I 4. division er der albuerum og plads til, at værterne kan mene mere, end man almindeligvis hører på P1. Adam Holm tager sammen med et skiftende panel af garvede journalister, mediefolk og kulturpersonligheder hver fredag aktuelle kulturhistorier under kærlig og uhøjtidelig journalistisk behandling.
En transkønnet kejser og Stephanie Loses smag i bøger
Et interview med Stephanie Lose i Politiken har i denne uge vakt foragt og bekymring, da den nyudnævnte økonomiminister afslørede, at hun ikke har en bog liggende på natbordet. Og at hendes seneste læseoplevelse var sidste bind af Lucinda Rileys bestsellerserie 'De Syv Søstre'. En bog, andre skammer sig over at læse. Men hvem er Lucinda Riley og ikke mindst hendes læsere? Vi tegner et portræt.
Et museum i Storbritannien har besluttet at den romerske kejser Elagabal, som levede for 1.800 år siden, fremover skal refereres til som hun/hende. Beslutningen sker på baggrund af antikke skrifter, der hævder, at Elagaba foretrak at blive kaldt "dame" og bar kvindetøj ved sin død. Vi faktatjekker sagen med en historiker.
Vi skal også forbi en vred viral brud fra 1800-tallet, jagten på lykke og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Mikael Jalving.
24/11/2023 • 1 hour 54 minutes 12 seconds
Chefredaktør i modvind og nedlukning af chatforum
Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, har i denne uge fået kritik for ikke at deklarere sin private relation til departementschef i Statsministeriet, Barbara Berthelsen, da hun i en klumme kritiserede pressens dækning af FE-sagen. Vi tager diskussionen om journalistisk troværdighed og private forbindelser.
Chatforummet, Omegle, lukker efter 14 år. Siden 2009 har mennesker på tværs af kloden brugt mediet til at møde hinanden tilfældigt og udveksle stort og småt i såkaldt "social spontanitet". Men samtidig har platformen været brugt af pædofile, der ville i kontakt med børn og unge. Vi dykker ned i videochatuniversets skumle afkroge.
Vi skal også omkring superhelte, Boris Becker, AI-dokumentarer og meget mere.
Værter: Jesper Dein, Gitte Løkkegaard og Maya Tekeli.
17/11/2023 • 1 hour 54 minutes 10 seconds
Dinosaurer på Netflix og spot på Kongehuset
En ny og stort anlagt Netflix-dokumentar vækker klodens forhistoriske dyr til live med special effects. Men hvordan er det muligt at lave så præcise gengivelser af dinosaurerne ud fra millioner år gammelt organisk væv og fossiler? Og hvorfor er det interessant? Vi forhører os hos en palæontolog.
I et stort interview med fagbladet Journalisten fortæller Kongehusets kommunikationschef, at man fremadrettet vil gøre mere ud af at beskytte de kongelige mod spørgsmål om personlige forohold. Det falder i denne uge sammen med verserende rygter om kronprinsens angivelige affære med en mexicansk skuespilleride. Vi ser nærmere på, hvilke konsekvenser det vil have, hvis kongehuset fremover trækker sig endnu mere fra pressen.
Vi skal også omkring stilettens kulturhistorie, en rebranding af Hjem Is-bilen og meget mere.
Værter: Jesper Dein, Cecilie Nielsen og Mikael Jalving.
10/11/2023 • 1 hour 54 minutes 9 seconds
Live fra BogForum 2023
Dagens program står i litteraturens tegn, når værterne Adam Holm, Ane Cortzen og Nynne Bjerre Christensen inviterer en række forfattere ind i den varme stol - live fra BogForum i København. Lyt med blandt bogmessens læselystne gæster, når blandt andet Helle Helle, Katrine Engberg, Claus Meyer og Bente Klarlund lægger vej forbi scenen.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Nynne Bjerre Christensen.
03/11/2023 • 1 hour 54 minutes 10 seconds
Britney Spears liv indefra og svenske kunstneres Palæstina-sympati
Popstjernen Britney Spears udgav i denne uge sin selvbiografi, der for første gang beskriver livet som en af 00'ernes største stjerner. Her fortæller hun om berømmelsens pris i en tid, hvor paparazzi-kulturen og synet på kvindelige Hollywood-stjerner så markant anderledes ud. Vi tegner et portræt af popstjernen.
Krigen mellem Hamas og Israel er i rykket ind i kultursektionen i de skandinaviske medier: I Sverige underskrev 200 personer fra kulturlivet en appel om beskyttelse af Gazas civilbefolkning. Men appellen blev mødt af kritik fra kulturredaktøren på Svenska Dagbladet der undrer sig over, at underskriverne pludselig er blevet mellemøsteksperter. Er kritikken berettiget? Bør man som offentlig person tage stilling udadtil eller holde kortene tæt? Vi tager diskussionen.
Og så skal vi forbi fransk films forfald, stuntmænd og meget billige restauranter.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Maya Tekeli.
27/10/2023 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Fodbold uden hovedstød og virtuelle influencere
Står det til den skotske organisation Heading Out, skal det fra 2030 ikke længere være tilladt at lave hovedstød i fodbold. De mange stød mellem bolden og hovedet kan nemlig resultere i hjernerystelseslignende symptomer og øge risikoen for demens. Men vil et forbud ødelægge spillet? Vi tager snakken med Joakim Jakobsen, som i Weekendavisen kalder det for et tab for topfodbolden.
I USA følger 70 procent af de 18-44-årige en virtuel influencer. Selvom de computergenerede influencere ikke har indtaget det danske marked endnu, har globale brands som Dior, Prada og BMW alle haft virtuelle influencere som ansigter på deres kampagner. Er de fremtidens influencere? Det taler vi med en ekspert i sociale medier om.
Vi skal også forbi politisk merchandise, det særlige ved Taylor Swift og meget mere.
Værter: Gitte Løkkegaard, Maya Tekeli og Mikael Jalving.
20/10/2023 • 1 hour 54 minutes 12 seconds
Det nye gamle Paradise Hotel og israelske tv-serier
Sidste år fik Paradise Hotel en større makeover. Det blev nemlig besluttet, at det populære reality-programs koncept skulle være tidssvarende. Men ændringerne faldt til jorden og seerne faldt fra. Nu har producenterne erkendt, at de har dummet sig. Så i den kommende nye sæson vender Paradise Hotel tilbage til det oprindelige format. Er det en falliterklæring? Og behøver reality-tv overhovedet følge med tiden? Det taler vi med en reality-ekspert om.
Den israelske thrillerserie Fauda blev et stort internationalt hit, da Netflix i 2016 købte og distribuerede historien om israelske efterretningsagenters kamp mod palæstinensiske terrorister. I anledning af krigen mellem Israel og Hamas kaster vi et nyt blik på Fauda og andre israelske tv-serier med Weekendavisens kulturredaktør.
Vi skal også forbi fodbold-fankultur, en hollandsk naziprins og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Sanne Cigale Benmouyal.
13/10/2023 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Reality med soldateraspiranter og status på #MeToo
I disse uger løber sjette sæson af TV2-succesen Korpset over skærmen. Her skal kendte danskere igennem jægerkorpsets træningsprogram for elitesoldater. Det er blot et af mange populære reality-koncepter, der tager afsæt i soldaterlivet. Vi taler med en anmelder om militariseringen af tv-udbuddet.
Det er tre år siden, at Sofie Linde satte landet på den anden ende med en opsigtsvækkende tale til Zulu Comedy Galla. Det blev startskuddet til en offentlig samtale om samtykke, magtmisbrug og uacceptabel adfærd på arbejdspladsen. Men hvad er status her tre år senere? Vi tager pulsen på #MeToo-debatten anno 2023.
Vi skal også omkring fætter-kusine-ægteskaber, en norsk nobelprisvinder og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving.
06/10/2023 • 1 hour 54 minutes 8 seconds
Dogmoms uden børn og romaner med ikoniske indledninger
Da den franske journalist og dyrlæge Hélène Gateau udgav en bog om at vælge sin firbenede sambo frem for et liv som menneskemor, begrundede hun med både økonomi og bekvemmelighed: Det er nemmere, billigere og mere roligt med en hund end et barn, siger Gateau. Og hun er langt fra den eneste 'dogmom'. Vi undersøger fænomenets omfang og årsager i selskab med en livsstilsekspert.
Britiske bogentusiaster har kåret Charles Dickens' "En fortælling om to byer" til litteraturhistoriens bedste romanindledning, mens J.K. Rowlings første Harry Potter-bog snupper fjerdepladsen. I den anledning kigger vi på, om tekståbninger egentlig er lige så vigtige som omslagene?
Vi kommer også omkring kollektiv transport, boybands og et særligt slotssalg - blandt meget andet.
Værter: Nynne Bjerre Christensen, Mikael Jalving og Sanne Cigale.
29/09/2023 • 1 hour 54 minutes 10 seconds
Jagten på det evige liv og den svenske konges 50-års jubilæum
Kan man udskyde døden ved at leve på en bestemt måde? Det kan man, hvis man spørger den amerikanske tech millionær Bryan Johnson. Johnson spiser vegansk, tager dagligt 100 piller i kosttilskud og har sågar fået blod fra sin egen søn i jagten på evig ungdom. Men hvad går Longevity-projektet rent praktisk ud på? Og hvorfor er vi så besatte af den unge krop? Det spørger vi en aldringsekspert om. I weekenden blev Kong Carl Gustaf hyldet af svenskerne efter 50 år som landets regent. Hans tid som konge har dog ikke forløbet helt uproblematisk. Gennem årene har opsigtsvækkende udtalelser og skandaler nemlig ofte fået svenskerne til at grine, håne og kritisere monarken. Vi tegner et portræt af den svenske konge med historiker og kongehusekspert Emma Rønberg Paaske. Vi skal også forbi børns (manglende) læsevaner, renoveringen af det berømte SAS-hotel i København og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Sanne Cigale Benmouyal.
22/09/2023 • 1 hour 54 minutes 10 seconds
Krigsfotograf fyret og 'rumvæsner' i den mexicanske kongres
I denne uge valgte Politiken at afbryde samarbejdet med fotografen Jan Grarup, da det kom frem, at han har rapporteret urigtige oplysninger i sin dækning af Ukraine-krigen. Det bekræfter hans ukrainske samarbejdspartnere. Vi dykker ned i sagen og diskuterer krigsfotografers rolle.
To væsener, der er mere end 1000 år gamle, er i denne uge blevet vist frem i den mexicanske kongres. Figurerne har vakt opsigt og er blandt andet blevet sammenlignet med rumvæsnet i filmklassikeren "E.T.". Ifølge en ufolog kommer 30 % af deres DNA ikke fra jorden, hvilket adskiller fundet fra tidligere eksempler. Men hvordan bør vi reagere, når den slags historier dukker op? Det spørgsmål sender vi videre til astrofysiker, Tina Ibsen.
Vi skal også forbi Elon Musk, dokumentargenrens popularitet og mexicanske narkokarteller.
Værter: Adam Holm, Maya Tekeli og Mikael Jalving.
15/09/2023 • 1 hour 54 minutes 6 seconds
Glæden ved at sladre og spørgsmål om kunstnerisk frihed
Selvom de færreste vil indrømme det, sladrer vi gerne fra tid til anden. Sladderblade har eksisteret længe, og nu sladres der også i podcasts og på TV, for eksempel i DR's program, "Sladderhistorie". Men er det et public service-medies ansvar at sørge for saftig sladder til danskerne? Nogen kalder tendensen for direkte bekymrende. Vi vender både sagen og den tilfredsstillende glæde ved sladder.
I kølvandet på koranafbrændingerne har regeringen fremlagt et forslag om at forbyde 'utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund', også 'i kunstnerisk eller politisk øjemed'. Hvilke forudsætninger giver det kunstnere og deres værker for fremtiden? Billedkunstner Simone Aaberg Kærn kommer på besøg og deler sit bekymrede syn på sagen.
Vi skal også forbi festivalen Burning Man, chikaneanklagede filminstruktører og en 500 år gammel dødskultur.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Ane Cortzen.
08/09/2023 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Miss Danmark kåret (igen) og en hjemløseavis i knæ
Det er måske snart slut med at møde en Hus Forbi-sælger på stationen eller uden for shoppingcentret. En pandemi, stigende priser og færre kontanter i omløb har nemlig sendt foreningen bag bladet i økonomisk krise. Hvad betyder det for landets udsatte og hjemløse, hvis Hus Forbi må dreje nøglen om? Vi spørger en redaktør og en sælger.
Siden 1926 har man kåret Miss Danmark og i søndags gentog man traditionen, da en 20-årig vandt førstepladsen. Vi kigger nærmere på skønhedskonkurrencen som institution og på, om den stadig har en berettigelse i 2023.
Vi skal også forbi en solidaritetstrøje i cykelløb, en eksklusiv app for Verdens rigeste og meget mere.
Værter: Jesper Dein, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving.
01/09/2023 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Live fra Kulturmødet Mors
Poul Nyrup Rasmussens far var tvangsanbragt på åndssvageanstalten på Livø gennem syv år, fordi han blev stemplet som "moralsk åndssvag." Men hvad sker der med et menneske som får det stempel, og kan man overhovedet komme af med det igen? Vi taler med Poul Nyrup Rasmussen om livet som søn af en udstødt.
Kemifabrikken Cheminova forårsagede en mindre miljøkatastrofe i egnen omkring Lemvig. Men den har også dannet bagtæppe for mange menneskers liv og arbejdsliv. Vi får besøg af forfatter Kim Blæsbjerg, der i sin nyeste roman bruger lokalmiljøet omkring Cheminova til at undersøge klima, klasse og identitet.
Vi skal også omkring den nordjyske selvforståelse, og så kommer en poetry-slammer og fortæller om kunsten/sporten.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard.
25/08/2023 • 1 hour 54 minutes 8 seconds
TV 2 i Rusland og lykkelige par i realityprogrammer
Mens store danske medier har været nødt til at sende korrespondenter hjem fra Rusland siden invasionen af Ukraine, har TV 2 for nyligt fået presseadgang til landet. Og stationens dækning møder kritik fra både militæranalytikere og journalister, der beskylder TV 2 for at "gå Putins ærinde". Vi tager diskussionen om, hvorvidt man kan operere objektivt som journalist i et land som Rusland.
Når niende sæson af DR's hitserie "Gift ved første blik" løber over skærmene fra i næste uge, er der lavet en hel del om. Eksperterne er skiftet ud og nye matching-metoder taget i brug. Hvilken indflydelse kan det have på underholdningsværdien? Vi taler med både en reality-kender og en af seriens nye kærlighedseksperter.
Vi skal også omkring en fransk sangdebat, en iransk filminstruktør og Ikeas forhold til overforbrug.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Maya Tekeli.
18/08/2023 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Slut med mere satire i Jordan og (måske) et kønsskifte af Gud
Det populære jordanske satiremagasin 'AlHudood' blev for nyligt blokeret uden videre forklaring. Det skete tilsyneladende i kølvandet på en række opslag på Instagram. Vi kigger nærmere på mellemøstlig satiretradition og leder efter en årsag til den aktuelle bandlysning.
I vestlige akademiske kredse er man begyndt at omtale Helligånden som 'hun'. Ifølge en dansk sognepræst bør vi overveje at gøre det samme i Danmark. Er det på tide, at kirken skal revidere sit billede af Gud? Vi tager snakken med en teolog og kirkehistoriker.
Vi skal også forbi de første 100 dage af Hollywood-strejken, sagsanlæg mod sangeren Lizzo og meget andet.
Værter: Adam Holm, Sanne Cigale Benmouyal og Gitte Løkkegaard.
11/08/2023 • 1 hour 54 minutes 12 seconds
Saudi-Arabien i den internationale sportsverden og litterære anbefalinger til sommerferien
Saudi-Arabien er allerede trådt ind på fodbold- og golfbanen, og nu kigger de også over mod tennisbanerne. PIF, Saudi-Arabiens nationale investeringsfond, er nemlig i dialog med mændenes ATP Tour og blandt tennisspillere modtages nyheden med både modstand og klapsalver. Er det pengene, der lokker? Vi spørger senioranalytiker ved Play the Game, Stanis Elsborg.
Sommerferien står for døren og dermed også muligheden for endelig at sidde med en god bog i hænderne. Men hvad skal man egentlig læse denne sommer? Vi taler med litteredaktør hos Information, Peter Nielsen, som kommer med tre anbefalinger til lænestolen og tre anbefalinger til stranden.
Vi skal også forbi bæredygtig byudvikling, hypen omkring YouTube-drikken PRIME og meget andet.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Nanna Mogensen.
30/06/2023 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Nyt lys på Tove Ditlevsen og uddeling af Rosenkjærprisen 2023
Med få dages mellemrum er der udkommet både bog og film om Tove Ditlevsen, der særligt tiltrækker sig opmærksomhed for voldtægtsanklager mod forfatterens fjerde ægtemand, Victor Andreasen. I den nye film "Toves værelse" bliver Andreasen spillet af Lars Brygmann, og vi taler med ham om arbejdet med den omdiskuterede figur.
Og så bliver årets vinder af Rosenkjærprisen traditionen tro offentliggjort i programmet. Prisen gives til en person, der evner at gøre vanskelige emner tilgængelige for et bredere publikum. Vi skåler med den hemmelige prismodtager og spørger til det ansvar, der følger med at være ekspert.
Vi skal også forbi sovebyer i Jylland og sidste nyt om den kontroversielle internetkendis, Andrew Tate.
Værter: Adam Holm, Sanne Cigale Benmouyal og Nynne Bjerre Christensen.
23/06/2023 • 1 hour 54 minutes 10 seconds
Paludan forment adgang til Folkemødet og restaurant mister vigtig stjerne
Folkets - og fadøllenes - fest løber af stablen på Folkemødet i de her dage, og mens politikere, interessegrupper, menige mennesker og medier diskuterer demokrati og synspunkter, er Stram Kurs-lederen, Rasmus Paludan, blevet nægtet adgang til området i Allinge. Begrundelsen er et sikkerhedshensyn til ham selv samt til andre gæster. Men hvor langt bør man gå for ytringsfrihed? Vi tager diskussionen i studiet.
Det var en stor aften for gastronomi, da michelinguiden tidligere på ugen uddelte stjerner til de bedste nordiske restauranter. Men der var også tabere: I København har både Kiin Kiin og Kokkeriet mistet stjerner og kan ikke længere bryste sig af at være michelinrestauranter. Vi taler med madanmelder Søren Frank om betydningen af den smagfulde udmærkelse.
Vi skal også forbi skønhedsreklamer på busser, larmende storrumskontorer og meget mere.
Værter: Jesper Dein, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving.
16/06/2023 • 1 hour 54 minutes 12 seconds
Farvel til svensk fodboldlegende og kvinder i fokus på reality-tv
Svenske Zlatan Ibrahimovic lægger fodboldstøvlerne på hylden. Det annoncerede han søndag aften foran tusindvis af brølende fans, mens de i hjemlandet græd bitre tårer. Som Zlatan selv sagde til søndagens pressemøde: "Selv gud er ked af det i dag." Vi tegner et portræt af den folkekære mand og hans betydning for "den svenske drøm".
Det er kvindernes sæson i dansk reality-tv: Efter et par sæsoner med konceptet 'Bachelor' har TV2 vendt om på rollerne. Nu er det Mette og Julie, der venter for enden af den røde løber og tager imod forventningsfulde, bejlende mænd. Også i 'FBOY Island' skal tre kvinder vælge deres 'Nice Guy' eller 'FBoy'. Gør det nogen forskel for parringsdansen, at kvinderne fører an? Vi taler med en tidligere reality-caster. Vi skal også forbi journalist og forfatter Morten Sabroes eftermæle, UNESCO-beskyttet rumænsk keramik og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Sanne Cigale Benmouyal.
09/06/2023 • 1 hour 53 minutes 43 seconds
Publikumskultur og klicheer på Instagram
I disse dage spilles der French Open, hvor det danske tennis-talent Holger Rune kæmper med om de eftertragtede medaljer. Tennis har længe haft ry for at være en lidt snobbet sport. Publikum skal sidde musestille under kampen og helst have pænt tøj på. Men noget tyder på, at det er ved at ændre sig en smule. Vi taler om publikumskultur i tennisverdenen og sammenligner med andre sportsgrene.
Instagram har i flere år været en fast del af hverdagen for rigtig mange danskere, der dokumenterer livet gennem opslag om alt fra babyer, boligkøb og byture med vennerne. Men det kan altså også blive for meget af det gode. Vi får besøg af en journalist, der har skrevet en liste over de ultimative no gos på Instagram.
Vi skal også omkring et nazi-testamente med relation til Kongehuset, nyt fra Cannes-festival og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard.
02/06/2023 • 1 hour 54 minutes 12 seconds
Racistiske fodboldfans og gummisko i Det Hvide Hus
Den spanske fodboldklub Valencia er blevet straffet, efter at klubbens fans kom med racistiske tilråb og smædesange rettet mod den brasilianske Real Madrid-spiller Vinicius Jr. Flere tilskuere fra søndagens skandaleombruste kamp er nu også blevet anholdt for racisme. Det er et stort problem i spansk fodbold. Men hvordan kommer man det til livs? Vi taler med en kommentator og tidligere fodboldspiller, som selv har boet i Spanien og har fulgt La Liga tæt.
Et billede på præsident Joe Bidens Twitter-konto har den seneste uge skabt debat i USA, fordi tre politikere sidder iført gummisko på Det Ovale Værelse. Og det er faldet nogen for brystet. For er det ikke mangel på respekt over for embedet og den formelle situation? Vi spørger en herremodeekspert om tendensen.
Vi skal også omkring drama på britisk morgen-tv, den danske pavillon i Venedig og meget mere.
Værter: Nynne Bjerre Christensen, Ane Cortzen og Mikael Jalving.
26/05/2023 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Hollywoodstjerner med forfatterdrømme og kultursnobberi på retræte
USA's skuespiller-sweetheart, Tom Hanks, debuterer som forfatter. Hans roman "mansplainer filmfremstilling", "skriger på en redaktør" og er fyldt med trivielle beskrivelser af blandt andet kaffebrygning, skriver anmelderne. Men han er langt fra den første kendis med forfatterdrømme. Alle fra Clinton-parret til Søren Pilmark forsøger sig også med romangenren. En ekspert gør os klogere på kendissernes indtog i litteraturen.
Fra teatret og operaen til håndboldhallen og Døllefjelde-Musse Marked. I dag er mange af os kulturelt altædende. Det viser en ny sociologisk undersøgelse, der konkluderer at danskernes kultursmag er blevet bredere. Dog kan de fleste stadig blive enige om, at ballet er finere end en tur på Brøndby Stadion. Vi spørger os selv, om grænsen mellem det fine og det ufine har ændret sig.
Vi skal også omkring svenskernes talent for pophits, mandefester i Tyskland og meget mere.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving.
19/05/2023 • 1 hour 54 minutes 9 seconds
Fredag 12. maj 2023
Ugens vigtigste kulturhistorier i en ny indpakning - med Adam Holm og et skiftende panel af gæsteværter.
12/05/2023 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Dårlig flymad og upassende opførsel i magteliten
Skamkogt gulerod, sejt smagløst kød og dryppende sødligt industrifedt. Sådan beskriver restaurantejer og tv-mand Adam Price i et opslag på Instagram den Boeuf Bourguignon, han tirsdag fik serveret på sin 17.336 kr. dyre flyrejse med SAS. Opslaget har vakt heftig debat. For hvad kan man egentlig forvente af flymad? Det spørger vi hovedpersonen selv om.
Efter et krisemøde her til morgen overlever Lizette Risgaard som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Ungdomsfagbevægelsen har derimod meldt ud, at de ikke længere har tillid til Risgaard efter hendes grænseoverskridende adfærd over for unge mandlige ansatte. Også Unge Moderater kræver kulturordfører Jon Stephensens afgang fra partiet efter hans brud på partiets samværsregler. Vi dykker ned i de to aktuelle sager, hvor ungdommen siger fra over for upassende opførsel.
Vi skal også omkring biograffilmens mørke fremtidsudsigter, frivillig barnløshed og meget mere.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Nynne Bjerre Christensen.
28/04/2023 • 1 hour 54 minutes 3 seconds
Robotmusik og bandeord i bedste sendetid
En AI-genereret sang af de to canadiske popstjerner Drake og The Weeknd er gået viralt og har ifølge CNN opnået over 11 millioner afspilninger på TiKTok. Pladeselskaberne er rasende over, at anonyme brugere på sociale medier nu med ny teknologi let kan imitere kendte musikeres stemmer og få dem til at synge hvad som helst. Men hvordan lyder det egentlig? Og kan det bruges til noget? Vi taler med en musikekspert om de dilemmaer, der er forbundet med robotmusikken.
Der bliver brugt en hel del bandeord i bedste sendetid på både DR og TV2. Det viser en ny undersøgelse fra techvirksomheden Mediacatch. Sprogredaktøren på DR mener, at sproget skal afspejle samfundets mangfoldighed på godt og ondt. Men er det ved at tage overhånd? Vi taler med en sprogforsker om bandeord i bedste sendetid.
Vi skal også omkring skuespilleren Gérard Depardieus storhed og fald, datingkultur for senioner og meget mere.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving.
21/04/2023 • 1 hour 54 minutes 4 seconds
Kønsregnskab på TV2 og Odenses (måske) fallos i granit
Digitale journalister hos TV2 skal fra nu af registrere køn på deres kilder. Det er blevet indført efter en stikprøve, der viste et chokerende hvidt og maskulint billede af mediets ekspertkilder: 28 procent var kvinder, mens 6 procent havde minoritetsbaggrund. Vi diskuterer, om kvoter er vejen frem.
"Gigantisk fallossymbol" og "pervers". Sådan bliver kunstneren Frede Thorsens skulptur 'Stoppenålen' beskrevet af vrede odenseanere på Facebook. Den har ellers stået solidt plantet midt på hovedgaden i Odense siden 1988, men efter at kommunen for nyligt delte et billede af skulpturen, er debatten brudt løs: Er det et redskab eller en penis? Det spørger vi kunstnerens søn og en kunstkonsulent om. Vi skal også omkring en tungesuttende Dalai Lama, Disneys diversificering, og meget mere.
Værter: Mikkel Frey Damgaard, Sanne Cigale Benmouyal og Nynne Bjerre Christensen.
14/04/2023 • 1 hour 54 minutes 1 second
Påskespecial
Mikkel Frey Damgaard og holdet bag 4. division har fundet det foreløbigt bedste fra året frem i denne påskespecial.
07/04/2023 • 1 hour 57 minutes
Dametaskens symbolværdi og en AI-genskabt Sidney Lee
En Burberry-taske til 20.000 kr. fik internettet til at koge over, da fjerde sæson af den populære tv-serie Succession løb over skærmen i denne uge. Samtidig slog et museum i Aarhus dørene op for en helt ny udstilling om håndtaskens kulturhistorie fra middelalder til i dag. For er en taske bare en taske? Vi taler med en modeekspert om dametaskens værdi, i dollars og som eksklusivt statussymbol.
I en ny dokumentar taler Sidney Lee til seerne fra graven - eller sådan lyder det i hvert fald. TV 2 har genskabt hans stemme ved hjælp af kunstig intelligens, så man med jævne mellemrum kan høre den afdøde realitystjerne i en helt ny speak. Hans familie har sagt god for det. Faktisk er de overbeviste om, at Sydney Lee ville have elsket det. Men er den slags leg med virkeligheden etisk forsvarlig? Og hvor går grænsen for AI-genskabelser?
Vi skal også omkring big business i fodboldverdenen, et nyt borgerforslag om begrænsning af skærmtid for børn og meget mere.
Værter: Mikkel Frey Damgaard, Sanne
31/03/2023 • 1 hour 54 minutes 3 seconds
Queer cartoons og holdningstyranni på sociale medier
Tegneserietegner Ralf König har lavet et nyt Lucky Luke-album som del af serien med 'ekstraordinære eventyr', hvor cowboyfiguren genfortolket i eksperimenterende former. Luke har, med bule i bukserne og sensuelt opknappet uldundertøj, fået arbejde som kvæghyrde i en schweizisk dal, hvor han møder nogle homoseksuelle kolleger. Vi taler med en ekspert om homoerotik i tegneserieverdenen.
Influencere balancerer på en knivsæg mellem online aktivisme og risikoen for cancellation og følgernes ubarmhjertige klør. En ny DR-dokumentar om topmodellen Josefine Skriver tegner et portræt af en generation i perfekthedskulturens jerngreb. Vi diskuterer influenceres forpligtelser med en digital medieanalytiker.
Vi skal også omkring ambitiøse mænd på ægteskabsmarkedet, zombiefilmens evige popularitet og meget mere.
Værter: Mikkel Frey Damgaard, Gitte Løkkegaard og Cecilie Nielsen.
24/03/2023 • 1 hour 54 minutes 5 seconds
Præsidentvalg i FIFA og mord som underholdning?
Gianni Infantino er blevet genvalgt som præsident for FIFA og dermed fodboldforbundets 211 medlemslande på trods af anklager om korruption. Der var ganske enkelt ingen modkandidater til den schweizisk-italienske fodboldleder. Mens over 200 lande støttede genvalget, stemte blandt andre Danmark, Sverige, Tyskland imod. Men hvad betyder genvalget for den folkelige opbakning til fodbold? Vi diskuterer sagen.
'True Crime'-genren går stadig sin sejrsgang, når seere klistres til skærmene og popcornsguffende drages af de blå blink, mysterier og obskure drab. I næste uge udkommer en dokumentarserie om drabsmanden Thomas Gotthard, og allerede nu møder den kritik. Gotthards ekskone ønsker sig et større hensyn, særligt til børnene. Vi taler med en af journalisterne bag serien om balancen mellem underholdning og nødvendig oplysning.
Vi skal også omkring danskernes eklatante hundefascination, ytringsfrihedskrise hos BBC og meget andet.
Værter: Mikkel Frey Damgaard, Nynne Bjerre Christensen og Mika
17/03/2023 • 1 hour 54 minutes 3 seconds
Alfamandens sexappeal og politisk vs. kulturel magt
"Pressen er mere kritisk over for en tilfældig kommunalpolitiker end over for tidens største sangere eller forfattere" lyder det fra Weekendavisens Christian Bennike. Han kritiserer dansk kulturdækning i forlængelse af ugens historier om Moderaternes Jon Stephensen, der tidligere var en fremtrædende karakter i dansk kulturliv. Vi diskuterer, om politisk magt er vigtigere end den kulturelle. Jeremy Clarkson, den 62-årige Top Gear-vært, er Storbritanniens mest sexede mand. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 2000 britiske kvinder. Samtidig har Clarksons kvindefjendske udtalelser om hertuginden Megan Markle vakt bred afsmag og fået ham fyret som vært på 'Hvem vil være millionær'. Vi spørger en ekspert, hvorfor den bryske alfamand stadig har sexappeal i dag. Vi skal også omkring 'ustyrlige' kvinder fra Sprogøe, en kulturkrig i Norge og meget mere.
Værter: Nynne Bjerre Christensen og Gitte Løkkegaard.
10/03/2023 • 1 hour 54 minutes 3 seconds
Rygningens filmhistorie og farvel til mødekulturen
Hvis filmskabere skal være samfundets håndlangere, så er vi tilbage i DDR. Sådan siger filmproduceren Peter Aalbæk, der er lodret uenig i Kræftens Bekæmpelses opfordring til at undgå cigaretter i danske film og tv-serier. Aalbæk er bange for, at alkoholen er det næste, der står for skud, hvis vi siger farvel til tobakken. Men hvilken betydning har rygningen egentligt haft i filmhistorien? Det taler vi om med en ekspert om.
I 20 år har Mikkel Bogh været en del af den absolutte top af den danske kunstverden. Nu har han valgt at opsige sin stilling som direktør for 175 ansatte på Statens Museum for Kunst. Han er simpelthen blevet træt af at gå til møder hele tiden. Vi taler med ham om at stige af rotteræset - i hvert det helt store rotteræs - for at kunne leve et liv uden hjertebanken og flimmer for øjnene.
Vi skal også omkring en omskrivning af bøgerne om James Bond, hærværk på Den Lille Havfrue og meget mere.
Værter: Adam Holm, Cecilie Nielsen og Gitte Løkkegaard.
03/03/2023 • 1 hour 54 minutes 3 seconds
Kunst og kultur fra Rusland og Ukraine
I dag er det præcis et år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Det markerer vi i dagens 4. division med en række emner, der relaterer sig til krigen. Det skal blandt andet handle om tusindvis af forsvundne ukrainske værker og artefakter, et allerede ikonisk pressefoto af Joe Biden og Volodymyr Zelenskij og behovet for kultur og kunst i et krigshærget land.
VI skal dog også omkring 'moderniserede' udgaver af Roald Dahls børnebøger, granater i en Netto-pose på et bornholmsk museum og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving.
24/02/2023 • 1 hour 54 minutes 3 seconds
Ekskrementangreb i balletten og en homoseksuel fodboldspiller
Balletdirektøren ved Statsoperaen i Hannover, Marco Goecke, smurte i weekenden en hundelort i ansigtet på kunstkritikeren Wiebke Hüster. Efter sigende som en kulmination på mange års dårlige anmeldelser. Goecke indrømmer at angrebet "bestemt ikke var super" - men han nægter at undskylde. Derfor er han nu blevet fyret. Vi får besøg af en balletanmelder, der fortæller om forholdet mellem anmelder og anmeldt.
Den tjekkiske fodboldspiller Jakub Jankto er tidligere på ugen sprunget ud som homoseksuel i en video på Twitter. At en mandlig, professionel fodboldspiller står frem som homoseksuel er ellers en sjældenhed. Men hvorfor? Vi vender sagen med forperson hos Copenhagen Pride, Lars Henriksen.
Vi skal også omkring en ny dokumentar om fotografen Nan Goldin, TikTok-trenden "Lucky Girl Syndrome" og meget mere.
Værter: Adam Holm, Mikkel Frey Damgaard og Gitte Løkkegaard.
17/02/2023 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Hiphoppens fødselsdag og nøgenhed i Silkeborg
Siden sin fødsel i The Bronx, 1973, er hiphoppen gået fra undergrund til mainstream. Genrens 50 års jubilæum blev fejret til Grammy-uddelingen med en stjerneparade af 24 navne: Alt fra Grandmaster Flash til Lil Uzi Vert. Så mens USA hylder genren, spørger vi radiovært Pelle Peter Jencel: hvor stærk er dansk hiphop anno 2023 egentlig?
Det gynger, hopper og svinger, når et utal af danskere året rundt kaster deres nøgne kroppe i bølgen blå. Vinterbadning er kommet for at blive. Men i Silkeborg er ikke alle lige begejstrede for fraværet af badetøj: En far har fået nok, råbt op og skabt stor debat. Vi spørger en kropssociolog, hvad det fortæller om dansk frisind.
Vi skal også omkring fundet af Napoleons tandbørste i et spektakulært dødsbo, verdens dårligste madretter og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Nynne Bjerre Christensen.
10/02/2023 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Magtfulde lystløgnere og hvidhedskurser på bibliotekerne
Hans bedsteforældre er ikke Holocaust-overlevere. Han har aldrig drevet et velgørende dyreinternat, og hans mor omkom ikke i 9/11. Listen over George Santos' løgnehistorier er lang, og den amerikanske politiker må nu træde ned fra sine poster i Repræsentanternes Hus. Vi taler med en psykolog om, hvorfor vi lyver, og går i dybden med Santos' spektakulære løgne.
Det vakte opsigt, da det tidligere på ugen kom frem, at landets biblioteker skal på kursus i blandt andet 'hvidhed, racialisering og privilegier'. Er det skruen uden ende, hvis biblioteker skal tilgodese alle grupper, der kan være generet over et eller andet? Eller er det nødvendigt for at sikre mangfoldighed i bogsamlingerne? Det spørger vi en biblioteksforsker om.
Vi skal også omkring hævn i popmusikken, en ny kampagne mod diskrimination i filmbranchen og meget mere.
Værter: Adam Holm, Sanne Cigale og Nynne Bjerre Christensen.
03/02/2023 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Værnepligt for kvinder og kortfilmens dårlige ry
Der er dem, der mener, at værnepligt for kvinder vil være godt for ligestillingen. Og så er der dem, der mener, at der først skal en større kulturændring i militæret til. Nu er der imidlertid flertal i Folketinget for forslaget om kvinders værnepligt. Men hvilke konsekvenser vil det få for dem, det egentlig handler om, hvis det bliver en realitet? Det taler vi med direktøren for Kvinderådet om. En af dette års tre danske Oscar-nomineringer er gået til kortfilmen Ivalu, og det er langt fra første gang en dansk kortfilm nomineres til den fornemme pris. Alligevel er der mange, der ikke gider se de danske kortfilm. Hvad går fordommene ud på? Og er vi på vej mod en ny guldalder for kortfilmen? Det taler vi med en filmekspert om, der har en forkærlighed for det korte format.
Vi skal også omkring persondyrkelse af forfattere, datingprogrammers popularitet i Kina og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Ane Cortzen.
27/01/2023 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Popikonet Madonna og en omdiskuteret bronzehyldest
Hun er kegle-BH og frigørelse. Hun er superstjerne og boomer. Hun er hele verdens Madonna, men hendes storhedstid er ved at være forbi. Nu kommer hun til Danmark og i den anledning ser vi nærmere på Madonnas møde med tidsånden.
Er det to hænder, der holder en menneskelort? En gigantisk bronzepenis? Eller har det noget med oralsex at gøre? Et 19 tons tungt mindesmærke i Boston vækker debat. Mindesmærket at lavet som en hyldest til den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King Jr. - selvom det er lidt svært at se. Vi ser nærmere på værket og taler om, hvordan monumenter balancerer mellem kunst og historieskrivning.
Vi skal også forbi holocaustarkæologi, kampen om Store Bededag og meget andet.
Værter: Gitte Løkkegaard, Mikkel Frey Damgaard & Adam Holm.
20/01/2023 • 1 hour 54 minutes 12 seconds
Prins Harrys selvbiografi og punkens død
Den længeventede erindringsbog fra Prins Harry er blevet revet ned fra hylderne, efter den udkom tidligere på ugen. Anmelderne kalder den alt fra medfølende, frustrerende, underligt overbevisende og absurd, og en enkelt går endda så vidt som til at kalde udgivelsen for historisk. Men hvad vil Prins Harry egentlig? Og hvordan kommer hans foragt den britiske presse til udtryk? Vi dykker ned i bogen - og får også besøg af journalist Stéphanie Surrugue, der står bag Prins Henrik-biografien 'Enegænger' og om nogen ved, hvor svært det er at få de kongelige til at tale om det allermest personlige.
Punk-gruppen Sex Pistols med John Lydon i spidsen nåede kun at udgive en enkelt plade tilbage i 1977, men blev øjeblikkeligt kult, især på grund af hittet 'God Save the Queen', som BBC fandt for blasfemisk og derfor nægtede at spille. Nu har piben fået en helt anden lyd. John Lydon stiller nemlig op til det irske Melodi Grand Prix med en sang til sin demensramte kone. Betyder det, at vi skal lægge
13/01/2023 • 1 hour 54 minutes 10 seconds
Ronaldos kontroversielle klubskifte og Matador som borgerlig tv-serie
Verdensstjernen Christiano Ronaldo har skiftet regnvåde Manchester ud med varme Riyadh. Portugiseren tjener svimlende halvanden milliard om året i den saudiarabiske fodboldklub Al-Nassr FC, som han netop har skrevet kontrakt med. Ronaldo siger selv, at han gerne vil være med til at ændre det billede, som mange har af Saudi Arabien. Hvad ligger der i det? Det taler vi med en ekspert i saudiarabiske samfundsforhold om. Det er næppe gået nogens næse forbi, at Lise Nørgaard døde sent søndag aften i en alder af 105. år. Den folkekære journalist og forfatter er mest kendt for tv-serien Matador, som i en nekrolog i Jyllands-Posten i denne uge er blevet kaldt for Nørgaards feministiske og kulturradikale kampskrift. Men er det nu også det? Vi får besøg af CEPOS-direktør Martin Ågerup, der mener, at Matador er noget så sjældent som en borgerlig tv-serie på DR. Vi skal også omkring en ny dokumentar om ungdomshelten Kim Schumacher, en omstridt juryformand for HC Andersen-prisen og meget mere.
Vær
06/01/2023 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Godt nytår fra 4. division
Når året lakker mod enden, er det ved at være tid til et tilbageblik, så Adam Holm disker i dagens 4. division op med en buffet fra det forgangne år. På menuen er både havsvampen Svampebob, den irske megastjerne Bono, en Nobelpris i litteratur og meget mere.
Vært: Adam Holm.
30/12/2022 • 1 hour 53 minutes 27 seconds
De uopfindsomme julekoncerter og en lussing til Generation X
Julen er traditionernes tid. År efter år flokkes vi til koncertsale, kirker og teateret. Her ser vi de samme juleforestillinger igen og igen. For nok er julen traditionernes tid, men det er også klicheernes. Hvorfor udfordrer ensembler og teatre ikke sit traditionensfikserede publikum lidt mere? Det spørger vi chefen for DR's koncerthus og en musikhistoriker om.
Både boomer- og zoomergenerationerne har stået for skud. Nu er turen kommet til generation X - i hvert fald hvis man kigger i Weekendavisens spalter. Her anklages generationen for at være kroniske holdningsløshed og distancerede ironiske kyniske. Er tiden inde til et generationelt magtskifte?
Vi skal også omkring Argentinas usportslige VM-sejr, DR's julekalender og baguetten som fransk kulturarv.
Værter: Nynne Bjerre Christensen, Mikkel Frey Damgaard og Mathias Hammer.
23/12/2022 • 1 hour 54 minutes 13 seconds
Ny dansk kulturminister og en norsk MeToo-storm
Blandt rækken af ministre i den nye SVM-regeringen findes tidligere Venstrepolitiker og nu Moderate Jakob Engel-Schmidt - Danmarks nye kulturminister. Han fik et telefonopkald onsdag aften i denne uge med tilbud om opgaven, som han fremover skal forene med sin plads i regeringens koordinationsudvalg. Det er et udvalg, der forventes at få stor indflydelse i dansk politik, og som ingen kulturminister har siddet med i siden begyndelsen af 00'erne. Hvad kan det betyde for dansk kulturliv? Vi tager diskussionen i studiet.
Da den norske forfatter Hilde Rød-Larsen udgav sin roman "Diamantkvelder" tilbage i august, fik den langt mindre omtale, end da danske Peter Nielsen tog den op i Information for nyligt. Pludselig har romanens historie om den unge, syge kvinde med en seksuel relation til den ældre, mandlige psykiater også fanget norske mediers opmærksomhed og skubbet til MeToo-bølgen. Vi taler med litteraturredaktør Peter Nielsen om sagen.
Vi skal også forbi Twin Peaks-komponistens død, f
16/12/2022 • 1 hour 54 minutes 10 seconds
Da Harry mødte Meghan og verdens bedste kedelige film
Der var lagt op til det helt store drama, da den længeventede Netflix-dokumentarserie om prins Harry og hertuginde Meghan fik premiere torsdag i denne uge. Men de tre tilgængelige afsnit er uden tikkende bomber, så det britiske kongehus kan ånde lettet op. Faktisk virker serien i lange sekvenser som en pinagtig reklamefilm for kendisparret. Det mener en anmelder, som vi får besøg af i studiet.
En kvinde skræller kartofler, stirrer tomt ud i luften og går i bad. Næste dag gør hun det samme. Det lyder ikke synderligt spændende, og det er heller ikke meningen. Den belgiske film 'Jeanne Dielman' fra 1975 er blevet kaldt for et kedeligt mesterværk. Nu er den blevet kåret som verdens bedste film på filmmagasinet Sight & Sounds prestigefyldte liste over de 100 bedste film nogensinde. Vi taler med en filminstruktør, som tilmed har skrevet en bog om kedsomhed.
Vi skal også omkring Spotifys algoritme, Chiles førstedame og meget mere.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard, Sanne Cigale.
09/12/2022 • 1 hour 54 minutes 10 seconds
Julekalender-censur og modehus-skandale
Børn forklædt som flødeboller med sort farve i ansigtet kan ikke vises på skærmen, hvis man er en moderne medievirksomhed. Sådan lyder meldingen fra fiktionschefen hos TV2. Meldingen om, at den populære Pyrus-julekalender 'Alletiders julemand' alligevel ikke løber over skærmen har fået en masse danskerne til tasterne. Der er dem, der er for beslutningen, og så er der dem, der mener at 'woke-bevægelsen' nu er gået for vidt. Vi taler med forfatter og satiriker Anna Neye, der står bag bogen 'Emma Gad for hvide', om den aflyste julekalender.
Det spanske luksusmodehus Balenciaga er kommet i strid modvind på grund af en noget kontroversiel billedserie, der involverer bamser, bondage og børn. Vi taler med en fotograf om Balenciagas seneste modekampagne.
Vi skal også omkring udfordringerne i både techindustrien og bogbranchen og sangeren Hugo Helmigs tragiske dødsfald.
Værter: Adam Holm, Cecilie Nielsen og Ane Cortzen.
02/12/2022 • 1 hour 39 minutes 3 seconds
Ballade på balletten og Qatar vs. FIFA
Selvom fodboldkampene er sparket i gang i Qatar, bliver VM i herrefodbold fortsat akkompagneret af diskussioner om boykot. Og mens værtslandet bliver beskyldt for brud på menneskerettigheder, er det internationale fodboldforbund, FIFA, under skarp kritik for korruption. Så hvad er egentlig værst? Vi tager diskussionen i studiet.
I denne uge har Den Kongelige Ballet afbrudt samarbejde med stjernekoreografen, John Neumeier. Det sker efter sigende på grund af samarbejdsvanskeligheder. Er Den Kongelige Ballet på vej ud på et kunstnerisk sidespor? Vi får besøg af balletkritiker, der hjælper med overblikket.
Vi skal også forbi den - måske - snobbede litteraturanmelderbranche, homoseksualitet i Mellemøsten og en omgang fransk tyrefægtning.
Værter: Nynne Bjerre Christensen, Gustav Hagild og Mikael Jalving.
25/11/2022 • 1 hour 54 minutes 12 seconds
Hærværk i klimaets navn og en nedvarmning til VM i Qatar
Kartoffelmos, tomatsovs og superlim. Bevæbnet med de remedier er klimaaktivister gået til angreb på adskillige kunstværker rundt omkring i Europa. Senest i rækken af ofre er Gustav Klimts 'Døden og livet' fra 1915, som i Wien blev smurt ind i sort olie af aktivister fra gruppen Sidste Generation. Er aktionerne vellykket aktivisme eller bare simpelt hærværk?
Om lidt bliver dette års VM sparket i gang i ørkenstaten, Qatar. De kritisable forhold hober sig op, og der mangler ikke grunde til at fordømme værtsnationen. Men hvordan bør vi som fodboldelskere forholde os? Vi tager diskussion i studiet.
Vi skal også se nærmere på menneskets fascination af Mars, modetøj til hunde og meget mere.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard & Nanna Mogensen.
18/11/2022 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Protester i Qatar og ytringsfrihed på sociale medier
Den fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har nu meldt klart ud: Uden en ny regering vil Danmark ikke være politisk repræsenteret ved VM i fodbold i Qatar. Hun svarer dog ikke på, om hun gerne ville have været afsted, hvis hun kunne. Spørgsmålet er nu, om den danske deltagelse ved slutrunden vil blive suppleret med en protest eller en anden form for afstandtagen til Qatars undertrykkelse af menneskerettigheder. Vi taler med en idrætshistoriker, der ser klare paralleller mellem OL i Nazityskland i 1936 og fodbold-VM i Qatar og er bange for, at vi er ved at gentage fortidens fejl.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at Tesla-milliardæren Elon Musk har købt det sociale medie Twitter. Musk har fyret halvdelen af medarbejderne og skrottet afdelingen, som ellers skulle sørge for at reducere mængden af misinformation. Det har skabt en frygt for, at Elon Musks kamp for ytringsfrihed er gået for langt, og at Twitter vil blive oversvømmet med potentielt farlig fake news. Er der grund
11/11/2022 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Live fra BogForum
Vi er rykket ud af studiet og er sammen med tusindvis af læseglade gæster taget afsted til dette års BogForum i Bella Center i København. Her vrimler det med forfattere, og Mikkel Frey Damgaard har sammen med Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard inviteret en stribe af dem med på scenen. Hør blandt andet Merete Pryds Helle, Sara Blædel, Jens Andersen og Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
Værter: Mikkel Frey Damgaard, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard.
04/11/2022 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Borgen inspirerer virkeligheden og manglen på kulturpolitik
Det lød næsten som noget fra et afsnit af TV-serien 'Borgen, da Lars Løkke Rasmussen annoncerede, at han ville stifte et nyt midterparti og kalde det for Moderaterne. Navnet lyder nemlig umiskendeligt meget som det fiktive De Moderate med Birgitte Nyborg i spidsen. I 'Borgen' bliver Sidse Babett Knudsens karakter statsminister for en bred regering. Lige nu står Løkkes parti til overraskende 11,5 procent af stemmerne i meningsmåleringerne. Har Adam Price simpelthen skrevet drejebogen for Løkke og forudset hans partis succes? Det spørger vi 'Borgen'-skaberen om.
Hvad blev der egentlig af kulturpolitikken? Sådan spørger journalist Søren K. Villemoes i en kommentar i Weekendavisen, der især efterlyser mere fokus på kunst og kultur fra blå blok. Vi tager temperaturen på den borgerlige kulturpolitik, mens valget venter lige om hjørnet.
Vi skal også omkring en brøler fra den svenske kulturminister, en ny selvbiografi af rocklegenden Bono og meget mere.
Værter: Adam Holm, Mikael Jalving og An
28/10/2022 • 1 hour 54 minutes 11 seconds
Politiker-kæledyr og fascination af seriemordere
Hunden er menneskets bedste ven - og åbenbart også politikernes. Meget tyder på, at hvis du vil være en succesfuld dansk politiker, så skal du have en TikTok-profil og en hund, du kan vise frem. Søren Pape Poulsen har Maggie, Inger Støjberg har Ludvig, og Morten Messerschmidt har Hugo. Men er der stemmer i det? Det taler vi med en kommunikationsrådgiver om.
I en ny populær Netflix-serie følger man den amerikanske seriemorder Jeffrey Dahmer, som mellem 1978 og 1991 slog 17 unge mænd ihjel. Serien er den seneste i en lang række af lignende dramatiseringer inden for true crime-genren. Den er blevet mødt med kritik fra de pårørende, der mener at være blevet retraumatiseret af 'Dahmer - Monster: The Jeffrey Dahmer Story'. Så bør man tænke sig om en ekstra gang, før man sætter sig til rette i sofaen med popcorn og hygger sig med true crime? Vi tager diskussionen i studiet.
Vi skal også omkring en ny megaby i Saudi-Arabien, nepotisme i kunstverdenen og meget mere.
Værter: Nanna Mogensen, Sann
21/10/2022 • 1 hour 54 minutes 10 seconds
Spionchefens erindringer og lukningen af De unge mødre
Den tidligere PET-chef Lars Findsen smed en bombe, da han uden varsel udgav en bog torsdag i denne uge. Findsen blev hjemsendt i august 2020 og står nu tiltalt for at have røbet statshemmeligheder. I bogen, som er skrevet i samarbejde med journalist Mette Mayli Albæk, redegør Findsen for de for de 20 år han brugte i toppen af centraladministrationen og afslører hidtil ukendte oplysninger. Vi får journalisten bag bogen i studiet til en snak om processen med at skrive den tophemmelige bog.
Efter 17 år, 34 sæsoner og 634 afsnit er det nu slut med TV-programmet 'De unge mødre'. Formatet var banebrydende, da det så dagens lys i 2005, fordi det gav os et unikt indblik i unge mødres liv og hverdag. Mister vi noget med lukningen? Vi får besøg af en tidligere tilrettelægger på 'De unge mødre' til en snak om det opsigtsvækkende program.
Vi skal også omkring en ny Snapchat-funktion, en messe for kærestesorger og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Ane Cortzen.