I 4. division er der albuerum og plads til, at værterne kan mene mere, end man almindeligvis hører på P1. Adam Holm tager sammen med et skiftende panel af garvede journalister, mediefolk og kulturpersonligheder hver fredag aktuelle kulturhistorier under kærlig og uhøjtidelig journalistisk behandling.
Landstrænerrollen og leopard forever
Siden Kasper Hjulmand afleverede sin opsigelse i juli, har det store spørgsmål været, hvem der skulle overtage rollen som landstræner for det danske herrelandshold. I går kom svaret: Brian Riemer er ny landstræner. Hvorfor er det vigtigt, hvem der står i spidset for landsholdet? Det spørger vi en sportsjournalist om.
Leopardprint på tasker, sko, bukser, jakker, kjoler. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke beklædningsgenstande man kan svøbe ind i dyreprikkerne. Og lige nu er det da også overalt i modebilledet. Vi spørger en modeekspert, hvorfor leopardprint altid er in og aldrig vil gå af mode.
Vi skal også tale om Nikolaj Hübbes farvel til Det Kgl. Teater, syltede agurker og meget mere.
Værter: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Mathias Hammer.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.
25-10-2024 • 1 uur, 57 minuten
Butlere i høj kurs og den franske ytringsfriheds tilstand
Der er en ny generation af superrige i lande som Saudi Arabien, Kina og De Forende Arabiske Emirater. Og med voksende formuer, vokser efterspørgslen af butlere. Vi får besøg af en butler, der vil fortælle om faget, formålet og butleres funktion anno 2024.
Onsdag i denne uge var det fire år siden, den franske skolelærer Samuel Paty blev myrdet på bestialsk vis, efter han i en undervisning viste hans elever en række muhammedtegninger. Likvideringen satte ild til Frankrig og skabte store uroligheder. Vi får en frankrigskender i studiet og sammen tager vi temperaturen på den franske ytringsfrihed.
Vi skal også tale om wrestling-verdenen, Anne Frank og meget mere.
Værter: Gustav Hagild, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.
18-10-2024 • 1 uur, 55 minuten, 3 seconden
Nobelprisen i litteratur og menneskenes skyld (igen)
Nobelprisen i litteratur 2024 gik i går til sydkoreanske Han Kang. Hun modtog den for "hendes intense poetiske prosa, der konfronterer historiske traumer og afslører livets skrøbelighed." Men det er nok de færreste danskere som kender den 54-årige forfatter. Vi får besøg af en litteraturkritiker og tegner sammen et portræt af nobelprisvinderen.
Engang var jorden befolket af kæmpe pattedyr i en såkaldt megafauna. De er forsvundet, men hvorfor? En ny teori påstår at det var stenaldermenneskernes skyld. Det mener i hvert fald en gruppe forskere fra Aarhus Universitet. Vi får en biolog i studiet til at forklare om det nu kan passe.
Og så skal vi også forbi den libanesiske sangerinde Fairuz, tøjbjerge i Ghana og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Sanne Cigale Benmouyal.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar, Clara Faust Spies og Gustav Hagild.
11-10-2024 • 1 uur, 57 minuten
Barnlige voksne og awardshow eller shitshow?
Grænsen mellem barndom og voksenliv kan sommetider være svær at få øje på. Det er helt almindeligt at se superheltefilm, lege med Lego eller fanatisk dyrke kendis-idoler. Men er vi ved at slå voksenlivet ihjel? Det spørger vi en filosof om.
For anden gang løb prisuddelingen Simba Prisen af stablen. En aften hvor danske influencere fester, hyldes og hædres. Influenceren Camma Okami gik på den røde løber med et politisk budskab, men det måtte hun ikke og blev derfor hurtigt eskorteret væk fra festen Vi får besøg af en ekspert i digitale medier og sammen taler vi om influenceres magt og ansvar. Og så kommer Ekstra Bladet-journalisten der interviewede Camma Okami i studiet og udlægger episoden for os.
Vi skal også tale om Katherine Diez' nye bog, besværlig kærlighed og mere andet.
Værter: Gustav Hagild, Maya Tekeli og Mikael Jalving
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar
4-10-2024 • 1 uur, 53 minuten, 7 seconden
Krigsnationen Danmark og forkælede fodboldspillere
30 års dansk krigsindsats bliver i DR's nye store dokumentarserie "Velkommen til frontlinjen" taget op til revision. Men hvad betyder den fortælling for vores blik på krig og vores nationale selvopfattelse som krigsførende nation? Vi taler med en tidligere kaptajn i Forsvaret.
Presset vokser på de største fodboldspillere i verden. De skal spille flere kampe og har ikke nok tid til at hvile. Det mener de i hvert fald selv. Og hvis det ikke ændrer sig, overvejer de at strejke. Problemet er bare, at det ikke er rigtigt, mener fodboldkommentator NC Frederiksen, som kommer i studiet og forklarer hvordan det hænger sammen.
Og så skal vi forbi 10.000 bandlyste bogtitler, danske bilisters kørervaner og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Mathias Hammer.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Gustav Hagild.
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
27-9-2024 • 1 uur, 53 minuten, 7 seconden
Grænseløs realitysnak og chimpansefascination
Tiende sæson af DR-programmet Gift ved første blik ruller i disse uger over skærmen, og der findes intet mindre en fem forskellig podcasts, der beskæftiger sig med serien og utallige memes af deltagerne på sociale medier. Vi får besøg af en beskuer og en deltager af programmet, og spørger dem, om der er en grænse for, hvad vi må sige om realitydeltagere.
HBO er ude med en ny serie, der følger en kvindelige pendant til Tiger King, der opfostrer chimpanser, som var det hendes egne børn. Hun mener, hun kan opdrage og tale med aberne, fordi de minder så meget om mennesket - men kan hun virkelig det? Vi taler med København Zoos zoologiske direktør om lighederne mellem chimpanserne og os selv.
Vi skal også tale om magt i menighedsråd, 'finance bro'-veste og meget mere.
Værter: Sanne Cigal Benmouyal, Nynne Bjerre Christensen og Gustav Hagild.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.
Redaktør: Thomas Vinter Larsen.
20-9-2024 • 1 uur, 53 minuten, 4 seconden
Danskernes (u)høflighed og forventninger til kvindelige talere
En medpassagers besynderlige opførsel i en togkupe, fik journalist Anne Sophia Hermansen sætte spørgsmålstegn ved danskernes høflighed - eller mangel på samme. I en kommentar i Weekendavisen skriver hun således, at vi som folkefærd er blevet mindre høflige. Vi undersøger påstanden med stifteren af organisationen Fucking Flink.
Natten til onsdag dansk tid var hele verdens øjne rettet mod USA. Præsidentkandidaterne Donald Trump og Kamala Harris mødtes nemlig for første gang til en debat. Der er stor forskel på de to kandidater - ikke kun politisk, men også i måden de taler og argumenter på. Vi taler med en retoriker om betingelserne for kvindelige talere.
Vi skal også forbi bevaringsværdigt byggeri, manglen på amerikansk kulturpolitik og meget mere.
Værter: Gustav Hagild, Mikael Jalving og Ane Cortzen.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.
13-9-2024 • 1 uur, 53 minuten, 5 seconden
Filosofi-terapi og AGF som kulturbærer
I USA er der opstået en nye trend inden for terapi. Nemlig at søge råd og vejledning i filosofien. Vi taler med en filosof om det giver mening og om filosofi overhovedet kan bruges terapeutisk.
Man går vist ikke for langt, hvis man kalder AGF for Aarhus' helt store stolthed. Fodboldklubben har været ramt af skandaler og elendighed, men alligevel er der intet der samler og forener som De Hviie. Vi taler om AGF som Aarhus' kulturbærer med en sportsjournalist.
Vi skal også tale om bibelbæltet anno 2024, have besøg af bandet Bogfinkevej og meget mere.
Værter: Gustav Hagild, Gitte Løkkegaard og Nynne Bjerre Christensen.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.
6-9-2024 • 1 uur, 54 minuten, 3 seconden
Kulturdanmarks grå hjelme og Telegram bag tremmer
I Weekendavisen hylder journalist Amalie Langballe 'de grå hjelme'. Kvinder i alderen 55-70 år typisk med en kort, gråhåret frisure, der er storforbrugere af alskens kulturtilbud. Vi får direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, i studiet og til en snak om de grå hjelmes betydning for danske kulturinstitutioner.
I weekenden blev den russiske stifter af den krypterede beskedtjeneste Telegram, Pavel Durov anholdt i Frankrig. Durov er blandt andet tiltalt for at medvirken til at erhverve, transportere, besidde, udbyde og sælge narkotika. Men hvem er Pavel Durov og hvad er Telegram? Det spørger vi en digital efterforsker om.
Vi skal også forbi slaveri i Romerriget, startskuddet på jagtsæsonen og meget mere.
Værter: Gustav Hagild, Mikael Jalving og Gitte Løkkegaard.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.
30-8-2024 • 1 uur, 53 minuten, 4 seconden
Live fra Kulturmødet Mors
"Jeg kunne godt tænke mig, at flere kunstnere turde provokere os politikere". Sådan sagde Kulturministeren til Information i en artikel i mandags. Vi får bestyrelsesleder for Statens Kunstfond Merete Pryds Helle på scenen til en snak om kunst og provokation.
Da musiker August Høyen var vidne til, at en ven mistede sin mor, fik det ham til at tænke på sin egen mor og hvad han gerne ville nå at sige til hende. August Høyen kommer på scenen, og sammen med ham taler vi om forældre-barn-relationer når man er voksen.
Vi skal også tale om nydelseslyde, den danske fællessang og meget mere.
Værter: Gustav Hagild, Mathias Hammer og Sanne Cigale Benmouyal.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.
23-8-2024 • 1 uur, 54 minuten, 8 seconden
Homoseksualitet i jødedommen og hvad er der med fabeldyr?
Lørdag finder årets Pride Parade sted i København, men det bliver uden en jødisk sektion. Initiativtageren forklarer, at det skyldes sikkerheden til Pride. Men hvad er jødedommens forhold egentlig til LGBTQ+? Det taler vi med en religionsforsker om.
Kulturministeren tager første skridt mod flere statuer af kvinder i Danmark. For dem er der ikke mange af - der er endda flere statuer af fabeldyr end kvinder! Hvorfor? Og hvorfor taler vi ikke om dem? Vi får besøg af en kryptozoolog og sammen tager vi snakken om fabeldyr og deres historie.
Vi skal også en tur forbi dramaet i det norske kongehus, urban kunst og meget mere.
Værter: Gustav Hagild, Maya Tekeli og Nynne Bjerre Christensen.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.
16-8-2024 • 1 uur, 53 minuten, 8 seconden
Danmark til OL og (over)tro i Rusland
De Olympiske Lege er i gang i Paris, og Danmark kan indtil videre fejre fire flotte medaljer. Men hvorfor excellerer vi i nogle sportsgrene, mens vi er fraværende i andre? Det taler vi med Rasmus K. Storm fra Idrættens Analyseinstitut om.
55 procent af den russiske befolkning tror på mirakler og forbandelser. Det viser en meningsmåling fra det russiske Levada Center. Hvordan sameksisterer kirken og det okkulte? Vi taler med en religionssociolog om, hvad det okkulte og den russiske ortodokse kirke fortæller om det russiske samfund.
Vi skal også tale om japansk kawaii-kultur, hvordan man forhandler og meget mere.
Værter: Gustav Hagild, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
9-8-2024 • 1 uur, 53 minuten, 8 seconden
Skuddet i Sarajevo og feminisme i metalmiljøet?
I dag er det 110-året for det historiske attentat, hvor ærkehertug Franz Ferdinand mistede livet. Drabet blev startskuddet for 1. verdenskrig. Vi får en Balkan-kender i studiet, der tager os igennem hændelsen og giver os indsigt i serbernes forhold til den bosnisk-serbiske gerningsmand i dag.
Metalfestivalen Copenhell løb af stablen i sidste uge. Programmet bar præg af musikere, der ønsker at sætte fokus på strukturelle uligheder i musikken og et problematisk kvindesyn. Er det et tegn på, at feminismen trænger ind i metalmiljøet? Det spørger vi en musikskribent om.
Vi skal også forbi tyskernes fordomme om Danmark, modstand mod Zuckerburg og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Gustav Hagild, Clara Faust Spies og Nanna Sloth.
28-6-2024 • 1 uur, 53 minuten, 6 seconden
Fremtiden for ballet og unikt indblik i Tour de France
I mandags blev advokatundersøgelsen af Det Kgl. Teater offentliggjort. Heri fremlægges en lang række kritikpunkter angående undervisningsmiljøet samt anbefalinger til balletskolen. Vi spørger en balletkritiker, hvordan fremtiden ser ud både for skolen og balletten som kunstform på teatret.
Sidste år kom Netflix-serien "Tour de France: Med i feltet", og netop nu kan man streame anden sæson af dokumentaren. Vi taler med en cykelekspert om det unikke indblik, serien giver i Touren og cykelsporten.
Vi skal også forbi, hvor vanvittige violiner er, det thailandske kongehus og meget mere.
Værter: Gustav Hagild, Nynne Bjerre Christensen og Gitte Løkkegaard.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth.
21-6-2024 • 1 uur, 53 minuten, 6 seconden
Boykot af boys og 3, 2, 1: SPIS!
Som reaktion på det giftige og farlige miljø man kan opleve på datingapps, er udtrykket 'boysober' opstået. Trenden går ud på et fuldstændigt fravalg af dating og engangsknald. Sammen med en sexolog og terapeut taler vi om tendensen, som særligt er populær blandt kvinder.
Der er krise i den amerikanske spisekonkurrence-verden. Ikonet Joey Chestnut har nemlig mistet sit sponsorat hos hotdog-mærket Nathans, efter han slog pjalterne sammen med en vegansk konkurrent. Men fænomenet æde-konkurrencer er ikke slået igennem hjemme, selvom vi har tradition for ædegilder. Vi taler med en madhistoriker om hvorfor.
Vi skal også forbi et godt fast håndtryk, EM-holdets jakkesæt og meget mere.
Værter: Gustav Hagild, Linnea Albinus Lande og Mikael Jalving.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Nanna Sloth.
14-6-2024 • 1 uur, 53 minuten, 3 seconden
Livsfarlig meditation og en helgen til tiden
Meditation og silent retreats bliver ofte portrætteret i et positivt lys. Men en podcast fra Financial Times afslører, at det også kan være farligt at sidde i et sit eget sind - og i værste tilfælde kan det føre til blandt andet psykoser. Vi får en psykolog i studiet til en snak om skyggesiderne ved meditation.
I 2006 døde 15-årige Carlos Acutis af leukemi. 18 år senere har Pave Frans erklæret, at Acutis skal helgenkåres. Vi taler med en religionssociolog om magi og mirakler inden for katolicismen og hvad der skal til for at blive helgen.
Vi skal også forbi tysk sammenhold under EM, laboratoriefremstillede diamanter og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Gustav Hagild.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth.
7-6-2024 • 1 uur, 53 minuten, 7 seconden
Bye bye bøssebar og undskyld, jeg beklager
Efter 76 år lukker den historiske homobar 'Cosy Bar' i København. Baren åbnede i 1948 og dét ikke er et ubetydeligt år for LGBTQ-miljøet. Vi taler om Cosy og perioden den åbnede i med en historiker.
"Det var på intet tidspunkt pavens hensigt at støde nogen eller udtrykke sig i homofobiske vendinger, og han undskylder over for dem, der måtte føle sig krænket...". Sådan lød det i en undskyldning fra Vatikanet tidligere på ugen. Men hvad betyder det at undskylde og er der forskel på at 'undskylde' og 'beklage'? Vi spørger en sprogforsker.
Vi skal også forbi TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane', transpersoner i elitesport og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Gitte Løkkegaard.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Gustav Hagild og Nanna Sloth.
31-5-2024 • 1 uur, 54 minuten, 6 seconden
Neumeiers comeback og klog kærlighed
Det vakte opsigt, da den tyske koreograf John Neumeier blev fyret fra Det Kongelige Teater efter et halvt århundredes samarbejde. Hans exit var dog ikke et farvel til de danske scener. Nu er han retur med balletgallaen 'The World of John Neumeier' i Tivoli. Vi taler med en balletanmelder om Neumeiers danske revanche.
I disse dage blomstrer kærligheden på tv. Eller, det forsøger den i hvert fald i TV 2's 'Bacholerette' og DR's 'Vild kærlighed'. Fælles for de to realityprogrammer er de deltagendes baggrund. Adskillige af dem er nemlig akademikere. Er det en ny tendens i reality? Det taler vi med en tidligere caster om.
Værter: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth.
24-5-2024 • 1 uur, 54 minuten, 7 seconden
Mystiske Mona Lisa og 17. maj-misundelse
Efter århundredes mystik om hvilket landskab der gemmer sig bag Mona Lisa, mener en geolog og kulturhistoriker endelig at have fundet svaret. Kunsthistoriker Bente Scavenius kommer i studiet og kortlægger mystikken om Leonardo da Vincis verdensberømte maleri og vurderer den nye lokationsteori.
I dag fejrer Norge deres nationaldag - Grunnlovsdag - og det går ikke stille for sig. Parader og nationaldragter er uundgåelige i enhver norsk by, men burde danskerne og Danmark gøre mere ud af vores egen Grundlovsdag? Vi tager diskussionen i studiet.
Vi skal også tale om en ny generation af brutale cykelryttere, medietopchefers pengepung og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Gustav Hagild, Clara Faust Spies og Nanna Sloth.
17-5-2024 • 1 uur, 54 minuten, 6 seconden
Modstand mod Olympiske Lege og leg med sex
Om få måneder finder De Olympiske Lege sted i den franske hovedstad. Men sportsbegivenheden medfører ikke udelukkende jubel - tværtimod er der stor modstand blandet byens borgere. Særligt de unger råber højt på sociale medier. Vi taler med en Frankrigskender om OL-uenighederne.
Sexlegetøjet hitter og ryger ud fra sengeskuffen og ind i populærkulturen. Undersøgelser viser i hvert fald, at det er mere populært end nogensinde før, samt at dem som bruger sexlegetøj, er gladere end dem som ikke gør. Sammen med en sexolog kaster vi et historisk blik på sexlegetøj.
Vi skal også tale om mediet Al-Jazeera, markere Bornholms besættelse og meget mere.
Værter: Adam Holm, Sanne Cigale Benmouyal og Gitte Løkkegaard.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Gustav Hagild, Clara Faust Spies og Nanna Sloth.
10-5-2024 • 1 uur, 54 minuten, 7 seconden
Den vrede taber og en kødfuld kost
Alle kan miste besindelsen og har man ikke lært at kontrollere sit temperament, kan et vredesudbrud i værste tilfælde få alvorlige konsekvenser. Alligevel er det muligt at bruge sin vrede konstruktivt. Vi spørger en vrede-forsker hvordan.
En kost udelukkende bestående af 'beef, bacon, butter and eggs', lyder måske ekstremt. Ikke desto mindre trender B.B.B.E.-diæten på sociale medier, og kuren skulle angivelig resultere i både fysisk og mentalt velvære. Men hvem dyrker diæten? Det spørger vi en madsociolog om.
Vi skal også tale om stammoderen Lucy, god kropsholdning og meget mere.
Værter: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Mikael Jalving.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth.
3-5-2024 • 1 uur, 54 minuten, 7 seconden
Ny-orientalisme på film og Kim Jong-Uns nye sang
Blockbuster-hittet Dune er fyldt med islamiske referencer. Fra hijab og hellig krig til profeter og ørkensand. Men fortæller Dune-universet nogen om Vestens blik på Mellemøsten? Sammen med en islamforsker dykker vi ned i orientalisme, sci-fi og popkultur.
En ny sang er gået viralt - men det er ikke hvilken som helst sang. Den kommer fra Nordkorea og er en hyldest til "den venlige fader", Kim Jong-Un. Vi får en Korea-kender i studiet og sammen kaster vi et blik på nordkoreansk kultur, propaganda og censur.
Vi skal også tegne et portræt af filminstruktøren Stanley Kubrick, tale om overgangen fra barne- til voksenstjerne og meget mere.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Maya Tekeli.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Nanna Sloth og Gustav Hagild.
26-4-2024 • 1 uur, 54 minuten, 8 seconden
Simple sangtekster og hvad er tysk humor egentlig?
En forskningsgruppe har analyseret mere end 350.000 engelsksprogede sange. Deres studie viser, at sangtekster er blevet mindre komplekse over de sidste 50 år. Vi spørger en musikolog, hvilken betydning simple tekster har for musikken.
Vores tyske naboer er ikke ligefrem kendt for deres humor, og der er stadig emner, der absolut ikke laves sjov med. Men hvad er det så, der kan få dem til at slå sig på låret af grin? Vi tager temperaturen på den tyske komik med en herboende tysker.
Vi skal også tale om branden i Børsen, et muligt skred i det danske sprog og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Mikael Jalving.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Asta Jølver Pedersen og Nanna Sloth.
19-4-2024 • 1 uur, 54 minuten, 6 seconden
Et ekstremt løb og Bach, Bach, Bach again
Den 27-årige brite Russ Cook har færdiggjort et løb fra det sydligste til det nordligste Afrika. Over 352 dage har han løbet en distance på 16.400 kilometer, mere end ét maraton om dagen. Men hvordan finder man motivationen til at gennemføre sådan et projekt? Det taler vi med en ekstremløber om.
I søndags fyldte Bachs 'Johannespassionen' 300 år. Med Bach begyndte den klassiske musiktradition som vi kender i dag - før ham var der bare musik. Vi spoler tiden tilbach og undersøger passioner, klassisk musik og komponisten selv.
Vi skal også forbi Tjetjeniens danseforbud, menneskets fascination af guld og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Gustav Hagild og Nanna Sloth.
12-4-2024 • 1 uur, 54 minuten, 6 seconden
Beyoncé som cowgirl og hvorfor stjæle kunstværker?
For en uge siden udkom Beyoncés nye album - et album der blev promoveret som et countryalbum. Nogle kritiserer hende for kulturel appropriation, men andre mener at selve kritikken er racistisk. Vi taler med en USA-kender om diskussionens berettigelse og countrygenrens historie.
Natten til søndag oplevede kunstneren Kristian von Hornsleth igen-igen at blive bestjålet. Tyvene slap afsted med 10-20 værker og Hornsleth anslår selv at den samlede værdi er op mod 1 million kroner. Men hvad gør kunst værd at stjæle? Det spørger vi Kristian von Hornsleth om.
Værter: Adam Holm, Maya Tekeli og Nynne Bjerre Christensen.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Asta Jølver Pedersen, Clara Faust Spies og Nanna Sloth.
5-4-2024 • 1 uur, 54 minuten, 10 seconden
Hemmelighedsfulde herreklubber og sekunderne efter døden
Englands berygtede klassesystem med eksklusive herreklubber har altid været fyldt med mystik. For første gang er listen over medlemmer af Garrick Club blevet offentliggjort - men hvad foregår der egentlig i de scones-spisende og whiskydrikkende klubber? Det spørger vi en herreklub-kender om.
Hvad sker der, når vi dør? Den evige jagt på svaret strækker sig langt fra populærkultur og senest til en ny dansk bog. Beretninger fra nærdødsoplevelser om hvidt lys eller totalt mørke er utallige, men hvad er sandheden? Det forsøger hjerneforsker Peter Lund Madsen at give svar på.
Vi skal også tale om techno på UNESCO, drømme om middelklassen og meget mere.
Værter: Jesper Dein, Ane Cortzen og Mikael Jalving.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Gustav Hagild og Nanna Sloth.
Redaktør: Hanne Barslund og Mette-Line Thorup.
22-3-2024 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Præsidenternes stjernedrys og bagsiden af whisteblower-medaljen
I aften gæster den tidligere amerikanske præsident Barack Obama Arena Næstved. Han skriver sig ind i rækken af ekspræsidenter, som har opnået rockstjernestatus. Vi spørger en USA-ekspert, hvorfor de bliver idoler post embedet.
I den forgangne uge blev den amerikanske whisteblower og tidligere Boeing-ansatte John Barnett fundet død i sin bil. Angiveligt begik han selvmord efter at have vidnet i en sag mod sin tidligere arbejdsgiver. Hvad er bagsiden af medaljen, når man er whistleblower? Vi tager snakken med formanden for Transparancy International Danmark.
Vi skal også tale om fascination af det ydre rum, en indisk mad-strid og meget andet.
Værter: Nynne Bjerre Christensen, Mikael Jalving og Gitte Løkkegaard.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Gustav Hagild og Nanna Sloth.
Redaktør: Hanne Barslund og Mette-Line Thorup.
15-3-2024 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Kampdagen og hvordan Jesus må se ud
Kvindernes internationale kampdag blev i år tyvstartet med en melding fra Kulturministeren, som vil have flere statuer af kvinder i det offentlige rum. Men er det løsningen? Og hvilke kvinder skal der i så fald laves statuer af? Vi tager diskussionen i studiet.
Jim Lyngvild har ved hjælp af kunstig intelligens skabt en række kunstværker som afbilleder Kristus. På et ses Jesus som en hvid, blond og i nogens øjne homoseksuel figur. Er der uskrevne regler for, hvordan Jesus skal portrætteres? Det spørger vi en kirkehistoriker om.
Vi skal også omkring pop anno 2024, nye fremmede venner og at sælge sin stemme.
Værter: Jesper Dein, Ane Cortzen og Michael Jalving.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Nanna Sloth og Gustav Hagild.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
8-3-2024 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Den rigtige holdning og klassikere du kan sige du har læst
Bøger har altid signaleret status, men i dag tager kendisser det til nye højder: For måske behøver man faktisk slet ikke at have læst de bøger, man pynter sig med? Vi undersøger hvorfor det er så lokkende at style sin bogreol og pynte sig med lånte litteratur-fjer.
At mene det "rigtige" i kulturen, er blevet meget moderne. Men betyder det, at vi mener mere af det samme? Og hvad er i grunden det "rigtige"? Vi tager diskussionen med en filosof.
Vi kommer også forbi Navalnyjs begravelse, børnefjernsynets udvikling og cornflakes til aftensmad.
Værter: Jesper Dein, Maya Tekeli og Sanne Cigale Benmouyal.
I redaktionen: Asta Jølver Pedersen, Clara Faust Spies og Gustav Hagild.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
1-3-2024 • 1 uur, 54 minuten, 8 seconden
500 fuldeord og psykisk syge kunstnere
En ny undersøgelse viser, at briterne har over 500 ord for at være fuld. Og de drikker jo også meget - eller hvad? Vi taler med en Englands-kender om britisk drukkultur, pubkultur og hvorfor deres sprog er godt til at beskrive fuldskab. Det er en accepteret sandhed at kunstnere ofte har psykiske sygdomme. Men et nyt studie viser, hvorfor det hænger sådan sammen. Gener for skizofreni kan nemlig hænge sammen med kreativitet. Vi spørger om studiet er kontroversielt og hvad de gener ellers skal bruges til. Og så skal vi også forbi nøgenhed, unge i folkekirken og The Beatles, igen igen.
Værter: Jesper Dein, Ane Cortzen og Nynne Bjerre Christensen.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Nanna Sloth og Gustav Hagild.
23-2-2024 • 1 uur, 54 minuten, 9 seconden
Høj i hatten og guddommelig SoMe
Nicklas Bendters nye hat er svær at overse - både i mediebilledet og i virkeligheden. Den store hat, som eks-fodboldspilleren bar til Echoprisen, har sat gang i en snak om hattemode. Vi taler med indehaveren af en hattebutik om hattens betydning som beklædningsgenstand og statussymbol gennem tiden.
Helsingør Stift vil have flere kunder i butikken, og har derfor indgået et samarbejde med fire influencere. Kampagnen har kostet 150.000 kroner og som en del af samarbejdet, skal influencernes børn døbes. Er det god markedsføring af Folkekirken? Det spørger vi en ekspert i influencermarkedsføring om.
Vi skal også tale om remakes af europæiske film, venstrefløjens forhold til fitness og meget mere.
Værter: Maya Tekeli, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Asta Jølver Pedersen og Nanna Sloth.
16-2-2024 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Hydreret hype på SoMe og universiteternes løfte
Vand trender på sociale medier - særligt vand med smag og enorme termokopper man kan slæbe rundt på. Folk er fokuserede på at være hydrerede. Vi spørger en lektor i sundhed og ernæring, hvorfor vand er så hipt og om der er en kommerciel interesse i det gennemsigtige guld.
Universiteterne møder bred kritik fra forskere, studerende, og undervisere. For de kan ikke længere opretholde løftet om et bedre liv. Flere og flere oplever nemlig, at deres liv ikke bliver bedre af at være højtuddannet. Vi taler om universiteternes berettigelse, pligt og formål.
Vi også forbi influenceren @cillemouse, kaffe som identitetsmarkør og ligeværdig børneopdragelse.
Værter: Jesper Dein, Mikael Jalving og Maya Tekeli.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Gustav Hagild og Nanna Sloth.
9-2-2024 • 1 uur, 53 minuten, 1 seconde
Bitch fight på diss tracks og nutidens agenter
Rapdronningerne Nicki Minaj og Megan Thee Stallion har gang i en vaskeægte fejde - og de er ikke bange for at lægge skjul på den. I to nye numre, disser de nemlig åbenlyst hinanden. Vi taler om fænomenet diss tracks og hvorfor musikere tager deres slåskampe i musikken.
PET har i samarbejde med landets største universiteter lanceret en kampagne. "Undgå at blive årets medarbejder i den russiske efterretningstjeneste", står der på et af bannerne. Den har til formål at gøre forskere opmærksomme på det trusselsbillede, dansk forskning i stigende grad står overfor. Vi taler med en tidligere PET-agent om, hvordan man er spion og agent i dag.
Vi skal også tale om forskellen mellem generationer, selvrealiserende reality-tv og meget mere.
Værter: Jesper Dein, Nynne Bjerre Christensen og Sanne Cigale Benmouyal.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Gustav Hagild og Nanna Sloth.
2-2-2024 • 1 uur, 54 minuten, 10 seconden
Oscar-lobbyisme og detektivgenrens guldalder
I tirsdags annoncerede Oscar-akademiet dette års nominerede, men først den 10. marts forløses spændingen, når vinderne i hver kategori kåres. Vi får besøg af en dobbelt-Oscarvinder som vil fortælle om det lobbyarbejde, der går amok den næste halvanden måned.
I podcasten Ghost Story får man fortællingen om genfærd, familiedrama og et spektakulært mord - eller var det to? Fortællingen tager sin begyndelse i 1930'ernes England og detektivforfatteren Dorothy Sayer involveres i mordsagen. Vi dykker ned i podcasten og detektivgenrens guldalder.
Vi skal også omkring mobning i Folkekirken, danskernes dalende forbrug af SoMe og runer på en jerndims.
Værter: Jesper Dein, Nynne Bjerre Christensen og Ane Cortzen.
26-1-2024 • 1 uur, 54 minuten, 9 seconden
Kongens ord og portræt af en klimaaktivist
Det er næppe gået nogens næse forbi, at Kong Frederik - med hjælp fra forfatteren Jens Andersen - i denne uge har udgivet manifestet 'Kongeord'. Onlineboghandlen Saxo solgte hele 25 bøger i minuttet på udgivelsesdagen. Til gengæld har kongen ingen interviews givet i forbindelse med bogen. Det er et eksempel på en ny form for lukkethed i Kongehuset, mener Berlingskes kongehuskommentar. Vi taler med Jakob Steen Olsen om udgivelsen.
Den svenske forfatter, lektor og klimaaktivist Andreas Malm er blevet lidt af en superstjerne i klimaaktivistiske kredse. For nylig gav han også et opsigtsvækkende interview med The New York Times. Vi tegner et portræt af den kontroversielle figur med en dansk klimaaktivist, som også kender Malms tanker og ideer.
Vi skal også omkring beskyldninger om plagiat mod skribenten Kathrine Diez, listige telefonsælgere og meget mere.
Værter: Maya Tekeli, Gitte Løkkegaard, Ane Cortzen.
19-1-2024 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
En forventningsfuld håndboldreklame og en fransk David Bowie-gade
Mens håndboldlandsholdet kun lige har taget hul på kampene i EM-slutrunden, har en tv-reklame allerede erklæret, at guldet er reserveret til de danske herrer. Det ærgrer flere af spillerne, som kalder reklamen for "respektløs" over for de andre hold. Hvad betyder de store forventninger for hele fortællingen om slutrunden - og ikke mindst for spillerne? Vi spørger DR's håndboldekspert, der selv har erfaring med samme.
I Paris har de opkaldt en cirka 50 meter lang gade efter rockikonet, David Bowie, fordi borgmesteren angiveligt er stor fan. Hvor stor tilknytning Bowie selv havde til Frankrigs hovedstad, undersøger vi med en meget stor Bowie-kender.
Vi skal også forbi pressedækning af Dronningens abdikation, den kinesiske kulturkamp, fodboldlegenden Franz Beckenbauer og meget mere.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving.
12-1-2024 • 1 uur, 54 minuten, 12 seconden
Vintørst i Frankrig og mysteriet om Michael Schumacher
Slankekure og alkoholpauser er for mange en del af det nye år, men i et af verdens førende vinlande er uenighederne igen blusset op. Her diskuterer de indtag af den gærede druesaft, hvor en lang række franske misbrugseksperter taler for folkesundhed. Præsident Macron holder derimod fast i glas ved flere måltider dagligt, så vi tager temperaturen på fransk vinkultur.
På 10-året for skiulykken, der ændrede Michael Schumachers liv, er stadig meget få oplysninger sluppet ud til offentligheden. Mens de allerfærreste kender racerkørerens tilstand nu, har medier og sportsredaktioner siden ulykken snuset nysgerrigt med fra sidelinjen. Vi får besøg af Ekstra Bladets Jan Sommer, som har dækket Formel 1 i årevis.
Vi skal også omkring dronningens abdiktaion, en nu tidligere Harvardrektor, Novos betydning for den globale branding af Danmark og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving.
5-1-2024 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Godt nytår fra 4. division
Året lakker mod enden, og Adam Holm bruger dagen på at se tilbage på 2023 og nogle af de historier vi har haft i 4. division i efteråret. Dagens program byder blandt andet på sladderens væsen, en snak om fodbold uden hovedstød, Britney Spears' selvbiografi og meget mere.
Vært: Adam Holm.
29-12-2023 • 1 uur, 54 minuten, 12 seconden
Julen som misforstået højtid og humors indflydelse på os
Julen er en af de vigtigste begivenheder i kirkeåret og en folkekær højtid i store dele af verden. Men for mange er det i høj grad også en kulturel begivenhed. Formanden for Ateistisk Selskab mener, det er en decideret misforståelse at betragte julen som en kristen højtid. Vi spørger hvorfor.
Humor kan have indflydelse på vores mentale helbred - det viser et nyt italiensk studie. Det kan være kærligt og velmenende, men også være udtryk for selvbeskyttelse. Vi spørger en humorekspert hvordan.
Vi skal også forbi FCK's kommende kvindehold, afskaffelsen af frimærker, Brad Pitts runde fødselsdag og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Gitte Løkkegaard.
22-12-2023 • 1 uur, 54 minuten, 12 seconden
Krigsbilleders funktion og musicalens genkomst
Der er langt fra Danmark til Ukraine og ligeledes til Mellemøsten, men de voldsomme krigsbilleder fra brændpunkterne er kun få klik væk. Og der er mange af dem. Rammer de os - eller bliver vi snarere immune af mængden? Vi diskuterer funktionen af den visuelle krigsformidling.
Musicals om alt fra Vild med Dans til Karen Blixen ruller over store, danske scener i de her år og tiltrækker publikum i spandevis. Men den populære genre er samtidig behæftet med store fordomme om 'lavkultur'. Vi spørger musicalstjernen, Stig Rossen, hvordan han oplever livet på musikteatrets skrå brædder.
Vi kommer også forbi Radio4's nye chefredaktør, Love Actually, Netflixhits og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Gitte Løkkegaard.
15-12-2023 • 1 uur, 54 minuten, 10 seconden
Koranlov vedtaget og Barbra Streisands murstensbog
I denne uge blev den såkaldte koranlov vedtaget af et flertal i folketinget: En lov mod 'utilbørlig behandling af skrifter med betydning for et anerkendt trossamfund'. Under den indledende debat var løsgænger Jon Stephensen den eneste, der indtog talerstolen for at argumentere for vedtagelsen af loven. Vi spørger ham hvorfor.
I en næsten 1000 siders lang selvbiografi fortæller den amerikanske superstjerne, Barbra Streisand, om sit kontrolbehov, om succes og om sin yndlings-is. Vi får besøg af en boganmelder, der har tygget sig igennem det hele og spørger ham, hvad der ellers kendetegner et ikon som Streisand. Er tiden løbet fra hende?
Vi skal også forbi julekalendermagi, det storhittende Sunday Night Football, AI i film og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Mikael Jalving.
8-12-2023 • 1 uur, 54 minuten, 10 seconden
Forhold der dømmes på tv og julen som identitetsmarkør
Et nyt realityprogram centrerer sig om en disciplin, de fleste kærestepar ynder at gøre i smug: nemlig at dømme andre par. "Døm vores forhold", der følger fire unge par i et sommerhus, har fået overvejende positive anmeldelser, men hvorfor? Vi taler med en anmelder om programmets berettigelse.
Det er den 1. december og vi er nået til den tid på året, hvor hele samfundet går i selvsving over julegaver, julefrokoster og julepynt. Højtiden er for mange nostalgisk, og ifølge en ekspert er julen ligefrem blevet en identitetsmarkør. Vi undersøger hvorfor.
Vi skal også forbi brune bodegaer, slå et slag for encyklopædien og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard.
1-12-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
En transkønnet kejser og Stephanie Loses smag i bøger
Et interview med Stephanie Lose i Politiken har i denne uge vakt foragt og bekymring, da den nyudnævnte økonomiminister afslørede, at hun ikke har en bog liggende på natbordet. Og at hendes seneste læseoplevelse var sidste bind af Lucinda Rileys bestsellerserie 'De Syv Søstre'. En bog, andre skammer sig over at læse. Men hvem er Lucinda Riley og ikke mindst hendes læsere? Vi tegner et portræt.
Et museum i Storbritannien har besluttet at den romerske kejser Elagabal, som levede for 1.800 år siden, fremover skal refereres til som hun/hende. Beslutningen sker på baggrund af antikke skrifter, der hævder, at Elagaba foretrak at blive kaldt "dame" og bar kvindetøj ved sin død. Vi faktatjekker sagen med en historiker.
Vi skal også forbi en vred viral brud fra 1800-tallet, jagten på lykke og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Mikael Jalving.
24-11-2023 • 1 uur, 54 minuten, 12 seconden
Chefredaktør i modvind og nedlukning af chatforum
Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, har i denne uge fået kritik for ikke at deklarere sin private relation til departementschef i Statsministeriet, Barbara Berthelsen, da hun i en klumme kritiserede pressens dækning af FE-sagen. Vi tager diskussionen om journalistisk troværdighed og private forbindelser.
Chatforummet, Omegle, lukker efter 14 år. Siden 2009 har mennesker på tværs af kloden brugt mediet til at møde hinanden tilfældigt og udveksle stort og småt i såkaldt "social spontanitet". Men samtidig har platformen været brugt af pædofile, der ville i kontakt med børn og unge. Vi dykker ned i videochatuniversets skumle afkroge.
Vi skal også omkring superhelte, Boris Becker, AI-dokumentarer og meget mere.
Værter: Jesper Dein, Gitte Løkkegaard og Maya Tekeli.
17-11-2023 • 1 uur, 54 minuten, 10 seconden
Dinosaurer på Netflix og spot på Kongehuset
En ny og stort anlagt Netflix-dokumentar vækker klodens forhistoriske dyr til live med special effects. Men hvordan er det muligt at lave så præcise gengivelser af dinosaurerne ud fra millioner år gammelt organisk væv og fossiler? Og hvorfor er det interessant? Vi forhører os hos en palæontolog.
I et stort interview med fagbladet Journalisten fortæller Kongehusets kommunikationschef, at man fremadrettet vil gøre mere ud af at beskytte de kongelige mod spørgsmål om personlige forohold. Det falder i denne uge sammen med verserende rygter om kronprinsens angivelige affære med en mexicansk skuespilleride. Vi ser nærmere på, hvilke konsekvenser det vil have, hvis kongehuset fremover trækker sig endnu mere fra pressen.
Vi skal også omkring stilettens kulturhistorie, en rebranding af Hjem Is-bilen og meget mere.
Værter: Jesper Dein, Cecilie Nielsen og Mikael Jalving.
10-11-2023 • 1 uur, 54 minuten, 9 seconden
Live fra BogForum 2023
Dagens program står i litteraturens tegn, når værterne Adam Holm, Ane Cortzen og Nynne Bjerre Christensen inviterer en række forfattere ind i den varme stol - live fra BogForum i København. Lyt med blandt bogmessens læselystne gæster, når blandt andet Helle Helle, Katrine Engberg, Claus Meyer og Bente Klarlund lægger vej forbi scenen.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Nynne Bjerre Christensen.
3-11-2023 • 1 uur, 54 minuten, 10 seconden
Britney Spears liv indefra og svenske kunstneres Palæstina-sympati
Popstjernen Britney Spears udgav i denne uge sin selvbiografi, der for første gang beskriver livet som en af 00'ernes største stjerner. Her fortæller hun om berømmelsens pris i en tid, hvor paparazzi-kulturen og synet på kvindelige Hollywood-stjerner så markant anderledes ud. Vi tegner et portræt af popstjernen.
Krigen mellem Hamas og Israel er i rykket ind i kultursektionen i de skandinaviske medier: I Sverige underskrev 200 personer fra kulturlivet en appel om beskyttelse af Gazas civilbefolkning. Men appellen blev mødt af kritik fra kulturredaktøren på Svenska Dagbladet der undrer sig over, at underskriverne pludselig er blevet mellemøsteksperter. Er kritikken berettiget? Bør man som offentlig person tage stilling udadtil eller holde kortene tæt? Vi tager diskussionen.
Og så skal vi forbi fransk films forfald, stuntmænd og meget billige restauranter.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Maya Tekeli.
27-10-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Fodbold uden hovedstød og virtuelle influencere
Står det til den skotske organisation Heading Out, skal det fra 2030 ikke længere være tilladt at lave hovedstød i fodbold. De mange stød mellem bolden og hovedet kan nemlig resultere i hjernerystelseslignende symptomer og øge risikoen for demens. Men vil et forbud ødelægge spillet? Vi tager snakken med Joakim Jakobsen, som i Weekendavisen kalder det for et tab for topfodbolden.
I USA følger 70 procent af de 18-44-årige en virtuel influencer. Selvom de computergenerede influencere ikke har indtaget det danske marked endnu, har globale brands som Dior, Prada og BMW alle haft virtuelle influencere som ansigter på deres kampagner. Er de fremtidens influencere? Det taler vi med en ekspert i sociale medier om.
Vi skal også forbi politisk merchandise, det særlige ved Taylor Swift og meget mere.
Værter: Gitte Løkkegaard, Maya Tekeli og Mikael Jalving.
20-10-2023 • 1 uur, 54 minuten, 12 seconden
Det nye gamle Paradise Hotel og israelske tv-serier
Sidste år fik Paradise Hotel en større makeover. Det blev nemlig besluttet, at det populære reality-programs koncept skulle være tidssvarende. Men ændringerne faldt til jorden og seerne faldt fra. Nu har producenterne erkendt, at de har dummet sig. Så i den kommende nye sæson vender Paradise Hotel tilbage til det oprindelige format. Er det en falliterklæring? Og behøver reality-tv overhovedet følge med tiden? Det taler vi med en reality-ekspert om.
Den israelske thrillerserie Fauda blev et stort internationalt hit, da Netflix i 2016 købte og distribuerede historien om israelske efterretningsagenters kamp mod palæstinensiske terrorister. I anledning af krigen mellem Israel og Hamas kaster vi et nyt blik på Fauda og andre israelske tv-serier med Weekendavisens kulturredaktør.
Vi skal også forbi fodbold-fankultur, en hollandsk naziprins og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Sanne Cigale Benmouyal.
13-10-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Reality med soldateraspiranter og status på #MeToo
I disse uger løber sjette sæson af TV2-succesen Korpset over skærmen. Her skal kendte danskere igennem jægerkorpsets træningsprogram for elitesoldater. Det er blot et af mange populære reality-koncepter, der tager afsæt i soldaterlivet. Vi taler med en anmelder om militariseringen af tv-udbuddet.
Det er tre år siden, at Sofie Linde satte landet på den anden ende med en opsigtsvækkende tale til Zulu Comedy Galla. Det blev startskuddet til en offentlig samtale om samtykke, magtmisbrug og uacceptabel adfærd på arbejdspladsen. Men hvad er status her tre år senere? Vi tager pulsen på #MeToo-debatten anno 2023.
Vi skal også omkring fætter-kusine-ægteskaber, en norsk nobelprisvinder og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving.
6-10-2023 • 1 uur, 54 minuten, 8 seconden
Dogmoms uden børn og romaner med ikoniske indledninger
Da den franske journalist og dyrlæge Hélène Gateau udgav en bog om at vælge sin firbenede sambo frem for et liv som menneskemor, begrundede hun med både økonomi og bekvemmelighed: Det er nemmere, billigere og mere roligt med en hund end et barn, siger Gateau. Og hun er langt fra den eneste 'dogmom'. Vi undersøger fænomenets omfang og årsager i selskab med en livsstilsekspert.
Britiske bogentusiaster har kåret Charles Dickens' "En fortælling om to byer" til litteraturhistoriens bedste romanindledning, mens J.K. Rowlings første Harry Potter-bog snupper fjerdepladsen. I den anledning kigger vi på, om tekståbninger egentlig er lige så vigtige som omslagene?
Vi kommer også omkring kollektiv transport, boybands og et særligt slotssalg - blandt meget andet.
Værter: Nynne Bjerre Christensen, Mikael Jalving og Sanne Cigale.
29-9-2023 • 1 uur, 54 minuten, 10 seconden
Jagten på det evige liv og den svenske konges 50-års jubilæum
Kan man udskyde døden ved at leve på en bestemt måde? Det kan man, hvis man spørger den amerikanske tech millionær Bryan Johnson. Johnson spiser vegansk, tager dagligt 100 piller i kosttilskud og har sågar fået blod fra sin egen søn i jagten på evig ungdom. Men hvad går Longevity-projektet rent praktisk ud på? Og hvorfor er vi så besatte af den unge krop? Det spørger vi en aldringsekspert om. I weekenden blev Kong Carl Gustaf hyldet af svenskerne efter 50 år som landets regent. Hans tid som konge har dog ikke forløbet helt uproblematisk. Gennem årene har opsigtsvækkende udtalelser og skandaler nemlig ofte fået svenskerne til at grine, håne og kritisere monarken. Vi tegner et portræt af den svenske konge med historiker og kongehusekspert Emma Rønberg Paaske. Vi skal også forbi børns (manglende) læsevaner, renoveringen af det berømte SAS-hotel i København og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Sanne Cigale Benmouyal.
22-9-2023 • 1 uur, 54 minuten, 10 seconden
Krigsfotograf fyret og 'rumvæsner' i den mexicanske kongres
I denne uge valgte Politiken at afbryde samarbejdet med fotografen Jan Grarup, da det kom frem, at han har rapporteret urigtige oplysninger i sin dækning af Ukraine-krigen. Det bekræfter hans ukrainske samarbejdspartnere. Vi dykker ned i sagen og diskuterer krigsfotografers rolle.
To væsener, der er mere end 1000 år gamle, er i denne uge blevet vist frem i den mexicanske kongres. Figurerne har vakt opsigt og er blandt andet blevet sammenlignet med rumvæsnet i filmklassikeren "E.T.". Ifølge en ufolog kommer 30 % af deres DNA ikke fra jorden, hvilket adskiller fundet fra tidligere eksempler. Men hvordan bør vi reagere, når den slags historier dukker op? Det spørgsmål sender vi videre til astrofysiker, Tina Ibsen.
Vi skal også forbi Elon Musk, dokumentargenrens popularitet og mexicanske narkokarteller.
Værter: Adam Holm, Maya Tekeli og Mikael Jalving.
15-9-2023 • 1 uur, 54 minuten, 6 seconden
Glæden ved at sladre og spørgsmål om kunstnerisk frihed
Selvom de færreste vil indrømme det, sladrer vi gerne fra tid til anden. Sladderblade har eksisteret længe, og nu sladres der også i podcasts og på TV, for eksempel i DR's program, "Sladderhistorie". Men er det et public service-medies ansvar at sørge for saftig sladder til danskerne? Nogen kalder tendensen for direkte bekymrende. Vi vender både sagen og den tilfredsstillende glæde ved sladder.
I kølvandet på koranafbrændingerne har regeringen fremlagt et forslag om at forbyde 'utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund', også 'i kunstnerisk eller politisk øjemed'. Hvilke forudsætninger giver det kunstnere og deres værker for fremtiden? Billedkunstner Simone Aaberg Kærn kommer på besøg og deler sit bekymrede syn på sagen.
Vi skal også forbi festivalen Burning Man, chikaneanklagede filminstruktører og en 500 år gammel dødskultur.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Ane Cortzen.
8-9-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Miss Danmark kåret (igen) og en hjemløseavis i knæ
Det er måske snart slut med at møde en Hus Forbi-sælger på stationen eller uden for shoppingcentret. En pandemi, stigende priser og færre kontanter i omløb har nemlig sendt foreningen bag bladet i økonomisk krise. Hvad betyder det for landets udsatte og hjemløse, hvis Hus Forbi må dreje nøglen om? Vi spørger en redaktør og en sælger.
Siden 1926 har man kåret Miss Danmark og i søndags gentog man traditionen, da en 20-årig vandt førstepladsen. Vi kigger nærmere på skønhedskonkurrencen som institution og på, om den stadig har en berettigelse i 2023.
Vi skal også forbi en solidaritetstrøje i cykelløb, en eksklusiv app for Verdens rigeste og meget mere.
Værter: Jesper Dein, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving.
1-9-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Live fra Kulturmødet Mors
Poul Nyrup Rasmussens far var tvangsanbragt på åndssvageanstalten på Livø gennem syv år, fordi han blev stemplet som "moralsk åndssvag." Men hvad sker der med et menneske som får det stempel, og kan man overhovedet komme af med det igen? Vi taler med Poul Nyrup Rasmussen om livet som søn af en udstødt.
Kemifabrikken Cheminova forårsagede en mindre miljøkatastrofe i egnen omkring Lemvig. Men den har også dannet bagtæppe for mange menneskers liv og arbejdsliv. Vi får besøg af forfatter Kim Blæsbjerg, der i sin nyeste roman bruger lokalmiljøet omkring Cheminova til at undersøge klima, klasse og identitet.
Vi skal også omkring den nordjyske selvforståelse, og så kommer en poetry-slammer og fortæller om kunsten/sporten.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard.
25-8-2023 • 1 uur, 54 minuten, 8 seconden
TV 2 i Rusland og lykkelige par i realityprogrammer
Mens store danske medier har været nødt til at sende korrespondenter hjem fra Rusland siden invasionen af Ukraine, har TV 2 for nyligt fået presseadgang til landet. Og stationens dækning møder kritik fra både militæranalytikere og journalister, der beskylder TV 2 for at "gå Putins ærinde". Vi tager diskussionen om, hvorvidt man kan operere objektivt som journalist i et land som Rusland.
Når niende sæson af DR's hitserie "Gift ved første blik" løber over skærmene fra i næste uge, er der lavet en hel del om. Eksperterne er skiftet ud og nye matching-metoder taget i brug. Hvilken indflydelse kan det have på underholdningsværdien? Vi taler med både en reality-kender og en af seriens nye kærlighedseksperter.
Vi skal også omkring en fransk sangdebat, en iransk filminstruktør og Ikeas forhold til overforbrug.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Maya Tekeli.
18-8-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Slut med mere satire i Jordan og (måske) et kønsskifte af Gud
Det populære jordanske satiremagasin 'AlHudood' blev for nyligt blokeret uden videre forklaring. Det skete tilsyneladende i kølvandet på en række opslag på Instagram. Vi kigger nærmere på mellemøstlig satiretradition og leder efter en årsag til den aktuelle bandlysning.
I vestlige akademiske kredse er man begyndt at omtale Helligånden som 'hun'. Ifølge en dansk sognepræst bør vi overveje at gøre det samme i Danmark. Er det på tide, at kirken skal revidere sit billede af Gud? Vi tager snakken med en teolog og kirkehistoriker.
Vi skal også forbi de første 100 dage af Hollywood-strejken, sagsanlæg mod sangeren Lizzo og meget andet.
Værter: Adam Holm, Sanne Cigale Benmouyal og Gitte Løkkegaard.
11-8-2023 • 1 uur, 54 minuten, 12 seconden
Saudi-Arabien i den internationale sportsverden og litterære anbefalinger til sommerferien
Saudi-Arabien er allerede trådt ind på fodbold- og golfbanen, og nu kigger de også over mod tennisbanerne. PIF, Saudi-Arabiens nationale investeringsfond, er nemlig i dialog med mændenes ATP Tour og blandt tennisspillere modtages nyheden med både modstand og klapsalver. Er det pengene, der lokker? Vi spørger senioranalytiker ved Play the Game, Stanis Elsborg.
Sommerferien står for døren og dermed også muligheden for endelig at sidde med en god bog i hænderne. Men hvad skal man egentlig læse denne sommer? Vi taler med litteredaktør hos Information, Peter Nielsen, som kommer med tre anbefalinger til lænestolen og tre anbefalinger til stranden.
Vi skal også forbi bæredygtig byudvikling, hypen omkring YouTube-drikken PRIME og meget andet.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Nanna Mogensen.
30-6-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Nyt lys på Tove Ditlevsen og uddeling af Rosenkjærprisen 2023
Med få dages mellemrum er der udkommet både bog og film om Tove Ditlevsen, der særligt tiltrækker sig opmærksomhed for voldtægtsanklager mod forfatterens fjerde ægtemand, Victor Andreasen. I den nye film "Toves værelse" bliver Andreasen spillet af Lars Brygmann, og vi taler med ham om arbejdet med den omdiskuterede figur.
Og så bliver årets vinder af Rosenkjærprisen traditionen tro offentliggjort i programmet. Prisen gives til en person, der evner at gøre vanskelige emner tilgængelige for et bredere publikum. Vi skåler med den hemmelige prismodtager og spørger til det ansvar, der følger med at være ekspert.
Vi skal også forbi sovebyer i Jylland og sidste nyt om den kontroversielle internetkendis, Andrew Tate.
Værter: Adam Holm, Sanne Cigale Benmouyal og Nynne Bjerre Christensen.
23-6-2023 • 1 uur, 54 minuten, 10 seconden
Paludan forment adgang til Folkemødet og restaurant mister vigtig stjerne
Folkets - og fadøllenes - fest løber af stablen på Folkemødet i de her dage, og mens politikere, interessegrupper, menige mennesker og medier diskuterer demokrati og synspunkter, er Stram Kurs-lederen, Rasmus Paludan, blevet nægtet adgang til området i Allinge. Begrundelsen er et sikkerhedshensyn til ham selv samt til andre gæster. Men hvor langt bør man gå for ytringsfrihed? Vi tager diskussionen i studiet.
Det var en stor aften for gastronomi, da michelinguiden tidligere på ugen uddelte stjerner til de bedste nordiske restauranter. Men der var også tabere: I København har både Kiin Kiin og Kokkeriet mistet stjerner og kan ikke længere bryste sig af at være michelinrestauranter. Vi taler med madanmelder Søren Frank om betydningen af den smagfulde udmærkelse.
Vi skal også forbi skønhedsreklamer på busser, larmende storrumskontorer og meget mere.
Værter: Jesper Dein, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving.
16-6-2023 • 1 uur, 54 minuten, 12 seconden
Farvel til svensk fodboldlegende og kvinder i fokus på reality-tv
Svenske Zlatan Ibrahimovic lægger fodboldstøvlerne på hylden. Det annoncerede han søndag aften foran tusindvis af brølende fans, mens de i hjemlandet græd bitre tårer. Som Zlatan selv sagde til søndagens pressemøde: "Selv gud er ked af det i dag." Vi tegner et portræt af den folkekære mand og hans betydning for "den svenske drøm".
Det er kvindernes sæson i dansk reality-tv: Efter et par sæsoner med konceptet 'Bachelor' har TV2 vendt om på rollerne. Nu er det Mette og Julie, der venter for enden af den røde løber og tager imod forventningsfulde, bejlende mænd. Også i 'FBOY Island' skal tre kvinder vælge deres 'Nice Guy' eller 'FBoy'. Gør det nogen forskel for parringsdansen, at kvinderne fører an? Vi taler med en tidligere reality-caster. Vi skal også forbi journalist og forfatter Morten Sabroes eftermæle, UNESCO-beskyttet rumænsk keramik og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Sanne Cigale Benmouyal.
9-6-2023 • 1 uur, 53 minuten, 43 seconden
Publikumskultur og klicheer på Instagram
I disse dage spilles der French Open, hvor det danske tennis-talent Holger Rune kæmper med om de eftertragtede medaljer. Tennis har længe haft ry for at være en lidt snobbet sport. Publikum skal sidde musestille under kampen og helst have pænt tøj på. Men noget tyder på, at det er ved at ændre sig en smule. Vi taler om publikumskultur i tennisverdenen og sammenligner med andre sportsgrene.
Instagram har i flere år været en fast del af hverdagen for rigtig mange danskere, der dokumenterer livet gennem opslag om alt fra babyer, boligkøb og byture med vennerne. Men det kan altså også blive for meget af det gode. Vi får besøg af en journalist, der har skrevet en liste over de ultimative no gos på Instagram.
Vi skal også omkring et nazi-testamente med relation til Kongehuset, nyt fra Cannes-festival og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard.
2-6-2023 • 1 uur, 54 minuten, 12 seconden
Racistiske fodboldfans og gummisko i Det Hvide Hus
Den spanske fodboldklub Valencia er blevet straffet, efter at klubbens fans kom med racistiske tilråb og smædesange rettet mod den brasilianske Real Madrid-spiller Vinicius Jr. Flere tilskuere fra søndagens skandaleombruste kamp er nu også blevet anholdt for racisme. Det er et stort problem i spansk fodbold. Men hvordan kommer man det til livs? Vi taler med en kommentator og tidligere fodboldspiller, som selv har boet i Spanien og har fulgt La Liga tæt.
Et billede på præsident Joe Bidens Twitter-konto har den seneste uge skabt debat i USA, fordi tre politikere sidder iført gummisko på Det Ovale Værelse. Og det er faldet nogen for brystet. For er det ikke mangel på respekt over for embedet og den formelle situation? Vi spørger en herremodeekspert om tendensen.
Vi skal også omkring drama på britisk morgen-tv, den danske pavillon i Venedig og meget mere.
Værter: Nynne Bjerre Christensen, Ane Cortzen og Mikael Jalving.
26-5-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Hollywoodstjerner med forfatterdrømme og kultursnobberi på retræte
USA's skuespiller-sweetheart, Tom Hanks, debuterer som forfatter. Hans roman "mansplainer filmfremstilling", "skriger på en redaktør" og er fyldt med trivielle beskrivelser af blandt andet kaffebrygning, skriver anmelderne. Men han er langt fra den første kendis med forfatterdrømme. Alle fra Clinton-parret til Søren Pilmark forsøger sig også med romangenren. En ekspert gør os klogere på kendissernes indtog i litteraturen.
Fra teatret og operaen til håndboldhallen og Døllefjelde-Musse Marked. I dag er mange af os kulturelt altædende. Det viser en ny sociologisk undersøgelse, der konkluderer at danskernes kultursmag er blevet bredere. Dog kan de fleste stadig blive enige om, at ballet er finere end en tur på Brøndby Stadion. Vi spørger os selv, om grænsen mellem det fine og det ufine har ændret sig.
Vi skal også omkring svenskernes talent for pophits, mandefester i Tyskland og meget mere.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving.
19-5-2023 • 1 uur, 54 minuten, 9 seconden
Fredag 12. maj 2023
Ugens vigtigste kulturhistorier i en ny indpakning - med Adam Holm og et skiftende panel af gæsteværter.
12-5-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Dårlig flymad og upassende opførsel i magteliten
Skamkogt gulerod, sejt smagløst kød og dryppende sødligt industrifedt. Sådan beskriver restaurantejer og tv-mand Adam Price i et opslag på Instagram den Boeuf Bourguignon, han tirsdag fik serveret på sin 17.336 kr. dyre flyrejse med SAS. Opslaget har vakt heftig debat. For hvad kan man egentlig forvente af flymad? Det spørger vi hovedpersonen selv om.
Efter et krisemøde her til morgen overlever Lizette Risgaard som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Ungdomsfagbevægelsen har derimod meldt ud, at de ikke længere har tillid til Risgaard efter hendes grænseoverskridende adfærd over for unge mandlige ansatte. Også Unge Moderater kræver kulturordfører Jon Stephensens afgang fra partiet efter hans brud på partiets samværsregler. Vi dykker ned i de to aktuelle sager, hvor ungdommen siger fra over for upassende opførsel.
Vi skal også omkring biograffilmens mørke fremtidsudsigter, frivillig barnløshed og meget mere.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Nynne Bjerre Christensen.
28-4-2023 • 1 uur, 54 minuten, 3 seconden
Robotmusik og bandeord i bedste sendetid
En AI-genereret sang af de to canadiske popstjerner Drake og The Weeknd er gået viralt og har ifølge CNN opnået over 11 millioner afspilninger på TiKTok. Pladeselskaberne er rasende over, at anonyme brugere på sociale medier nu med ny teknologi let kan imitere kendte musikeres stemmer og få dem til at synge hvad som helst. Men hvordan lyder det egentlig? Og kan det bruges til noget? Vi taler med en musikekspert om de dilemmaer, der er forbundet med robotmusikken.
Der bliver brugt en hel del bandeord i bedste sendetid på både DR og TV2. Det viser en ny undersøgelse fra techvirksomheden Mediacatch. Sprogredaktøren på DR mener, at sproget skal afspejle samfundets mangfoldighed på godt og ondt. Men er det ved at tage overhånd? Vi taler med en sprogforsker om bandeord i bedste sendetid.
Vi skal også omkring skuespilleren Gérard Depardieus storhed og fald, datingkultur for senioner og meget mere.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving.
21-4-2023 • 1 uur, 54 minuten, 4 seconden
Kønsregnskab på TV2 og Odenses (måske) fallos i granit
Digitale journalister hos TV2 skal fra nu af registrere køn på deres kilder. Det er blevet indført efter en stikprøve, der viste et chokerende hvidt og maskulint billede af mediets ekspertkilder: 28 procent var kvinder, mens 6 procent havde minoritetsbaggrund. Vi diskuterer, om kvoter er vejen frem.
"Gigantisk fallossymbol" og "pervers". Sådan bliver kunstneren Frede Thorsens skulptur 'Stoppenålen' beskrevet af vrede odenseanere på Facebook. Den har ellers stået solidt plantet midt på hovedgaden i Odense siden 1988, men efter at kommunen for nyligt delte et billede af skulpturen, er debatten brudt løs: Er det et redskab eller en penis? Det spørger vi kunstnerens søn og en kunstkonsulent om. Vi skal også omkring en tungesuttende Dalai Lama, Disneys diversificering, og meget mere.
Værter: Mikkel Frey Damgaard, Sanne Cigale Benmouyal og Nynne Bjerre Christensen.
14-4-2023 • 1 uur, 54 minuten, 1 seconde
Påskespecial
Mikkel Frey Damgaard og holdet bag 4. division har fundet det foreløbigt bedste fra året frem i denne påskespecial.
7-4-2023 • 1 uur, 57 minuten
Dametaskens symbolværdi og en AI-genskabt Sidney Lee
En Burberry-taske til 20.000 kr. fik internettet til at koge over, da fjerde sæson af den populære tv-serie Succession løb over skærmen i denne uge. Samtidig slog et museum i Aarhus dørene op for en helt ny udstilling om håndtaskens kulturhistorie fra middelalder til i dag. For er en taske bare en taske? Vi taler med en modeekspert om dametaskens værdi, i dollars og som eksklusivt statussymbol.
I en ny dokumentar taler Sidney Lee til seerne fra graven - eller sådan lyder det i hvert fald. TV 2 har genskabt hans stemme ved hjælp af kunstig intelligens, så man med jævne mellemrum kan høre den afdøde realitystjerne i en helt ny speak. Hans familie har sagt god for det. Faktisk er de overbeviste om, at Sydney Lee ville have elsket det. Men er den slags leg med virkeligheden etisk forsvarlig? Og hvor går grænsen for AI-genskabelser?
Vi skal også omkring big business i fodboldverdenen, et nyt borgerforslag om begrænsning af skærmtid for børn og meget mere.
Værter: Mikkel Frey Damgaard, Sanne Cigale og Jesper Dein.
31-3-2023 • 1 uur, 54 minuten, 3 seconden
Queer cartoons og holdningstyranni på sociale medier
Tegneserietegner Ralf König har lavet et nyt Lucky Luke-album som del af serien med 'ekstraordinære eventyr', hvor cowboyfiguren genfortolket i eksperimenterende former. Luke har, med bule i bukserne og sensuelt opknappet uldundertøj, fået arbejde som kvæghyrde i en schweizisk dal, hvor han møder nogle homoseksuelle kolleger. Vi taler med en ekspert om homoerotik i tegneserieverdenen.
Influencere balancerer på en knivsæg mellem online aktivisme og risikoen for cancellation og følgernes ubarmhjertige klør. En ny DR-dokumentar om topmodellen Josefine Skriver tegner et portræt af en generation i perfekthedskulturens jerngreb. Vi diskuterer influenceres forpligtelser med en digital medieanalytiker.
Vi skal også omkring ambitiøse mænd på ægteskabsmarkedet, zombiefilmens evige popularitet og meget mere.
Værter: Mikkel Frey Damgaard, Gitte Løkkegaard og Cecilie Nielsen.
24-3-2023 • 1 uur, 54 minuten, 5 seconden
Præsidentvalg i FIFA og mord som underholdning?
Gianni Infantino er blevet genvalgt som præsident for FIFA og dermed fodboldforbundets 211 medlemslande på trods af anklager om korruption. Der var ganske enkelt ingen modkandidater til den schweizisk-italienske fodboldleder. Mens over 200 lande støttede genvalget, stemte blandt andre Danmark, Sverige, Tyskland imod. Men hvad betyder genvalget for den folkelige opbakning til fodbold? Vi diskuterer sagen.
'True Crime'-genren går stadig sin sejrsgang, når seere klistres til skærmene og popcornsguffende drages af de blå blink, mysterier og obskure drab. I næste uge udkommer en dokumentarserie om drabsmanden Thomas Gotthard, og allerede nu møder den kritik. Gotthards ekskone ønsker sig et større hensyn, særligt til børnene. Vi taler med en af journalisterne bag serien om balancen mellem underholdning og nødvendig oplysning.
Vi skal også omkring danskernes eklatante hundefascination, ytringsfrihedskrise hos BBC og meget andet.
Værter: Mikkel Frey Damgaard, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving.
17-3-2023 • 1 uur, 54 minuten, 3 seconden
Alfamandens sexappeal og politisk vs. kulturel magt
"Pressen er mere kritisk over for en tilfældig kommunalpolitiker end over for tidens største sangere eller forfattere" lyder det fra Weekendavisens Christian Bennike. Han kritiserer dansk kulturdækning i forlængelse af ugens historier om Moderaternes Jon Stephensen, der tidligere var en fremtrædende karakter i dansk kulturliv. Vi diskuterer, om politisk magt er vigtigere end den kulturelle. Jeremy Clarkson, den 62-årige Top Gear-vært, er Storbritanniens mest sexede mand. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 2000 britiske kvinder. Samtidig har Clarksons kvindefjendske udtalelser om hertuginden Megan Markle vakt bred afsmag og fået ham fyret som vært på 'Hvem vil være millionær'. Vi spørger en ekspert, hvorfor den bryske alfamand stadig har sexappeal i dag. Vi skal også omkring 'ustyrlige' kvinder fra Sprogøe, en kulturkrig i Norge og meget mere.
Værter: Nynne Bjerre Christensen og Gitte Løkkegaard.
10-3-2023 • 1 uur, 54 minuten, 3 seconden
Rygningens filmhistorie og farvel til mødekulturen
Hvis filmskabere skal være samfundets håndlangere, så er vi tilbage i DDR. Sådan siger filmproduceren Peter Aalbæk, der er lodret uenig i Kræftens Bekæmpelses opfordring til at undgå cigaretter i danske film og tv-serier. Aalbæk er bange for, at alkoholen er det næste, der står for skud, hvis vi siger farvel til tobakken. Men hvilken betydning har rygningen egentligt haft i filmhistorien? Det taler vi om med en ekspert om.
I 20 år har Mikkel Bogh været en del af den absolutte top af den danske kunstverden. Nu har han valgt at opsige sin stilling som direktør for 175 ansatte på Statens Museum for Kunst. Han er simpelthen blevet træt af at gå til møder hele tiden. Vi taler med ham om at stige af rotteræset - i hvert det helt store rotteræs - for at kunne leve et liv uden hjertebanken og flimmer for øjnene.
Vi skal også omkring en omskrivning af bøgerne om James Bond, hærværk på Den Lille Havfrue og meget mere.
Værter: Adam Holm, Cecilie Nielsen og Gitte Løkkegaard.
3-3-2023 • 1 uur, 54 minuten, 3 seconden
Kunst og kultur fra Rusland og Ukraine
I dag er det præcis et år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Det markerer vi i dagens 4. division med en række emner, der relaterer sig til krigen. Det skal blandt andet handle om tusindvis af forsvundne ukrainske værker og artefakter, et allerede ikonisk pressefoto af Joe Biden og Volodymyr Zelenskij og behovet for kultur og kunst i et krigshærget land.
VI skal dog også omkring 'moderniserede' udgaver af Roald Dahls børnebøger, granater i en Netto-pose på et bornholmsk museum og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving.
24-2-2023 • 1 uur, 54 minuten, 3 seconden
Ekskrementangreb i balletten og en homoseksuel fodboldspiller
Balletdirektøren ved Statsoperaen i Hannover, Marco Goecke, smurte i weekenden en hundelort i ansigtet på kunstkritikeren Wiebke Hüster. Efter sigende som en kulmination på mange års dårlige anmeldelser. Goecke indrømmer at angrebet "bestemt ikke var super" - men han nægter at undskylde. Derfor er han nu blevet fyret. Vi får besøg af en balletanmelder, der fortæller om forholdet mellem anmelder og anmeldt.
Den tjekkiske fodboldspiller Jakub Jankto er tidligere på ugen sprunget ud som homoseksuel i en video på Twitter. At en mandlig, professionel fodboldspiller står frem som homoseksuel er ellers en sjældenhed. Men hvorfor? Vi vender sagen med forperson hos Copenhagen Pride, Lars Henriksen.
Vi skal også omkring en ny dokumentar om fotografen Nan Goldin, TikTok-trenden "Lucky Girl Syndrome" og meget mere.
Værter: Adam Holm, Mikkel Frey Damgaard og Gitte Løkkegaard.
17-2-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Hiphoppens fødselsdag og nøgenhed i Silkeborg
Siden sin fødsel i The Bronx, 1973, er hiphoppen gået fra undergrund til mainstream. Genrens 50 års jubilæum blev fejret til Grammy-uddelingen med en stjerneparade af 24 navne: Alt fra Grandmaster Flash til Lil Uzi Vert. Så mens USA hylder genren, spørger vi radiovært Pelle Peter Jencel: hvor stærk er dansk hiphop anno 2023 egentlig?
Det gynger, hopper og svinger, når et utal af danskere året rundt kaster deres nøgne kroppe i bølgen blå. Vinterbadning er kommet for at blive. Men i Silkeborg er ikke alle lige begejstrede for fraværet af badetøj: En far har fået nok, råbt op og skabt stor debat. Vi spørger en kropssociolog, hvad det fortæller om dansk frisind.
Vi skal også omkring fundet af Napoleons tandbørste i et spektakulært dødsbo, verdens dårligste madretter og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Nynne Bjerre Christensen.
10-2-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Magtfulde lystløgnere og hvidhedskurser på bibliotekerne
Hans bedsteforældre er ikke Holocaust-overlevere. Han har aldrig drevet et velgørende dyreinternat, og hans mor omkom ikke i 9/11. Listen over George Santos' løgnehistorier er lang, og den amerikanske politiker må nu træde ned fra sine poster i Repræsentanternes Hus. Vi taler med en psykolog om, hvorfor vi lyver, og går i dybden med Santos' spektakulære løgne.
Det vakte opsigt, da det tidligere på ugen kom frem, at landets biblioteker skal på kursus i blandt andet 'hvidhed, racialisering og privilegier'. Er det skruen uden ende, hvis biblioteker skal tilgodese alle grupper, der kan være generet over et eller andet? Eller er det nødvendigt for at sikre mangfoldighed i bogsamlingerne? Det spørger vi en biblioteksforsker om.
Vi skal også omkring hævn i popmusikken, en ny kampagne mod diskrimination i filmbranchen og meget mere.
Værter: Adam Holm, Sanne Cigale og Nynne Bjerre Christensen.
3-2-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Værnepligt for kvinder og kortfilmens dårlige ry
Der er dem, der mener, at værnepligt for kvinder vil være godt for ligestillingen. Og så er der dem, der mener, at der først skal en større kulturændring i militæret til. Nu er der imidlertid flertal i Folketinget for forslaget om kvinders værnepligt. Men hvilke konsekvenser vil det få for dem, det egentlig handler om, hvis det bliver en realitet? Det taler vi med direktøren for Kvinderådet om. En af dette års tre danske Oscar-nomineringer er gået til kortfilmen Ivalu, og det er langt fra første gang en dansk kortfilm nomineres til den fornemme pris. Alligevel er der mange, der ikke gider se de danske kortfilm. Hvad går fordommene ud på? Og er vi på vej mod en ny guldalder for kortfilmen? Det taler vi med en filmekspert om, der har en forkærlighed for det korte format.
Vi skal også omkring persondyrkelse af forfattere, datingprogrammers popularitet i Kina og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Ane Cortzen.
27-1-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Popikonet Madonna og en omdiskuteret bronzehyldest
Hun er kegle-BH og frigørelse. Hun er superstjerne og boomer. Hun er hele verdens Madonna, men hendes storhedstid er ved at være forbi. Nu kommer hun til Danmark og i den anledning ser vi nærmere på Madonnas møde med tidsånden.
Er det to hænder, der holder en menneskelort? En gigantisk bronzepenis? Eller har det noget med oralsex at gøre? Et 19 tons tungt mindesmærke i Boston vækker debat. Mindesmærket at lavet som en hyldest til den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King Jr. - selvom det er lidt svært at se. Vi ser nærmere på værket og taler om, hvordan monumenter balancerer mellem kunst og historieskrivning.
Vi skal også forbi holocaustarkæologi, kampen om Store Bededag og meget andet.
Værter: Gitte Løkkegaard, Mikkel Frey Damgaard & Adam Holm.
20-1-2023 • 1 uur, 54 minuten, 12 seconden
Prins Harrys selvbiografi og punkens død
Den længeventede erindringsbog fra Prins Harry er blevet revet ned fra hylderne, efter den udkom tidligere på ugen. Anmelderne kalder den alt fra medfølende, frustrerende, underligt overbevisende og absurd, og en enkelt går endda så vidt som til at kalde udgivelsen for historisk. Men hvad vil Prins Harry egentlig? Og hvordan kommer hans foragt den britiske presse til udtryk? Vi dykker ned i bogen - og får også besøg af journalist Stéphanie Surrugue, der står bag Prins Henrik-biografien 'Enegænger' og om nogen ved, hvor svært det er at få de kongelige til at tale om det allermest personlige.
Punk-gruppen Sex Pistols med John Lydon i spidsen nåede kun at udgive en enkelt plade tilbage i 1977, men blev øjeblikkeligt kult, især på grund af hittet 'God Save the Queen', som BBC fandt for blasfemisk og derfor nægtede at spille. Nu har piben fået en helt anden lyd. John Lydon stiller nemlig op til det irske Melodi Grand Prix med en sang til sin demensramte kone. Betyder det, at vi skal lægge punken i graven? Det taler vi med en musikanmelder og punk-fan om.
Vi skal også omkring nepotisme i filmbranchen, kritik af tv-programmet 'Det sidste ord' og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Gustav Hagild.
13-1-2023 • 1 uur, 54 minuten, 10 seconden
Ronaldos kontroversielle klubskifte og Matador som borgerlig tv-serie
Verdensstjernen Christiano Ronaldo har skiftet regnvåde Manchester ud med varme Riyadh. Portugiseren tjener svimlende halvanden milliard om året i den saudiarabiske fodboldklub Al-Nassr FC, som han netop har skrevet kontrakt med. Ronaldo siger selv, at han gerne vil være med til at ændre det billede, som mange har af Saudi Arabien. Hvad ligger der i det? Det taler vi med en ekspert i saudiarabiske samfundsforhold om. Det er næppe gået nogens næse forbi, at Lise Nørgaard døde sent søndag aften i en alder af 105. år. Den folkekære journalist og forfatter er mest kendt for tv-serien Matador, som i en nekrolog i Jyllands-Posten i denne uge er blevet kaldt for Nørgaards feministiske og kulturradikale kampskrift. Men er det nu også det? Vi får besøg af CEPOS-direktør Martin Ågerup, der mener, at Matador er noget så sjældent som en borgerlig tv-serie på DR. Vi skal også omkring en ny dokumentar om ungdomshelten Kim Schumacher, en omstridt juryformand for HC Andersen-prisen og meget mere.
Værter: Mikkel Frey Damgaard, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving.
6-1-2023 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Godt nytår fra 4. division
Når året lakker mod enden, er det ved at være tid til et tilbageblik, så Adam Holm disker i dagens 4. division op med en buffet fra det forgangne år. På menuen er både havsvampen Svampebob, den irske megastjerne Bono, en Nobelpris i litteratur og meget mere.
Vært: Adam Holm.
30-12-2022 • 1 uur, 53 minuten, 27 seconden
De uopfindsomme julekoncerter og en lussing til Generation X
Julen er traditionernes tid. År efter år flokkes vi til koncertsale, kirker og teateret. Her ser vi de samme juleforestillinger igen og igen. For nok er julen traditionernes tid, men det er også klicheernes. Hvorfor udfordrer ensembler og teatre ikke sit traditionensfikserede publikum lidt mere? Det spørger vi chefen for DR's koncerthus og en musikhistoriker om.
Både boomer- og zoomergenerationerne har stået for skud. Nu er turen kommet til generation X - i hvert fald hvis man kigger i Weekendavisens spalter. Her anklages generationen for at være kroniske holdningsløshed og distancerede ironiske kyniske. Er tiden inde til et generationelt magtskifte?
Vi skal også omkring Argentinas usportslige VM-sejr, DR's julekalender og baguetten som fransk kulturarv.
Værter: Nynne Bjerre Christensen, Mikkel Frey Damgaard og Mathias Hammer.
23-12-2022 • 1 uur, 54 minuten, 13 seconden
Ny dansk kulturminister og en norsk MeToo-storm
Blandt rækken af ministre i den nye SVM-regeringen findes tidligere Venstrepolitiker og nu Moderate Jakob Engel-Schmidt - Danmarks nye kulturminister. Han fik et telefonopkald onsdag aften i denne uge med tilbud om opgaven, som han fremover skal forene med sin plads i regeringens koordinationsudvalg. Det er et udvalg, der forventes at få stor indflydelse i dansk politik, og som ingen kulturminister har siddet med i siden begyndelsen af 00'erne. Hvad kan det betyde for dansk kulturliv? Vi tager diskussionen i studiet.
Da den norske forfatter Hilde Rød-Larsen udgav sin roman "Diamantkvelder" tilbage i august, fik den langt mindre omtale, end da danske Peter Nielsen tog den op i Information for nyligt. Pludselig har romanens historie om den unge, syge kvinde med en seksuel relation til den ældre, mandlige psykiater også fanget norske mediers opmærksomhed og skubbet til MeToo-bølgen. Vi taler med litteraturredaktør Peter Nielsen om sagen.
Vi skal også forbi Twin Peaks-komponistens død, franske Annie Ernaux' Nobelpristale og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Nynne Bjerre Christensen.
16-12-2022 • 1 uur, 54 minuten, 10 seconden
Da Harry mødte Meghan og verdens bedste kedelige film
Der var lagt op til det helt store drama, da den længeventede Netflix-dokumentarserie om prins Harry og hertuginde Meghan fik premiere torsdag i denne uge. Men de tre tilgængelige afsnit er uden tikkende bomber, så det britiske kongehus kan ånde lettet op. Faktisk virker serien i lange sekvenser som en pinagtig reklamefilm for kendisparret. Det mener en anmelder, som vi får besøg af i studiet.
En kvinde skræller kartofler, stirrer tomt ud i luften og går i bad. Næste dag gør hun det samme. Det lyder ikke synderligt spændende, og det er heller ikke meningen. Den belgiske film 'Jeanne Dielman' fra 1975 er blevet kaldt for et kedeligt mesterværk. Nu er den blevet kåret som verdens bedste film på filmmagasinet Sight & Sounds prestigefyldte liste over de 100 bedste film nogensinde. Vi taler med en filminstruktør, som tilmed har skrevet en bog om kedsomhed.
Vi skal også omkring Spotifys algoritme, Chiles førstedame og meget mere.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard, Sanne Cigale.
9-12-2022 • 1 uur, 54 minuten, 10 seconden
Julekalender-censur og modehus-skandale
Børn forklædt som flødeboller med sort farve i ansigtet kan ikke vises på skærmen, hvis man er en moderne medievirksomhed. Sådan lyder meldingen fra fiktionschefen hos TV2. Meldingen om, at den populære Pyrus-julekalender 'Alletiders julemand' alligevel ikke løber over skærmen har fået en masse danskerne til tasterne. Der er dem, der er for beslutningen, og så er der dem, der mener at 'woke-bevægelsen' nu er gået for vidt. Vi taler med forfatter og satiriker Anna Neye, der står bag bogen 'Emma Gad for hvide', om den aflyste julekalender.
Det spanske luksusmodehus Balenciaga er kommet i strid modvind på grund af en noget kontroversiel billedserie, der involverer bamser, bondage og børn. Vi taler med en fotograf om Balenciagas seneste modekampagne.
Vi skal også omkring udfordringerne i både techindustrien og bogbranchen og sangeren Hugo Helmigs tragiske dødsfald.
Værter: Adam Holm, Cecilie Nielsen og Ane Cortzen.
2-12-2022 • 1 uur, 39 minuten, 3 seconden
Ballade på balletten og Qatar vs. FIFA
Selvom fodboldkampene er sparket i gang i Qatar, bliver VM i herrefodbold fortsat akkompagneret af diskussioner om boykot. Og mens værtslandet bliver beskyldt for brud på menneskerettigheder, er det internationale fodboldforbund, FIFA, under skarp kritik for korruption. Så hvad er egentlig værst? Vi tager diskussionen i studiet.
I denne uge har Den Kongelige Ballet afbrudt samarbejde med stjernekoreografen, John Neumeier. Det sker efter sigende på grund af samarbejdsvanskeligheder. Er Den Kongelige Ballet på vej ud på et kunstnerisk sidespor? Vi får besøg af balletkritiker, der hjælper med overblikket.
Vi skal også forbi den - måske - snobbede litteraturanmelderbranche, homoseksualitet i Mellemøsten og en omgang fransk tyrefægtning.
Værter: Nynne Bjerre Christensen, Gustav Hagild og Mikael Jalving.
25-11-2022 • 1 uur, 54 minuten, 12 seconden
Hærværk i klimaets navn og en nedvarmning til VM i Qatar
Kartoffelmos, tomatsovs og superlim. Bevæbnet med de remedier er klimaaktivister gået til angreb på adskillige kunstværker rundt omkring i Europa. Senest i rækken af ofre er Gustav Klimts 'Døden og livet' fra 1915, som i Wien blev smurt ind i sort olie af aktivister fra gruppen Sidste Generation. Er aktionerne vellykket aktivisme eller bare simpelt hærværk?
Om lidt bliver dette års VM sparket i gang i ørkenstaten, Qatar. De kritisable forhold hober sig op, og der mangler ikke grunde til at fordømme værtsnationen. Men hvordan bør vi som fodboldelskere forholde os? Vi tager diskussion i studiet.
Vi skal også se nærmere på menneskets fascination af Mars, modetøj til hunde og meget mere.
Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard & Nanna Mogensen.
18-11-2022 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Protester i Qatar og ytringsfrihed på sociale medier
Den fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har nu meldt klart ud: Uden en ny regering vil Danmark ikke være politisk repræsenteret ved VM i fodbold i Qatar. Hun svarer dog ikke på, om hun gerne ville have været afsted, hvis hun kunne. Spørgsmålet er nu, om den danske deltagelse ved slutrunden vil blive suppleret med en protest eller en anden form for afstandtagen til Qatars undertrykkelse af menneskerettigheder. Vi taler med en idrætshistoriker, der ser klare paralleller mellem OL i Nazityskland i 1936 og fodbold-VM i Qatar og er bange for, at vi er ved at gentage fortidens fejl.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at Tesla-milliardæren Elon Musk har købt det sociale medie Twitter. Musk har fyret halvdelen af medarbejderne og skrottet afdelingen, som ellers skulle sørge for at reducere mængden af misinformation. Det har skabt en frygt for, at Elon Musks kamp for ytringsfrihed er gået for langt, og at Twitter vil blive oversvømmet med potentielt farlig fake news. Er der grund til at være bange? Det taler vi med en tech-ekspert om.
Vi skal også omkring en ny børnebog på vendelbomål, den nye sæson af den populære Netflix-serie 'The Crown' og meget mere.
Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Maya Tekeli.
11-11-2022 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Live fra BogForum
Vi er rykket ud af studiet og er sammen med tusindvis af læseglade gæster taget afsted til dette års BogForum i Bella Center i København. Her vrimler det med forfattere, og Mikkel Frey Damgaard har sammen med Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard inviteret en stribe af dem med på scenen. Hør blandt andet Merete Pryds Helle, Sara Blædel, Jens Andersen og Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
Værter: Mikkel Frey Damgaard, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard.
4-11-2022 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Borgen inspirerer virkeligheden og manglen på kulturpolitik
Det lød næsten som noget fra et afsnit af TV-serien 'Borgen, da Lars Løkke Rasmussen annoncerede, at han ville stifte et nyt midterparti og kalde det for Moderaterne. Navnet lyder nemlig umiskendeligt meget som det fiktive De Moderate med Birgitte Nyborg i spidsen. I 'Borgen' bliver Sidse Babett Knudsens karakter statsminister for en bred regering. Lige nu står Løkkes parti til overraskende 11,5 procent af stemmerne i meningsmåleringerne. Har Adam Price simpelthen skrevet drejebogen for Løkke og forudset hans partis succes? Det spørger vi 'Borgen'-skaberen om.
Hvad blev der egentlig af kulturpolitikken? Sådan spørger journalist Søren K. Villemoes i en kommentar i Weekendavisen, der især efterlyser mere fokus på kunst og kultur fra blå blok. Vi tager temperaturen på den borgerlige kulturpolitik, mens valget venter lige om hjørnet.
Vi skal også omkring en brøler fra den svenske kulturminister, en ny selvbiografi af rocklegenden Bono og meget mere.
Værter: Adam Holm, Mikael Jalving og Ane Cortzen.
28-10-2022 • 1 uur, 54 minuten, 11 seconden
Politiker-kæledyr og fascination af seriemordere
Hunden er menneskets bedste ven - og åbenbart også politikernes. Meget tyder på, at hvis du vil være en succesfuld dansk politiker, så skal du have en TikTok-profil og en hund, du kan vise frem. Søren Pape Poulsen har Maggie, Inger Støjberg har Ludvig, og Morten Messerschmidt har Hugo. Men er der stemmer i det? Det taler vi med en kommunikationsrådgiver om.
I en ny populær Netflix-serie følger man den amerikanske seriemorder Jeffrey Dahmer, som mellem 1978 og 1991 slog 17 unge mænd ihjel. Serien er den seneste i en lang række af lignende dramatiseringer inden for true crime-genren. Den er blevet mødt med kritik fra de pårørende, der mener at være blevet retraumatiseret af 'Dahmer - Monster: The Jeffrey Dahmer Story'. Så bør man tænke sig om en ekstra gang, før man sætter sig til rette i sofaen med popcorn og hygger sig med true crime? Vi tager diskussionen i studiet.
Vi skal også omkring en ny megaby i Saudi-Arabien, nepotisme i kunstverdenen og meget mere.
Værter: Nanna Mogensen, Sanne Cigale og Gustav Hagild.
21-10-2022 • 1 uur, 54 minuten, 10 seconden
Spionchefens erindringer og lukningen af De unge mødre
Den tidligere PET-chef Lars Findsen smed en bombe, da han uden varsel udgav en bog torsdag i denne uge. Findsen blev hjemsendt i august 2020 og står nu tiltalt for at have røbet statshemmeligheder. I bogen, som er skrevet i samarbejde med journalist Mette Mayli Albæk, redegør Findsen for de for de 20 år han brugte i toppen af centraladministrationen og afslører hidtil ukendte oplysninger. Vi får journalisten bag bogen i studiet til en snak om processen med at skrive den tophemmelige bog.
Efter 17 år, 34 sæsoner og 634 afsnit er det nu slut med TV-programmet 'De unge mødre'. Formatet var banebrydende, da det så dagens lys i 2005, fordi det gav os et unikt indblik i unge mødres liv og hverdag. Mister vi noget med lukningen? Vi får besøg af en tidligere tilrettelægger på 'De unge mødre' til en snak om det opsigtsvækkende program.
Vi skal også omkring en ny Snapchat-funktion, en messe for kærestesorger og meget mere.
Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Ane Cortzen.