Winamp Logo
Ekstranummer Cover
Ekstranummer Profile

Ekstranummer

Danish, Music, 1 season, 28 episodes, 10 hours, 55 minutes
About
Bag enhver artist, producer eller kæmpehit gemmer sig et utal af fascinerende, overraskende og vigtige fortællinger. Ofte bliver de bag scenetæppet, men i Ekstranummer hiver vi dem frem i lyset! Lyt med, når Pelle Peter Jencel og gæst hver uge fortæller en historie fra den danske eller internationale musikverden.
Episode Artwork

Nicki Pooyandeh, Gilli og en ananas til at bryde isen

Nicki Pooyandeh - måske kender du ikke hans navn, men du kender garanteret hans musik. De seneste 6 år har han nemlig etableret sig som en af landets absolut vigtigste producere og lagt beats til alt fra Meghan Thee Stallion til Tessa og B.O.C. I det her afsnit af Ekstranummer har Nicki medbragt en kasseret Gilli-demo, som han forvandler til en banger, imens vi sidder i studiet. Og udover en guide til hvordan man producerer et hit, får du også historien om, hvordan det hele startede med en ananas. Gæst: Nicki Pooyandeh. Vært: Pelle Peter Jencel. Lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Morten Narvedsen.
9/28/202321 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Pil, Medina og en sindssygt afgørende bordplan

Pil er inviteret til Spotify-middag på en Michelin-restaurant i København. Da hun ankommer, ser hun bordplanen og finder ud af, at hun skal sidde ved siden af et af landets vigtigste musikikoner de seneste 15 år - Medina. Medina er et af Pils suverænt største forbilleder i musikken. Faktisk har hun skrevet en sang til hende, som hun bare aldrig har fået sendt afsted. Og nu sidder de pludselig skulder ved skulder til en fin middag med resten af branchen. Er det nu hun skal plage Medina med sin demo? Og hvad kan det føre med sig, hvis hun tør? Det får du svaret på i ugens afsnit af Ekstranummer. Gæster: Pil Kalinka Nygaard Jeppesen. Vært: Pelle Peter Jencel. Lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Morten Narvedsen.
9/21/202324 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Artigeardit og Lamin, en lastbil og 200 plakater

En torsdag aften i august dukkede rapstjernerne Artigeardit og Lamin pludselig op i Kødbyen på ladet af en lastbil og spillede en piratkoncert, der var annonceret blot to timer forinden. Kl. 00.00 samme aften udgiver de deres nye fællesalbum "Nu hvor vi er her". Ugen op til havde de to rappere lagt ledetråde og kryptiske spor ud til deres fans - i en Instagram-chat, med plakater over hele byen, med en lastbil der rullede rundt i byen og altså til sidst med en location og et tidspunkt: KØDBYEN kl. 19.00. Manden bag det mystiske og hypede album-rollout hedder Oliver Zaza, han er kreativ direktør i Def Jam Recordings, og i ugens afsnit kan du høre, hvordan man planlægger et album-rollout ud over det sædvanlige. Gæster: Oliver Zaza og Anton Westerlin. Vært: Pelle Peter Jencel. Lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Ula Hulgård.
9/14/202328 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Mina Okabe: Big in Japan

Der er noget i Mina Okabes musik, der gør at den rejser fra hendes guitar til facebooklinks, til instagram reels, til tiktokvideoer og ind i menneskers ører og hjerter, i det meste af verden, på sådan en måde som algoritmer ikke lige kan regne ud. Og hvorfor så dét? Måske er det fordi, at Mina Okabe ikke er som andre. Siden hun for 22 år siden kom til verden, har hun set det meste af den og er vokset op og har gået i skole i Europa, Asien og USA. De fleste af os identificerer sig ud fra, hvor vi er vokset op. Uanset om man er jyde, københavner, fynbo eller har rødder et helt fjerde sted. Og i dag skal vi på en rejse. For at jagte de ingredienser der til sammen udgør Mina Okabe og hendes musik. For hvis man er et produkt af sin hjemstavn, hvem er så Mina? Gæster: Mina Okabe. Vært: Pelle Peter Jencel. Lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Rune Hedeman.
9/7/202325 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Zar Paulo: En nat på hospitalet

Dette er historien om, hvordan et ukendt band flytter ind på et hospital og indspiller et album, der skal ændre deres liv. Bandet er Zar Paulo. Gennem tiden har det været et populært greb for musikere at tage væk, når de skal lave musik. Kanye West fløj alt fra Elton John til Nicki Minaj til Hawaii, hvor de indlogerede sig i tre studier og lavede mesterværket My Beautiful Dark Twisted Fantasy. The Minds of 99 genopfandt sig selv omgivet af snevejr og klipper på Gæsten i Allinge på Bornholm, da de var allerlængst nede. Men hvordan ender Zar Paulo med at overnatte på et hospital? Hvad foretager de sig ellers på hospitalet? Og hvem er Palle? Det finder du ud af i denne episode af Ekstranummer. Gæster: Emil Vammen og Johan Horsmans fra Zar Paulo. Vært: Pelle Peter Jencel. Lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Rune Hedeman.
8/31/202325 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

24 timer med Metallica

Verdens største hårde rockband hedder Metallica. Og det har det heddet i over 30 år. Jeg har altid forestillet mig, hvordan de i en storm af coke, privatfly og en uendelig fest går fra den ene stadionkoncert til den næste og flænser frådende folkemængder på daglig basis. Men virkeligheden er en anden. For hvis man skal kunne underholde 100.000 mennesker i op mod 2,5 time ad gangen, i en genre hvor der ikke er stille sange, så kræver det en energiudladning af en anden verden. Og derfor har jeg nu sat Lars Ulrich i stævne for at forstå, hvordan 24 timer i hans tour-liv ser ud. Og som enhver god plan skal vi til de næste 24 timer bruge bl.a. en tandstik, tre-fire kopper te og et privatfly. Medvirkende: Lars Ulrich. Vært: Pelle Peter Jencel. Lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Rune Hedeman.
8/24/202322 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

"When Saints Go Machine: Menneskerne i maskinen"

When Saints Go Machine har siden 2007 været garant for inderlig og eksplosiv electropop. Fra den spæde start har de haft en urkraft, som har skubbet dem mod at blive bedre og endnu mere succesfulde. Men menneskerne har haft svært ved følge deres eget hæsblæsende tempo. I denne episode af Ekstranummer skal vi med helt ind i maskinrummet og for første gang høre bandet fortælle åbent om både dødsfald i den nære familie, indlæggelse på en lukket psykiatrisk afdeling og kraniebrud. Gæster: When Saints Go Machine. Vært: Marie Hobitz. Lyddesign: Peter Sejersbøl. Redaktør: Rune Hedeman.
8/17/202324 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Til koncert på TikTok

Mens festivalsæsonen lakker mod enden, og flere af de største popstjerner er på verdensturneer, tager vært Marie Hobitz temperaturen på koncertkulturen anno 2023. Flere mener nemlig, at vi lige nu befinder os i et vaskeægte paradigmeskift i måden, vi går til koncerter - og ikke mindst måden kunstnerne skaber dem. I dagens udgave af Ekstranummer skal du til koncert med Justin Bieber, Taylor Swift, Beyoncé, Rosalía og Harry Styles. Du finder også ud af, hvordan du ikke skal opføre dig til koncerter med BeBe Rexha og Drew Sycamore, når journalist og ekspert i populærkultur Ema Seferovic indfører os i, hvordan koncerter er blevet til hyper-digitale events, hvor fans og kunstnere hele tiden prøver at skabe virale øjeblikke. Gæst: Ema Seferovic. Vært: Marie Hobitz. Lyddesign: Peter Sejersbøl. Redaktør: Rune Hedeman.
8/10/202321 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

SE koncerten!

Hvordan går man fra som barn at sy outfits til sine Barbie-dukker til i dag at påklæde nogle af de største danske musikere? I denne udgave af Ekstranummer skal du med helt ind i det kreative hoved på teksil- og beklædningsdesigner Bodil Damgaard Møller, når hun fortæller om, hvordan man skaber visuelle koncepter og kostumer til musikere som Jada, Phlake, Benjamin Hav og Dopha. Gæst: Bodil Damgaard Møller. Vært: Marie Hobitz. Lyddesign: Peter Sejersbøl. Redaktør: Rune Hedeman.
8/3/202313 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Giv Dopha nøglen til Romalt

Dopha har taget turen hele vejen fra den lille by Romalt syd for Randers til de største scener i Danmark. Hun bliver af mange fremhævet som et af de største talenter på den danske musikscene. Det er et talent, Dopha aldrig selv har tvivlet på, og hun har gennem sin karriere både modbevist folkeskole-haters og de censorer på MGK, der fortalte hende, at hun ikke havde kreativt potentiale. I denne udgave af Ekstranummer skal vi fra Romalt til Aarhus over Stockholm og København for at lære dansk musiks mest stålsatte stjerneskud at kende. Gæst: Dopha Vært: Marie Hobitz. Lyddesign: Søren Valur. Redaktør: Rune Hedeman.
7/27/202321 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Benjamin Hav Går Aldrig Solo

Rapperen Benjamin Hav åbner for første gang helt op og fortæller ærligt om det uden sammenligning vigtigste menneske i hans liv. Et menneske som også har haft enorm betydning for den succes, han i dag nyder med sin musik. I dette afsnit af Ekstranummer skal du høre en vaskeægte kærlighedshistorie. Gæst: Benjamin Hav. Vært: Marie Hobitz Lyddesigner: Peter Kristian Sejersbøl Redaktør: Rune Hedeman.
7/20/202322 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Barselonas Eneste Rus

Barselona brager ind på den danske musikscene, da de blot er 16 år gamle, og i løbet af bandets første leveår, går tingene virkelig hurtigt for dem. De får pladekontrakt, prisnomineringer og prestige, men efter bandets første Roskilde-koncert træffer forsangeren Rud en beslutning, som mange stadigvæk har svært ved at forstå, og som udfordrer den klassiske opfattelse af, hvordan en rockstjerne bør leve. Det her er historien om, hvordan Barselona får deres fix gennem musikken. Vært: Marie Hobitz. Lyddesigner: Søren Valur. Redaktør: Rune Hedeman.
7/13/202325 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Verdens (måske) største svindler

Hvordan kan en ukendt midtjysk mand opnå så vilde streamingtal, at han overgår danske kunstnere som Rasmus Seebach, Gilli og Tessa? Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det nok også, for manden er lige anklaget for at have stream-manipuleret sig til 4,5 millioner kroner og et antal streams, der placerer ham i den absolutte top af danskere musikere. Det er advokat og direktør i RettighedsAlliancen, Maria Fredenslund, der har været med til at opsnuse sagen, der, hvis han bliver kendt skyldig, vil gøre ham til en af verdens største streaming-svindlere. I dette afsnit af Ekstranummer kan du høre hendes historie om, hvordan hun kæmper rettighedshavernes kamp på nettet. En kamp der ikke går stille for sig, og hvor udviklingen i disse tider går ekstremt hurtigt. Gæst: Maria Fredenslund. Vært: Pelle Peter Jencel. Klip og lyddesign: Peter Sejersbøl. Redaktør: Rune Hedeman.
7/6/202318 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Jeg hedder Lamin

Det sidste år er Lamin-bølgen skyllet ind over os. Rapperen med det milde væsen og kælenavnet Wavy kan lægge sin rap på alle beats, samarbejde med de fleste og lave hits. Det virker naturligt for ham. Men det har taget Lamin en del omveje, inden han ægte valgte musikken. Han spillede fodbold på højt plan og blev uddannet pædagog, men musikken trak som en understrøm. Hør historien om et af Danmarks varmeste navne, når vi tager med Lamin tilbage til, da det hele startede i et fodbold-skur i bydelen Tingbjerg udenfor København. Gæst: Lamin. Vært: Pelle Peter Jencel. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Anja Pil Overby.
6/29/202325 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Den falske Kidd-sang

Musik som kunstform er død. Artificial Intelligence (AI) er kommet for at overtage det hele. Eller er den? Efter at Drake, The Weeknd, Kanye West m.fl. er blevet kopieret, tester vi, hvor god - eller tragikomisk dårlig - en sang vi kan lave med Artificiel Intelligens. Vi har inviteret Kidds producer Eloq (Cheff Records, The Minds of 99, MØ m.fl.) i studiet for at hjælpe os med at lave en vaskeægte falsk Kidd-sang ved hjælp af AI. Og har måske lavet vores sjoveste afsnit hidtil. Gæst: August Fenger Eloq. Vært: Pelle Peter Jencel. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Lydtekniker: Leo Uhre Jakobsen. Redaktør: Anja Pil Overby.
6/22/202328 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Suspekt - fra ølholdet til landsholdet

Gang på gang er de blevet dømt ude. Gang på gang har Suspekt overrasket publikum. Men den største overraskelse for dem selv er, at deres drøm om at spille en stadionkoncert går i opfyldelse til september. En drøm der starter for over 20 år siden, da de spiller for tre mennesker på Bornholm. Hvordan sker det lige, at tre lykkeriddere der uddeler pornoblade, laver lorte-pranks backstage og spiller banko i turbussen, ender med måske at udsælge Parken? I over 20 år har Suspekt arbejdet på at udvikle dét liveshow som nu gør at de skal spille i vores nationalstadion. Gæst: Orgi-E, Bai-D og Rune Rask. Vært: Pelle Peter Jencel. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Anja Pil Overby.
6/15/202328 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Eee Gee - 6 afslag og still winning

Og det er netop, da sangerinden sidder på bunden af karrieren og nærmest har givet op, at hun finder sig selv som Eee Gee - en af dansk musisk klarest lysende bud på et internationalt gennembrud. Gæst: Emma Grankvist. Vært: Pelle Peter Jencel. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Anja Pil Overby.
6/8/202326 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Jadas Babies

Tre kvinder får en coke-lignende følelse af at holde i hånd og synge sammen. Tilsammen udgør de koret, du har set stå bag Jada på alt fra Orange Scene til P3 Guld. Men vidste du, at Johanna, Vibe og Maria kalder sig Jadas Babies? At de bruger det meste af deres liv på den her passion og nu er vokset fra at være hobbysangerinder for deres veninde til at arbejde med alle fra Kesi, Pil, Drew Sycamore, Lord Siva og ArtigeArdit. I dette afsnit får du historien bag Danmarks nye korstjerner. Gæster: Maria Leeson, Vibe Wingstrand og Johanna Bechsgaard. Vært: Pelle Peter Jencel. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Anja Pil Overby.
6/1/202323 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Anna booker Post Malone

Hvad skal der egentlig til for at få stjerner som Kendrick Lamar, Stormzy og Megan the Stallion til Danmark? En af de vigtigste ingredienser er en kvinde fra Djursland. Anna Brink booker rapperne og er bl.a. den første, som hiver Post Malone til landet. Som barn er Anna en kæmpe musiknørd, som drømmer om at arrangere koncerter. Nu står hun på siden af Orange Scene, når de største rappere gæster Danmark. Efter at hun har sørget for, at der er styr på kontrakten, et beer pong sæt, de rigtige vinglas, den rigtige burger og ikke mindst skriftstørrelsen på plakaten. Gæst: Anna Brink. Vært: Pelle Peter Jencel. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Anja Pil Overby.
5/25/202323 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Manifestet

Tomas Barfod sidder i et fly og er ked af det, for det går dårligt for hans band Who Made Who. Der skal ske noget nyt, for der er kort fra et komfortabelt musikliv til et falleret band. Og Barfod drømmer om verdensdominans. Derfor skriver musikeren et manifest for sit band. Et manifest som bliver afgørende for Who Made Who og gør, at bandet i dag flyver jorden rundt og oplever deres anden ungdom. Hør om bandets vilde karriere, en koncert foran pyramiderne og deres seneste oplevelse på verdens måske vigtigste festival Coachella. Gæst: Tomas Barfod. Vært: Pelle Peter Jencel. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Anja Pil Overby.
5/18/202320 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Blæst - i orkanens øje

Du kender nok sangen Juice og har måske hørt, at bandet Blæst skal åbne Orange til sommer. Men vidste du, at de for kun et halvt år siden kollektivt gik ned med stress og aflyste den tour, hvor hele deres optur skulle kulminere? Efter at vinde lytterhittet til P3 Guld trak bandet stikket efter en tur til bandpsykolog. Nu fortæller de, hvordan det er at stå i den orkan, vi kalder et musikalsk gennembrud. Fra at spille på en parkeringsplads i Viborg - til at få stress - og til nu gøre sig klar til den vidunderlige og frygtindgydende opgave det er at åbne Roskilde Festival. Gæst: Lauge Kjærulf og Anders Bondo. Vært: Pelle Peter Jencel. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Anja Pil Overby.
5/11/202325 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Fallulah vil ikke streames

Hun har vundet P3 Prisen, spillet i et udsolgt Parken og haft årets mest spillede sang på P3 og P4 - samtidig. Alligevel tjente den danske sangerinde kun 13.000 kroner på sin sidste sang - før skat. I en tid hvor streaming er Gud, og du skal være så tilgængelig som muligt, har Fallulah fået nok og sagt stop. Og nu trækker hun sig fra streamingtjenester og playlister i protest eller nærmere apati over den dårlige udbetaling. Fallulahs nye album kan kun købes på CD, vinyl og digitalt - og hun synes, vi skal tale om, hvad der er musiks værdi. Mød sangerinden, som har skrevet fantastisk musik og dårlige kontrakter - og gennem hele sin karriere følt sig malplaceret i musikbranchen. Gæst: Fallulah. Vært: Pelle Peter Jencel. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Anja Pil Overby.
5/4/202328 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Kristian er en idiot, men han har ret

Forsanger Niels Brandt synes, han er en idiot, men ved godt, han har ret. Når stjerner som The Minds of 99 og Benjamin Hav fortryller os med deres koncerter, virker det som om, de er født til at stå på en scene. Men vidste du, at mange danske artister bliver coachet i alt fra måden at stå på til setlisten over dét de siger mellem sangene? I Ekstranummer giver scenecoach Kristian Koch et kig ind i det værksted, der skaber landets bedste sceneshows. Gæst: Kristian Koch. Vært: Pelle Peter Jencel. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Karen Albertsen.
4/27/202315 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Andreas skriver K-pop

K-pop er et af de mest potente musikfænomener lige nu. En genre, en lyd og et univers, som ikke kun er eksploderet i Sydkorea, men i hele verden. Selv i Danmark fylder K-pop artister arenaer og topper hitlister. Bagved ligger en vild verden, hvor grupperne trænes som elite-atleter for at blive K-pop stjerner, og fans hepper, som var det en sport. Men vidste du, at danske komponister står bag flere af de store hits? Mød sangskriver Andreas Ringblom, der har arbejdet 6 år i Sydkorea og indefra oplevet de store akademier, der skaber K-pop artisterne og spytter hits ud. Gæst: Andreas Ringblom. Værter: Pelle Peter Jencel og Anja Pil Overby. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Karen Albertsen.
4/20/202325 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Hvorfor døde Rune RK?

Rune er i studiet, da han får et opkald fra USA og bliver tilbudt et DJ-job til 50.000 dollars. Hver måned. Han takker nej. Mød den danske DJ og producer Rune Reilly Kölsch, der flyver verden rundt og spiller for op mod 75.000 mennesker. Det på trods af, at han flere gange har sagt nej til prestigefyldte samarbejder, vendt ryggen til vilde tilbud og stoppet en karriere, der kørte derudaf - simpelthen fordi det føltes rigtigt. Vært: Pelle Peter Jencel. Klip og lyddesign: Bastian Bak. Redaktør: Anja Pil Overby.
4/13/202325 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Længe leve Anton

Du har hørt sangene fra Artigeardit, Lamin og D1MA. Men vidste du, at alle navnene laver musik med den samme producer? Anton Westerlin har de sidste to år lagt musik til rappernes tekster og domineret hitlisten - lige nu har produceren hele 9 numre i Top 50. Måske er hemmeligheden bag de mange hits, at Anton Westerlin altid har en god menneskelig relation til musikerne, der hænger ud i hans studie. Vært: Pelle Peter Jencel. Redaktør: Anja Pil Overby. Klipper og lyddesigner: Bastian Bak.
4/6/202325 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Få soen ned fra scenen

Da rapperen Yakuza skal udleve sin store drøm, bliver hun buhet ned af scenen, får kastet kopper efter sig og kaldt luder af det hadske publikum. I Danmark - sidste sommer. Du ved nok godt, at der ikke er færre kvindelige rappere end mandlige herhjemme. Men vidste du, at du alene pga. dit køn risikerer et overgreb som det, Yakuza oplevede? I dagens afsnit af Ekstranummer fortæller Yakuza om det værste øjeblik i sit liv, og hvordan hun håndterede det.
3/30/202318 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Er Stine Bramsen blank?

Stine Bramsen får et chok, da hun hører, at en P3-vært angiveligt har kaldt hende "blank". Sangerinden kan ikke genkende sig selv og bliver for 117. gang frustreret over andres syn på hende. Af at være det søde glansbillede i Alphabeat og i sin egen solokarriere. Derfor beslutter hun én gang for alle at vise, hvem hun er. Og ændre synet på sig selv, og hvordan kvinder ses i musikbranchen helt strukturelt. Den historie og musikken, der kom ud af processen, HAR Stine fortalt om. Men hvad du måske ikke vidste er, hvem P3-værten er, og hvordan han har det med det... Gæst: Stine Bramsen. Vært: Pelle Peter Jencel. Redaktør: Anja Pil Overby. Klip og lyd: Bastian Bak.
3/23/202319 minutes, 21 seconds