- udsyn med personlighed og perspektiv. Vært: Steffen Gram.
Mens vi venter på Netanyahus gengældelse
Forhåbningerne om en våbenhvile i Gaza blomstrede op, da Hamas-lederen Sinwar blev dræbt af israelerne. Hans død vil ændre regionen igen, blev det sagt. Indtil Netanyahu skød forhåbningerne ned. "Dette er begyndelsen på enden", sagde han. Med andre ord - krigen fortsætter i Gaza og Libanon, mens alle venter på Netanyahus gengældelse for Irans missil- og drone-angreb på Israel d. 1. oktober. Konsekvenserne handler om, hvad Netanyahu går efter! Og hvor langt han vil gå - også i Libanon!
Gæster: Rasmus Elling, Allan Sørensen og Anders Jerichow.
Vært: Steffen Gram.
23-10-2024 • 55 minuten, 6 seconden
Verden - som Biden efterlader??
"America is back" erklærede den nyvalgte amerikanske præsident Joe Biden i 2021 - efter fire år med kaotisk udenrigspolitik under Donald Trump. Fire år senere raser krige - i Europa, Mellemøsten og Afrika! Liberale demokratier er på tilbagetog! Nye alliancer vokser - som BRIKS, i et opgør med "Vesten". Men NATO med Sverige, Finland og partnere i Asien er styrket. Men amerikanerne er trætte! Trækker de sig hjem? Så hvor efterlader Biden og USA det internationale samfund?
Gæster: Ole Wæver, Camilla Nørup Sørensen, Kristian Søby Kristensen.
Vært: Steffen Gram.
16-10-2024 • 55 minuten
PENNSYLVANIA: Kandidaternes slagmark
Donald Trump, Joe Biden og Barack Obama - de er alle i Pennsylvania, mens Kamala Harris fører valgkamp på TV og Podcasts. Med mindre end en måned til valget handler kampen om vælgerne i de syv sving-stater. Og Pennsylvania er den vigtigste. Den kan afgøre valget. Og vælgerne er dybt splittede. By mod land - og land mod by! Eliten mod - ja, hvem? Et amerikansk folk - men to stammer, der ikke vil kendes ved hinanden. Tag med Steffen Gram på rejse gennem Pennsylvania og mærk, hvorfor Kamala Harris og Donald Trump står lige i meningsmålingerne!
Gæst: Torsten Jansen.
Vært: Steffen Gram.
9-10-2024 • 55 minuten, 10 seconden
Drab, bomber og invasion - hvor fører Israels offensiv hen?
En såkaldt bunker-buster bombe tog livet af Hizbollahs leder Hassan Nasrallah i fredags og efterlod et meterdybt krater i Beirut. Bomben efterlod også et stadig mere usikkert og spændt Mellemøsten. Hizbollah er trods sit stadig formidable våbenarsenal svækket. Og det samme er bevægelsens mentor Iran. For hvad gør Hizbollah og Iran nu - angriber Israel eller udviser tilbageholdenhed? Imens er Israel rykket ind i Libanon med de risici og dødsofre, det kan indebære. Og vender samtidig det døve øre til Washington. Så er Mellemøsten på vej mod en større og voldsommere krig?
Gæster: Allan Sørensen. Sune Engel Rasmussen, Helle Malmvig.
Vært: Steffen Gram.
2-10-2024 • 55 minuten, 9 seconden
FN på kunstigt åndedræt
USA's Biden har holdt sin svanesang i FN - ledsaget af granatregn i Libanon og Gaza, Ukraine og Sudan. For to år siden lagde Biden ud med planer for reformer - der døde i geopolitiske katastrofer. Nu har Antonio Guterres fået vedtaget sin store nye plan - "Pagt for Fremtiden" - der skal puste liv i det skrantende FN, selvom Putin forsøgte at spænde ben. Putin blev massivt afvist. Nu skal den nye pagt puste liv i FN's seneste store vision - de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, der lider af iltmangel i en verden, der opruster.
Gæster: Ulrik Vestergaard, Peter Viggo Jakobsen, Ole Wæver.
Vært: Steffen Gram
25-9-2024 • 55 minuten, 7 seconden
UKRAINE: Optrapning før forhandling?
Omkring 60.000 dræbte og sårede russiske soldater i Ukraine - i juli og august, siger britiske efterretninger. De ukrainske tab er knapt så store. Men begge parter bløder. Russerne masse-bomber ukrainsk infrastruktur, og soldater rykker frem i Donetsk. Ukrainerne har invaderet Kursk i Rusland og bomber så langt væk som Moskva. Og så appellerer de om flere og langtrækkende vestlige missiler. Ingen af parterne vil give sig - og alligevel syder spekulationer om forhandlinger, ikke om fred, men om våbenhvile. Men er det realistisk for to parter, der hellere bløder end giver sig?
Gæster: Matilde Kimer - DRs Ruslandskorrespondent, Flemming Splidsboel - Forsker ved DIIS med speciale i Rusland samt Ove Urup-Madsen - Chef for Mobile Unit under EUAM.
Vært: Steffen Gram.
18-9-2024 • 55 minuten, 11 seconden
Duellen om USA's fremtid
Kamala Harris og Donald Trump ved, at nattens debat kan blive afgørende for vælgernes valg. Joe Bidens exit vendte valget på hovedet. Donald Trump skal debattere en kvindelig modstander, han aldrig har mødt og kun svinet personligt til. Kamala Harris skal forsøge at håndtere en modstander, der helst ignorerer "fakta" og går efter personen. Vil hun gå efter ham, som den anklager hun er? Hvordan bliver udfaldet af deres duel? Og hvem har mest at tabe?
Gæster: Anne Alling, Sidsel Nyholm, Jacob Funk Kirkegaard.
Vært: Steffen Gram.
11-9-2024 • 55 minuten, 12 seconden
Tyskland - på vej mod yderfløjene?
Weekendens valgresultater i de tyske delstater Thüringen og Sachsen er et politisk jordskælv. For første gang siden Anden Verdenskrig er et højreradikalt parti - AFD - blevet det største i en delstat. Samtidig rykker et nyt venstrepopulistisk parti for alvor frem, og sammen presser de to partier den politiske midte i Tyskland. Kansler Scholz' koalitionsregering synes totalt lammet i denne vælgerflugt mod fløjene. Med kun et år til næste forbundsdagsvalg er spørgsmålet; hvor er Tyskland på vej hen?
Gæster: Steen Nørskov, Philipp Alexander Ostrowicz, Lukas A. Lausen.
Vært: Steffen Gram.
4-9-2024 • 55 minuten, 8 seconden
Lever vi i Afrikas århundrede?
Om bare 26 år vil hver fjerde indbygger på kloden være afrikaner, så alene af den grund skal vi tage Afrika alvorligt. Sådan siger Udenrigsministeriet i en ny Afrika-strategi, hvor vi skal møde afrikanere ligeværdigt og i øjenhøjde. Den vante moraliseren skal væk og erstattes af samarbejde om økonomi, politik og sikkerhed. Målet er at sikre Vestens indflydelse i Afrika i kapløb med Kina og Rusland. Og så sikre, at Afrika bliver et så godt sted at leve, at millioner ikke vælger at tage mod Europa. Vil strategien hjælpe? Og hvad siger afrikanerne?
Gæster:
Søren Bendixen - DR's korrespondent i Sydafrika.
Marie Gad - Direktør for global udvikling og bæredygtighed i DI.
Gerd Kieffer-Døssing - Ph.d-studerende på DIIS.
Vært: Jakob Vinde Larsen.
28-8-2024 • 55 minuten, 9 seconden
Kamala Harris - for håb, glæde, men er det nok?
Mens Kamala Harris siger ja til at være demokraternes kandidat, demonstrerer aktivister mod USAs håndtering af konflikten i Gaza. For selvom demokraterne rider på en bølge af begejstring, er alt ikke fryd og gammen. Hun har solid opbakning fra unge vælgere, sorte og kvinder, mens det kniber med at gøre indhug i Donald Trumps foretrukne vælgergruppe: hvide mænd. Så har Kamala Harris en chance? Kan hun fortsætte fremgangen? Få et svar live fra demokraternes konvent i Chicago.
Gæster: Claus Elholm Andersen, Camila Sebelius Winther, Torsten Jansen.
Vært: Steffen Gram.
21-8-2024 • 55 minuten, 7 seconden
Mens vi venter på angrebet
I Beirut sørger kvinder over det israelske drab på en af Hezbollahs ledere. I Teheran raser iranerne over drabet på Hamas' chefforhandler. Israelere og drusere raser over det missil fra Libanon, der dræbte 12 unge og børn på en fodboldbane i de besatte Golan-højder! Hamas, Hezbollah, Iran og Israel er fanget i en voldsspiral, der tog fart den 7. oktober med Hamas-angrebet på Israel, og som ingen ser ud til at kunne komme ud af. USA advarer mod nye kampe, mens man venter på nye gengældelser fra Iran og Hezbollah - hvis de kommer!
Vært: Steffen Gram.
14-8-2024 • 55 minuten, 10 seconden
USA: Kan Kamala Harris vinde?
Kamala Harris har valgt sin vicepræsident-kandidat. Hendes kandidatur er på plads. Nu mangler hun kun det demokratiske konvents jubel! Hun har skabt den begejstring hos demokraterne, der manglede med Joe Biden! Men hvem er præsident-kandidaten Kamala Harris? Hvad står hun for? Rummer hun den politiske styrke og menneskelige profil, der kan vinde en politisk kamp, der handler om ulighed, om værdier, om vælgere, der frygter for deres identitet og for at blive glemt af magten i Washington DC? Så - kan hun slå Trump?
Det er i Verden ifølge Gram!
Vært: Steffen Gram.
Gæster: Anne Alling, Tennessee, Sidsel Nyholm og Niels Bjerre Poulsen.
7-8-2024 • 55 minuten
Trump mod Biden - USA mod USA
Skyggen fra det amerikanske valg hviler over en verden i opbrud! Sender vælgerne Trump tilbage til Det Hvide Hus? Stemmer de på Biden igen? Amerikanerne går til valg i et Amerika i vildt opgør med sig selv - hvor fælles værdier er forsvundet, en fælles sandhed er forsvundet, og hvor respekt for institutioner er væk! I Trumps republikanske parti er hans sandhed - sandheden. Demokraterne er i strid med sig selv og mange frygter, at Biden ikke kan håndtere de kriser, der truer. Hvorfor stemmer amerikanerne som de gør? Og hvad har de at vælge imellem?
Gæster: Torsten Jansen, Anne Alling og Claus Elholm.
Vært: Steffen Gram.
26-6-2024 • 55 minuten, 5 seconden
UKRAINE: Fred - eller endeløs krig?
Ukraine fik våben fra Nato. Milliarder fra G7. Flere sanktioner mod russisk oprustning fra USA. Og på præsident Zelenskyjs konference for fred i Schweiz støttede 80 stats- og regeringschefer ud af 92 delegationer Ukraines krav! Det har været en god uge for Zelenskyj og Ukraine! Men freden fortoner sig stadig i det uvisse! Ukraines håb om at skubbe russerne tilbage næste år er stadig kun - håb! Trumps skygge hviler over den politiske udvikling - også i Europa. Og Putin er taget til Nordkorea for at handle våben. Så hvad er virkeligheden - når vi taler om krigen i Ukraine?
Gæster: Sten Rynning, Michael Zilmer-Johns og Steffen Kretz.
Vært: Steffen Gram.
19-6-2024 • 55 minuten, 11 seconden
Da Europa vågnede!
De unge har stemt - og gjort en forskel! I Tyskland, hvor unge mænd kæmper for en identitet, de frygter, de har mistet, og stemmer på AfD. I Polen, hvor vælgerne frygter for deres sikkerhed, og stemmer for demokratiet. Nu står Europa med tre kvinder, Giorgia Meloni, Marine le Pen og Ursula von der Leyen, der kan komme til at styre Europas fremtid - mens præsident Macron prøver at spænde ben for le Pen. Europa kan skifte kurs - og vi giver dig fortællingen om vindere og tabere i øst og vest, nord og syd, om vælgerne og hvorfor de stemte, som de gjorde - og om hvor sikkerheden, klimaet og EU kan gå hen i de kommende år!
Gæster: Vibe Termansen, Alberte Bové Rud, Ole Ryborg.
Vært: Steffen Gram.
12-6-2024 • 55 minuten, 11 seconden
Arven efter Mandela forlist
Forventningerne var overvældende. Apartheid-regimet var faldet. Nelson Mandela blev Sydafrikas præsident. Det er over 30 år siden. Nu har de sydafrikanske vælgere straffet Mandelas efterfølgere. ANC har for første gang mistet sit absolutte flertal. Korruption. Massiv arbejdsløshed. Kriminalitet. Fattigdom og endeløs social ulighed har kostet ANC magten og den unge generation tilliden til demokratiet! Nu står Afrikas mest magtfulde nation over for uendeligt svære udfordringer! Og det kan gå galt.
Gæster: Christian Balslev-Olesen, Marianne Sandvad, Søren Bendixen.
Vært: Steffen Gram.
5-6-2024 • 55 minuten, 10 seconden
Storbritannien: Efter 14 års nedtur - hvad nu?
Regnen silede ned over Downing Street! Premierminister Rishi Sunak forsøgte at finde en grimasse, der kunne passe. Så udskrev han valg - og varslede bedre tider! Efter 14 år med konservativt styre - fra Finanskrise, over Brexit, til Pandemi, økonomisk krise og krig i Europa! 14 års kaos. 14 års nedtur! Og 5 premierministre ikke at forglemme! Nu står Labour og Keir Starmer ifølge meningsmålinger til sejr over de konservative - men hvad har Starmer og Labour at byde på? Kan de overhovedet hente Storbritannien op af sumpen?
Gæster: Tinne Hjerting Knudsen, Mette Rodgers, Ole Helmersen.
Vært: Steffen Gram.
29-5-2024 • 55 minuten, 10 seconden
PUTIN: Verden set fra Kreml
Putin går gennem Kremls lange gange beklædt med historiske malerier, ud til sin limousine. Motorcykler eskorterer ham til Sankt Andreas salen, hvor eliten venter! Putin træder ind i salene med guld-belagte porte og vægge og vældige kandelabere, for at blive taget i ed som præsident for femte gang - i det historiske Kreml, med uendelige rigdomme og i Putins propaganda i sig selv alibiet for, at Rusland har krav på at indtage sin historiske plads som global supermagt! Og dermed invadere Ukraine, blande sig i Georgien, føre hybrid-krig mod og kappe båndene til Europa - og alliere sig med Kina. Det er Verden ifølge Gram!
Gæster: Charlotte Flindt Pedersen, Søren Liborius, Flemming Splidsboel.
Vært: Steffen Gram.
22-5-2024 • 55 minuten, 7 seconden
EU: Europas højrefløj på vej til sejr?
For første gang nogensinde kan den politiske højrefløj blive den største blok i Europa-Parlamentet! De europæiske vælgeres meninger, bekymringer, intentioner er blevet endevendt i de seneste måneder. Og når vælgerne stemmer op til den. 9. juni, så tegner det til sejr for højre-partierne - fra det moderate centrum-højre til de populistiske ultra-højre partier, der hidtil har været uden for ethvert samarbejde. Hvis det sker, hvad kommer det så til at betyde for Europa i de næste fem år?
Gæster: Alberte Bové Rud, Marlene Wind og Ole Ryborg.
Vært: Steffen Gram.
15-5-2024 • 55 minuten
Macron: Europa kan dø!
Det er bare Macron, der taler, vil nogen sige. Måske, men det gør ikke Macrons analyse af Europas situation mindre rigtig. Her træder en europæisk leder frem og siger det, andre ikke vil tale om: At USA vil trække sig! At Europa skal forsvare sig selv! At Europa skal have fælles rustningsindustri, fælles udenrigspolitik, fælles industri-politik! At det er Europa selv, der skal redde kontinentet. Og Xi Jinpings besøg i Europa i disse dage sætter netop Macrons advarsler i relief!
Gæster: Kirsten Biering, Jacob Funk Kierkegaard og Bjarne Corydon.
Vært: Steffen Gram.
8-5-2024 • 55 minuten, 7 seconden
Ukraine: Kommer hjælpen for sent?
I Ukraine venter de på Bidens hjælpepakke - mens russerne presser ukrainske styrker langs den næsten 1000 km lange front! Ukrainerne mangler friske soldater, og eksperter forventer massiv russisk offensiv i de kommende uger - men hvor? Ukrainerne erkender, at de har trukket sig fra flere landsbyer i øst. I Kyiv siger NATO's generalsekretær Stoltenberg, at hjælpen kommer langsomt. Og der toner en stadig mere selvbevidst Putin frem - der sender flere og flere soldater afsted, renser ud blandt sine øverste militære chefer og forstærker Ruslands hybrid-krig også mod NATO.
Gæster: Matilde Kimer, Claus Mathiesen og Alexander Høgsberg Tetzlaff.
Vært: Steffen Gram.
1-5-2024 • 55 minuten, 10 seconden
Indien: Modi - og verdens største valg
Inderne går til valg - i deres gigantiske, unikke samfund med 1,4 milliarder indbyggere, en 1000-årig kultur og enestående forskelligartethed. Og premierminister Modi - på vej mod sin tredje valgsejr i træk - er et paradoks. En autoritær hindunationalist fra små kår. En reformist, der appellerer til høj som lav, der har reformeret samfundet, sendt væksten i vejret og skabt en ny, overvældende indisk selvtillid. Og nu går en lille milliard indere til verdens største valg - som Modi ser ud til at vinde.
Gæster: Thomas Sehested, Caroline Johanne Lillelund og Peter Johansen.
Vært: Steffen Gram.
24-4-2024 • 55 minuten, 9 seconden
Mellemøsten: På vej mod storkrig?
Det var på alle måder skelsættende, da Iran angreb Israel lørdag aften - det første angreb direkte fra iransk grund. Så spændt har forholdet mellem de to ærkefjender aldrig været. Nu venter verden på Israels svar. Vil premierminister Netanyahu slå til, som det yderste højre i hans regering kræver det? Eller følger han USA's opfordring om at fare med lempe? Uanset svar, har angrebet ændret Mellemøsten, og det vil få følger for både regionen, krigen i Gaza og stormagternes spil.
Gæster: Allan Sørensen, Anders Jerichow, Anne Kirstine Rønn.
Vært: Jakob Vinde Larsen.
17-4-2024 • 55 minuten, 8 seconden
NATO - og vores børns fremtid?
"Vi må acceptere, at dette øjeblik kan definere vores børns fremtid", skrev udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Polen, da NATO fejrede sin 75-årsdag. Det er nemmere sagt end gjort. Siden Putins invasion af Ukraine har Nato og EU ganske vist demonstreret nyt sammenhold og sendt milliarder til Ukraine. Men årtiers udsultning af de europæiske Nato-landes militær har svækket NATOs militære afskrækkelse og splintret Europas militære industrielle produktion. Og nu står Europa med risikoen for Trump i Det hvide Hus - og amerikansk tilbagetrækning fra Europa.
Gæster: Thomas Ahrenkiel, Friis Arne Petersen, Lykke Friis.
Vært: Steffen Gram.
10-4-2024 • 55 minuten, 10 seconden
Fagre nye Kvante-verden
Vi er på vej mod Kvante-teknologisk revolution, der kan ændre vores tilværelse! Din computer bliver som en forhistorisk skrivemaskine! Teknologien kan skyde genveje til ny medicin! Håbløse sygdomme kan helbredes! Usynlige ubåde bliver synlige under havets overflade. Den kan hjælpe klima, miljø og meget mere. Og - den vil ændre den geopolitiske magtkamp. Men hvem skal kontrollere den? Kan der overhovedet skrives regler for, hvordan vi bruger den? Og hvorfor er Danmark med i front i kvante-teknologiens udvikling? Tag med ind i fremtiden med Verden ifølge Gram.
Gæster: Jan W. Thomsen, Anne Marie Engtoft Meldgaard, Mikkel Storm Jensen.
Vært: Steffen Gram.
3-4-2024 • 55 minuten, 17 seconden
Da terroren indhentede Putin
"Rusland er i krig", sagde Putins talsmand Peskov fredag morgen om krigen i Ukraine. Fredag aften indhentede krig Putin og Rusland - men en helt anden krig! Terrorister fra Islamisk Stat slog til i Moskva. 137 blev dræbt. Putin var gået til valg på sloganet om, at han kunne sikre Rusland! Det kan han ikke, viste terroristerne. Så hvad gør han nu? Mobiliserer flere soldater? Slår til mod muslimske indvandrere i Rusland? Skærper krigen mod Ukraine?
Gæster: Matilde Kimer, Flemming Splidsboel og Claus Mathiesen.
Vært: Steffen Gram.
27-3-2024 • 55 minuten, 13 seconden
Når nød bliver et våben
I Gaza breder anarkiet sig. Fødevarer ender på det sorte marked - til vilde priser, de færreste kan betale. I syd planlægger israelerne offensiv mod Hamas i byen Rafah med over 1 million internt fordrevne palæstinensere - mens amerikanerne protesterer. Og nøden breder sig. I nord rapporterer sundhedspersonale nu om begyndende hungersnød, der vil brede sig mod syd i de næste måneder. Og mens fremtiden for Gaza ser mere og mere håbløs ud, tager den politiske kamp til mellem Netanyahu og Israels allierede, først og fremmest USA - om nøden, om nødhjælpen, om at bruge nøden i kampen mod Hamas - om Gazas fremtid.
Gæster: Bjarke Skaanning, Flemming Konradsen og Peter Viggo Jakobsen.
Vært: Steffen Gram.
20-3-2024 • 55 minuten, 14 seconden
Rusland: Putin til russerne - stem på mig!
Mens russiske soldater kæmper og dør i Ukraine, henter Putin det russiske folk til stemmeurnerne hjemme i Rusland. Der er præsidentvalg - og han vinder! Ikke fordi folket elsker Putin. Men fordi apatien og Putin har et fast greb om russerne. For tyve år siden oplevede de økonomisk vækst og stabilitet i Putins første periode som præsident. Fra 2012 har han år for år styret sit land og sit folk mod autokratiets afgrund. Og den sidste modstand forsvandt med Aleksej Navalnyj. I dag er Putins modstandere enten flygtet eller tavse - og flertallet følger diktatoren.
Gæster: Charlotte Flindt Pedersen, Søren Liborius og Flemming Splidsboel.
Vært: Steffen Gram.
13-3-2024 • 55 minuten, 12 seconden
USA: Biden mod Trump! Nu begynder kampen
Super Tuesday er overstået! Nu begynder kampen om Det hvide Hus mellem Joe Biden og Donald Trump for alvor! Det bliver en ualmindelig hård, negativ valgkamp mellem to kandidater, mange vælgere gerne havde undgået! Og den vil vare de næste otte måneder - med mindre en af de aldrende kandidater dropper ud. Trump har grebet om størstedelen af sit parti og mange vælgere! Men hans handlinger og retssager har skræmt mange af hans egne. Og Biden slås, trods store resultater, med vælgernes indtryk af, at han er for gammel og ikke kan holde en periode mere.
Gæster: Sidsel Nyholm, Niels Bjerre Poulsen og Anne Alling.
Vært: Steffen Gram.
6-3-2024 • 55 minuten, 11 seconden
Mellemøsten: Palæstinensere tilbage på sidesporet?
I Mellemøsten stiger håbet om en snarlig våbenhvile i Gaza, hvor befolkningen befinder sig på randen af hungersnød. Diplomatiet er tilbage på scenen, og det svirrer med skitser til planer for fred og stabilitet i regionen. For selvom de fordømmer Israel, ønsker de arabiske lande med Saudi-Arabien i spidsen fortsat at bilægge årtiers strid. Men er der plads til palæstinenserne i den arabiske vision for Mellemøsten - eller bliver de endnu engang efterladt på et sidespor i historien?
Gæster: Fannie Agerschou-Madsen, Anders Jerichow og Jakob Skovgaard-Petersen.
Vært: Steffen Gram.
28-2-2024 • 55 minuten, 12 seconden
Ukraine: Europa alene i verden?
Nato har været Vestens garanti for sikkerhed i årtier. Nato - og EU - har været med til at sikre fred i Europa og styrke demokratiet. Nu bliver Europa truet af Trump i Vest og Putin i Øst - der har besluttet sig for at omskrive historien, vælte den europæiske sikkerhedsarkitektur - og genskabe en ny, sin egen. Det er den udfordring Europa står over for i dag - den udfordring ledere fra den vestlige verden blev konfronteret med i München sidste weekend. Selvtilliden har fået et knæk - og udfordringerne tårner sig op. Det er Verden ifølge Gram.
Gæster: Flemming Splidsboel, Bo Lidegaard og Rasmus Sinding.
Vært: Steffen Gram.
21-2-2024 • 55 minuten, 11 seconden
Tyskland: Europas syge mand i tilbagefald
Der var engang, da togene kørte til tiden i Tyskland. Det gør de ikke mere - forsinkelser er hverdagskost. Faktisk synes meget at gå op i limningen hos vores store nabo. Økonomien gik i bakgear sidste år, og eksporten stagnerer. Politisk er trepartiregeringen med socialdemokrater, liberale og grønne upopulær som sjældent set før. Landmænd demonstrerer, togpersonel strejker. Og flere og flere vælgere søger ud til fløjene. Så er Tyskland på vej til at blive Europas syge mand - noch einmal?
Vært: Steffen Gram.
14-2-2024 • 55 minuten, 13 seconden
Ukraine: Zelenskyj og Ukraine i knibe
Hvad gør en præsident i krig - når krigen går skidt? I Ukraine renser Zelenskyj ud! Ukraines øverstkommanderende står til fyring. Det gør en række civile ledere også! For kampen handler også om Ukraines demokrati. Men hvem bærer skylden for, at krigen går skidt? Er det generalerne? Er det præsidenten, der blander sig i krigsførelsen? Er det de allierede, der havde lovet præsidenten støtte og materiel, de ikke kan levere? Er det Trumps skygge, der hviler over USA's vilje til at støtte Ukraine i stedet for Putin? Under alle omstændigheder er krigen kørt fast - og Ukraine er i vanskeligheder!
Vært: Steffen Gram.
7-2-2024 • 55 minuten, 11 seconden
Yemen: "Går Vesten i en fælde?"
Den danske fregat "Iver Huitfeldt" har sat kurs mod Det Røde Hav. Afsted for at beskytte olie- og fragtskibe mod angreb fra Houthierne i Yemen! Siden 19. november har Houthierne beskudt den internationale skibstrafik - og sendt den rundt om Afrika! Priserne stiger. Den fri skibstrafik er truet. Det er uacceptabelt, siger vi. Men Houthierne i det fattige Yemen, støttet af Iran, har grebet til våben for palæstinenserne og mod Israel, mod USA, mod Vesten - og de er helte i den arabiske verden. De eneste arabere, der slår igen, siger de. Så hvor ender den konflikt henne? Lyt til Verden ifølge Gram, hvor Puk Damsgaard, Michael Lollesgaard, Maria-Louise Clausen og kilder fra Yemen er gæster!
Vært: Steffen Gram.
31-1-2024 • 55 minuten, 11 seconden
USA: "Lad den bedste kvinde vinde!"
"Den bedste kvinde", Nikki Haley, er også den eneste kvinde. Hendes modstander er Donald Trump. Vælgerne til denne valgkamps første primærvalg i New Hampshire er atypiske. De bryster sig af at være uafhængige. 40 % hører slet ikke til noget parti - men kan stadig stemme. Og de skal vælge mellem traditionelle konservative - og trumpisterne og deres populisme. Så kan Nikki Haley køre en sejr hjem? Meningsmålingerne siger nej - for Det Republikanske Parti ser stadig ud til at være i lommen på Donald Trump.
Gæster: Sidsel Nyholm, Mads Dalgaard Madsen og Niels Bjerre-Poulsen.
Vært: Steffen Gram.
24-1-2024 • 55 minuten, 11 seconden
Taiwan: Begmand til Xi
Det er et valg mellem "krig og fred", sagde kineserne om valget på Taiwan! Og så vandt William Lai Ching-te, den kandidat, som kineserne ikke vil se som præsident for den østat, som Xi Jinping siger, er en del af Kina. Nu venter omverdenen på, hvordan Xi vil reagere. Og vælgerne på Taiwan: De vil være frie, demokratiske, leve i fred og ro - og færre og færre knytter sig til kinesisk identitet! Men de ved godt, at de er i klemme mellem to konkurrerende stormagter - Kina og USA. Så hvordan balancerer man på en knivsæg - uden at falde i afgrunden?
Gæster: Philip Roín, Andreas Bøje Forsby og Camilla Nørup Sørensen.
Vært: Steffen Gram.
17-1-2024 • 55 minuten, 11 seconden
Dronningen og Verden - i Verden ifølge Gram
En time er lang tid. Uendelig lang tid for et interview, hvis det ikke fungerer. Hvad så med en time med Dronning Margrethe? En dronning, der havde indvilget i en samtale om den verden, der påvirker Danmark. Om hendes oplevelser og indtryk af den verden? Der var al mulig grund til bekymring den 9. april 2015, da vi optog samtalen til Verden ifølge Gram, lige før dronningen fyldte 75! Og så blev det en sprudlende samtale - om dronningen som barn af krigen. Om danskerne. Om frokost med Putin. Om optimismen efter Murens Fald og frygten, der kryber ind i vores hverdag igen og meget mere. Nu træder dronningen tilbage, så hør eller genhør hendes tanker fra dengang - i Verden ifølge Gram.
Vært: Steffen Gram.
10-1-2024 • 55 minuten, 11 seconden
Israel: Netanyahus krig og krise
Det var Hamas, der angreb. Det er Israels gengældelse, der bliver fordømt. Israels premierminister Netanyahu sætter hårdt mod hårdt! Han er ikke manden, der søger kompromiset. Han er manden, der vil tvinge sin løsning igennem. Det sagde Herbert Pundik allerede for ti år siden - dansk veteran fra Israels krig i 1948, chefredaktør for Politiken, der mistede en søn i Sinai og oplevede sin anden søn kæmpe for to-statsløsningen i Oslo. Pundik frygtede for sit Israel i Verden ifølge Gram, som vi optog i Julen 2013. Virkeligheden i dag bekræfter hans frygt. Vi genhører Pundik og trækker de lange linjer frem til i dag med mine gæster, Hanne Foighel, Allan Sørensen og Anders Jerichow.
Vært: Steffen Gram.
3-1-2024 • 55 minuten, 11 seconden
Lars Løkkes verden - i 2023
For 11 måneder siden havde vi Lars Løkke Rasmussen i studiet som nyslået udenrigsminister. Dengang var han netop hjemvendt fra en bevægende rejse til den ukrainske by Mykolaiv, og han talte om sammenholdet i Vesten og Ukraines vilje til sejr. Her ved årets udgang ser verden markant anderledes ud, og derfor har vi igen inviteret Lars Løkke Rasmussen til en samtale om året, der er gået. Om krigen mellem Israel og Hamas, om sprækkerne i støtten til Ukraine og om selve demokratiets overlevelse i Europa.
Vært: Steffen Gram.
27-12-2023 • 55 minuten, 13 seconden
Klima: Katastrofe på køl efter COP28?
"Fossile brændstoffer" - to ord med enorm betydning. To ord, der varsler både energi og klima-dommedag. På FN's Klimatopmøde COP 28 blev de to ord for første gang skrevet ind i et slutdokument - og det skrev historie! Fossile brændstoffer skal ud af energi-kæden inden 2050 - hvis producenterne altså vil det. For et slutdokument er ikke juridisk bindende. Men som Connie Hedegaard siger: "Erfaringen viser, at ord faktisk fører til handling. Først langsomt - alt for langsomt - men så accelereres der!" Så Connie Hedegaard, Sebastian Mernild og Steffen Kretz er gæster i Verden ifølge Gram.
Vært: Steffen Gram.
20-12-2023 • 55 minuten, 13 seconden
Polen: Demokratiet slår igen
Polen siger farvel til otte års autoritært styre. Otte år, hvor det autoritære Lov- og Retfærdighedsparti, PiS, fjernede uafhængige dommere, journalister og statsansatte, der ikke gik partiets ærinde, og indførte Europas skrappeste abort-lovgivning. Nu bliver Donald Tusk igen polsk premierminister. Hans Borgerkoalition vandt valget i oktober - men PiS blokerede hans indsættelse. Nu vil Tusk rense ud efter PiS, forsone Polen med EU, med Tyskland, liberalisere samfundet. Men hans vej bliver stenet - for Polen er splittet, konflikterne med EU dybe, og Putins krig i Ukraine buldrer lige mod øst.
Gæster: Vibe Termansen, Anna Werenberg og Lykke Friis.
Vært: Steffen Gram.
13-12-2023 • 55 minuten, 13 seconden
Presset vokser på Netanyahu
Israelske kolonner i Gaza rykker mod syd. Våbenhvilen brød sammen, og krigen raser igen. Nu i syd hvor over halvanden million palæstinensere fra nord søgte tilflugt. Nu sender israelerne dem afsted igen! Og presset vokser på Ministerpræsident Netanyahu. Det internationale samfund mener, at de civile tab er uacceptable. Israel mister international støtte. Biden er for alvor begyndt at presse Netanyahu. Så hvor lang tid han har til at nå sit mål - at knække Hamas?
Gæster: Sten Rynning, Martin Krasnik og Allan Sørensen.
Vært: Steffen Gram.
6-12-2023 • 55 minuten, 12 seconden
Ukraine: Den uvisse fremtid
I Ukraine er sejrsbevidst atmosfære afløst af en mere afdæmpet holdning til krigen. Vi hører fortsat om ukrainske styrkers heroiske kamp, men deres tab er store, og infrastrukturen bliver bombet. Russerne har gravet sig ned, holder ukrainerne stangen - og har forbedret deres elektroniske krigsførelse. Præsident Zelenskyj står over for en Putin, der stadig er parat til at ofre sine soldater, et splittet Europa, der skal enes om flere penge til Ukraine - og risikoen for Trump i Det Hvide Hus. Og uden for Ukraine taler flere og flere om, at Zelenskyj bør forhandle en våbenhvile! Men hvad skal den i givet fald føre til?
Gæster: Claus Mathiesen, Søren Liborus og Matilde Kimer.
Vært: Steffen Gram.
29-11-2023 • 55 minuten, 12 seconden
Onsdag 22. nov. 2023
Halvanden million palæstinensere er fordrevet fra det nordlige Gaza til det sydlige Gaza. Nu venter næste kapitel i deres tragedie. Hvor skal de så tage hen - for de kan ikke slippe ud af Gaza! Grænsen til Ægypten er lukket. Mindst 5,5 millioner palæstinensere bor i de arabiske lande - og de vil ikke have flere. Imens krigen i Gaza fortsætter, debatterer omverdenen om, hvad der skal ske med palæstinenserne, hvem der skal styre det næste Gaza - og om det overhovedet kan blive en stat!
Gæster: Sune Haugbølle, Puk Damsgaard og Allan Sørensen.
Vært: Steffen Gram.
22-11-2023 • 55 minuten, 14 seconden
Biden-Xi: Venner, fjender - eller bare konkurrenter
De skal tale risiko for krig over Taiwan. De skal tale narko og micro-chips. Ukraine, Putin og Gaza. Handel - og samhandel. Joe Biden og Xi Jinping skal forsøge at samle den debat op, som amerikanerne skød ned med den kinesiske spionballon. Men ingen siger, at det vil lykkes, for den gensidige mistillid er monumental. Og de to præsidenter er svækkede - af dårlig økonomi i Kina og forestående valg i USA. Så forventningerne er beherskede til deres topmøde - det vigtigste i år - selvom det globale samfund kan trænge til solide resultater.
Gæster: Jacob Funk Kirkegaard, Friis Arne Petersen & Philip Róin.
Vært: Steffen Gram.
15-11-2023 • 55 minuten, 14 seconden
Israel/Gaza: Vokser truslen for regional krig?
Hizbollahs leder Nasrallah tordnede fra Libanon mod Israel, mod USA - men han ville ikke i krig, og palæstinenserne var skuffede. USA's udenrigsminister Blinken rejste regionen tynd - og advarede Iran mod at smide benzin på bålet, der brænder i Gaza. Og i Iran tøver præstestyret - og bygger alliancer mod Israel og USA! Gaza-krigen kan stadig eksplodere til en regional konflikt. Det afhænger ikke mindst af, hvordan krigen i Gaza udvikler sig, og hvad Irans reaktion bliver.
Gæster: Anne Kirstine Rønn, Allan Sørensen og Rasmus Christian Elling.
Vært: Steffen Gram.
8-11-2023 • 55 minuten
Israel/Gaza: Biden på overarbejde
Biden er på overarbejde. I årevis har han forsøgt at vikle USA ud af Mellemøsten. Nu er USA igen suget ind i en krig. Han har sendt hangarskibe afsted. Bombet iranske mål i Syrien. Advaret modstandere mod at smide benzin på det brændende Gaza. Han har støttet Israel, krævet humanitær hjælp til Gaza og frigivet gidsler. Han og hans folk taler med alle, der har interesser i Gaza! For Israel vil udrydde Hamas! Men kan Hamas udryddes? Og hvem skal håndtere Gaza og 2 millioner palæstinensere - når og hvis krigen slutter?
Gæster: Anders Jerichow, Kristian Søby Kristensen og Rasmus Sinding Søndergaard.
Vært: Steffen Gram.
1-11-2023 • 55 minuten, 13 seconden
EU: Vokseværk med 36 medlemslande?
20 måneders krig i Europa har i den grad forvandlet Den Europæiske Union. Fra at være nok i sig selv taler EU's topledere nu om en ny udvidelse mod øst og sydøst - så EU måske når op på 36 medlemslande. I køen står Ukraine og Moldova, og de kan måske blive medlem i 2030. Men kan EU indlemme et så enormt land, som er i krig? Og er EU overhovedet klar? EU står over for vældige udfordringer: Hvor stor skal unionen være, hvordan skal samarbejdet fungere, når man er over 30 medlemmer, og hvad skal EU's rolle være i verden? EU-landene har netop taget hul på debatten.
Gæster: Rebecca Adler-Nissen, Bo Lidegaard og Ole Ryborg.
Vært: Steffen Gram.
25-10-2023 • 55 minuten
Israel/Gaza: Hvad nu, Biden?
I Mellemøsten venter alle på det israelske angreb på Gaza - og på Biden! Kan han forhindre, at krigen bliver en regional storkrig? Imens dukker nye detaljer op i Israel om, hvad der skete den morgen, Hamas angreb og massakrerede hundreder af israelere. Og vreden vokser blandt israelerne, også over den regering, der ikke kunne forsvare sine borgere. I Gaza fortsætter strømmen af flygtninge fra nord mod den sydlige del af striben, gennem ødelagte bydele. Og den humanitære situation er katastrofal. De mangler vand, mad, strøm - alt, hvad der skal til for få et samfund til at fungere.
Gæster: Claudia Læssøe Pedersen, Bjarke Skaaning og Allan Sørensen.
Vært: Steffen Gram.
18-10-2023 • 55 minuten, 10 seconden
Israel/Gaza: Krig!
Lørdag morgen løb Hamas-militser israelske forsvarslinjer over ende og invaderede et uforberedt Israel - den værste dag i Israels historie. Den dag, hvor myten om israelsk uovervindelighed brast. 900 israelere er blevet dræbt, mellem 100 og 150 taget som gidsler. En lille uge senere er flere end 700 palæstinensere blevet dræbt. Israel har bebudet, at Hamas skal knuses, har mobiliseret 300.000 soldater og indledt et endeløst bombardement af Gaza. Så hvad sker der nu med den fredsproces, som saudiaraberne, amerikanerne og israelerne havde arbejdet på - som hverken Hamas eller Iran ville acceptere?
Gæster: Claudia Læssøe Pedersen, Sune Haugbølle og Allan Sørensen.
Vært: Steffen Gram.
11-10-2023 • 55 minuten
Armenierne: Et folk uden venner?
Deres øjne er tomme. Deres få ejendele pakket ned i tasker eller poser. Over 100.000 armeniere er flygtet fra Nagorno-Karabakh - den armenske enklave i Aserbajdsjan - til Armenien. Deres hovedstad er nu en tom spøgelsesby. En historisk konflikt skrev endnu et kapitel, da Aserbajdsjan angreb Nagorno-Karabakh for to uger siden og sendte armenierne på flugt. Så meddelte armenske myndigheder i Nagorno-Karabakh - at det er slut. At det ikke eksisterer mere efter nytår. Men - det er ikke nødvendigvis afslutningen på tragedien.
Gæster: Claus Mathiesen, Nanna Muus Steffensen og Matilde Kimer.
Vært: Steffen Gram.
4-10-2023 • 55 minuten
Kronprinsens arabiske revolution
Der er en revolution på vej i Mellemøsten! Saudi Arabiens kronprins har en plan - for sit land og region. Forsoning med Iran, forhandlet via Xi Jinping, er på vej. Forsoning med Israel, skubbet i gang af Biden, krabber sig afsted. Militær forsvarsaftale med USA - under forhandling (gerne ledsaget af civil atomenergi). Kronprinsen er i gang med at modernisere sit land, sikre saudiarabisk sikkerhed - og udvikle landet til en regional supermagt. Men - vil det store projekt lykkes for Kronprinsen?
Gæster: Allan Sørensen, Helle Malmvig & Anders Jerichow.
Vært: Steffen Gram.
27-9-2023 • 55 minuten
FN - på vej hvorhen?
Dønninger af frustrationer skyller ind over FN. "Det globale Syd" og "krigen i Ukraine" konkurrerer om tilhængere og indflydelse. Stats- og regeringschefer bliver bare væk - fra Kinas Xi og Ruslands Putin til Frankrigs Macron og briternes Sunak. Generalsekretær Guterres advarer om, at det svækker FN. Men FN-systemet og Sikkerhedsrådet er allerede udhulet - af træghed, af ælde, af fortiden, der ikke matcher nutiden og fremtiden. Så hvad sker der med FN - med verdensmål, med kampen mod klima-forandringer, med de fredsbevarende aktioner, med de humanitære aktioner? Nogle bliver, andre forsvinder - men hvad med selve FN?
Gæster: Charlotte Slente, Ulrik Vestergaard Knudsen og Ole Wæver.
Vært: Steffen Gram.
20-9-2023 • 55 minuten
G20: Don't mention the war
G20-topmødet i Indien blev en bet for Vesten i almindelighed og Ukraine i særdeleshed. Sluterklæringen omtaler slet ikke Rusland som aggressoren, og russerne kalder mødet for "en succes". Forhandlingerne i New Delhi skærpede billedet af en ny verdensorden, hvor det globale syd forfølger egne interesser, mens krigen i Ukraine bliver arkiveret under "Europas problem". Så hvilke nye alliancer og brudflader aftegner sig i den nye verdensorden? Og hvad betyder det helt konkret for det, der foregår på slagmarken i Ukraine?
Gæster: Claus Mathiesen, Camilla Nørup Sørensen og Søren Liborius.
Vært: Steffen Gram.
13-9-2023 • 55 minuten
Xi og Modi i åbent opgør
G20-topmødet i den kommende weekend skulle være premierminister Modi og Indiens store øjeblik. Modi har forberedt mødet i et år. Inderne er netop landet på månen. Der er blevet flere indere end kinesere. Indiens vækst er større end Kinas. Men så sendte Kinas præsident Xi afbud til G20. Xi havde sejret på BRICS-topmødet i Sydafrika - på Indiens bekostning. Nu er konflikten mellem Modi og Xi brudt ud i lys lue. Så flytter det Modi og inderne over i en vestlig lejr? Og hvad bliver konsekvenserne for de enorme globale problemer, som G20 skulle være med til at løse?
Gæster: Freddy Svane & Friis Arne Petersen.
Vært: Steffen Gram.
6-9-2023 • 55 minuten, 11 seconden
Trumps republikanske arbejderparti
Partiejer Trump står med 91 anklager i fire retssager, der kan sende ham år i fængsel før næste præsidentvalg. Otte håbefulde republikanere gør deres hoser grønne hos vælgerne - for sæt nu Trump dropper ud! Hvis ikke, så har én af de otte en chance for at blive hans vicepræsidentkandidat. Republikanernes valgkamp er i gang! Og kampen står om de vrede amerikanere! Men hvem er de vrede republikanske vælgere? Hvad er de vrede over?
Gæster: Anne Alling, Niels Bjerre-Poulsen og Claus Elholm Andersen.
Vært: Steffen Gram.
30-8-2023 • 55 minuten, 11 seconden
Mens Vesten Sov
De vestlige lande slog på trommer. Putins Ukraine-invasion skulle fordømmes i FN. Og verdenssamfundet fordømte Putin. Men hvorfor stemte kun halvdelen af Afrikas nationer mod Putin? Hvorfor vil land efter land i "Det globale Syd" stadig ikke tage afstand fra Putins invasion? Hvad var det, der ramte vestlig selvforståelse - som vi ikke havde set komme? Og nu har BRICS-landene topmøde, hvor 23 nationer søger medlemskab - for at skabe en parallel til Vestens G-7. Tre danske ambassadører taler om deres møde med en ny tid, om hvorfor "Det globale Syd" kalder Vesten for hykler - og hvorfor vi i Vesten opdagede det så sent.
Gæster: Martin Bille Hermann, Kristian Kirkegaard Edinger og Tobias Elling Rehfeld.
Vært: Steffen Gram.
23-8-2023 • 55 minuten, 6 seconden
Kup fjerner Vestens allierede i Niger
Nigers præsident Bazoum sidder fanget i et kælderrum i sit palads. Chefen for præsidentens egen garde fjernede den demokratisk-valgte præsident og truer med at anklage Bazoum for landsforræderi. Niger er et af Afrikas store lande - og en krumtap i Vestens forsøg på at dæmme op for islamisk terror i Sahel og det vestlige Afrika. Nu er tusinder af vesterlændinge evakueret - og demonstranter i hovedstaden kalder på Putin. Men kuppet er mere end et tilbageslag for Vesten. Det truer også med at vælte landets fremskridt - og forstærke den islamiske terror, der hærger Vestafrika.
Gæster: Birgitte Nygaard Markussen, Thomas Mandrup og Signe Marie Cold-Ravnkilde.
Vært: Steffen Gram.
16-8-2023 • 55 minuten, 12 seconden
Udmattelseskrig i Ukraine
Ukraines skæbne bliver endevendt på konference i Saudi-Arabien. I Ukraine fortsætter blodsudgydelserne på slagmarkerne - hvor ukrainernes offensiv stadig kører i første gear. I Rusland forbereder unge russere sig på nye mobiliseringer - og Putin på en endeløs krig i Ukraine, der skal knække Ukraine og kappe Ruslands flere hundrede års bånd til Europa. Jo længere krigen trækker ud, jo sværere bliver det at stoppe den.
Gæster: Flemming Splidsboel, Valentyna Shapovalova & Kristian Lindhardt.
Vært: Steffen Gram.
9-8-2023 • 55 minuten
Hvad nu Putin?
I Putins univers bliver forrædere dræbt. Lørdag morgen var Prigozhin, der sendte sine Wagner-enheder mod Moskva, en forræder. Men Putin blinkede. Han bad Belarus-diktatoren Lukasjenko om at forhandle med Prigozhin. Det lykkedes. Prigozhoin trak sig tilbage. Lørdag aften lod Putin ham gå i eksil - og reddede sit regime. Men mandag aften rasede Putin igen over Prigozhin, der med sit opgør mod Putins militære chefer, kastede Putin ud i hans største krise nogensinde. Men hvordan kunne Prigozhin begå mytteri? Hvorfor vidste Putin intet - når CIA vidste, hvad der kom? Hvem kan Putin stole på nu?
Gæster: Flemming Splidsboel, Søren Liborius og Flemming Rose.
Vært: Steffen Gram.
28-6-2023 • 55 minuten, 13 seconden
Putins dystre univers
Kreml er overvældende i al sin storhed. Og Putin har taget Kreml til sig. Det er her, han som enevældig fører sin krig i Ukraine - og manøvrerer konflikterne mellem magtens centre i Rusland. Hæren, forsvarsministeriet, sikkerhedstjenester, de private militser - som Yevgeny Prigozhins Wagner-hær. Det er herfra, han har tvunget kritikere til tavshed og russerne til at acceptere hans krig. Men hvem er hans håndlangere? Hvis Putin forsvinder, hvordan vil hans arvtager så regere Rusland? Som Putin har gjort det, eller....?
Gæster: Andrey Kazankov, Claus Mathiesen og Flemming Rose.
Vært: Steffen Gram.
21-6-2023 • 55 minuten, 14 seconden
Kan du huske Syrien?
I 12 år har Syriens Assad bekæmpet sit folk. I dag har 15 millioner syrere brug for humanitær hjælp. Men FN har kun 11% af budgettet på plads. Syrien er en ødelagt stat. Så da Assad blev inviteret ind i Den Arabiske Ligas varme og kindkys af Saudi-Arabiens kronprins, dukkede spørgsmålene frem igen: Hvordan kan en præsident overleve at gasse børn? Hvorfor ignorerede Obama sin egen politik? Hvorfor har Iran og Rusland forvandlet Syrien til en slagmark for at redde Assad? Og hvorfor bliver det ikke bedre?
Gæster:
Puk Damsgård.
Helle Malmvig.
Martin Lidegaard.
Vært: Steffen Gram.
14-6-2023 • 55 minuten, 11 seconden
Kaos i Kosovo
Hvordan kan kommunalvalg og nye nummerplader føre til kaos, sammenstød og 30 kvæstede Nato-soldater? Spørg i Kosovo - og Serbien! For sindene koger, når serbiske nummerplader i Kosovo skal skiftes ud med Kosovo-nummerplader! Det bliver endnu værre, når Kosovo-borgmestre vinder lokalvalg - fordi serberne boykotter valgene! Historien fortæller om uforsonlige konflikter. Nutidens konflikter har rødder i en ond fortid. Fremtiden, den er EU, USA - og måske Putin - med til at styre. Så hvordan går det?
Vært: Steffen Gram.
7-6-2023 • 55 minuten, 16 seconden
Tyrkiet - hvad nu?
"Tyrkiet er den eneste sejrherre", proklamerede Erdogan efter sin valgsejr i søndags. Tyrkernes forhold til Erdogan er personligt. Og de fleste er stolte over ham. Han blev valgt på nationalistiske slogans. Udlændinge skal ud - og der er 3,5 mill. syrere i Tyrkiet. Ja, jordskælvet dræbte 45.000, men Erdogan overbeviste vælgerne om, at kun han kan bygge det ødelagte op igen. Og vælgerne støttede ham. Men Erdogan er autoritær, misbruger demokratiet, har ført en unfair valgkamp - og demokratiets fremtid er usikker i Tyrkiet.
Vært: Steffen Gram.
31-5-2023 • 55 minuten, 11 seconden
Nein til varmepumper - svigter tyskerne klimaet?
Drønhede somre og katastrofale oversvømmelser har gjort tyskerne særdeles klimabevidste. Men betale for den grønne omstilling vil de ikke. Derfor siger mange bestemt nej til en ny lov om, at varmepumper skal afløse olie- og gasfyr. Og de er rasende på manden bag forslaget: Den grønne økonomi-og klimaminister Robert Habeck. Så hans og De Grønnes nedtur har slået dybe skår i partiets glansnummer, klimapolitikken, og lagt pres på landets tre-parti-regering. Så har tyskerne slået bak, når det gælder klimaet?
Vært: Steffen Gram.
24-5-2023 • 55 minuten
Verden ifølge Japan
Japans premierminister Fumio Kishida husker sin bedstemor fortælle om den dag i 1945, da USA's atombombe knuste hjembyen Hiroshima. Og skyggen fra bomben vil hvile tungt over weekendens G7-topmøde i Hiroshima. Det vil handle om en verden i opbrud, om Putins krig og trusler om masseødelæggelsesvåben, om Xi Jinpings trusler mod Taiwan, og et Japan, der fordobler sit forsvarsbudget med 2.000 milliarder kr. på bare 4 år. Så hvordan håndterer Japan rejsen fra fred til oprustning - og et topmøde i Hiroshima?
Vært: Steffen Gram.
17-5-2023 • 55 minuten, 12 seconden
Putins parade i Ukraines skygge
Putins sejrsparade i Moskva skulle være massiv - men blev beskeden. 9. maj fejrer russerne sejren over Nazi-Tyskland under 2. verdenskrig. I år kunne Putin end ikke fejre erobringen af stationsbyen Bakhmut i Ukraine efter 10 måneders angreb. Tusinder og atter tusinder bliver dræbt i en krig, hvor ingen helt ved, hvad der sker! Går ukrainerne til modangreb? Hvornår? Har russerne nok ammunition? Kan de slå ukrainerne tilbage? Hvad med de interne slagsmål i Kreml? Og dronerne over Putins palads? Bevæger krigen sig - hvis ja, så hvorhen?
Vært: Steffen Gram.
10-5-2023 • 55 minuten, 14 seconden
Et splittet Israel fylder 75
I sine 75 år har Israel oplevet invasioner, terrorangreb og massivt pres udefra. Men i dag står Israel nok stærkere end nogensinde i Mellemøsten. Til gengæld truer en voldsom intern splittelse. Den ultranationalistiske regering vil stække Højesteret, begrænse rettigheder for palæstinenserne på Vestbredden og indskrænke kvinders rettigheder. Forslag, som møder massiv modstand, og nu er en indædt kamp om Israels fremtid i gang.
Vært: Steffen Gram.
3-5-2023 • 55 minuten
Flugten fra Tunesien
Håbet om demokratiske reformer i det arabiske Afrika begyndte i Tunesien. Nu er håbet slukket. Flere og flere flygter over Middelhavet mod Europa, mod en bedre tilværelse - tunesere som migranter fra resten af Afrika. Tre gange så mange mennesker som sidste år har krydset det centrale Middelhav i årets første tre måneder i synkefærdige både. EU forsøger at finde en fælles holdning mod migrant-strømmen - men hvad skal få migranter og flygtninge til at blive på det afrikanske kontinent?
Vært: Steffen Gram.
26-4-2023 • 55 minuten, 7 seconden
Spion-gate i USA
I dag ved vi ikke bare, hvordan og hvor USA spionerer. Vi ved også, hvad amerikanerne tænker om venner og fjender verden over. En 21-årig it-ekspert har delt hemmelige amerikanske dokumenter med venner på "chat rooms", der afslører svagheder i det ukrainske forsvar, slagsmål i Putins ledelse, vurderinger af, at krigen kommer til at vare længe. Så hvad er der sket - ubodelig skade på amerikanske efterretningstjenester? Tillidsbrud af de store? Er dette læk værre end Snowden's eller Wikileaks?
Vært: Steffen Gram.
19-4-2023 • 55 minuten
Kan Kina skabe fred i Mellemøsten?
I disse dage for 20 år siden faldt Saddam Husseins Bagdad og diktatur. George Bush ville knuse diktaturet og lade irakerne skabe et demokrati. Det gik galt. Kaos har hærget Irak og Mellemøsten lige siden - og USA's indflydelse er faldet. Ind træder Kina nu på den mellemøstlige scene som mægler. Kina får Iran og Saudi-Arabien til at tale sammen. Forhandlinger om våbenhvile begynder i Yemen. Så hvad sker der i en region i krig med sig selv?
Vært: Steffen Gram.
12-4-2023 • 55 minuten
Stormy Trump
Donald Trump er stillet for retten i New York, anklaget for at have udbetalt tys-tys-penge til pornostjernen Stormy Daniels og bogført dem som udgifter til advokatbistand. Det er ulovligt. Trump raser og kalder anklagen for en politisk heksejagt. Han er den første eks-præsident, der bliver tiltalt i en kriminalsag - og sagen lander i en betændt politisk præsidentvalgkamp. Trumps greb om det republikanske parti var svækket - men sagen kan styrke hans meningsmålinger igen, og bekymringerne for demokratiet i USA vokser.
Vært: Steffen Gram.
5-4-2023 • 55 minuten
Har Macron tabt folket?
I Frankrig bekæmper millioner Macrons pensions-reform! Macron måtte udsætte Kong Charles d. 3. statsbesøg og aflyse den pompøse Gallamiddag i Versailles. Skoler, jernbaner, lufthavne er lukket af strejker. Franske gader er forvandlet til slagmarker, og bare et år efter sit genvalg som præsident, ser Macron ud til at miste befolkningens tillid. Fagforeningerne har mobiliseret medlemmer som ikke set i mange år. Unge siger, at Macron undertrykker demokratiet - og tvivlen til det franske demokrati vokser.
Vært: Steffen Gram.
29-3-2023 • 55 minuten
Parløb i Moskva
Havde nogen drømt om, at Xi Jinping på et topmøde i Moskva ville sætte Putin på plads for invasionen af Ukraine og anklager om krigsforbrydelser, så er de blevet slemt skuffede. Ja, Xi ville foretrække stabilitet. Men Xi og Putin er to allierede, der har brug for hinanden mod et Vesten, som de mener presser dem - i Europa og i Asien. De er strategiske partnere - og derfor skal man ikke regne med et kinesisk pres på Putin for at få fredsforhandlinger i gang i Ukraine.
22-3-2023 • 55 minuten
Naboer vender Putin ryggen
"For mange er russisk forbundet med at være angriberens sprog", siger en ung kvinde fra Kasakhstan, og fortæller, at de unge nu helst vil lære deres eget sprog og historie. Et år efter Putins invasion af Ukraine ser Rusland ud til at miste indflydelse i Sovjets tidligere republikker i både Kaukasus og Centralasien. Der bekymrer man sig for, hvad Putin kan finde på - og søger tættere samarbejde med Kina, mere handel med Vesten og graver dybere i egen historie og identitet.
Vært: Steffen Gram.
15-3-2023 • 55 minuten, 3 seconden
Afrikas skrøbelige gigant
I Nigeria var 87 millioner vælgere registreret til præsidentvalget sidste weekend - men kun 25 millioner stemte! Da stemmerne var talt op, havde den gamle garde vundet - igen! Nu hiver oppositionen valget for domstolene for at ændre resultatet. Nigeria er en mosaik af etniske grupperinger og forskellige religioner. Et samfund rig på kultur og uendelig fattigdom. Med en enorm kriminalitet og ungdomsarbejdsløshed, der er skræmmende. Så hvad sker der i Afrikas største nation - og hvad betyder det for resten af kontinentet?
Vært: Steffen Gram.
8-3-2023 • 55 minuten, 9 seconden
Da Putin vækkede Europa
I årevis advarede Polen og de østeuropæiske lande mod Putin. I er naive, sagde de til vesteuropæerne, belært af historien - og forstærkede deres forsvar. I Finland og Sverige styrkede de beredskabet. I Tyskland kæmpede Scholz for Nord Stream 2 og resterne af Ost-politikken. I Frankrig talte Macron om "strategisk autonomi" - altså større uafhængighed af USA og dialog. Så angreb Putin Ukraine - igen! Vesteuropa rystede chokket af sig. Sverige og Finland søgte ind i Nato. Og østeuropæerne - de krævede våben til Ukraine.
Vært: Steffen Gram.
1-3-2023 • 55 minuten, 8 seconden
Putins dystre Rusland
Krigen i Ukraine er Putins krig, fordi han planlagde forløbet op til krigen - og gav ordren. Og den er russernes krig, fordi de i årevis har levet med radikalisering og militarisering af samfundet. Fordi mange, som i forgangne tider, tier, følger med og lukker sig om sig selv. Af frygt? Fordi de er enige? Og flere hundrede tusinde er gået i eksil - i protest? Fordi de ingen fremtid ser i Putins Rusland? Og formentlig uden chancer for at vende hjem igen. Så hvad tænker og føler russerne i dag - og hvad er Putins planer?
Vært: Steffen Gram.
22-2-2023 • 55 minuten, 5 seconden
Erdogans tyrkiske tragedie
Jordskælvet ramte Tyrkiet om natten med en kraft på 7,8. Det næste ramte ni timer senere - med 7,5. Den 6. februar var katastrofens dag i Tyrkiet. Og de graver stadig ofre ud fra ruinerne. Overlevende raser - over bygninger, der kollapsede, over en uforberedt stat. Tyrkiets stærke mand Erdogan beklager, lover bistand og vil straffe ansvarlige for ulovlige byggerier. Men - tager katastrofen Erdogan med i faldet? For han har udskrevet valg d. 14. maj!
Vært: Steffen Gram.
15-2-2023 • 55 minuten
Hvor blev Putins cyberkrig af?
Putin sendte sine divisioner ind i Ukraine den 24. februar sidste år. Dagene før, havde han sluppet sit usynlige cybervåben "Foxblade" løs mod computere og netværk over hele Ukraine. Og så var det som om det frygtede russiske cybervåben forsvandt. Hvad skete der? Kunne ukrainerne bekæmpe de russiske cybervåben? Hvilken rolle spillede de store private tech-firmaer i forhold til stater? Så hvordan fungerer cyberkrig i en gammeldags fysisk krig?
Vært: Steffen Gram.
8-2-2023 • 55 minuten, 18 seconden
Verden ifølge Lars Løkke
Lars Løkke var i Helmand som statsminister. Nu dukkede han som udenrigsminister op en grå vinterdag i Mykolayiv i Ukraine - en by, Danmark skal være med til at bygge op, når Putins krig er slut. Hvis den slutter. For krigen i Ukraine er droslet ned i disse uger, mens parterne bygger deres militær op til forårets massive konfrontationer. Hvor krigen fører Ukraine - og Europa - hen i det kommende år er uvist. Det pejler Lars Løkke sig ind på som gæsten i Verden ifølge Gram
Vært: Steffen Gram.
1-2-2023 • 55 minuten
Storbritanniens mismodige vinter
Titusinder af folk strejker lige nu over hele Storbritannien - trætte af skyhøj inflation, lammende energipriser og særdeles håndgribelige fald i levestandarden. Oven i det skal lægges en politisk uro med tre konservative premierministre på under et halvt år. Nu sidder Rishi Sunak i førersædet, men hvordan skal han lave stabilitet i et land, når uroen på arbejdsmarkedet buldrer, hans eget konservative parti stadig er splittet, og når oppositionen i Labour lugter blod?
Vært: Jakob Vinde Larsen.
25-1-2023 • 55 minuten, 14 seconden
Puk Damsgårds Afghanistan
Afghanistan har kurs mod middelalderen. På trods af løfter om det modsatte har Taliban geninstalleret sit rædselsregime, og det går især ud over kvinderne, som i stigende grad bliver udelukket fra samfundet. Mellemøstkorrespondent Puk Damsgård fortæller om sin nylige rejse til det mishandlede land, hvor hun også mødte lettelse over, at krigen sluttede.
Vært: Steffen Gram.
18-1-2023 • 55 minuten, 15 seconden
Det uregerlige USA
Den politiske borgerkrig er igen brudt ud i USA. Lørdag morgen blev republikaneren Kevin McCarthy langt om længe formand for Repræsentanternes Hus - efter indrømmelser til rabiate modstandere. Og fronterne i borgerkrigen er allerede klare: Bidens søn Hunter Biden! Bidens finanspolitik! Enorme besparelser på offentlige udgifter! FBI og USA's låneloft. Konsekvenserne af borgerkrigen kan blive enorme - også for det næste præsidentvalg.
Vært: Steffen Gram.
11-1-2023 • 55 minuten, 12 seconden
Israels vej mod mørket
I Israel er den mest ultranationalistiske regering i landets historie blevet taget i ed. Ministerpræsident Netanyahu har allieret sig med partier, der vil begrænse kvinders rettigheder, indskrænke Højesterets beføjelser, begrænse palæstinensernes rettigheder på den besatte Vestbred og gøre det sværere at være israelsk palæstinenser i den israelske stat. Nu frygter liberale israelere for demokratiets fremtid.
Vært: Steffen Gram.
4-1-2023 • 55 minuten, 12 seconden
2022 - et skæbneår for Europa
2022 forandrede Europa. Men hvordan - og hvad er konsekvenserne! Margrethe Vestager og Ulrik Vestergaard, to internationale danske profiler, taler om det mest dramatiske år i Europas nyere historie - om frygt for krig, om energikrise og sammenhold. Om et bekymret forhold til USA. Og om hvordan vi som europæere leder efter fundamentet for vores fælles fremtid.
Vært: Steffen Gram.
28-12-2022 • 55 minuten, 13 seconden
Truer yderfløjene tysk demokrati?
Heinrich er 71, tysk prins og leder af en gruppe, der ville angribe Forbundsdagen, begå kup for at skabe et nyt Tyskland. Tyskerne spærrede øjnene op, da de den 7. december hørte om arrestationer af 25 fra Reichsbürger-bevægelsen - en stærkt højreorienteret bevægelse, der ikke anerkender det moderne Tyskland. De spørger, om politi og efterretningstjeneste holder tilstrækkeligt øje med folk på de yderste fløje. Og om det tyske demokrati er stabilt nok?
Vært: Steffen Gram.
21-12-2022 • 55 minuten, 11 seconden
Lula græder for Brasilien
En tårevædet Lula de Silva er nu endelig godkendt som Brasiliens næste præsident, men rivalen Bolsonaros tilhængere angriber politiets hovedkvarter i Brasilia. 1. januar 2023 bliver Lula præsident for et dybt splittet Brasilien, hårdt ramt af coronaen, med massiv fattigdom og enorme økonomiske problemer. Og hvad med Amazonas, der er hærget af farmere, træfældning og skovbrande? Kan Amazonas reddes og hjælpe klimaet verden over? Så hvad er Lulas muligheder?
Vært: Steffen Gram.
14-12-2022 • 55 minuten, 11 seconden
Xi's russiske roulette
De demonstrerer for frihed i Kina. For retten til at leve et liv uden indespærring! De køber ikke regimets fortælling om Coronaen. Og de kræver, at Xi Jinping går af. Protesterne er historiske. Og unge bliver arresteret. Men er regimet ved at give sig? Er man begyndt at lempe nedlukningerne? Hvordan smyger Xi sig ud af det hjørne, han har kørt sig selv op i - på partikongressen i oktober? Og hvad bliver ofrene?
Vært: Steffen Gram.
7-12-2022 • 55 minuten, 13 seconden
Putins terror mod Ukraine
Russiske missiler, droner og granater terroriserer ukrainerne. Skoler, hospitaler, elværker, vandværker og den civile infrastruktur bliver dag efter dag smadret, mens frost og vinter lægger sig over Ukraine. Ukrainerne er truet på livet, siger WHO. Ledende russere kan anklages for forbrydelser mod menneskeheden, siger ekspert. Og Putins krigsførelse giver ikke militær mening, siger militærekspert. Og ukrainerne - de mindes Stalins hungerkrig mod Ukraine for 90 år siden.
Vært: Steffen Gram.
30-11-2022 • 55 minuten
Klima-gas og halve løsninger
"Tiden går. Vi kæmper for vores liv," sagde Antonio Guterres, FN's generalsekretær, da han åbnede klimakonferencen COP-27 - og fortsatte: "Og vi taber!" To uger efter havde COP-27 vedtaget en fond, hvor sårbare lande kan få støtte til at udbedre skader og tab efter klimakatastrofer. Historisk sagde man. Men da det kom til forsøg på at begrænse brug af fossile brændstoffer, blev bremserne slået i. Der bliver ikke talt om "udfasning" af fossile brændstoffer. Og det er tilbageskridt i klimakampen.
Vært: Steffen Gram.
23-11-2022 • 55 minuten, 11 seconden
Vrede over Bali
G20-landene skulle skabe stabilitet, fred, fødevareforsyninger og økonomisk fremgang. Men Putins krig i Ukraine, konflikterne mellem Biden og Xi Jinping og bitterheden blandt klodens mange mellem- og lavindkomstlande over Vestens corona-vaccine-politik ligger så tungt over G20-topmødet på Bali, at de har svært ved at enes om ret meget. Så hvad bliver konsekvenserne? Og hvor hårdt bliver Vesten ramt?
Vært: Steffen Gram.
16-11-2022 • 55 minuten, 11 seconden
Bidens fremtid på valg
Biden har talt. Amerikanerne har stemt. Stemmerne bliver talt op - og beskyldninger om snyd fyger allerede. Bidens og hans demokratiske kandidater til Senat og Repræsentanternes Hus har talt om værdier, trusler mod demokratiet, abort.
Trump og hans republikanske kandidater er gået til valg på økonomi, inflation, kriminalitet. Så hvad er vigtigst for de enkelte vælgere? For deres valg kan afgøre Bidens næste to år - og demokratiets fremtid!
Vært: Steffen Gram.
9-11-2022 • 55 minuten, 13 seconden
Kan Irans kvinder virkelig vælte præstestyret?
I halvanden måned har iranske kvinder råbt død over ayatollah Ali Khamenei, Irans øverste og ubestridte leder. Og samtidig har stadig flere befolkningsgrupper og egne deltaget i protesterne over præstestyret. Så meget at Iran i dag står med nok den største protestbølge siden shahens fald i 1979. Men er det nok til at vælte styret? Eller vil regimet endnu en gang beskytte sine store politiske og økonomiske interesser med blodig magt?
Vært: Steffen Gram.
(Redigeret genudsendelse fra 5. oktober).
2-11-2022 • 55 minuten, 9 seconden
Al magt til formand Xi
Da mørket sænkede sig over Beijing søndag aften, havde Xi Jinping sikret sig total magt. Han var ikke bare præsident, formand for partiet og øverstkommanderende for militæret. Nu havde den 20. partikongres også sikret ham formandskab for udvalget for økonomi, intern sikkerhed og for forholdet til Taiwan. Hans trofaste allierede rykkede ind i Politbureauets magtfulde stående udvalg. Xi havde gjort op med fortiden og sidder på al magt i Kina.
Vært: Steffen Gram.
26-10-2022 • 55 minuten, 13 seconden
Vakler Bidens Amerika?
Amerikas sikkerhed handler på kort sigt om Putin. På lang sigt om Kina. Og hele tiden om amerikansk demokrati, om amerikansk økonomi og om amerikanernes evne til at forny sig. Det er facit i præsident Bidens nye strategiplan for USA's nationale sikkerhed. Men - planen kommer samtidig med, at Biden er på kollisionskurs med Rusland og Kina - på en gang! Samtidig med, at demokratiet skælver og økonomien vakler. Så - hvor solidt er supermagtens fundament?
Vært: Steffen Gram.
19-10-2022 • 55 minuten
Dronning Margrethes verden
Steffen Gram har mødt Dronning Margrethe på Fredensborg Slot. Og talt med hende i en time om et langt liv fra barndommen under Anden Verdenskrig til nutiden og udfordringerne i en stadig mere globaliseret og omtumlet verden. For at høre hvordan Dronningen oplever den store verden omkring Danmark, om at være regent i medgang og modgang.
Vært: Steffen Gram.
(Sendt første gang 15. april 2015).