Få danske filmfotografer kan præsentere så fornemt et cv som Dan Laustsen. På dansk grund fik han sat billeder på blandt andet ’Gummi-Tarzan’, ’Drengene fra Sankt Petri’ og ’Nattevagten’, og i de seneste år er han især blevet berømmet for John Wick-filmene og samarbejdet med den mexicanske instruktør Guillermo del Toro. To gange er han blevet nomineret til en Oscar for bedste kameraarbejde på del Toros film ’The Shape of Water’ og ’Nightmare Alley’. Laustsen er lige blevet 70 år. Det fejrer Filmstemmer med en snak med den danske fotograf, der er i Canada for at optage en ny filmatisering af ’Frankenstein’. Hør ham fortælle om filmfotografens overvejelser, samarbejde med store instruktører, Hollywood på godt og ondt – og et møde med Harvey Weinstein.Interviewet blev også filmet og kan ses på YouTube.

Hvordan får man sin afdøde mand til at holde op med at spøge? Hvorfor er folk på 80 år vildere end generationen før dem? Zara Zerny blev igen og igen overrasket, da hun i dokumentarfilmen 'Ekko af kærlighed' talte med en række +80-årige danskere. Fælles for dem er, at de har haft et livslangt kærlighedsforhold – og mistet det. De fortæller om at leve videre med sorgen og minderne og giver med filmen et gammelt og alligevel helt nyt indblik i kærligheden. Den både rørende og livsbekræftende ’Ekko af kærlighed’ kan nu ses på DRTV.Interviewet blev også filmet og kan ses på YouTube.

Kan film ændre verden? Ja, lyder svaret fra Christina Rosendahl, som vi taler med i anledning af premieren på spillefilmen ’Fuld af kærlighed’, der handler om de konsekvenser, det har for en familie, når en af forældrene drikker for meget. Med dokumentaren ’Vold i kærlighedens navn’ fra 2017 var Christina Rosendahl med til at påvirke lovgivningen, så det blev strafbart at udøve psykisk vold. Med ’Fuld af kærlighed’ har hun en mission om, at misbrugeres pårørende skal tilbydes behandlingsgaranti, at ord som ”medafhængighed” optages i retskrivningsordbogen – og at der i det hele taget sættes fokus på de store konsekvenser, et misbrug har for andre end misbrugeren selv.Interviewet blev også filmet og kan ses på YouTube.

I år er det 50 år siden instruktøren, poeten og journalisten Jørgen Leth forevigede store øjeblikke i cykelsporten og gjorde sportsjournalistik til kunst i filmene ’Stjernerne og vandbærerne’ og ’Den umulige time’. Tre år senere kom hans mest beundrede cykelfilm ’En forårsdag i helvede’. Filmstemmer taler med Jørgen Leth om hans særlige tilgang til cykelsporten og hans fascination af de ryttere, der skabte løbene med deres kræfter og courage. Vi får også historierne om fx Ole Ritter som excentrisk super-producer, en ikke-realiseret Tour de France-film med Dustin Hoffmann og en uheldig grappa-brandert under optagelserne af ’Stjernerne og vandbærerne’, der betød en misset mulighed for at filme Ole Ritter i udbrud.Alle tre cykelfilm kan ses gratis online på Filminstituttets streamingsite 'Danmark på Film'. https://www.danmarkpaafilm.dk/tema/joergen-lethInterviewet med Jørgen Leth blev også filmet og kan ses på YouTube.

Ambitionerne er store hos Ulaa Salim, der følger op på ’Danmarks sønner’ med ’For evigt’, en kærlighedshistorie med klimakrise som baggrund. Filmen er noget så sjældent som en dansk film, der ikke nødvendigvis forklarer alt for sit publikum, og endda noget endnu sjældnere: en dansk science fiction-film. Eller er ’For evigt’ science fiction? Er det ikke snarere en film om kærlighed med overnaturlige elementer? Ja, hvad er ’For evigt’ egentlig for en størrelse, spørger Filmstemmer. Under alle omstændigheder er det en film, der var nødvendig for Ulaa Salim at skabe – på vegne af danske biograffilms fremtid.Afsnittet blev filmet og kan ses på YouTube.

Med film som 'R', 'Nøgle hus spejl' og 'Papillon' har Michael Noer altid holdt af at spærre sine hovedpersoner inde i lukkede omgivelser såsom fængsler, plejehjem og øde øer. Med sin nye film 'Birthday Girl' gør han det minsandten igen. Denne gang er det på et krydstogtskib, hvor en ung kvinde er udsat for et overgreb, og eftersom der ikke er nogen politimyndighed eller retssikkerhed på åbent hav, må hendes mor forsøge at finde den skyldige. Der er adskillige lukkede rum i den historie: familieforholdet, den lille kahyt, krydstogtskibet og personalet, der mest er interesseret i at lægge låg på hændelsen. Filmstemmer taler med Michael Noer om de store muligheder i at arbejde i små og lukkede rum.

Sjældent har en dansk dokumentarfilm svævet afsted på så meget begejstring som Lea Globs ’Apolonia, Apolonia’. Først vandt den hovedprisen på en af verdens største dokumentarfestival, IDFA i Amsterdam. Derefter modtog den en lang række andre priser, bl.a. Nordisk Råds Filmpris, Dragon Award på Göteborg Filmfestival og hele fem Robert-priser. Anmeldelserne har væretoverstrømmende, og i februar fik Lea Glob Dreyer Prisen. Men hvad er det, hun kan med sin film, der følger den dansk-franske kunstner Apolonia Sokol gennem 13 år? Hvorfor kan filmen få folk til at græde? Eller juble? Og hvordan er det at bruge så lang tid på én film? Det taler Per Juul Carlsen med Lea Glob om.Afsnittet blev filmet og kan ses på YouTube.

Det er ingen hemmelighed, at der findes en vis betændelse i forholdet mellem grønlænderne og deres gamle koloniherrer fra Danmark. Når danskere taler om Grønland, ender det som regel med enten at handle om store sociale problemer eller en fantastisk natur. Det ville Isabella Eklöf for alt i verden undgå med sin filmatisering af Kim Leines debutroman ’Kalak’, om hans oplevelser med at flygte fra sin fars overgreb og slå sig ned i Grønland. Væk er de klassiske helikopterture hen over indlandsisen. I stedet var det vigtigt for Isabella Eklöf og Kim Leine at beskrive en moderne tilværelse med de udfordringer, vi danskere også kender til.

Filmindustrien har endelig indset, at ’det grå guld’ elsker film. Der bliver skabt flere og flere film om især modne kvinder fulde af liv og passion, således også i Danmark. I feel good-komedien ’Rom’ vender Bodil Jørgensen tilbage til sin ungdoms Rom i rollen som Gerda, der har giftet sig i Danmark i stedet for at følge drømmen om at være maler i Italien … og så blusser passionen op igen. ’Gerda er en kvinde, jeg kender’, fastslår Bodil Jørgensen, der taler med Filmstemmer om vigtigheden af at udveksle tanker og erfaringer på tværs af generationer og af at holde gnisten i live i alle livets facetter.

Da Ole Christian Madsen satte sig i instruktørstolen på 'Den grænseløse', blev han den sjette instruktør på filmatiseringerne af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-krimier. Undervejs er hovedskuespillerne også blev skiftet ud. I hovedrollen som kriminalkommissær Carl Mørck blev Nikolaj Lie Kaas afløst af Ulrich Thomsen, mens sekretæren Rose Knudsen først blev spillet af Johanne Louise Schmidt og siden af Sofie Torp. Men hvor meget får man lov til, når man træder ind i et velfunderet filmunivers, som andre har bygget op? Hvor meget kan man tillade sig at flytte rundt? Det taler Filmstemmer med Ole Christian Madsen og Sofie Torp om.

Fræk dans, dødsforagtende stunts, kærlighedsintriger, rumraketter og vilde dyr. Alt blev sluppet løs, da det spritnye filmmedie dukkede op omkring år 1900. Nu kunne alle og enhver, rig og fattig, se eksotiske eventyr og utrolige scenarier – og forelske sig i filmstjerner. En ny fankultur blomstrede frem omkring de feterede skuespillere, og en del af fanbrevene er bevarede for eftertiden. Filmstemmer går på opdagelse i hede kærlighedserklæringer til stumfilmens stjerner og møder historiker og stumfilmekspert Lars-Martin Sørensen til en snak om dengang, Danmark var et af verdens førende filmlande.Læs mere om danske stumfilm og se dem på stumfilm.dk.

De danske biografer har sat sig et mål om at få 15 mio. mennesker i biograferne fra 2025. I øjeblikket sælges der 10 mio. billetter om året. Før coronaen var det 12.5 mio. Der skal med andre ord ske noget i biograferne. Men hvad? Det spørgsmål stiller Filmstemmer til direktør for Danske Biografer, Michael Valentin, og til biografdirektør Sune Lind Thomsen.

Sidste vinter dukkede en usædvanlig kampagne op i den danske film- og tv-branche. På to plakater blev de kridhvide skuespillere i filmen ’Fædre og mødre’ og serien ’Riget: Exodus’ erstattet af skuespillere af mange etniciteter og køn. ’Et større billede’, hed kampagnen, der forsøgte at vise hvor gammeldags den danske film- og tv-branche tænker i 2023. Nu er to af kvinderne bag kampagnen, skuespillerne Sandra Yi Sencendiver og Laura Allen Müller, tilbage med et nyt indspark, ordbogen ’Dinosauren i rummet’.Læs mere om bogen – og download den – på Filminstituttets hjemmeside: ’Dinosauren i Rummet – En ordbog til den danske film- & tv-branche’.

Den 1. december 1981 druknede tre fiskere og seks redningsfolk i en storm ved Hirtshals. Filminstruktøren Christian Andersen blev født seks år senere – alligevel har hele hans opvækst været præget af ulykken. Blandt de omkomne fiskere var nemlig hans mors tidligere mand, og desuden blev hele Hirtshals traumatiseret. Nu har Christian Andersen skabt filmen ’Synkefri’, der bruger ulykken til at fortælle om sorgarbejde. Men hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge sin egen historie som udgangspunkt? spørger Filmstemmer …

Novembermørket har ramt os, og for at gøre det lidt lysere, handler Filmstemmer denne gang om humor. Per Juul Carlsen får besøg af filminstruktør og redaktør Mads Brügger til en snak om komik og om den humor, Brügger selv benytter i sine film. "Jeg kan godt lide, når man forsøger at lave noget sjovt, og det så går frygtelig galt og bliver alvorligt, ubærligt, ulykkeligt – eller den anden vej rundt," siger Mads Brügger og fortæller om sin yndlingsfilmkomedie 'The Comedy', som han synes 'excellerer i det pragtfuldt pinlige'. Afsnittet er optaget live foran et publikum i Cinemateket og er en del af Filminstituttets tema om humor på film. Læs mere her: www.dfi.dk/humor

Danske børne- og ungdomsfilm havde en gylden æra i særligt 1980’erne og 90’erne. Men siden har situationen ændret sig i takt med et ændret mediebillede. En bred vifte af kortere formater fra hele verden dominerer børn og unges medieforbrug, og danske film må kæmpe hårdt om opmærksomheden. Hvordan når dansk film ud til de yngre generationer lige nu? Det giver Kirstine Vinderskov, nyudnævnt filmkonsulent for børne- og ungdomsfilm, og Mariella Harpelunde, leder af BUSTER Filmfestival, deres bud på.Afsnittet tager bl.a. afsæt i rapporten 'Tæt på børn og unge: Samtaler med de 7-18 årige om deres liv med film, serier og SoMe'. Læs rapporten her.

Det er Halloween! 🎃 Og senere på året følger Ole Bornedal op på dansk filmhistories måske mest succesrige horrorfilm med ’Nattevagten 2 – Dæmoner går i arv’. Det er altså helt på sin plads at undersøge, hvad vi danskere kræver af vores gys – en genre, som har stolte traditioner herhjemme med bl.a. ’Vampyr’ (1932) og ’Mordets melodi’ (1944), og som der bliver eksperimenteret seriøst med i Danmark for tiden, men som har svært ved at nå det store og brede publikum. Derfor har Filmstemmer besøgt Sissel Dalsgaard Thomsen (manusforfatteren bag gyserfilmen ’Breeder’), Stefan Jaworski (manusforfatteren til serien ’Nisser’) og Gabriel Bier Gislason (instruktør på gyserfilmen ’Natten har øjne’) for at stille spørgsmålet: ’Hvad gør en dansker bange?’

Nikolaj Arcel fortæller glad og gerne, at hans nye film 'Bastarden' er lykkedes med meget af det, han gerne vil, når han laver film. Men hvad er det, Nikolaj Arcel gerne vil? Det spørger Filmstemmer ham om, og han slår meget gerne fast, at det ikke er at strande i USA med en film som 'Dark Tower'. Han vil hellere lave film med den store pensel og det historiske blik, altså film som 'Bastarden', om en ambitiøs mand, der vil opdyrke den jyske hede i 1750’erne, men ender med en indædt dyst mod en grum adelsmand. Mads Mikkelsen, Amanda Collin og Simon Bennebjerg har hovedrollerne.

Kan en dansk dokumentar om en fredelig munk ligne filmklassikeren 'Dommedag nu'? Selvfølgelig. Og det gør 'Munken' af Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen. De opsøgte den danske læge og forsker Jan Erik Hansen, der havde slået sig ned om buddhistisk munk i Sri Lankas jungle. Egentlig ville de have hjælp til at undslippe det evindeligt kværnende hamsterhjul, men de mødte et menneske, som de slet ikke kunne kontrollere. Han tog dem ud af deres komfortzone. Og med ind i junglen …

To gange om året holder Det Danske Filminstitut ’Film På Vej’, et arrangement hvor filmjournalister, PR-agenter og andet filmgodtfolk kan få et overblik over det kommende halvårs danske film. Efterårets ’Film På Vej’ har lige fundet sted. Her blev der vist korte klip fra 12 spritnye film, bl.a. Nikolaj Arcels ’Bastarden’ og Ulaa Salims science fiction-film ’For evigt’. Hvad fortæller det om dansk films situation? Og hvad skal man se særligt frem til? Det taler Per Juul Carlsen med med en lille håndfuld filmjournalister om.

I øjeblikket er de amerikanske manuskriptforfattere og skuespillere i fuld gang med en langvarig strejke. Hvorfor er de så vrede? Det undersøger Filmstemmer, der taler med dramatikernes formand Nikolaj Scherfig, instruktøren Christina Rosendahl og skuespilforbundets formand, Benjamin Bo Rasmussen. De understreger alle, at strejkerne i USA ikke kun har noget med amerikanerne at gøre. Det handler i høj grad om problemstillinger, der også præger dansk produktion. Og som ikke kun handler om film og serier.

For ikke så mange år siden var besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig et spørgsmål om renhjertede modstandsfolk og onde nazister og kollaboratører. Det billede har de seneste års danske film om besættelsestiden vendt grundigt op og ned på. Modstandsfolk er ikke længere kun helte og tyskere er ikke bare onde. Med den nye danske film ’Når befrielsen kommer’, der beretter om tyske flygtninge i Danmark i slutningen af krigen, er det endda lige før vi danskere bliver til skurke. Filmstemmer taler med instruktøren bag ’Når befrielsen kommer’, Anders Walter, om fakta og fantasi i en besættende tid.

Nerverne sidder helt uden på, når en ung filminstruktør sender sin første spillefilm ud i biograferne. Publikums modtagelse er svær nok, men derudover er der et frygtet folkefærd, der har lov til at sige sin uforbeholdne mening, lige så groft de vil, uden at filmmagerne har mulighed for at svare igen: Filmanmelderne. Hvordan føles det at blive anmeldt første gang? Hvordan kommer man gennem det? Filmstemmer har talt med tre unge instruktører: Katrine Brocks, Cecilie McNair og Christian Bengtson.

Kunstværket ’Fredsskulptur 1995’ blev udsat for massive protester, da skaberen Elle-Mie Ejdrup Hansen præsenterede det i 1995. Sjældent, måske aldrig, har et stykke dansk kunst skabt så voldsomme følelser. Især gamle modstandsfolk var vrede. Siden forsvandt ’Fredsskulptur 1995’ ned i den store glemmebog, lige indtil instruktøren Alexander Lind hev det op igen her i 2023, hvor det er virkelig svært at forstå hvorfor nogen kunne true Ejdrup Hansen med at slå hendes familie ihjel. Dokumentaren ’Lyset – Laser-shitstormen der ramte Danmark’ gør nemlig det, dokumentarfilm om glemte værker og begivenheder ofte gør: renser, fokuserer og forbedrer deres emne. Måske er det simpelthen en del af dokumentarfilmen væsen?

'Den lille havfrue' har lige erfaret det. Danske 'Asfalt' opdagede det. Der skal ikke så meget til, før en film havner i en shitstorm. Men få film har varmet så meget op til ophidsede røster som aktuelle 'Viften', der tager et opgør med Danmarks fortid som slavenation. Hvad kan man gøre for at undgå at havne i en shitstorm? Det forklarer manuskriptforfatter på 'Viften', Anna Neye, og instruktør Frederikke Aspöck.

Christian Tafdrup ville bare stille spørgsmål til det samfund, vi lever i med 'Danmarks mest ubehagelige' film. Det blev til gyseren 'Speak No Evil', der ikke bare vakte opsigt i Danmark og andre vestlige lande, men også rejste videre ud i verden. Og pludselig fik Tafdrup noget, der var meget tæt på dødstrusler fra lande, han knap nok kunne udpege på et verdenskort. 'Hvorfor blev folk så provokerede?' spørger Christian Tafdrup sig selv.

Dansk film befinder sig i en brydningstid. Coronanedlukninger, streamingtjenester, kønspolitik og klimabevidsthed har skubbet til både indhold og økonomi, men hvor er dansk film på vej hen? Er det de rigtige danske film, der bliver skabt i disse år? Befinder vi os midt i et generationsskifte? Hvor skal de penge, dansk film har hårdt brug for, komme fra? Det diskuterer Per Juul Carlsen og Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen med Claus Ladegaard, direktør for Det Danske Filminstitut.

Vi har alle stemmer i hovedet – brudstykker og stumper af samtaler, der bringer os tilbage til store oplevelser med gamle danske film. Sig ordene ’Skidegodt, Egon!’ og en hel verden folder sig ud i så godt som alle danskere. Det har inspireret lyddesigner Peter Albrechtsen til at skabe det lydunivers, der kan opleves i hver udgave af Filmstemmer. Hvordan og hvorledes og hvorfor fortæller han om i første omgang Filmstemmer.