Winamp Logo
Efterfødselssamtalen Cover
Efterfødselssamtalen Profile

Efterfødselssamtalen

Danish, Parenting, 1 season, 179 episodes, 5 days, 21 hours, 32 minutes
About
I To The Moons efterfødselssamtaler deler kvinder deres fødselsberetning. En fødsel er en af livets største begivenheder, og hver mandag kan du lytte til en kvinde, der ærligt og modigt fortæller om sin graviditet, fødsel og tiden efter. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt og Liv Winther.
Episode Artwork

Liv Martine Hansen om at være gravid med diabetes og blive mor til to med halvandet års mellemrum

Liv Martine Hansen har netop vundet "Den Store Bagedyst", da hun finder ud af, at hun har type 1-diabetes. Efter lige at have sundet sig bliver hun hurtigt velreguleret og får nogle år senere grønt lys fra lægerne til, at hun kan blive gravid, først med Frode og halvandet år senere med Luis. Det er next level for Liv Martine at være gravid med diabetes, men med masser af opbakning fra familien og et hav af scanninger, føler hun sig meget tryg. Vi skal også høre om begge Liv Martines kejsersnit-fødsler og om et svært ammeforløb, hvor hendes mand spiller ender med at spille en helt afgørende rolle. Jordemoder Camilla Brinch er med at besvare spørgsmål.
10/21/202449 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Frederikke Raun om en helt anderledes og lynhurtig andengangsfødsel

Der er fart over feltet fra første sekund, da Frederikke Raun og hendes mand beslutter sig for, at de skal have deres andet barn. Frederikke bliver gravid i første forsøg og efter en ukompliceret graviditet, hvor hun forbereder sig med smertemeditationer, vågner hun en nat lige efter termin med veer for fuld udblæsning. Parret drøner af sted til hospitalet med speederen i bund, inden Frederikke må give slip på al blufærdighed, og lille Neo kommer til verden ved en lynhurtig andengangsfødsel. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/14/202444 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Josephine Strudahl om at føde i tæt symbiose med sin kæreste

Da Josephine Strudahl møder sin tidligere gymnasiekæreste til en julereunion, falder de for hinanden igen. Han har imellemtiden været i en skiulykke og sidder nu i kørestol. Trods bekymringer for hans fertilitet, bliver Josephine nemt gravid. Hun har en god graviditet og føder Noora June ved en powerful i fødsel i vand, hvor hun er placeret ansigt til ansigt med sin kæreste. Men efter den magiske fødsel er Josephine totalt uforberedt på stemningsskiftet, hvor hun skal syes for en andegradsbristning og efterfølgende må døje med forstoppelse og hæmorider. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/7/202449 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Sofie Graversen om en fødsel, der heler traumet fra et seksuelt overgreb

Som 18-årig bliver Sofie Graversen udsat for et seksuelt overgreb. Hændelsen ændrer hende fundamentalt: Hun udvikler angst, OCD og kapper al kontakt mellem hoved og krop, og da hun mange år senere bliver gravid med sin ungdomskærlighed, genvækkes følelsen af kontroltabet. Langsomt begynder Sofie alligevel at kunne byde det lille menneske velkommen, og efter en fødsel af lille Vibe, hvor hun føler sig stærk og tilstede, kommer Sofie mere helet ud på den anden side. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/30/202447 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Marie Bonnesen om at føde i fuld narkose og en tilknytning der lader vente på sig

Marie Bonnesen er læge og har altid haft en idé om, at hun kan forholde sig fagligt til det meste, også hendes egen graviditet og fødsel. Men da hun bliver gravid, tager usikkerheden over, og Marie stiller spørgsmålstegn ved alt, dog lige på nær fødslen, som hun går til med ophøjet ro. Men hvad der starter som en ukompliceret fødsel udvikler sig akut, og på bare 8 minutter bliver der konstateret navlesnorsfremfald, og Marie føder ved kejsersnit i fuld narkose. Efterfølgende oplever Marie, at tilknytningen lader vente på sig, før hun rigtigt mærker kærlighedsfornemmelsen til sin søn, Johannes. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.  
9/23/202444 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Matilde Brønnum om at føde i USA med roomservice, babyfotosession og mormassage

Matilde Brønnum og hendes familie er bosat i USA, og da Matilde bliver gravid med sit andet barn, vil hun gerne føde på så “dansk” vis som muligt. Matilde skal navigere i junglen af private sundhedstilbud og selv tage stilling til alt - også da fødslen går i gang og hun med veer for fuld udblæsning skal underskrive alverdens papirer, før Nynne kommer til verden. Familien tjekker efterfølgende ind på et barselsafsnit, der mest af alt minder om et hotelophold med roomservice, babyfotosession og mormassage. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/16/202449 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Cathrine Brandt om at byde hver ve velkommen undervejs i en drøm af en hjemmefødsel

Da surdejsekspert Cathrine Brandt i starten af sine 20’ere bliver mor to gange i rap, tager familien en tiltrængt pause, før de aktivt tager stilling til deres drøm om at få en 3’er. Fire år senere står Cathrine på en tankstation med en positiv graviditetstest og skal jonglere bækkensmerter, to små børn og sin egen virksomhed. Vandet går seks dage over termin, og ved en magisk hjemmefødsel byder Cathrine hver ve velkommen, inden hun selv kan tage imod lille Bertha hjemme i dobbeltsengen med sin mand og jordemoder-veninde ved sin side. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/9/202448 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Christina Bøvling om at miste otte liter blod efter en sjælden fødselskomplikation

Christina Bøvling ved godt, at hendes krop står foran et stort arbejde, da hun bliver gravid for 3. gang. Hun har hyperemesis og to voldsomme fødsler i bagagen, og hun skal føde ved kejsersnit, fordi der blev revet et hul i hendes moderkage under første fødsel. Christina bliver holdt øje med, men fra uge 27 er hun ind og ud ad hospitalet med blødninger og hele familien bliver indlagt på en familiestue resten af graviditeten. En nat i uge 32 vågner Christina og bløder. Hun bliver kørt direkte på operationsstuen, og efter 3 timers operation, 8 liter mistet blod og en fjernet livmoder, vågner Christina og møder sin lille datter. Asta er i god behold, men skal bruge de første 1,5 måned af sit liv på neonatal før familien bliver samlet derhjemme i ro og mag. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/2/202447 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Louise Toft-Hansen om at time sin fødsel og blive mor under store livsskift

Louise Toft-Hansen er inkarneret københavnerpige, da hun forelsker sig vildt i kokken Kenneth og flytter med ham til Nordjylland for i fællesskab at drive det anerkendte Svinkløv Badehotel. Louise bliver gravid og har termin samme dag, som Kenneth skal til det uofficielle verdensmesterskab for kokke i Frankrig. De satser på at nå begge dele, men mod slutningen af graviditeten mærker Louise mindre liv, og hun bliver sat i gang. Lille Vester på bare 2600 gram kommer til verden, Kenneth tager afsted til Frankrig, og Louises mor flytter ind og er en uvurderlig støtte for familien. Da Louise to år efter er højgravid igen kigger familien ind i en mere rolig start, men uventet mister Louises sin engel af en mor og står midt i lykke og sorg. Jordemor Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/26/202451 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Caroline Bjerregaard om at hele sin fødselsoplevelse ved vende retur til fødeafdelingen

Da Caroline Bjerregaard som 27-årig medicinstuderende bliver gravid, er det så planlagt som det kan være: Det er under corona, og Caroline nyder godt af hjemmeundervisningen i de to første trimestre, hvor hun er plaget af kvalme, træthed og et uopdaget mavesår. Som datter af en sygeplejerske er Caroline vant til at have sin gang på hospitalet, men hendes 32 timer lange fødsel og et akut kejsersnit, sætter sig i Caroline som en svær belastningsreaktion, og der går længe, før hun mærker tilknytning til sin datter. Først to år senere, hvor hun er i klinikophold på selvsamme afdeling, hvor hun fødte, har Caroline en helende full circle oplevelse, som mildner hendes syn på forløbet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/19/202444 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Freja Køster om som jordemoderstuderende at vælge en hjemmefødsel

22-årige Freja Køster er optaget af alt omkring kvindekroppen, og hun ved allerede i uge 3, at hun er gravid. Som jordemoderstuderende får Freja indblik i de risici, der er forbundet med fødsler, og hun sygemeldes for at få lidt afstand. Hun forbereder sig på den hjemmefødsel, hun længe har drømt om, og en uge efter termin kommer lille Bjørk smukt til verden hjemme i huset på Stevns. Men mødet med datteren er overvældende, og det kræver tid før både hormoner og tårer genfinder sit leje. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/12/202442 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Julie Blichfeld om at give sig selv en bedre start anden gang

Efter en svær start på moderskabet sætter Julie Blichfeld sig for at gøre tingene anderledes, da hun bliver gravid igen. Hun er på den anden side af en depression og går all in på at dyrke graviditeten og den forbundethed, hun mærker til barnet i sin mave. Alt føles som fuglekvidder og solskin, da Julie en junidag går ind i marathonlang latensfase, men efter bare to timer på fødestuen selv tager imod Karlo og får den start på tilværelsen som mor til to, som hun havde drømt om. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/5/202441 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

SOMMER HIT☀️ Victoria Saceanu Gregersen om frygten for at gøre tingene forkert som ny mor

Victoria Saceanu Gregersen går til lægen med det, hun tror er blærebetændelse, men kommer ud med en positiv graviditetstest. Hun bliver en del af kendt jordemoderordning og føler sig tryg under fødslen, hvor hun mellem veerne drikker slush ice og spiser lakridspiber. Men kort efter fødslen trækker lille Otto ikke vejret, som han skal, og dét bliver startskuddet på en panikangst, der kommer til at præge de første uger at Victorias moderskab: Hun sover meget lidt om natten, frygter at gøre tingene forkert og tracker minutiøst alt fra Ottos måltider til indholdet i hans bleer, indtil hun langsomt slipper ængsteligheden og begynder at slappe af i rollen som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. Episoden blev bragt første gang i maj 2023.
7/29/202449 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

SOMMERHIT☀️Hong Reese-You om smertefri fødsler og om at komme sig hurtigt efter kinesiske principper og ritualer

Der er fart på, når virksomhedsejer Hong Reese-You fortæller om sin tredje fødsel af datteren Athena. Hong er i forvejen mor til Gaia, 4, og Georg, 2, og har begge gange født hurtigt og smertefrit, så hun forventer også, at det går stærkt tredje gang. Det er en underholdende og spændende efterfødselssamtale, hvor vi især skal høre om efterfødselstiden, hvor Hongs mor, som er fløjet til Danmark fra Kina, passer, plejer og mader Hong ud fra kinesiske ritualer og principper om de første 40 dage, så Hong kan komme sig hurtigt, imens hun ligger i barselssengen og får amningen godt i gang. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål. Episoden blev bragt første gang i maj 2022.
7/22/202444 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Emma Martiny om at fralægge sig al kontrol og selv tage imod sin datter

Da kogebogsforfatter og iværksætter Emma Martiny bliver gravid for igen, beslutter hun sig for at glemme alt om forberedelse og fødselsteknik. To år forinden har hun født sit første barn, og det først, var da hun slap kontrollen og lod kroppen tage over, at fødslen skred frem. Emma har en nem graviditet og glæder sig til at føde, men 14 dage efter termin er tålmodigheden ved at være opbrugt. Angusta-piller og vedrop sætter skub i fødslen, og bare to timer senere kan Emma selv tage imod lille Solvej. jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. Episoden blev bragt første gang i september 2023.
7/17/202443 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

SOMMER HIT☀️Caroline Bille Brahe om lettelsen over at skulle have planlagt kejsersnit

Topmodel Caroline Bille Brahe led i mange år af en spiseforstyrrelse, hvor hun ikke havde sin menstruation, og hun troede derfor ikke, det ville blive nemt at blive gravid. I dag er Caroline mor til tre, og i denne efterfødselssamtale skal vi høre Caroline fortælle om sin første graviditet, hvor hun kastede op præcist fire gange om dagen, om befrielsen over for første gang i mange år at kunne spise, hvad hun ville og derfor tog 30 kilo på, og om lettelsen over tidligt at vide, at hun skulle føde ved et planlagt kejsersnit. Vi skal også høre om den første tid med lille Sonya, hvor Caroline beskyttede sin baby så meget, at hun overvejede, om hun havde udviklet en fødselsdepression.  Episoden blev bragt første gang i juni 2020.
7/8/202439 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

SOMMERHIT☀️ Veneda Carter om at blive mor i USA: “Vi nåede ikke at tale om børn, jeg blev bare gravid”

Danske Veneda Carter bliver efter en lang international modelkarriere headhuntet som stylist af Kanye West i Los Angeles, hvor hun bliver en del af Yeezy-teamet, ligesom hun også begynder som personlig stylist for Kim Kardashian. Hør Veneda fortælle om, hvordan hun bliver mor i USA – lige fra mødet med sin amerikanske mand til fødslen af Bobbi, som bliver filmet fra start til slut, og den første tid, hvor hun får hjælp af en night nurse. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål. Afsnittet blev bragt første gang 31. januar 2022.
7/1/202446 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Mama med Anna Bjerre, psykolog og stifter af Girltalk

Psykolog Anna Bjerre er mor til fem børn i alderen 4-18 år, stifter af NGO’en Girltalk og en kæmpe ildsjæl. Som helt ung mærker hun selv, hvordan kærlighed og nære relationer bliver vejen ud af ensomhed og forkerthed, og trangen til at hjælpe andre og skabe et fællesskab lægger kimen til chatportalen Girltalk. Alligevel står det historisk dårligt til med pigers mistrivsel. Det er en livsklog samtale om idealer, livets nødvendige blå mærker og om at være god nok - også når man ikke er det.
6/27/202452 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Carina Norby om i graviditeten at finde ud af, at hendes baby mangler den ene hånd

Som kommende tredjegangsmor tager Carina Norby ubekymret til 20-ugers scanningen, og hun får et chok, da sonografen fortæller, at hendes lille pige mangler den ene hånd. Efter flere scanninger og 13 lange dages venten får parret får beskeden om, at der ikke gemmer sig yderligere genfejl hos deres baby. Selvom parret er lettet, fylder tankerne om den manglende hånd og dens betydning alligevel fylder meget i resten af graviditeten. Tæt på termin kommer Elva til verden ved en overvældende lynfødsel på 3 timer og to presseveer, og til Carinas overraskelse går der længe, før hun overhovedet skænker den manglende hånd en tanke. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/24/202443 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

My Fournais om en sædefødsel og minutiøs tracking af de første 40 dage med baby

Stylist på ‘X Factor’, My Fournais, og hendes kæreste har kun været sammen i seks måneder, da hun uplanlagt bliver gravid. Graviditeten går godt, men baby ligger med numsen nedad og efter flere vendingsforsøg bliver My anbefalet at føde ved kejsersnit. Men da vandet går 10 dage før termin og parret kommer ind på fødestuden, beslutter My sig for en sædefødsel, og efter 12 timers hårdt vearbejde kommer Sybille til verden. Vi skal også høre om de første 40 dage, hvor My minutiøst tracker alting, før hun til sidst får etableret amningen og finder ro med sin lille datter. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/17/202450 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Thea Munch om at blive naturligt gravid mod alle odds

Netop som Thea Munch planlægger at blive gravid, får hun konstateret type 1 diabetes. Som sygeplejerske og alternativ kropsterapeut bruger hun de næste år på at micromanage sin diabetes og forberede kroppen bedst muligt på en graviditet. Men en blanding af lavt progesteron og nedsat sædkvalitet sender Thea og hendes mand i fertilitetsbehandling - det viser sig dog, at lille Pablo allerede spirer i Theas mave. Vi skal også høre om hvor omfattende det er at være gravid med diabetes, om Theas ukomplicerede fødsel og om hvordan familiemedlemmer og champagne fylder fødestuen kort efter Pablos ankomst. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/10/202450 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Emma Due Bitz om en turbulent start på moderskabet

Som medstifter af Female Invest er Emma Due Bitz vant til at arbejde solen sort, og hun skal som den første gravide i virksomheden finde en balance mellem familie og et passioneret arbejdsliv. Emma når hverken at forberede sig på fødslen eller tiden efter, og da hun en fredag går på weekend, når hun nærmest kun hjem i seng, før vandet går næste morgen, og Vincent kommer til verden efter en lynhurtig fødsel. Men efter de første ugers kaos, fornemmer de nybagte forældre, at Vincent ikke udvikler sig som andre jævnaldrende, og de begynder i et langt udredningsforløb. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/3/202442 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Cecilie Rie Overgaard om at blive gravid med donoræg

Fra Cecilie Rie Overgaard og hendes kæreste beslutter at gå i gang med projekt børn,  ved de tidligt, at de skal have hjælp til at blive gravide. Men først efter fire år bliver det opdaget, at det er Cecilies æg, der er årsagen til, at projektet ikke vil lykkes. Hør hele Cecilies fortælling om, hvordan parret når igennem insemineringer i både offentligt og privat regi og og går i krig med fase 1 af adoption, før de forsøger en allersidste gang med et donoræg - og hvordan det bliver til lille Vildfred, som forløses ved en magisk vandfødsel fem dage før termin. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/27/202442 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Pernille Rosenkilde om at få sin drømmefødsel efter et langt fertilitetsforløb

Efter 1,5 års udmattende fertilitetsforløb bliver designer, stylist og influencer Pernille Rosenkilde endelig gravid. Men først efter nakkefoldsscanningen tør hendes mand tro på, at graviditeten er virkelighed, og Pernille mærker, hvordan han har været fundamentet i processen, mens hun selv har følt sig som en fremmed. Som gravid giver Pernille slip på det kontrollerede vakuum hun har befundet sig i under fertilitetsbehandlingen og dropper ekstra scanninger og fødselsforberedelse. Til Pernilles held forløber fødslen som en drøm, og lille Lizzie lander i en rolig stemning på fødestuen. Jordemoder Camilla Brinch er med tila t besvare spørgsmål.
5/20/202445 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Anne Sofie Banke om en tredages marathonfødsel

Anne Sofie Banke og hendes kæreste har været sammen i 10 år, da hun bliver gravid. Med termin d. 22. december håber Anne Sofie at ramme udenom juleaften, og da hendes veer begynder kort før termin, ligner det, at de er i god tid. Men efter halvandet døgn har Anne Sofie kun udvidet sig 1 cm, og på dag 3 er hun så udmattet, at hun bliver stillet et kejsersnit under fuld narkose i udsigt. På falderebet træder en superhelt af en jordemoder til og hjælper lille Live til verden efter en maratonfødslen, som på hver sin måde har sat sine spor hos både Anne Sofie og hendes kæreste. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/13/202444 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Sara Kleist om at komme sig fra en efterfødselsreaktion og få en smertefri hjemmefødsel

Efter en hård første graviditet og fødselsoplevelse hvor Sara Kleist udvikler en efterfødselsreaktion, bliver det anden gang hendes mission at vende fødselsoplevelsen på hovedet og gøre alting anderledes. Hun træner sin krop og sit sind til at klare sig igennem graviditeten og sætter alt ind på en hjemmefødsel. Saras forberedelser kommer hende i den grad til gode: Halvanden uge før termin føder hun lille Solveig hjemme i trygge og rolige omgivelser og med en følelse af at have taget fødslen tilbage. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/6/202439 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Trine Kjær om roen der indfandt sig med barn nr. 3

Da vi for fem år siden lancerede podcastformatet Efterfødselssamtalen, var influent Trine Kjær den allerførste kvinde, vi havde i studiet. Siden har mere end 200 kvinder fortalt deres fødselsberetning, og i dag er Trine på barsel med sit tredje barn, datteren Babette. I denne særlige efterfødselssamtale fortæller Trine om den tid, der er gået: Om de tre gange hun har født ved kejsersnit, om overgangen fra 1 til 2 til 3 børn og om livet som selvstændig småbørnsmor. Vi skal også høre om for første gang at vælge en mødregruppe og om den ro, der er er kommet snigende med hendes moderskab. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/29/202444 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Awa Stelter om en fed turbofødsel og pseudotvillinger

Designer Awa Stelter er kun lige holdt op med at amme sin et-årige søn, da hun noget chokeret står med en positiv graviditetstest i hånden en uge inden OpéraSport skal holde modeshow. Men da hun først er landet i beslutningen om at skulle være mor til pseudotvillinger, flyver Awa igennem sin graviditet. Hun arbejder til det allersidste og sidder i et møde på kontoret, da hun mærker, at noget er under opsejling. Og i løbet af få timer er fødslen på fuld udblæsning, og Awa når nærmest kun lige at komme ind på fødemodtagelsen og flå sin T-shirt af, før lille Atlas ligger på hendes bryst. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/22/202446 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Gita Kristiansen om at blive solomor som 31-årig

Biologistuderende Gita Kristiansen har altid gerne villet være mor, en drøm der aldrig har været bundet op på en partner. Som 30-årig beslutter hun sig for selv at få et barn, finder en donor efter en omfattende udvælgelsesproces og bliver gravid i fjerde forsøg. På trods af en graviditet med opkast, bækkenløsning og svangerskabsforgiftning er Gita optimistisk, da fødslen bliver sat i gang, og efter 14 Angusta-piller og en epidural sendt fra himlen kommer lille Pilou til verden efter en enkelt presseve. Gitas positive sind slår også igennem i starten på hendes moderskab, som hun finder nemt og dejligt, også selvom hun står alene med ansvaret. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/15/202446 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

IrinaThe Diva Olsen om sekundær infertilitet, en hård graviditet og akut kejsersnit

Ukrainskfødte Irina Olsens helt særlige fightervilje kommer hende til gode i de mange år, hvor hun drømmer om at blive mor igen. Efter fire år, og krigen i Ukraine bryder ud, beslutter en stresset Irina sig for i en periode at give slip på tanken om flere børn. Og så bliver hun gravid. Graviditeten er stenhård og præget af både hyperemesis og en invaliderende kløe, som varer indtil termin, hvor fødslen bliver sat i gang. Her begynder 20 timers kamp for sammen med sin mand, DJ Morten Faustix Olsen og jordemoderveninde at få Aston til verden, og efter at have prøvet alt, bliver der sadlet om til kejsersnit. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål i denne efterfødselssamtale, hvor Irina også fortæller, hvad det betyder for hendes krop at føde ved kejsersnit.
4/8/202443 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Meggie Vejlebo om at blive naturligt gravid efter to ICSI-forløb

Meggie Vejlebo og hendes mand har begge lav fertilitet og var igennem langstrakte ICSI-forløb for at blive forældre til deres første to børn. Da Mette bliver naturligt gravid tredje gang, er det derfor hverken planlagt eller helt til at tro på. Meggie nyder graviditeten og på trods af anbefalingerne om igangsættelse, fordi lille Hugo skønnes større end gennemsnit, går fødslen naturligt i gang, og Meggie får lige præcis den drømmefødsel af familiens mirakelbaby, som hun havde ønsket sig. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/1/202442 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Josephine Poupinel om at blive mor i en sammenbragt familie

Josephine Poupinel og hendes kæreste har begge børn fra tidligere forhold, da de møder hinanden, men de ved hurtigt at de ønsker at få børn sammen. Da timingen føles rigtig, bliver Josephine gravid og har en fantastisk graviditet. Men tanker om hvordan den eksisterende børneflok vil tage imod lillebror fylder. Otte dage efter termin fornemmer Josephine, at noget er under opsejling og midt i sine veer får hun puttet sin dreng og pakket skoletasker og madpakker, før parret tager afsted på hospitalet. Og bare 50 minutter senere, lander lille Carl Emil efter et brag af en lynfødsel. Jordemoder Camilla Brinch er med at til besvare spørgsmål.
3/25/202445 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Michelle Kristensen om et langt fertilitetsforløb og et smertehelvede af en fødsel

Kun et år efter, at trænings- og ernæringsekspert Michelle Kristensen møder sin kæreste, Pernille, får hun besked på, at det er NU, hvis hun vil være mor. Hendes ægreserve er lav, men at der skal gå 2 år og 4 mislykkede graviditeter, før graviditeten lykkes, havde hun ikke forudset. Graviditeten er ingen dans på roser, og først helt hen mod slutningen af sin termin, tør hun tro på det. Og selv om Michelle er sej og i god form, venter der hende en heftig fødsel på 15 timer i et smertehelvede med vestorm, et forstuvet haleben, en 3. grads bristning og en moderkage, der sidder fast, før Viggo lander hos en medtaget Michelle. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/18/202448 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Frederikke Linde om at være dybt taknemmelig for sine tre kejsersnit

Frederikke Linde har altid ønsket sig en stor børneblok. Men efter to akutte kejsersnit har hun dannet så meget arvæv, at hun bliver frarådet af få flere børn. Frederikke kan ikke slå et tredje barn ud af hovedet, og hun opsøger to privathospitaler, der til sidst giver hende grønt lys til at få endnu et barn. Det er en rørende efterfødselssamtale, hvor Frederikke fortæller om, hvordan kejsersnittet både har reddet hendes liv og muliggjort drømmen om et tredje barn, da lille Lærke kommer til verden efter en 108 minutter lang operation. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/11/202444 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Nadia Hellemann om en drømmefødsel trods moderkageløsning

Behandler Nadia Hellemann ved om nogen, at ikke to graviditeter er ens. For da hun bliver gravid anden gang, døjer hun imodsætning til første gang tidligt med bækkenløsning, migræne og plukkeveer og bliver sygemeldt fra 7. måned. En morgen inden termin vågner Nadia og tror, at vandet er gået. Men det viser sig at være blod fra moderkagen, der har revet sig løs. Nadia bevarer roen, tilkalder en ambulance og sørger for, at storesøster Veronica på 2 år ikke opdager  noget. Og selvom et kejsersnit lurer, kommer lille Sommer til verden ved en smuk vaginal fødsel, hvor Nadia selv tager imod hende på andet presseve. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/4/202444 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Josefine Dons om at føde et englebarn og blive gravid igen fem uger efter

I denne efterfødselssamtale skal vi høre Josefine Dons fortælle om på bare ét enkelt år at blive gravid og føde to gange. Josefine føder englebarnet, som de kalder Storebror, kort efter misdannelsesscanningen, og bare fem uger senere får hun lagt det æg op, der bliver til sønnen Christian. Graviditeten er påvirket af den oplevelse, som Josefine og hendes hustru har med sig. Men alting forløber fint, og Josefine oplever selv starten af fødslen som empowering - lige indtil der står 15 mennesker på stuen, og Christian kommer sund og rask til verden ved et akut kejsersnit, mens Josefine er i fuld narkose. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/26/202451 minutes, 1 second
Episode Artwork

Clara Hesseling om som jordemoder at forberede sin egen fødsel med et håndplukket fødselsteam

Som jordemoder hjælper Clara Hesseling dagligt andres babyer til verden på fødegangen på Rigshospitalet, og hun kender til alle de drejninger, en fødsel kan tage. Hun føler sig derfor godt forberedt, da hun bliver gravid med sit første barn og ruster sig til selv at være hovedpersonen på fødestuen ved at alliere sig med en jordemoderkollega, sin jordemoderveninde og sin kæreste som fødselsteam. Ni dage over termin beder hun selv om at få prikket sit vand og bare få timer senere kommer Fabian til verden. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/19/202444 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Nikoline Eriksen om retten til egen krop og hele en fødsel med en anden

Nikoline Eriksen har en barsk første fødsel, så da hun bliver gravid igen, beslutter hun tidligt, at hun vil gøre, hvad der står i hendes magt for at få en anderledes oplevelse denne gang. I sin research støder Nikoline på Roskilde Fødeklinik og fra første besøg, kan hun mærke, at det er det helt rigtige sted for hende. Sammen med jordemødrene på klinikken bearbejder Nikoline sin fødselshistorie, og da hun en nat vågner med murren, føler hun sig klar og glæder sig. Og bare få timer efter ankomsten til Roskilde tager Nikoline selv imod Maisie i en fødsel med masser af medbestemmelse og indre styrke. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/12/202446 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Paulina Lykke om som tredjegangsmor at blive overflyttet fra hjemmefødsel til hospitalet

Da influent Paulina Lykke bliver gravid for tredje gang, er hun med to fantastiske fødsler i bagagen helt tryg og rolig ved tanken om den forstående fødsel, og hun vælger at føde derhjemme. Paulina har en god graviditet, og da veerne går i gang dagen før termin, har hun en drømmestart på fødslen hjemme i egne, hyggelige rammer. Men på et tidspunkt fornemmer Paulina, at noget ikke er, som det skal være, og på kort tid ændrer scenen sig fra en rolig hjemmefødsel til ambulance og hospital, hvor Isak kommer trygt til verden. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/5/202442 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Josephine Bredsted om ensomhed, kontroltab og Klitmøller tur-retur

På en enkelt sommer flytter Josephine Bredsted og hendes kæreste fra København til Klitmøller, bliver gift og gravide. Det nye liv tvinger Josephine ned i gear. Men graviditeten bærer også præg af en ensomhed og uvished om fremtiden, da Josephines mand er syg med senfølger efter corona. Heldigvis skal Josephine føde på den lille fødeafdeling i Thisted, der er kåret som landets bedste. Her bliver hun fulgt og grebet af en fast jordemoder, som også står klar på fødestuden, da fødslen af lille Neo går i gang. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/29/202451 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Christina Krzyrosiak Hansen om at være gravid med diabetes og skulle finde en ny hverdagsbalance

Christina Krzyrosiak Hansen bliver som 25-årig den yngste borgmester nogensinde, da hun bliver valgt i Holbæk. Som lille blev hun diagnosticeret med type 1 diabetes, og den kommer til at definere både hendes graviditet, fødsel og amningen. I et år forbereder Christina sin krop på en graviditet, og hun må omlægge store dele af sin travle hverdag, fordi et stabilt blodsukker bliver vigtigere end nogensinde. Fødslen sættes i gang kort før termin, og lille Theodor kommer til verden. Men Christinas diabetes vanskeliggør amningen og til slut kaster hun amme-håndklædet i ringen og kan endelig til fulde overgive sig til den nye tilværelse som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/22/202451 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Lise Ingeman Jørgensen om at ende i kejsersnit efter en næsten fuldført sædefødsel

Efter et langstrakt fertilitetsforløb bliver jordemoderstuderende Lise Ingeman Jørgensen endelig gravid. Lise planlægger en hjemmefødsel og låner fødekar og køber lyskæder. Ida Marie ligger imidlertid med numsen nedad, og Lise må efter to vendingsforsøg Lise sadle om, og hun forbereder sig på en sædefødsel. Lise når 98% af vejen med sædefødslen, før Ida Maries hjertelyd til slut styrtdykker, og få minutter senere kommer hun til verden ved et kejsersnit. Den nybagte familie må også runde neonatalafdelingen, før de efter fem lange dage endelig lander i den barselsidyl, Lise har set frem til. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/15/202449 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Nina Axelsen om en fantastisk hjemmefødsel på trods af at jordemoderen ikke når frem i tide

Studerende Nina Axelsen er ud af en lægefamilie og tror, hun skal føde på et hospital, da hun bliver gravid første gang. Men tanken om at blive sendt hjem efter 4 timer får hende til at vælge en hjemmefødsel, hvor hun kan føle sig tryg, og da hun bliver gravid igen, er hun ikke i tvivl om, at hun lige som sidst vil føde derhjemme. En erfaring der skal vise sig at komme Nina og hendes kæreste Emil til gode. For da hendes vand går en nat hjemme i lejligheden tre dage før termin, udvikler fødslen sig så hurtigt, at jordemoderen ikke når frem. Men på trods af det skrækindjagende scenarie har Nina en fantastisk fødsel, og lille Mona kommer trygt til verden assisteret af Emil og deres roomie, Julie. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/8/202443 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Mona Omar om at føle sig helet med barn nr. 2

Ovenpå en nem første graviditet er manuskriptforfatter Mona Omar overbevist om, at hendes anden graviditet vil arte sig på samme måde. Men 20 uger henne bliver Mona beordret om at at være streng sengeliggende pga. for kort livmoderhals med risiko for at miste barnet eller føde for tidligt. Resten af graviditeten er en mental styrkeprøve for Mona, fyldt med angst, sårbarhed og længsel efter at være mor for sin toårige søn, og den levner ikke Mona ret meget plads til at glæde sig til det barn, der kommer. Og først da fødslen endelig går i gang fire dage efter termin, går det for alvor op for Mona at en færdigbagt baby er på vej til dem, og hun bare tre timer senere selv kan tage imod den lille Imani. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/1/202452 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Bea Fagerholt om en magisk fødsel i familiens skød

Det er en helt særlig episode af ‘Efterfødselssamtalen’, som vi udkommer med i dag. Det er nemlig Bea Fagerholt, medstifter af To The Moon, Honey, der fortæller om fødslen af sit tredje barn - en lille pige. Bea har altid ønsket sig en stor flok, og da hendes sønner Frank og Woody er 5 og 3 år, kan hun mærke, at drømmen om en 3’er spørger, og hun bliver gravid. Med sig i bagagen har hun en sædefødsel og en lynfødsel og tager denne gang tilløb til en hjemmefødsel. Det bliver en helt magisk fødsel i familiens skød, hvor hun endnu engang overgiver sig fuldstændig til sin krop og sin passion for at føde. Med i studiet er også jordemoder Lillian Bondo, som Bea fødte med.
12/25/20231 hour, 2 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Sophie Bramsen om en drømmefødsel der går stik imod alt, hvad hun havde forestillet sig

Sophie Bramsen har været ivrig efter at blive mor i flere år, da hun som bare 22-årig bliver gravid. Hun er halvvejs gennem sin doula-uddannelse, nyder sin graviditet til fulde og drømmer om en fødsel uden indgreb. Det skal vise sig at gå stikmodsat. Da Sophie er gået 12 dage over termin bliver hun sat i gang med Angustapiller og først to døgn senere, da hun har fået fuld plade med epiduralblokade, vestimulerende drop og morfin, melder Agnes sin ankomst. Men selvom fødslen nærmest er den diametrale modsætning til, hvad Sophie havde forestillet sig, føler hun en kæmpe poweroplevelse, og at hun har haft sin drømmefødsel. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
12/18/202346 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Anne-Louise Nørlev om at føde ved kejsersnit selvom det var det sidste hun ønskede

Da sygeplejerske og podcaster Anne-Louise Nørlev møder sin kæreste, falder snakken hurtigt på børn. Hun har PCOS og arbejder på Rigshospitalets fertilitetsafdeling og er derfor meget bevidst om udfordringerne ved at blive gravid. Præcis et år senere bliver Anne-Louise gravid. Graviditeten er præget af komplikationer, og da terminen nærmer sig, vender lille Theo med numsen nedad, og Anne-Louise bliver præsenteret for valget mellem en sædefødsel eller et planlagt kejsersnit. Men ti dage over termin bliver valget truffet for hende. Theo bliver født ved kejsersnit på Anne-Louises gamle arbejdsplads, hvor hun føler sig tryg og mærker, at han kommer til verden på lige præcis den måde, han skulle. Jordemoder Camilla Brinch med til at besvare spørgsmål.
12/11/202346 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Katrine Kæmsgård om at blive mor til fire børn på fire år og insistere på en positiv tilgang til moderskabet

Der er fart op denne efterfødselssamtale, hvor influencer Katrine Kæmsgård fortæller om at være mor til fire børn under fire år. Katrine og hendes mand har kun lige har fundet rytmen som forældre til Eddy på 3 og Lulu på 1 år, da snakken forsigtigt falder på en 3’er. Katrine bliver gravid i første forsøg, men får sig til 12-ugers scanningen noget af en overraskelse, da hun spotter to små hjerter. Chokket bliver afløst af Katrines velkendte ja-hat, og hun glæder sig i resten af graviditeten til at blive en familie på seks. Fødslen bliver sat i gang i uge 37, og efter to døgn med opstartsveer melder tvilling 1 - Elle - sin ankomst, tæt forfulgt af Noa, bare 11 minutter senere. Mens tvillingerne i løbet af en uge vokser sig store og stærke, lærer Katrine sig selv at amme tvillinger, og snart efter vender de hjem til Svendborg og de to små, store søskende, der venter. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
12/4/202343 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Ida Bo Geisler om sine to forløb med fødselsdepression

Efter scenograf Ida Bo Geislers første oplevelse med en efterfødselsreaktion er hun ikke sikker på, hun skal have flere børn. Men da hun fire år senere alligevel bliver gravid, mærker hun tydeligt en lyst til at blive mor igen. Hun bliver tilknyttet team sårbar, men føler sig oven på og frygter hverken fødslen eller efterfødselstiden. Fødslen af Lou går lynhurtigt, og Ida kommer godt fra start. Men da hun efter en uge bliver indlagt med brystbetændelse, sætter det ild til nogle af de følelser, hun kender fra første gang, og hun udvikler en voldsom,  behandlingskrævende fødselsdepression, som det skal tage hende lang tid at kæmpe sig tilbage fra - før hun og hendes mand igen lander på benene et stærkere sted end før. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/26/202352 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Maria Mainz om at frygte smerten ved endnu en turbofødsel

Som 22-årig bliver influencer Maria Mainz mor til Louie ved en hurtig og smertefuld fødsel for åben skærm i tv-programmet ‘Årgang 20’. Både lynfødslen og de mange holdninger til parrets måde at være nybagte forældre på er overvældende for Maria, der har brug for tid til at lande i rollen som mor. To år senere får Louie diagnosen infantil autisme, og samtidig bliver Maria gravid igen. Selvom parret er glade, melder frygten sig hos Maria for at genopleve smerten fra sin første fødsel, og hun får hun lagt en fødeplan, som hun føler sig tryg i. En hindeløsning dagen før sin termin sætter gang i endnu en turbofødsel, der bekræfter hendes frygt for smerte og kontroltab, men på den anden side af fødebjerget venter lille Asta, og en barsel, hvor både Maria og Daniel er hjemme sammen i hele orloven. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/20/202343 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Sanne Thorsø om at blive mor til seks som 47-årig

Iværksætter Sanne Thorsø er mor til tre piger, et englebarn og en søn på 2 år, da hun bliver gravid med tvillinger. Sanne oplever både fordomme fra sin omverden og i lige så høj grad også fra sig selv omkring det at blive gravid i en moden alder. Efter tre måneders kvalme genvinder hun en power, som holder hende oppe hele vejen til det planlagte kejsersnit i uge 37, og der er dobbelt op på glæde, da Tage og Tommy kommer til verden. Men efter en uge på hospitalet skal den store familie få enderne til at mødes med to nyfødte, en to-årig og tre store piger med vidt forskellige behov. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/12/202340 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Gertrud Hegelund om en SUA-graviditet og om at gå glip af de første timer med sin søn

Efter flere måneder med hvad der føles som konstante tømmermænd, viser det sig til kommunikationsmedarbejder og tidligere model Gertrud Hegelunds 20-ugers scanning, at der mangler en arterie i navlesnoren, en såkaldt SUA-graviditet. Gertrud bliver sat i gang to uger før termin, og fødslen forløber godt. Men lille Nord når kun lige at lande på hendes bryst, inden hun pga. massivt blodtab bliver kørt akut til operation. Hun er i chok og tror, at hun skal dø, og først fire timer senere ser hun sin søn rigtigt for første gang. Trods en hård start på moderskabet, hvor Gertrud er afkræftet og føler sig frarøvet den første magiske tid med Nord, formår hun at finde energi til at at komme igennem forløbet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/6/202349 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Isabella Alberte Hedeager om fødslen af Liva og familiekollektivet med Moffe

Da journalist og influencer Isabella Alberte Hedeager er på udkig efter en kæreste, har hun en helt særlig wingman på sidelinjen, nemlig hendes 98-årige roommate, Moffe. Sammen finder de Simon på Tinder, og han flytter hurtigt ind i det lille familiekollektiv. Moffe har længe presset på for et oldebarn, da Isabella bliver gravid, og efter en lang fødsel, der byder på lattergaspsykose, en mor der bliver tilkaldt, og Simon der tager en lur i et fødekar, bliver Liva født på en lilla glimmer fødestol. Men kun tre uger senere bliver Moffe ramt af en blodprop, og kontrasten mellem et liv, der begynder, og et, der afsluttes, står meget klar. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/30/202349 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Mika Carlsen om at blive mor meget pludseligt efter en bristet livmoder

Da danser Mika Carlsen drømmer om at blive mor, bliver hverken graviditet, fødsel eller efterfødselstiden, som hun havde regnet med. Hun skal igennem tre graviditeter uden for livmoderen og en sjælden operation for en bristet livmoder, før hun bliver gravid med Alvina. Men allerede i uge 32 brister hendes livmoder igen, og Alvina kommer ud ved akut kejsersnit. De første uger er familien indlagt på neonatal, inden de kommer hjem, hvor Mika kæmper med et efterfødselsforløb der udskyder landingen i moderskabet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål i denne rørende fortælling om at have mange odds imod sig på rejsen henimod at blive mor.
10/23/202351 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Aggi Angel om at bruge selvhypnose under graviditet og fødsel

Den første gang, hvor operassanger Aggi Angel er gravid, møder hun jordemoder Tove, som har en helt særlig tilgang til fødsler. Tove lærer Aggi en teknik til selvhypnose, som hun bruger til at skabe kontakt til baby i maven og under fødslen ved både sit første og andet barn. Da Aggi er højgravid med sin tredje datter og får veer, bliver Tove tilkaldt og sendt hjem igen, da veerne går i sig selv. Så Aggi og hendes mand er derfor alene, da fødslen for alvor går i gang, og Helga efter bare femten veer melder sin ankomst. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/16/202346 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Annemette Voss om at lande som mor til fire ovenpå en turbulent graviditet

Bagestjerne og forfatter Annemette Voss har et smil og en energi, der brænder igennem - også i denne efterfødselssamtale, hvor hun fortæller om tiden som gravid og fødslen af sit fjerde barn. For hvert barn har Annemettes graviditet været hårdere, og hun ser denne gang ind i 9 måneders gevaldigt overarbejde. Ikke kun fysisk, men også arbejdsmæssigt, hvor hun som selvstændig arbejder til det sidste, fordi virksomheden på det tidspunkt er presset økonomisk. Desuden er det vinter med sygdom på matriklen, så da Annemettes veer går i gang, er hendes mand så syg, at han sover stort set gennem hele fødslen og først vågner, idet Rita melder sin ankomst. Efterfølgende er Annemette og Rita indlagt i to døgn, hvilket giver lige det pusterum og den ro, Annemette har brug for, for at finde sig selv som nybagt mor til fire. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/9/202347 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Nanna Elizabeth Hovgaard om angst og kontroltab

Da Nanna Elizabeth Hovgaard fra Fries Before Guys pludselig bliver kærester med sin bedste ven gennem 10 år, går de hurtigt i gang med projekt baby. Nanna mærker allerede fra uge 3, at hun er gravid, men i takt med at det lille liv vokser, gør en altopslugende angst det også, som fylder alt gennem hendes graviditet. Ved sidste jordemodertjek bliver Nannas evner til at tøjle angsten for alvor sat på prøve, da hun får besked på at gøre sig fødeklar med det samme. Og bare 18 timer senere føder hun sønnen Folke på 5 kg ved et kejsersnit. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/2/202350 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Emma Martiny om selv at tage imod sin datter og frygten for at briste

Da kogebogsforfatter og iværksætter Emma Martiny bliver gravid for anden gang, beslutter hun sig for at glemme alt om forberedelse og fødselsteknik. To år forinden har hun født sit første barn og oplevede her, at det først var, da hun slap kontrollen og lod kroppen tage over, at fødslen for alvor skred frem. Emma har en nem graviditet og glæder sig til det at føde. Men 14 dage efter termin er tålmodigheden ved at være opbrugt, og selvom Emma frygter igangsættelse, har hun en god oplevelse med både angusta-piller og vedrop, som endelig sætter skub i fødslen, og bare to timer senere kan Emma stående på sine knæ, tage imod lille Solvej. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/25/202343 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Anna Lundgaard om en spirituel hjemmefødsel i L.A.

Spaceholder Anna Lundgaard bor i Los Angeles med sin amerikanske mand og er i tæt kontakt med sin intuition, sin krop og sin spiritualitet. I denne efterfødselssamtale skal vi høre Anna fortælle om de mange følelser, der for hende er forbundet med at være gravid, hvor hun skal sige farvel til sit unge selv i takt med transformationen til at blive mor. Hun drømmer om en naturlig hjemmefødsel, men for hver dag hun går over termin, må hun kæmper mod de amerikanske retningslinjer, alt imens hun forbereder sig med bålceremonier, krystaller og fødselsalter. Og præcis 14 dage efter føder Anna med sin kæreste og jordemoder i huset i Californiens bjerge sønnen Phoenix ved en intens fødsel, hvor alting falder på plads. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/18/202349 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Andrea Lykke om et fantastisk selvvalgt kejsersnit

Længe før der var tale om børn, har musiker og skuespiller Andrea Lykke frygtet at føde. Så da hun bliver gravid som 25-årig, er hun afklaret med sit valg om kejsersnit. Men først skal Andrea igennem 20 ugers kvalme og opkast, og da hun i tredje trimester får konstateret graviditetssukkersyge, bliver kejsersnittet planlagt 14 dage før termin. Her møder Andrea og hendes kæreste rolige og forventningsfulde - og med en champagne i tasken - op på hospitalet, og efter et ukompliceret kejsersnit får Andrea lige den fødsel og start på moderskabet, hun havde ønsket. Jordemoder Camilla Brinch er med tila t besvare spørgsmål.
9/11/202348 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Ida Sejersten Højgaard om en yderst sjælden fødselskomplikation

I denne efterfødselssamtale, som bør lyttes med varsomhed, skal vi høre skolelærer Ida Sejersten Højgaard fortælle om en fødselskomplikation, der er så sjælden, at selv lægerne kortvarigt er i tvivl om, hvad der er sket. Ida er 23 år, hun har en dejlig graviditet, og hun når også at have, hvad hun selv kalder en drømmefødsel, da lille Ella kommer til verden. Men efter fødslen har Idas livmoder vendt sig på vrangen, og hun mister så meget blod, at hun er i risiko for at få hjertestop. Det er en barsk fortælling. Men Ida har et beundringsværdigt lyst sind, og sammen med sin mand fortæller hun om at  arbejde sig igennem det voldsomme forløb. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/4/202344 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Beate Bille om at blive mor for tredje gang som 46-årig

Skuespiller Beate Bille har længe drømt om et tredje barn. Og da hun som 45-årig bliver gravid, ligner det et mirakel. Beate og hendes mand går længe med deres lille hemmelighed, før de halvvejs igennem graviditeten deler nyheden med deres to store børn på 13 og 8 år. På trods af Beates alder minder graviditeten om de to forrige graviditeter, og ligesom ved de andre fødsler bliver Beate sat i gang, og få timer senere kommer Alban til verden. Med Albans fødsel er cirklen sluttet, men kun få uger senere, rejser Beates mand til Canada i fire måneder for at arbejde, og Beate skal som alenemor få enderne til at mødes med en nyfødt og de to store børn med vidt forskellige behov og rutiner. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/28/202349 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Anne-Kathrine Perez om at få sin fødepower tilbage til sin tredje fødsel

På en surf-bar i Equador møder Anne-Kathrine Perez den mand, der skal blive mor til hendes tre børn. I denne efterfødselssamtale runder vi alle tre fødsler, for da Anne-Kathrine venter sit tredje barn, har hun to meget forskellige fødselsoplevelser og en smertefuld abort i bagagen. Hun mister al tro på sig selv og går fra at identificere sig som hjemmeføder til at drømme om et planlagt kejsersnit. Vi skal høre, hvordan Anne-Kathrine hiver sig selv op af hullet og finder tilbage til sig selv, og ender med at føde lille Ines ved en lynfødsel derhjemme sammen med en doula, en jordemoder, sine to børn, sin mor og sin mand ved sin side. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/21/202348 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Bella Christine Marcussen om bekymringen for en væksthæmmet baby

Bella Christine Marcussen får igennem sin graviditet mange kommentarer om størrelsen på hendes mave, der ikke er specielt stor. Og ved sidste lægetjek før fødslen bliver Bellas uro bekræftet, da hendes lille dreng får diagnosen IUGR, som er betegnelsen for et væksthæmmet foster. Bellas bekymring vokser i takt med hyppige tilvækstscanninger, og det besluttes, at hun skal sættes i gang på terminsdagen. Her kommer Svend til verden med en flot og helt gennemsnitlig vægt på 3 kilo og gør IUGR-diagnosen og flere måneders bekymring til skamme. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/14/202348 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Emilia Teisner om at gå fra en magisk hjemmefødsel til at miste fodfæstet

Studerende Emilia Teisner har siden hun var lille været fascineret af fødsler, og da hun bliver gravid med sit første barn, går hun tidligt i gang med at planlægge og forberede sig på den hjemmefødsel, hun har drømt om. Graviditeten forløber ukompliceret, og 12 dage over termin kommer Carl til verden ved en magisk fødsel hjemme i parrets lejlighed med en jordemoder og Emilias mor som fødselshjælp. Men da den første eufori har lagt sig, bliver Emilia væltet bagover af en identitetskrise, hvor hun kæmper med at finde fodfæste i sin nye rolle som mor, indtil hun endelig giver slip, beder om hjælp og via moderskabet langsomt får bygget sig selv op på ny. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/7/202347 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Ditte Haue om at føle sig forkert, fordi hun valgte et kejsersnit

Da Ditte Haue møder sin kæreste, er børn tidligt et emne. Han har i forvejen har en datter, og et år efter deres første date bliver Ditte gravid. Graviditeten er præget af voldsom kvalme, og Ditte jonglerer mellem opkast og et krævende arbejde som nyhedsvært på TV 2, hvor hun har en brækspand stående klar mellem udsendelserne, indtil hun overgiver sig til en sygemelding. Fødslen går i gang, og Ditte skal igennem et døgns udmattende vearbejde, inden man opdager, at lille Jonatan er stjernekigger. Ditte får valget om at forsætte eller få et kejsersnit, som hun efter store overvejelser tager imod. Men hun føler sig ramt af lægens holdning til den beslutning, og hun kæmper efterfølgende med følelsen af at have fravalgt det, nogen kalder den “rigtige” fødsel. Jordemoder Camilla Brinch er som altid med til at besvare spørgsmål.
7/17/202349 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Benedikte Rørbæk om at føde 19 dage efter termin

Benedikte Rørbæk har som professionel danser en særlig kropsforståelse og er vant til at bruge sin krop som arbejdsredskab. Alligevel kommer det som en overraskelse, at hun er gravid, da hun går til lægen med brystspændinger. Benedikte nyder graviditeten, men 12 dage over termin, hvor hospitalets retningslinjer dikterer, at fødslen skal være gået i gang, er der endnu ikke skyggen af en ve. I samarbejde med et forstående jordemoderteam får Benedikte lov til at se tiden an, og hun når at få fem hindeløsninger, inden vandet bliver taget, og fødslen af Wilma endelig går i gang 19 dage efter termin. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
7/10/202341 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Luna Schulze om at lande efter en hård fødsel og rejse Japan rundt med en baby

Model og møbeldesigner Luna Schulze har kun kendt sin kæreste i 8 måneder, da hun bliver gravid. Kort forinden har hendes kæreste mistet sin mor, og i graviditeten går også Lunas far bort, og det nyforelskede par skal navigere i stor sorg og glæde, mens de sammen forbereder sig på fødslen og deres nye liv. Luna bliver sat i gang 9 dage over termin, fordi jordemødrene mistænker grønt fostervand, og både hun og lille Hav er voldsomt pressede, før han endelig bliver forløst med sugekop. Familien er indlagt i fem døgn på neonatal, inden de kommer hjem, hvor roen sænker sig, og de kan tage på eventyr til Japan med Hav på kun 3,5 måned. Jordemoder Camilla Brinch er med tila t besvare spørgsmål.
7/3/202350 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Amanda Hestehave om at teste positiv for streptokokker og holde fast i drømmen om en hjemmefødsel

Da fotograf Amanda Hestehave bliver gravid med sit andet barn, sætter hun alle sejl ind på en hjemmefødsel med meget mere selvbestemmelse end ved hendes første fødsel, der var kompliceret. Men drømmefødslen hænger i en tynd tråd, da Amanda tester positiv for gruppe B streptokokker. Og det er med lodder og trisser, at hun får hospitalet til at se bort fra retningslinjer, så hun kan føde derhjemme. Amanda vælger imidlertid alligevel at føde på hospitalet, hvor hun får skabt hjemlige rammer og selv tager imod lille Selma i squat på en yogamåtte. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvares spørgsmål.
6/26/202338 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Mie Storm om en fantastisk sædefødsel

Mie Storm har altid glædet sig til at opleve en fødsel. Til hendes sidste jordemodertjek konstateres det, at lille Bennie ligger med hovedet godt nedad, men seks dage over termin får Mie en forkert fornemmelse i kroppen, og på hospitalet opdager de, at Bennie vender med numsen nedad. Mie skal nu indstille sig på det, der er hendes værste frygt: et kejsersnit. Men i sidste sekund bliver det planlagte kejsersnit udskudt, da Mie i stedet får tilbudt en hindeløsning og at give en vaginal fødsel et forsøg. Om natten melder de første veer sig, og Bennie kommer til verden ved en fantastisk og ukompliceret sædefødsel. Vi skal også høre om, hvordan Mie i tiden efter fødslen skal navigere i at rumme andres frygt og forestillinger om en sædefødsel, og om hvordan hun pludselig begynder at tvivle på sin egen oplevelse. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/19/202353 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Neela Maria Sris om at føde 10 uger for tidligt og arbejde fra neonatal

Tre år efter, at selvstændig psykolog Neela Maria Sris og hendes kæreste begynder i fertilitetsbehandling, bliver Neela gravid. Hun går struktureret til graviditeten, og indregner ekstra tid om morgenen til at kunne tage sig af den værste kvalme og opkast, inden hun møder på arbejde. Men da hun i 30. graviditetsuge vågner på et hotelværelse i Århus efter en forretningsmiddag, opdager hun, at hun bløder massivt. Neela, som tror hun er ved at abortere, ringer 112, bliver kørt til Skejby Sygehus og efter bare fire timers vestorm kommer lille Carl Otto på kun 945 gram til verden. Familie er indlagt på neonatal, hvorfra Neela dagligt gennemfører møder og konferencer online. I mellemtiden er hendes forældre flyttet ind i parrets lejlighed og venter på dem, da de fem uger senere bliver udskrevet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/12/202347 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Alberte Dohn om en uplanlagt hjemmefødsel

Alberte Dohn har kendt sin kæreste i tre år, da hun bliver gravid. Hun glæder sig til fødslen, veerne går i gang på terminsdatoen, og parret tager på hospitalet, da de tager til - for at blive sendt hjem igen. To timer senere melder lille Alma sin ankomst hjemme i dobbeltsengen, hvor Alberte føder hende, assisteret af sin kæreste og en jordemoder i telefonen. Parret bliver efterfølgende mødt som superhelte af hospitalspersonalet og familie og venner, men det er langt fra den følelse, de selv står tilbage med, da den første adrenalin har lagt sig. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/5/202349 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Line Wiegaard om en fire dage lang maratonfødsel

Som gravid forsøger kommunikationskonsulent Line Wiegaard at forberede sig på alle de veje, en fødsel kan gå. Men da hun 12 dage efter termin bliver sat i gang, kommer det alligevel bag på hende, at lille Bertram tilsyneladende overhovedet ikke er klar til at møde verden. Først fire dage senere, da Line har fået fuld plade på alle tænkelige og utænkelige igangsættelsesmetoder som Angustapiller, ballonkateter, hindesprængning, akupunktur, oxytocinfremmende kys og kram og endeløse gåture på trapper, når hun endelig målstregen og får sin lille søn op på brystet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/29/202345 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Victoria Saceanu Gregersen om frygten for at gøre tingene forkert som ny mor

Victoria Saceanu Gregersen går til lægen med det, hun tror er blærebetændelse, men kommer ud fra konsultation med en positiv graviditetstest. Hun bliver en del af kendt jordemoderordning og føler sig tryg under fødslen, hvor hun mellem veerne drikker slush ice og spiser lakridspiber. Men kort efter fødslen trækker lille Otto ikke vejret, som han skal, og dét bliver startskuddet på en panikangst, der kommer til at præge de første uger at Victorias moderskab: Hun sover meget lidt om natten, frygter at gøre tingene forkert og tracker minutiøst alt fra Ottos måltider til indholdet i hans bleer, indtil hun langsomt slipper ængsteligheden og begynder at slappe af i rollen som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/22/202348 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Loui Trøstrup om en magisk hjemmefødsel

Da sexolog Loui Trøstrup og hendes kæreste Amanda begynder at tale om at stifte familie, bliver de hurtigt enige om, at det er Loui, der skal bære barnet. Parret går på jagt efter den helt rigtige donor, og efter fire måneder i fertilitetsbehandling er Loui gravid. Med det store kendskab, Loui har til sin krop, begynder hun at planlægge den hjemmefødsel, hun ønsker sig, og 9 dage over termin svømmer lille Sui ud til verden iført sejrskåbe i et fødekar hjemme i stuen. Men kun to dage gammel skifter den magiske stemning, da Sui ligger besvimet og livløs i deres arme, og selv om han hurtigt kommer sig igen på hospitalet, sætter chokket sig i Loui og Amanda, og præger den første boble med deres lille søn. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/15/202354 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Ida Eisted om om en fødsel der tager mange drejninger

Vi kommer vidt omkring i denne efterfødselssamtale med seniorspecialist Ida Eisted, der er mor til Conrad på 6 måneder. Ida har nemt ved at blive gravid, men hun oplever gang på gang at tabe barnet og bliver tilknyttet afdelingen for gentagne graviditetstab og forskningsprojektet COPL på Hvidovre Hospital. Her bliver Ida tilbudt en pille, som skal hjælpe med at holde på fosteret, og kort efter bliver hun gravid med dét, hun selv kalder sin lille mirakelbaby. Ida vælger at føde derhjemme, men bliver overflyttet til hospitalet, hvor Conrad efter en lang fødsel kommer til verden ved akut kejsersnit. Det er en spændende efterfødselssamtale med mange omstillinger, ikke mindst psykisk, som Ida tackler på forbilledlig vis. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/8/202347 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Clara Eggers om stor sorg og stor lykke

Lige fra starten af Clara Eggers moderskab har stor sorg og stor lykke fulgtes ad. Hendes første graviditet går egentlig godt, men en fostervandsprøve foretaget ift. misdannelsesscanningen viser en alvorlig kromosomafvigelse, og graviditeten bliver afbrudt i 21. uge. Nu følger en sorgfuld tid for Clara og hendes kæreste, men 10 måneder senere står hun igen med en positiv graviditetstest i hånden, og lille Albert kommer sund og rask til verden. Barselslykken varer dog ikke længe, for få måneder senere bliver Claras mand diagnosticeret med lymfekræft, og den nybagte familie står overfor et hårdt kemoforløb. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgmål i denne meget personlige og rørende efterfødselssamtale.
5/1/202350 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Jojo om en voldsom lynfødsel og turbulent efterfødselstid

P3-værten Maria Josefine Madsen, også kendt som Jojo, troede, at hun ville blive gravid med et fingerknips, men først efter to år og et forløb i fertilitetsbehandling, viser de to streger på graviditetstesten sig endelig. Graviditeten er præget af Jojos frygt for at miste, en følelse der bliver forstærket af, at hendes søster i 9. måned mister sit barn. Fødslen af lille Delphine er en voldsom oplevelse, fordi det hele går så stærkt og uden pauser, og i takt med at Jojo skal finde sin vej i at lande i moderskabet, mister hendes kæreste kort efter fødslen pludselig sin far, og Jojo skal gøre sine skuldre endnu bredere. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/24/202350 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Caroline Sabroe om om en personlig rejse hen mod at blive mor

Journalist Caroline Sabroe er på vej til Indien på et længere ophold i en søgen efter at blive et mere balanceret menneske, da hun møder manden i sit liv. Hun tilbringer tre intense dage med ham og tager derefter af sted til Indien. Men forelskelsen og en trang til at blive mor trækker hende tilbage til Danmark, hvor hun flytter sammen med sin kæreste og bliver gravid. Vi skal høre Caroline fortælle, hvordan hun som gravid lever efter ayurvediske principper i forhold til kost og som forberedelse på at føde, og om selve fødslen af lille Raye, der kommer til verden ved en hurtig fødsel i rolige omgivelser midt om natten på en sansestue til lyden af rislende vand og med kyndig guidance fra en jordemoder. Jordemoder Camilla Brinch er som altid med til at besvare spørgsmål.
4/17/202348 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Ida Holm om at føle sig frarøvet den første tid som mor

Grafisk designer Ida Holm og hendes kæreste får en vild start på voksenlivet, da de i 2019 vinder tv-programmet ‘Nybyggerne’, og flytter ind i vinderhuset i Randers. Ida drømmer også tidligt om at få børn, mens kæresten skal skubbes godt på vej, før de efter nogle år beslutter sig for at prøve, og Ida hurtigt bliver gravid. Mentalt forbereder Ida sig ihærdigt på fødslen, og især en særlig vejrtrækningsteknik og visualiseringen af et målbillede skal vise sig at bære hende gennem fødslen af lille Kai, der både byder på et uheldigt jordemoder-match, afsindige smerter i pressefasen og et efterspil, hvor en mistanke om Downs Syndrom sætter sig i Idas første tid som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/10/202350 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Sarah Mariegaard om moderskabet som en kæmpe forandring

Sarah Mariegaard, som mange af os kender som sangerinden Soleima, bliver overrasket, da hun finder ud af, at hun er gravid. Hun er glad, men det er en følelsesmæssig proces for hende at blive klar til moderskabet, og da hun nærmer sig termin, rammer det hende som en hammer. Pludselig kan hun ikke sove, hun mærker angstsymptomer, og hendes blodtryk viser sig at være så højt, at hun bliver anbefalet at blive sat i gang. Det er en inspirerende efterfødselssamtale om en god og stærk fødselsoplevelse, hvor Sarah selv tager imod sønnen Leonardo, og en vigtig snak om at bruge moderskabet i sin sangskrivning, hvor der både er plads til amning og fest. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/3/202349 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Kirstine Biltoft om at vælge mellem sædefødsel og planlagt kejsersnit

Lige fra Kirstine Biltoft bliver gravid med sit første barn, glæder hun sig til fødslen. Hun forbereder sig grundigt og drømmer om en vaginal fødsel. Men i uge 36 viser det sig, at Kirstines datter vender med numsen nedad, og Kirstine er meget i tvivl, om hun skal vælge en sædefødsel eller et planlagt kejsersnit. På den ene side har hun svært ved at slippe tanken om en vaginal fødsel, hvilket taler for en sædefødsel, men samtidig er hun bange for, at der skal ske datteren noget. Hun sporer sig derfor ind på et planlagt kejsersnit, som ender med at blive en fantastisk fødselsoplevelse for Kirstine, selvom den bliver med et andet fortegn, end hun havde regnet med. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/27/202349 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Michella Meier-Morsi om at blive mor til trillinger

Marketingchef Michella Meier-Morsi er mor til tvillingepiger på 2 år, da hun bliver gravid igen - med trillinger. I denne ekstraordinære efterfødselssamtale skal vi høre Michella fortælle ærligt og stemningsfyldt om lige fra det øjeblik, hvor hun og hendes mand overvældes af de tre små hjerteblink på scanningen til de svære overvejelser der følger om fosterreduktion. Om at gennemgå en trillingegraviditet med en altdominerende frygt for at noget skal gå galt, om at føde Gabriel, Theodor og Charles på under ét minut ved et planlagt kejsersnit, og om den fuldstændig vilde tilværelse og følelse af utilstrækkelighed som forældre til en børneflok på fem i alderen 0 til 3 år. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/20/202353 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Katrine Johansen om at forberede sig grundigt på fødslen anden gang

Da Katrine Johansen bliver gravid første gang, arbejder hun som professionel danser i Stockholm, hvor hun bor med sin italienske kæreste. Datteren Gaia bliver født som stjernekigger ved en langtrukken fødsel, så da Katrine bliver gravid igen, nørder hun igennem på forberedelser, hun har uddannet sig som doula og er nu også jordemoderstuderende, og hun er nærmest besat af at lave Spinning Babies-øvelser, så sønnen Kai ikke også skal blive stjernekigger. Katrine beslutter sig for at føde hjemme med et fødselsteam bestående af en jordemoder, to hjælpere og sin mand ved sin side og er helt høj på fødselsoplevelsen, selv om det skal vise sig ikke kun at være lyserødt at gå fra et til to børn. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/13/202341 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Trine Johst Vammen om at blive gravid trods kærestens lave sædkvalitet

På Trine Johst Vammens allerførste date med tv-værten Christian Degn, indvier han hende i, at han har stærkt nedsat sædkvalitet. Samtidig følger et kamera-hold ham i hans drøm om at blive far, som man for tiden kan se i tv-programmet ‘Degn skal være far’ på TV 2. På trods af oddsene bliver Trine gravid allerede en måned efter, hun har droppet p-pillerne - noget som lægerne nærmest tilskriver et mirakel. Men da Trine til 12 ugers scanningen får målt en tyk nakkefold, og fordi hun har en familiehistorik med en lillesøster, der er stærkt multihandicappet, får hun både foretaget moderkagebiopsi og en genomundersøgelse, før hun kan ånde lettet op og kan begynde at se frem til den hjemmefødsel, som hun har glædet sig så meget til. Trine tager de første mange veer selv og er 9 cm åben, da jordemoderen ankommer, og lille Vagn bliver født, mens hele forløbet bliver filmet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/6/202346 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Tine Lassen om fødselsdepression og tvangstanker

Pædagog Tine Lassen lever til dagligt med mange smerter på grund af en række diskusprolapser, og da hun bliver gravid, tilknyttes hun Team Sårbar Gravid. Allerede i uge 25 får hun pga. en kort livmoderhals besked på at være sengeliggende, og i uge 36+1 føder hun ved kejsersnit lille Molly. Tine vakler i sine moderlige følelser for Molly; på den ene side er det vigtigt for hende at passe på sin baby, og på den anden side er hun komplet udmattet og føler ingen kærlighed. Samtidig tricker fødslen svære tvangstanker om, at Molly kommer til skade, og til sidst er Tine så forpint, at hun søger hjælp på psykiatrisk afdeling. Det er en ærlig efterfødselssamtale om at blive ramt af en fødselsdepression. Men det er også en vigtig snak om et tabuiseret emne som tvangstanker, om et stærkt bånd mellem Tine og hendes kæreste, og om hvordan Tine langsomt lærer at elske sin datter. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/27/20231 hour, 59 seconds
Episode Artwork

Christoffer Immanuel om at udvikle en fødselsdepression

For første gang gæster en mand vores efterfødselssamtale, når Christoffer Immanuel i denne episode fortæller om sin oplevelse med at blive far. Da Christoffers kæreste, Line, bliver gravid, glæder de sig til at blive forældre, og Christoffer gør sig mange tanker om, hvilken far han gerne vil være. Fødslen af Helmut går fint, men efter nogle måneder begynder Christoffer at få humørsvingninger, han har svært ved at sove, og han bliver sygemeldt fra sit arbejde. På trods af at han er god til at række ud efter hjælp og taler med både venner og professionelle, bliver hans tanker mørkere og mørkere, og først da han møder på psykiatrisk afdeling og tager imod medicinsk behandling, lysner det. Det er en meget ærlig samtale, hvor Christoffer stærkt og sårbart fortæller om en svær tid, og hvor han prisværdigt bryder tabuet omkring mænds fødselsdepressioner. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/20/20231 hour, 5 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Marie Lodberg om at være pårørende til sin mands fødselsdepression

Journalist Marie Lodberg og hendes mand har i mange år prøvet at blive gravide, og de er i fertilitetsbehandling i næsten 5 år, før de endelig står med en positiv graviditetstest. Marie kigger ind i en hård graviditet, hvor hun bliver fulgt tæt pga. sin diabetes, men det er i tiden efter fødslen af Babette, der i dag er 3 år, at Marie bliver ramt af et granatchok. Hun har skyhøje forventinger til moderskabet, men oplever en barsel, der er præget af stress og gråd fra både mor og datter. Anden gang Marie skal være mor er forventningerne lave. Fødslen af Alf er en fed oplevelse, hun bliver nurset som del af Team Sårbar Gravid og er totalt high fly. Men nu bliver hendes mand Sune ramt af en fødselsdepression, og vi skal høre, hvordan de som familie kommer igennem mørket, om hvordan det er at være pårørende, og om da Sune efter 4,5 måneder får gnisten tilbage i øjnene. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/13/20231 hour, 1 minute, 47 seconds
Episode Artwork

Julie Buhl om at udvikle en fødselsdepression

Da Julie Buhl bliver gravid, er hun bange for, om hun kan finde ud af at være mor. Julie har en historie med angst og spiseforstyrrelse og bliver tilknyttet Team Sårbar Gravid, hvor hun får hjælp til at håndtere sin krops forandringer og de følelser, hun har af at distance sig fra babyen i maven. Fødslen af Emily forløber fint, men Julie føler ingenting i mødet med sin datter, og hun har svært ved at knytte sig til hende. Udadtil ser det ud som om Julie har styr på det, men inden hersker et følelseskaos, hvor hun føler sig utilstrækkelig og ensom, og da Emily er 3 måneder, glider Julie længere og længere ned i et sort hul med mange mørke tanker, og hun udvikler en svær fødselsdepression. Det er en efterfødselssamtale om et barsk forløb, hvor Julie hver dag kæmper for at føle sig god nok og om en sej kamp for, da Emily er 1 år, endelig at kunne sige, at hun elsker sin datter. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/6/20231 hour, 4 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Anne-Sophie Rosenvinge om at forberede sig på sin drømmefødsel

Da fotograf og kreativ konsulent Anne-Sophie Rosenvinge bliver gravid, fornemmer hun tidligt, at noget ikke er, som det skal være. Det viser sig, at graviditeten har sat sig uden for livmoderen, og hun bliver derfor opereret, hvor også hendes æggeleder fjernes. Men selv om Anne-Sophie nu kun har én æggeleder, er hun få måneder efter gravid igen. Hun forbereder sig omhyggeligt på fødslen med hypno birthing og et mantra om, at kroppen ved, hvad den skal gøre, så hun kan slippe kontrollen og give sig hen til sin drømmefødsel. Fødslen starter derhjemme i kærlige rammer med Anne-Sophies kæreste og en doula ved hendes side, inden de i myldretid og snestorm tager på hospitalet, og lille Nora kommer til verden kun 23 minutter senere. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/30/202346 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Sofie Bøcher Lindquist om at blive mor for tredje gang

Da influent Sofie Bøcher Lindquist føder sit første barn som 26-årig, er hun utryg og har en dårlig fødselsoplevelse. I dag, 6 år og to fantastiske fødsler senere, står hun et helt andet sted, hvor hun dels er mor til tre og desuden har skabt sig en ny karrierevej. I denne ærlige og underholdende efterfødselssamtale runder vi alle tre fødsler, men vi skal især høre om fødslen af Sofies tredje barn, datteren Karla, som Sofie føder på masser af selvtillid og ved en hurtig fødsel i vand. Vi taler også om den første tid med Karla, hvis hendes ene øje ikke åbner sig lige så meget som det andet og om de overvejelser, man som forældre står med, når man skal tage kosmetiske beslutninger på sit barns vegne. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/23/202346 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Marie Louise Cramer om fertilitetsbehandling, englebørn og livet som mor til 2

Efter flere års fertilitetsbehandling bliver livsstilscoach Marie Louise Cramer gravid med tvillinger. Men fostrene vokser ikke, som de skal, og Marie Louise og hendes mand bliver til midtvejsscanningen anbefalet at afbryde graviditeten. Marie Louise er helt ødelagt indeni efter at have født tvillingerne, men hun bliver hurtigt gravid igen med sønnen Wilmar. Og blot 21 måneder senere kommer lille Carla Marie til verden ved en fødsel, hvor Marie Louises stærke fysik kommer til sin ret. I denne meget personlig efterfødselssamtale fortæller Marie Louise om alle tre fødsler, og om at blive forælder samtidig med at hun mister sin far, og de mange tanker og refleksioner, hun har gjort sig om sammenhængen mellem livet og døden. Jordemoder Camilla Brinch er med tila t besvare spørgsmål.
1/16/202346 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Kristine Højsager Jensen om et langt fertilitetsforløb og en svær efterfødselstid

Da digital læringsspecialist Kristine Højsager Jensen og hendes mand endelig bliver gravide efter fire års opslidende fertilitetsbehandling og to aborter, frygter hun konstant at miste, og hun tilknyttes Team Sårbare Gravide. Fødslen er på flere måder voldsom, og da Lilli endelig kommer ud, oplever Kristine at føle sig helt forkert, fordi hun ingenting føler for det barn, hun har drømt om og kæmpet for så længe. Starten på familielivet er svær med Lilli, der sover dårligt og græder meget, indtil hun kommer i behandling for refluks, og Kristines kærlighed til sin datter begynder at vokse i takt med, at hun lærer hende at kende. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/9/202349 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Renna Agger om forkortet livmoderhals og at være komplet sengeliggende i 2 måneder op til fødslen

Da journalist Renna Agger bliver gravid, er hun egentlig ikke skruk. Hun føler sig begrænset  socialt, skal stoppe med at ryge, har kvalme og er i det hele taget overmandet af jævnt dårligt humør. Allerede tidligt i graviditeten har Renna fornemmelsen af, at hun ikke kommer til at gå tiden ud, men hun bliver alligevel overrasket, da hun i uge 30 får veer og er på vej i fødsel. Fødslen bliver stoppet og i to lange og invaliderende måneder er Renna komplet sengeliggende og må hverken sidde op eller gå på toilettet uden assistance førend, fødslen vol. 2 endelig går i gang til termin, og Ville melder sin ankomst. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/2/202346 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Sofie Bay Ejlersen om at blive mor igen efter et hårdt kræftforløb

Managementkonsulent Sofie Bay Ejlersen er mor til Theodor på 1 år, da hun får konstateret lymfekræft og gennemgår et hårdt og råt behandlingsforløb. På mirakuløs vis bliver Sofie gravid 9 måneder efter sin kræftbehandling. Graviditeten er helende for Sofie og hendes hårdtprøvede krop, og hun bliver fulgt tæt, inden fødslen går i gang og lille Frederik George kommer til verden ved en hurtig og nem fødsel i badekar. Det er en rørende efterfødselssamtale, der sætter meningen med livet i perspektiv, og om hvordan Sofie genfinder sig selv på ny. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
12/26/202250 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Celine Kristoffersen om at få den tvillingefødsel hun havde drømt om

Allerede fra den dag, hvor sygeplejerske og holistisk energiterapeut Celine Kristoffersen finder ud af, at hun venter tvillinger, ønsker hun en så naturlig graviditet og fødsel som muligt. Celine er god til at mærke efter, hvad hun vil og ikke vil være med til, og hun udfordrer hospitalets konventioner for en tvillingefødsel og præger i det hele taget forløbet. Fødslen går i gang af sig selv i uge 35+5, og efter 9 timer føder Celine først Flora og derefter Norma ved lige præcis den fødsel, hun havde drømt om, med fokus på vejrtrækningen og kropslig bevægelse, og hvor hun er flankeret af sin mand, sin doula og en jordemoder. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvarespørgsmål.
12/19/202249 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Line Leerberg om at blive ramt af D-MER og føde i Barcelona

Line Leerberg bor til dagligt i Barcelona, hvor hun møder sin kæreste Marco og kort efter bliver gravid. Line går meget op i sin graviditet, som hun dyrker med ayurvediske principper, ugentlige karbade, yoga og masser af ro. En følelse hun tager med sig ind i den 33 timer lange fødsel, inden hun endelig kan se lille Eleonora komme til verden. Men der går ikke mange uger med amningen, før Line mærker, at noget ikke er, som det skal være. Hver gang mælken løber til, registrerer hun, at hun bliver overmandet af nedtrykthed. Efter intense Google-søgninger finder hun ud af, at hun er ramt af D-MER - en forkortelse for dysforisk nedløbsrefleks. Det er en spændende efterfødselssamtale om, hvordan det foregår i Spanien, når det kommer til graviditet, fødsel og barsel og om, hvordan Line med sin handlekraft overkommer at blive ramt af D-MER. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
12/12/202248 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Karen Sofie Egebo om at erfare at fødslen alligvel havde været god

Journalist Karen Sofie Egebo glæder sig helt vildt til, at hun skal føde sit første barn. Hun ønsker, at fødslen skal foregå så naturligt som muligt, selv om hun på grund af sit høje BMI-tal ved, at hun kan risikere at blive sat i gang, når hun er 41+0. Fødslen af Gudrun forløber dog på ingen måde, som Karen Sofie havde håbet på. Men i de efterfølgende uger går det op for hende, at hun faktisk har haft en virkelig god oplevelse, og at den var ligesom den skulle være. Hør også Karen Sofie fortælle stærkt og modigt om, hvordan kærligheden til hendes nyfødte datter først indfinder sig flere måneder senere. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
12/5/202249 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Sara Jin Smidt om fertilitetsbehandling og andengradsbristning

Vejen mod en positiv graviditetstest er lang og kringlet for personlig træner og kostvejleder Sara Jin Smidt og hendes kæreste, før hun efter et fertilitetsforløb endelig bliver gravid. Sara forbereder sig grundigt på fødslen og bliver sat i gang 4 dage før termin pga. mistanke om svangerskabsforgiftning, og hun får brug for sin målrettethed i en langstrakt fødsel, der byder på mange forskellige mentale sindstilstande, før lille Dagny kommer til verden. Vi skal også høre om efterfødselstiden, hvor Sara med en svær andengradsbristning og iturevne ammebryster har følelsen af, at det system, som har båret hende gennem en fertilitetsbehandling, graviditet og fødsel, giver slip når det kommer til kroppens regenerering, og hvordan hun egenhændigt kommer på benene igen efter ikke have kunnet sidde ned i mere end 6 uger. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/28/202254 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Josephine Nue om smooth fødsler og et stærkt makkerskab med kæresten

Som datter af en jordemoder vokser journalist Josephine Nue op med fødsler tæt inde på livet. Hun glæder sig i en ung alder til at blive mor og møder sin kæreste i militæret, hvorfra hun er uddannet premierløjtnant. Josephine går til begge sine fødsler med en klar strategi, og hun føder både første og anden gang meget smooth og med sin kæreste og jordemoderveninde ved sin side. Vi skal høre om det stærke makkerskab mellem Josephine og hendes kæreste, der kender hendes grænser og styrker og ved præcis, hvor langt han kan presse hende, og hvad hun har brug - og i særdeleshed ikke har brug for - i fødslens forskellige faser. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/21/202245 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Therese Walseth om at være gravid og få fjernet begge bryster

I maj 2021 opdager Therese Walseth en knude i sit ene bryst og får at vide, at hun har forstadie til kræft. Samtidig finder hun ud af, hun er gravid. Therese beslutter sig for at få begge bryster fjernet og få dem rekonstrueret. Graviditeten er følelsesmæssigt turbulent, og Therese er på én og samme tid i sorg over at have mistet sine bryster og muligheden for at kunne amme, men samtidig også taknemmelig over, at baby har det godt. Op til fødslen forbereder Therese sig grundigt og går fra at være fødselsangst til at være fødselsklar, og lille Cornelius kommer til verden præcis 1 år efter, at Therese opdagede knuden i sit bryst. Jordemoder Camilla Brinch er som altid med.
11/14/202247 minutes
Episode Artwork

Lisbeth Nøhr Demant om at føde ved en styrtfødsel

Da Lisbeth Nøhr Demant skal føde sit andet barn, har hun en sædefødsel med i bagagen. Og selv om sædefødslen var en god oplevelse, fylder den en del i graviditeten, indtil hun bliver bekræftet i, at hendes søn ligger med hovedet nedad. Pga. graviditetsbetinget leverkløe bliver Lisbeth sat i gang med Angusta-piller, hun får hurtigt veer, og blot 1 time og 23 minutter efter, at hun er kommet på hospitalet, føder hun lille Douglas i en fødsel, der går så stærkt, at hun nærmest ikke når at forstå, hvad der er sket. Vi skal høre, hvordan styrtfødslen lander hos Lisbeth og om at stole på sin intuition med sit andet barn. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/7/202245 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Amalie Bach Nielsen om at føde samme dag som sin søster

Læge Amalie Bach Nielsen kommer fra en familie, hvor fødsler er noget, man taler meget om. Amalie har selv en ukompliceret graviditet og ser frem til at skulle føde på Roskilde Fødeklinik med sin søster som sin jordemoder. Men under et rutinetjek tre uger før termin opdages det, at Amalie har dannet et potentielt farligt antistof i sit blod, og hun går med ét fra hyggelige omgivelser på en fødeklinik til en højrisikofødsel på Rigshospitalet. Det er en efterfødselssamtale om at skulle ændre radikal kurs i sin fødselsplan, men det er også en magisk fortælling om at føde samme dag som sin lillesøster og fem dage før sin storesøster. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/31/202243 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Anastasia Graversen om en nem fødsel og en positiv indstilling til moderskabet

Influencer Anastasia Graversen har altid ønsket sig en stor børneflok, og hun bliver gravid igen, da hendes tvillingedrenge er 2,5 år. Lille Mio melder sin ankomst på en dag, hvor fødegangen på Rigshospitalet nærmest er tom og Anastasia får så meget rebozo og akupunktur fra jordemødrene, at hun føler, hun er i spa. Det er en hyggelig efterfødselssamtale om en supernem fødsel af Mio, og hvor vi også skal høre om fødslen af tvillingerne Jacob og Bille og om Anastasias positive tilgang til moderskabet - men også om kaosmorgenener med tre små børn og om behovet for 15 minutters daglig alenetid med masser af snacks. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/24/202247 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Mia Maja Manstrup om at udvikle en fødselspsykose

Da sangerinde og tegnsprogstolk Mia Maja Manstrup bliver gravid med sit første barn, lever hun med en velbehandlet angstdiagnose. Hun har en god graviditet på trods af fire måneder med graviditetslidelsen hyperemesis, og selve fødslen af lille Dimitri er også en varm og god oplevelse. Men da Mia Maja kommer over på barselsgangen, bliver hun overmandet af katastrofetanker om vuggedød. Hun sover og spiser ikke i ti dage, og i kombinationen med massiv stress og udmattelse udløser det en psykose hos Mia Maja, som indlægges på psykiatrisk hospital uden sin nyfødte søn. Det er en barsk og vigtig historie om et system, der fejler, og om en kvinde, der skal hjem og lande i sin familie igen. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
10/17/202247 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Christina Wiboltt Wagner om at føde hjemme på køkkengulvet

Da Christina Wiboltt Wagner bliver gravid med sit første barn, er det vigtigt for hende, at det er et fælles projekt, og derfor går hun og kæresten sammen til fødselsforberedelse. Det får de god brug for. For da Christina vågner med veer en nat 9 dage over termin, går der kun få timer, før lille Iris melder sin ankomst midt på køkkengulvet. Og så står tiden ellers helt stille. Det er en vildt fascinerende fortælling, som også handler om, at Christina efterfølgende sidder tilbage med blandede følelser i forhold til hospitalsvæsenets håndtering af situationen, og katastrofetanker om hvad der kunne være gået galt. Jordemoder Camilla Brinch er som altid med til at besvare spørgsmål.
10/10/202248 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Line Uttenreitter om at lande i en identitetskrise efter en ellers tryg hjemmefødsel

Line Uttenreitter bruger sine første år i 30’erne på at finde sig selv, og hun lever et liv uden begrænsninger. Da hun møder Thomas, går der ikke længe, før de ved, at de er meant to be. Kort tid efter er Line gravid med lille Elva Sol, som kommer til verden derhjemme under skæret af lyskæder. Men i tiden efter fødslen bliver Line ramt af moderskabet og af følelsen af ikke længere at kunne gøre, som hun plejer. Hun er imidlertid meget bevidst om de mange splittede følelser og om at det tager tid for hende at finde sig til rette i sin nye identitet som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
10/3/202243 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Emily Salomon om forskellen på at være gravid med første og andet barn

Da Emily Salomon bliver gravid igen, sker det på et tidspunkt, hvor hendes lille søn Kurt har været igennem et alvorligt sygdomsforløb. Graviditeten med Skipper er både fysisk og psykisk anderledes end første gang, men på trods af kvalme og lugtsensitivitet føler Emily en stor taknemmelighed over at være gravid. Da vandet går en tidlig morgen få dage før termin, kigger Emily ind i en 40 timer lang fødsel. Skipper står skævt, men med et åbent sind, tillid og en jordemoder, der kender sit håndværk, bliver han rystet på rette vej. Vi skal også høre Emily fortælle om de refleksioner, hun gør sig i sit moderskab om den livslæring, der er at hente i at blive mor for anden gang. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
9/26/202248 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Julie Lillelund Langer om en tryg fødsel og et kompliceret ammeforløb

Da Julie Lillelund Langer og hendes kæreste, musikeren Mads Langer, beslutter sig for at blive forældre, opdager Julie, at hun har endometriose. Det forklarer måske, hvorfor Julie har svært ved at blive gravid, og hvorfor hun i mange år har været plaget af voldsomme menstruationssmerter. Da graviditetstesten endelig viser positiv, følger flere måneder med kvalme, opkastninger og en ekstremt sensitiv lugtesans. Men det er også en tid, hvor Julie mærker en ny følelse af kvindelighed, og hvor hun gennem ekstra jordemodersamtaler finder ro med at skulle føde på trods af sin underliggende panikangst. Vi skal også høre Julie fortælle om en overvældende barselstid, hvor hun kæmper ihærdigt med at få etableret en god ammerutine. Jordemoder Tina Winther fra Mama Profylax var med til fødslen, da Hannah kom til verden på Hvidovre Hospital, og hun er i denne episode også med til at besvare spørgsmål.
9/19/202242 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Ann-Sofie Nygaard om at føde i uge 34 på ferie i Nordjylland uden sin mand

Det er op til påskeferien, da fuldmægtig Ann-Sofie Nygaard tager på ferie i Nordjylland med sin familie. Hendes mand bliver et par dage ekstra i København, fordi han skal arbejde og holde den sidste fest med vennerne, inden han halvanden måned senere bliver far til to. Ann-Sofie er i uge 34, da hun lørdag aften putter sin søn og får veer. Inden længe er hun på vej til Hjørring Sygehus med sin mor og storebror som fødselshjælpere. Det er en forrygende fortælling om fødslen af lille Gustav, hvor vi selvfølgelig skal høre, om Ann-Sofies mand når frem i tide. Vi skal også høre om dagene efter fødslen, hvor personalet på Hjørring Sygehus kommer til at spille en afgørende rolle for starten på tilværelsen som familie på fire. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
9/12/202244 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Fie Brandt om at få kejsersnit under fuld narkose

Fie Brandt er 26 år og mor til Summer på 10 måneder. I denne efterfødselssamtale skal vi dels høre om en graviditet præget af masser af overskud, hvor Fie har fuld fokus på at gennemføre sit studie, så hun ikke skal tilbage på skolen efter barslen. Men det er især historien om, hvordan Fie efter 24 timer i fødsel ender i akut kejsersnit under fuld narkose og om en kaotisk efterfødselstid, hvor hun bliver genindlagt og opereret adskillige gange, så lægerne kan rense kejsersnitsåret for infektion. Men selv om Summers fødsel er en traumatisk oplevelse for Fie, er hun i dag stolt af, at hun klarede det på trods af den hårde start. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
9/5/202247 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Helene Plett Forchhammer om at være gravid med sclerose og have en fed fødsel

Helene Plett Forchhammer fra @eatrealbereal bliver uventet gravid midt i en kaotisk periode i sit liv, hvor hun er på stærk binyremedicin på grund af en på det tidspunkt ukendt sygdom. Første trimester af graviditeten er præget af en usikkerhed om, hvorvidt graviditeten vil blive siddende. Men midt i ængsteligheden og de mange bekymringer træffer Helene et valg om, at hun vil styre sine tanker, gå ind i graviditeten med hele sit hjerte og tro på det. Vi skal også høre Helene fortælle om det, hun kalder en ”fed fødsel”, da lille Dannie kommer til verden efter en aften i en partybus, og ikke mindst om tiden efter fødslen, hvor Helene får konstateret sclerose. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/29/202246 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Cille Fjord Bannis om at få sin drømmefødsel efter et traumatisk fødselsforløb

Da iværksætter Cille Fjord Bannis bliver mor for første gang som 25 årig, har hun en traumatisk fødsel og får efterfølgende en svær fødselsdepression. Gentagende hospitalsindlæggelser og en altoverskyggende følelse af utilstrækkelighed i tiden under og efter fødslen af sønnen Carl bliver toneangivende for starten på Cilles moderskab. Derfor er det også med lige dele angst og glæde, da hun bliver gravid med sit andet barn og skal se endnu en fødsel i øjnene. Det er en stærk og meget rørende efterfødselssamtale om at blive væltet omkuld og arbejde indgående med at finde sin egen styrke igen, og om hvordan Cille tager kontrollen tilbage over sin krop, overvinder sin største frygt og får en helt anden fødselsoplevelse, da hun føder lillebror Billy. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/22/202246 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Julie Lærke Nørgaard Jensen om at have en anderledes graviditet med barn nummer fem

Da doula og ammevejleder Julie Lærke Nørgaard Jensen bliver gravid med sit femte barn, går hun rutineret til opgaven. Hun ved, at hun vil føde hjemme, ligesom med de to forrige børn, og med sin kæreste, en doula, sin mor og en jordemoder ved sin side. Men tidligt i graviditeten oplever Julie, hvordan denne graviditet er anderledes end de forrige. Og til nakkefoldsscanningen får Julie og hendes kæreste et lavt tal, som de skal tage stilling til, inden de får foretaget en moderkagebiopsi. Det er en livsbekræftende efterfødselssamtale, hvor vi selvfølgelig også skal høre om fødslen af lille Martha Mie, om hvordan det føles at føde et barn, der er iført sejrsskjorte, og om som nybagt mor at håndtere fire andre børns behov. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/15/202245 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Ulrikke Toft Simonsen om graviditetshormoner og om at slippe kontrollen under fødslen

Arkitektstuderende Ulrikke Toft Simonsen er 27 år, da hun bliver gravid med sit og kærestens første barn. Ulrikke har tidligt et ønske om, at hendes fødsel helst skal være naturlig og uden smertelindring, og at hendes mor skal med til fødslen. Hør Ulrikke fortælle ærligt om et første trimester præget af massiv træthed, PMS-følelse og rygestop, og om en lang fødsel, der bouncer frem og tilbage, inden hun ved en råstyrke til sidst føder Norma, mens flere familiemedlemmer er med på stuen. Det er også en efterfødselssamtale om, hvordan fødslens forløb er med til at forandre Ulrikke, der får øje på mønstre hos sig selv, som hun beslutter sig for at bryde. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
8/9/202249 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Cathrine Widunok Wichmand om at få sin drømmefødsel med barn nummer to

Entreprenør og influent Cathrine Wichmand Widunok og hendes mand var gennem et længere fertilitetsforløb med adskillige ægudtagninger for at få deres første barn, Eddie, som tilmed også kom til verden ved en hård fødsel. Så da Cathrine og hendes mand halvandet år senere ønsker at være forældre igen, er de mentalt forberedte på, at det kan tage lang tid. Men til deres overraskelse lykkedes det ved første ægoplægning. Vi skal høre Cathrine fortælle om en graviditet præget af store forandringer, om at gøre sig umage med fødselsforberedelsen og om en fantastisk fødsel af lille Irma, der kommer til verden 12 dage over termin. Det er en dejlig varm og underholdende efterfødselssamtale om, hvordan én fødsel kan hele en anden. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/1/202246 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Thea Fialin om at føle sig utilstrækkelig i et kompliceret ammeforløb

Da erhvervspsykolog Thea Fialin bliver gravid, falder det hende naturligt at forberede sig grundigt på fødslen. Hun sætter sig også godt ind i amningen, som hun har et brændende ønske om at lykkes med. Fødslen går i gang 11 dage før termin, og datteren Barbara kommer til verden ved en fødsel, der pludselig tager fart. Amningen kommer imidlertid skævt fra start, og der lægger sig et pres på de nybagte forældre, som står over for 2,5 måneders intenst ammeforløb. Det er en fortælling om at føle sig utilstrækkelig som mor, om mørke tanker og om et ukueligt behov for at ville lykkes med amningen. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
7/25/202247 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Anne Mette Severinsen om at føle det som et nederlag at have født med epidural

Læge Anne Mette Severinsen har altid været sporty og stærk, så da hun bliver gravid med sit første barn, forestiller hun sig, at hun skal føde uden medicinske indgreb. Men datteren Kamma kommer til verden tre uger før termin ved en hurtig fødsel, hvor Anne Mette får en epiduralblokade. I tiden efter er Anne Mettes tanker præget af at være skuffet over sig selv og sin krop, fordi hun ikke føler, at hun har gjort det godt nok. Det er en efterfødselssamtale om gerne at ville føde uden medicin, om at føle det som skamfuldt og som et nederlag at få en epidural, og om hvad det egentlig er, der fodrer hele snakken om ”at føde rigtigt”. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
7/18/202241 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Natasja Hjerrild Rosenquist om at have en doula under sin graviditet og fødsel

Da selvstændig Natasja Hjerrild Rosenquist venter sit andet barn, beslutter hun sammen med sin kæreste, at de vil prioritere at få en doula, som kan støtte hende både under graviditeten og til selve fødslen. Natasjas første fødsel endte i kejsersnit og var en overvældende oplevelse, hvor hun følte sig efterladt uden valg og viden om at sige fra. Så fra starten af Natasjas anden graviditet er doula Mama Christina ved hendes side. Natasja får bearbejdet sin første fødsel med healing, får rebozo fra tidligt i graviditeten for at gøre klar til en vaginal fødsel, og hun føler sig på alle måder tryg og klar til at skulle tage sin fødsel hjem igen. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
7/11/202245 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Kiki Lund Schjølin om at være gravid med en rygsygdom og gennemgå et maraton af en fødsel

Siden strategisk rådgiver Kiki Lund Schjølin var ti år, har hun døjet med diagnosen skoliose, som betyder, at hun har en skæv ryg. Allerede som teenager er tanken om en fødsel noget, Kiki frygter, men hun søger samtidig trøst i, at kvinderne i hendes familie lynføder. Graviditeten tager imidlertid en uventet drejning til 20 ugers scanningen, hvor Kiki er overbevist om, at hun skal gennemgå en senabort, men siden viser alt sig at være fint, og Kiki ser nu ind i en fødsel, der varer fire dage, fordi lille Etta ikke roterer ned. Vi hører også om, hvordan fødslen efterfølgende falder på plads for Kiki, da det går op for hende, hvordan rygsmerter kan have en betydning for en kompliceret fødsel. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
7/4/202243 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Emma Jacobsen om at have fokus på oxytocin og tryghed i sin fødsel

Emma Jacobsen bliver gravid, imens hun er i turnusordning som læge på Bornholms Hospital. Emma forsker også i vestimulerende oxytocin og vælger tidligt, at hun gerne vil føde på Roskildes fødeklinik, fordi hun drømmer om en tryg og naturlig fødsel i en oxytocinbombe af dunkel belysning, varme og berøring fra nærværende jordemødre. Fødslen af Oda bliver imidlertid lang og hård og udvikler sig så akut, at jordmoderen når at rekvirere en ambulance. Men alligevel oplever Emma at blive mødt og favnet i fødslen af lille Oda, som kommer til verdens i en asynklin hovedstand. Vi hører også om, hvordan oplevelsen bundfæller sig hos Emma i løbet af hendes første tid som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/27/202244 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Nanna Marie Linding Jatta om at føde i London og vende en frustrerende fødselsoplevelse til noget positivt

Nanna Marie Linding Jatta havde forventet at gøre tingene i den traditionelle rækkefølge med uddannelse, job, mand og børn. Men da hun møder sit livs kærlighed, fodboldspilleren Mathias Zanka Jørgensen, satser hun hele butikken og køber ind på den præmis, der følger med, når man gifter sig med en professionel fodboldspiller. Det er et uforudsigeligt liv, og hver gang Mathias bliver solgt til en ny klub, flytter Nanna med. Da hun bliver gravid, er det først i uge 34, at de finder ud af, at hun skal føde i London. Vi skal høre om fødslen af Axel Edward – en fødsel, der bærer præg af kulturelle forskelle og sprogbarrierer, og hvor Nannas intuition bliver overskygget af autoriteter. Men som vi også skal høre, vælger Nanna aktivt at vende oplevelsen til noget positivt og fokusere på den store lykke, hun finder i at skabe en familie. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/20/202247 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Anne Sofie Iversen om at føde trygt og acceptere et svært ammeforløb

Anne Sofie Iversen er mor til Anker på et år, da hun bliver gravid igen. Hun havde et kompliceret ammeforløb første gang, og tankerne om endnu et ammeforløb fylder meget for Anne Sofie allerede tidligt i hendes anden graviditet. Vi hører også om Anne Sofies fødselshistorie med datteren Agnes, der kom til verden ved en tryg fødsel på Hvidovre Hospital tre dage efter terminsdatoen. Denne efterfødselssamtale er samtidig den sidste, hvor jordemoder Tilde Bøgild deltager. I over 100 efterfødselssamtaler har Tilde siddet med og været en uvurderlig støtte og samtalepartner for de mange kvinder, der har gæstet os i studiet. Tilde skal nu hellige sig sit arbejde i Smertefri Fødsel.
6/13/202246 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Molly Egelind om en graviditet med flere forskrækkelser

Da skuespiller Molly Egelind bliver gravid anden gang med datteren Wilma, mærker hun hurtigt, at der er tale om en anderledes graviditet end hendes første. Hun er i løbet af sin graviditet indlagt tre gange med blødninger og får også konstateret placenta prævia, og hun indstiller sig derfor til sidst på, at hun skal føde ved kejsersnit. Molly forbereder sig grundigt på sin kejsersnitsfødsel og beslutter, at den skal forgå med sænket klæde, vaginal podning og aromatiske dufte. Men da Wilma kommer til verden, har hun brug for ekstra ilt og bliver overflyttet til neonatalafdelingen. Molly bliver selv kørt på opvågning, og den mere end 4 timers lange adskillelse sætter sig som en skyldfølelse hos hende. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål.
6/6/202250 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Hong Reese-You om smertefri fødsler og en barselstid efter kinesiske principper

Virksomhedsejer Hong Reese-You er mor til Gaia på 4 og Georg på 2 år, da hun sammen med sin mand beslutter sig for en 3’er. Hong har begge gange født hurtigt og smertefrit, så hun forventer også, at det går stærkt tredje gang. Det er en underholdende og spændende efterfødselssamtale, hvor vi især skal høre om tiden efter fødslen af Athena, hvor Hongs mor, som er fløjet til Danmark fra Kina, passer, plejer og mader Hong ud fra kinesiske ritualer og principper om de første 40 dage, så Hong kan komme sig hurtigt, imens hun ligger i barselssengen og får amningen godt i gang. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/30/202244 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Josephine Kuhn om en graviditet præget af angsten for at miste

Da podcaster Josephine Kuhn fra Fries Before Guys bliver gravid, er det ikke kun et lille liv, der flytter ind i hende – det gør en massiv angst for at miste også. Et lavt nakkefoldstal hjælper heller ikke på bekymringstankerne, som er altopslugende igennem det meste af hendes graviditet, og Josephine nyder derfor kun tiden som gravid i glimt. Vi skal også høre Josephine fortælle meget ærligt om fødslen af lille Sienna, som kommer til verden efter et maraton af smerter. Og om hvordan Josephine lærer de mange nye følelser at kende, som moderskabet bringer hende. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/23/202248 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Tine Stampe om at turde tro på en 3’er og føde sin datter i en sejrsskjorte

Da Tine Stampe bliver gravid med sit tredje barn, har hun både fertilitetsforløb og en række spontane aborter med sig i bagagen. Til sin store overraskelse bliver hun denne gang hurtigt gravid, men graviditeten er præget af mange bekymringer, og om hun har presset den for meget ved at ønske sig et tredje barn. Vi skal også høre Tine fortælle om, hvordan hun endelig får lov til at opleve en fødsel, som går i gang af sig selv, da hun føder datteren Abbie Victoria, der kommer til verden i en sejrsskjorte. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/16/202241 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Caroline Corinth om at blive mor uden sin egen mor

Da Caroline Corinth finder ud af, at hun er gravid, står hun midt i sorgen efter at have mistet sin mor. Graviditeten er præget af et stærkt savn, og tanken om, at der ligger en baby i maven, er nærmest uvirkelig for hende. Men Caroline glæder sig til fødslen, som hun føler sig fit for fight til, og lille Carl kommer til verden dagen inden årsdagen for hendes mors død. Det er en smuk og rørende efterfødselssamtale om at blive mor uden at have sin egen mor, om en langsom forelskelse i sit barn, og om hvordan Caroline oplever moderskabet her 14 måneder efter, at Carl blev født. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/9/202241 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Kathrine Faurholt om at tackle en fødsel der tog mange drejninger

Kathrine Faurholt er førstegangsgravid og forbereder sig grundigt på fødslen. Hun er åben overfor de drejninger, en fødsel kan tage, hvilket skal vise sig at være en god indstilling. Op til termin er der tvivl, om baby ligger med hovedet eller numsen nedad. Men da fødslen går i gang en lørdag aften midt i en fodboldlandskamp, tager hun på hospitalet i den tro, at det ikke bliver en sædefødsel. Som fortællingen afslører, tager fødslen af Eddie en noget anden drejning, og Kathrine får brug for sine evner til at ”go with the flow”. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/2/202244 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale nr. 100 med Frida Brygmann

100 kvinder har gennem de sidste to år generøst fortalt deres fødselsberetning til vores podcast og til tusindvis af lyttere. Hver eneste fortælling har været spændende at lytte til, hvad enten den har været barsk og tårevædet eller sjov og dramatisk. Og vi ved, at de 100 kvinders ærlige beretninger har hjulpet mange andre kvinder, som har spejlet sig i deres historier og fundet trøst og råd i jordemoder Tilde Bøgilds ord. I denne episode nr. 100 har vi besøg af manuskriptforfatter Frida Brygmann, som underholdende, rørende og hudløst ærligt fortæller om sin fødsel af lille Monty.
4/25/202249 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Louise Kingo Liokouras om at gå efter drømmen om fire børn

Louise Kingo Liokouras ønsker sig brændende et fjerde barn, men det fylder i hendes tanker, om hun kan tillade sig det, når hun er over 40 og allerede har tre dejlige børn. Da Louise efter halvandet år endelig bliver gravid, føles det pludselig ikke så lykkeligt, da kvalme, ubehag og aldersskam presser sig på. Det er en fortælling om at prøve at gå i ét med tapetet, men også om gode jordemødre, der lykkedes med at få Louise igennem de svære følelser, og en mand, der smøger ærmerne op og finder småbørnsfaren frem. Vi hører selvfølgelig også Louise fortælle om, hvordan lille Ursula kommer til verden på Svendborg Sygehus med hele familien samlet omkring fødekarret. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
4/18/202239 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Ida Krohn om at blive gravid, når hormonerne er i ubalance

Lige siden Ida Krohn var 14 år, har hun drømt om at blive mor, men der viser sig at være en hel del bump på vejen dertil. Ida og hendes kæreste bliver erklæret ufrivilligt barnløse efter at have forsøgt at blive gravide i to år, og de starter i fertilitetsbehandling. Ida har et indgående kendskab til sin krop og har hele tiden haft mistanke om, at der var ubalance i hendes hormoner. Vi skal høre om, hvordan hun dykker ned i, hvad hun selv kan gøre for at hjælpe processen - og naturligvis også om tiden før og efter fødslen, da lille Ben kommer til verden allerede i 33. graviditetsuge. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. 
4/11/202248 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Helene Vang Ebbehøj om at blive mor til en IUGR-baby

Da advokatfuldmægtig Helene Vang Ebbehøj bliver gravid, er hun stærkt præget af bekymringstanker og bliver tidligt en del af Team for Sårbare Gravide. Til en scanning i uge 24 bliver hendes lille pige i maven diagnosticeret med IUGR, som er betegnelsen for et væksthæmmet foster. Babys vægt afviger mere og mere for hver kontrol, hvilket gør graviditeten kompliceret. Det er en fortælling om at blive mor til et barn, der bliver født 34 procent under gennemsnitsvægten - og om hvordan det i dag sidder dybt i Helene, hvor meget datteren Andrea spiser og vejer, selvom hun har det godt og følger sin kurve. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
4/4/202245 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Katrine Appelqvist om at være diabetiker og have en god igangsættelse

Siden gymnasielærer Katrine Appelqvist var 11 år, har hun haft diabetes, og hun troede i mange år, at hun kun skulle have ét barn. I dag er Katrine mor til tre, og i denne efterfødselssamtale skal vi høre hende fortælle om fødslen af hendes yngste søn, Cornelius. Det er en efterfødselssamtale, der giver et spændende indblik i en graviditet som diabetiker - lige fra beslutningen om at blive gravid, som man skal have grønt lys til fra lægen, til når baby er født. Og som vi skal høre Katrine fortælle, har hun en virkelig god oplevelse med at blive sat igang og føder trygt og uden indgreb på trods af, at det på papiret er en højkompliceret fødsel. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
3/28/202241 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Matilde Trobeck om at føde vaginalt efter et kejsersnit

Influencer Matilde Trobeck har altid drømt om en vaginal fødsel, hvor hun selv tager imod sit barn. Men hun vælger at føde sit første barn, Alfred, ved kejsersnit, fordi han ligger med numsen nedad. Da hun kun 10 måneder senere bliver gravid igen, skal hun tage stilling til, om hun vil gå med det, hun kender og føde ved kejsersnit - eller om hun vil prøve at føde vaginalt, på trods af at lillesøster Evig først vender sig i sidste øjeblik, og fødselsforberedelsen sker i 11. time. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. 
3/21/202244 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Julie Zangenberg om at preppe sin krop i et år på at blive gravid

I et helt år op til sin graviditet forebereder skuespiller og forretningskvinde Julie Zangenberg sig på moderskabet. Hver dag på præcis samme tidspunkt måler hun sin temperatur, så hun ved, hvornår hun er mest frugtbar. Hun omlægger sin kost og drikker ikke alkohol, og hun klargør sin virksomhed, så hun kan være væk. Og da hun så er klar, bliver hun i løbet af kort tid gravid. Hør Julie fortælle ærligt om sin hang til kontrol, om hendes mentale rejse henimod at blive nogens mor, og selvfølgelig også om fødslen af lille Leo, der kommer til verden ved et planlagt kejsersnit. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
3/14/202247 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Simone Lykke om at have angst og føde som en stolt kejserinde

Skuespiller Simone Lykke drømmer om en hjemmefødsel, da hun venter sin datter Wilma. Men Wilma ligger med numsen nedad, og efter flere vendingsforsøg op til termin finder Simone styrke i beslutningen om at føde ved et kejsersnit. Hør Simones farverige fortælling om, hvordan vandet går lige op til den planlagte fødselsdag, og hvordan dét er med til at give hende en følelse af tryghed omkring, at Wilma selv er klar til at komme til verden. Vi skal også høre Simones beskrivelser af, hvordan det er at leve med angst, og hvordan savnet til hendes afdøde far blusser op under graviditeten. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål
3/7/202244 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Jacobe Orry om at gå i fødsel før termin

Jacobe Orry, der er cand.mag. i kommunikation og arbejder som skuespiller og manuskriptforfatter, går gennem første del af sin graviditet med intens kvalme, koldsved og cravings efter sodavandsis. Men i uge 33+5 går hun i fødsel og bliver hasteindlagt på Rigshospitalet. Hør Jacobe fortælle om de efterfølgende dage, hvor hun får vehæmmende drop og lungemodnende medicin, inden fødslen går i stå, og om resten af graviditeten, som er præget af plukkeveer og frygten for at gå for tidligt i fødsel igen. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
2/28/202244 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Clara Zeller om en traumatisk fødsel og en svær fødselsdepression

Ledelsesrådgiver Clara Zeller får en traumatisk start på tilværelsen som mor til to. Lillesøster Erica bliver taget med kop, uden at Clara bliver informeret om det, og smerterne er så voldsomme, at Clara mentalt stempler ud af fødslen, hvor hun også får en stor bristning, bløder flere liter blod og ender på operationsbordet. Det en hård og rå fortælling om en fødsel, hvor meget går galt, og om hvordan  dét sammen med en udfordrende barselstid fører til en svær fødselsdepression for Clara. Men det er også historien om at stærk kvinde, som beslutter sig for at helbrede sig ud af mørket med psykedelisk mikrodosering, et intenst træningsprogram af bækkenbunden og en ny operation, så Claras underliv i dag ligner sig selv. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
2/21/202249 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Ida Schløer om at gå imod systemet og gå 18 dage over tid

Det er til stor overraskelse for statskundskaber og kropsterapeut Ida Schløer, da hun bliver gravid. Hun lever nemlig med den hormonelle lidelse PCO og havde ikke regnet med at kunne få børn. Graviditeten fører Ida på en rejse ind i sig selv, hvor naturlighed og intuition er i højsædet – fremfor det, hun oplever, som et systematiserede syn på fødsler. Ida ender med at gå 18 dage over tid og fravælge tilbuddet om igangsættelse og om at føde på hospitalet. Hør Ida fortælle om at gå imod systemet og selvfølgelig også om, hvordan sønnen Vitus kommer til verden derhjemme med et kærligt og kompetent hold af kvinder omkring sig. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
2/14/202245 minutes
Episode Artwork

Sara Bjørndahl om at overvinde sin fødselsangst

Da erhvervspsykolog Sara Bjørndahl bliver gravid med sit første barn, er det en livsdrøm, der går i opfyldelse. Men den lykkelige graviditet er også forbundet med en iboende angst for at skulle føde. Derfor vælger Sara at se den forestående præstation som en vigtig eksamen, og hun går flittigt til værks i projektet. Hør Sara fortælle om de mange fysiske og mentale forberedelser, hun gør sig - og ikke mindst om selve fødslen, hvor Sara efter 20 timer ender med selv at tage imod lille Ellen. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
2/7/202245 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Veneda Carter om at føde på amerikansk

Danske Veneda Carter bliver efter en lang international modelkarriere headhuntet som stylist af Kanye West til Los Angeles, hvor hun bliver en del af Yeezy-teamet, ligesom hun også begynder som personlig stylist for Kim Kardashian. Hør Veneda fortælle om, hvordan hun bliver mor i USA - lige fra mødet med sin amerikanske mand til fødslen af Bobbi, som bliver filmet fra start til slut, og om de første uger efter, hvor hun får hjælp til baby og i rollen som mor af en night nurse. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
1/31/202246 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Trine Nybroe Nielsen om at teste positiv for corona den dag hun går i fødsel

Efterfødselssamtale med Trine Nybroe Nielsen Tine Nybroe Nielsen om at teste positiv for corona den dag hun går i fødsel   Socialrådgiver Trine Nybroe Nielsen bor til daglig i Uganda med sin kæreste og deres 2-årige søn. Da hun bliver gravid igen, tager parret til Danmark for at føde, og til et julearrangement bliver hendes kæreste smittet med corona. Men selvom  de handler hurtigt, og han isolerer sig, tester Trine også selv positiv på dagen, hvor hendes fødsel går i gang. Hør Trine fortælle om, hvordan det føles at føde i fuld isolation med en jordemoder iført rumdragt og med hendes barndomsveninde ved sin side, alt imens hendes kæreste følger stortudende med på Facetime, da lille Edith kommer til verden. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
1/24/202245 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Julie Teglhus om at have en fest på fødestuen

Jurist og journalist Julie Teglhus er kun 19 år, da hun bliver kæreste med musikeren Rasmus Seebach. De bliver nemt forældre til Holger, men da Julie gerne vil være gravid igen, oplever hun to gange, at graviditeten går til grunde, så da hun et år senere bliver gravid med Helmut, er graviditeten præget af bekymring for at miste. To uger inden termin melder Helmut sin ankomst og efter en fest på fødestuen med sang og dans og Julie høj på lattergas, smutter hun lille Helmut ud. Hør også Julie fortælle om den første tid, hvor hun både sørger over ikke at kunne være der fuldt ud for sin store søn og samtidig nyder roen i sit moderskab her anden gang. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
1/17/202249 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Ida Daugaard om at få et angstanfald midt under kejsersnittet

I frygt for at havne på en stresset fødestue i København, beslutter DJ Ida Daugaard, at hun vil føde i rolige omgivelser på en fødeklinik i Roskilde. Af flere årsager bliver Ida dog i stedet en del af team sårbar gravid på Rigshospitalet. Her ender en lang fødsel af baby Nova i et akut kejsersnit, og midt under kejsersnittet får Ida et angstanfald og tror, at hun selv skal dø, og at Nova er død, da hun kommer ud. Hør Ida fortælle om at blive grebet på barselsgangen, og om hvordan hun lige så stille lander på benene i rollen som mor og får bearbejdet den voldsomme fødselsoplevelse. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
1/10/202246 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Elin Linding Jørgensen om at blive mor til en baby på 5 kilo

UX Director Elin Linding Jørgensen har en ukompliceret graviditet. Men fem dage over termin estimeres det, at baby vejer 4,5 kg, og der er mistanke om sukkersyge. Elin skal nu træffe det svære valg: Skal hun forsøge at føde vaginalt eller ved et planlagt kejsersnit? Elin vælger at forsøge at føde, men efter en fire dage lang igangsættelse på hospitalet og manglende fremgang i fødslen, ender hun med at føde ved kejsersnit - som dog er en virkelig god oplevelse, der forløses i mødet med Kai, en stor dejlig dreng på 4,9 kg. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
1/3/202247 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Nicoline Lind Abrenica i en perle af en efterfødselssamtale

Studerende Nicoline Lind Abrenica er blot 21 år, da hun føder sin datter, Noura, ved en kompliceret graviditet og fødsel. Så da hun bliver gravid med lille Eli, beslutter hun sig for at bringe ham til verden derhjemme. Op til termin rammer minderne fra den første fødsel hende, og hun bliver angst for at føde - men ved hjælp af vejrtrækningsteknikker og mentale øvelser føder hun stærkt sin søn som stjernekigger. Det er en eksemplarisk Efterfødselssamtale om at få sat den første fødsel på plads, om at tage ejerskab over sin næste fødsel og om vokse som menneske gennem det at blive mor i en ung alder. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
12/27/202144 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Emilie Melgaard Jacobsen

Da børnebogsforfatter Emilie Melgaard Jacobsen bliver gravid med sit 3. barn, har hun to meget forskellige fødsler at se tilbage på, den ene var traumatiserende, mens den anden fødsel filmes og vises på DR. Her tredje gang glæder hun sig til at føde hjemme i familiens hus. Men da hun juleaften begynder at bløde, bliver hun overført i ambulance til hospitalet, hvor hun på sansestuen skaber en fantastisk fødsel og selv tager imod Bertha, der som et andet lille Jesusbarn kommer til verden den 25. december. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
12/20/202146 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Katrine Løve Nicolaisen om at blive gravid på naturlig vis efter et langt forløb med donoræg

I 10 år har Katrine Løve Nicolaisen levet med beskeden om, at hun har en arvelig muskelsygdom, som der er 50% risiko for at give videre til et barn. Så da hun gerne vil være gravid, bliver hun og hendes mand anbefalet fertilitetsforløb og donoræg. Katrines søster tilbyder at donere sine æg, en kærlighedsgestus som de vælger at tage imod. Katrines efterfødselssamtale er en fortælling om at nedbryde fordommene om donoræg på trods af 12 insemineringer og en abort. Om at få en ny diagnose og ikke mindst om at blive gravid på naturlig vis samt fødslen af sønnen Hector. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
12/13/202144 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Ditte Schirmer om at føde en dreng 22+6 i toilettet på Rigshospitalet

Da senior campaign manager Ditte Schirmer er i uge 21+4 med sit andet barn, bliver hun syg med skarpe smerter i maven, og hun bliver akut opereret for blindtarmsbetændelse, en byld og en stor infektion. Tre dage senere, da Ditte som tarmopereret skal forsøge at komme på toilettet, føder hun spontant og uden opsyn sin dreng i toilettet på Rigshospitalet. Lille Pilou er kun 22+6 og har lige akkurat en alder, hvor der etisk melder sig en masse dilemmaer. Han er født 121 dage for tidligt og er blandt de yngste, der har overlevet på neonatal, hvor Ditte og Pilou er indlagt i 6 måneder. Det er en voldsom historie, og Ditte siger selv, at den kan være skræmmende at lytte til. Men det er samtidig en smuk fortælling om et mirakel af en dreng, der insisterer på at leve, og et bevis på hvor stærke mødre, fædre og deres små børn kan være. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
12/6/202148 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Asta Schantz-Conlon om at blive mor til et barn med en sjælden hudsygdom

Asta føder sin datter Agnes tre uger før termin ved en lang, men fantastisk fødsel. Men nogle timer efter fødslen braser lykkeboblen. Agnes er født med en uhyre sjælden hudsygdom, hvor det øverste lag hud falder af, når man rører ved den, og hun bliver indlagt på neonatal, mens Asta og hendes mand venter på at få en diagnose. På trods af Astas stærke psyke bliver det en hård start på moderskabet, der er præget af bekymringer for, hvilket liv hendes datter vil få med sin lidelse. Men som ugerne går, indser Asta, at Agnes kommer til at leve ubesværet med sin diagnose. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
11/29/202150 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Dramatisk efterfødselssamtale med Mathilde Friese

I denne efterfødselssamtale med kommunikationskonsulent Mathilde Friese fletter flere dramatiske historier sig sammen: Mathilde finder først ud af, at hun er gravid, da hun er tre måneder henne, og det giver hende en psykisk svær start på graviditeten. Fødslen foregår med lyn og torden, og Mathilde føder datten Lily Birthe på bare halvanden time, men hun er godt fødselsforberedt og har en god oplevelse. Og bare to dage efter, at Mathilde og hendes kæreste er kommet hjem fra hospitalet, bryder en stalker ind i deres hjem, og parret må barrikadere sig i soveværelset, indtil politiet kommer. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
11/22/202152 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Sofie Amalie Friis Sharif om kærestens manglende glæde og drømmefødslen af datteren Isabel

Advokatfuldmægtig Sofie Amalie Friis Sharifs mor er chef for fødeafdelingen på Rigshospitalet, og med de mange fødselshistorier, der blev fortalt hen over middagsbordet i hendes opvækst, har hun været forberedt på at føde fra en ung alder. Men da Sofie bliver gravid, har hendes kæreste behov for at lande i det, og det påvirker hendes graviditet. Hør Sofie fortælle om drømmefødslen af datteren Isabel, hvor Sofie selv er med hele vejen, og om forløsningen ved det første møde mellem far og datter. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
11/15/202144 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Laura Norup Laufer om en fantastisk hjemmefødsel, selvom hun blev overflyttet

Områdechef Laura Norup Laufer drømmer sig for at føde sit tredje barn derhjemme og overtaler sin mand, som efter to dramatiske fødsler ikke er meget for det. Skæbnen vil, at der flytter en garvet jordemoder ind i det bofællesskab, de bor i, og de udvikler et helt særligt forhold. Da Laura er 9 cm åben, og fostervandet viser sig at være grønt, ryger Laura af sted i en ambulance til hospitalet, hvor hun føder lille Wilfred Buster på to presseveer, inden de hurtigt kommer hjem igen til hulen. Hør Laura fortælle om at have en fantastisk hjemmefødsel, selvom hun blev overflyttet, og om at bevare drømmen på trods af den drejning, fødslen tog. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
11/8/202146 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Josefine Daugaard om ekstreme hormonelle forandringer af kroppen under graviditeten

Normalt er uddannelseskonsulent Josefine Daugaard glad og har haft nemt ved livet, men da hun bliver gravid, oplever hun fra den ene dag til den anden, at hun ikke kan sove om natten. Det bliver startskuddet til en graviditet præget af massiv søvnløshed og rastløshed, og bekymringer om nærmest alt, hvad man kan bekymre sig om. Josefine kan sket ikke genkende sig selv og frygter, det aldrig ville stoppe - men så snart hun har født lille Louis forsvinder det som dug for solen. Det er en efterfødselssamtale om hormonernes ekstreme påvirkning af både krop og sind, og jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
11/1/202146 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Cecilie Haugaard om at være tæt på at føde i en taxa

Cand.merc.psych Cecilie Haugaard rejser 200 dage om året som model, da hun møder sin kæreste, musikeren Christopher. Og da corona lukker verden ned, bliver hun gravid og har en nem og god graviditet. Cecilie sætter sig grundigt ind i fødslen og er forberedt til fingerspidserne, da den første ve melder sig. Hør Cecilie fortælle om lynfødslen af datteren Noelle, der nærmest når at komme til verden på bagsædet af en taxa, før Christopher tager imod hende på hospitalet til tonerne af Stevie Wonders “Isn’t She Lovely”. Vi taler også om, hvorfor det er vigtigt at lytte til sig selv i den første tid efter fødslen og begrænse barselsbesøgene. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
10/25/20211 hour, 54 seconds
Episode Artwork

Sigrid Egedal om nyfødt baby med sjælden blodgiftning

Tekstforfatter Sigrid Egedal har en god graviditet og føder sin anden søn, Mio, på fem timer. Sigrid føler hurtigt en stor selvsikkerhed i sit moderskab, men kun halvandet døgn efter, at de er kommet hjem fra hospitalet, bliver Mio langsomt mere og mere blå. Han indlægges akut på neonatal, hvor han bliver behandlet for en livstruende blodforgiftning, som han heldigvis overlever. Hør Sigrid fortælle, hvordan man kommer sig ovenpå så stort et traume, hvor hun i sine tanker når at tage afsked med lille Mio, og om hvordan oplevelsen har ændret hende til den, hun er i dag, hvor Mio er 1 år. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
10/18/202149 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Frederikke Glob-Toftsø om en standardfødsel og alligevel føle sig ensom og kørt over

Influencer Frederikke Glob-Toftsø har en god fødselsoplevelse med i baggagen, da hun venter sit andet barn. Alligevel begynder hun tidligt i graviditeten at blive bekymret for fødslen, som dog går hurtigt og forløber fuldstændig standard. Frederikke føder sin søn i vand, mens hendes mand holder hende i karret. Men tiden efter fødslen er mærket af ensomhed, særligt i nattetimerne, og det er svært for Frederikke at placere fødslen, og hvor de sårbare følelser kommer fra, da alt jo er gået, som det skal. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
10/11/202151 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Pernille Ørum om en lang men god fødsel

Character designer Pernille Ørum er til daglig bosat i Kenya, men vælger at føde hjemme i Danmark. Fødslen bliver sat i gang med en hindeløsning og strækker sig over 22 timer, inden Pernille udmattet, men tryg og overrumplet føder sønnen Flint. Hør også Pernille fortælle om den første tid med en lille baby i Kenya, hvor det afrikanske ordsprog ’it takes a village to raise a child’ virkelig kommer til udtryk. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
10/4/202146 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Mille Rosenmejer Ohlendorff om at føde tvillinger - en vaginalt og den anden ved kejsersnit

Controller Mille Rosenmejer Ohlendorff er gravid med tvillingepiger, da fødslen går i gang allerede i uge 28. Hvidovre Hospital får dog stoppet veerne, og det lykkedes Mille at holde på sine små piger i de næste 5 uger. Hør Mille fortælle om at føde sin første datter vaginalt, men ende i akut kejsersnit med sin anden datter, og om tiden efter med bekymringer om, at særligt den ene af hendes piger bærer præg af sin præmature start på livet. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
9/27/202151 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Tina Maria om at føde en stjernekigger 6 uger for tidligt og tabe 2 liter blod fordi moderkagen ikke vil ud

Da influencer Tina Maria bliver gravid med sit andet barn, frygter hun ligesom første gang at føde for tidligt pga. for kort livmoderhals. Og ganske rigtigt: Tina Maria føder datteren Palma 6 uger før termin. Hør Tina Maria fortælle om et hårdt graviditetsforløb og om en god fødselsoplevelse men også om at tabe 2 liter blod og blive opereret, fordi moderkagen ikke vil ud. Oplevelsen med moderkagen sætter dybe spor i den første tid på neonatal, hvor Tina Maria kæmper med amningen og en gennemgribende fysisk og mental udmattelse. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
9/20/202149 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Julie Rostrup om at identificere sig som hjemmeføder, men føde sit 4. barn på hospitalet

Da doula og kunstner Julie Rostrup bliver gravid med sit fjerde barn, er hun sikker på, at hun skal føde hjemme, ligesom hun har gjort med sine tre andre børn. Men allerede tidligt i graviditeten mærker Julie en uro og en ukendt bekymring, og hun har svært ved at visualisere fødslen. Og det bliver rigtigt nok en helt anderledes fødsel, for da den går i gang, har moderkagen løsnet sig, og Julie skal af sted til hospitalet i en fart. Her bliver alle hendes fordomme om en fødestue gjort til skamme, men i tiden efter kæmper hun med at acceptere forløbet. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
9/13/202146 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Louise Bomhoff om at føde i Malaysia og få masser af omsorg efter en voldsom fødsel

Da grundlægger af Studio Mini Shop, Louise Bomhoff, er seks måneder henne med sit tredje barn, flytter familien til Kuala Lumpur på en udstationering. Louise har født sit første barn i USA, så hun er ikke nervøs for at føde i udlandet. Men da hun går i fødsel og når pressefasen, sidder baby fast efter at hovedet er født, og lille Bernard er helt blå og livløs, da han kommer ud og bliver akut kørt til neonatal. Hør Louise fortælle om, hvordan det er at føde i Malaysia, hvor de efter fødslen har fokus på at give mor masser af ro og hvile, så amningen kan blive etableret, og mor kan komme sig. Noget, der har været afgørende for, at Louise fik en god start efter en ellers voldsom fødsel. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
9/6/202147 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Anna-Sofie Bülow Wahlgreen om at være gravid og miste sin mand

Designer Anna-Sofie Bülow Wahlgreen og hendes mand, Thomas, har været kærester, siden hun var 16. De er forældre til Gro på to år og har lige besluttet sig for at få endnu et barn, da Thomas pludselig dør af en hjertefejl, derhjemme med datteren Gro ved sin side. På det tidspunkt er Anna-Sofie i uge 15. Det er en efterfødselssamtale, hvor Anna-Sofie fortæller om at være i en altoverskyggende sorg, imens livet vokser i hendes mave. Om at famle efter at finde sin rolle som mor - uden en far - og om at skulle føde med to veninder ved sin side. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
8/30/202156 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Amalie Alsing om at blive naturligt gravid i et fertilitetsforløb

Digital koordinator Amalie Alsing får konstateret endometriose som 24-årig, og da hun et par år senere er klar til at blive gravid, finder hun ud af, at hun også lider af PCOS. I halvandet år gennemgår Amalie og hendes kæreste et hårdt fertilitetsforløb, men under corona-nedlukningen bliver hun gravid på naturlig vis. Graviditeten er præget af bekymringer og ekstra scanninger på grund af for lille vækst hos datteren Vilma, og til sidst bliver Amalie sat i gang. Hør Amalie beskrive de mange følelser, der er forbundet med at gennemgå et fertilitetsforløb - og også om selve fødslen af Vilma, som viser sig at have en helt perfekt fødselsvægt. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
8/23/202148 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Sidsel Nelund om svangerskabsforgiftning

Kunstteoretiker Sidsel Nelunds graviditet bliver forsinket i ti år pga. en række livsbegivenheder og et fertilitetsforløb. Hun vil gerne føde hjemme og føler sig velforberedt og i kontakt med sin krop. Men en begyndende svangerskabsforgiftning sætter en stopper for drømmen, og Sidsel ser nu ind i en igangsættelse. Hun bruger det, hun har lært om en naturlig fødsel, og formår at skabe et rum, hvor hun tager styring, sætter grænser og lader tingene ske i et roligt tempo, indtil lille Arne Orlando kommer til verden. Jordemoder Tilde Bøgild fra Babyinstituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
8/16/202149 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Sandra Bredgaard om at føde for tidligt i uge 28+2

Da specialestuderende Sandra Bredgaard venter sit andet barn, bløder hun i det meste af sin graviditet pga. et hæmatom, og risikoen for abort er høj. I uge 28+2 føder hun sønnen Aksel på 1075 gram ved et akut kejsersnit, som hun kan mærke, men hensynet til Aksel vægter tungere. Hør Sandra dele sin rørerende historie om lille Aksel, der bliver stærkere for hver dag, om tilværelsen på neonatalafdelingen og om det stærke sammenhold blandt familierne, der er indlagt. Det er også en efterfødselssamtale om at balancere at være mor til et præmaturt barn, samtidig med at hun er mor til Karl på 3 år. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
8/9/202151 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Aygül Sulkova om at tage fødslen tilbage med en fantastisk andengangsfødsel

Sygeplejerske Aygül Sulkova er mor til Kaya på 1 år, da hun bliver gravid igen. Hendes første fødselsoplevelse efterlod hende med både psykiske og fysiske mén, og Aygül har her anden gang et ønske om at blive derhjemme i trygge rammer så længe som muligt - og føder næsten i parkeringskælderen på Hvidovre Hospital. Hør Aygül fortælle om, hvordan hun tager fødslen tilbage, da hun føder sønnen Zakaria ved en fantastisk fødsel. Det er også en efterfødselssamtale om en efterfølgende tyngdefornemmelse i underlivet, der går ud over Aygüls livskvalitet. Jordemoder Tilde Bøgild fra Babyinstituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
8/2/202144 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Marianne Gellert om at gå 15 dage over termin og ende med et voldsomt kejsersnit

Yogalærer Marianne Gellert, der også er vært på podcasten Astropod, har kendt sin syv år yngre kæreste i få måneder, da hun bliver gravid og flytter over til ham på Sydfyn. Marianne har høje forventinger til sin egen præstation under fødslen. Men hun går 15 dage over termin, og efter 20 timer med veer ender fødslen i akut kejsersnit. Hør Marianne fortælle, hvordan den voldsomme oplevelse sidder i hende i den første tid efter fødslen, og hvordan hun har det i dag, hvor hendes søn, Benny Louis, er 10 måneder. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
6/28/202152 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Trine Tuxen om en drømmefødsel men også om fejlsyning og rekonstruktion

Som tidligere danser kender smykkedesigner Trine Tuxen sin krop godt, men et låst bækken og stærke smerter i numsen udfordrer hendes graviditet. Hør Trine fortælle om fødslen af lille Emmet, der går i gang i Magasin og ender som en dyrisk drømmefødsel på alle fire - men også om den første tid efter fødslen, hvor det hele ændrer sig med en fejlsyning og senere rekonstruktion. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
6/21/202147 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Lise Vandborg om at være nybagt mor og samtidig gennemleve en sorg

Lise Vandborg fik en voldsom start på tilværelsen som andengangsmor, da hun blev mor til lille Verner. Han vil ikke spise, amningen fungerer ikke og kun fire uger efter fødslen rammer en tragedie familien, da hendes svigerindes søn ikke overlever fødslen. Hør Lise fortælle sin rørende historie om en familie med et usædvanligt stærkt sammenhold, hvor man stimler sammen i medgang og modgang, og om hvordan det føles, at være nybagt mor og samtidig gennemleve en tung sorg. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
6/14/202146 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Flo Asta Andersen om at være gravid med diagnosen vasa prævia

Da indretningsstylist Flo Asta Andersen bliver gravid, finder hun ud af, at hun har vasa prævia, en sjælden diagnose der kun rammer 0,6 procent ud af 1000 kvinder, og som kan være livsfarlig, hvis ikke det opdages. Hør Flo fortælle om det psykiske pres, hun var under, da hun var gravid, fordi hun konstant var angst for at miste barnet. Hun er derfor lettet, da hun i uge 37 føder datteren Babette ved planlagt kejsersnit, men kort tid efter venter en svær start på moderskabet. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
6/7/202144 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Julie Christiansen om at mærke sin afdøde mors tilstedeværelse under fødslen

Da skuespiller Julie Christiansen bliver gravid, har hun for nylig mistet sin mor. På trods af en lykkelig graviditet blusser savnet til moderen op under fødslen, og Julie knytter et særligt bånd med sin jordemoder, der deler samme skæbne, og som omfavner Julies savn og giver hende ro og styrke til at føde datteren Evi. Hør også Julie fortælle om, hvordan hun føler, hun får tegn fra moderen under fødslen, og om den livsforandrende overgang, det er at blive nogens mor. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/31/202145 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Simone Westergaard om ikke at vente sig et ønskebarn

Studerende Simone Westergaard har kun kendt sin kæreste i få måneder, da hun bliver gravid. De er i tvivl om graviditeten, men beslutter sig for at beholde barnet. Hør Simone fortælle om, hvordan hun ikke føler den samme lykkerus, som hun ser hos andre gravide, og om at være skamfuld over at lille Otto ikke er et kærlighedsbarn, selvom han ikke er uønsket. Vi skal også høre om fødslen, der trods begyndende svangerskabsforgiftning i uge 38 ender som en helt fantastisk oplevelse for Simone. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/24/202144 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Maria Jencel om at være gravid og føde i tæt symbiose med sin mand

For journalist og radiovært Maria Jencel var graviditeten, fødselsforberedelsen og fødslen et fælles projekt mellem hende og hendes mand, Pelle. Hør Maria fortælle om, hvordan de gør alt sammen, og om at tage de fleste veer derhjemme, inden det pludselig går stærkt, og hun og Pelle ender helt filmagtigt og stressede i en taxa, hvor Maria er 8 cm åben. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/17/202144 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Ane Høgsberg om følelsen af ikke at kunne finde ud af at føde sit barn

Komiker Ane Høgsberg havde aldrig drømt om at blive mor og troede ikke, hun overhovedet skulle have børn. Lige indtil hun møder Lasse og bliver gravid. På grund af sit høje BMI-tal bliver Ane fulgt tæt, men ender med at gå 10 dage over tid. Hør Ane fortælle om en lang fødsel, og om hvordan de første minutter efter Ebbe er blevet født sætter sig i hende som en selvbebrejdelse, der præger de første måneder af hendes moderskab. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/10/202148 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Signe Svanholt Skov om at føde på en ø

Da guldsmed Signe Svanholt Skov bliver gravid anden gang, vil hun ligesom første gang gerne føde derhjemme. Men i mellemtiden er familien flyttet fra København til den lille ø Orø med kun 1000 indbyggere, og det fylder meget i Signes tanker, om det er forsvarligt med en hjemmefødsel, fordi der er en færge og 40 minutter til det nærmeste hospital. Hør Signe fortælle om, hvordan det foregik, da sønnen Holger kom til verden som stjernekigger efter en lang nat med veer, og om hvordan livet som familie med små børn foregår på en lille ø. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/3/202141 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Alona Vibe om naturlig prævention, bekymringstanker og en ukompliceret fødsel

Fotograf Alona Vibe kender sin krop godt. Hun bruger naturlig prævention i form af appen Natural Cycles og har helt styr på sin frugtbare periode. Hun bliver derfor hurtigt gravid, da hun og hendes kæreste beslutter sig for, at de gerne vil være forældre. På trods af en stor sorg i familien og angsten for at miste føler Alona sig stærk i sin graviditet. Hør Alona fortælle om sin ukomplicerede fødsel af datteren Nova og om tiden efter, hvor et stramt tungebånd gør starten på amningen smertefuld og forvirrende. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
4/26/202145 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Sofie Laursen om at have en graviditetsdepression

Studerende Sofie Laursen har længe været skruk, og hun bliver planlagt gravid allerede som 24-årig. Men kort inde i graviditeten forsvinder glæden som dug for solen, og hun føler sig trist og ked af det og kan slet ikke spejle sig i alle de lykkelige gravide, hun ser på sociale medier. Hør Sofie fortælle om, hvordan den hormonpåvirkning, som graviditeten har medført, påvirker hende, men også hvordan tågen letter længere henne i graviditeten, så hun kan gå all in på fødslen. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
4/19/202143 minutes, 31 seconds