Link til institut for anvendt par- og familieterapi:  www.gro-institut.dkI denne episode skal vi møde en mor, som kæmper med hendes 5-årige drengs temperament. Vi skal se, hvad det kan betyde, at mor og søn får et sprog for vreden og ikke mindst forstår, hvor vreden kommer fra. I episoden bliver det også tydeligt, hvordan børns store følelser har det med at aktivere vores egne. Ligeså meget som vi skal lære at forstå vores børn, skal vi derfor lære at forstå og være sammen med vores egne store følelser. Og det er noget helt andet end at undertrykke dem.Hvordan vi kan være sammen med vores egne såvel som vores børns indre krigere, giver Morten i denne episode nogle bud på. Er du interesseret i at høre mere om den par- og familieterapeutiske uddannelse hos GRO, hvor du kan lære at praktisere i den ånd, du hører Morten rådgive i, kan du læse meget mere her:www.gro-institut.dk

Er skærme virkelig så farlige, som vi går og tror? I denne podcast skiller lektor og forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet og forfatter til bogen "Den store skærmkamp" Andreas Lieberoth skidt fra kanel i forskningen omkring skærme. For hvad siger forskningen egentlig om konsekvenserne ved meget skærmbrug?Skyldes den stigende mistrivsel blandt børn og unge virkelig skærme, eller er skærmene snarere det, man tyr til, når man mistrives? Og er skærmene kun et onde?Disse spørgsmål og mange andre vil han og jeg forsøge at besvare i dagens episode!

Vi ved i dag en hel masse om, hvad der er godt for børn. Men hvad gør det ved os som forældre, når vi ikke oplever, at vi formår at leve op til den viden?Familieterapeut og uddannelsesdirektør Fie Hørby er med sin bestseller ”Drop Opdragelsen” nutidens eksponent for ”det nye børnesyn”, som på det seneste har været underlagt kritik for blandt andet at lægge for stort et pres på forældre, mangle empirisk evidens samt nuancer og positive ting ved mere traditionelle opdragelsesmetoder.I denne udgave af podcasten ”Familiepsykologi” fremlægger jeg en del af den kritik for Fie Hørby, og vi når igennem, hvorfor vi ikke ubetinget kan læne os ind i, hvordan vi selv blev opdraget som børn, men også hvordan det efterlader nutidens forældre på spanden. For som Fie Hørby siger ”Jeg tror aldrig, at det bliver så svært at være forælder som lige nu”.

Aldrig har der været mere viden om forældreskabet end der er i dag, og aldrig har vi været mere frygtsomme. I dette afsnit går vi bagom frygten for at se, hvordan det kan være, at vi er nået derhen. Vi kommer omkring frygten for at gøre det forkert, skyld og ikke mindst muligheden for at kontrollere alle afkroge af børns barndom. Afslutningsvist kommer vi med nogle bud på, hvordan vi kan fremelske den tillid, vi og vores børn har så meget brug for. 

Skærme og sociale medier har for alvor gjort deres indtog overalt i hjemmene hos danske børnefamilier. Men hvad betyder det for trivslen hos den enkelte og i hele familien? Nogle studier peger på, at mistrivslen aldrig har været større, end efter Iphones og Facebook tog barndommen med storm. Men er det virkelig så simpelt? Det spørger jeg Imran Rashid - ekspert i digital sundhed - om i dagens podcast. Hvis du ønsker at støtte Familiepsykologi, må du meget gerne sende et bidrag til Mobilepay Box:  6567FH

Glade forældre, glade børn. Så enkelt er det selvfølgelig ikke, men forældrenes trivsel eller mangel på samme, påvirker i den grad børnene.Samtidig plejer det forunderlige at ske, at vi forældre bliver bedre forældre, når vi tager os af os selv og vores egne behov. Ikke desto mindre er det en vanskelig kunst for mange forældre. Først og fremmest fordi de fleste forældre i forvejen er pressede på tid, men også fordi, vi kan føle, at vi er egoistiske og at vi forsømmer vores børn, hvis vi prioriterer os selv og vores egen glæde. Men måske består den virkelige forsømmelse i, at vi forsømmer os selv?De spørgsmål og mange andre vil vi forsøge at give nogle svar på i dagens episode. Husk at du kan bidrage til podcasten ved at sende et bidrag til mobilepaybox: 6567FH

I denne forældrerådgivning møder vi et forældrepar med en datter på 5 år og et sæt tvillingepiger på 2 år. Datteren på 5 er desuden diagnosticeret med infantil autisme. Vi skal høre lidt om, hvad der sker, når et parforhold bliver sat under pres på den måde. Blandt andet, hvordan de forskelle, man egentlig blev forelsket i hos sin partner, pludselig bliver en kilde til irritation. Det viser sig med dette par, som med de fleste andre, at de eksterne udfordringer også kommer til udtryk i interne frustrationer. Og så har man lige pludselig ikke bare ét men flere problemer at slås med. Derfor kommer familiepsykolog Morten Prahl med nogle bud på, hvordan parret kan bryde de svære mønstre, som de af helt naturlige grunde er blevet viklet ind i. Afsnittet er relevant for enhver børnefamilie. For selvom denne familie står overfor nogle ekstraordinære udfordringer, er presset og dets følgevirkninger et vilkår for alle.

Har moderne forældre mistet selvrespekten, og hvad betyder det for den enkelte forælders evne til at være en autoritet i børns liv? Er vreden noget, vi bare skal give efter for, eller skal vi også lære den at kende? Og er julen faktisk den perfekte anledning til, at vi kan lære at skuffe hinanden?Det er nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at besvare i dagens podcast. Hvis du har lyst til at støtte vores podcast kan det gøres via MobilePayBox: 6567FH Vi sætter pris på ethvert bidrag, som kan give os mere tid til at fordybe os i arbejdet med podcasten.

I dette afsnit undersøger jeg sammen med min hustru, Vibeke Fogh, lystens veje- og vildveje i parforholdet. Med udgangspunkt i vores egne erfaringer, reflekterer vi over intimitetens udfoldelsesrum, samhørighed og kontakt i parforholdet. I vil blive taget med ud på vores egen seksuelle udviklingsrejse, og med udgangspunkt i den, vil vi pege på nogle veje, som måske også kan støtte jer i retning af mere glæde og sensualitet i jeres parforhold. Hvis I ønsker at lære mere om intimitet og seksualitet, er der stadigvæk 2 pladser tilbage på uddannelsen som par- og familieterapeut. Se mere her GROHvis I ønsker at støtte vores podcast, vil vi påskønne ethvert bidrag! Det kan gøres til Mobilepay BOX6567FH

I dagens episode indleder vi med at reflektere over nogle af tematikkerne fra de seneste to forældreterapier. Herfra kommer vi vidt omkring! Vi taler om, hvad der kan gøre det vanskeligt at være sammen med børns store følelser, herunder idealer om den ”rigtige” opdragelse og erfaringer fra vores egen barndom. Mest af alt taler vi om, hvorfor det giver rigtig god mening, at vi forældre i langt højere grad retter fokus mod vores egne glæde, vores egne dybere værdier, hvad der egentlig er vigtigt for os, og lader børnene komme i anden række. Hvis du er interesseret i at høre mere om uddannelsen kan du læse meget mere her: GRO

I dagens afsnit skal vi møde en far og en mor, som har to børn: En dreng på 2 og en pige på 6. Særligt kæmper de med at finde gode vej til at håndtere deres temperamentsfulde 2-årige. Ikke sjældent vækker børns store følelser afmagt hos deres forældre. I dagens afsnit vil vi se, hvordan det både kan hænge sammen med en vanskelig start på forældreskabet, men også hvilke erfaringer, man som forældre selv har haft med store følelser igennem livet.Læs mere om vores institut her: GRODet vil være meget værdsat, hvis du vil støtte vores podcast. Vi har valgt at gøre den gratis så flest muligt kan få glæde af den. Derfor vil ethvert bidrag hjælpe os med at bruge mere tid på at udvikle podcasten. MOBILEPAYBOX: 6567FH

Så er vi endelig ude med et nyt afsnit! Vi møder et par, som kæmper med forskellige tilgange til børneopdragelsen. Hun føler indimellem at han bliver for hård, og han føler omvendt, at hun underkender ham og bliver for eftergivende i sin stil. I denne episode vil familiepsykolog Morten Prahl forsøge at hjælpe dem med at finde nye veje til at være sammen med deres forskelligheder. Det er vigtigt for os at Familiepsykologi kan nå ud til så mange som muligt. Derfor er det gratis tilgængeligt for alle. Er du glad for vores podcast og har du mulighed for at give et lille bidrag tager vi med glæde i mod dette. Det hjælper os til fortsat at kunne afsætte tid til og udvikle podcasten!Kode til MobilePay box: 6567FH

Angst er et grundvilkår for alle mennesker. Børn såvel som voksne. Angsten for at blive forladt, angsten for om man er god nok, angsten for døden. Måske kan mange af de sindslidelser børn såvel som voksne kæmper med, ses som forskellige måder at håndtere en underliggende angst. Det vil vi argumentere for i dette afsnit, hvor vi vil pege på nogle veje til at blive bedre venner med angsten og opdyrke den tillid, som er angstens modvægt. Derfor kan afsnittet også give mening, hvis man har et barn, som ikke lider af angst, men måske af ADHD eller kæmper med noget helt andet.Vi taler om, hvordan angst hos et barn påvirker hele familien - også forældrenes angst - og hvad familien kan gøre for at støtte barnet bedst muligt. Én af pointerne er, at forældrene må finde veje, hvor de kan håndtere den angst, barnets angst, har sat igang hos dem. For angst smitter.Derudover taler vi om vigtigheden af, at forældrene kan holde fast i deres egen glæde og tillid til barnet, upåagtet, at de påvirkede af barnets angst. Også for barnets skyld.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at skole-hjem-samarbejdet indebærer en række udfordringer for en lang række forældre, lærere og pædagoger. Og som dagens gæst Rikke Yde skriver: "Hver gang et samarbejde mellem forældre og profesionelle bryder sammen, kommet et barn i klemme. Hver gang forældre taler grimt om de profesionelle, der skal støtte deres barns udvikling, kommer barnet i en loyalitetskonflikt. Og hver gang er barn mærker, at de professionelle ikke anerkender barnet selv eller barnets forældre, får barnet svært ved at finde tryghed til at trives."Rikke har skrevet en række bøger, men i podcasten vil vi tage udgangspunkt i bogen "Markante forældre", hvor hun klogt og sjovt beskriver, hvordan lærere, pædagoger og forældre på hver deres måde kan være med til at fremme skole-hjem-samarbejdet.I dette afsnit vil vi komme omkring de mest almindelige årsager til at skole-hjem-samarbejdet bryder sammen, og hvad forældre og professionelle kan gøre for at etablere et godt samarbejde.Rikke Yde Tordrup er specialist i klinisk børnepsykologi, forfatter og foredragsholder.

”Hvordan får vi gode måltider i familien?”"ADDD Det er ulækkert!"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at måltidet for mange familier er blevet en stor udfordring.Mange ender i en kedelig stemning, hvor det meste af tiden bliver brugt på irritabelt at rette på de børn, som ikke har lyst til at blive siddende ved bordet eller i frustrationer over, at børnene ikke vil spise den mad, man serverer. Mange forældre bliver usikre. Må de presse deres børn til at spise? For nogle forældre ender måltidet med at blive til et større projekt, hvor der bliver lavet særkost til hvert enkelt familiemedlem, eller laveste kulinariske fællesnævner får lov til at bestemme menuen.Vi er, indrømmet, ikke ernæringseksperter, men vi har nogle bud på, hvad der skal til, hvis måltidet skal blive det hyggelige samlingspunkt, det kan være.

"DET ER URIMELIGT!""HUN SLOG MIG FØRST!""HAN FIK ÉT STYKKE MERE END MIG!"Det er mere reglen end undtagelsen, at søskende har deres store og små kampe. Og selvom det er et vilkår, vi i et eller andet omfang må forsone os med, spiller vi forældre en ikke uvæsentlig rolle i konflikten mellem søskende.Kan vi være med til at forværre konflikterne og hvor meget skal vi egentlig blande os? Hvad er det et udtryk for, når søskende ofte er i totterne på hinanden? Alt dette og meget mere kommer vi ind på i denne udsendelse om søskendekonflikter, hvor vi også besvarer jeres gode spørgsmål!