Da nazisterne tvang en stor gruppe tilfangetagne danske modstandsfolk til at udhule et bjerg, var det for at beskytte Tysklands energiressourcer. For uden energi kan man ikke vinde en nedslidningskrig. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Kilder: Niels Bo Poulsen, institutchef, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet. Erik Kulavig, lektor emeritus, Institut for Kultur og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet. Therkel Stræde, lektor emeritus, Institut for Historie Syddansk Universitet. Jens-Christian Hansen, formidlingschef, Vendsyssel Historiske Museum. Bøger: ’Stalins hjemmefront’ af Erik Kulavig, Syddansk Universitetsforlag 2004. ’The Prize’ af Daniel Yergin, Simon & Shuster, 2008. ’The Wages of Des

I 1917 var det nye tider i Rusland. Den kommunistiske revolution havde smidt de gamle magthavere på porten, og nu stod det klart for revolutionens ledere, at de havde brug for endnu en revolution for at realisere kommunismen: en energirevolution. Vejen dertil blev brolagt med døde mennesker. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen Artiklen kan læses her.   Kilder: Niels Bo Poulsen, institutchef, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet. Erik Kulavig, lektor emeritus, Syddansk Universitet. Bøger: ’The Electrification of Russia 1880-1926’ af Jonathan Coopersmith, Cornell University Press 1992. ’Oil and the Economy of Russia’ af Nat Moser, Taylor & Francis Group 2017. ’Stalin II – Waiting for Hitler’ af Stephen Kotkin,

Efter Første Verdenskrig skulle magten fordeles på ny. Storbritanniens indtog i Irak viser, hvor katastrofalt det kan gå, når en stormagt bliver besat af en anden stats olie for at sikre sin egen energisikkerhed. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Anand Toprani, historiker. Jørgen Bæk Simonsen, religionshistoriker, Københavns Universitet. Bøger: Daniel Yergin: ’The New Map’, Penguin Books, 2021. Daniel Yergin: ’The Prize’, Simon &amp; Schuster, 2012. George E. Gruen: ’The Oil Ressources of Iraq: Their Role in the Policies of the Great Powers’ i bogen ’The Creation of Iraq’, Columbia University Press, 2004. Anand Toprani: ’Oil and the Great Powers’, Oxford University Press, 2019. <p c

Med nye skibe, flyvemaskiner, lastvogne og tanks ændrede olien Første Verdenskrig og alle krige siden. Men det omvendte er måske endnu vigtigere: Krigen ændrede også olien. Serien Børn af Solen er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Kilder: Nils Arne Sørensen, professor, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet. Bøger: ’The Prize’ af Daniel Yergin, Simon &amp; Schuster 1991. ’A Pipeline Runs Through It’ af Keith Fisher, Penguin Randomhouse 2022. ’Den store krig’ af Nils Arne Sørensen, Gads Forlag 2014. Artikler: »How World War I Ushered in the Century of Oil« af Brian C. Black, observer.com, april 2017. »World Wars and the Age of Oil. Exploring directionality in dee

Markerne bader ikke kun i solens energi, men også i oliens og gassens. For godt 100 år siden fik landbruget tilført et ordentligt skud ny energi, da kunstgødningen blev opfundet. Det sikrede milliarder af mennesker livet og førte til, at vores mad i dag delvist er lavet af olie. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Ernst Homburg, professor emeritus i videnskabs- og teknologihistorie, Maastricht Universitet. Niels Kærgård, professor emeritus i jordbrugspolitik, Københavns Universitet. Jørgen E. Olesen, professor i agroøkologi, Aarhus Universitet. Carsten Porskrog Rasmussen, landbohistoriker og overinspektør, Museum Sønderjylland. Svend Christensen, professor i miljøvidenskab, Københavns Universitet. B

I bilindustriens spæde ungdom stod det komplet åbent, om fremtiden skulle tilhøre elbilerne eller benzinslugerne. At det endte, som det gjorde, handlede måske mindre om teknologisk overlegenhed, som om sult efter eventyr. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her Kilder i dette afsnit: Gijs Mom, lektor, Eindhovens Teknologiske Universitet. Lars K. Christensen, seniorforsker, Romu. Dave Marchioni, bil- og industrikurator, Detroit Historical Museum. Torkil Adsersen, museumsinspektør, Danmarks Tekniske Museum. Bøger: ’America’s Assembly Line’ af David E Nye, MIT Press 2013. ’Between Denmark and Detroit’ af Lars K. Christensen. ’The Electric Vehicle’ af Gijs Mom, Johns Hopkins University Press 2004 Artikler: ‘Automobilen’ af Henry Niels

Hvad der begyndte som lidt ravmagi og et fancy partytrick, er i dag en af civilisationens bærende søjler. Her er historien om den lange og underholdende vej til vores elektriske hverdag. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Paul Israel, direktør, Thomas A. Edison Papers, Rutgers University. Torkil Adsersen, Museumsinspektør, Danmarks Tekniske Museum. Bøger: ’Edison – a life of invention’ af Paul Israel, John Wiley and Sons, 2001, ’Edison’ af Edmund Morris, Random House 2019. ’When The Lights Went Out’ af David E Nye, MIT Press 2010. Artikler: ’Da USA blev elektrisk’ af David E Nye, Tidsskrift for liv og kultur 1990. ’Det elektriske lys’ af Henry Nielsen i bogen ’50 opfindelser – højdepunkter i teknologien’ Aarhus Universitets

Folk himlede med øjnene, da en sortklædt, falsk oberst begyndte at bore efter olie i Pennsylvania. Dengang blev olie mest kendt som mirakelkur mod alt. I dag forbruger vi mere end 100 millioner tønder dagligt. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Brian C. Black, professor i miljøhistorie, PennState University. Michael Knecht, direktør, Drake Well Museum and Park. Sarah Goodman, underviser, Drake Well Museum and Park. Bøger: ’Petrolia’ af Brian C. Black, The Johns Hopkins University Press, 2000. ’The Prize’ af Daniel Yergin, Simon &amp; Schuster 1991. ’Energy’ af Richard Rhodes, Simon &amp; Schuster, 2018. ’Energy and Civilization’ af Vaclav Smil, MIT Press 2018. ’A Pipeline Runs Through It’ af Keith Fisher, Penguin Randomhous

Igennem hele sin historie har mennesket brugt voldsomme mængder energi på at skaffe sig lys. Længe inden elpæren førte vores trang til kunstig belysning os ud på livstruende hvaljagter og ind i en tidlig symbiose med de fossile brændstoffer. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Hanne Thomsen, historiker og tidl. leder af GASmuseet, nu leder af Museum Give. Sissel Bjerrum Fossat, historiker og inspektør, Odense Museum. Abdi Hedayat, konservator, Statens Naturhistoriske Museum. Kristian Murphy Gregersen, konservator og studielektor, Institut for Konservering ved Det Kongelige Akademi. Bøger: Erik Kjersgaard: ’Tran, gas og stenolie: om gadernes belysning i ældre tid’, Købstadsmuseet Den Gamle By årbog 1991. Ole Hyldtoft: ’Den lysende gas’,

Energien er tæt vævet sammen med en ret ny skikkelse i historien: arbejderen. 1800-tallets fabrikker bød på forhold så elendige, at det chokerede samtiden. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Margit Bech Vilstrup, museumsinspektør, Arbejdermuseet. Tim Slumstrup Aunkilde, biologisk antropolog og arkæolog, Københavns Museum. Jamie Farrington, historiker, Manchester University. Bertel Nygaard, lektor i historie, Aarhus Universitet. Magnus Møller Ziegler, filosof. Bøger: Emma Griffin: ’Liberty’s Dawn’, Yale University Press, 2014. Sven Beckert: ’Empire of Cotton’, Allen Lane, 2014. Artikler: »The environmental conditions of the working class« af Brett Clark og John Bellamy Foster fra Oregon Univers

Med dampskibet fejede mennesket naturen til side. Verdenshandlen eksploderede, menneskemasser blev mobile, og kul blev pludselig til geopolitik. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Morten Tinning, museumsinspektør, M/S Museet for Søfart Bøger: ’Children of the Sun’ af Alfred W Crosby, W.W. Norton &amp; Co, 2006. Artikler: ’Introduction to the World of Shipping’ af David M. Williams i ’The World of Shipping’, Routledge 1997. ’An Appraisal of the Progress of the Steamship in the Nineteenth Century’ af David M. Williams og John Armstrong i ’The Worlds Key Industry’, Palgrave McMillian 2012. ’Coal, Steam and Ships’ af Crosbie Smith. ’H/S Caledonia’ af Knud Klem, Søfartsmuseets årbog 1969. <p class=

Damp og kul satte fut under fabrikkerne, og på et tidspunkt lykkedes det at placere en dampmaskine på hjul. Toget ændrede tid og rum, men med den høje fart fulgte nye farer. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Michael Bailey, toghistoriker. Bøger: Richard Rhodes: ’Energy’, Simon &amp; Schuster Paperbacks, 2019. Poul Duedahl: ’Gudhjemtid’, Aarhus Universitetsforlag, 2017. Helge Kragh og Kristian Hvidtfeldt Nielsen: ’50 opfindelser – højdepunkter i teknologien’, Aarhus Universitetsforlag, 2015. Artikler: ’True stories of the first railroad accidents everyone forgot’

Alt fra den mindste padde til den største galakse er underlagt termodynamikkens love. De dikterer livet og fører mod altings død. Historien om, hvordan vi opdagede lovene, begynder med en syg besætning på Det Indiske Ocean. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet   Kilder til dette afsnit: Interview: Helge Kragh, professor emeritus, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Bøger: ’A History of Thermodynamics’ af Ingo Müller, Springer 2007. ’50 Opdagelser. Højdepunkter i naturvidenskaben’ af Helge Kragh m.fl. Artikler: »Varmedød og kosmisk forfald« af Helge Kragh. Slagmark nr. 53, 2008. »Robert Mayer: Conservation of Energy and Venous Blood

Den industrielle revolution var ikke bare en skæbnehændelse i menneskets historie og et springbræt til den moderne verden – det var et planetarisk vendepunkt, som slog portene op til en varmere verden. Og det hele begyndte med vores begær efter tøj. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet   Kilder til dette afsnit: Interview: Joe Morris, guide og tidligere minearbejder. Maxine Berg, professor i historie ved University of Warwick. John Styles, professor emeritus i historie ved University of Hertfordshire. Jeppe Nevers, professor i historie, Syddansk Universitet. Sissel Bjerrum Fossat, museumsinspektør, Museum Odense. Jamie Farrington, historiker. Bo Fritzbøger, lektor i historie, Københavns Universitet. Dorrit Herbøl, sorterer, Røde Kors. Martin Brix Je

Hvorfor stak Vesten med England i spidsen pludselig af fra resten af verden i en hidtil uset eksplosion af vækst? En vigtig del af svaret handler om energi. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet Kilder til dette afsnit: Kenneth Pomeranz, professor, University of Chicago Bøger: 'The Great Divergence' af Kenneth Pomeranz, Princeton University Press, 2000.  Artikler: 'Malthus bekymrede sig om overbefolkning, da der levede en milliard mennesker på kloden', Dagbladet Information, september 2018  

Med en ny type skib kortsluttede europæerne verdenshandlen, syede kontinenterne sammen og formede verden i sit billede. For millioner af mennesker var det dog ingen ny begyndelse, men enden   Kilder: Interview: Benjamin Asmussen, museumsinspektør, M/S Museet for Søfart. Bøger: ’Ekspeditionen til Asien’ af Benjamin Asmussen. ’Silkevejene’ af Peter Frankopan. ’50 opfindelser – højdepunkter i teknologien’ af Helge Kragh m.fl. Artikler: »Earth system impacts of the European arrival and Great Dying in the Americas after 1492« af Alexander Koch m.fl. i ’Quaternary Science Reviews’, marts 2019.

Borgene blev knust, ridderne sendt til metalskrot og fyrsterne mistede grebet, da krudtet kom til Europa. Men for statsmagten var den nye energi helt kanon. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her. Kilder til dette afsnit: Interview: Poul Grinder-Hansen, seniorforsker, Nationalmuseet. Peter Hald, sikkerhedsleder ved Institut for Kemi, Aarhus Universitet. Jan Buchwald, Sjællandske Sortkrudtskytter. Bøger: Paul Lockhart: ’Firepower’. Basic Books, 2021. Helge Kragh: »Krudtet« i ’50 opfindelser – højdepunkter i teknologien’. Aarhus Universitetsforlag, 2015

Jordens kul er resterne af mægtige træer, der beherskede kloden længe før mennesket. Og som de allerførste fandt kineserne ud af at stikke ild på fortidens landskaber og bruge det jernproduktionen. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Jørgen Delman, professor emeritus, Institut for Tværkultiurelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Donald Wagner, sinolog og videnskabshistoriker, dr. phil. Christian J. Bjerrum, geolog, lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU. Bøger: ’Energy and Civilization’ af Vaclav Smil. ’Kina, Dragens Rige’ af Edward L Shaughnessy (red.) Artikler: »Blast Furnaces in Song-Yuan China« af Donald

Stabilt og ubesværet løber vandet fra højderne mod havet. Da mennesket fandt på at stikke et møllehjul i strømmen og høste vandets kraft, førte det til rigdom, magtkampe og mølletvang. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Lise Andersen, tidl. museumsdirektør. Kim Esmark, lektor, Roskilde Universitet. Bjørn Poulsen, professor, Aarhus Universitet. Christoffer Palle, møllebygger. Peter Thor Andersen, museumsdirektør, Øhavsmuseet. Bøger: Vaclav Smil: ’Energy and Civilization’, MIT Press, 2018. Alfred W. Crosby: ’Children of the Sun’, Norton, 2006. Viggo Bang: »Striden om Ringe mølle« i ’Fynske Årbøger’, 1993. Jens Chr. Varming: ’Kaleko mølle’, Faaborg Kultu

Sejlet forvandlede landmænd til søfolk og forandrede hele verden. Men sådan en højteknologisk kraftpræstation er djævelsk krævende at væve. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Vibeke Bischoff, skibsrekonstruktør, ph.d. Vikingeskibsmuseet. Peter Pentz, museumsinspektør, Nationalmuseet. Ulla Mannering, forskningsprofessor, Nationalmuseet. Artikler: ’Vikingetidens sejl – form og proportion’ og ’Vikingeskibsmuseets sejlforskning: råsejl af uld og plantefibre i vikingetiden’ af hhv. af Vibeke Bischoff og Vibeke Bischoff og Erik Andersen i Arkæologiske skrifter 14, 2016. ’Skibets sejl – et gigantisk fælles arbejde’ af Eva Andersson Strand og Ulla Mannering i antologien ’Togtet’, 2021. <p class="captio

Efter en heftig ungdomsflirt med bronzen fik mennesket øje for jern. Og selv om det gennem historien ofte er blevet brugt til at dræbe, kan vi ikke leve uden. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Mads Kähler Holst, arkæolog og direktør, Moesgaard Museum. Henriette Syrach Lyngstrøm, lektor, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Heino Hansen, Eskilstrup Kulsvierlaug. Jonas Bigler, smed, Line Arnved, smed. Bøger: ’Fortidens slagmarker’ af Jeanette Varberg, ’Energy and Civilization’ af Vaclav Smil.

I Romerriget tappede man energi fra et væld af kilder, men mere end noget andet udnyttede man muskelkraft fra slavegjorte mennesker: De blev set som ’talende redskaber’, der kunne tjene som landbrugsmaskiner eller elektriske apparater. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Tønnes Bekker-Nielsen. Bøger: ’Slaver i Romerriget’ af Jesper Carlsen og Hanne Løfholm. ’Antikkens håndværk’, red. Søren Handberg og Birte Poulsen. ’Slavery in the Roman World’ af Sandra R Joshel. ’Rom – en antik storby’, red. Hanne Sigismund Nielsen og Hans Erik Mathiesen. ’Energy and Civilization’ af Vaclav Smil Web: British Museums hjemmeside – ’Slavery in Ancient Rome’

Vores evne til at skabe energi gennem landbrug førte til så meget ophobning af mad, at vi måtte tænke nyt for at holde styr på det hele. Så en af historiens bedste ideer opstod: Man opfandt skriften. Og så eksploderede bureaukratiet. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Margarete van Ess, leder af den orientalske afdeling ved det tyske institut for arkæologi og leder af udgravningerne i Uruk/Warka. Nicole Brisch, assyriolog, Københavns Universitet. Aage Westenholz, pensioneret professor i assyriologi, Københavns Universitet. Jessica Carter, videnskabsteoretiker, Aarhus Universitet. Jens Høyrup, matematikhistoriker og professor emeritus, RUC Bøger: Stig T. Rasmussen (red.): Verdens skrifter, Vand

Overgangen til landbrug var verdens langsomste revolution – og hvorfor det skete et kæmpe mysterium. Vi er taget til Tyrkiet for at besøge resterne af en mystisk by, hvor folk gik ind gennem tagene.   Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Ian Hodder, professor i arkæologi, Koc Universitet, Istanbul. Numan Arslan, arkæolog, Konya Museum. Tobias Richter, lektor i nærorientalsk arkæologi, Københavns Universitet. Bøger: Alfred W. Crosby: Children of the Sun, Norton, 2006. Bleda Düring: The Prehistory of Asia Minor, Cambridge University Press, 2010. Artikler: Gregorio Oxilia m.fl.: »Earliest evidence of dental caries manipulation in the Late Upper Palaeolithic«, Scientific Reports, 2015. FN’s fødevareorganisation:

Jæger-samleren var en ingeniør, en økonoma – og en blærerøv. Faktisk var fortidsmennesket de fleste nutidsmennesker overlegent, når det kom til at høste energi fra omgivelserne. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Mikkel Sørensen, eksperimentel arkæolog, Københavns Universitet. Felix Riede, professor i arkæologi, Aarhus Universitet. Rune Iversen, lektor i arkæologi, Københavns Universitet. Bøger: David Graeber og David Wengrow: ’Altings begyndelse’, Gad, 2022. Steven Mithen: ’After the Ice’, Weidenfeld & Nicolson, 2003. Artikler: »Hazelnut economy of early Holocene hunter-gatherers: a case study from Mesolithic Duvensee, northern Germany«, af Daniela Holst. Journal of Archaeological Science 37 (2010) Podcasten The P

Få skridt i menneskehedens historie er så skelsættende, som da vi lærte at mestre ilden. Da vi bragte den vilde energikilde under vores kontrol, ændrede det ikke bare vores farlighed og sikrede os verdensherredømmet – det omformede vores kroppe Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen Dette er kapitel seks.   Kilder til dette afsnit: Felix Riede, professor i arkæologi, Aarhus Universitet. Ivo Jacobs, forsker i pyrokognition, Lund Universtet. Tobias Wang, professor i biologi, Aarhus Universitet. Andrew Sorensen, arkæolog og forsker, Leiden Universitet. Laurent Mazet, arkæolog og koordinator, Sagnlandet Lejre. Bøger: Stephen J. Pyne: The Pyrocene, University of California Press, 2021. Richard Wrangham: Catching Fire, Profile Books Ltd, 2010. Podcasten Talking Apes. Sæson 1, afsnit 13: »Cooking and our Closest Cousins«, 2021

Fotosyntesen er naturens smarteste trick. Overalt på vores stenklode står planter, som rækker deres blade op mod solen, spiser lyset, fængsler det – og gør alt andet liv muligt. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen Dette er kapitel fem. Kilder: Niels-Ulrik Frigaard, mikrobiolog, Københavns Universitet. Dorthe Ravnsbæk, professor i materialekemi, Aarhus Universitet. Louise Isager Ahl, botanisk forsker ved Statens Naturhistoriske Museum. Tobias Wang, professor i biologi, Aarhus Universitet. Per Gundersen, professor i skovøkologi, Københavns Universitet. Bøger: David Quammen: ’The Tangled Tree: A Radical New History of Life’. Simon & Schuster, 2019. Nick Lane: ’The vital question’, 2015. Inger Christensen: »Utopisk ordbog standset op ved det tredje ord«. I samlingen ’Energi’, Gyldendal, 1979

Hver af vores celler bygger millioner af energimolekyler i sekundet og bruger dem straks igen for at holde os i live. Måden kroppen udvinder energi på rummer måske nøglen til at forstå selve livets opståen for milliarder af år siden. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette kapitel: Interview: Tobias Wang, professor, Institut for biologi – zoofysiologi, Aarhus Universitet, Kai Finster, professor, Institut for biologi – mikrobiologi, Aarhus Universitet. Bøger: ‘The Vital Question’ (2017) og ‘Transformer’ (2022) af Nick Lane. ’Evolutionsbiologiske milepæle’ (2016) af Kai Finster m.fl. Artikler: ’First Life’ af Michael Russel, American Scientist, 2006. ’Free Energy and the meaning of Life’,

Af alle Jordens skabninger er vi blandt de bedste til at løbe lange distancer uden at overophede. Denne særlige evne til at kontrollere energi har været som en snydekode i et computerspil – og gjort mennesket til et genialt toprovdyr. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette kapitel: Interview: Stine Rex, ultraløber. Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie og direktør, Statens Naturhistoriske Museum. Bøger: ’The Story of the Human Body’ af Daniel Lieberman 2014. Artikler: »Endurance running and the evolution of Homo« af Dennis M. Bramble og Daniel Lieberman, Nature 2004. »The Energetic Paradox og Human Running and Hominid Evolution« af David R. Carrier, Current Anthropology 1984.

Vi læser horoskoper og søger tegn i fjerne kosmiske konstellationer, men den stjerne, der har størst betydning for alt liv her på Jorden, brænder lige over hovederne på os. Solen driver vindene, havstrømmene, forærer energi til planterne og sikrer os mad. Det er ikke så mærkeligt, at mennesket har dyrket den skinnende kugle i en grad, så folk er døde af det. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette kapitel: Christoffer Karoff, lektor i rumfysik, Aarhus Universitet. Flemming Kaul, arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet. Tine Bagh, egyptolog og museumsinspektør ved Glyptoteket. Katherine Richardson, professor ved Globe Institute, Københavns Universitet. Hans Jørgen Lundager Jensen, professor emeritus ved afdeling for religionsvidenskab, Aarhu

I tæt parløb med energien har mennesket opbygget en fantastisk civilisation og skabt et fremskridt så stort, at vi nu er ved at snuble i det. I en ny serie fortæller Information energiens historie – om, hvordan vi lærte at beherske energien, overtog verden og forandrede planeten. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder: Interview: Claus Leth Bak, professor, AAU Energi, Aalborg Universitet. Kristine Niss, professor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC. Morten Hahn-Petersen, historiker. Bøger: ’How the World Really Works’ af Vaclav Smil. ’Energy – a Beginner’s Guide’ af Vaclav Smil. ’The New Map’ af Daniel Yergin. Artikler: »Energihistorie – en løst defineret fagretning med en stor fremtid« af