Winamp Logo
Cordua & Steno Cover
Cordua & Steno Profile

Cordua & Steno

Danish, News magazine, 1 season, 130 episodes, 4 days, 23 hours, 30 minutes
About
Velkommen til Cordua & Steno. Berlingskes politiske debatmagasin med med Jarl Cordua og Torben Steno.
Episode Artwork

Time 2: En krig om Taiwan vil påvirke Danmark mere end Ukraine-krigen, globaliseringen har ikke udhulet middelklassens indkomster og Kaare Dybvad om regeringens udlændingepolitik

Hvis det ender med en krig med Kina om herredømmet over Taiwan, så vil den konflikt få langt større effekt på danskernes liv end krigen i Ukraine. Hvis Kina får held med at erobre Taiwan, så vil det nemlig ikke kun gå ud over de 23 millioner taiwaneres, men også hele den vestlige verden. Det mener den tidligere diplomat og nu forfatter Jonas Parello-Plesner, der er aktuel med bogen ”Kampen om Taiwan”.OECD, IMF, Verdensbanken og den franske økonom Thomas Piketty har længe hævdet, at stigende global konkurrence, hvor multinationale firmaer placerer job i lande med lave lønninger, fører til, at lønmodtagere i de rigere lande får en mindre del af samfundskagen. Lavtlønnede, men også middelklassen oplever stagnerende eller endda faldende indkomster. Dvs. de rigeste har fået en endnu større del af kagen. Men sandheden er mere nuanceret end som så. Det forklarer den danske økonom Sigurd Næss-Schmidt, der er aktuel med bogen ”Reaping the Benefits of Globalisation and the Welfare State”, der til dansk kan oversættes med ”Udbyttet af globaliseringens og velfærdsstatens gavnlige effekter”.Der sker fortsat et pres fra økonomiske flygtninge fra lande i Mellemøsten og Afrika, der vil til Europa og Danmark. Hvad gør udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad sig af tanker om det, og har regeringen nye initiativer på vej? Hvornår kommer det lovede nye asylsystem, der fremgår af regeringsgrundlaget? Hvordan går det i øvrigt med det bebudede opgør med skøre regler på udlændingeområdet? Hvordan går det med at sende udviste asylansøgere hjem? Vi spørger ministeren.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/31/202354 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Time 1: Afgift på oksekød & børns mistrivsel skyldes forældres løgn

Produktionen af oksekød er meget klimabelastende, lød det forleden fra den grønne tænketank Concito. Straks kommer reaktionen nu fra blandt andet regeringspartiet Venstre, som erklærer sig åben for at indføre en klimaafgift på oksekød. Debat i studiet mellem Jan E. Jørgensen, Venstre og Danmarksdemokraternes Dennis Flydtkjær, der er imod en kødafgift.Vi skal vende ugen i dansk politik og forsøge at finde den allersidste modtager af Ugens Fidusbamse.Mange unge mistrives i disse år, viser undersøgelser. Hvorfor? Sognepræst Katrine Lilleør mener at pilen peger på forældrene, fordi de lyver for børnene, der vokser op i et gigantisk hykleri, hvor forældrene åbenlyst udtrykker deres behov for tid væk fra børnene, samtidig med at de overøser dem med kærlighedserklæringer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/31/202354 minutes
Episode Artwork

Time 2: Den tyske centrum-venstre-regering under ledelse af kansler Scholz fra SPD er i strid modvind. To tredjedele af vælgerne ønsker den skiftet ud. Især socialdemokraterne bliver straffet i meningsmålingerne. På den yderste venstrefløj er dog også i problemer, og står til at blive delt i to. Og så ser på, at cannabis-lovgivningen bliver lempet i Tyskland. Vi taler om det hele med vores mangeårige Tysklandsmedarbejder Siegfried Matlok.

SVM-Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden styres på i dag. Frisættelse af især de mange kommunale medarbejdere lyder umiddelbart som en forjættende idé, men er der egentlig enighed om, hvad "frisættelse" betyder? Tidl. kommunaldirektør Christine Brochdorf mener, at der mangler en samlet fælles forståelse af begrebet og forudser at mange bliver skuffet, når de opdager at frisættelse betyder noget andet end det, de troede. Det har været en forrygende uge i dansk politik med præsident Zelinskyjs besøg i Folketinget, Ellemanns rokade og skifte på ordførerposten i Enhedslisten. Endelig giver Lars Von Trier Putins propaganda-maskine en hjælpende hånd. Vi taler om det hele, mens vi funderer over, hvem der skal have Ugens Fidusbamse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/24/202354 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Time 1: Klimaafgift på cowboybukser, K er savnet i kulturopgør, Moderaternes verdensforståelse tabte freden, Tyskerne vil af med Scholz-regeringen og "frisættelse" af velfærdssektoren kan betyde mange ting i Cordua & Steno på Berlingske torsdag

Cowboybukser skal vejes, så der kan betales afgift af de klimabelastende tekstiler. Det er ét af flere forslag, som de radikale er spillet ud med i et ny "ambitiøs, grøn afgiftsreform" med fokus på at nedsætte klimabelastningen. Vi har den radikale leder Martin Lidegaard med i studiet for at uddybe de radikale forslag. Der lyder ny kritik af de konservatives profil blandt andet fra Berlingskes redaktør Tom Jensen, der ellers mener, at tiden faktisk kalder på et stærkt konservativt svar, idet han peger på det kulturopgør, der foregår mellem kræfter, som kræver en opløsning af eksisterende normer og værdier og dem, der ønsker at værne om grundlæggende værdier og normer. Men de konservative vil ikke indtage denne plads, mener Jensen. Vi tager debatten med ham og parties politiske ordfører Mette Abildgaard. Henrik Dahl udtrykker nu en skarp kritik af Moderaternes udenrigspolitik, hvor man ifølge LA-politikeren skal til at "handle med diktaturstater" mv. Dahl ser Moderaterne som partiet, der artikulerer den politisk-økonomiske elite (PØE)'s verdensforståelse. En verdensforståelse, der har taget fejl i årtier og i øvrigt også årsag til, at den vestlige verden tabte freden efter den kolde krig på gulvet. Debat mellem Henrik Dahl og Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/24/202354 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Time 2: Jakob Kaarsbo om resultaterne for den ukrainske sommeroffensiv og Indsamling af danskernes dataoplysning er ude af proportioner og i Ecuador myrder man præsidentkandidater

I Ukraine raser krigen fortsat. En sommeroffensiv er blevet iværksat, men har Ukraine fået noget ud den? Består koalitionen bag Ukraine stadigvæk, og er der tegn på vaklen i geledderne på russisk side? Vi får en analyse af senioranalytiker Jakob Kaarsbo, Tænketanken Europa. Vi har lovbestemmelser i Danmark, der strengt dikterer, at ethvert indgreb i borgernes frihedsrettigheder skal være proportionalt – altså at der skal være en rimelig sammenhæng mellem de data, der indsamles og opbevares om borgeren og det udbytte, vi som samfund får ud af at krænke borgerens ret til et privatliv ved at indsamle disse data. Men proportionalitetsprincippet har vi for længst forladt, når det gælder overvågning af borgerne. Det mener Martin Sibast Laugesen, civilingeniør og Europa-Parlamentskandidat for Liberal Alliance, der er gæst i studiet. I det sydamerikanske land Ecuador blev en præsidentkandidat for nyligt skudt, og i det hele taget er volden på vej op i landet. Hvad skyldes det? Vi spørger vores Sydamerika-kender Niels Westy, der også giver en analyse af en ny succesfuld argentinsk præsidentkandidat, der bliver sammenlignet med Donald Trump.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/17/202355 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Time 1: Lad de gamle komme i arbejde & Russiske rubler bløder

Det er åbenbart ikke alle, der trives med at være pensionister. En del mistrives faktisk, viser et nyt studie. I en tid, hvor samfundet savner arbejdskraft, ligger det derfor lige for at indrette arbejdsmarkedet mere fleksibelt, så flere seniorer får mere trivsel i alderdommen, mens virksomhederne og velfærdssektoren får flere af de hænder, de skriger på? Vi tager debatten med direktøren for Aktive Seniorer, Palle Smed og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik Simonsen.   Russiske rubler bløder og i Kina vælter de økonomiske skeletter ud af skabet. Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie er i studiet for en analyse. Det er sommergruppemødernes tid i dansk politik. Vi følger op på det hele og forsøger at finde en modtager af Ugens Fidusbamse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/17/202356 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Time 2: AfD stormer frem i Tyskland og Overborgmester om Christianias opgør med Pusher Street

”Koran-krisen har fået regeringen og dens støtter til at famle efter argumenter, der kan retfærdiggøre det annoncerede forbud mod koranafbrændinger. Helt centralt i det retoriske arsenal er en dolkestødslegende om, at afskaffelsen af blasfemiparagraffen i 2017 er skyld i hele miseren”. Det skrev Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia og Jakob v. H. Holtermann, lektor ved Københavns Universitet i en kronik i Berlingske, hvor man angriber regeringen for at tegne et uhæderligt billede af situationen om, at Danmark skulle stå isoleret mht. ikke at forbyde blasfemiske handlinger som Koran-afbrændinger. Debat mellem Jakob Holtermann og MF Jan E. Jørgensen, Venstre, medlem af Folketingets Retsudvalg. Det tyske højreparti AfD stormer fortsat frem og har nu overhalet regeringspartiet Socialdemokratiet i meningsmålingerne. Man har store forhåbninger ved næste års Europa-parlamentsvalg, hvor tonen skærpes fra EU-skepsis til EU-exit-holdninger. Hvad er årsagen til AfDs seneste succes? Vi spørger Weekendavisens Tysklandskorrespondent Jesper Vind. Beboerne på Christiania blokerer nu Pusherstreet på Fristaden, da man er trætte af de kriminelle hashhandlere og den vold, der følger med. Hvad mener Københavns Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), der bør ske med Christiania i den nuværende situation? Kan og vil hun hjælpe beboerne?See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/10/202354 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Time 1: Uddannelses- & Forskningsminister Christina Egelund, krige trumfer klimaet

Uddannelses- & Forskningsminister Christina Egelund (M) fik i juni forhandlet et smalt forlig om universiteterne på plads, der dog møder heftig kritik mange steder. Hvad håber ministeren, der vil ske herfra med universiteterne og hvilke andre idéer, ser hun gerne gennemført? Egelund er gæst i programmet. Krige trumfer klimaet, så krigen i Ukraine lige nu løber med ressourcerne, der ellers skulle gå til klimainvesteringerne. Det ved alle og ikke mindst Kinas præsident, Xi Jinping. Derfor burde han tvinge Putin til at standse sin krig. Det gør Xi bare ikke, konstaterer tidligere udenrigsminister Per Stig Møller. Men hvad kan Vesten gøre? Vi taler med Per Stig Møller.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/10/202357 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Time 1: Kulturminister om medieforlig, streamingsafgift og dansk sprog, der kan gå Beirut i danske flagstænger, Komælk-gate i Alternativet

For nyligt landede SVM-regeringen et nyt medieforlig, der introducerede en ny streamingsafgift på film- og serieudbydere. Hvorfor er en ny afgift nødvendig, og hvad gemmer der sig i medieforliget, som kulturminister Jacob Engel-Schmidt (M) står bag sammen med et flertal i Folketinget. Hvordan ser ministeren på den fremtidige kulturstøtte? Hvordan vil han eventuelt hjælpe dansk sprog og musik?  Engel-Schmidt er gæst i programmet.Nu er det alligevel ikke ulovligt at hejse andre flag end Dannebrog. Det fandt Højesteret ud af i sidste uge. Dermed har vi åbnet for en undergravning af den danske samhørighed, mener den konservative forfatter og debattør Christian Egander Skov, der frygter, at det det i et samfund, som bliver stadig mere multikulturelt og individualiseret, kan ende med, at der ”går Beirut i flagstangen.” Direktør Martin Ågerup fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos, der normalt er glad for færre forbud, er slet ikke på samme måde bekymret. Debat i studiet.Vi gennemgår også ugens vigtige begivenheder i dansk politik. To nye forlig er landet på postområdet og når det gælder de videregående uddannelser. I oppositionen har der åbenbaret sig en spektakulær sag om en liter komælk på Alternativets stand under Folkemødet, som nu bringer sindede i kog. Vi skal også uddele sæsonens sidste sommerfidusbamse til en værdig modtager.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/29/202355 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Time 2: Mørke skyer over både tysk og britisk økonomi & Arne Hardis uddeler Årets sommerfidusbamse

Eksport og samhandel med Tyskland og Storbritannien vejer fortsat tungt i dansk økonomi. Desværre er der flere tegn på, at fremtiden økonomisk tegner virkelig skidt for de to lande. Sådan lyder analysen fra Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie.Sommerpausen står for døren! Derfor er tiden kommet, hvor vi har bedt en politisk iagttager komme forbi studiet og egenhændigt uddele Cordua & Stenos Sommerfidusbamse til en folketingspolitiker, der i den ny afsluttede Folketingssæson har gjort det bedre end alle de andre. I år har Weekendavisens politiske redaktør Arne Hardis fornøjelsen.    See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/29/202355 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Time 2: Energi-og klimaminister Lars Aagaard om energisikkerhed og klimamål samt ny konservativ værdipolitisk tænketank undervejs

Vi får SVM-regeringens klimaminister Lars Aagaard (M) på besøg til et interview om regeringens initiativer for at nedbringe Danmarks klimabelastning og sikre fremtidens behov for mere og grønnere energi.Indimellem kommenterer vi også ugens gang i dansk politik og forsøge at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.En række borgerlige stemmer har taget initiativ til en ny uafhængig værdipolitiske tænketank ”Prospekt”, der blandt andet vil kaste sig over emner som aktiv dødshjælp og unges mistrivsel. Vi taler med en af initiativtagerne, Morten Bangsgaard, der er tidligere generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/22/202356 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Time 1: På vej mod et demokratisk A-og B-hold, EU-kommission vil blande sig i virksomheders forsyningskæder i Kina, debat om aktiv dødshjælp

Danmark opdeles i et demokratisk A- og B-hold, vurderer valgforsker og professor i statskundskab, Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet. Hans analyse viser, at en det en særlig afgrænset, men stor gruppe af danskere, der i stigende grad vælger demokratiet fra.EU-kommissionen lægger op til en hårdere kurs overfor Kina. Tirsdag skrev to analytikere fra Tænketanken Europa i en kronik i Børsen, at EU fremover vil have lov at vurdere, om europæiske virksomheder sætter kontinentets sikkerhed på spil, når disse etablerer forsyningskæder i f.eks. Kina. EU skal have mulighed for at forbyde virksomheders outsourcing, hvis det ses som en trussel mod Europas sikkerhed. Derudover pønser Kommissionen bl.a. på at indføre ny screening af udenlandske opkøb i EU. Vi får en af kronikkens forfattere, analytiker Rasmus Egmont Foss, i studiet.På Folkemødet erklærede statsminister Mette Frederiksen sig som tilhænger af ”aktiv dødshjælp”. »Det handler om værdighed i den sidste tid i livet” sagde hun, men understregede samtidigt, at regeringen ikke har et lovforslag om det på vej. Venstres Jan E. Jørgensen er også af tilhænger af idéen, der dog møder modstand fra borgerlig debattør og sognepræst Marie Høgh, der er med på telefon fra Thorsminde.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/22/202354 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Time 2: Politisk indgreb mod Folkekirkens faldende medlemstal, organisationer vil gøre op med ulighed i sygdom, og Ukraines hær gør fremskridt på slagmarken

Statistikken taler sit klare sprog: Medlemstallet til Folketinget faldt i 2022 over hele landet til 72 pct., men mest i København til 54 pct., hvor medlemmer af folkekirken spås at udgøre et mindretal om fem år. Kan eller bør man politisk gøre noget for at vende udviklingen? Vi spørger kirkeordførerne Kim Aas, Socialdemokratiet med på en telefon fra Folkemødet og Søren Espersen fra DanmarksdemokraterneØkonomisk ulighed mellem mennesker viser sig i sygdomme herunder kroniske sygdomme, når for eksempel mænd med de laveste indkomster lever cirka ti år kortere end mænd med høj indkomst. Og denne ulighed vokser. Derfor er blandt andet Dansk Erhverv blandt de organisationer, der i en kronik er kommet med en række konkrete anbefalinger til Sundhedsminister Sophie Løhde. Vi taler med Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef for Dansk Erhverv.Ukraine har fået gang i sin modoffensiv. Søndag blev en god dag, hvor mange landsbyer blev befriet, men hvad ved vi egentlig om Ukraines strategi herfra? Og hvad er reaktionen i Moskva på de indledende ukrainske sejre? Vi taler med lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen.    See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/15/202354 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Time 1: Recessionen er på vej, Per Stig vil genindføre andetkammeret

Åh nej! Nu gik det ellers lige så godt for dansk økonomi! Jesper Pedersen, der er seniorøkonom i investeringsfirmaet Formuepleje er ikke i tvivl om, at festen snart er forbi, og at en økonomisk nedtur venter med stigende arbejdsløshed og tab af velfærd for husholdningerne og tab af produktion for virksomhederne. Hvorfor rammer denne recession os nu? Pedersen er gæst i studiet. Det er kl. 10.05 i Cordua & Steno på Berlingske, og programmet kan høres live via www.berlingske.dk/podcast-cordua-og-steno eller www.facebook.com/corduaogsteno Der er Folkemøde på Bornholm, men der sker også andet i dansk politik. Vi samler op på begivenhederne og forsøger at finde en modtager af Ugens Fidusbamse.   Vi er ved at gøre selvskade på det danske demokrati, mener Per Stig Møller. Der må simpelthen skabes en ny struktur, der tvinger regering og folketing til at tænke, lytte og forhindre fejl, før de lovgiver. Derfor bevarer så mange lande det andetkammer, som Danmark afskaffede i 1953. Der er ikke andet at gøre end at genopfinde et andetkammer. Vi taler med Per Stig Møller.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/15/202355 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Time 2: EU-domstolen er korrupt ifølge Polens justitsminister, debat om forbud mod skærmtid i daginstitutioner, og læreruddannelsen er karakterløs

EU-domstolen er korrupt. Denne ganske opsigtsvækkende kommentar kom fra den polske justitsminister Zbigniew Ziobro efter, at Polen har tabt en sag ved domstolen om det såkaldte ”disciplinær-kammer”, som regeringen har indført for lettere at kunne fyre dommere. Ved siden af har den polske regering også indført den såkaldte ”Tusk-lov”, der også får kritik fra både EU og USA. Vi taler med Polen-ekspert Michael Hardenfeldt.Justitsminister Tesfaye varsler nu et opgør med skærmtid i landets daginstitutioner så barndommen ikke spildes på nettet, men vil det hjælpe? Og hvad blev der af regeringens varslede tillid til de lokale medarbejdere? Debat mellem børneordførerne for Socialdemokratiet Astrid Krag og for Liberal Alliance Helena Artmann Andresen.Læreruddannelsen er blevet karakterløs, og de kloge hoveder vælger den fra, fordi de ikke orker at være omgivet af lave ambitioner og middelmådig arbejdsmoral. Sådan skriver en ung lærer, Martin Sidney Langdal Topf i et debatindlæg i Politiken, hvor han giver en forringet læreruddannelse sin del af skylden for Folkeskolens krise. Vi taler med ham.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/8/202354 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Time 1: Bogaktuel Alex Vanopslagh om frihed og ansvar, regeringens fremtid efter NATO-topmøde, Kaarsbo om Ukraine-krigen efter dæmningssprængning

Liberal politik bør ikke kun handle om topskat og billige biler. Faktisk er den værste fattigdom i Danmark den åndelige. Det og meget mere, mener LA’s formand Alex Vanopslagh, der er aktuel med en ny bog ”Vejen til Ansvar”, hvor han beskriver sit politiske idégrundlag, der bygger på Grundtvigs frihedsbegreb og barndommens avisruter i Struer. Vanopslagh er gæst i studiet.Hvordan ser regeringen ud hvis Mette Frederiksen bliver NATO-generalsekretær? Ellemann er i knibe i sagen med artilleriudbud. Og så rister vi en rune over programmets mangeårige flittige gæst CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, som Steno både drillende og kærligt kaldte for ”ildvandsøkonomen”. Endelig skal vi også have uddelt Ugens Fidusbamse.Store områder i det sydlige Ukraine er nu blevet oversvømmet efter, at en dæmning er blevet sprængt ved Dnepr-floden. Meget peger på, at russerne har ansvaret for sprængningen, der har udløst en katastrofe for mennesker og dyreliv.  Forinden havde der flere tegn på, at Ukraine var i gang med iværksættelse af en offensiv. Vi får en analyse af senioranalytiker Jakob Kaarsbo fra Tænketanken Europa.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/8/202354 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Time 2: Spanien skal til parlamentsvalg og Karsten Lauritzen vil have dansk politik ned i tempo

Spanien skal til parlamentsvalg den 23. juli - fem måneder før tid. Den socialistiske regering under ledelse af Pedro Sanchez står ifølge meningsmålingerne til at tabe magten til den konservative opposition. Vi får en analyse af Spanien-kender Morten Heiberg, professor ved Institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns UniversitetRegeringen har i denne uge lanceret et forsvarsudspil på 143 mia. kr., fjernet partistøtte til de helt små partier og lavet en stor aftale om havvindmøller. K har smidt Pernille Weiss på porten som EP-spidskandidat, og spekulationerne om Mette Frederiksens fremtid som statsminister tager til. Vi taler om det hele og prøver at finde en modtager af Ugens Fidusbamse.Det går alt for hurtigt i dansk politik. Politikerne bliver stressede og lovgivningens kvalitet lider under det. Det er bare nogle af flere pointer, som Karsten Lauritzen, tidligere skatteminister (V) og nuværende branchedirektør i DI i en ny bog med titlen ”Lad det gå langsomt”, som udkom i denne uge. Lauritzen er gæst i studiet, og han foreslår også, at man smider pressen ud af Christiansborg og hæver spærregrænsen til fire procent.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/1/202355 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Time 1: SF ønsker opgør med EU-landes salg af gyldne pas, debat om afklaring af Danmarks forhold til Grønland, Ulrik Bie om bugnende statsfinanser

Skal man have lov at købe sig til et statsborgerskab i EU? Igennem de sidste ti år har EU-lande udstedt 6.000 ”gyldne pas” og 100.000 opholdstilladelser mod betaling. Det vil Kira Marie Peter-Hansen MEP (SF) have et opgør med, men flere EU-lande er imod. Spanien udsteder stadig ”gyldne pas” til russere. Vi taler med SF-politikeren.Behovet for en afklaring af rigsfællesskabets fremtid er stigende. Hvad skal det fremtidige indbyrdes forhold være mellem Danmark og Grønland? Vi spørger Grønlandsordførerne Karsten Hønge, SF og Michael Aastrup Jensen, Venstre.Aldrig har den offentlige økonomi været bedre. Statskassen bugner, og råderummet for politikerne er pludselig blevet endnu større end forventet. Alligevel er der en slange i paradiset. Vi får en analyse af Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/1/202355 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Time 2: Krisen blev væk, tyske Grønne i knæ og debat om ændring af abortgrænser

For et halvt år siden var Danmark på vej i krise. Vi måtte af med Store Bededag. Nu bruger man fem milliarder kr. på sundhedsvæsnet, samtidig med at statskassen fortsat bugner af penge. Og det er jo et problem for SVM, der blev dannet som en kriseregering. Det og meget andet i ugen, der gik i dansk politik, taler vi om, mens vi forsøger at uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.De Grønnes dansk-talende leder Robert Habeck, ser ud til at være i krise. Analyse af seneste udvikling i tysk politik af Siegfried Matlok, tidligere chefredaktør for Der Nordschleswiger.Abortspørgsmålet rører på sig igen her 50 år efter, at den frie abort blev indført i Danmark. Denne gang går diskussionen ud på, om man, som Enhedslisten og organisationen Sex og Samfund foreslår, bør hæve grænsen fra at kunne få abort fra 12. uge som i dag til i fremtiden fra 22. uge. Debat mellem Rosa Eriksen, Socialordfører for Moderaterne, der vil hæve grænsen til 18. uge og Mette Abildgaard familieordfører for Konservative, der ønsker at bevare abortgrænsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/25/202355 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Time 1: S om udenrigspolitisk strategi, alliancen i EU mellem Polen og Ungarn er brudt sammen, debat om regulering af børns skærmtid og brug af mobiltelefoni

SVM-regeringen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen har netop barslet med en ny udenrigspolitisk strategi, der beskrives som ”pragmatisk idealisme”. Det var ikke længe, at den gamle strategi, formuleret af den socialdemokratiske forgænger, fik lov at leve. Hvordan stiller S sig til den nye strategi? Vi spørger Jesper Petersen, Socialdemokratiets udenrigsordfører.   For ikke længe siden hang Polen og Ungarn sammen som ærtehalm i europæisk politik. Sammen med de øvrige lande i Visegrad-gruppen var de blevet en ny magtfaktor i EU, mens gamle EU-lande så med skepsis på regeringernes stadigt mere autoritære politik i de to lande. Men siden Ukraine-krigen har landene indtaget forskellige holdninger i forhold til Rusland, og det er gået ud over forholdet, som bliver stadigt værre. Analyse af Journalist og forfatter Vibe Termansen. Er tiden kommet til, at politikerne bør regulere børns mobiltelefoni og brug af skærmtid? Erhvervsorganisationen DIs topchef forudså for nyligt, at vi er på vej mod en fremtid med mennesker uden harmoni og selvtillid i en aggressiv verden. Debat mellem Andreas Holbak Espersen, Digitaliseringspolitisk chef i DI og Frederik Vad, trivselsordfører, Socialdemokraterne.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/25/202355 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Time 2: Kaarsbo om krigen i Ukraine, Syriens vej ud af isolation og københavnsk boykot af danske virksomheder i Rusland

Den årlige parade 9. maj på Den Røde Plads i Moskva blev en tam omgang. Russerne skændes indbyrdes, og der er sprækker i fronten ved Bakhmut. Er det russiske militær ved at krakelere? Hvor langt er vi fra en ukrainsk sommeroffensiv? Vi spørger senioranalytiker Jakob Kaarsbo fra Tænketanken Europa.Syrien er på vej tilbage til Den Arabiske Liga. Lykkes det nu diktatoren Bashar Al-Assad at bryde landets diplomatiske isolation siden borgerkrigen begyndte? Hvad er den politiske status i landet? Analyse af seniorforsker og Mellemøst-kender Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).Et flertal i Københavns borgerrepræsentation vedtog i sidste uge et forslag, som udelukker Rockwool, ECCO samt andre virksomheder, der fortsat driver forretning i Rusland fra at deltage i kommunale udbud, men er det praktisk muligt? Debat i studiet mellem Jens-Kristian Lütken, beskæftigelsesborgmester i København (V), der stillede forslaget og Helle Bonnesen, MF og Medlem af Borgerrepræsentationen for de konservative som stemte imod.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/11/202353 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Time 1: Grønland som republik & DF foreslår et vestligt opgør med Kina

Grønlandske politikere har i en kommission over længere tid arbejdet med et udkast til en forfatning for et uafhængigt Grønland, hvor den danske kongefamilie fremover ingen rolle får, så landet i stedet bliver en republik. Hvad er tankerne bag? Hvor lang tid er man fra at realisere planerne? Og kan udkastet allerede nu lægge skinner ud, der påvirker nutidens politik? Vi spørger journalist Martin Breum, der har fulgt arbejdet med den ny forfatning.Vi drøfter ugen i dansk politik og skal forsøge at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.Dansk Folkeparti mener, at Danmark og Vesten bør indlede et opgør med Kina for brud på internationale regler og for ansvaret for tidens globale krise. Idéen får bred støtte i folketinget. Vi taler med Anders Vistisen medlem af Europa-Parlamentet for Dansk FolkepartiSee omnystudio.com/listener for privacy information.
5/11/202355 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Time 2: Per Stig om konservatisme i international sammenhæng, Reformkommission vil have flere unge skal på erhvervsskole og Martin Lidegaard om KLAR-alliancen

For nylig gav tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) i en kronik sit bud på, hvordan konservatismen, som politisk ideologi giver mening i en dansk udenrigspolitik. For eksempel at små nationer må fremme det internationale retssamfund. Hvor der er lov og orden, beskytter loven den svage. Den stærke klarer sig fint uden. Vi taler med Per Stig Møller.Reformkommissionen er barslet med endnu et par forslag, der kan effektivisere uddannelsessystemet, sådan at flere unge får en ungdomsuddannelse og at der sker et skifte fra at mange unge går i gymnasiet til at flere prøver kræfter med erhvervsuddannelserne. Medlem af kommissionen professor i økonomi og prorektor ved Københavns Universitet, David Dreyer Lassen er i studiet for at fortælle, hvad der ligger bag forslagene.KLAR er en ny reformalliance i dansk politik bestående af Konservative, Liberal Alliance og de radikale. Man har allerede fået bremset regeringens tanker om at fjerne Seniorpensionsordningen, og senest foreslår man øget indvandring af arbejdskraft fra lande udenfor EU. Hvorfor er Martin Lidegaard gået med i denne alliance og hvad er det strategiske sigte med alliancen? Vi spørger Lidegaard, der kommer i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/4/202355 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Time 1: Engang troede vi på fremtiden & Hvad er politikernes svar på en uddannelsesreform

”Engang troede vi på fremtiden – Hvordan vi gik fra optimisme til sortsyn. Og hvorfor det kan redde os”, er en ny bog af skribent på Weekendavisen Christian Bennike, der er udkommet i denne uge. Han mener, at optimismens tidsalder varede fra 1994 til 2016 eller fra tidsalderen med TV-serien ”Friends” til Brexit. Nu er vi i pessimismens tidsalder, men er der en vej ud? Bennike er gæst.Langt de fleste politikere vil ikke afskaffe 10. klasse. Men hvilke idéer har de så til at reformere ungdomsuddannelserne? Vi spørger Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører Thomas Skriver Jensen og Liberal Alliances undervisningsordfører Helena Artmann.Så skal vi vende ugen, der gik i dansk politik og finde en værdig modtager af Ugens Fidsubamse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/4/202354 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Time 2: Nye politiske idéer søges for bedre psykiatri, Velfærdsråd vil skaffe mere arbejdskraft til velfærdssektoren og valg i Grækenland

Ugentligt hører vi om kriser i psykiatrien. Der mangler simpelthen beredskab til at kunne tage imod mennesker med akutte angstanfald. Hvad vil politikerne gøre ved det? Har de mon ideer til forbedringer af den psykiatriske behandling eller er det kun et spørgsmål om at tilføre flere penge? Findes der nye metoder til forbedring af dette nedprioriterede område. Vi tager debatten med psykiatriordfører for Socialdemokraterne, Rasmus Horn Langhoff og sundhedsordfører for Liberal Alliance, Louise Brown. Hvordan får man flere hænder til velfærdssektoren, der i disse år akut mangler arbejdskraft? Det er et af de problemer, som Velfærdsrådet under Dansk Erhverv, forsøger at komme med løsninger på med 12 anbefalinger til politikerne. Velfærdsrådet består af folk fra mange forskellige organisationer og en af dem er Christina Grøntved, der er adm. direktør for Center for Autisme. Grækenland går til valg 21. maj, hvor den konservative premierminister Kyriakos Mitsotakis søger genvalg. Det sker på baggrund af en national togkatastrofe og skandale, hvor 57 studerende omkom. Men hvordan går det med økonomien i det gældsplagede land? Og hvordan ser det ud med flygtningetilstrømningen fra Tyrkiet? Vi spørger leder af Det danske kulturinstitut Mogens Pelt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/27/202354 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Time 1: Brug for ny aftale om dansk Europa-politik & svære forhandlinger venter før Ukraines EU-optagelse

Venstres formodede spidskandidat Morten Løkkegaard kræver nu, at regeringen kommer med en ny Europa-politik. Der er der ”akut behov” for, mener han og peger på, at der kun er et år til næste Europa-Parlamentsvalg. Men har han selv et bud på en ny dansk Europa-politik? Vi spørger Løkkegaard.Intet tyder på en snarlig afslutning af krigen i Ukraine, alligevel forbereder EU sig allerede nu på at optage landet i unionen. Det er dog en meget vanskelig proces, vurderer chefanalytiker i Tænketanken Europa, Ditte Maria Brasso Sørensen. For hvilke krav skal EU stille for, at det eksistenstruede land, kan optages? Kan Ukrainere lukkes ind på lempeligere betingelser, end andre ansøgerlande? Medlemslandene er ikke enige om kursen. Brasso Sørensen er gæst i programmet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/27/202354 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Time 2: Henrik Dahl vil i Europa-Parlamentet, debat om mindre grænsekontrol og Erdogan på valg i Tyrkiet

Folketingsmedlem Henrik Dahl bliver Liberal Alliances spidskandidat ved Europa-parlamentsvalget næste år. Hvorfor vil han nu lægge sine kræfter i Bruxelles og Strassbourg, og hvor står han selv i forhold til EU-samarbejdet?Grænsekontrollen af trafik fra Sverige bliver afviklet fra den 16. maj, mens kontrollen bliver omlagt, så pendlere får nemmere ved at krydse grænsen fra Tyskland. Det har regeringen for nyligt besluttet, men ikke alle synes, at er enige i beslutningen. Debat mellem Venstres politiske ordfører Morten Dahlin og Danmarksdemokraternes politiske ordfører Susie Jensen.14. maj går Tyrkiet til valg for at afgøre om den mangeårige regeringsleder og præsident Erdogan skal fortsætte ved magten, men har oppositionen denne gang en reel chance for at vinde valget? Vi får senioranalytiker Jakob Lindgaard fra DIIS i studiet til en analyse af valgkampen og af oppositionens muligheder.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/20/202354 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Time 1: Rekord i offentligt ansatte, DF foreslår fradrag for folkekirkemedlemsskab

Der siver fortsat medlemmer fra Folkekirken, viser nye tal. Måske har nogle danskere meldt sig ud, fordi pengene man betaler i kirkeskat, faldet tørt i ens inflationsramte privatøkonomi? Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti foreslår et fradrag for medlemskab af Folkekirken. Det skal øge folks økonomiske incitament til at forblive medlem.Vi skal også omkring ugen i dansk politik og finde en modtager af Ugens Fidusbamse. Hvis I lyttere har et godt bud, så skriv ind til os via vores facebookside.Sidste år oplevede Danmark rekorder både i antal offentligt ansatte og i antal offentligt ansatte, der beskæftiger sig med administration. Det er derfor mere end på høje tid at se på området, mener Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv. Hvorfor er de flere offentlige ansatte et problem, og hvad mener han, der bør gøres?See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/20/202355 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Time 2: Verdensborgeren hører hjemme på museum, ventelister skyldes manglende effektivitet i sundhedsvæsenet og Macron får hård kritik både hjemme og ude

Globaliseringen har for længst toppet. Det vidner blandt andet krigen i Ukraine og klimakrisen om. Tiden er derfor kommet til at sende ”verdensborgeren ” på museum. Måske betyder det en genopdagelse af museernes klassiske formål om dannelse? Museumsleder David Holt Olsen mener, at udviklingen bør få betydning for den reform af museumsloven, der er på vej, hvor politikerne ser museer som steder, der skal medvirke til at løse nutidsaktuelle kriser. Flere hænder skal redde krisen med tilstrækkelig kapacitet i sundhedsvæsnet, mener regeringen. Men ifølge økonom Karsten Bo Nielsen, der er forskningschef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, så er årsagen til de akutte problemer med ventelister faktisk ikke mangel på hænder, men den faldende effektivitet i sundhedsvæsnet. Strejker i protest mod Macrons seneste pensionsreform har været i gang i Frankrig siden januar. Hvor længe bliver det ved? Imens høster den franske præsident ikke ros i Vesten for sit besøg i Kina, hvor hans udtalelser ses som et bevidst forsøg på at stikke en kile ind mellem Europa og USA. Vi får en analyse fra Paris af Aske Munck, Weekendavisens korrespondent.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/13/202354 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Time 1: Politisk udspil fra DanmarksDemokraterne & uddannelseskritiker imod beskæring af kandidatuddannelser

DanmarksDemokraterne er længe blevet beskyldt for ikke at have megen politik på hylderne, men lige før påske kom partiet så med sit første finanslovsforslag. Vi har inviteret partiets mandlige (!) finansordfører Dennis Flydtkjær i studiet til en snak om forslaget og især, hvorfor partiet foreslår at udflytte endnu flere statslige arbejspladser væk fra hovedstaden. Lektor i biofysik og mangeårig gymnasielærer Steen Laugesen Hansen har i nogle år været en stor kritiker af det danske uddannelsessystem, hvis faglighed ifølge ham er faldet alt for meget, blandt andet fordi man lader for mange gå i gymnasiet og på universitet. Nu kritiserer han regeringens planer om at skære i kandidatuddannelserne. Debat mellem Laugesen Hansen og Moderatenes undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/13/202355 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Time 2: Kapitalismen gjorde Danmark rigt, debat om inklusionen i Folkeskolen skal afskaffes og Kaare Dybvad om udlændingeloven fortsat er stram

Økonom og virksomhedshistoriker Stefan Kirkegaard Sløk Madsen har skrevet en bog om den danske kapitalismes historie. Og på engelsk! Hvad er kapitalisme egentlig? Hvordan kom den til Danmark? Og hvordan blev Danmark i øvrigt rigt?Inklusionen af børn med særlige behov i den almindelige folkeskole har ikke været nogen succes, mener kritikere. Inklusionen har tværtimod gjort skade både på de almindelige børn og børn med særlige behov. Konsekvensen er blevet et endnu større fravalg af folkeskolen. Debat mellem Anni Matthiesen undervisningsordfører for Venstre og Helena Artmann Andresen, undervisningsordfører for Liberal Alliance.Fører SVM-regeringen stadigvæk en stram udlændingepolitik? Og hvordan går det med at rydde op i de ”skøre” regler i udlændingelovgivningen?  VI spørger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S).See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/30/202355 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Time 1: Retsvæsnet skal genoprettes & Danmark er kun i en fase af kold cyberkrig

Nu skal retsvæsnet genoprettes. Det vil regeringen sikre med 23 nye forslag. Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen er gæst.Vi skal også have uddelt en fidusbamse til en værdig modtager og kommentere ugen i dansk politik.Cybertruslen mod Danmark er voksende, men selv om de nuværende angreb på virksomheder og institutioner kan virke voldsomme, så er vi faktisk kun i en fase af ”kold” cyberkrig, hvor angriberne bevidst holder sig tilbage. Kommer det en dag til en ”varm” cyberkrig vil angrebene blive meget voldsommere og gå ud over vores kritiske infrastruktur fx vores sundhedsvæsen. Det siger Martin Nexø, der har arbejdet professionelt med cybertruslen i mange år.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/30/202354 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Time 2: Gensyn med betalingsringen, Moderat politiker bekymret for uddannelsers niveau, tid til klima-topmøde i Emiraterne

Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen er undervisningsordfører, medlem af Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, og gennem adskillige år underviser på Københavns Universitet og CBS. Og mandag udtrykte han en bekymring over den del af regeringens universitetsreform-forslag, der fjerner et år af universitetsuddannelserne for til gengæld at give de studerende mulighed for senere at tage efteruddannelse. For hvis kun 10 pct. gør det, som beregninger viser, så kræver det et gevaldigt løft i den første del af uddannelsen, for at den ikke bliver dårligere.Engang var Venstre kraftigt imod Betalingsringen, som en ny rød regering tilbage i 2011 overvejede at indføre med en afgift på biltransport ind i København, men nu lyder der helt anderledes toner fra Transportminister Thomas Danielsen (V). For regeringen agter at indføre såkaldt roadpricing, der lægger afgift på biltransport efter, hvor bilerne kører og hvor længe. Vi har en telefon igennem til transportministeren for en uddybning af forslaget.Det er ved at være tid til endnu et nyt klimatopmøde, COP28, som holdes i oliestaten De Forenede Arabiske Emiraters hovedstad Dubai. Men inden da har landene i denne uge holdt møde i København for at drøfte hinandens standpunkter og måske file nogle kanter af. Hvad håber man på, at COP28-landene kan blive enige om? Vi får en analyse af programchef Jens Mattias Clausen fra den grønne tænketank Concito, der følger COP-forhandlingerne tæt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/23/202353 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Time 1: Bankkollaps sender rystelser gennem verdensøkonomien, finanslovsforslag på vej, Kinas Xi lignede en kejser på besøg hos sin undersåt i Moskva

Har to uger med finansiel uro, efter et par store bankkollaps, egentlig ændret udsigterne for den globale økonomi? Og hvad med dansk økonomi, som lige nu slår rekord i beskæftigelse? Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie tager temperaturen på og vurderer verdensøkonomien. Kan der stilles en alvorlig diagnose?På dagen, hvor regeringen formentlig præsenterer et finanslovsforslag, skal vi også tale om, hvad der er foregået i dansk i ugens løb og forsøge at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.Kinas præsident Xi tog til Moskva for at møde Vladimir Putin. Nu skulle en stærk alliance smedes. Sådan kom det ikke helt til at gå, selvom man gør alt for at fremstå som bedste venner. I Beijing er man egentlige rystede over putinismen og Moskvas forfald. Xi lignede en kejser på besøg hos en undersåt. Vi får en analyse af Berlingskes Asien-korrespondent Alexander Sjöberg.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/23/202355 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Time 2: Rusland mister indflydelse i tidligere Sovjetrepublikker, ansvaret for de konservatives valgfadæse bør placeres og farvel til Lars Boje

Ruslands krig mod Ukraine har ødelagt forholdet til Vesten, men det har også fået konsekvenser for landets forhold til hele rækken af tidligere sovjetrepublikker, der vender Kreml ryggen. Det er en dramatisk udvikling. Vi får en analyse af Charlotte Flindt Petersen, direktør i Udenrigspolitisk Selskab.Hvorfor gik folketingsvalget galt for de Konservative? Det var ikke på grund af Ekstra Bladet, mener Tomas Dyrbye, konservativ vælgerforeningsformand i Hørshold, der er et partiets højborge. Hvem tager ansvaret for fadæsen, og hvor er partiet på vej hen? Det spørger han om i en kronik.Der sker ting og sager i dansk politik. Lars Boje Mathiesen er fortid i Nye Borgerlige og Pernille Vermund gør comeback som partiformand, men burde de ikke lukke og slukke ovenpå den lange farce siden valget? Og nu er udenrigsministerens søn pludselig sprunget ud som Moderaternes EU-parlamentsmedlem. Vi analyserer det og andet fra ugen i dansk politik i programmet, hvor vi også skal uddele Ugens Fidusbamse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/16/202353 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Time 1: Liberalisme fører til mistrivsel, forsvars- og udenrigspolitik er andet end spild af penge, regeringen hykler om administrativt overforbrug i kommunerne

Liberalismen legitimerer tidens destruktive individualisme og nydelsessyge. Den fører til mistrivsel, mener kronikørerne i Weekendavisen DFs formand Morten Messerschmidt og Mitchel Oliver Vestergaard, der er en af partiets yngre ideologer. Begge savner flere fællesskaber. Vestergaard uddyber kronikkens budskab. Vi bliver nødt til at tale anderledes om dansk forsvars- og udenrigspolitik. Det mener Mikkel Vedby Rasmussen, professor i Statskundskab & Dekan ved Københavns Universitet. Han mener, at vi ikke kan blive ved med at sladre om forsvars- og udenrigspolitik på den måde, hvor det enten handler om, at Forsvaret har rod i økonomien eller historier om Udenrigstjenesten, hvor ambassader har brugt penge eller ansat personale forkert og ofte bunder i en implicit kritik af overklassen. Mikkel Vedby er gæst.I den kommunale top, hos Kommunernes Landsforening, er man ved at være træt af regeringen, der beder kommunerne om at slanke bureaukratiet og beder dem holde igen med at ansætte medarbejdere til administration, så der kan spares tre milliarder kr. For imens kan KL konstatere, at ministerierne og de statslige styrelser hyrer løs af medarbejdere. Debat mellem Jakob Bundsgaard, næstformand KL og borgmester i Aarhus (S) og tidligere minister og finansordfører for S, Benny Engelbrecht.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/16/202354 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Time 2: Truslen fra islamisk terrorisme, Borgerlig sommerhøjskole & og Belarus rykker tættere på Rusland

Borgerligheden har brug for en åndelig genrejsning. Derfor vil en række borgerlige stemmer til sommer invitere kursister på en nydannet borgerlig højskole under navnet ”Rahbeks Højskole”, hvor man bliver introduceret til ”alt det smukke i borgerligheden”. Om borgerbegrebet, fællesskabet, dannelsen, oplysningstiden, retfærdigheden, frihedsbegrebet, etikken og sågar kærligheden. Den liberale debattør Mia Amalie Holstein er blandt højskolens stiftere og hun vil uddybe dens baggrund og koncept.Al opmærksomhed kredser om Ukraine-krigen og måske Kina. Så hvad blev der egentlig af truslen fra islamistisk terror fra Mellemøsten? Den er forsvundet fra mediernes dagsorden. Vi spørger senioranalytiker Jacob Kaarsbo fra Tænketanken Europa, der selv har baggrund som tidligere analytiker i FE, om det er lykkedes for Vesten at inddæmme problemet?Belarus' diktator Aleksandr Lukashenko støtter Ruslands krig i Ukraine, men dog uden at landets soldater er direkte involveret. Ellers går tiden med at undertrykke oppositionen og en rejse til Beijing for at udbygge alliancen med Kina. Analyse fra Belarus-kenderen Jonathan Schacht Halling Nielsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/9/202354 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Time 1: EU's migrantpolitik under forandring & borgerlig sommerhøjskole

Det er Folketingets store rejseuge, men alligevel skal vi vende sagerne i dansk politik, hvor især Jon Stephensen udsættes for stadig højere kritik, men uden at Moderaterens partiledelse reagerer. Hvor længe kan det fortsætte? Der kommer stadig flygtninge til Europa. Faktisk modtager nogle EU-lande flere flygtninge i dag end i 2015-16. Flere lande taler om at bryde europæiske tabuer og vil nu indføre asyl i tredjelande ligesom Rwanda-modellen, fysisk grænsestruktur med hegn samt udføre operationer, hvor man migranter skubbes tilbage over EU's grænse. Vi taler med chefkonsulent Ditte Maria Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa, der følger udviklingen i EU's migrantpolitik.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/9/202354 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Time 2: Klimarådet tror ikke regeringen når klimamål, Vi skal have en plan for tiden efter Putin og endelig EU-aftale om Nordirland på plads

Klimarådet er for tredje år i træk ikke overbevist om, at regeringens klimaplaner er tilstrækkelige til, at man når målsætningerne om klimareduktion inden 2025. Det fremgår af rådets seneste statusrapport. Det bør blandt andet ske mere for at sænke især landbrugets klimapåvirkning med en CO2-afgift. Hvad mener Landbruget selv, at der bør gøres? Debat mellem Peter Møllgaard formand for Klimarådet og Niels Peter Nørring, direktør i Landbrug og Fødevarer.Selvom Vladimir Putin som udgangspunkt sidder sikkert på præsidentposten i Rusland, så skal vi forberede os på alternativer. Der kan opstå protester og utilfredshed, som kan skubbe til det hele. Vi i Vesten skal derfor have en plan for, hvordan vi så kan reagere. Det skrev Ruslands-kenderen ph.D. Flemming Splidsboel tirsdag i en kronik i Berlingske. Han er gæst i programmet.Så kom der endelig en særaftale mellem EU og UK om Nordirland i kølvandet på Brexit-skilsmissen. Hvad indeholder den? Hvem har givet sig? Og vil aftalen tilfredsstille de nordirske politikere og Brexit-tilhængerne i premierminister Rishi Sunaks konservative parti? Vi får en analyse af Iben Tybjærg Schacke Barfoed, analyse og kommunikationschef i Tænketanken Europa.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/2/202354 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Time 1: Moderaterne vil modernisere udlændingepolitikken & Venstres skattepolitiske indflydelse i SVM-regeringen.

Store Bededag gik tirsdag i graven, men oppositionspartierne fortsætter skænderiet med hinanden om, der skal udskrives folkeafstemning om spørgsmålet. Torsdag spiller regeringen ud med et nyt uddannelsesudspil, der skal beskære nogle kandidatuddannelser med et år. Vi taler om det hele i Ugen, der gik i dansk politik, mens vi forsøger at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse. Danskerne er klar til en modernisering af udlændingepolitikken. Der skal gives flere gulerødder og skulderklap til udlændinge, "der virkelig giver den gas og knokler" for at blive en del af det danske samfund, mener Moderaternes udlændingeordfører Mohammad Rona. Han er med i studiet for at uddybe synspunktet. Venstre har ikke fået de store skattepolitiske indrømmelser af at gå med i SVM-regeringen. Det fremgår af svar fra Skatteministeren, der viser, at forskellen på Socialdemokratiets skatteløfter i valgkampen og regeringens skatteforms skattelettelser til en funktionær- eller en arbejderfamilie er 300 kr. årligt. LA og K hævder, at V har solgt sig for billigt, men det afviser Venstres skatteordfører Jan E. Jørgensen, der er ”megastolt” over resultatet. Vi spørger ham hvorfor. See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/2/202355 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Time 2: Ukraine År1 efter Ruslands overfald og DF’er langer ud efter kolleger på højrefløjen

Hvorfor endte Rusland med at angribe Ukraine? Det har Kristeligt Dagblads udenrigskommentator skrevet en ny bog om med titlen ”Ukraine 24.02 Den Nye Verdensorden”, der netop er udkommet. Worning, der er tidligere generalkonsul i St. Petersborg har fulgt russisk politik siden 1988 og han mener blandt andet, at Vesten for længe har hængt fast i 1989-fortællingen og grundlæggende har misforstået russisk politisk tænkning. Vi skal også kommentere en forholdsvis begivenhedsfuld uge i dansk politik, hvor en tidligere forsvarsminister nu er tiltalt for at lække hemmelige oplysninger. Vi skal også uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager. Politikere skal tale sandt – også på højrefløjen. Det var budskabet søndag i Jyllandsposten fra Anders Vistisen, der i et indlæg peger på, at Lars Boje Mathiesen og Inger Støjberg har udviklet en retorik, der i foruroligende grad giver mindelser om Donald Trump. Vi beder Vistisen uddybe synspunktet.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/23/202354 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Time 1: Simon Emils Insiderberetning fra VLAK-regeringen, Danmark bør afbryde al samarbejde med Russiske-Ortodokse Kirke, Løkke vil forny partnerskabsaftale med Kina

”Insider” er titlen på Simon Emil Ammitzbøll-Billes beretning fra de lukkede rum, da han som ledende skikkelse i Liberal Alliance og daværende minister i VLAK-regeringen både så og medvirkede til at det borgerlige projekt sank i grus i årene mellem 2015-2019. Ammitzbøll- Bille er gæst.Den danske stat herunder Folkekirken bør afbryde al samarbejde med den russisk-ortodokse kirke i Danmark. Det mener Emil Hilton Saggau, kirkehistoriker fra Lunds Universitet, i et indlæg i Kristeligt Dagblad. Vi tager debatten med ham.Danmark er blandt de få lande, der har en såkaldt ”særlig strategiske partnerskabsaftale med Kina” som tilbage i 2008 blev indgået af Fogh-regeringen. Aftalen skulle munde ud i et omfattende samarbejde om forskning, uddannelse og klima, men også et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og et kinesisk militæruniversitet. Nu mener udenrigsminister Lars Løkke, at tiden er kommet til en fornyelse af aftalen, men Thomas Rohden, afgående formand for Kina-Kritisk Selskab, er ikke begejstret. Rohden er med i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/23/202355 minutes, 1 second
Episode Artwork

Time 2: Bertel Haarder om stress på Christiansborg, langs dele af russisk-ukrainske grænse hersker ro, Nordirland fortsat uden regering og politisk aftale med EU stadig uafklaret

Jakob Ellemanns sygemelding har udløst flere bud på årsagerne til, at toppolitikere på stribe går ned med stress. Venstres mangeårige minister, Bertel Haarder, mener, at årsagen ikke bunder i selve arbejdet, men i politikernes konkurrence om opmærksomhed. Haarder er gæst.Mange steder langs den meget lange grænse mellem Rusland og Ukraine er der ingen kamphandlinger. Hvorfor? Det får vi svar på, når senioranalytiker Jakob Kaarsbo fra tænketanken Europa med særligt fokus på sikkerhedspolitiske spørgsmål kommer på besøg. På det seneste er krigen i Ukraine intensiveret i en grad, hvor mange mener, at en russisk offensiv nu er indledt.Snart er det 25 år siden af den såkaldte Good Friday Agreement blev indgået i Belfast i Nordirland. Fredsaftalen gjorde en ende på borgerkrigstilstanden mellem protestantiske loyalister og katolske irske republikanerne. Men holder freden? På overfladen ja. Men Brexit, som et flertal af nordirerne var imod og en lokal politisk modstand mod UK’s protokolaftale med EU, er stadig uafklarede spørgsmål. I forvejen lider Nordirland under, at de lokale politikere i fem år ikke har kunnet enes om at danne en regering. Nordirlandsekspert Sophie Rasmussen analyserer situationen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/16/202354 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Time 1: Kunstig intelligens kan gøre Djøf’erne overflødige & DanmarksDemokraternes politiske ordfører vil bekæmpe ultrafeminisme

I den finansielle sektor går en stigende af medarbejdernes tid med at debattere, hvordan man skal forholde sig til implementering af FNs verdensmål og den grønne omstilling. Det er der masser af tid til, fordi computerne laver en stadig større del af arbejdet. Det samme gælder på advokatkontorerne. For – AI - kunstig intelligens, gør djøf’erne overflødige. Hvilke konsekvenser får det for fremtidens arbejdsmarked. Det taler vi om med Otto Brøns-Petersen, analysechef i den borgerligt/liberale tænketank, Cepos. Som sædvanlig skal vi også omkring ugen i dansk politik og uddele en fidusbamse til en værdig modtager. I denne uger sker det med gæsteværten, tidligere forlagsdirektør og journalist, Jakob Kvist, der er vikar for Jarl Cordua. ”Vi kvinder er stærke. Vi er skjoldmøer. Derfor nægter jeg simpelthen at blive sat i de ekstreme feministers offerbås”. Det skriver Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen i en kronik. Hvordan vil hun politisk forhindre de ekstreme feminister fremmarch? Susie Jessen er gæst.See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/16/202355 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Time 2: Kraftige jordskælv har før væltet tyrkisk regering, afskaffelse af seniorpension møder hård modstand og ballonnedskydning forpester USA og Kinas forhold

Kraftige jordskælv har ramt Tyrkiet: Tusinder er omkommet og endnu flere står uden tag over hovedet og mangler hjælp. Midt i det hele står præsident Erdogan, der forsøger at blive genvalgt til maj. Naturkatastrofens virkninger kan forstærke den voksende utilfredshed over en tyrkisk økonomi i stadigt større problemer. Sidst, landet blev ramt af jordskælv førte utilfredshed med regeringen til, at Erdogan selv kom til magten. Analyse af økonom Lars Christensen.Regeringen vil afskaffe den populære seniorpensionsordning og seniorjob for en udvidet Arne-pensionsordning, men det bliver ikke nemt på denne side af valget. For området er forligsbelagt og en række forligspartier afviser umiddelbart at medvirke til en ændring. ”Seniorpensionen er netop god, fordi den er for folk, der er individuelt vurderet til at være nedslidt. Derfor kommer vi ikke bare til at blåstemple det, regeringen har skrevet i sit grundlag”, siger Ks politiske ordfører Mette Abildgaard. Debat mellem K-ordføreren og Venstres beskæftigelsesordfører Christoffer Melson.En kinesisk ballon løb muligvis løbsk hen over USA eller også spionerede kineserne bevidst. Det endte med at amerikanerne skød ballonen ned og udenrigsministeren aflyste sit planlagte møde i Beijing. Generalsekretær for Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe er bekymret for udviklingen i sin analyse af den sikkerhedspolitiske udvikling mellem Kina og USA.See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/9/202355 minutes
Episode Artwork

Time 1: Ny NB-næstformand vækker opsigt, IT-ministers kamp mod det digitale helvede & retssystem sårbart når forældre strides om børnene

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er gået på sygeorlov. Regeringen er ved at lande et forlig om inflationsstøtte. Lars Boje Mathiesen (NB) er blevet ny formand i Nye Borgerlige. Hans nye næstformand vækker allerede opsigt for på Facebook at have skrevet, at hun oplever blødninger, når hun har været i nærheden af vaccinerede personer i længere tid. Der er nok at tale om i denne uges udgave af Cordua & Steno på Berlingske, hvor vi lægger ud med at se på kandidater til ugens Fidusbamse. Marie Bjerre (V) er ny minister for Digitalisering og ligestilling. Hvad vil regeringen på de to områder? Hvad vil hun eksempelvis gøre for at hjælpe de mennesker, der kommer i klemme i det Torben Steno kalder for »Det digitale helvede«? Kan hun gøre digitalisering mere brugervenlig også i forhold til de flere ældre, der får stadigt mere brug for at komme i kontakt med det offentlige? Ministeren er i studiet. Forældrefremmedgørelse er en anvendt taktik i opgør mellem forældre om eksempelvis samværsretten eller forældremyndigheden. Det handler om, at barnet bliver fremmedgjort af den ene forælder gennem manipulation over for den anden. Desværre er det en taktik, som det danske retssystem er meget sårbart overfor, da vi ofte har svært ved at forstå effekten heraf og indrette os derefter. Det mener Moderaternes Børne- og Trivselsordfører og psykolog Rasmus Lund-Nielsen. Han ønsker, at politikerne tager stilling til en kobling mellem psykisk vold og forældrefremmedgørelse. Opdatering 6. marts 2023: I dette segment om samværssager omtaler Rasmus Lund-Nielsen en konkret sag, hvor en familie kan genkendes. Berlingske kan ikke dokumentere, om denne familiesag udgør et eksempel på fortældrefremmedgørelse eller bagvaskelse. Berlingske beklager omtalen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/9/202355 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Time 2: Debat om aktivt fravalg af organdonation, produktiviteten falder i sundhedsvæsenet og Frankrig strejker, mens intet gøres for at fastholde 50+-årige på arbejdsmarkedet

Et borgerforslag, der vil indføre et aktivt fravalg af organdonation fra det 18. år, skal behandles af folketinget. Regeringen er åben overfor at drøfte sagen, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V), der nu indkalder til politiske forhandlinger. Hvad mener partierne? Vi tager debatten med Monika Rubin, Moderaterne og Lotte Rod fra de radikale.Produktiviteten har i de seneste år været faldende i sundhedsvæsnet, viser en rapport fra Sundhedsministeriet. Hvad skyldes det, og hvad kan man gøre for at ændre på det? Debat mellem direktøren for den borgerlige tænketank CEPOS, Martin Ågerup, og hospitalsdirektør Kristian Antonsen, direktør for Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler.I Frankrig dyrker man for tiden nationalsporten, nemlig strejker. Det sker imod det pensionsforslag, som regeringen har foreslået. Et af de mere oversete problemer ved det franske arbejdsmarked er dog, at der intet bliver gjort for, at man fastholder folk over 50 på arbejdsmarkedet. Weekendavisens Frankrigskorrespondent Aske Munck analyserer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/2/202354 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Time 1: Slut med at kulturen sidder og piller navle på statens regning & Østrigs Frihedsparti er tilbage

Katrine Daugaard er sangerinde og Liberal Alliances nye kulturordfører. Hun har set branchen indefra, hvor mange ifølge Daugaard forventer, at de kan sidde og pille navle på statens regning. Hun vil rydde op i en branche, der er fuld af snobberi, og som har brug for økonomiske incitamenter. Det østrigske nationalkonservative Frihedspartiet, FPÖ, er på vej tilbage. Partiet, der tidligere har haft forbindelse til Putin, har netop vundet et valg i delstaten Niederösterreich med en fjerdedel af stemmerne. FPÖ er det eneste østrigske parti, der er direkte imod sanktioner mod Rusland, og det varsler skidt for opbakningen til Ukraine. Vi taler med freelancejournalist Christine Proksch fra Wien.I dansk politik diskuterer man fortsat om Leopard2-kampvogne skal afsted til Ukraine, mens regeringen netop har foreslået en inflationshjælpepakke til de mest trængte danskere. Vi skal også have uddelt en Fidusbamse til en dansker, der har markeret sig med et fornuftig forslag eller en begavet ytring.See omnystudio.com/listener for privacy information.
2/2/202355 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Time 1: Nye Borgerlige under Lars Boje & liberalismen er tilbage i verdenspolitikken

Nye Borgerlige skal have ny formand efter Pernille Vermunds bebudede tilbagetræden. Da MF Lars Boye Matthiesen er eneste formandskandidat, så er han nu sikker på at blive valgt. Hvordan vil han genrejse sit parti, der for tiden årelades af frafald? Hvilken politisk retning kan vi forvente fra den formentlig kommende formand? Matthiesen er gæst. Vi skal have uddelt Ugens Fidusbamse og nå igennem en uge i politik, hvor NB blev lidt mindre, mens DF til gengæld voksede i mandat. Og så er planerne om et modtagekontor for flygtninge i Rwanda sat på pause, som følge af et internt kompromis mellem regeringspartierne. Liberalismen med dens regelbaserede verdensorden blev erklæret død til fordel for en mere ”realistisk” verdensorden, hvor stormagter regerer i kraft af interessesfærer. Men Ruslands overfald på Ukraine afslutter ikke liberalismens epoke. Tværtimod. Det er vurderingen fra professor i Statskundskab ved Københavns Universitet, Marlene Wind. For Putins krig i Ukraine minder os først og fremmest om, hvorfor det liberale demokrati og liberale værdier netop er værd at kæmpe for.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/26/202355 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Time 2: ”Midter-Mads” har erstattet marginalvælgeren ”Blå Bjarne”, legalisering af cannabis og Sverige under den nye borgerlige regering

Engang var det marginalvælgeren ”Blå Bjarne”, der afgjorde folketingsvalget. Han er dog nu blevet afløst af midtervælgeren ”Midter-Mads”, som nu har partiernes opmærksomhed. Det mener Sune Steffen Hansen, der har arbejdet med vælgeranalyse i mange år og til daglig er partner i lobbyfirmaet Rud Pedersen. Har folketingsvalget med et nyt folketing gjort det muligt at legalisere cannabis? Det prøver vi at undersøge. Hos Liberal Alliance er der dog ingen slinger i valsen. Her fastholder det nyvalgte MF Sólbjørg Jakobsen partiets legaliseringspolitik. Men hvad mener det øvrige folketing? Sverige har fået en ny borgerlig regering, hvor Sverige-Demokraterne er fast støtteparti. Hvordan går klarer regeringen sig i broderlandet, hvor bandekriminaliteten når nye højder, og hvor Sveriges bestræbelser på at komme med i NATO, nu bliver blokeret af præsident i Erdogan i Tyrkiet. Vi taler med den dansk-svenske journalist Staffan Dahllöf om situationen i landet på den anden side af Øresund.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/26/202353 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Time 2: regeringens uddannelsesplaner under kritisk lup, fagbevægelsen kræver folkeafstemning om St. Bededag og Sydkorea har fået nok af Kim Jong-uns missilfyrværkeri

Regeringen har store planer for at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft. Det skal mere fokus på erhvervsuddannelserne på bekostning af gymnasiet, men er det en fornuftig vej at gå? Hvad bør man gøre for at få de ca. 45.000 unge, der i dag hverken er i job og i uddannelse, i sving? Er det fornuftigt, når regeringen vil fjerne et år på kandidatdelen på visse universitetsuddannelser, og hvad betyder udflytningen fra de store byer af visse uddannelser for kvaliteten og søgningen? Og vil det hjælpe noget? Vi spørger direktør Stina Vrang Elias fra den forsknings og uddannelsespolitiske Tænketank DEA. En samlet fagbevægelse anført af hovedorganisationen FH kræver nu en folkeafstemning om afskaffelsen af St. Bededag, fordi regeringen efter FHs mening har hamret en betonpæl igennem den danske aftalemodel. FH varsler demonstrationer og har iværksat en underskriftsindsamling for sit krav. Berlingskes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen skriver i en lederartikel at fagbevægelsen har begivet sig ud på en tåbelig og farlig kurs. Debat mellem Bernt og FHs næstformand Nanna Højlund. Sydkorea har fået nok af Kim Jong-uns atomtrussel og evindelige missilfyrværkeri. Så nu skruer man bissen på og truer med det ultimative våben, men det er en farlig udvikling, som vi også her i Vesten skal tage seriøst. Analyse af Berlingskes Asien-korrespondent Alexander Sjöberg.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/19/202355 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Time 1: Ny bog om rindalismens ophavsmand & danske leoparder til Ukraine

Lagerforvalter Peter Rindal førte tilbage i 1965 an i en protestbevægelse mod Statens Kunstfonds uddeling af statsmidler til kunstnere. Han blev berømt i sin samtid og lagde endda navn til en blivende kritik i forhold til offentligt finansieret kunst, som stadig kaldes rindalisme. Nu har han fået sin egen biografi skrevet af MF Alex Ahrendtsen fra DF, der mener, at Rindals oprør satte et varigt aftryk på dansk politik. Ahrendtsen er gæst i studiet.NATO-landene sender i stigende omfang artilleri og kampvogne afsted til Ukraine. Fredag samles forsvarsministrene til endnu et møde på den tyske luftbase i Ramstein, hvor man skal drøfte og evt. beslutte om bl.a. Leopard-kampvogne skal afsted. Måske nogle af kampvognene bliver danske. Men er der en grænse for, hvor meget man kan udtynde det i forvejen noget nedslidte danske forsvar? Vi spørger generalsekretær Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen.Det har været en forrygende uge på Christiansborg, hvor regeringen har fået hele den samlede opposition og fagbevægelsen imod sig i sagen om afskaffelsen af St. Bededag. Vi taler om sagen og andet sket i dansk politik og uddeler en fidusbamse til en værdig modtager.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/19/202354 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Time 2: Morten Dahlin om V-muligheder i regering, modstand mod den franske regerings pensionsreform og Nye Borgerlige efter Vermunds formandsexit

Morten Dahlin er Venstres politiske ordfører. Hvad har han af forventninger til den nye SVM-regering, som hans eget parti er en del af? Hvad siger han til kritikken af regeringsgrundlaget, og hvor ser han Venstres politik blive udfoldet?Den franske regering foreslår som led i en ny pensionsreform at hæve pensionsalderen fra 62 år til 64 år, men det er ikke populært. Slet ikke hos fagforeningerne, der varsler strejke. Analyse af Weekendavisens Frankrigs-korrespondent Aske Munck.Christiansborg stod igen på den anden ende tirsdag, da Nye Borgerliges stifter Pernille Vermund meddelte, at hun i løbet af 2023 træder tilbage som formand for partiet. Hvad betyder det for det lille national-konservative højrefløjsparti? Er det lukningstruet, som kommentatorer spår. Vi får en analyse af partiets situation og en kortlægning af de forskellige politiske strømninger, der findes i Nye Borgerlige, når partiets tidligere pressechef Lars Kaaber kommer i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/12/202354 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Time 1: Overvismand om St. Bededagsforslag & debat om flertalsafgørelser i EU's udenrigspolitik

Regeringen vil afskaffe St. Bededag for at finansiere især fremrykningen af flere udgifter til genopbygningen af Forsvaret. Ved at arbejde mere, så ryger der flere penge i statskassen, men der er dog et problem. Der er ingen empiri, der kan understøtte argumentet. Det mener blandt andet overvismand Carl Johan Dahlgaard, der tvivler på, at forslaget får en langvarig effekt på folks arbejdstid. Overvismanden er gæst i programmet.Bør EU i fremtiden kunne træffe udenrigspolitiske beslutninger med flertalsafgørelser? Det har Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen gjort sig til talsmand for. Socialdemokratiets Europa-ordfører Henrik Møller er positiv mens Liberal Alliances EU-ordfører Alexander Ryle er skeptisk. Debat i studiet.Vi skal også tale om ugen i dansk politik og uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/12/202355 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Time 2: Kina saboterer kinesiske kunstneres virke i Vesten, værktøjer til forbedring af unges trivsel, og der opstår ballade, når Anders Fogh tager til Taiwan

Verden bliver stadigt mere usikker. Kommunist-Kina har længe raslet med sablen overfor det demokratiske Taiwan, men der er også kurrer på tråden i forhold til rivalerne i Indien. Hvad handler det om? Og hvorfor er det kommunistiske styre i Beijing optaget af at ødelægge plakater for kinesiske kunstnere, der udstiller i Vesten?  Vi spørger Berlingskes Asien-korrespondent Alexander Sjöberg.  Unges trivsel eller mangel på samme er rykket højere op på den politiske dagsorden. Det blev et tema i Statsministerens nytårstale og der varsles også i regeringsgrundlaget, at der vil komme initiativer på området. Hvad kan der gøres? Vi spørger det nyvalgte folketingsmedlem Frederik Vad, der er trivselsordfører for S og Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgelige. Tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er for tiden på besøg i Taiwan for at besøge Ø-nationens politiske ledere. Han er også formand for organisationen Alliance of Democracies, hvis direktør Jonas Parello-Plesner ledsager ham. Hvad laver Fogh på Taiwan? Hvad håber han at opnå med besøget – udover kritik fra Beijing og Mogens Lykketoft? Vi har en linje igennem til Parello-Plesner.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/5/202354 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Time 1: Nu er det erhvervsskolernes tur, krigen kan mindske ukrainske oligarkers indflydelse

Engang var det Arnes tur, men nu er det erhvervsskolernes tur, ifølge SMV-regeringen, der vil have flere unge ind på erhvervsskolerne. Hvorfor og hvordan skal det ske, og følger der flere penge med? Vi spørger Socialdemokraternes nyslåede erhvervsskoleordfører Thomas Skriver Jensen. I debatten deltager også SFs ordfører for ungdomsuddannelser Astrid Carøe. Vi skal have uddelt årets første fidusbamse til en værdig modtager, og have sparket det nye debat-år 2023 i gang, hvor det politiske landskab med den nye midterregering, er markant forandret. Krigen i Ukraine går skidt ikke bare for Rusland. Det gør den også for de ukrainske oligarker, der har mistet formuer undervejs, men måske er det - i sig selv - godt for demokratiet i Ukraine, når krigen forhåbentlig snart slutter? Det taler vi om med Ukraine-kenderen Johannes Wamberg Andersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1/5/202355 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Time 2: Aktiv dødshjælp aktuel igen, økonomer foreslår elitebilistordning i dagpengesystemet og Mads Lundby analyserer ny regerings økonomiske politik

Debatten om mulig legalisering af aktiv dødshjælp er igen blevet aktualiseret af, at en meget omtalt lam mand, Preben, er blevet hjulpet til at dø i Belgien. Vi tager debatten med sognepræst ved Sorgenfri Kirke og psykoterapeut Ane Sofie Lindegaard, der er imod idéen og læge samt professor i filosofi ved Københavns Universitet, Klemens Kappel, der forsvarer den.Flere melder sig ud af dagpengesystemet, hvor ydelserne langsomt falder. Hvad er løsningen? Tænketanken Kraka og en række fremtrædende økonomer foreslår nu en ”elitebilistordning”, hvor dagpengene bliver hævet, for dem, der sjældent gør brug af dagpengesystemet. Cheføkonom i Kraka, Ulrik Beck er gæst.En ny regering er dannet, som kalder sin politik ambitiøs. Gør det sig også gældende i den økonomiske politik, skattepolitikken og mht. arbejdsudbuddet? Vi får en analyse af cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Tænketanken Cepos.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/15/202254 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Time 1: SVM-Regeringen ligner dansk politiks nye voksenbord, ny ministerliste, Europa-parlament i korruptionsskandale

Danmark har fået en ny regering med Folketingets tre største partier. Er det så det nye voksenbord i dansk politik, hvor al politik bliver til og, hvor det ikke kan betale sig at blive udenfor forhandlingslokalerne for borgerlige reformparti som Liberal Alliance? Vi spørger LAs Henrik Dahl, der i efteråret kritisk har analyseret folketinget beslutningsmaskine i bogen ” Ved Voksenbordet.”Vi skal naturligvis gennemgå ugen i dansk politik, kigge på en ny ministerliste og uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.Europaparlamentet er ramt af en pinlig korruptionsskandale, hvor parlamentet har måttet fyre et af dets mange næstformand. Hvorfor er det sket? Hvad har Parlamentet tænkt sig at gøre for at forhindre korruption i fremtiden? Vi spørger Pernille Weiss, MEP for de konservativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
12/15/202255 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Time 2: Når Statens gældsinddrivelse ikke fungerer, Ungarn i pengestrid med EU om støtte til Ukraine og højreorienteret kup mod den tyske regering forpurret

Borgerne kan ikke få lov at betale smågæld til det offentlige, fordi inddrivelsessystemerne ikke virker. Selv småbeløb på få ører. Alligevel hæfter 138.000 fortsat for gæld med renter. Nu er ombudsmanden gået ind i sagen, men måske borgeren burde tage sagen i egen hånd og sætte de skyldige penge ind på en konto i egen bank, og så må Gældsstyrelsen hente dem, når foretagendet engang i en sikkert fjern fremtid har fået et inddrivelsessystem op at køre? Eller må politikerne i stedet se i øjnene, at de af hensyn til borgernes retssikkerhed bør lade kravene forælde og afskrive gælden? Det taler vi om med Berlingskes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen.EU-landene blev i denne uge næsten enige om at sende økonomisk støtte på 18 milliarder€ til Ukraine, men Ungarn er imod, og på grund af reglen om enstemmighed, må EU nu finde en anden vej for at yde støtten til Ukraine. Årsagen til Ungarns blokering er, at landet stiller modkrav om, at få EU-midler udbetalt. De er nødvendige for at lukke hullet i landets slunkne statskasse. Vi får en analyse af chefanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen fra Tænketanken EUROPA.Onsdag vågnede Tyskland op til en opsigtsvækkende nyhed. Politifolk, soldater, en AfD-politiker og en dommer samt den adelige Heinrich XII Prins Reuss er blandt den farverige gruppe af sammensvorne højreorienterede fra den såkaldte Reichsbürger-bevægelse, der tilsyneladende har haft kup-planer mod forbundsregeringen. De blev dog forpurret med tysk politis indgriben, hvor 25 mennesker er blevet arresteret. Berlingskes Peter Suppli Benson har fulgt sagen og har dykket ned i hvem nogle af de mulige kupmagere er, hvad der motiverede dem og hvad deres mål er.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/8/202254 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Time 1: Vermund raser mod Ellemann, Ulrik Bie om udsigterne for russisk økonomi, borgerens problem

Nye Borgerliges formand Pernille Vermund raser mod Venstres formand, som hun beskylder for at med snyd og bedrag at have holdt borgerlige vælgere for nar. Men kan hun selv se en vej frem for et borgerligt politisk samarbejde? Og vil Nye Borgerlige slet ikke samarbejde med en SV-regering? Vermund er gæst.Ukraine-krigen er gået ind i sin 10. måned, men hvordan går det egentlig med russisk økonomi? Det store kollaps er undgået, men hvordan ser fremtidsudsigterne, nu hvor vestlige lande netop har vedtaget et prisloft på russisk olie? Vi spørger Berlingske økonomiske redaktør Ulrik Bie.Regeringsforhandlingerne fortsætter, men nu uden de konservative og senest SF. Vi analyserer udviklingen og kommenterer ugen i dansk politik, hvor vi også leder efter en modtager af Ugens fidusbamse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/8/202254 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Time 2: Snart er vi alle patienter, protester i Kina mod Xi Jinpings Covid-regime og Belarus’ udenrigsminister pludselig død

I en ny bog ”Snart er vi alle patienter” hævder dens to forfattere, at samfundet er blevet oversvømmet af såkaldt overdiagnostik. Det er sket, fordi der hele tiden kommer nye definitioner af sygdomskategorier, men også grænsen for, hvornår man er syg, er blevet sænket. Dette kan føre til overdiagnostik, som gør den enkelte unødigt til patient. Udviklingen fører dog også til flere omkostninger for samfundet og sidste ende til spild af sundhedsvæsenets ressourcer.  Vi har en af forfatterne Alexandra Brandt Ryborg Jønsson med i studiet. Hun er antropolog og til daglig lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.Kinesere i flere storbyer er dødtrætte af det kommunistiske styres Covid-19 restriktioner og gik i weekenden på gaden for at demonstrere mod dem, men også til at råbe protester mod det kommunistiske styre og Xi Jinping. Hvordan reagerer styret? Oveni har landet mistet en tidligere leder, der i 1989 slog hårdt ned på studenteroprøret i Beijing på Den Himmelske Freds plads. Vi taler om udviklingen i Kina med Casper Wickmann, der er koordinator af ThinkChina-sekretariatet, der er en tænketank ved København Universitet.Belarus’ udenrigsminister er pludselig død. En kendt systemkritiker er blevet indlagt og diktator Lukasjenko opfordrer Ukraine til at nedlægge våbnene, samtidig med at Rusland anbriber Ukraine fra hans land. Vi får en situationsrapport med analyse af Belarus-kender Jonathan Schacht Halling Nielsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/1/202254 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Time 1: Mange falske anmeldelser om voldtægt & Storbritannien tre år efter Brexit

Der er bekymrende mange falske anklager om voldtægt, og strafferammen for falske anmeldelser udnyttes slet ikke. Det mener advokat Julie Stage, der i et indlæg i Berlingske blandt andet henviser til en rapport fra Kriminalpræventivt Råd fra 2009, der viste, at syv procent af alle anmeldelser for voldtægt er falske. En lidt ældre undersøgelse fra tre politikredse angav, at 21 procent af anmeldelser er falske. I 2021 svarer det - alt andet lige - til 383 falske anmeldelser. Julie Stage er gæst.For seks år siden stemte et snævert flertal blandt briterne for Brexit, og snart er det tre år siden, at Storbritannien forlod EU. Håbet var at mere frihed fra Bruxelles’ lænker, og besparelser ved ikke længere at skulle betale for EU's budget, ville føre til en lykkelig og fremgangsrig fremtid for UK. Desværre er den økonomiske udvikling i landet ikke gået som håbet, og nye meningsmålinger viser, at stemningen er vendt imod Brexit. Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie analyserer.Så ser vi tilbage på ugen i dansk politik og forsøger at finde en modtager af Ugens Fidusbamse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12/1/202255 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Time 2 : Fire præsidentvalg i 2024 afgør Danmarks sikkerhedspolitik, Tre østeuropæiske EU-lande kræver adgang til Schengen-området, Bidens handelspolitik er lige så benhård som Trumps

I 2024 bliver der afholdt fire præsidentvalg, der alle får stor betydning for dansk sikkerhedspolitik og den globale forsvars- og sikkerhedspolitik. Analyse af Kristeligt Dagblads udenrigskommentator Jens Worning.Tre EU-lande Rumænien, Bulgarien og Kroatien med 25 millioner mennesker forventer efter 10 års ventetid at blive lukket ind i det grænseløse Schengen-område. Det er EU-Kommissionens ønske, men lande som Holland og Sverige stritter imod. Det hele skal aftales på et ministermøde 8. december. Vi får en analyse af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker i Tænketanken Europa.Joe Biden fører stort set den samme benhårde handelspolitik som forgængere Donald Trump. Han er bare høfligere. Dansk Erhvervs landechef i USA Søren Friis Larsen gør status over, hvad det netop overståede midtvejsvalg får af betydning for bekæmpelse af inflationen, handelspolitikken, klimapolitikken og for dansk erhvervsliv, hvor USA de seneste år er blevet Danmarks største samhandelspartner.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/24/202254 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Time 1: V bør ikke spise skovsnegle i Mettes hule & 10 krav til V for at gå i regering med S

Venstre skal holde sig fra at gå i regering med Socialdemokraterne, for man risikerer at ofre partiets sjæl og troværdighed, hvis man begynder at spise skovsnegle i Mettes hule. Det skriver to V-profiler i Altinget. Vi taler med den ene af dem, som er Cille Hald Egholm, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre.Cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, er ikke begejstret for tanken om en SV-regering, men hvis det skulle ske alligevel, så oplister han en række krav til en borgerlig reformpolitik, der går langt længere end den, som V gik til valg på.Vi vender udviklingen i dansk politik på en uge, hvor regeringsforhandlingerne gik ind i en ny fase, og hvor der igen blev ommøbleret i Folketinget, da Moderaternes nyvalgte folketingsmand Kristian Klarskov trak sig fra arbejdet efter første med en kritisk presse. Og så skal vi forsøge at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/24/202255 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Time 2: radioaktiv stråling er ikke så farligt, som nogle tror, Kulturkamp i Sverige og Ukraine-krigen efter Kherson

Atomkraft er farligt. Det er en sandhed, der ikke stilles spørgsmål ved siden atomulykken på Tjernobyl i 1986. I Danmark blev diskussionen om A-kraft parkeret på et sidespor allerede i 1985 med en vedtagelse i Folketinget. Men hvordan vil vi så skaffe energi til fremtiden, når vi udfaser olie, gas og kul? I en ny bog "Alt det ingen har fortalt os om Atomkraft" udfordrer forfatter Hans Jørgen Nielsen vores ikke store viden om atomkraft, radioaktiv stråling og nogle mediers vedtagne fakta om Tjernobyl-ulykken og konsekvenserne af den bestråling af omgivelserne, der fandt sted.I Sverige er kulturkampen mellem den borgerlige regering og svensk kulturliv brudt ud. Svensk kultur er ved at gå i graven, hævder landets nye kulturminister, der efter dansk forbillede nu vil søsætte en svensk kulturkanon. Det ser mange svenske forfattere dog, som første skridt mod at afskaffe demokratiet. Berlingskes Troels Heeger har fuldt den svenske debat og er med i studiet.Ukraine befriede i sidste uge regionalhovedstaden Kherson fra de russiske besættelsesstyrker. Hvad får det af betydning for krigens gang herfra? Vi spørger Jakob Kaarsbo, der er senioranalytiker i Tænketanken Europa.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/17/202255 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Time 1: Danmark i slæbesporet for at nå NATO-målsætning, offentlige "lav-mad-selv" kampagner virker ikke

Danmark kører fortsat i slæbesporet for at nå NATOs fælles målsætning om at øge forsvarsudgifter og investeringer til to procent af BNP inden 2024, for det når vi først efter planen i 2033. Imens har mange andre NATO-lande ellers sat turbo på deres indsats. Hvorfor gør vi ikke også det? Det spørger vi Venstres forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt og Karsten Hønge, SFs udenrigsordfører om.Politikerne pøser penge i offentlige kampagner, der skal få danskerne til at lave mad selv ligesom i gamle dage. Tilsyneladende helt forgæves, for i stedet spiser vi i stigende grad takeaway, viser ny undersøgelse. Judith Kyst er direktør i den selvejende institution Madkulturen beklager udviklingen. Hvorfor er det sådan, og hvad er det vi mister, når folk ikke længere laver mad fra bunden?Vi skal også vende ugen i dansk politik, hvor Folketinget har valgt Søren Gade til ny formand. Også Nordisk Råd får ny generalsekretær. Det bliver den netop genvalgte MF (V) Karen Ellemann, der tidligere har kaldt rådet for Verdens dyreste kaffeklub. Vi skal også uddele Ugens Fidusbamse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/17/202255 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Time 2: Færøernes aftale med Rusland kræves ophævet, stigende antal tyskere ønsker relationerne med Rusland bevaret og krav om deltagelse i forældreaktiviteter i landets skoler har udviklet sig til et tyranni

Sjurður Skaale er genvalgt MF for Javnarflokkurin på Færøerne. Han er blandt de færøske politikere, der mener, at den ellers lukrative aftale som Færøerne har med Rusland, nu må ophøre som følge af krigen mod Ukraine. Til gengæld for at benytte havnene på Færøerne har Rusland imødekommet færøske fiskere med en torskekvote i Barentshavet, mens russiske skibe fanger 100.000 tons fisk på færøsk havområde. Skaale er gæst i studiet.Rusland er fokuseret på at vinde kampen om opinionen i Tyskland, når det gælder hjælp til Ukraine i den krig, som, Putin fører mod landet. Længe har "Putinforståelsen" været mest udbredt i det østlige Tyskland, men lige lyder kravet om større tilnærmelse til russiske synspunkter højere overalt i hele Tyskland. Hvorfor er det kommet så vidt? Det forklarer Weekendavisens Tysklandskorrespondent Jesper Vind.Er kravene om deltagelse i forældreaktiviteter og forældreinddragelse i landets skoler ved at antage et omfang, hvor der nærmer sig et forældretyranni overfor dem, der ikke kan eller vil være med? Det er i øvrigt et tema i en ny spillefilm "Forældre og Mødre" af instruktøren Paprika Steen. Vi spørger Rasmus Edelberg, der landsformand for foreningen "Skole og Forældre".See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/10/202254 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Time 1: Fremtiden for de Konservative & Lykke Friis om den nye verdensorden

Evalueringen af De konservatives valgkamp er i gang, men det foregår tilsyneladende mest uden for partiets egne fora i offentligheden. En af kritikerne af K's valgkamp er den mangeårige medlem, vælger og donor til partiet, forretningsmanden Robert Spliid, der også har en fortid som formand for KU. Spliid er gæst i programmet. Den verdensorden, der fulgte Berlin-Murens fald, er i denne tid ved at rinde ud. Det ses tydeligst med Ruslands overfald på Ukraine, men hvad kommer der så i stedet? Og hvilken betydning får det for os i Europa? Det er temaet i Lykke Friis' nye bog "Tårernes Europa". Friis er direktør for Tænketanken "Europa".See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/10/202255 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Cordua & Stenos valgspecial: Ny på Tinge – og hvad så?

Vælgerne har ved valget sørget for at rokere rundt på stolene inde på Christiansborg. Blandt de nye ansigter er Nanna W Godfredsen, som også er kendt som ”gadejuristen”, der i årevis har hjulpet Byens hjemløse og narkomaner med juridisk rådgivning. Hun er valgt i Folketinget for Moderaterne i København. Hvad håber hun at få lavet om og tilføre dansk politik?   Alexander Ryle er 31 år, IT-konsulent og bosiddende på Amager. Nu er han også folketingsmedlem for Liberal Alliance – trukket ind af Alex Vanopslaghs succesfulde appel til borgerlig ungdom under valgkampen. Hvad vil Ryle lave om? Hvilke holdninger vil han forfægte på Tinge? Vi tager en snak med de to nyslåede medlemmer af Folketinget. De radikale vælger ny partileder. Hvad får det af betydning for den regeringskabale, som Mette Frederiksen er ved at lægge? Regeringsforhandlingerne om en midterregering begynder fredag på Marienborg. Hvad kommer der til at ske? Hvem kommer med i en ny regering? Vi får en frisk analyse af Berlingskes politiske kommentator Bent Winther. Sidst kommenterer vi de sidste nyheder fra dansk politik og resultaterne fra FV22, mens vi finder en modtager af Ugens Fidusbamse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/4/202254 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Cordua & Stenos valgspecial: Ny radikal leder på vej – hvad med Papes fremtid?

Onsdag efter valget meddelte de radikales leder gennem to år Sofie Carsten Nielsen pludselig, at hun trækker sig på posten. Hun er genvalgt til Folketinget, så hvorfor? Og hvem bliver ny leder?Vi taler med Henrik Kjerrumgaard, der er tidligere rådgiver for de radikale.Den konservative formand Søren Pape tabte 6456 personlige stemmer og to mandater ved valget. Pape blev spurgt på valgaftenen, om han går af som formand, hvilket han slet ikke kunne forstå. Er det realistisk, at Pape står i spidsen for K efter denne valgskuffelse? Vi spørger tidligere K-pressechef Benny Damgaard.Vi kigger på onsdagens optælling af de personlige stemmetal for folketingsvalget og ser frem mod fredagens forhandlinger om en ny regeringsdannelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/3/202255 minutes, 1 second
Episode Artwork

Cordua & Stenos valgspecial LIVE: S-regeringen er gået af – hvad nu?

Martin Vinæs er valgforsker. Vi spørger ham: Hvad kan vi udlede af folketingsvalget, som blev meget tættere end nogen havde troet? Det sker i Cordua & Steno på Berlingskes valgspecial, som indtil på fredag sendes alle hverdage kl. 10.05 live og siden på podcast https://www.berlingske.dk/podcast-cordua-og-steno og på Facebook https://www.facebook.com/corduaogsteno Lars Løkke Rasmussens Moderaterne er fortsat en nøglespiller, hvis der kan dannes en bred regering. Hvad er hans taktik nu? Vi spørger den garvede forhandler Søren Pind. Vi følger naturligvis også op på seneste begivenheder og valgresultater, der følger efter gårsdagens Folketingsvalg.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/2/202251 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Cordua & Steno valgspecial: Valgkampens overbud ville sende Danmark på fattiggården

Kim Valentin, Venstre og Stinus Lindgren, de radikale er folketingskandidater i Københavns  Omegns storkreds og kan ikke være sikre på genvalg. Nu får de en allersidste chance for at overbevise nogle vælgere om, hvorfor de skal have fire år mere på Christiansborg. Vi møder de to kandidater på dagen, hvor danskerne går til stemmeurnerne for at afgøre om Mette Frederiksen skal fortsætte i Statsministeriet eller skiftes ud. Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie har fulgt valgkampen gennem de fire uger, den har varet, og han synes, at politikernes overbud har været helt forfærdeligt: ”Overbudspolitik og bastante udmeldinger lagt sammen ville sende Kongeriget Danmark på fattiggården, hvis det hele blev gennemført. Jeg er forarget.” Bie er gæst i programmet. Vi følger naturligvis også op på valgkampens seneste begivenheder og kommenterer de allersidste målinger og politiske markeringer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11/1/202254 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Cordua & Steno valgspecial: Eksperten Steffen Hjaltelin om partiernes kampagner

Alternativet var længe dømt ude ved folketingsvalget, men nu viser flere nyere meningsmålinger, at partiet kan komme ind. Mandagens gæst er partiets kandidat i Nordjyllands Storkreds Theresa Scavenius.   Reklamemanden Steffen Hjaltelin var i mange år Venstres kampagnerådgiver – både under Anders Fogh Rasmussens og Lars Løkkes Rasmussens formandskab. Formentlig er han landets mest erfarne mand, når det gælder strategisk rådgivning af politiske kampagner. Hvad synes Hjaltelin om 2022-valgets kampagner? Hvilke partier har imponeret ham, og hvilke har skuffet? Vi følger naturligvis også op på valgkampens seneste begivenheder og kommenterer de allerseneste målinger og politiske udspil her dagen før valget.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/31/202254 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Cordua & Steno valgspecial: Hvad gør den usikre borgerlige vælger ved dette folketingsvalg?

Søren Espersen var i mange år en sikker skanse i Dansk Folkeparti, først som pressechef og siden som folketingsmand, hvor han blev en markant forsvarsordfører og næstformand. I foråret skiftede han sammen med flere af sin partifæller til Inger Støjbergs DanmarksDemokraterne og stiller nu op i Sydjylland. Vi taler med Espersen om, hvilke mærkesager han går til valg på for sit nye parti. Vi følger naturligvis også op på valgkampens seneste begivenheder og kommenterer de allerseneste målinger og politiske udspil. Lederskribent ved Berlingske Amalie Lyhne har det svært som borgerligt sindet ved dette folketingsvalg, fordi det borgerlige alternativ virker politisk set svagt og diffust, mener hun. For hvert eneste parti i blå blok er der rigtig mange gode grunde til IKKE at sætte sit kryds lige præcis dér. Alligevel har hun et klart budskab til den borgerlige vælger: Brug din stemme til at sætte Mette Frederiksen fra bestillingen. Vi taler med Lyhne om overvejelserne for hendes stemmevejledning.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/28/202254 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Cordua & Stenos valgspecial: Hvornår sender Kaare Dybvad afviste asylansøgere til Rwanda?

Meget få politikere har haft større indflydelse i dansk politik end Kaare Dybvad. Først stod han fader til udflytningspolitikken. Siden blev socialdemokraten bolig- og indenrigsminister, der skulle sætte foden ned overfor udenlandske boligspekulanter, og som Udlændinge- og integrationsminister går opgaven ud på få afviste asylansøgere sendt til Rwanda. Dybvad er dagens gæst i programmet. Venstre, S og Moderaterne har alle meldt ud med akutplan, der skal sikre flere hænder i sundhedsvæsenet på den korte bane. Nu melder også Mette Frederiksen ud, om hvor mange penge regeringen vil bruge på bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. Vi taler med Moderaternes folketingskandidat Læge Monika Rubin og en repræsentant fra Venstre, hvad de siger til de forskellige planer og udspil. Kan V, M og S mon finde hinanden i en fælles løsning efter valget?See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/26/202254 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Cordua & Stenos valgspecial: Radikale foreslår en national energikrisestab

Linea Søgaard-Lidell sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, men nu vil hun i Folketinget opstillet i Københavns Storkreds. Hvorfor? Og hvilke mærkesager har hun? Vi taler med Søgaard-Lidell, der er tirsdagens gæst. De radikale foreslår nu en national energikrise-stab og en ny energiplan, der skal sikre omstillingen til fjernvarme og varmepumper for 400.000 husstande inden udgangen af 2025. Arbejdsmarkedets parter skal sikre den nødvendige arbejdskraft og partiet vil afsætte syv milliarder kr. til at implementere planen. Vi taler med partiets energiordfører Rasmus Helveg Petersen, der er på ”kampagnesporet” i valgkredsen på Langeland.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/25/202254 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Cordua & Stenos valgspecial: Hvad går borgerlig miljø- og klimapolitik ud på?

Niels Peder Ravn er medlem af København Nye Borgerliges folketingskandidat i Københavns storkreds. Hvad er hans mærkesager, og hvorfor er der brug for de Nye Borgerlige i Folketinget? Vi taler med Ravn, der er mandagens gæst i studiet. Hvad er Borgerlig miljø og klimapolitik? Har de to store blå partier Venstre og de Konservative at tilbyde noget på dette område, der ligger højt på vælgernes dagsorden? Vi spørger de konservatives ordfører Mona Juhl og Venstres folketingskandidat, Marianne Lynghøj. Vi følger naturligvis også op på valgkampens seneste begivenheder og kommenterer de allerseneste målinger og politiske udspil.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/24/202255 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Cordua & Stenos valgspecial: Hvordan undgår vi flere plejehjemskandaler?

Kenneth Kristensen Berth har i mange år været valgt for Dansk Folkeparti enten som folketingsmedlem og/eller som kommunalbestyrelsesmedlem i Vallensbæk kommune. Hvor mange af hans tidligere partifæller har forladt partiet, så står Berth Morten Messerschmidt trofast bi og er folketingskandidat ved valget. Hvad går han til valg på? Og hvordan vil det lykkes vælgere på den nationalkonservative højrefløj med at finde Liste O på stemmesedlen denne gang? Forholdene på et plejehjem i Køge har TV2 afsløret som at være helt horrible, og kritikken hagler ned over kommunen og plejehjemmets ledelse og ansatte. Hvad vil og bør man gøre fra politisk hold for at sikre, at nye skandaler ikke opstår i fremtiden? Vi spørger Venstre, Danmarks Liberale Partis sundhedsordfører Martin Geertsen og social- og ældreminister, Astrid Krag (S). Vi følger naturligvis også op på valgkampens seneste begivenheder og kommenterer de allerseneste målinger og politiske udspil.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/21/202255 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Cordua & Stenos valgspecial: Kan vi stole på meningsmålingerne?

Enhedslistens Pelle Dragsted fik sidste år væltet det konservative bystyre på Frederiksberg, nu vil han igen i Folketinget. Hvad går han selv til valg på at få lavet om? Og vil han kunne støtte en midter-regering evt. en såkaldt SM-regering med Lars Løkke, som nogen håber på? Flere meningsmålinger spår både en radikal og konservativ vælgerskuffelse, men også at Støjberg og Løkke stormer ind i Folketinget. Men kan man stole på målingerne? Aldrig har vælgerne været så usikre på, hvem de vil stemme på. Hvad er statistisk usikkerhed og såkaldte huseffekter i meningsmålinger? Hvordan læser en professionel valganalytiker meningsmålinger? Vi spørger lektor og ph.D. i statskundskab Martin Vinæs fra Århus Universitet. Vi følger naturligvis også op på valgkampens seneste begivenheder og kommenterer de allerseneste målinger og politiske udspil.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/20/202255 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Cordua & Stenos valgspecial: Bør vi indføre forbud mod tørklæder i folkeskolen?

Ida Auken stiller nu op for Socialdemokraterne, hvor hun skal forsøge at vinde stemmer i hovedstaden, hvor partiet ved seneste kommunalvalg gik meget tilbage. Hvad går hun til valg på, som kan få vælgerne i hovedstaden til at strømme tilbage til S?Det sker i Cordua & Steno på Berlingskes valgspecial, som under hele valgkampen sendes alle hverdage kl. 10.05 live og siden på podcast https://www.berlingske.dk/podcast-cordua-og-steno og på Facebook https://www.facebook.com/corduaogstenoS-regeringens position er, at man gerne vil nærmere på et eventuelt forbud mod religiøse tørklæder i folkeskolen. S-kandidat i hovedstaden MF Lars Aslan Rasmussen tøver dog ikke. Han ønsker et forbud. Den konservative folketingskandidat Nikolaj Bøgh er til gengæld imod. Debat i studiet.Vi følger naturligvis også op på valgkampens seneste begivenheder og kommenterer de allerseneste målinger og politiske udspil.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/19/202254 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Cordua & Stenos valgspecial: Hvorfor ikke diskutere dansk sikkerhedspolitik i valgkampen?

Partiet Moderaterne ser ud til at komme i folketinget. Lige bag ved Lars Løkke står et andet tidligere folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt, der er partiets kandidat i Nordsjællands Storkreds. Engang var Engel-Schmidt liberal venstremand, men nu anbefaler han et samarbejde hen over midten med Socialdemokraterne, men hvorfor egentlig? Hvilke mærkesager har Engel-Schmidt, og hvorfor skulle vælgerne stemme på ham? Krigen i Ukraine og sikkerhedspolitik er ikke rigtig en del af valgkampen, men hvorfor egentlig ikke? Er al diskussion om vores forsvar og forpligtelser overfor NATO-samarbejdet blevet pakket ned til efter valget? Kristeligt Dagblads sikkerhedspolitiksk analytiker Jens Worning formoder, at der ligger en kritisk rapport fra NATO om dansk forsvar, som vi først for at se efter valget, men hvorfor ikke nu, så dens konklusioner kan indgå i valgkampen? Worning er gæt i programmet. Vi følger naturligvis også op på valgkampens seneste begivenheder og kommenterer de allerseneste målinger og politiske udspil.    See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/18/202255 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Cordua & Steno - Valgspecial: Hvorfor bør landbruget slippe for CO2-afgift?

Liberal Alliance stormer frem i meningsmålingerne. Partiet står til at få valgt en lang række nye folk blandt dem er el-installatør og studievært på radiomediet ”Den Uafhængige” Steffen Larsen, der er LA’s spidskandidat i København Omegns storkreds. Hvorfor vil han i folketinget og hvilke mærkesager har han? Er tiden til igen at sætte strøm til nye ultimative krav om topskattelettelser? Er Larsen på samme identitetspolitisk-kritiske hold som partifællen Henrik Dahl? Vi følger naturligvis også valgkampens seneste begivenheder herunder søndagens ”statsminister-triel” på DR1 og analyserer de tre nye meningsmålinger, der kom samme dag. Socialdemokratiet vil i modsætning til Venstre og Danmarksdemokraterne lægge CO2-afgift på landbruget. Hvad siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer til den idé? Vi spørger ham.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/17/202254 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Cordua & Stenos valgspecial: Bør Pape droppe sit statsministerkandidatur?

Fredagens gæst i Cordua & Steno er SF’s finansordfører Lisbeth Beck-Nielsen, der har skiftet valgkreds fra Nordjylland til København. Hvorfor stiller hun op til endnu folketingsvalg? SF’eren er optaget af iværksætteri, men hvorfor stiller hun så op for et parti, som kritikere mener, er mest optaget af at pleje interesser for medarbejderne i den offentlige sektor? Vi følger naturligvis også valgkampens seneste begivenheder og målinger, som alle får en skarp kommentar med på vejen fra de to værter Torben Steno og Jarl Cordua.Seneste meningsmåling for Voxmeter sender de Konservative ned under ni procent af stemmerne.  Søren Pape opnår også en stadigt lavere opbakning hos danskerne som statsminister, viser andre målinger. Hvad er gået galt? Hvad kan K gøre for at ændre det billede? Var det en fejl, at Pape erklærede sig som statsministerkandidat? Vi spørger politisk kommentator Benny Damsgaard, der har en særlig indsigt i Det konservative folkeparti.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/14/202255 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Cordua og Steno - Valgspecial: Skal 1g’erne slippe for karaktergivning?

Torsdagens gæst er Venstres kulturordfører Jan E. Jørgensen, der er en liberal stemme i hovedstaden i en tid, hvor hans parti i meningsmålingerne står til stor tilbagegang. Samtidig oplever han kritik af én af landets fremmeste konservative tænkere. Vi følger naturligvis også valgkampens seneste begivenheder og målinger, som alle får en skarp kommentar med på vejen fra de to værter Torben Steno og Jarl Cordua. Henset til unges mistrivsel foreslår de radikale nu, at grundkarakterer i 1.g fremover bliver erstattet med mere feedback fra lærerne, men det er et forslag, som Liberal Alliances uddannelsesordfører Henrik Dahl bedømmer til minus 3. Debat mellem Dahl og Samira Nawa, der er de radikales uddannelsesordfører.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/13/202254 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Cordua og Steno - Valgspecial: Hvad med at inddrage kulturen i valgkampen?

Onsdagens gæst er en ung fremadstormende radikal, Thomas Rohden, der har gjort sig bemærket som formand for Dansk Kina-Kritisk selskab. For et år siden blev han valgt til regionsrådet i Region Hovedstaden, så hvorfor vil han nu i Folketinget? Vi følger naturligvis også valgkampens seneste begivenheder og målinger, som alle får en skarp kommentar med på vejen. Hver eneste gang regeringen nedsætter et råd, en kommission eller et nævn, burde den på forhånd reservere en plads til en udøvende kunstner. Det foreslår Jane Sandberg, der er direktør på det nye ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation, som åbner på Østerbro i København i begyndelsen af 2023. Sandberg undrer sig over, at kulturpolitik er nærmest fraværende i valgkampen, og hun mener, at kunst og kulturpolitik burde fylde meget mere både der og generelt i samfundsdebatten. Sandberg er gæst i programmet.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/12/202255 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Cordua og Steno - Valgspecial: Hvordan bør politikerne hjælpe inflationsramte energihungrende vælgere?

Tirsdag kaster Cordua & Steno sig over de seneste målinger og begivenheder fra valgkampen. Det sker i Cordua & Steno på Berlingskes valgspecial, som under hele valgkampen sendes alle hverdage kl. 10.05 live og siden på podcast https://www.berlingske.dk/podcast-cordua-og-steno og på Facebook https://www.facebook.com/corduaogsteno Vi får besøg af en af Socialdemokraternes politiske arbejdsmænd, MF Henrik Møller fra Helsingør, der gerne har taget tørnen, når regeringens lidt sværere sager skal forklares og forsvares. Men hvorfor skal vælgerne i Helsingør stemme på Møller, og hvad er hans mærkesager? De høje energipriser ligger i toppen over valgkampens hovedemner. Flere politikere kræver, at statskassen skal kompensere de danskere, der er blevet ramt af de høje energipriser. Det skaber desværre endnu mere inflation, men kunne det evt. ske på en måde, hvor man mindst muligt skader økonomien? Vi spørger Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/11/202255 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Cordua og Steno - valgspecial

Fra idag kan du høre Cordua & Steno på Berlingskes valgspecial kl. 10.05 live og siden på podcast. Analyser, kommentarer og gæster i studiet, hver dag (mandag-fredag) frem til 4. november!See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/10/202254 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Time 2: Lula vs. ”tropiske Trump” bliver præsident i Brasilien & forsker afviser Støjbergs mediekritik og København vil ikke kalde alle forældre for far og mor

Første runde af det brasilianske præsidentvalg gav hverken den siddende højreorienterede Jair Bolsonaro eller den tidligere venstreorienterede nu 76-årige Lula de nødvendige 50 pct. af stemmerne. Derfor mødes de to kandidater i anden runde. Lula er favorit, men vil det betyde en markant forandring af Brasilien, hvis han vinder? Økonom og Brasilienskender Niels Westy er gæst. I en kronik i Berlingske hævdede Danmarksdemokraterens Inger Støjberg, at medierne dækker landområderne negativt. Det er dog ikke rigtigt, hvis man spørger Mark Blach-Ørsten, professor i journalistik, RUC, som har undersøgt sagen. Københavns kommune lægger i en ny sprogvejledning vægt på, at medarbejdere skal blive bedre til at tage hensyn til at anerkende borgerne, som dem, de er. F.eks. tage hensyn til om borgeren vil kaldes eksempelvis en »han«, »hun«, »den«, »de« eller »dem«. Men er det en god ide? Vi tager debatten med socialdemokraternes politiske ordfører på Københavns Rådhus, Laura Rosenvinge og Venstres Integrations- og beskæftigelsesborgmester, Jens-Kristian Lütken.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/6/202254 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Time 1: Putins mulige brug af atomvåben & Moderaterne foreslår en sundhedsreform.

Jarl Cordua er i USA. I stedet vikarierer journalist og tidligere forlagsdirektør Jakob Kvist, når vi gennemgår den hjemlige politiske scene, som naturligvis er helt domineret af valgkampen. Hvem skal løbe med ugens fidusbamse? Meningsmålinger viser, at Moderaterne sidder med de afgørende mandater, når der skal dannes en ny regering. Et af partiets fokusområder er det nødlidende sundhedsvæsen. Det nye midterpartis foreslår en sundhedsreform, der er lavet af læge og folketingskandidat Monika Rubin. Hun er gæst i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10/6/202255 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Time 2: Regeringen mener, der er tale om sabotage. Hvem har et motiv? Hvad kan vi gøre ved det? Får det Danmark til at vakle i støtten til Ukraine? Vi spørger Ruslands-kender og sikkerhedspolitisk analytiker ved Kristeligt Dagblad Jens Worning.

Regeringen foreslår at man skærer et år af visse kandidatuddannelser. Hvorfor det? Og hvad vil man bruge pengene til? Debat mellem Kasper Sand Kjær (S), der er formand for Folketingets Uddannelses og forskningsudvalg og De radikales uddannelsesordfører Katrine Robsøe.  ”Foren jer i skabhalse”. Det er budskabet til de borgerlige partier fra Berlingskes lederskribent Ole P. Kristensen. Han mener blandt andet, at de nationalkonservatives liberalisme-bashing er gået over gevind. I stedet bør borgerlige politikere enes om, at staten er blevet rigeligt stor. Ole P. Kristensen uddyber synspunktet i studiet. ”Ved Voksenbordet” er en ny debatbog af Henrik Dahl, MF for Liberal Alliance, der udkommer på mandag. Dahl mener blandt andet, at midten er kvælende for dansk politik og stopper for de nødvendige reformer. Desværre er det nødvendigt at acceptere at gå ind på midtens synspunkter for at få en plads ”ved voksenbordet” i dansk politik, altså der hvor kompromiserne indgås og de langsigtede beslutninger træffes. Dahl er gæst.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/29/202254 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Time 1: Rusland mobiliserer! Får det betydning for Ukraine-krigen? Der er sprængt hul tre steder i gasledninger i Østersøen, der ellers skulle føre gas fra Rusland til Vesten.

Et folketingsvalg udskrives formentlig i næste uge. Regeringen sprøjter forslag ud, men vi venter dog endnu på dens 2030-plan om, hvordan regeringen vil bruge af råderummet. Støjberg vil i regering, og Lars Løkke stiller nye krav for eventuelt at støtte Mette Frederiksen som statsminister. Vi vender ugen i dansk politik og finder en modtager af Ugens Fidusbamse. En højrenationalistisk EU-skeptiker har vundet valget klart i Italien. På søndag gælder det parlamentsvalget i Bulgarien – det fjerde på to år. Bulgarisk politik hjemsøges af korruptionsanklager og flere partier, der vil bryde EU's koalition mod Rusland. Vi får en analyse fra Tænketanken EUROPAs direktør Lykke Friis, der p.t. befinder sig i den Tyske Forbundsdag i Berlin, hvor man også betragter sabotageaktionerne i Østersøen med stor alvor.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/29/202256 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Time 2: Irans kvinder gør oprør mod hijab-krav og Lars Løkke vil omlægge topskatten.

Styret i Qatar skal afholde VM i fodbold. 6500 migrantarbejdere er omkommet siden 2010, da landet fik værtskabet. De bor under usle forhold og får ikke deres løn. Hvordan bør det officielle Danmark stille sig til VM, nu hvor landsholdet har kvalificeret sig? Bør kongehuset med den altid sportsinteresserede kronprins og regeringen med kulturministeren i spidsen deltage? DF er ikke i tvivl. Partiet kræver en diplomatisk boykot. Vi tager debatten med Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt og Venstres kulturordførerJan E. Jørgensen. Den 22-årige kurdisk-iranske kvinde Jina Mahsa Amini var på besøg i Teheran, da hun blev arresteret af moralpolitiet, som sørger for, at kvinderne i Iran går med hijab. Sammenstødet med politiet endte med at hun blev indlagt på et hospital, hvor hun døde. Dødsfaldet affødte først protester fra kvinder over hele landet, der gør oprør mod kravet om tørklæder, men nu går også mænd på gaderne for at udfordre præstestyret. Vi for besøg af Jino Victoria Doabi, der selv har kurdisk-iranske rødder, og som følger udviklingen i landet. Moderaternes formand er aktuel med et ny skatteforslag, der vil omlægge topskatten til en medarbejderafgift for virksomhederne. Forslaget har dog fået en hård medfart blandt andet af Vismændene, som mener, at det gør skattesystemet endnu mere indviklet, end det er i forvejen. Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen er gæst og svarer på lytternes spørgsmål.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/22/202254 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Time 1: Anna Libak om Ruslands mobilisering, social mediet TikTok bekymre i dansk valgkamp, DF kræver diplomatisk boykot af VM i Qatar.

Præsident Putin begynder nu en delvis mobilisering af Ruslands reserver af værnepligtige soldater, og der rasles yderligere med atomvåbnene. Hvad skal vi lægge mærke til nu, og hvad kommer der til at ske i Rusland? Vi spørger Ruslands-kender og udlandsredaktør på Weekendavisen Anna Libak. Vi kommenterer ugen i dansk politik og skal også forsøge at komme af med en Fidusbamse. Fidusbamserne er meget eftertragtede blandt danske politikere. Eksempelvis har de fået en meget central plads i LA-formand Alex Vanopslaghs seneste video. De unges foretrukne sociale medier er ikke Facebook, men TikTok. Det har folketingspolitikere i valgkamp for længst øjnet og benytter det kinesiske medie til at nå unge vælgere. Men bør vi være bekymret for, at det er et firma fra det det antidemokratiske Kina, der ejer og kontrollerer et medie, hvor på de demokratiske processer foregår? Vi spørger Astrid Haug, der er rådgiver og ekspert i sociale medier.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/22/202255 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Time 2: EU og regeringen vil regulere og afbøde effekterne af de høje energipriser, fremtiden for ny svensk borgerlig regering og bekymring om strid om havgrænser mellem Tyrkiet og Grækenland kan ende i krig

Det svenske valg er afgjort. Nu begynder svære forhandlinger om en mulig ny borgerlig regering. Hvilke problemer står en ny svensk regering overfor og hvad kan man blive enige om? Vi får en analyse af Berlingskes nordiske korrespondent Peter Suppli Benson.Energiprisernes himmelflugt får nu regeringen herhjemme og EU til at reagere. Regeringen vil nu forsøge at indføre et prisloft, mens EU-kommissionen foreslår at indføre en særskat på energiselskaberne, der skærer toppen af profitterne for at sende pengene tilbage til forbrugerne. Men er det fornuftig politik? Vi spørger Cepos chefanalytiker, økonom Otto Brøns-Petersen. De to NATO-lande Grækenland og Tyrkiet er kommet op og toppes over et stykke havbund i Middelhavet. Nu bliver ordet "krig" nævnt i de indtil videre verbale slagudvekslinger. Krig med hinanden har de to lande prøvet før. For 100 år siden indledte Grækenland et fatalt felttog, der kostede landet store landområder i Lilleasien. Vi får en analyse af situationen fra Mogens Pelt, direktør for Det danske kulturinstitut i Athen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/15/202255 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Time 1: SF vil indføre skat på boliggevinster og Alternativet vil redde Mette Frederiksen

Huspriserne især i hovedstadsområdet er steget gennem lang tid, og det får SFs boligordfører Lisbeth Bech Nielsen til at foreslå regulering af boligmarkedet. Der skal tages et opgør med de "usunde lånestrukturer", mindske rentefradraget og indføre en skat på boliggevinster ved ejendomssalg. Debat mellem SFs boligordfører og Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm.Valgkampen er i fuld gang. Et liv i toppolitik har nu kostet en fremtrædende partiformand hans ægteskab. Vi ser frem mod en weekend, hvor tre partier holder lands- og årsmøder. Vi skal også have uddelt en fidusbamse til værdig modtager.Alternativet kæmper for at komme over spærregrænsen, og partiets leder Franciska Rosenkilde bejler nu til de øvrige grønne partier om samling, for at sikre Alternativet repræsentation i Folketinget i yderligere fire år. Sker det ikke, kan stemmespildet medføre, at en ny borgerlig regering kommer til. Men hvorfor er det så vigtigt for de grønne partier at sikre en rød regering yderligere fire år i regeringskontorerne?See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/15/202254 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Time 2: Sorgramte skal have besøg af kommunal sorgrådgiver, Ulrik Bie om den nye britiske premierministers mange uløste problemer og Jacob Kaarsbo om Ukraines militære modoffensiv

Sorg rammer os alle på et tidspunkt. For nogle er den svær at leve med. Man skal have besøg af en kommunal sorgrådgiver, når man mister en pårørende, foreslår Det Nationale Sorgcenter. Men er det ikke en opgave, som landets mange sognepræster naturligt kan og bør varetage? Debat mellem hospitalspræst Lotte Mørk og psykolog Preben Engelbrekt fra Det Nationale Sorgcenter.Storbritannien har med Liz Truss fået en ny konservativ premierminister. Hvilke problemer står hun overfor og hvilke løsninger har hun i støbeskeen? Analyse fra Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie. Så kom modoffensiven fra Ukraine. Men mens alle så mod Kherson-regi, så slog Ukraines hær til i Izium-regionen syd for storbyen Kharkiv, hvor russerne lige nu trænges tilbage. Vi får en analyse af sikkerhedspolitisk analytiker Jacob Kaarsbo fra tænketanken Europa.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/8/202253 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Time 1: Blå blok har et problem med kvindelige vælgere & Mette Frederiksens nøl

Har blå blok et problem med kvindelige vælgere? Det mener kommentator og lederskribent Amalie Lyhne. Hvad er problemet med de borgerliges partiers appel, når de fleste kvinder stemmer på partier i rød blok? Lyhne er gæst i studiet.Folketinget afholder finanslovsdebat torsdag, men den kan først vedtages efter et valg. Hvorfor nøler Mette Frederiksen med at udskrive valget?See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/8/202256 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Time 2: S skruer op for valgkampsaktiviteter, debat om erhvervsministerens pristjek, debat om tørklædeforbud i Folkeskolen og Danmark bør gøre sig klar til energirationering til vinter.

Erhvervsminister Simon Kollerup vil skærpe tilsynet på udvalgte dagligvarer som smør, æg og energi for at sikre sig, at nogle virksomheder i ly af den høje inflation ikke tager for meget for varerne, så borgerne betaler overpris. Dette pristjek lyder som en idé fra en svunden tid, mener kritikerne. Vi tager debatten med Socialdemokratiets erhvervsordfører Malte Larsen og Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Petersen. Den af S-regeringen nedsatte kommission "for den glemte kvindekamp" er barslet med ni anbefalinger, hvor især det syvende delforslag om et tørklædeforbud i Folkeskolen har fået størst opmærksomhed. Er politikerne klar til at indføre forbuddet? Debat mellem Socialdemokratiets integrationsordfører Kasper Sand Kjær og de radikales retsordfører Samira Nawa. "Det er, som om vi ikke har forstået alvoren her i vindmølleland. En historisk tysk energikrise bliver også en dansk energikrise", advarede økonomen Andreas Steno Larsen om fornyligt i et indlæg i Politiken. Han efterlyser, at myndighederne nu kommer i gang med rationeringsplaner til vinter, hvor han forudser store forsyningsproblemer i Danmark. Især på dage uden blæsevejr, hvor vindmøllerne står stille.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/1/202254 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Time1: Glæde ved højere renter

Mange boligejere vånder sig nok for tiden over udsigten til renterne pisker i vejret, men de bør nu være glade, mener Berlingskes erhvervsredaktør.  Hvorfor i alverden det? Hør forklaringen, når Thomas Bernt Henriksen kommer i studiet. Vi skal også gennemgå ugen i dansk politik, hvor statsministeren fortsat hævder, at intet valg er udskrevet, men alligevel turnerer rundt i en valgbus og hun selv og regeringen kommer med flere og flere politiske meldinger. Blandt andet med en melding, der er blevet tolket som om at regeringen vil sikre sygeplejerskerne mere i løn uden om overenskomstsystemet. Nye Borgerlige sr ud til at synke i meningsmålingerne. Hvorfor mon det? Vi skal også finde en modtager af Ugens Fidusbamse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9/1/202256 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Time 2: Martin Lidegaard om nyt politisk akademi, Sverige går til Riksdagvalg og debat om konservativ 2030-plan

Som politiker på Christiansborg skal man ville magten og indimellem manipulere og være brutal, erkender den radikale Martin Lidegaard. Han forsøger ellers sammen med en række andre forhenværende og aktive politikere at skabe et nyt politikerakademi, der skal tiltrække nye talenter til at forfølge en karriere i dansk politik. Lidegaard er gæst i programmet.Den 11. september går Sverige til Riksdagvalg. De borgerlige partier har næsten fået samlet sig i en blok, der peger på den Moderate Ulf Kristorsson, mens de røde og grønne partier står samlet om statsminister Magdalena Andersson fra Socialdemokratiet. Lige nu giver meningsmålingerne rød blok en føring. Imens er de svenske politikere ved at overveje en genåbning af det ellers lukkede atomkraftværk Barsebäck tæt ved København. Vi får en analyse af den dansk-svenske journalist Staffan Dahllöf.I ugens løb kom de konservative med deres økonomiske 2030-plan, hvor der blev forslået skattelettelser. Men hvordan finder K pengene, og er det en fornuftig vej frem for dansk økonomi?Debat mellem Mette Abildgaard politisk ordfører for De konservative og Benny Engelbrecht, Socialdemokratiets finansordfører.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/25/202254 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Time 1: Renæssance for Liberal Alliance og 1000 psykologer i opråb til politikerne

Liberal Alliances Alex Vanopslagh repræsenterer det eneste liberale parti, der lige nu har fremgang i meningsmålingerne. Partiet har fået en renæssance. Hvad er hans krav til en ny borgerlige regering? Er LA selv parat til endnu en tørn i regering? Alt imens politikerne i disse dage forhandler en ny psykiatriplan, da kommer 1000 af landets psykologer med et opråb til politikerne om, at der nu skal ske noget på området, før det er for sent. Psykologerne advarer om en stigende mistrivsel blandt børn og unge. En af underskriverne på opfordringen til politikerne er psykolog Tine Mølgaard, og hun er gæst i programmet. Men hvad er det præcis, som politikerne skal levere?Så er tiden kommet til at vi stiller skarpt på ugen i dansk politik, hvor regeringen spiller ud med endnu en bandepakke, der kan sætte lidt fut i de dårlige meningsmålinger til S, og Søren Pape erfarer, at han som nyslået statsministerkandidat nu bliver testet på alle leder og kanter af pressen. Vi skal også finde en ny modtager af Ugens Fidusbamse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/25/202256 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Time 1: Folkeskolen efter valget og partier gør klar til valgkamp

Hvad skal der ske med folkeskolen efter valget? SF har opsagt folkeskoleforliget og har netop præsenteret et nyt oplæg. K var aldrig med i forliget og fremlagde et udspil i foråret. Vi spørger de konservatives Mai Mercado og SFs Jacob Mark. Søren Pape har meldt sig som statsministerkandidat, Søren Gade gør comeback som folketingskandidat og Inger Støjberg stiller hold. Det og meget andet er sket i ugens løb i dansk politik. Vi kommer omkring det hele og forsøger at uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/18/202256 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Time 2: Italiensk national-konservativ stormer frem, debat om huslejeloft og Lars Løkke om at kunne blive tungen på vægtskålen i dansk politik

Den 22. september er der nyvalg til det Italienske parlament, hvor især det national-konservative parti ”Fratelli d’Italia” ledet af kvinden Giorgia Meloni stormer frem i meningsmålingerne og står til at overtage posten som ministerpræsident efter teknokraten Mario Draghi. Hvilken betydning kan dette sandsynlige magtskifte få for samarbejdet i EU og enigheden i NATO?  Weekendavisens Morten Beiter analyserer valgkampen. Alting stiger. Også huslejerne. Det vil regeringen gøre noget ved. Den foreslår et midlertidigt huslejeloft, mens inflationen raser. Men er det en god idé? Debat mellem Liberal Alliances tidligere boligminister Ole Birk Olesen og finansordfører Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet. Målingerne efter sommerferien spår, at Lars Løkkes ”Moderaterne” kan blive tungen på vægtskålen og afgøre, hvem af de tre kandidater, der kan blive statsminister. Partierne spiller for tiden ud med politiske bud. Hvilke muligheder ser han for samarbejde især med hensyn til reformer af den offentlige sektor og bestræbelserne på at finde mere arbejdskraft?  See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/18/202255 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Time 1: Tid til opgør med fodboldfans vold og Mads Lundby om de radikales plan og Venstres boligudspil

Fans fra de to store københavnske fanklubber i Superligaen evner ikke at opføre sig ordentligt hverken på Stadion eller i det offentlige rum, især Brøndby hærgede i weekenden. De hærger overalt, truer folk og udøver vold, som de vil til stærk gene og uendelig foragt hos almindelige borgere. Når politiet forsøger at skabe en smule orden, så skal de finde sig i at blive hånet af fans banner på stadion. Hvorfor skal samfundet dog blive med at finde sig i det og betale for at holde styr på Brøndbys og FCKs fodboldfans? Vi spørger regeringspartiets og Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg. De radikale har fremlagt en økonomisk plan, der indeholder topskattelettelser. Venstre vil gøre det nemmere for danskerne at købe ejerbolig. Nu må den borgerlige-tænketank Cepos’ cheføkonom Mads Lundby Hansen da være glad! Analyse af udspillene. Folketingsvalget står for døren og dansk politik ved at komme op i højt gear. Vi samler op på det hele og forsøger at uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/11/202256 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Time 2: S og LA om fremtidens sundhedsvæsen, dansk Kina-politik kræver en justering efter Taiwan-krise og Peter Viggos status på Ukraine-krigen

Hvad gør vi ved sundhedsvæsnet? Der mangler hænder, og temaet er blandt de allervigtigste for vælgerne ved dette folketingsvalg. Vi spørger Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff og Liberal Alliances ditto Henrik Dahl. Efter Kinas voldsomme reaktion på den amerikanske parlamentsformand Nancy Pelosis besøg i Taiwan er tiden kommet, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod kommer ud af busken og justerer Danmarks Kina-politik. Det mener Thomas Rohden, der er formand for Dansk Kina-kritisk netværk. Danmark er med til at afholde donor-konference for de lande, der vil hjælpe Ukraine i krigen, men nytter det noget? Hvordan går det egentlig for den ukrainske hær og gør Vestens hjælp egentlig indtryk på Putin-regimet i Moskva? Vi spørger lektor Peter Viggo Jakobsen, ph.d. i international politik og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8/11/202254 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Time 1: S-ordfører om mulighederne for en Rwanda-aftale, Store Mink Dag og yngre liberal ideolog vil genoplive Foghs minimalstats-idé

Hvad siger regeringspartiet til deres støttepartiers kritik af en mulig aftale, der gør det muligt at parkere asylansøgere i Rwanda? Gør briternes problemer med at gennemføre udsendelse af flygtninge til det afrikanske land slet intet indtryk? Hvornår erkender S, at tanken om en Rwanda-aftale er et Fata Morgana, som kritikerne hævder? Vi spørger S-udlændingeordfører Kasper Sand Kjær.Torsdag er Store Mink-Dag, hvor Granskningskommissionen offentliggør sin længe ventede rapport. Er der tilstrækkelig med hård kritik deri til, at de radikale vil gå med de borgerlige og begive sig ned ad sporet mod en rigsretssag mod Mette Frederiksen? Der sker også opsigtsvækkende ting i FE-sagen, hvor den anklagede FE-chef Lars Findsen har givet et opsigtsvækkende interview, hvor han antyder, at der også kan være blandet mulige politiske motiver ind i de anklager, der er rejst mod ham. Vi skal også omkring andre mener i dansk politik samt uddele sæsonens sidste fidusbamse.”Vores samfund skal sættes fri fra politik og gives tilbage til borgerne. Vi har accepteret, at stort set alt i vores liv bliver reguleret og besluttet af et politisk flertal. Men politikerne kan ikke centralplanlægge, hvad der er bedst for det enkelte menneske. Vi skal sætte de frie fællesskaber fri og sige nej til mere politik”. Det mener kandidat i erhvervsøkonomi Simon Gardner Mogensen, som er en yngre liberal ideolog, der vil genoplive Anders Foghs gamle idé om en minimalstat. See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/30/202257 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Time 2: Topmøde og NATO-udvidelse i skyggen af Ukraine-krigen, Christian Langballe om DFs fremtid og Søs Marie Serup uddeler Årets Sommerfidusbamse til en folketingspolitiker

Sverige og Finland er på vej mod NATO-medlemskab efter, at tyrkerne efter forhandling har trukket deres veto. NATO har holdt et topmøde, der opruster beredskabet vendt mod Rusland. Det hele bunder i Ruslands angreb på Ukraine, hvor ingen af parterne viser tegn på at stoppe krigen. Analyse af Claus Matthiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.Medlemsflugten fra DF fortsætter ufortrødent. Det engang så store parti er en skygge af sig selv. Der er dog stadig trofaste folk, der holder ved. Blandt dem sognepræst og tidligere MF Christian Langballe. Hvordan ser han partiets nuværende situation og mulighederne for en ny vej frem?I sæsonens sidste udsendelse inden sommerpausen uddeles Årets Sommerfidusbamse, som går til en folketingspolitiker, der idet forløbne år har gjort en særlig god indsats, der overstråler andre. Traditionen tro overlades beslutningen helt alene til blot én enkelt politisk kommentator. I år har vi udvalgt Søs Marie Serup til at uddele sommerfidusbamsen!See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/30/202254 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Time 1: Macron uden flertal og udland dropper dansk film efter streamingsafgift

Præsident Macrons parti mistede sit flertal ved søndagens franske parlamentsvalg. Hvad betyder det? Hvordan regerer han videre? Og med hvem? Og hvorfor gik det som det gik? Vi spørger Weeekendavisens Frankrigskorrespondent Aske Munck.Partierne i rød blok har vedtaget en streamingafgift, da de sammen indgik den seneste medieaftale. Politikerne pålægger streamingsfirmaer som Netflix, HBO mfl. en afgift på seks procent af omsætningen, men også TV2 skal betale afgiften. Halvdelen af provenuet skal gå til støtte af dansk film. Men nu har en række streamingfirmaer efterfølgende bebudet, at de helt dropper danskproduceret film og TV. Det sker dog med henvisning til en rettighedsaftale, der blev indgået i december, og som fordyrer filmproduktion generelt i Danmark. Er afgiften stadig en god idé? Debat mellem medieordførerne Charlotte Broman Mølbæk fra SF og Birgitte BergmannVi skal igennem ugen, der gik i dansk politik, hvor dansk politik mistede en af sine mest markante skikkelser og hvor Coronaen igen får regeringen til at holde pressemøde om situationen. Undervejs skal vi også forsøge at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse. See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/23/202256 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Time 2: Jarlovs konservative fremtidsvision, Tour de France som ubeskrivelig god forretning, mørke skyer over dansk økonomi og EU-kommission vil begrave stridsøksen overfor Polen

De konservative stormer frem i meningsmålingerne, og spekulationer om en tid under en ny konservativ statsminister tager til. Men hvordan kan man beskrive den konservative fremtidsvision? Hvad vil K ændre i forhold til dagens samfund. Vi spørger en af partiets ideologer MF Rasmus Jarlov.Tour de France kommer til Danmark, og det kommer til at koste kommuner og stat en sjat millioner af skatteborgernes kroner. Alligevel kalder erhvervsminister Simon Kollerup investeringen ”en ubeskrivelig god forretning for Danmark”. Har han ret? Vi spørger Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie, der også tager et generelt kig i krystalkuglen for dansk økonomi, hvor stadigt mørkere skyer viser sig.Få lande har som Polen bidraget til Ukraines forsvar efter Ruslands angreb på landet. Et flertal i EU-kommissionen vil gerne begrave stridsøksen over for Polen og udbetale de 35 milliarder euro, som siden 2020 har været tilbageholdt, fordi landets konservative PiS-regering har undermineret retsstaten. Noget den har fået adskillige domme ved EU-Domstolen for. Men har Polens regering ellers leveret indrømmelser på området, der kan retfærdiggøre det? Vi spørger Polens-kender Mikael Hardenfeldt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/23/202254 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Time 1: Debat mellem S og V om ny kontanthjælpsaftale, Senioranalytiker Jacob Kaarsbo om NATO-hjælp til Ukraine og beskæftigelsesminister går hårdt til Ellemann

Kontanthjælpsloftet er afskaffet og erstattet af en kontanthjælpstrappe, og der kommer flere tilskudsmuligheder til mennesker i kontanthjælpssystemet. Det er blandt resultaterne i regeringens nys indgåede aftale med venstrefløjen og de radikale. De borgerlige er udenfor og de noterer sig, at gevinsten for at gå på arbejde nu bliver halveret for kontanthjælpsmodtagerne og anklager statsministeren for ”klokkeklart løftebrud”, fordi hun under sidste valgkamp lovede, at ydelserne til ikke må stige. Og det gør de nu, mener Venstre. Debat mellem Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen og Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Henrik Møller.   Ukrainerne har færre kanoner end russerne. Og det mærkes lige nu i Donbas, hvor russerne rykker langsomt, men sikkert frem. Vil NATO-landene kunne ændre på den situation med nye beslutninger om våbenhjælp under det igangværende forsvarsministermøde? Imens fører Ukraine en hård kampagne for snart at blive optaget som medlem af EU. Vi taler om det hele med senioranalytiker Jacob Kaarsbo fra tænketanken Europa.   Til sidst vender vi ugen, der gik i dansk politik, hvor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard gik hårdt til Jakob Ellemann. Vi skal også skal finde en modtager af Ugens Fidusbamse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/16/202255 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Time 2: Marie Bjerre V og Stinus Lindgren vælger politisk musik

Traditionen tro sætter vi en række politikere i stævne forud for årets folkemødet på Bornholm. Det sker i den sidste time af programmet, hvor to politikere og værterne hver især spiller og taler om politisk musik under en titel, som vi har hentet fra det tidligere DDR, nemlig Festivalen for den Politiske Sang. I år gæster MF Marie Bjerre fra Venstre den traditionsrige festival sammen med MF Stinus Lindgren fra de radikale, der både lover pop og dødsmetal til øregangene.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/16/202254 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Time 1: Mød Moderaterne og Aske Munck om parlamentsvalg i Frankrig

Grundlovsdag blev det nye midterparti Moderaterne stiftet! Blandt partiets mange nye folketingskandidater er Nikolaj Gam-Pedersen, der længe har deltaget i arbejdet med at udvikle partiets politik. Gam-Pedersen er gæst i studiet, hvor vi diskuterer behovet for det ny parti, og hvordan partiets politik i øvrigt adskiller sig fra de andre etablerede partiers. Vi skal have uddelt Ugens Fidusbamse til en værdig modtager og runde ugen i dansk politik, hvor statsministeren nu også forestiller sig en regering hen over midten. Men hvor realistisk er det?Søndag er løber første valgrunde af parlamentsvalget i Frankrig af stablen. Den nyvalgte præsident Macrons parti er igen på stemmesedlen i form af en centrumkoalition, der kalder sig ”Ensemble”. Overfor den står et venstreorienteret alternativ, som er en koalition, der kalder sig for NUPES og som i meningsmålinger har fået vind i sejlene. Hvordan kan det være? Vi taler med Weekendavisens Frankrigs-korrespondent Aske Munck.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/9/202256 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Time 2: Terrorbølge kan være på vej indover Vesten igen, Overborgmester vil redde SAS for Københavns skyld og ny EU-mindsteløns betydning for den danske forhandlingsmodel

Terrorbevægelsen al-Qaeda er tilbage i Afghanistan. Den opererer nu på samme måde som i slutningen af 1990erne, da ekstremismen herskede, og terrorbevægelsen havde baser i det Taleban-styrede land. Det er dårligt nyt. Terrorforskere frygter, at vi snart ser en terrorbølge skylle ind over Vesten igen. De mener, at terrororganisationer forbereder sig og gør det i ly af Ukraine-krigen. Analyse af Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent Kristian Mouritzen.Den svenske stat smækker nu kistelåget med skattekroner i overfor flyselskabet SAS. Det skal være slut med at skatteyderne redder flyselskabet, hver gang at der er smalhals. Hvad gør den danske stat? Politikerne er uenige og diskuterer stadig sagen. Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen er dog ikke i tvivl. SAS må reddes for Københavns skyld. På Berlingske anbefaler erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen de danske politikere at finde vejen ud af ejerskabet sammen med svenskerne. Debat i studiet.I EU er politikerne i Rådet og i Parlamentet blevet enige om en mindsteløn. Danmark var undervejs imod bestræbelserne. Men nu kommer der snart et direktiv. Hvad vil man gøre ved det? Får det betydning for vores danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere finder sig til rette om mindsteløn i en forhandling? Vi spørger Henrik Møller, der er S-regeringspartiets beskæftigelsesordfører og næstformand i Folketingets Europaudvalg.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/9/202255 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Time 1: Regeringen bruger for mange penge og skabelsen af nikotinfri ungdom

Regeringen bruger for mange penge og bruger Ukraine-krigen som undskyldning. Sådan lyder i korte træk advarslen fra vismændene. Vi har overvismand Carl Johan Dalgaard i studiet for at forklare, hvorforhan og kollegerne råber vagt i gevær i den seneste vismandsrapport, der netop er udkommet. Det er dagen derpå efter folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Vi analyserer det hele, mens vi også dykker ned i andre historier fra dansk politik i denne uge, hvor vi også forsøger at uddele UgensFidusbamse til en værdig modtager.Engang var tobaksrøg sundhedspolitikkernes store fjende, men nu sætter de angrebet ind på selve nikotinen i tobakken. Regeringspartiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) vil kæmpe for den første nikotinfrie generation, og regeringen barsler med en forebyggelsesplan, der kan gøre op med forbruget af nikotinen. Men hvorfor ikke fokusere på at gøre de unge røgfrie? Debat mellem Horn Langhoff og Inger Schroll-Fleischer, der er direktør i Nikotinbranchen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/2/202256 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Time 2: Bureaukrati og krig forhindrer ukrainske patienters behandling i Danmark, turistbranchen skriger på mere udenlandsk arbejdskraft og Belarus’ forsøg på at undgå krigen

Danmark har tilbudt Ukraine 200 sengepladser i sundhedsvæsnet til syge og skadede ukrainske soldater og civile, der har brug for det. Det meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke for nyligt. Det er dog ikkegået så let, og det skyldes ikke kun krigen. En gruppe læger, som kalder sig ”Jutlandia-Initiativet” peger nu på en række problemer med bureaukratiske forhindringer især i Ukraine, der gør, at næsten ingen ukrainere er blevet behandlet. De har selv forsøgt at få skabt en konkret løsning med transport af ukrainerne til Danmark. De oplever dog en manglende politisk forståelse blandt andet fra Sundhedsministeriet. Hvad er problemerne og kan de løses? Debat mellem to repræsentanter fra Jutlandia-Initiativet og sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S). Landets hoteller og restauranter skriger på arbejdskraft. Der er værelser, der ikke bliver benyttet og borde, der ikke kan serveres af mangel på personale. Turistbranchen har foreslået at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, så flere kan levere den nødvendige arbejdskraft. Hvad mener politikerne? Vi tager debatten med SFs erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen og de konservatives finansordfører Rasmus Jarlov.Belarus’ diktator Alexander Lukasjenko har hidtil holdt sig ude af krigen med Ukraine. Men med tiden bliver hans land trukket længere ind i Ruslands krig blandt andet ved at levere udstyr, materiel og våben til russerne. For nyligt sendte eneherskeren nogle tropper mod den polske grænse for at dæmme op for et påstået NATO-angreb. Vi får en status fra Belarus-kenderen Jonathan Schacht Halling Nielsen.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
6/2/202255 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Time 2: Schweiz i tilnærmelse til NATO, Stenet vej mod ny nordirsk regering og tysk-franske forslag tilbyder Putin lunser af Ukraine

Ukraine-krigen har vendt op ned på verden. Nu har både Finland og Sverige sendt en ansøgning afsted til NATO. Det afsluttede 200 års officiel svensk neutralitetspolitik. Men også Schweiz sender venlige signaler til NATO. Tyrkiets krav til Sveriges og Finlands optagelse, hvor andre kunne have lyst til at bytte, så man slap for at være i forsvarsalliance med Erdogans regime. Kan man ekskludere lande fra NATO? Hvordan ender sagen? Og hvordan går det egentlig med krigen i Donbas? Vi spørger tænketanken Europas sikkerhedspolitiske analytiker Jakob Kaarsbo. Det er nogle uger siden, at lokalvalget blev afgjort i Nordirland, hvor nationalistpartiet Sinn Fein for første gang blev størst. Hvordan går det med at danne en ny regering og hvordan påvirkes processen af, at Boris Johnson i London nu vil løbe fra Brexit-aftalen med EU om Nordirland? Vi spørger danske Sophie Rasmussen, der har boet i landet igennem en årrække. Både den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Olaf Scholz hænger i røret hos Ruslands præsident. Det hævdes, at de to store EU-landes politiske ledere forsøger at finde ud af, hvor stor en bid af Ukraine, der vil stille Putin tilfreds, så krigen kan afsluttes og verden komme videre. Men hvordan kan andre lande forhandle på et frit land vegne og dele ud af det til Rusland og er Tyskland og Frankrig bed at blive bløde i knæene? Analyse af Johannes Wamberg Andersen, der er dansk journalist, der i mange år har været bosiddende i Ukraine.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/19/202254 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Time 1: Debat om Claus Hjorts immunitet og gigantisk havvindaftale sikrer Europa strøm

Bør folketinget ophæve tidligere forsvarsminister Claus HjortFrederiksens immunitet? Ja selvfølgelig. Lad dog domstolene tagestilling til sagen, mener A4-mediers chefredaktør og adm. direktørKristian Madsen. Nej, naturligvis ikke, når folketingsmedlemmerneikke kender anklagen, mener jurist og Berlingske-kommentator AnneSofie Allarp. Debat i studiet. Vi skal vende en begivenhedsrig uge i dansk politik med analyser og kommentarer, hvor vi også skal finde en modtager af Ugens Fidusbamse. En ny stor havvindaftale for Nordsøen mellem fire lande herunder Danmark blev offentliggjort onsdag. Den skal levere halvdelen af Europas behov for strøm i 2050, og dermed medvirke til uafhængighed af russisk olie og gas. Det lyder helt fantastisk, men hvad siger det kritiske øje i den grønne tænketank Concito? Vi spørger EU-chef Jens Mattias Clausen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/19/202255 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Time 1: Inflationstsunamien ruller ind over Danmark og Ølgate i UK

Vi oplever de højeste prisstigninger i Danmark med 6,7 pct. i april måned, men det er slet ikke slut endnu. En inflationstsunami ruller ind over Danmark. Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie forklarer, hvad vi alle har i vente.   Finansminister Nicolai Wammen har måttet opgive at finansiere ældrechecken ved at tage pengene af kassen. Nu skal regeringens løfte blandes ind i forhandlingerne om Grøn Skattereform, men det kan Wammen glemme alt om, siger Venstres formand. Vi dykker ned i ugen i dansk politik, valgkampen forud for folkeafstemningen 1. juni er kommet op i gear. Vi skal også finde en modtager af Ugens Fidusbamse.   Kommunalvalget i UK blev en gevaldig øretæve til det konservative regeringsparti, som lider under kritikken af premierminister Boris Johnson for at have overtrådt reglerne under Corona-nedlukningen, hvor der blev festet igennem på regeringskontorerne. En sag, der kendes som ”Partygate”. Oppositionspartiet Labours leder Keir Starmer har længe krævet Johnsons afgang, men er nu selv rendt ind i en sag – ”beergate” – hvor han anklages for at have overtrådt de samme regler, da han drak øl på en pub. Starmer lover nu, at får han en bøde, så går han af som Labour-leder. Peter James Stark er i studiet for en analyse af britisk politik netop nu.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/12/202258 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Time 2: Danskproduceret krigsmaterel gør nytte i Ukraine, Anna Libak om Putins Rusland netop nu og debat om ulighed under S-regeringen

Danmark sender våben til Ukraines regering med regeringens velsignelse. Der er endda dansk -produceret isenkram i blandt. Men hvad laver den danske forsvars- og sikkerhedsindustri egentlig af produkter?  Hvad er vi gode til? Hvor stor er produktionen herhjemme? Forventer man et boom i fremtiden, nu hvor næsten alle Vestens lande herunder Danmark skal opruste? Og har man i øvrigt et samarbejde med det danske forsvar? Kan danske virksomheder indgå i et kommende samarbejde med europæisk forsvarsindustri. Vi får besøg af branchedirektør Joachim Finkielman, fra DI Forsvar og Sikkerhed. Vladimir Putin holdt tale 9. maj for De væbnede styrker uden at totalmobilisere det russiske samfund. Men hvad sagde han ellers, som man bør lægge mærke til og hvad er situationen lige nu i Rusland og for ledelsens i Kreml? Vi får en analyse af Weekendavisens udenrigsredaktør Anna Libak. Er uligheden steget under den socialdemokratiske regering? Det hævder Liberal Alliance. Debat mellem Ole Birk Olesen, socialordfører for LA og beskæftigelsesordfører for S, Henrik Møller.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/12/202254 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Time 1: Østrigsk politik og Ukraine-krigen, DF-skoleudspil vil vælte de kulturradikale af tronen i skolepolitikken og katolik kan blive førsteminister i Nordirland

Østrig har spillet en særlig rolle under Ukraine-krigen. Den nye østrigske kansler Karl Nehamer tog til Moskva for at tale Putin til fornuft, dog uden resultat. Landet er politisk neutralt og derfor ikke medlem af NATO, men hvordan placerer regeringen i Wien sig så i forhold til krigen og hvordan præger den østrigsk politik? Christine Proksch er med os fra Wien. Folkeskolen er blevet vansiret af årtiers socialistiske og kulturradikale skolepolitik, mener DF, der netop har lanceret et nyt skoleudspil. Heraf fremgår det, at DF vil lave et kernepensum - et nationalt curriculum - i skolerne, som alle elever skal undervises i. Er det en god idé? Vi tager debatten mellem undervisningsordførerne Alex Ahrendtsen, DF og Lotte Rod fra de Radikale. Torsdag afholdes der lokalt parlamentsvalg i Nordirland. Meningsmålingerne spår et politisk jordskælv, hvor de katolske nationalister i det venstreorienterede Sinn Fein-parti for første gang kan blive størst i parlamentet og besætte førsteministerposten. Imens er der krise hos det førende protestantiske parti UDP, der føler sig snydt af Boris Johnsens Brexit-aftale med EU på Nordirlands vegne. Vi får en stemningsrapport fra Louise Rasmussen fra Belfast.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/5/202259 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Time 2: Karenstid til toppolitikere og skatteydere betaler milliarder for obligationsskandale

Nick Hækkerups skifte fra justitsministerposten til et direktørjob i Bryggeriforeningen har sat gang i en ny diskussion om det for samfundet rimelige i pludselige jobskifter fra at være toppolitiker til lobbyist for erhvervslivet. Berlingske mener, at en karenstid på to år for toppolitikere før de tager et lobbyistjob, vil være passende. Men er problemet stort og vil forslaget få betydning? Vi tager diskussionen mellem lobbyist og tidligere embedsmand Christopher Arzrouni og bestyrelsesmedlem Christian Odgaard i Transparancy International.Vi skal vende ugen, der er gået i dansk politik med ny regeringsrokade og et fint besøg fra Indien. Vi skal også se, om der er mulighed for at finde en modtager af Ugens Fidusbamse.Skatteyderne måtte betale 8-10 milliarder kr. for det, som Berlingskes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen kalder ”finanskrisens største skandale” og sammenligner med Minkskandalen. Han opfordrer til, at hver en sten vendes i sagen, som han mener fortjener betegnelsen ”Obligationsskandalen”. Men hvad handler sagen om og har Bernt et bud på, hvem der evt. kan gøres erstatningsansvarlig, skal man kan få kradset nogle af de tabte penge hjem?See omnystudio.com/listener for privacy information.
5/5/202254 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Time 1: NATO udvider i Norden, borgerlig transseksuel synes at køn er et biologisk faktum, og Matlok om tysk SPD-kansler i modvind på grund af Ukraine

Putin har lukket for gassen til to EU-lande. Hvad får det af politiske og økonomiske indvirkninger i EU? Vi får en analyse af chefanalytiker og økonom i Danske Bank Mikael Milhøj.Vi skal også vende stort og småt i dansk politik i den forløbne uge samt forsøge at komme af med Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.Nogle mener, at en gavebod til vælgerne er slået op på Christiansborg. Pensionister, studerende på SU samt pendlerne kan se frem til en dyrtidscheck, hvis det står til regeringen og de partier, der mener, at den aktuelle høje inflation må udløse en økonomisk håndsrækning til økonomisk udsatte borgere. Men kan dansk økonomi holde til, at politikerne pumper endnu flere penge ud i en tid med høj inflation? Debat mellem politisk ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen og politisk ordfører for de radikale, Andreas Steenberg,See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/28/202256 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Time 2: Putin lukker for gassen til to EU-lande og gavechecks fra Christiansborg på vej

Det, der for få måneder siden var næsten utænkeligt, er tæt på at blive en realitet. Finland og Sverige er på vej til at blive medlemmer af NATO. Hvad betyder det for NATO og for Danmark, at man får to nye nordiske lande, der ligger tæt på Rusland med i forsvarsorganisationen. Hvad gør NATO i mellemtiden for at sikre de to landes for et muligt angreb fra Rusland? Og kan man risikere at andre NATO-lande vil blokere for en optagelse? Vi spørger Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær for den NATO-positive organisation, Atlantsammenslutningen.Marcus Dib Jensen er 21 år, transseksuel og borgerlig. Han er dog ikke velkommen i de venstreorienterede LGBT-miljøer. Måske fordi han i modsætning til dem opfatter kønnet som et biologisk indiskutabelt faktum. Martin Dib Jensen, der i sidste uge fik Fidusbamsen, for at stå op for sine holdninger er gæst i programmet i dag.Den nye tyske kansler Olaf Scholz fra SPD har længe været under massivt pres for at levere tunge våben til Ukraine. Den tyske regering er splittet i spørgsmålet om omfanget af våbenhjælp og først i denne uge kom det til et tøbrud hos kansleren. Desuden får især socialdemokraterne massiv kritik for at have ignoreret truslen fra Putin, og for at gøre Tyskland alt for afhængig af russisk gas. I Ukraine ser man ikke med milde øjne på Tysklands præsident Steinmeiers indsats i samme sag. Meget opsigtsvækkende blev han nægtet besøg hos præsident Zelensky i Kyiv. Vi får en analyse af Siegfried Matlok.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/28/202255 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Time 2: Prisen for hurtig afvikling af russisk gas og CO2-afgift, borgerlige unge uenige om forsvarsforbeholdet og Aske Munck om slutspurten i det franske præsidentvalg

Hvordan slipper vi hurtigst muligt af med russisk gas? Hvem skal betale for afviklingen af naturgas? Kan vi nå det? Bliver danskerne glade for flere vindmøller? Hvem skal betale for Xo2-afgift og hvem slipper? Og er det rimeligt? Debat mellem Socialdemokratiets klimaordfører Anna Paulin og Venstres klimaordfører Marie Bjerre.De borgerlige er splittet i spørgsmålet om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Det ses tydeligst hos de politiske ungdomsorganisationer, hvor Konservativ Ungdom anbefaler et nej, mens Venstres Ungdom ønsker et ja den 1. juni. Debat mellem Christian Holst Vigilius, formand for KU og Maria Ladegaard, formand for VU.Søndag løber anden valgrunde af stablen i det franske præsidentvalg. Onsdag aften mødtes de to tilbageværende kandidater Emmanuel Macron og Marine Le Pen i en sidste TV-duel. Hvad slog de to kandidater på i deres appel til vælgerne inden slutspurten i valgkampen om at indtage Elysée-palæet de næste fem år. Weekendavisens Aske Munck analyserer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/21/202255 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Time 1: Dystre udsigter for verdensøkonomien og afgørende slag om Donbas

Ukraine-krigen og dens følger trækker veksler på verdensøkonomien. Står vi nu overfor en gevaldig nedtur og kan vi gøre noget for at forhindre det? I studiet analyserer økonom Lars Christensen det dystre fremtidsscenario.Regeringen vil have Danmark til at yde mere. Arbejdstilsynet har været på besøg hos Dansk Folkeparti, og hvornår kommer Ja-kampagnen op i gear? Det er nogle af de spørgsmål i dansk politik, som vi skal runde, inden vi forsøger at finde en modtager af Ugens Fidusbamse.Danske Johannes Wamberg Andersen flyttede til Danmark med sin ukrainske familie, da russerne invaderede landet. Han følger udviklingen i Ukraine tæt og har kontakt med venner og bekendte i landet. Hvordan ser han på fremtiden for Ukraine, nu hvor Rusland har indledt et fremstød for at erobre hele Donbas-regionen?See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/21/202255 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Time 2: Enhedslisten øjner rationaliseringspotentiale i Folkekirken, Vanopslagh og Rabjerg i debat om regeringens forkærlighed for skat og Aske Munck om franske præsidentvalg

Medlemstallet i Folkekirken er på 20 år dalet med 200.000. Alligevel er der ansat 133 flere præster end dengang. Hvordan kan det være? Enhedslistens kirkeordfører Christian Juhl øjner et rationaliseringspotentiale i denne del af den offentlige sektor. Det står dog ikke på samme måde klart for de konservatives Birgitte Bergmann.Der er ikke en fugl, der er ikke en fisk, der er ikke en frø, der ikke har oplevet skattestigninger under Mette Frederiksen. Hvorfor indrømmer hun ikke bare, at hun godt kan lide skattestigninger? Det afviste Frederiksen imidlertid, da Liberal Alliances formand Alex Vanoplagh udspurgte statsministeren under spørgetiden tirsdag. Debat om regeringens skattepolitiske ambitioner mellem politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen og Vanopslagh.Det franske præsidentvalgs første runde løber af stablen på søndag. Weekendavisens Aske Munck er med og forklarer, hvorfor det nu tegner sig til et endeligt dødt løb mellem Præsident Macron og Marie Le Pen. Desuden er Munck aktuel med en ny bog, der vil forklare, hvorfor franskmændene er så franske?See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/7/202254 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Time 1: Europas fattigste land segner og dansk-ukrainere samler ind til forsvar af Odessa

Europas fattigste land Moldova er ved at segne af at huse 400.000 flygtninge fra Ukraine. Den aktuelle situation er så alvorlig, at landet ikke vil være i stand til at overleve økonomisk, med mindre Vesten yder direkte økonomisk støtte til landet. Moldova har også brug for basale forsyninger. Det skrev Moldovas honorære konsul Asser Mortensen for nyligt i Politiken. Kan Danmark hjælpe? Vi spørger tidligere udenrigsminister MF Martin Lidegaard, De Radikale.Vi skal vende Ugen i dansk politik, hvor politikerne ville afvikle russisk gas og regeringen udviste 15 russiske efterretningsagenter, Vi skal også finde en modtager af Ugens Fidusbamsemodtager. Måske sidder du med en kandidat?Anna Gabedov er dansk-ukrainer og dybt engageret i at samle ind til støtte til forsvar for faderens hjemland. I den store havneby Odessa gør man sig klar til en mulig invasion fra søsiden. Hvad står ukrainerne og mangler? Anna har også kontakt til flere ukrainske flygtninge og blandt andet talt med flere af dem, der med nød og næppe slap ud af helvedet i Mariupol.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4/7/202258 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Time 1: Taiwan kan lære af Ukraines forsvar, folkekirken bør investere i våben

Ukraines hær har haft held til at stoppe den russiske invasion. I Taiwan tager man noter. Hvad kan de lære af ukrainerne, når Taiwan skal organisere sit eget forsvar mod en mulig kinesisk invasion? Lene Winther analyserer situationen set fra Taiwans perspektiv. Præsident Zelensky har holdt tale til Folketinget, hvor Danmark blev bedt om at hjælpe med at genopbygge den ukrainske by Mikolajiv. Folketinget har øget varmehjælpen og den politiske top har været i Estland for at hilse på danske tropper. Vi gennemgår ugen i dansk politik, der fortsat er præget af krigen i Ukraine, og uddeler Ugens Fidusbamse til en værdig modtager. Folkekirken råder over flere milliarder kroner, som den investerer med etiske forbehold. Men truslen fra Rusland betyder, at kirken også må investere i våbenindustrien, mener nogle præster. Det forslag møder dog modstand fra flere biskopper. Men hvorfor egentlig? Debat mellem tidligere domprovst Steffen Ravn Jørgensen og provst Ulla Torbjørn Hansen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/31/202256 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Time 2: Det står skidt til med unges mentale trivsel, Anna Libak om krigen i Ukraine og opgør med vestlige betegnelser som ”skrøbelige stater”

Hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand mellem 16-24 år rapporterer dårligt mentalt helbred, og over halvdelen (52 pct.) af de unge kvinder oplever at være stressede. Vi har skabt et samfund, som mange unge ganske enkelt ikke kan holde til. Det mener Dea Seidenfaden, der er fungerende formand for Dansk Psykologforening, der netop har skrevet en kronik i Politiken om unges mentale mistrivsel. Vi er gået ind i den sjette uge med Ruslands invasion af Ukraine. Putin viser hidtil ingen tegn på at stoppe krigen og indgå i en fredsaftale. Hvor står Ukraine og Vesten nu? Analyse af Anna Libak, Weekendavisen, der for nyligt også vandt Berlingskes Fonsmarkpris 2022. I Vesten har vi brugt betegnelsen ”skrøbelig stat” om næsten alle lande, der slås med store problemer. Men hvem har givet Vesten lov til det? Og kan begrebet egentlig bruges til at gøre os klogere? To forskere på Dansk Institut for Internationale Studier vil tage et opgør med begrebet ”skrøbelig stat”. Vi taler med en af dem, seniorforsker Maria-Louise Clausen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/31/202254 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Time 1: Valg i Ungarn er opgør med Orban, Belarus kan gå med i krigen og debat om oprustning af forsvaret giver mulighed for mere dansk produktion

3. april går Ungarn til parlamentsvalg. Denne gang har oppositionen samlet sig for at vælte premierminister Viktor Orban. Imens er landet påvirket af store flygtningestrømme fra Ukraine. Analyse af tidligere lektor ved Syddansk Universitet, Søren Riishøj.Rygter løber om, at Putin forsøger at presse Belarus ind i krigen med Ukraine. Hvad er der om snakken? Der er samtidig forlydender om, at intern opposition i landet saboterer jernbanerne for at russiske forsyninger ikke kan nå frem. Belarus-kender Jonathan Schacht Halling Nielsen analyserer situationen i landet.Oprustning af dansk forsvar med yderligere 18 milliarder kr. om året. Bør vi erlægge flest muligt af disse penge i danske virksomheder, der kan levere forsvarsmateriel, våben og ammunition? Debat mellem forsvarsordførerne Henrik Dahl, Liberal Alliance, og Socialdemokratiets Bjarne Laustsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3/24/202257 minutes, 7 seconds