Finland er ikke bare for sjette gang i streg blevet kåret som verdens lykkeligste land, men er i de seneste år med Ruslands brutale invasion af Ukraine som dystert bagtæppe, også blevet brandet som langt det mest cool af de nordiske lande verden over. Så vi må nøjes med at glæde os over, at vi trods alt vandt over dem i fodbold forleden. Her i podcasten taler vi først og fremmest om Finlands kommende optagelse i NATO med Danmarks ambassadør i Finland, Jakob Nymann-Lindegren. Hvor stor er opbakningen i den finske befolkning, og hvad betyder det, at Finlands tætteste partner, Sverige, endnu ikke har opnået godkendelse i alle NATO-lande. Vi kommer også ind på den nuværende finske statsminister, Sanna Marin, en international politisk komet, der på kort tid har formået at brande Finland som en global cool samarbejdspartner. I lighed med mange andre ledere er hendes popularitet større i udlandet end hjemme. Der skal være parlamentsvalg den 2. april, og hvem der ser ud til at blive Finlands næste statsminister, runder vi til sidst i podcasten.

Årsdagen for den brutale russiske invasion af Ukraine er lige om hjørnet. Siden 24. februar sidste år har mange tusinde ukrainere mistet livet. Over 500.000 ukrainere er en del af de væbnede styrker, og mange af dem er ved fronten. Millioner af ukrainere er enten internt fordrevne eller flygtet fra Ukraine. Hovedstaden Kyiv og andre store byer bliver angrebet med missiler og droner, og der er omfattende afbrydelser af el, vand og varme over hele Ukraine. Vi taler i denne podcast med Ole Egberg Mikkelsen, der er Danmarks ambassadør i Ukraine. Vi skal for det første høre om, hvordan det er at leve i et land under en russisk invasion – både som udsendt for Danmark og som ukrainer. Vi skal også tale om den internationale og danske hjælp og støtte og høre om den ukrainske befolkning føler de har glæde af den. Endelig skal vi kigge lidt i krystalkuglen. Hvad tror ukrainerne at 2023 bringer og hvad siger ambassadøren?

Idenne udgave af ”Ambassadørerne” bliver vi til en forandring i København, menkommer til gengæld hele verden rundt. Rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvarfrem mod 2035” er offentliggjort, og derfor skal vi tale med ambassadør MichaelZilmer-Johns, der er formand for analysegruppen. Rapporten er tænkt som enfaglig forberedelse til det kommende forsvarsforlig, og analysegruppen harværet uafhængig. Derfor er rapporten hverken godkendt af regeringen eller Udenrigsministeriet.Rapportenkommer som sagt hele verden rundt, men her i podcasten har vi valgt atkoncentrere os om følgende:1.Rapportens bud på hvordan det internationale samfund kommer til at udvikle sig.2.Det nye jerntæppe i Europa.3.Sveriges og Finlands fuldgyldige medlemskab af NATO.4.Kinas rolle.5.Trusler mod det, I har valgt at kalde for samfundssikkerhed.Dukan selvfølgelig læse hele rapporten på Udenrigsministerietshjemmeside.

I podcasten ”Rundt om valget i Kenya” fortæller dendanske ambassadør i Kenya Ole Thonke om det nylige præsidentvalg i Kenya. Selvevalget fandt sted den 9. august. I Kenya udnævnes vinderen af den kenyanskevalgkommission, og en lille uge efter valget udråbte valgkommissionen densiddende vicepræsident William Ruto til vinder med50,49 pct. af stemmerne. Men dermed var valget langt fra slut. Et flertal afvalgkommissionen anerkendte nemlig ikke valgets gyldighed pga. af manglendegennemsigtighed, og den anden opstillede præsidentkandidat, Raila Odinga,klagede til Højesteret. Mandag den 5. september afviste Højesteret klagen, ogWilliam Ruto blev dermed Kenyas nye præsident.

I denne udgave af ”Ambassadørerne” skal vi tale med ambassadør Jarl Frijs-Madsen i Haag. Det skal vi, fordi der den 20.-21. juni er et erhvervsfremstød til Nederlandene med Kronprinsparret i spidsen for en erhvervsdelegation på godt 30 virksomheder.Nederlandene, som vi normalt kalder Holland, kender vi nok mest for snurrende møller, cyklisme, renskurede køer og kanalidyl, men ikke for deres overraskende afhængighed af sort energi. Statslederne fra Nederlandene, Tyskland, Belgien og Danmark skrev den 18. maj under på den såkaldte Esbjerg-erklæring, der skruer markant op for de fælles EU-ambitioner om at udbygge den grønne energi på havet. Grøn energi som vind-energi, Power-to-X, fjernvarme og energieffektivitet er derfor i fokus under erhvervsfremstødet.Digital sundhed (som f.eks. medicinsk teknologi og internetbaserede løsninger) udgør den anden store del af erhvervsfremstødet. Mange af verdens største Med Tech firmaer findes på det nederlandske marked, og de mest spændende områder for dansk Health Tech og Med Tech er e-sundhed inklusiv fjernovervågning, hjælperedskaber og online-løsninger. Fremstødet kommer til at foregå i byerne Haag, Leiden, Delft og Rotterdam.

Danmarks nyeUdenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi er emnet i denne særlige udgave afUdenrigsministeriets podcastserie ”Ambassadørerne”. Ambassadør og konstitueretdepartementschef Jesper Møller Sørensen giver dig her i podcasten en bredindflyvning til strategien. Vi skal høre, hvorfor det er vigtigt at have enstrategi og om, hvad der konkret kommer til at ske på de 5 fokusområder:værdidiplomati, tryghedsdiplomati, klimadiplomati migrationsdiplomati, ogøkonomisk diplomati. Endelig kommer vi ind på, hvad der skal til rentressourcemæssigt for, at Danmark kan løfte opgaverne i strategien i en stadigmere uforudsigelig verden.

I denne udgave af ”Ambassadørerne” skal vi tale med ambassadør Lone Dencker Wisborg i Washington, her et år efter Joe Bidens indsættelse som USA's 46. præsident.Samling og forsoning var hovedbudskaber i Joe Bidens indsættelsestale som præsident den 20. januar 2021 – kun små 14 dage efter angrebet på Kongressen. Det har vist sig at være op ad bakke – både i forhold til Republikanerne og også internt i Det Demokratiske Parti.Det startede ellers positivt. Joe Biden fik stor folkelig opbakning til sin massive coronahjælpepakke samt en succesfuld vaccineudrulning. Optimismen i USA blev i løbet af nogle måneder afløst af bl.a. delta og omikron, et kaotisk exit fra Afghanistan og store interne uenigheder i Det Demokratiske Parti.Og så skal vi selvfølgelig også høre nyt om Trump og Det Republikanske Parti her i podcasten.

I årets første podcast skal vi høre nyt fra Sydafrika; til en forandring hverken om sydafrikanske corona-varianter eller Omikron, men derimod om alt mulig andet. Vi taler med Danmarks ambassadør i Sydafrika, Tobias Elling Rehfeld.Vi starter med at tale om den tidligere ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper Desmond Tutu, som døde anden juledag i 2021. Han fik Nobels Fredspris i 1984 og var i en menneskealder Sydafrikas samvittighed. Tutu kritiserede både apartheid-systemet og det nuværende ANC-styre. Hvad betyder det for sydafrikanerne at miste Tutu? Og specielt nu, da Sydafrika heller ikke længere har sit andet moralske fyrtårn, Nelson Mandela, som døde i 2013.Vi skal også høre om Sydafrikas såkaldte state capture – en slags økonomisk statskup, der fandt sted under den forrige præsident Jacob Zuma. Den første officielle efterforskningsrapport om den ekstremt omfattende korruption er netop blevet offentliggjort.Endelig skal Præsident Cyril Ramaphosa holde sin årlige tale til nationen i starten af februar, og vi får nogle bud på talens forventede hovedpunkter på de politiske og økonomiske områder her i podcasten.Normalt holder den sydafrikanske præsident sin tale i parlamentet men næppe i år, da bygningen er svært brandskadet efter en påsat brand i årets første uge. Det skal vi også høre mere om.

Iløbet af december kan du høre i alt tre podcasts i Udenrigsministerietspodcast-serie ”Ambassadørerne” fra nogle af tidens fokusområder, nemligUkraine, Storbritannien og Etiopien. Vi koncentrerer os om de vigtigstebegivenheder i 2021 i de tre lande, som bl.a. har inkluderet borgerkrig, krig,trusler om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder viambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022.Vi springer flere tusind år af etiopisk historie over i denne tredje podcast og koncentrerer os om Etiopiens udvikling de sidste små hundrede år.Etiopien var besat af Italien fra1936til1941og var sået kejserdømme frem til1974. Kejserdømmet blev derefter erstattet af etkommunistisk diktatur, som varede frem til 1991. Under det kommunistiske styredøde der i 1984-1985 ca. 600.000 etiopiere i en af de mest omtaltehungernødskatastrofer i verden.Samme år som det kommunistiske styre faldt, rev Eritrea sig løsfra Etiopien efter 30års guerillakrig, og i de følgende år udkæmpedeEtiopien og Eritrea flere regulære grænsekrige senest i 2008.I 2018 blev den nuværende premierminister Abiy Ahmed valgt, oghan fik Nobels Fredpris i 2019 bl.a. for at indgå fred med Eritrea. I november2020 udbrød der kampe mellem den etiopiske hær og provinsen Tigrays regionalesikkerhedsstyrker, og her godt et år efter er der stadig krig. Det og megetandet skal vi tale om med Kira Smith Sindbjerg, som er Danmarks ambassadør iEtiopien. Vær opmærksom på at udviklingen i Etiopien går stærkt, og at der kanvære sket ændringer, siden denne podcast blev optaget den 15. december.

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts iUdenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne” fra nogle af tidensfokusområder, nemlig Ukraine, Storbritannien og Etiopien. Vi koncentrerer os omde vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande, herunder borgerkrig, krig, truslerom handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder viambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022. Den 23. juni2016 stemte den britiske befolkning om Storbritanniens medlemskab af EU.Resultatet var det meget omtalte Brexit; et flertal på ca. 52 pct. stemte nemligfor at forlade EU. Men det betød ikke, at Storbritannien forlod EU dagen efter.Først i marts 2017 meddelte Storbritannien officielt, atlandet ønskede at forlade EU ved at brugeartikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.Den artikel giver som udgangspunkt to år til at gennemføre en udtrædelse af EU,men den britiske regering bad om udsættelse tre gange i 2019, og først den 1.januar 2021 ophørte overgangsordningen for tilknytning til EU, og handels- ogsamarbejdsaftalen trådte i kraft. Det er næsten et år siden, og her skal vihøre den danske ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen, berette om detførste år med Brexit – og det andet år med Corona.

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. Vi taler med ambassadører i nogle af tidens fokusområder, nemlig Ukraine, og Etiopien og Storbritannien. Vi koncentrerer os om de vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande heriblandt borgerkrig, krig, trusler om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder vi ambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022.Vi starter i Ukraine hos den danske ambassadør Ole Egberg Mikkelsen. I 1954 fik Sovjetrepublikken Ukraine tildelt Krim-halvøen fra Sovjetrepublikken Rusland. Halvøen fortsatte som del af det selvstændige Ukraine efter Sovjetunionens opløsning i 1991. I vinteren 2013 udbrød der uroligheder i Ukraine, og i 2014 blev den russisk-venlige præsident Janukovitj afsat efter den såkaldte Majdan-revolution i Ukraine og erstattet med en midlertidig pro-europæisk præsident. I marts samme år reagerede Rusland på revolutionen ved at annektere Krim-halvøen. Samtidig tog russisk-støttede oprørere magten i to områder i Øst-Ukraine, Luhansk og Donetsk og udråbte såkaldte folkerepublikker, som ikke er anerkendte internationalt.Siden da har de to lande ligget i åben krig og konflikt. For nyligt kom det frem, at Rusland nu har den største koncentration af soldater ved grænsen til Ukraine siden starten af konflikten i 2014. Krigen og konflikterne som sådan er bredt dækket i danske medier, så her fokuserer vi på, hvordan ukrainerne takler at leve med den. Holder alle vejret eller fortsætter politik- og samfundsudviklingen, der blev sat i gang i 2014? Det skal vi høre om nu. Velkommen til dig Ole Egberg Mikkelsen, som er med på telefon fra Ukraines hovedstad Kiev.

COP26 in Glasgow is here and the Danish MFA would like to welcome both Danish and international listeners to the second of two podcasts focusing on some of the Danish preparations taking place on the so-called Climate Front Posts in South Africa, Mexico and South Korea.In this episode, we continue the journey and talk to Ambassador Tobias Elling Rehfeld in South Africa, Ambassador Lars Steen Nielsen in Mexico and Ambassador Einar Jensen in South Korea. We will focus onhow they workwith Climate Initiatives and the Climate Agenda. And also on what they do to support the Danish goals for COP26.

COP26 in Glasgow is right around the corner and the Danish MFA would like to welcome both Danish and international listeners to the first episode of two podcasts focusing on the Danish goals for COP26 and on some of the Danish preparations taking place on the so-called Climate Front Posts in South Africa, Mexico and South Korea. In this episode, we begin the journey in Copenhagen by speaking to the Danish Climate Ambassador Tomas Anker Christensen about the Danish goals for COP26.

COP26 inGlasgow is right around the corner and the Danish MFA would like to welcome both Danish andinternational listeners to the first episode of two podcasts focusing on theDanish goals for COP26 and on some of the Danish preparations taking place on theso-called Climate Front Posts in South Africa, Mexico and South Korea. In thisepisode, we begin the journey in Copenhagen by speaking to the Danish ClimateAmbassador Tomas Anker Christensen about the Danish goals for COP26.

Hvorfor skal du brugetid på et stop i Oslo? Det og meget mere kan du høre den danske ambassadør i Norge,Jarl Frijs-Madsen, fortælle her i podcasten. Her i sommer har vi været på rundturhos vores nordiske naboer og hørt de danske ambassadører om bådevaccineudrulning, politik og økonomi samt hvad der optager befolkningen her ognu. Og sidste stop på turen er Norge.

Hvordan ser et turistvenligt vulkanudbrud ud?Det og meget mere kan du høre den danske ambassadør i Island, Eva Egesborg,fortælle her i podcasten. Her i sommer tager vi på rundtur hos vores nordiskenaboer og hører de danske ambassadører om både vaccineudrulning, politik ogøkonomi samt hvad der optager befolkningen her og nu. Og denne gang er vikommet til Island.

Hvad sker der på Sveriges politiske scene? Det og meget mere kan du høre den danske ambassadør i Sverige, Vibeke Rovsing Lauritzen, fortælle her i podcasten. Her i sommer tager vi på rundtur hos vores nordiske naboer og hører de danske ambassadører om både vaccineudrulning, politik og økonomi samt hvad der optager befolkningen her og nu. Og vi fortsætter til Sverige i denne podcast.

Kanman igen komme i offentlige saunaer i Finland? Det og meget mere kan du høreden danske ambassadør i Finland, Charlotte Laursen, fortælle her i podcasten.Her i sommer tager vi på rundtur hos vores nordiske naboer og hører de danskeambassadører om både vaccineudrulning, politi og økonomi samt hvad der optagerbefolkningen her og nu. Og vi starter i Finland.

Hvorfor har et land som Kenya med godt 52 mio. indbyggere så hårdt brug for 358.700 AstraZeneca vaccinedoser fra Danmark? Det kan du høre her i podcasten, hvor den danske ambassadør i Kenya, Ole Thonke, bl.a. fortæller, at de danske doser betyder, at ca. 1/3 af alle vaccinerede kenyanere nu kan få deres 2. og sidste stik.Covid-19 er dog langt fra det største sundhedsproblem i Kenya, hvor sygdomme som lungebetændelse, malaria og kræft koster langt flere mennesker livet hvert år.Men Covid-19-epidemien har betydet forringede levevilkår for specielt kenyanske kvinder. Kønsbaseret vold og børne-graviditeter er steget kraftigt samtidigt med, at mange kvinder tjener endnu mindre, end de plejer: De arbejder nemlig i den såkaldte uformelle sektor, der har været specielt hårdt ramt både pga. frygt for smitte og udgangsforbuddene.I podcasten skal vi både høre om de danske vacciner, og om hvordan de hidtidige danske hjælpepakker er blevet brugt i Kenya. Men vi taler også om den økonomiske situation i Kenya og endelig om, hvordan den kenyanske befolkning har klaret sig gennem epidemien, og hvad kenyanerne tænker om fremtiden.

200.000 døde i alt og 400.000 smittede på en enkelt dag –Indien står midt i en af verdens værste Corona-kriser. Sygehusvæsenet er fleresteder brudt sammen, og der er desperat mangel på sengepladser, ilt og respiratorer.Kun ca. 10 pct. af landets befolkning er vaccineret, og smitten spreder sig nufra de store byer ud i landdistrikterne, hvor sundhedsvæsenet mange steder iforvejen er meget svagt. Indien modtager i disse dage akut nødhjælp fra enrække lande, heriblandt Danmark, der bidrager med 53 respiratorer samt godt 7mio. kr. til Røde Kors’ arbejde i Indien.I denne podcast taler vi med den danske ambassadør i Indien,Freddy Svane, der giver et øjebliksbillede fra hovedstaden, New Delhi.

1 år efter Coronaens indtog i Europa taler vi med danske ambassadører om året, der gik i Coronaens tegn. Men i denne bonusepisode vender vi til en forandring blikket indad og taler med direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, Erik Brøgger Rasmussen, om det forgangne år i Udenrigsministeriet.Som øverste chef for Borgerservice var han med til at male verden orange i marts 2020, og fraråde alle ikke-nødvendige rejser til hele verden. I januar 2021 skiftede verden igen farve – denne gang til rød. Det betyder, at alle rejser frarådes.Erik Brøgger Rasmussen stod også i spidsen for den største krisehåndtering i Udenrigsministeriets historie, da alle danske turister i marts 2020 fik besked på at vende hjem til Danmark. Og måske bliver det også ham, der i en forhåbentlig ikke alt for fjern fremtid kommer til at farve verden grøn og tilgængelig igen.Kan du kende stemmen, skyldes det måske, at Erik Brøgger Rasmussen under Corona-krisen har været Udenrigsministeriets faste deltager i regeringens corona-pressemøder det forgangne år.

1 år efter Coronaens indtog i Europa taler vi med danskeambassadører om året der gik i Coronaens tegn. Hvad er status fra dereseuropæiske udkigsposter? Vi får svar på, om der åbnes eller lukkes ned oghvordan befolkningen – og ambassadøren – har oplevet det sidste år medCorona-pandemien. Vi kommer også rundt om økonomien og den politiske situationi landet og får et bud på, hvordan resten af 2021 kommer til at forløbe.Østrigs første corona-patient blev fundet i skisportsbyen Ischgl iTyrolallerede den 8. februar 2020. Det blev hurtigt et hotspot forcorona-smitte, og mange smittede danske skiturister vendte hjem fra Ischgl ifebruar og marts 2020. Her godt et år efter fundet af den første patient iØstrig er næsten 9.000 døde af Covid-19. Landet er officielt ilock-down, og der er udgangsrestriktioner mellem 20 om aftenen og kl. 6 ommorgenen. Vi taler med den danske ambassadør i Østrig,René Dinesen, som er med på telefon fra Wien.

1 år efter Coronaens indtog i Europa taler vi med danskeambassadører om året der gik i Coronaens tegn. Hvad er status fra dereseuropæiske udkigsposter? Vi får svar på, om der åbnes eller lukkes ned oghvordan befolkningen – og ambassadøren – har oplevet det sidste år medCorona-pandemien. Vi kommer også rundt om økonomien og den politiske situationi landet og får et bud på, hvordan resten af 2021 kommer til at forløbe.ISverige, som vi tager til denne gang, er flere end 13.000 svenskere døde medCovid-19 i løbet af det seneste år. Nu er Sverige truet af en tredje bølge – smittetalleneer stigende, den britiske variant er udbredt, og man er ved at afvikle åretsvinterferie på skisportsstederne. Desuden er påskeferien lige om hjørnet. Dengode nyhed fra Sverige er, at man i disse dage runder den første million vaccinerede –primært de sårbare ældre befolkningsgrupper.Vi taler med den danske ambassadør i Sverige,Vibeke Rovsing Lauritzen, som er med på telefon fra Stockholm.

1 år efter Coronaens indtog i Europa taler vi med danske ambassadører om året der gik i Coronaens tegn. Hvad er status fra deres europæiske udkigsposter? Vi får svar på, om der åbnes eller lukkes ned og hvordan befolkningen – og ambassadøren – har oplevet det sidste år med Corona-pandemien. Vi kommer også rundt om økonomien og den politiske situation i landet og får et bud på, hvordan resten af 2021 kommer til at forløbe.Vi begynder i Italien, hvor Europas første tilfælde af sygdommen blev registreret allerede den 20. februar 2020. Siden da har omkring tre millioner italienere været smittet, og omkring 100.000 er døde af eller med COVID-19 indtil nu. Vi taler med den danske ambassadør i Italien, Carsten Damsgaard, som er med på telefon fra hovedstaden Rom.

I denne nyeste podcastserie tager vi temperaturen påCorona-pandemien sammen med en række danske ambassadører rundt om i verden. Vitaler om mutationer, restriktioner og vaccinationer og om, hvad COVID-19 harbetydet for de forskellige landes befolkninger. Endelig kommer vi også omkring,at pandemien har haft stor – men forskellig – politisk og økonomisk betydning ide enkelte lande.Denne gang er vi nået til Sydamerika. Brasilien er et afverdens allerhårdest ramte lande – og mere end hver tiende COVID-19 dødsofferpå verdensplan er brasilianer. Hele 240.000 døde brasilianere er et skræmmendehøjt antal, selv i et land med 210 mio. indbyggere. Oveni er Brasilien ramt afen særlig variant af corona-virusset, der i starten af februar efter alt atdømme var skyld i den eksplosive udvikling i COVID-19 dødsfald i byen Manaus, somer hovedbyen i delstaten Amazonas. Brasilien består af 27 delstater, der allehar forskellige restriktioner. Vi ser også på brasilianernes reaktioner påpandemien og de høje dødstal og hører om de politiske og økonomiskekonsekvenser af corona i Brasilien. Vitaler med den danske ambassadør i Brasilien, Nicolai Prytz, som er med påtelefon fra hovedstaden Brasilia.

I denne podcastserie tager vi temperaturen påCorona-pandemien sammen med en række danske ambassadører rundt om i verden. Vitaler om mutationer, restriktioner og vaccinationer og om, hvad COVID-19 har betydetfor de forskellige landes befolkninger. Endelig kommer vi også omkring, atpandemien har haft stor – men forskellig – politisk og økonomisk betydning i deenkelte lande.Vi fortsætter til Sydkorea, hvor man nu er ved at værefærdig med tredje bølge af Covid-pandemien, der toppede omkring jul med 1000smittede pr. dag ud af en befolkning på ca. 50 millioner mennesker. Regeringen harindført en række restriktioner herunder et forbud mod forsamlinger på mere endfire personer. Vi ser på sydkoreanernes reaktioner på pandemien ogrestriktionerne og hører om de politiske og økonomiske konsekvenser af corona iSydkorea. Og vi ser også på, hvor langt man er nået med vaccinationsprogrammet.Vitaler med den danske ambassadør i Sydkorea, Einar Jensen, som er med på telefonfra hovedstaden Seoul.

I denne nye podcastserie tager vi temperaturen på Corona-pandemien sammen med en række danske ambassadører rundt om i verden. Vi taler om mutationer, restriktioner og vaccinationer og om, hvad COVID-19 har betydet for de forskellige landes befolkninger. Endelig kommer vi også omkring, at pandemien har haft stor – men forskellig – politisk og økonomisk betydning i de enkelte lande.Denne gang er vi i Sydafrika, som er slutningen af den anden smittebølge. Der er en særlig variant af corona-viruset den såkaldte B1351, som først blev identificeret i Sydafrika. Denne variant skulle ikke være mere farlig, men derimod langt mere smitsom. De officielle tal har registreret ca. 45.000 døde, mens man uofficielt sætter tallet til over 100.000. Vi skal også tale om, at den akutte coronakrise måske ikke engang er den største krise. For i skjul vokser en katastrofal økonomisk krise med stadig større ødelæggende styrke. I 2020 skrumpede den sydafrikanske økonomi med 8-9%, og flere end 2 millioner sydafrikanere mistede deres job i et land, der i forvejen kæmper med en arbejdsløshed på omkring 30%.Vi taler med Tobias Elling Rehfeld, den danske ambassadør i Sydafrika, som er med på telefon fra hovedstaden Pretoria.

I denne podcastserie tager vi temperaturen på Corona-pandemien sammen med en række danske ambassadører rundt om i verden. Vi taler om mutationer, restriktioner og vaccinationer og om, hvad COVID-19 har betydet for de forskellige landes befolkninger. Endelig kommer vi også omkring, at pandemien har haft stor – men forskellig – politisk og økonomisk betydning i de enkelte lande.Vi fortsætter til Tyskland, hvor Angela Merkels regering den 19. januar forlængede nedlukningen af landet indtil videre til 14. februar. Vi taler om nedlukningen og samarbejdet mellem forbundsregeringen og delstaterne. I Tyskland er der også opdaget nye mutationer af Corona-virusset, og vi skal høre, hvordan de tyske myndigheder reagerer. Vi taler med Susanne Hyldelund, den danske ambassadør i Tyskland, som er med på telefon fra Berlin.

I denne nye podcastserie tager vi temperaturen på Corona-pandemien sammen med en række danske ambassadører rundt om i verden. Vi taler om mutationer, restriktioner og vaccinationer og om, hvad COVID-19 har betydet for de forskellige landes befolkninger. Endelig kommer vi også omkring, at pandemien har haft stor – men forskellig – politisk og økonomisk betydning i de enkelte lande.Vi begynder i Storbritannien, der startede 2021 med en omfattende nedlukning af landet, som foreløbig ventes at vare til slut-februar.Storbritannien står over for tre kæmpe udfordringer: Corona-pandemien, den særlige variant af Corona-virusset, B117 og Brexit. Men hvad siger den britiske befolkning, og hvad betyder Coronaen i parløb med Brexit for Storbritannien politisk og økonomisk? Vi taler med Lars Thuesen, den danske ambassadør i Storbritannien, som er med på telefon fra London.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange landehar indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussentaler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtrykaf situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den senestecorona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, somf.eks. brug af mundbind,forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne.Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i deenkelte lande.I Ungarnblev der indført nødretstilstand den 4. november, og det betyder bl.a., at derer udgangsforbud mellem kl. 20 om aftenen og kl. 5 om morgenen, og at der er forsamlingsforbudi det offentlige rum. Vi skal bl.a. høre, hvordan det påvirker fejringenaf jul og nytår i Ungarn og taler her med den danske ambassadør i Ungarn, ErikVilstrup Lorenzen, som er med på telefon fra hovedstaden Budapest.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange landehar indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussentaler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtrykaf situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den senestecorona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, somf.eks. brug af mundbind,forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne.Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i deenkelte lande. I Tyrkiet er der indførtudgangsforbud fra kl. 21-05 i alle hverdage og der er udgangsforbud iweekenderne. Vi taler om forholdene med den danske ambassadør i Tyrkiet,Danny Annan, som er med på telefon fra hovedstaden Ankara.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande.I Østrig er der udgangsrestriktioner om aftenen og om natten, og de traditionelle julemarkeder er aflyst. Vi taler om forholdene med den danske ambassadør i Østrig, René Dinsen, som er med på telefon fra hovedstaden Wien.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange landehar indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussentaler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtrykaf situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den senestecorona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, somf.eks. brug af mundbind,forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne.Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i deenkelte lande. I Spanien er der bl.a. indførtnatligt udgangsforbud, og det er heller ikke muligt for spanierne at rejse fritmellem de forskellige regioner i landet. Vi taler omforholdene med den danske ambassadør i Spanien, Jens Kisling, som er med påtelefon fra hovedstaden Madrid.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande.Frankrig har været lukket ned, og der har været udgangsforbud. Men i slutningen af november har præsidenten bekendtgjort, at der vil komme en langsom opblødning af udgangsforbuddet frem mod jul. Vi taler her med den danske ambassadør i Frankrig, Michael Starbæk Christensen, som er med på telefon fra Paris.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt og Coronaens økonomiske betydning for landet. Vi vender os også mod dansk erhvervsliv og mulighederne for at gennemføre erhvervsrejser til det enkelte land. Vi taler om, hvad ambassaderne kan gøre for at hjælpe danske virksomheder, og hvad den danske eksport- og investeringspakke har betydet.Sverige har ikke indført indrejseforbud for danske statsborgere og udlændinge med fast bopæl i Danmark, og det er derfor muligt at tage på erhvervsrejser til Sverige. Vi taler her med den danske ambassadør i Sverige, Vibeke Rovsing Lauritzen, som er med på telefon fra Stockholm.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, man taler nu om den 2. bølge og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande.Italien var det land i Europa, der blev hårdest ramt i starten af Corona-epidemien, og nu i oktober har Italien over 220.000 smittede – et af de højeste antal smittede i verden.Vi starter derfor serien i Italien hos den danske ambassadør Carsten Damsgaard, som er med på en telefon fra Rom.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens 2. bølge taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste Corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande.Tyskland var længe et af de lande i Europa, der klarede sig forholdsvist godt, men også der er man blevet hårdt ramt af Coronaens 2. bølge. Smittetallene stiger voldsomt, og Tyskland har netop indført en række restriktioner og tiltag.Vi vender os derfor mod syd og taler med den danske ambassadør, Susanne Hyldelund, som er med på en telefon fra Berlin.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande.Nederlandene er et af meget hårdt ramte lande i Europa. Vi taler derfor med den danske ambassadør Jens-Otto Horslund, som er med på en telefon fra Haag.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande.Polen hører også til blandt Europas hårdest ramte lande. Der bygges bl.a. nødhospitaler i hele landet, og vi taler her med den danske ambassadør i Polen, Ole Toft, som er med på telefon fra hovedstaden Warszawa.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande.Tjekkiet er et af de meget hårdt ramte europæiske lande, som fornyligt forlængede den nødretstilstand, der blev indført i starten af oktober til den 20. november 2020. Vi taler derfor med den danske ambassadør i Tjekkiet, Ole Frijs-Madsen, som er med på telefon fra hovedstaden Prag.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande.Belgien er et af de hårdest ramte lande i Europa nu, og myndighederne har opfordret corona-smittede læger til at fortsætte deres arbejde, fordi hospitalsvæsenet er overbelastet. Vi taler derfor med den danske ambassadør Odd Sinding, som er med på en telefon fra Bruxelles.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens 2. bølge taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste Corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande.Tyskland var længe et af de lande i Europa, der klarede sig forholdsvist godt, men også der er man blevet hårdt ramt af Coronaens 2. bølge. Smittetallene stiger voldsomt, og Tyskland har netop indført en række restriktioner og tiltag.Vi vender os derfor mod syd og taler med den danske ambassadør, Susanne Hyldelund, som er med på en telefon fra Berlin.

Smittesituationen i Europa er igen steget kraftigt, man taler nu om den 2. bølge og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie i Udenrigsministeriets om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste Corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande.Italien var det land i Europa, der blev hårdest ramt i starten af Corona-epidemien, og nu i oktober 2020 har Italien over 220.000 smittede – et af de højeste antal smittede i verden. Vi starter derfor serien i Italien hos den danske ambassadør Carsten Damsgaard.

I 2020 fylder FN 75 år. Derfor kan du nu høre tre særlige FN-podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”, hvor vi stiller skarpt på verdens største mellemstatslige organisation. Hvad er FNs største sejre? Hvordan håndterer FN de umiddelbare udfordringer med bl.a. Corona-krisen og stormagtsrivaliseringer? Og hvad skal der til for at sikre, at FN også er relevant fremover?Vi taler med nuværende og tidligere danske FN-ambassadører om FN’s fortid og fremtid og om Danmarks stærke engagement i FNs menneskerettigheder. Som en af grundlæggerne af FN efter 2. verdenskrig har Danmark fra begyndelsen været stærkt engageret i organisationen og arbejdet for at fremme menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og fred og sikkerhed. Danmark har deltaget i FN’s fredsbevarende missioner siden den første mission i Mellemøsten i 1948, og vi har også flere gange været medlem af FNs Sikkerhedsråd, senest i perioden 2005-2006.Overskriften på denne podcast, som er den sidste i serien, er FN 75 år – hvordan forbliver FN relevant som 100-årig? Deltagerne er Martin Bille Hermann og Marie-Louise Koch Wegter begge FN-ambassadører i New York.

I 2020 fylder FN 75 år. Derfor kan du det næste stykke tid høre tre særlige FN-podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”, hvor vi stiller skarpt på verdens største mellemstatslige organisation. Hvad er FNs største sejre? Hvordan håndterer FN de umiddelbare udfordringer med bl.a. Corona-krisen og stormagtsrivaliseringer? Og hvad skal der til for at sikre, at FN også er relevant fremover? Vi taler med nuværende og tidligere danske FN-ambassadører om FN’s fortid og fremtid og om Danmarks stærke engagement i FNs menneskerettigheder.Som en af grundlæggerne af FN efter 2. verdenskrig har Danmark fra begyndelsen været stærkt engageret i organisationen og arbejdet for at fremme menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og fred og sikkerhed. Danmark har deltaget i FN’s fredsbevarende missioner siden den første mission i Mellemøsten i 1948, og vi har også flere gange været medlem af FNs Sikkerhedsråd, senest i perioden 2005-2006.Overskriften på denne podcast, som er nummer 2 i serien, er FN 75 år – hvordan klarer menneskerettighederne sig? Deltagerne er Morten Jespersen, FN-ambassadør i Genève og ambassadør i Australien Pernille Kardel, der begge i lange perioder har arbejdet med FN.

I 2020 fylder FN 75 år. Derfor kan du det næste stykke tid høre tre særlige FN-podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”, hvor vi stiller skarpt på verdens største mellemstatslige organisation. Hvad er FNs største sejre? Hvordan håndterer FN de umiddelbare udfordringer med bl.a. Corona-krisen og stormagtsrivaliseringer? Og hvad skal der til for at sikre, at FN også er relevant fremover? Vi taler med nuværende og tidligere danske FN-ambassadører om FN’s fortid og fremtid og om Danmarks stærke engagement i FNs menneskerettigheder.Som en af grundlæggerne af FN efter 2. verdenskrig har Danmark fra begyndelsen været stærkt engageret i organisationen og arbejdet for at fremme menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og fred og sikkerhed. Danmark har deltaget i FN’s fredsbevarende missioner siden den første mission i Mellemøsten i 1948, og vi har også flere gange været medlem af FNs Sikkerhedsråd, senest i perioden 2005-2006.Overskriften på den første podcast er FN 75 år – Dialog, diskussion og handling siden 1945. Deltagerne er Carsten Staur, fhv. FN-ambassadør i både New York og Genève og nuværende ambassadør for OECD og Ellen Margrethe Løj, fhv. FN-ambassadør i New York, leder af FN's samlede indsats i Liberia samt fhv. særlig repræsentant og leder for FN's mission i Sydsudan.

Her kommer den tiende og sidste særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts har vi sat fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi er også kommet konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare.Vi har set på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa.Vi slutter i Sydamerika, hvor vi taler med den danske ambassadør i Chile, Jens Godtfredsen.Baggrund:Eksport- og investeringspakkenUdenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021.Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.:◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomhederDansk Corona-hjælp til verdens mest sårbareUdviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen:◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene.◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den niende særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare.I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi i Irland, hvor vi taler med den danske ambassadør, Uffe Balslev.Baggrund:Eksport- og investeringspakkenUdenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021.Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.:◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder◾øget støtte til eksportfremstød◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomhederDansk Corona-hjælp til verdens mest sårbareUdviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen:◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene.◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den ottende særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare.I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa.Denne gang er vi i Burkina Faso, hvor vi taler med den danske ambassadør, Steen Sonne Andersen.Baggrund:Eksport- og investeringspakkenUdenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021.Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.:◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder◾øget støtte til eksportfremstød◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomhederDansk Corona-hjælp til verdens mest sårbareUdviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen:◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene.◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den syvende særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare.I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi i Asien, hvor vi taler med den danske ambassadør i Japan, Peter Taksøe-JensenBaggrund:Eksport- og investeringspakkenUdenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021.Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.:◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder◾øget støtte til eksportfremstød◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomhederDansk Corona-hjælp til verdens mest sårbareUdviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen:◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene.◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den sjette særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare.I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa.Denne gang er vi i USA, hvor vi taler med den danske ambassadør, Lone Wisborg.Baggrund:Eksport- og investeringspakkenUdenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021.Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.:◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder◾øget støtte til eksportfremstød◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomhederDansk Corona-hjælp til verdens mest sårbareUdviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen:◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene.◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den femte særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare.I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa.Denne gang er vi i Sydamerika, hvor vi taler med den danske ambassadør i Mexico, Lars Steen Nielsen.Baggrund:Eksport- og investeringspakkenUdenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021.Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.:◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomhederDansk Corona-hjælp til verdens mest sårbareUdviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen:◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene.◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den fjerde særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare.I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa.Denne gang er vi på det afrikanske kontinent, hvor vi taler med den danske ambassadør i Kenya, Mette Knudsen..Baggrund:Eksport- og investeringspakkenUdenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021.Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.:◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder◾øget støtte til eksportfremstød◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomhederDansk Corona-hjælp til verdens mest sårbareUdviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen:◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene.◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den tredje episode af en række tematiske podcast med forskellige ambassadører, som giver en situationsberetning og en analyse af de økonomiske og politiske følger af Coronaen i deres respektive lande i Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa.Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare.Denne gang er det Italien, der er i fokus, og vi taler med den danske ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen.Baggrund:Eksport- og investeringspakkenUdenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021.Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.:◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder◾øget støtte til eksportfremstød◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomhederDansk Corona-hjælp til verdens mest sårbareUdviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen:◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene.◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den anden episode af en række tematiske podcast med forskellige ambassadører, som giver en situationsberetning og en analyse af de økonomiske og politiske følger af Coronaen i deres respektive lande i Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa.Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare.Denne gang er vi hos den danske ambassadør i Canada, Hanne Fugl Eskjær.Baggrund:Eksport- og investeringspakkenUdenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.:◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder◾øget støtte til eksportfremstød◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomhederDansk Corona-hjælp til verdens mest sårbareUdviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen:◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene.◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn,herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.”

Her kommer den første episode af en række tematiske podcast med forskellige ambassadører, som giver en situationsberetning og en analyse af de økonomiske og politiske følger af Coronaen i deres respektive lande i Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa.Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare.Vi starter i Asien hos den danske ambassadør i Sydkorea, Einar Jensen.Baggrund:Eksport- og investeringspakkenUdenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021.Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.:•væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder•øget støtte til eksportfremstød•styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer•oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomhederDansk Corona-hjælp til verdens mest sårbareUdviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen:•Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne•Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer•Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene.•Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn,herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.”

Bulgarien føler sig fanget i et stormagtsspil om naturgas mellem USA og Rusland, samtidig med, at landet forsøger at dæmme op for russisk indflydelse via EU fortæller den danske ambassadør i Bulgarien, Søren Jacobsen, i denne podcast.Bulgarien og Rusland har traditionelt set haft et meget tæt forhold politisk og kulturelt– både før, under og efter Den Kolde Krig. Siden kommunismens fald i 1989 har Bulgarien forsøgt at dæmme op for den russiske indflydelse, men specielt på energiområdet er den russiske tilstedeværelse enorm. Russiske firmaer har opkøbt den bulgarske energisektor, og Rusland leverer hele 97 pct. af Bulgariens naturgas.USA har for nylig kastet sig ind i kampen om det bulgarske energimarked. USA og Bulgarien har underskrevet en partnerskabsaftale, som skal øge konkurrencen på det bulgarske energimarked og på sigt også mindske EU's afhængighed af russisk gas – i dag leverer russerne knap 40 procent af al den naturgas, som Danmark og EU-landene importerer.Bulgarien havde håbet, at deres medlemskab af EU var første skridt på vejen til en større udvidelse af lande i Vestbalkan. Den bulgarske tanke er, at udvidelsen vil dæmme op for den russiske indflydelse i regionen, men der har ikke været stor lydhørhed i de andre EU-lande.

Den danske ambassadør i Kroatien, Christian Thorning, tegner i denne podcast et portræt af Kroatien, der netop har overtaget formandsskabet i EU.Mange danskere kender først og fremmest Kroatien som et ferie- og fodboldland, og her skal vi tale om, hvor meget turismen på godt og ondt betyder for Kroatiens økonomi. Og om hvorfor Kroatien kan kaldes en turistfælde.I Kroatien er landets historie i meget høj kurs hos befolkningen, og vi ser på den enorme indflydelse bevidstheden om landets historie har på det moderne Kroatien. Vi fokuserer også på Kroatiens forhold til EU, som ikke fylder så meget i den daglige debat, men hvor forventningerne til EU til gengæld er store. Endelig kommer vi ind på de ca. 250.000 kroater, der er udvandret, siden Kroatien i 2013 blev medlem af EU. Der er tale om såkaldt brain-drain – veluddannede borgere, der har mistet troen på, at Kroatien formår at omstille sig til et dynamisk samfund i deres levetid. Det er et kæmpe problem for Kroatien både politisk og økonomisk.

I denne podcast skal vi til Afghanistan med den danske ambassadør, Michael Lund Jeppesen. Nogle vinterdage er sigtbarheden i Kabul blandt de ringeste i verden på grund af smog, og det samme er tilfældet på den politiske scene i Afghanistan. Flere sideløbende begivenheder spiller ind der: Der blev for det første afholdt præsidentvalg i Afghanistan i september, men resultatet er endnu ikke offentliggjort. For det andet forventes USA at reducere sin tilstedeværelse i Afghanistan, hvilket giver plads til regionale magter som Kina, Rusland og Pakistan. Præsident Trump har for nylig meddelt, at USA genoptager forhandlingerne med Taleban – et emne vi selvfølgelig kommer ind på. Og endelig ser vi på, hvor Afghanistan måske står om et år frem i tiden.

I denne podcast vender vi ørene mod New York. Vi taler med generalkonsul Anne Dorte Riggelsen og fokuserer på Soft Power diplomati. Vi hører for det første om, hvordan et forholdsvist lille generalkonsulat som det danske kan få ørenlyd i New York. For det andet skal vi tale om New York som verdens nye tech-hovedstad og høre om, hvordan det ændrer arbejdet for de udenlandske repræsentationer i byen. Og til slut i denne podcast fokuserer vi på et frisk eksempel på Soft Power diplomati. København var for nylig vært ved C40 klimatopmøde mellem verdens storbyer, og Danmark er kendt som en global spydspids inden for bæredygtig byudvikling og ambitiøse klimaløsninger. Vi skal høre hvordan Generalkonsulatet bruger Københavns værtskab for C40 og Danmarks ry som klimaforkæmper til at fremme danske bæredygtige initiativer over for amerikanske nøglepersoner.

Den 7.-8. oktober rejser det danske kronprinspar i spidsen for ca. 50 virksomheder på et erhvervsfremstød til Frankrig. De bliver modtaget af den danske ambassadør i Frankrig, Michael Starbæk Christensen, som i denne podcast kommer ind på erhvervsfremstødet med de to erhvervsspor sundhed samt energi og bæredygtige byer. Vi skal også tale om det Frankrig, der møder den danske erhvervsdelegation og kronprinsparret – både om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.Til sidst i podcasten ser vi på betydningen af Præsident Macrons statsbesøg i Danmark i 2018, og de nye muligheder det har givet i det dansk-franske samarbejde.

FN-ambassadør Martin Bille Hermann fortæller i denne podcast om det kommende klimatopmøde i FN den 23. september i år. Som en af mange forberedelser til mødet har FNs Generalsekretær bedt Danmark om at lede indsatsen med at fremme global omstilling af energisektoren til bæredygtig energi. Vi skal i podcasten høre om det overordnede mål for topmødet, som er at begrænse den globale temperaturstigning. I denne podcast fokuserer vi særligt på energiområdet, hvor FNs Generalsekretær Guterres har bedt Danmark om at lede indsatsen inden for energiomstilling. Energiomstilling er et kæmpe område, og her har vi valgt at fokusere på to emner: Energiomstilling i de såkaldte svære sektorer og mobilisering af investeringer i bæredygtig energi.

Ambassadør Nikolaj Harris taler i denne podcast om Marokko. Vi fokuserer på Marokkos aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik og landets altoverskyggende prioritet nemlig kontrollen over det omstridte område Vestsahara. Vestsahara er et tyndtbefolket men vigtigt beliggende ørkenområde på størrelse med Storbritannien og placeret mellem Marokko og Mauretanien.Marokko oplever økonomisk fremgang og er en attraktiv indgang for investeringer i Afrika. Iagttagere peger på, at Marokko har øget sin politiske og økonomiske fokus på Afrika, og vi ser på, hvordan det udmønter sig både politisk og inden for det såkaldte soft power diplomati som f.eks. imam-uddannelser og migration.

Præsident Alexander Vučić er i dag altdominerende i serbisk politik, og det er ham vi fokuserer på i denne podcast. Danmarks ambassadør i Serbien, Anders Hougård, tegner et portræt af et land, der skal vælge mellem ægte samfundsreformer eller dyrke de autoritære tendenser, der allerede er i samfundet.Vi kommer ind på det manglende opgør med fortiden og dyrkelsen af nationen herunder etnicitet og religion samt den historiske arv i Serbien. Vi skal se på forholdet til Kosovo, som Serbien erobrede i 1912 og som erklærede sig selvstændigt i 2008. Vi skal også omkring Ruslands indflydelse på specielt energi- og udenrigspolitikken og på Serbiens forhold til EU og status som ansøgerland. Endelig skal vi også have et bud på, om Serbien fremover vil se mod øst eller vest.

Stabilitet i Sahel-området – med kernelandene Burkina Faso, Mauretanien, Mali, Tchad og Niger der med en række andre lande tilsammen danner et bælte, der strækker sig tværs over Afrika – er en dansk udenrigspolitisk hovedprioritet, både når det gælder bekæmpelse af fattigdom, terrorisme og migration. Alle Sahel-landene er bundskrabere på UNDPs udviklingsindeks, men i denne podcast fokuserer vi primært på sikkerhedssituationen i Sahel, der er blevet voldsomt forværret de senere år. Danmark forsøger sammen med en række andre udviklingspartnere at forbedre sikkerheden i området bl.a. gennem et træningsprogram i menneskerettigheder og via forskellige antiradikaliserings-indsatser. Hør Danmarks ambassadør i Burkina Faso, Ulla Næsby, fortælle om konflikterne i Sahel-området og om, hvordan træning i menneskerettigheder kan være med til at forbedre sikkerheden i Sahel-landene.

Økonomi, immigration, Tyrkiet, politikere, der ikke vil gå på kompromis og sure vælgere – premierminister Tsipras står i problemer til halsen i Grækenland. Problemerne skal vi se nærmere på i denne podcast.Der skal være valg i 2019, og det bliver svært for premierminister Tsipras at blive genvalgt. Ca. 3/4 af de græske vælgere er utilfredse med den økonomiske aftale med EU, som Tsipras indgik – nogle siger tvunget til at indgå - i 2015. Og specielt de højrenationalistiske vælgere er rasende over, at Tsipras har godkendt, at nabolandet FYROM fremover officielt kan kalde sig ”Republikken Nordmakedonien”.Immigration er også højt på den politiske dagsorden i Grækenland. Her er det både EU og ikke mindst Tyrkiet, der er i skudlinjen. 400 års tyrkisk besættelse af Grækenland er på ingen måder glemt; Tyrkiet er Grækenlands ærkefjende og vice versa. Immigration til Grækenland via Tyrkiet er det største problem i forholdet mellem de to lande i øjeblikket.Hør Danmarks ambassadør i Grækenland Klavs A. Holms bud på, hvor Grækenland er på vej hen.

Den økonomiske krise, tordnende høj ungdomsarbejdsløshed, migrationsproblemer og korruptionsskandaler har sammen med fodbold og ferietillæg været dominerende i mediernes dækning af Spanien. I 2017 kom spansk politik dog for alvor på den danske radar, da Catalonien holdt sin uafhængighedsafstemning i oktober måned.I spansk politik er der fire store partier. PSOE, socialistpartiet, der har regeringsmagten i Spanien. PP, der er det konservative parti, venstrefløjspartiet Unidos Podemos og Ciudadanos, der er et liberalt borgerligt parti. Spanien er et ungt demokrati med under 50 år på bagen, og her fokuserer vi på de fire partier, den politiske kultur i Spanien samt på, hvad den nye regering i Spanien vil med magten. Vi ser selvfølgelig også på, hvad status er på situationen i Catalonien. Endelig giver Danmarks ambassadør i Spanien, John Nielsen i podcasten, sit bud på, hvad spanske politikere kan lære af det spanske fodboldlandshold.

Oversvømmelser, overbefolkning og sammenstyrtede fabriksbygninger – Bangladesh har siden oprettelsen i 1971 været med i FNs gruppe af mindst udviklede lande. Men i marts 2018 var der fest i Bangladesh, da FN ud fra en række udviklingsmål bestemte, at Bangladesh kunne rykke op i en ny kategori.Bangladesh har høstet stor international ros for at huse det enormt store antal af Rohyinga-flygtninge fra Myanmar, men krisen slider på lokalbefolkningen, og iagttagere forventer, at det vil få en negativ effekt på den økonomiske fremgang i Bangladesh.Hør Danmarks ambassadør i Bangladesh, Mikael Hemniti Winther fortælle om, hvilke mål Bangladesh skal opfylde for endegyldigt at forlade gruppen af mindst udviklede lande og hvilke økonomiske fordele, de mister ved det. Vi ser også på status for Rohyinga-krisen og endelig på, hvad Bangladesh skal gøre for at få gang i den økonomiske udvikling for alvor.

Udenrigsminister Anders Samuelsen og hans ukrainske kollega Pavlo Klimkin er værter for en stor international konference Ukraine Reform Conference – ’A Driver for Change’ den 27. juni i København. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Ukraines premiereminister Volodymyr Groysman deltager i konferencen, og udenrigsministre fra alle EU-, NATO- og G7-lande er inviteret sammen med repræsentanter for internationale organisationer.Konferencen handler om at styrke ”det nye Ukraines” partnerskab med vesten. Ukraine står på frontlinjen – både i forsvaret mod den militære aggression, men også i kampen om reformer. Danmark og Europa har en klar strategisk interesse i, at Ukraines reformproces lykkes. Hør Danmarks ambassadør i Ukraine Ruben Madsens bud på Ukraines udfordringer, og også om hvad der gerne skulle komme ud af konferencen.

Der skal være Nordisk-Afrikansk udenrigsministermøde i København den 6.-8. juni. EU's pendant i Afrika, Den Afrikanske Union, ligger i Addis Ababa. I denne podcast begraver vi – endnu en gang – ideen om Afrika som ét land og ser med Danmarks ambassadør i Etiopien, Mette Thygesen, på, hvor landene i det moderne Afrika står i dag, både når det gælder udenrigspolitiske prioriteter, konfliktbilleder internt og eksternt samt på vækstpotentialet i de forskellige regioner.

Her kan du få Danmarks ambassadør i Storbritannien Lars Thuesens bud på, hvad briterne taler om over deres berømte afternoon tea. Emner som Brexit og Trumps officielle besøg den 13. juli er i hård konkurrence med det netop overståede kongelige bryllup, pokalfinalen på Wembley og vejret.I denne podcast springer vi over bryllupper og vejret og ser på, hvor Brexit-forhandlingerne står, og hvad briterne tænker om dem. Vi fokuserer også på det amerikanske-britiske forhold – det såkaldte ”special relationship”, som er noget udfordret for tiden – og hvilke konsekvenser forholdet til USA har i Brexit-debatten.

Einar Jensen er Danmarks ambassadør i Tanzania, som er det største modtagerland af dansk udviklingsbistand gennem årene. I Danmark kom der for nyligt for alvor fokus på den danske bistand til Tanzania for 30-40 år siden, da DR sendte serien 'Liberty' baseret på Jakob Ejersbos bog af samme navn. TV-serien fremviser en pallette af mislykkede andelsprojekter, tabsgivende savværker, private sundhedsklinikker i baghaven med meget mere. Mange danskere har efterfølgende spurgt, om vi stadig skal give bistand til Tanzania. ”Ja, det skal vi”, svarer Danmarks ambassadør i Tanzania og begrunder hvorfor i denne podcast.

Carsten Staur er Danmarks FN-ambassadør i Genève, hvor de vigtigste arbejdsopgaver er menneskerettigheder, humanitært samarbejde, global sundhed og international handelspolitik. Denne podcast tager temperaturen på de universelle menneskerettigheder. Det er ikke nogen hemmelighed, at menneskerettighederne i disse år er under hårdt politisk pres fra mange sider. Kun 3 pct. af FNs samlede budget går til finansiering af arbejdet med menneskerettigheder, så OHCHR (Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights), FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder er afhængig af frivillig økonomisk støtte fra medlemslandene. Der skal vælges en ny højkommissær for menneskerettigheder, der skal tiltræde til september, og vi ser også på, hvordan valget foregår og hvilke kvalifikationer, man skal have for at bestride, hvad man godt kan kalde verdens næstmest umulige job - lige efter jobbet som FNs generalsekretær.

Thomas Winkler er Danmarks ambassadør i Rusland, hvor der skal være præsidentvalg den 18. marts i år – på 4-årsdagen for Ruslands ulovlige annektering af Krim. Med ca. 70 pct. tilslutning vil det være en kæmpe overraskelse, hvis den russiske præsident ikke hedder Vladimir Putin også de næste par år.I podcasten kigger vi bag om præsidentvalget. Vi ser på to centrale valgstrategier: Den første valgstrategi skal sikre, at Putin vinder præsidentvalget overbevisende i første runde, og den anden strategi fokuserer på, hvordan man forbereder den formelle magtoverdragelse fra Putin til en ny præsident, der ifølge forfatningen skal ske senest i 2024.

Erik Vilstrup Lorenzen er Danmarks ambassadør i Italien – landet som blandt mange ting er kendt for biler, bresaola og Berlusconi. Der skal være valg i Italien den 4. marts i år, hvor Berlusconi som sædvanligt har mere end en finger med i spillet.I podcasten kommer vi omkring de tre fløje i italiensk politik; centrum-venstre som har regeringsmagten i øjeblikket, centrum-højre med Berlusconi og den EU-kritiske Femstjernebevægelsen, som bl.a. har borgmesterposten i Rom.Italien er det tredje-største land i euro-zonen, og økonomien er et naturligt tema i den italienske valgkamp. Migration fylder også, ligesom Italiens tilknytning til og rolle i EU-samarbejdet er i fokus. Her får du en analyse af, hvordan det italienske valg spænder af.

Charlotte Laursen er Danmarks ambassadør i Vietnam. Tidligere var Danmark en af de største bilaterale donorer af udviklingsbistand, og i dag er Danmark det EU-land, der har den højeste vareeksport til Vietnam per indbygger. En evalueringsrapport af den danske udviklingsbistand peger på, at hovedårsagen til den store danske eksport i dag er, at Danmark har været bredt involveret i mange dele af det vietnamesiske samfund og det vietnamesiske politiske liv.Ingen roser uden torne – Vietnam har store udfordringer, når det gælder om at skabe bæredygtig vækst og ligger i top 5 over lande, der ventes at blive hårdest ramt af klimaforandringer. Overholdelse af menneskerettighederne og gennemførelsen af økonomiske reformer er også store udfordringer for Vietnam.I denne podcast ser vi nærmere på grundene til, at Danmark står så stærkt i Vietnam. Men vi fokuserer også på, hvordan menneskerettigheder, korruption og økonomiske reformer kan komme på tværs af Vietnams vækst.

Ove Ullerup er Danmarks ambassadør i Sverige – Danmarks nabo og evige konkurrent. Der skal være valg i 2018, og i denne podcast kigger vi nærmere på disruption af det svenske politiske landskab. Sverige kan selv på en dårlig dag tæve Danmark i ishockey, men rollen som klassens duks, når det gælder den pæne tone i debatten om flygtninge, integration og radikalisering, tilhører ikke længere automatisk svenskerne. Sverige går til valg i 2018, og alt tyder på, at netop flygtninge, integration og radikalisering bliver hovedemner i valget. Vi ser på disruption i det svenske politiske landskab og dykker ned i de tre blokke i svensk politik med den rød/grønne blok, den blå blok og Sverigedemokraterne.

Danny Annan er Danmarks ambassadør i Iran, som bl.a. grænser op til Saudi-Arabien, Syrien og Irak. Krig, terror, politisk ustabilitet, migration, diskrimination, ukontrolleret befolkningstilvækst, fattigdom og en reel risiko for hungersnød i Yemen er hverdag i Mellemøsten.I denne podcast fokuserer vi på magtkampen mellem det shia-muslimske Iran og det sunni-muslimske Saudi-Arabien. Hvorfor holder de to lande konflikterne og dermed følgevirkninger som migration, fattigdom og terror i kog? Og er der noget at gøre for internationale organisationer som EU?

Peter Taksøe-Jensen er Danmarks ambassadør i Indien. Indien er verdens største demokrati med 1,3 mia. indbyggere, 29 delstater, 22 officielle sprog store kulturelle og regionale forskelle og ikke mindst store religiøse spændinger.Premierminister Modi fra partiet BJP (Bharatiya Janata Party), som blev valgt i 2014, har en vision om, at Indien skal være en global stormagt i 2047 – hundrede år efter Indiens uafhængighed. Vi skal tale om premierminister Modi som indenrigspolitisk leder, Indiens reformprogram og om verdens største arbejdsstyrke i 2027 og de 200 millioner indere, der i dag lever under den absolutte fattigdomsgrænse.

Tove Degnbol er Danmarks ambassadør i Ghana. I 1989 valgte Danmark Ghana som modtagerland for dansk udviklingsbistand. Dengang var Ghana i en sølle forfatning, men 22 år senere, i 2011, var Ghana blevet et mellemindkomstland. Det dansk-ghanesiske udviklingssamarbejde bliver udfaset i 2020, men fortsætter i en ny form med vægt på handel, investeringer, politisk samarbejde og forskning.Den 23.-25. november er H.M. Dronningen på statsbesøg i Ghana i spidsen for en stor dansk erhvervsdelegation. Udenrigsminister Anders Samuelsen og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen deltager også i statsbesøget. Statsbesøget og Ghana i 2017 er fokus i denne podcast.

Rasmus Abildgaard Kristensen er Danmarks ambassadør i Indonesien. Indonesien er med sine 250 millioner mennesker langt det største medlem af ASEAN (the Association of South East Asian Nations). Organisationen fejrer i 2017 sit 50-års jubilæum, og på topmødet den 13.-14. november var der en særlig markering af “ASEAN@50” med deltagelse af stats- og regeringschefer fra de ti medlemslande. Ser man bag skåltalerne, er det nemt at kritisere samarbejdet for at have et lavt ambitionsniveau, manglende integration og et svingende politisk fællesskab. Men måler man ASEAN på dets oprindelige formål, som var at sikre fred og stabilitet, har projektet været en bragende succes. Derudover er ASEAN det mest omfattende regionale integrationsprojekt efter EU i verden. I denne podcast kigger vi på de økonomiske, handelsmæssige og politiske styrker og svagheder ved organisationen i anledning af 50-års fødselsdagen - men også på hvorfor EUs forhold til ASEAN lader til at stå i stampe.

Mød Casper Klynge, Danmarks første tech-ambassadør, i Udenrigsministeriets podcast ”Ambassadørerne”. Kunstig intelligens, big data, robotter og førerløse biler skal sammen med globale firmaer som Google, Facebook og Amazon være en integreret del af dansk diplomati. Tech-ambassadøren og hans team skal være Danmarks internationale ”øjne og ører” og sikre størst mulig dansk indflydelse samtidig med, at Danmark promoveres som et attraktivt global ”hub” af viden og forretningsmuligheder. Disruption har også gjort sit synlige indtog i Udenrigsministeriet. Tech-ambassadøren har et globalt mandat, og set-uppet omkring tech-ambassadøren består af tre fysiske ben med kontorer både i Silicon Valley, Beijing og København. Få svar på om der kommer flere tech-ambassadører, hvordan man arbejder som tech-ambassadør i praksis, og et bud på hvordan det internationale system kommer ind i kampen om indflydelse på den teknologiske udvikling.

Freddy Svane, Danmarks ambassadør i Japan, modtager den 8. oktober den største danske delegation til Japan nogensinde. Delegationen ledes af det danske kronprinspar og omfatter udenrigsminister Anders Samuelsen, sundhedsminister Ellen Trane Nørby, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen samt kulturminister Mette Bock samt en erhvervsdelegation på 55 virksomheder. Besøget markerer 150-året for diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan, og der er både kultur, politik og erhverv på programmet. I denne podcast fokuserer vi på erhvervsdelen. Under besøget skal Danmark specielt markedsføre danske produkter og løsninger inden for sundhed, design og møbler samt landbrug og fødevarer. Hvorfor er det lige specielt de tre sektorer, der er udvalgt? Hvis Japan var på business-tinder ville de så vælge Danmark? Og hvordan trænger man som dansker igennem til de meget forvænte japanske forbrugere?

Thomas Lehmann, Danmarks ambassadør i Sydkorea, der også dækker Nordkorea, giver et øjebliksbillede af situationen på den koreanske halvø, hvor Nord- og Sydkorea teknisk set stadig er i krig, selvom våbenhvilen har stået på siden 1953. Den koreanske halvø er det mest militariserede område i verden, og i år har Nordkorea affyret missiler ikke mindre end 13 gange senest den 15. september. Hvorfor affyrer Nordkorea alle de missiler? Hvordan håndterer den sydkoreanske regering og det internationale samfund det krigeriske Nordkorea? Og hvad siger indbyggerne i Sydkorea til det hele?

Ole Thonke, Danmarks ambassadør i Pakistan, fortæller om landet fuldt af paradokser. Økonomisk er Pakistan på mange områder på ret kurs, selvom betalingsbalancen er hårdt ramt af udflytning af tekstilarbejdspladser. Der er store udenlandske investeringer, og der bliver skabt op mod 1 million nye jobs om året. Den pakistanske drøm om optagelse i G20-klubben burde være inden for rækkevidde. Alligevel er alting på ingen måder fryd og gammen i Pakistan. Landet ligger i en af verdens mange heksekedler. og internt i Pakistan bekæmper militæret terrorisme – og selv om sikkerhedssituationen faktisk er forbedret, er der frygt for, at terrorgrupperne blot er skubbet ud i grænseområderne parate til at flytte til byerne igen, når militæret sænker paraderne.

Ole Egberg Mikkelsen, Danmarks ambassadør i Polen, gør status oven på en begivenhedsrig sommer. Polens diskussion med EU-Kommissionen både om den polske forfatningsdomstol og om omfordeling af flygtninge fra Grækenland og Italien er spidset til. Derudover har EU-Domstolen nedlagt øjeblikkeligt forbud mod skovning i et beskyttet naturområde. Politiske kræfter i Polen har også rejst spørgsmål om tyske krigsskadeerstatninger for 2. Verdenskrig og i forhold til Frankrig er der diskussion om sammenhængen mellem respekt for retsstatsprincipperne og modtagelse af EU-midler. Og endelig har der været russisk kritik af planer om flytning af militære mindesmærker fra 2. Verdenskrig.

Søren Kelstrup, Danmarks ambassadør i Estland, taler om det Estland de danske soldater møder, når de i 2018 udsendes som del af NATOs fremskudte styrke. Danmark og Estland har en fælles historie, der strækker sig helt tilbage til 1219, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen i Estlands hovedstad Tallinn. I dag er Estland en e-nation, der er førende inden for digitale, offentlige løsninger og medlem af både EU og NATO, men også et lille land, der har fælles grænse med Rusland og et stort russisktalende mindretal.

Mette Knudsen, Danmarks ambassadør i Kenya, taler om valget i Kenya den 8. august med særlig fokus på, hvor Kenya står i dag, og hvordan Danmark og EU har engageret sig i at støtte tiltag for at sikre, at valgene i Kenya bliver frie, fair, troværdige og fredelige.

Ole Frijs-Madsen, Danmarks ambassadør i Saudi-Arabien, som desuden dækker golf-landene Bahrain, Kuwait, Oman og Yemen taler om betydningen af valget af den nye saudiske kronprins – både indadtil og i forhold til nabolandene i Golf-regionen. Ole Frijs-Madsen giver sit bud på reformprocessen, hvor modernisering af olie-økonomien og kvinders rolle i det saudiske samfund står centralt, samt på krigen i Yemen og opgøret med den selvstændige golf-stat Qatar, som bl.a. handler om tv-stationen Al Jazeera.

Dendanske ambassadør i Sydafrika Trine Rask Thygesen giver sit bud på udviklingeni Det Sydlige Afrika med særlig fokus på Zimbabwe, Sydafrika og SADC – DetSydlige Afrikas organisation for fremme af samarbejde omkring økonomiskudvikling.

Claus Grube, den danske ambassadør i Storbritannien, kommer med sit budpå både britiske og europæiske udfordringer ved Brexit-forhandlingerne samt påpremierminister Mays politiske liv efter valget den 8. juni.