi, hvis vi har det sådan? I samtalen taler vi også om Birgittes sommerkursus "SommerRo" om er skabt med henblik på at få små pauser i ferien - og består af 21 korte meditationer og en masse bonus materiale.  Du kan læse om SommerRo kurset via dette link https://soelvstein.dk/forloeb/sommerro/
6/26/202254 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Episode 26, Hyggen ved middagsbordet

Mange af os ønsker at middagsbordet er samlingspunkt for hygge og gensyn, efter en dags adskillelse. Det er dog ikke ualmindeligt at middagsbordet kan være en "kamplads" med konflikter og kaos.  I denne episode giver Rikke inputs til, hvad du kan ændre ved spisebordet, hvordan du kan skrue ned for irettesættelser og op for hyggen, sådan at alle har lyst til at blive lidt længere ved spisebordet. Rikke refererer også til specialist i børns spisevaner, Charlotte Seeger, som du kan følge på instagram -> https://www.instagram.com/charlotteseeger_babybite.dk/ God fornøjelse
6/12/202222 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Eipsode 25, Interview med Elias Ehlers

I anledning af Fars dag har jeg inviteret Komiker og kropsterapeut Elias Ehlers til en samtale om Far-skabet.  Det blev til en givende og  inspirerende samtale om rolle-modeller og det at finde sine ben i sine værdier i forældreskabet. Elias svarede generøst på de spørgsmål der var tikket ind fra mine følgere på instagram.  Du kan følge Elias Ehlers på instagram lige her https://www.instagram.com/eliasehlers/?hl=da God fornøjelse
6/5/202251 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Episode 24, To mødre fortæller om rejsen i det bevidste forældreskab

Velkommen til denne samtale, hvor Rikke taler med to super seje mødre, der velvilligt fortæller om rejsen i det bevidste forældreskab.  Om at bryde automatpilot-reaktioner, om at rumme følelser og forstå ens barn på en ny måde.  Du kan læse mere om kurset "Bevidst forældreskab" som vi også taler om herunder.    >> https://foraeldresparring.dk/bevidst-foraeldreskab/
5/29/202236 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Episode 23, Brevkasse-podcast

Som noget nyt introducerer jeg "Brev-kasse" podcast, hvor nogle   nogle af lytternes dilemmaer op bliver taget op.  I første episode taler Rikke blandt andet om forskellen på høflighed og personlighed da et forældrepar en lidt stille og tilbageholdende pige.  Du er også velkomment til at sende dine tanker eller ønsker  - eller hvis du har et dilemma, du ønsker input til. Du kan sende det til [email protected]   God fornøjelse
5/15/202213 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Episode 22, Selvkærlighed der både nærer dit barn og dig selv

At behandle en selv med venlighed er ikke altid nemt – men det kan læres. Og dårlige snakke og tanker om en selv kan aflæres. Det kan lyde så enkelt at sige, at det vi vander gror – men der er noget om snakken. Vi kan bygge os selv op med mere venlighed og kærlighed ligesom påvirker vores nervesystem at tale nedladende og dømmende overfor en selv. I denne episode giver Rikke  inputs til, hvordan du kan løfte niveauet af venlighed overfor dig selv med daglige så øvelser, hvor du bliver bedre til at iagttage dig selv, dine tanker og mønstre. For selviagtagelsesdelen er en forudsætning for at kunne ændre mønstre og bremse den negative indre dialog  Episoden er en del forældresparring.dks Mors dag input og er inspireret af de ønsker og tanker, der er kommet fra følgere på instagram.  God fornøjelse  
5/9/202222 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Episode 21, Undskyld

Til tider er det ben-hårdt at have små og mindre børn. (okay, bare at have børn).  Man kan godt være udmattet af impulsstyrede reaktioner.  Man kan være presset på alle leder og kanter, job, husholdning, børn, parforhold, livsbekymringer. Derfor er der situationer, hvor man får sagt mindre heldige ting. Og ting, det vil være godt at sige undskyld for.  I denne episode sætter Rikke spotlight på den vigtige undskyldning og hvordan vi kan sige undskyld, så det handler om barnets følelser og ikke om vores.   
5/1/202218 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Episode 20.1, Morgenmeditation

Her har du en kort morgenmeditation uden intro - lige til at bruge igen og igen til at sætte retningen for din dag og din bevidsthed.     
4/17/20226 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Episode 20, Om morgenmeditation

Morgenmeditation  kan virke helt skørt, når man har små børn og rigeligt travlt om morgenen.  Men effekten af de små meditationer er stor, uanset om du lytter til dem om morgenen eller senere.  I denne episode fortæller Rikke om, hvorfor der på Opdragelse med hjertet (kursus) er en meditation til hver dag igennem de 12 uger kurset varer.  Efter introen om mediation kan du læne dig tilbage og lytte til en meditation, og dermed sætte retningen og din bevidsthed for dagen.  Du kan læse om Opdragelse med hjertet på linket herunder - næste kursus begynder 19. april 2022.    https://foraeldresparring.dk/opdragelse-med-hjertet/
4/17/202215 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Episode 19, Sovende børn - Interview med Mia Bjørnfort

Søvn, at falde i søvn, søvntidspunkter, rytmer, urolige børn ved sengetid - alt dette og lidt mere har jeg en samtale med repræsentant for Sovende børn, Mia Bjørnfort om.  Du kan læse meget mere om sovende børn på linket her: https://sovendeboern.dk/ Og du kan følge sovende børn på instagram. 
4/3/202239 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Episode 18, Når ikke du kan trænge igennem til dit barn

Mange kender til at, de ikke kan trænge igennem til deres barn, når først de store følelser raser.  I denne episode kigger vi lidt ind i hjernen og bruger metaforen om stue-etage-hjernen (de store følelser) og 1. sals hjernen (den sunde fornuft) som er en brugbar beskrivelse skabt af psykiater og forfatter, Dan Siegel.  Rikke fortæller også kort om kurset Opdragelse med hjertet - som du kan læse mere om herunder https://foraeldresparring.dk/opdragelse-med-hjertet/    
3/27/202217 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Episode 17, Sådan taler du med dit barn om krigen i Ukraine.

Mange har spurgt om gode råd til at tale med deres børn om krigen i Ukraine.  I denne episode sætter jeg derfor spotlight på 3 fokuspunkter, som du kan lade dig inspirere af.  1) dig selv og din egen frygt 2) hvordan du stiller åbne spørgsmål tli dit barn og undersøger, hvad dit barn tænker, ved og måske får skabt af frygtscenarier 3) Hvordan du kan øve dig på at være en klippe dine børn kan læne sig op af.   
3/20/202212 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Episode 16, "Sov nu for pokker"

Rikke sætter fokus på de frustrationer der kan opstå, når ens barn ikke falder i søvn og putningen trækker i langdrag.  Du får konkrete tips til, hvordan du med dit mindset kan lette situationen og hvordan du kan smitte med ro, så putningen bliver mere tryg og rar og måske i sidste ende, går lidt hurtigere.   
3/6/202218 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Episode 15, Forældreintention

I denne første episode i 2022, byder jeg velkommen og sætter fokus på at sætte sig en intention.  Jeg inviterer dig til at kigge på dine holdninger og handlinger, og se, hvor de ikke hænger sammen eller hvor der er alt for stort et gap imellem de to.  Hvor hænger dine handlinger og holdninger ikke sammen? Hvad er dit udviklingspunkt? Hvad vil være godt for dig at have fokus på? Hvad vil være godt at øve dig på, eller træne dig i? Og hvad skal der til for at du kan gøre det? Hvad blokerer for at du kan gøre det, du gerne vil? (træthed, travlhed, færdigheder?) Jeg fortæller om hvordan jeg ser udvikling og afvikling som to sider af samme mønt og inviterer til, at du kan stoppe op, og tage stilling.  God fornøjelse og Godt nyt-år!    
1/18/202227 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Episode 14, Når andre blander sig i din opdragelse

Velkommen til den her episode, der handler om, når andre blander sig i din måde at opdrage på eller kommenterer på dit barns måde at være på.    Rikke giver dig input til at sætte personlige grænser og tale i et tydeligt jeg-sprog.  Du får input til, hvordan du kan blive stærkere i dit ståsted og dine holdninger, således at det er nemmere at sige "til" overfor dig selv og være tro mod dine værdier, når du siger fra eller sætter en grænse.  Du får inspiration til hvordan mental forberedelse kan være godt og du får også kærlige puf til, hvordan du husker at tage ansvar for dit barns opførsel, når I er ude.  God fornøjelse.     
12/23/202119 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

13, Børn og julerier

Vi står med fødderne på vej ind i julemåneden og alt det hygge, der skal være kan godt ende i stressede forældre og over-ivrige børn, der tester vores tålmodighed. I denne episode giver Rikke dig 3 tips til december måneds travlhed med ivrige børn og mange jule-arrangmenter. Rikke giver også input til at skabe små, overkommelige traditioner, så hyggen er i højsædet fremfor stress og jag over at skulle både klippe, klistre, bage og lave alt hjemmelavet.  Da episoden udkommer 1. søndag i advent fortæller Rikke også om både forældresparring.dks julekalender til forældre, samt den sprit nye adventskalender om følelseshåndtering og emotion coaching.  
11/28/202117 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

12, Børn der slår

Rikke giver et indblik i, hvorfor mindre børn "kommer til at slå ud" og inviterer samtidig os voksne til at være opmærksomme på, hvordan vi taler om vores børn.  Men hvorfor slår børn ud? Børn kan slå, når de bliver overvældede af deres følelser og frustrationer. (en af de mest almindelige) Børn slår ud når deres ordforråd ikke er stort nok og de mangler ord mangler sprog for sig selv Børn kan slå, når de er overtrætte. Børn kan slå ud, når de er sultne, tørstige & low på energi, brugte efter en hel dag i institution og trænger til at komme tilbage og føle sig forbundne med deres forældre.  Du får input til, hvordan du kan se dit barn bagved opførslen og hjælpe dit barn med de frustrationer og behov, der har udløst "den dårlige opførsel".   
11/21/202116 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

11, Når anerkendelse ikke virker

Hør Rikke fortælle om, hvad man gør, når anerkendelsen ikke virker. Du kender måske til, at være opmærksom på, at anerkende dit barns følelser, men oplever fra tid til anden, at det ikke virker.  Rikke beskriver hvad essensen af anerkendelse er, og fortæller om, hvorfor anerkendelse ikke kan "ikke virke"! Du får også tre små inputs til at træne anerkendelsen i helt almindelige hverdagssituationer.  God fornøjelse.  Har du lyst til at få Rikkes nyhedsbrev lige i din inbox, så sign up her.  Musik og produktion: Christoffer Hørbo
10/31/202117 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

10, Særlig legetid

Har du særlig legetid med dit barn? Rikke Winckler fortæller om, hvordan du kan træne nærvær og lege på en måde, der tanker dit barn op. Det er tidspunkter, hvor den voksne dedikerer sig 100 procent til at lege på barnets præmisser og med det, som barnet gerne vil lege. Man kan lave rammer som ingen ipad, eller at det ikke må koste noget, men ellers så være med på barnets præmisser. Den voksne skal modstå trangen til at rydde op, sortere i strømperne eller tjekke sin mobil. Man skal være 100 procent i nuet, leget og nærværet med dit barn.  Det styrker dit barns følelse af selvværd.  Særlig legetid har et klart start og slut-tidspunkt, så du kan bevare fokus på barnets univers. Det kan fx være 15-20 minutter ad gangen.  Hør mere i denne episode.  https://foraeldresparring.dk/ 
7/17/202121 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

9, Fra time-out til time-in

Rikke Winckler dykker her ned i time-out og time-in. Time-out bliver af nogle brugt som en måde at straffe barnet og tage barnet ud af et fællesskab. Det er ofte gjort i afmagt. At blive sat ud af fællesskab er den største straf for et barn.  Det er en måde at stoppe følelser, der larmer, som vi ikke kan holde ud og rumme i os selv (vrede eller gråd fx.) Måske har du oplevet som barn, at dine forældre sagde til dig: "Nu kan du gå ind og tænke over, hvad du har lavet!" "Du kan komme tilbage, når du har fundet ud af at opføre dig ordenligt!" Når vi laver time-out, så snyder vi vores børn for at lære at regulere og rumme sine følelser og få et sprog for det, der foregår. Vi straffer dem for at være umodne, selvom de ikke har forudsætningerne for at handle anderledes. Men hvad skal vi så gøre? Her kan du høre om time-in og 3 punkter om, hvad du kan gøre i stedet for - nemlig: 1. Reguler dig selv. Start med dig selv - berolig dig selv og dit alarmsystem 2. Lær at være sammen med følelser. Tal til følelserne og se frustrationen ("Ja, nøj du er ked af det lige nu ..." - ikke til fornuften ("Nu må du lige vente ... "). Tal til følelserne, ikke fornuften.  3.  Der kan sagtens være opførsler, der skal stoppes. (Kaster med legetøj fx). Så man giver hjælp og tager lederskab og styring, som barnets umodne hjerne ikke kan.  Advarsel - time-out er følsomt emne: Time-out er tidligere blevet anbefalet af fagpersoner. Det er vigtigt at huske, at alle ønsker det bedste for sine børn, så vi ikke shamer hinanden. Og folk ofte har brugt time-out, når de er pressede og ikke kan se en anden udvej.  https://foraeldresparring.dk/ 
7/3/202130 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

8, tanker om en god familiesommerferie

Ser du frem til eller frygter du familieferien? Her gennemgår Rikke Winckler 8 punkter til at stoppe op et øjeblik, inden du tager på sommerferie, og sætte nogle ord på, hvad er det, I gerne vil, og hvad er det, som I ikke vil, i sommerferien. Der er ingen bestemt formel på en god ferie, men det er noget, vi hver især som forældre og familie må tjekke ind i og undersøge.  Snup de 8 punkter her: http://smpl.ro/8-tips
6/27/202124 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

7, Når far bliver valgt fra

Kender du at blive valgt fra som far, selvom du har alle de rette intentioner? Rikke Winckler dykker ned i denne problematik. Få 5 fokuspunkter med tips og inspiration. Rikke har modtaget et brev fra en far, der oplever, at det, han gør, aldrig er godt nok for hans søn. I forhold til putning, bleskift osv. Det er kun mor, der dur. Det gør nas og giver en følelse af utilstrækkelighed.   Rikke giver gode råd til denne fase. https://foraeldresparring.dk/ 
6/5/202132 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

6, Mor-boost

I denne episode sætter Rikke Winckler fokus på at være en god mor - for sig selv.   Du får 3 mor-boost tips til at komme mere tilbage til din egen kerne. Du skal ikke være "en bedre udgave af dig selv", du er nemlig allerede elsket og lige præcis, som du skal være.   I vores iver for at være en god (nok) mor kan vi godt en gang imellem komme lidt langt væk fra vores egen kerne, og afstanden til vores kerne skaber frygt og tvivl.   Ved hjælp af spørgsmål og refleksioner over de 3 mor-boost-tips får du konkrete spørgsmål og små øvelser til at stå stærkere og mere kærligt i dig selv.    Selvom Mor-boost er lavet på mors dag, kan du lytte hele året, og fædre er også velkomne til at lytte med.      Se også: Bevidst forældreskabs kurset    
5/8/202128 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

5, Skolestart

Nu begynder dit barn måske snart i skole og er i SFO. Børn reagerer forskelligt, når de står foran store forandringer. Nogle er klar, andre er spændte, nervøse, bange eller overvældede.   Og måske det hele i en stor pærevælling. Dit barn har det, som dit barn har det.   Der er ikke nogen rigtige eller forkerte måder at reagere på.   Her er Rikke Wincklers betragtninger om skolestart og input til, hvordan du kan støtte og hjælpe dit barn.   https://foraeldresparring.dk/  
5/1/202137 minutes, 1 second
Episode Artwork

4, Trods-trutterne

Livet med en 2-3 årig i huset byder på mange følelser,  og masser af skrig og skrål, grin og iver,  kasten-sig- i-jorden,  slåen ud og løbe væk når man kalder.    Før i tiden kaldte man det trodsalderen, nu ved vi at det er selvstændigheden.     I denne episode dykker Rikke Winckler ned i alderen. Du får input til at se dit barn som en, der har brug for hjælp til følelserne, som en der er ved at lære at rumme frustrationer og du får input til at sætte rammer, som dit barn bedre kan samarbejde i.   God fornøjelse. https://foraeldresparring.dk/ 
4/11/202133 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

3, Morgenstunden

Morgenstunden kan være hæsblæsende og fyldt med “kom nu", “Tag nu det tøj på”- beskeder”.     I denne episode sætter jeg spot på morgenstunden og giver enkelte input til at gå fra kommando til kontakt, og andre små fifs til at morgenstunden kan glide lidt lettere. 
3/21/202120 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

2, Når vreden kaprer din hjerne

I dag skal vi tale om vores vrede og temperament.  Vi fortjener alle at vide, forstå og huske på, hvad der sker i vores hjerne, når vi virkelig ryger i det røde felt, og siger ting vi fortryder Mon ikke det sker for de fleste forældre? Jeg tror det.  I dette afsnit fortæller jeg dig om, hvad der sker når vreden kaprer hjernen og du får enkelte strategier til at stoppe din vrede.  https://foraeldresparring.dk/ 
3/12/202120 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

1, Velkommen til Forældresparring.dk´s podcast

I dette første episode af min podcast byder jeg velkommen til mit univers og fortæller lidt om, hvordan jeg ser forældreskab, og hvad du kan få ud af at lytte med. https://foraeldresparring.dk/ 
3/12/20218 minutes, 51 seconds