Socialpædagoger arbejder med udsatte børn og unge, børn og voksne med handicap, psykisk syge, misbrugere og andre, der har brug for en særlig indsats for at få et godt liv. Vores fag giver os styrke til at være noget for andre. Denne podcast fortæller hvordan.
Traumer kommer i alle størrelser og former – forstå traumer hos mennesker med udviklingshandicap
Som socialpædagog vil du formentlig møde borgere med udviklingshandicap, der bærer på traumer – både store alvorlige traumer fra overgreb eller tvang, men også mindre traumer, som er kommet af situationer, som vi andre måske ikke umiddelbart ser som et traume.
Og pga. deres funktionsnedsættelse kommer reaktionerne på traumet oftere til udtryk gennem handlinger end ord – fx som udadreagerende adfærd eller selvskade.
Så hvordan støtter du bedst disse mennesker og ser traumet bag deres adfærd?
I programmet møder du psykolog Janne Østergaard Hagelquist og socialpædagog Lasse Veise Poulsen – og de giver dig en masse praksisnær viden om bl.a.:
- Hvordan traumer viser sig i adfærd hos borgere med udviklingshandicap
- Hvordan du arbejder traumeinformeret ud fra STORM-modellen
- Hvordan livshistorier er et effektivt redskab til at forstå traumer
Pssst!
Vidste du, at du som medlem af Socialpædagogerne kan tage et e-læringskursus, hvor du lærer endnu mere om traumer - og mentalisering? Find det og læs mere her.
Du kan også lytte til vores podcastepisode om livshistorier her.
Eller dykke ned i dette faglige tema om traumer.
Medvirkende: Lasse Veise Poulsen, socialpædagog på botilbuddet Tårnly på Sødisbakke. Janne Østergaard Hagelquist, psykolog og medejer af Center for Mentalisering
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd
10/9/2024 • 29 minutes, 36 seconds
Kollegial sparring: Sådan styrker I både faglighed og trivsel
Får du vendt arbejdsdagen med dine kolleger inden vagten slutter?
Som socialpædagog er dine vigtigste arbejdsredskaber dig selv og din faglighed, og derfor er det også ekstra vigtigt, at du og dine kolleger har mulighed for at sparre med hinanden. Og her kommer ’Kollegial sparring’ ind i billedet.
Kollegial sparring er en metode til systematisk at få snakket om dilemmaer og svære situationer med dine kolleger - hvor man skemalægger sparringen og prioriterer den i dagligdagen.
I podcasten får du masser af praktiske råd til at komme i gang med Kollegial sparring, og så hører du, hvordan metoden har forbedret både samarbejdet, det psykiske arbejdsmiljø og fagligheden på Bostedet Dalen-Skrænten i Vejle.
Medvirkende: Micha Klausholm, socialpædagog på bostedet Dalen-Skrænten i Vejle Kommune - Dorthe Schmidt Jensen, afdelingsleder på bostedet Dalen-Skrænten i Vejle Kommune - Hans Marstrand Jensen, seniorkonsulent hos CRECEA.
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd
9/5/2024 • 24 minutes, 51 seconds
Kort fortalt: Autisme og kønsidentitet - hvorfor hænger det sammen?
Hvis du arbejder med børn og unge med en autismediagnose, så bliver du også nødt til at forholde dig til kønsidentitet. Der er nemlig et stort overlap mellem autisme og det, der hedder kønsdysfori – altså følelsen af, at der er en uoverensstemmelse mellem ens biologiske køn og det køn, man oplever sig selv som.
Faktisk er det overlap så stort, at mere end hver tredje, der træder ind ad døre til sexologisk klinik for at blive udredt for kønsdysfori, har autisme – men hvordan kan det være, at det forholder sig sådan?
Det har Helle Høgh undersøgt. Hun er antropolog ved Metodecenteret, og i denne episode kan du høre hende fortælle om de tre forskellige måder, man kan forklare sammenhængen på: den biologiske, den psykologiske og den sociologiske.
LÆS OGSÅ: Sådan taler du om kønsidentitet med borgeren
Medvirkende: Helle Høgh, antropolog og chefkonsulent hos Metodecentret
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede
8/14/2024 • 13 minutes, 40 seconds
Moralsk stress – når faglighed og arbejdsvilkår ikke kan følges ad
'Moralsk stress er det sunde menneskes reaktion på arbejdsvilkår, der er blevet så forringet, at man ikke kan udføre sit arbejde og være stolt'.
Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i denne episode, hvor du kan høre hende forklare, hvordan moralsk stress kan føles, hvorfor den opstår, og hvilke forskellige mestringsstrategier, vi tyer til, hvis vi oplever at skulle gå på kompromis med vores faglighed pga. de vilkår, vi arbejder under.
Dorthe Birkmose vil også gerne have os alle sammen til at råbe "PSEUDO!" noget mere. Hør hvorfor i podcasten...
Medvirkende: Dorthe Birkmose, psykolog, forfatter og foredragsholder
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
6/27/2024 • 18 minutes, 55 seconds
Kort fortalt: Spiseforstyrrelser og diagnoser
Hvorfor kan mennesker med autisme være i højere risiko for at udvikle spiseforstyrrelser? Hvad er de psykiske sårbarheder, der oftest optræder sammen med en spiseforstyrrelse – og hvordan kan du som socialpædagog støtte de mennesker, der, pga. en underliggende psykisk sårbarhed, er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse?
Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på i denne episode, hvor psykolog og seniorforsker Loa Clausen fortæller om forskellige typer af spiseforstyrrelser, og deres indvirkning på- og sammenspil med andre diagnoser.
FAGLIG REFLEKSION: Brug episoden til at reflektere over din egen praksis – download dette dokument med spørgsmål
Medvirkende: Loa Clausen, psykolog og seniorforsker i Børne og Ungdomspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital.
Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup / Genlyd Podcast
5/30/2024 • 14 minutes, 45 seconds
Birkmose og forråelsen - 11 år senere
Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose udgav for 11 år siden den indenfor velfærdsområdet storsælgende bog 'Når gode mennesker handler ondt', der satte begrebet forråelse på dagsordenen - og de psykologiske dynamikker, der kan føre til forråelse hos velfærdsmedarbejdere som fx socialpædagoger. Hun satte fokus på, at det ikke er individet, der er ondt, men at alle mennesker kan opleve knappe ressourcer og få den afmagtsfølelse, der kan føre til forrået adfærd over for borgere, kollegaer eller pårørende.
Nu er Dorthe Birkmose aktuel med en ny og stærkt revideret andenudgave af bogen. For selvom tabuet er brudt i den offentlige samtale, så er forråelse - og de psykologiske dynamikker, der giver forråelsesrisiko - stadig et tabu i den enkelte kollegagruppe, mener Birkmose.
I podcasten fortæller hun også om håb - og om de skridt vi kan tage væk fra forråelsen.
Medvirkende: Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose udgav for 11 år siden den indenfor velfærdsområdet storsælgende bog 'Når gode mennesker handler ondt', der satte begrebet forråelse på dagsordenen - og de psykologiske dynamikker, der kan føre til forråelse hos velfærdsmedarbejdere som fx socialpædagoger. Hun satte fokus på, at det ikke er individet, der er ondt, men at alle mennesker kan opleve knappe ressourcer og få den afmagtsfølelse, der kan føre til forrået adfærd over for borgere, kollegaer eller pårørende.
Nu er Dorthe Birkmose aktuel med en ny og stærkt revideret andenudgave af bogen. For selvom tabuet er brudt i den offentlige samtale, så er forråelse - og de psykologiske dynamikker, der giver forråelsesrisiko - stadig et tabu i den enkelte kollegagruppe, mener Birkmose.
I podcasten fortæller hun også om håb - og om de skridt vi kan tage væk fra forråelsen.
Medvirkende: Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose udgav for 11 år siden den indenfor velfærdsområdet storsælgende bog 'Når gode mennesker handler ondt', der satte begrebet forråelse på dagsordenen - og de psykologiske dynamikker, der kan føre til forråelse hos velfærdsmedarbejdere som fx socialpædagoger. Hun satte fokus på, at det ikke er individet, der er ondt, men at alle mennesker kan opleve knappe ressourcer og få den afmagtsfølelse, der kan føre til forrået adfærd over for borgere, kollegaer eller pårørende.
Nu er Dorthe Birkmose aktuel med en ny og stærkt revideret andenudgave af bogen. For selvom tabuet er brudt i den offentlige samtale, så er forråelse - og de psykologiske dynamikker, der giver forråelsesrisiko - stadig et tabu i den enkelte kollegagruppe, mener Birkmose.
I podcasten fortæller hun også om håb - og om de skridt vi kan tage væk fra forråelsen.
Medvirkende: Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose udgav for 11 år siden den indenfor velfærdsområdet storsælgende bog 'Når gode mennesker handler ondt', der satte begrebet forråelse på dagsordenen - og de psykologiske dynamikker, der kan føre til forråelse hos velfærdsmedarbejdere som fx socialpædagoger. Hun satte fokus på, at det ikke er individet, der er ondt, men at alle mennesker kan opleve knappe ressourcer og få den afmagtsfølelse, der kan føre til forrået adfærd over for borgere, kollegaer eller pårørende.
Nu er Dorthe Birkmose aktuel med en ny og stærkt revideret andenudgave af bogen. For selvom tabuet er brudt i den offentlige samtale, så er forråelse - og de psykologiske dynamikker, der giver forråelsesrisiko - stadig et tabu i den enkelte kollegagruppe, mener Birkmose.
I podcasten fortæller hun også om håb - og om de skridt vi kan tage væk fra forråelsen.
Medvirkende: Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose udgav for 11 år siden den indenfor velfærdsområdet storsælgende bog 'Når gode mennesker handler ondt', der satte begrebet forråelse på dagsordenen - og de psykologiske dynamikker, der kan føre til forråelse hos velfærdsmedarbejdere som fx socialpædagoger. Hun satte fokus på, at det ikke er individet, der er ondt, men at alle mennesker kan opleve knappe ressourcer og få den afmagtsfølelse, der kan føre til forrået adfærd over for borgere, kollegaer eller pårørende.
Nu er Dorthe Birkmose aktuel med en ny og stærkt revideret andenudgave af bogen. For selvom tabuet er brudt i den offentlige samtale, så er forråelse - og de psykologiske dynamikker, der giver forråelsesrisiko - stadig et tabu i den enkelte kollegagruppe, mener Birkmose.
I podcasten fortæller hun også om håb - og om de skridt vi kan tage væk fra forråelsen.
Medvirkende: Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
4/30/2024 • 16 minutes, 54 seconds
LEDELSE: Hvordan håndteres konflikter?
Konflikter findes på alle arbejdspladser - ofte som et udtryk for, at de ansatte har forskellige behov og ønsker til faglighed, kommunikation, opgaver og værdier. I denne podcast har vi fokus på, hvordan du som leder håndterer og forebygger konflikter.
4/26/2024 • 20 minutes, 43 seconds
Kort fortalt: OK24
Lønstigninger, forbedrede tillæg for arbejde på skæve tidspunkter og en bedre pension. Det er nogle af resultaterne af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, OK24, der netop er afsluttet. Hør hvad resultaterne betyder for dig – og hvilke modydelser arbejdsgiverne har fået i forhandlingerne.
I denne episode kan du også høre, hvad formand for Socialpædagogerne Benny Andersen er mest stolt af ved OK24 og han omvendt ville ønske, det var lykkes at få med i aftalen.
Få svar på alle dine spørgsmål OK24 og se hvad aftalen betyder for dit arbejdsområde på www.sl.dk/ok24
Medvirkende: Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
3/26/2024 • 13 minutes, 21 seconds
LEDELSE: Medledelse i praksis
Medledelse er et opgør med den traditionelle hierarkiske ledelsesform – og sætter i stedet teams, medarbejdere og fagligheden i fokus.
Når medledelse fungerer, styrker det arbejdsfællesskabet omkring kerneopgave, og et team bliver mere effektive – ligesom det kan være med til at øge medarbejderengagement og forebygge meningstab, stress og sygemeldinger.
I podcasten kan du høre, hvad medledelse er, hvordan man arbejder med det i praksis – og hvilke faldgruber man som leder skal undgå. Medledelsesrådgiver Mette Aagaard beskriver, hvad der skal til at for at indføre medledelse - og socialpædagog Simone Wils Lystbæk, som er ansat på et botilbud med medledelse, fortæller, hvad medledelse betyder for hendes faglighed, engagement og arbejdsglæde.
3/1/2024 • 21 minutes, 26 seconds
Metoder og tilgange: Spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser bliver tit betegnet som en mestringsstrategi og en måde at få orden på et indre kaos, der kan lindres med mad, restriktioner eller omfattende motion.
Man kan være genetisk eller miljømæssigt disponeret for at udvikle en spiseforstyrrelse. Men ofte vil der være en udløsende faktor. Det kan være negative kommentarer om krop og vægt eller en livsbegivende, der fører til en psykisk belastning. Derfor er det vigtigt som fagperson eller pårørende at være nysgerrig på, hvorfor spiseforstyrrelsen er blevet et brugbart værktøj.
I podcasten møder vi to socialpædagoger fra det specialiserede botilbud Windsor, som er målrettet mennesker med spiseforstyrrelser. Her arbejder man pædagogisk med Dialektisk Adfærdsterapi og med Low Arousal-tilgangen og at støtte beboerne i at lære at lave kædeanalyse – hvordan tanker, følelser og impulser hænger sammen.
Medvirkende:
Sabine Klinker, vicedirektør i Foreningen Spiseforstyrrelse, Berit Barnard, socialpædagog, Windsor, Liselotte Larsen, socialpædagog, Windsor
Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
2/29/2024 • 27 minutes, 1 second
Metoder og tilgange: Livshistorier
Hvad er din livshistorie?
De fleste af os vil nok pege på vores kærester, familie og jobs som vigtige milepæle i vores liv. Men for personer med kognitiv funktionsnedsættelse såsom personer med udviklingshandicap kan det være svært at holde fast i erindringer og viden om, hvor de kommer fra, og hvem de er.
Følelsen af ”historieløshed” kan have store konsekvenser for en persons udvikling. Det kan føre til mistrivsel og rodløshed. Og samtidig kan det gøre det socialpædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelse og pædagogik sværere.
I podcasten hører du om hvad livshistorier er og hvordan man bedst arbejder med dem til målgrupper som for eksempel personer med udviklingshandicap.
Medvirkende: Anette Bech, socialpædagog i Landsbyen Sølund - Camilla Grann, Specialpædagogisk konsulent i Landsbyen Sølund
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
2/2/2024 • 28 minutes, 2 seconds
Metoder og tilgange: Spædbarnsterapi
Spædbarnsterapi er en metode til at løsne op for traumer, som er opstået i den tidlige start på livet. Voldsomme episoder såsom omsorgssvigt eller tvangsanbringelse kan sætte dybe spor i børns mentale og fysiske udvikling, og det er derfor vigtigt, at barnet møder forståelse og interesse for den traumatiserende oplevelse.
Spædbarnsterapi er en terapiform, hvor man går ind og samtaler om personens oplevede traumer, hvor terapeuten sætter ord på det oplevede og personen får fortalt sin historie. På den måde er ordene med til at bringe orden i kaosset og traumet bliver en identificeret del af personens liv. Terapien og dens metode kan være gavnlig både for børn, unge og voksne med traumatiske oplevelser i bagagen.
I podcasten kan du høre om både den rene terapiform, og om, hvordan du kan bruge terapiens metoder pædagogisk i dit arbejde som socialpædagog eller plejeforælder.
BRUG PODCASTEN: Download dette refleksionsværktøj, og brug det som redskab til at forankre din nye viden om spædbarnsterapi
Medvirkende: Maj-Britt Weise, plejemor og socialpædagog - Jeanette Damgaard Skov, socialpædagog og familiebehandler - Inger Poulsen, psykoterapeut og partner i Dansk Institut for Spædbarnsterapi
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
1/12/2024 • 30 minutes, 34 seconds
Kort fortalt: Historisk trepartsaftale
Lønforhøjelse venter langt størstedelen af landets socialpædagoger. Det står fast efter, at trepartsforhandlingerne nåede sin afslutning i denne uge, og vi sikrede en historisk aftale som sikrer det socialpædagogiske område 690 millioner kroner henover de næste to år.
I denne episode dykker vi ned i hvad trepartsaftalen reelt betyder for dig som socialpædagog – og samtidig varmer vi så småt op til overenskomstforhandlingerne i 2024.
Få svar på alle dine spørgsmål om trepartsaftalen i Socialpædagogernes Q&A på vores hjemmeside www.sl.dk/trepart
Medvirkende: Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
12/7/2023 • 10 minutes, 44 seconds
LEDELSE: Din egen trivsel er vigtig, leder!
Som leder har man ofte sine medarbejderes trivsel og tilfredshed i fokus, men i en travl hverdag med mange arbejdsopgaver, forventninger og krav, er det vigtigt også at huske sin egen trivsel.
Den har nemlig stor betydning for din mulighed for at udøve god ledelse – og dermed sikre et godt arbejdsmiljø for dine medarbejderne.
I denne episode sætter vi derfor spot på krav og forventninger, arbejdstid, lukkede døre og rum til sparring. Altså: hvordan du som leder kan sætte mere fokus på din egen trivsel, og hvordan du i praksis får mere trivsel ind i din hverdag.
Ledermedlemmer af Socialpædagogerne får tre timers gratis (online) coaching med ledelsesrådgiver og coach, Naja Amelung. Klik her og læs mere om tilbuddet.
Find også mere faglig inspiration for ledere på socialområdet på www.sl.dk/leder
Medvirkende: Naja Amelung, selvstændig ledelsesrådgiver, coach og konfliktmægler
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/16/2023 • 18 minutes, 59 seconds
Metoder og tilgange: Sanseintegration
Vores sanser er konstant på arbejde. Men kommer de på overarbejde, får det konsekvenser for vores trivsel og udvikling, og kan fx resultere i udadreagerende adfærd eller selvskade. I dette afsnit om sanseintegration hører du, hvordan du kan arbejde med borgere med sanseforstyrrelser.
BRUG PODCASTEN: Når du har lyttet, kan du bruge dette refleksionsværktøj til at forankre din viden om sanseintegration i din egen praksis. Download det her
Sanseintegration er hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk samt regulere og modulere, dvs. hæmme eller fremme information fra sanserne. Den udvælger altså, hvad der skal fokuseres på, og dermed bliver det, vi oplever, meningsfuldt.
Mange socialpædagoger arbejder med mennesker med sanseforstyrrelser - altså en sanseintegration, der er udfordret. Her vil sanserne registrere input i enten højere (overstimulering) eller mindre (understimulering) grad ift. normalen, hvilket kan føre til et øget stressniveau, fx mistrivsel, udadreagerende- eller selvskadende adfærd.
I podcasten bliver du klogere på sanseintegration og på, hvad der skal til for at sænke stressniveauet og skabe trivsel hos mennesker, hvis sanser er på overarbejde.
Medvirkende: Sati Jamnani, socialpædagog på Nødebogård (behandlingstilbud for unge med psykiske lidelser) og Oliver Laage, fysioterapeut med speciale i bl.a. sanseintegration.
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst & Lyd.
11/7/2023 • 30 minutes, 12 seconds
Metoder og tilgange: LA2(u)
- Det at tage et andet menneskes stemme på sig, og sige 'jeg har et bud på, hvordan det er at være dig' - det er det mest magtfulde sted, man kan stille sig. Så vi skal virkelig gøre os umage.'
Sådan siger psykolog Trine Uhrskov i denne episode om LA2(u), som er en videreudvikling af LA2 (Low Arousal 2) målrettet mennesker med udviklingshandicap, kognitive udfordringer og/eller intet verbalt sprog.
I episoden bliver du klogere op både det tilstræbte indefra-perspektiv, 'Trivselsøer' og 'Nøgleordslytning' - og hvordan uenighed kan være en motor til faglighed.
Brug podcasten til at sætte gang i den faglige snak om LA2(u): Download disse refleksionsspørgsmål
Besøg Socialstyrelsens hjemmeside for at se mere om LA2
Medvirkende: Nanine Elmeskov, socialpædagog på Krogsbølleparken, Center for Handicap Lolland og Trine Uhrskov, psykolog, udvikler af LA2/LA2(u) og indehaver af Sopra
10/12/2023 • 30 minutes, 7 seconds
LEDELSE: Hvordan skaber vi psykologisk tryghed?
- Tør I sige, hvad I tænker? Tør I tale om jeres fejl?...Tør I lade være?
Sådan spørger psykolog Rikke Høgsted i dette afsnit af Socialpædagogernes Podcast målrettet dig som leder på det socialpædagogiske område.
Psykologisk tryghed er særlig vigtig for fagfolk i psykisk krævende job som socialpædagoger, og derfor er det noget, du som leder, skal have fokus på. Når den psykologiske tryghed er høj, så er ens team bedre til at videreudvikle på hinandens idéer, det arbejder mere effektivt, og personaleomsætningen er lavere.
Du kan læse mere om psykologisk tryghed på Institut for Belastningspsykologis hjemmeside, hvor du også kan finde kurser, som er rettet mod ledere, samt den omtalte Rød-Grøn-Blå-model.
Medvirkende: Rikke Høgsted, psykolog og stifter og leder af Institut for Belastningspsykologi.
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
9/14/2023 • 17 minutes, 56 seconds
Kort fortalt: Etik i socialpædagogisk arbejde
Har du styr på etikken?
Etik er fundamentet for den gode socialpædagogiske praksis og et kompas, du altid kan navigere efter - uanset hvilken borgergruppe, faglig tilgang eller metode, du arbejder med.
Kan du begrunde og forsvare valg og handlinger rent etisk, har det en effekt på både den faglige indsats og jeres fælles arbejdsmiljø - men hvad vil det sige at handle etisk og at gøre sig etiske overvejelser?
I denne episode får du et brush up på Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger. Du kan bl.a. høre om den socialpædagogiske kerneopgave, de fem etiske grundværdier og hvordan de skal forstås i forhold til praksis.
Medvirkende: Vivi Lauritsen, forstander på Voksne med Handicap i Ballerup Kommune og formand for Socialpædagogernes Etiske Udvalg
Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
8/31/2023 • 16 minutes, 32 seconds
Sorg hos mennesker med udviklingshandicap
Kontaktpersonen er på ferie. En nær pårørende er død for flere år siden. En beboer er flyttet fra bostedet.
Man har oplevet et tab, og nu søger man.
Hos mennesker med udviklingshandicap kommer reaktionen på et tab - sorgen - ofte forsinket, og det kan være svært at forstå og formidle følelsen af sorg. Og som socialpædagog kan det derfor også være svært at opdage, at en uvant eller ændret adfærd hos en borger faktisk skyldes sorg.
Så hvordan kan du få øje på sorgen, og hvad er godt at gøre, når et menneske med udviklingshandicap sørger? Bliv klogere i dette afsnit.
REFLEKTER OVER EMNET: Brug dette værktøj til at sætte gang i den faglige refleksion over håndteringen af sorg
Medvirkende: Ingrid Folkmann Jensen, socialpædagog i Landsbyen Sølund - Line Rudbeck, præst og forfatter
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
6/22/2023 • 24 minutes, 4 seconds
Kort fortalt: Nærmeste følelsesmæssige udviklingszone
Du kender formentlig en del til det at arbejde med et menneskes nærmeste udviklingszone - men er du også bevidst om, hvad det vil sige at arbejde med den nærmeste følelsesmæssige udviklingszone? Det bliver du i denne podcast.
Psykolog Susan Hart forklarer begrebet, som stammer fra neuroaffektiv udviklingspsykologi, og fortæller, hvorfor det er vigtigt for socialpædagoger at have blik for, hvor i den følelsesmæssige udvikling man befinder sig.
REFLEKTÉR OVER PODCASTEN med dette refleksionsværktøj. Du finder en opsummering af vigtige pointer og får spørgsmål til at kickstarte den faglige refleksion. Brug det alene eller sammen med andre.
Medvirkende: Susan Hart, psykolog
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
5/18/2023 • 12 minutes, 4 seconds
Et fælles fagligt sprog: Low arousal
Taler I samme sprog på din arbejdsplads - altså samme faglige sprog?
Det gjorde de ikke på områdeinstitutionen Dildhaven. Tre påbud og en trussel om lukning fra Socialstyrelsen blev startskuddet til en gentænkning af stedet. Resultatet er blevet et fælles fagligt fundament at tale ud fra (Low arousal), en bedre begrundet praksis og større trivsel for både medarbejdere og unge på stedet.
I podcasten kan du høre Dildhavens historie, og hvordan bl.a. socialpædagogerne på stedet arbejder med tilgangen Low arousal overfor udsatte unge.
REFLEKSION: Brug dette skræddersyede refleksionsværktøj til at starte den faglige refleksion på arbejdspladsen eller hos dig selv
Medvirkende: Hans Pryn, socialpædagog på Dildhaven - Cathrine Pedersen, socialpædagogisk leder på Dildhaven - Sune Bjørn Larsen, psykolog.
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&Lyd
4/27/2023 • 24 minutes, 20 seconds
Kort fortalt: Selvagens
Selvagens betyder evnen til at bruge sig selv og sine personlige kompetencer som arbejdsredskab - et vigtigt fokus at have som socialpædagog.
Psykolog Susan Hart fortæller i dette afsnit om begrebet, som er en af hjørnestenene i neuroaffektiv udviklingspsykologi.
REFLEKSION: Brug dette refleksionsværktøj til at forstå selvagens endnu bedre
OPLEV SUSAN HART til årets vigtigste begivenhed for socialpædagoger: Fælleskonferencen 2023 - læs mere og tilmeld dig her
Medvirkende: Susan Hart
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
3/30/2023 • 10 minutes, 56 seconds
LEDELSE: Fra medarbejder til leder
Hvordan går du fra at være 'socialpædagogen på gulvet' til at være leder - og hvordan lander du godt i din nye ledelsesrolle? De spørgsmål undersøger vi i dette afsnit.
Der er nemlig brug for flere socialpædagogiske ledere på de socialpædagogiske arbejdspladser. Ledere, som kender til faget, og som ved, hvilken forskel den socialpædagogiske faglighed kan gøre i mødet med en borger.
I podcasten er der gode råd at hente både for dig, som overvejer at gå ledervejen, og for dig, som allerede har taget springet og er blevet leder.
Overvejer du at blive leder? Så skynd dig med på kurset 'MOD på ledelse' og bliv mere afklaret - læs mere her.
Er du allerede leder? Så tilbyder Socialpædagogerne bl.a. gratis coaching og psykologhjælp, netværk med andre ledere, og lederkonferencer. Se alle tilbuddene til dig som leder her.
Medvirkende: Line Noe Byskov, daglig leder på botilbuddet Hinge i Region Midtjylland og Rikke Liv Holst, chefkonsulent i Komponent.
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
3/24/2023 • 28 minutes, 11 seconds
Når borgeren hører stemmer
Hvordan er det at høre stemmer - og hvad sker der, hvis du som socialpædagog begynder at arbejde med stemmerne i borgerens hoved i stedet for imod dem?
Det får du inspiration til i dette afsnit, som handler om stemmehøring. Du får baggrundsviden om, hvorfor nogle hører stemmer, hvad stemmerne er udtryk for, og hvordan du kan forholde dig til borgerens indre stemmer.
REFLEKSION: Hvordan forholder DU dig til stemmehøring? Klik her og brug dette refleksionsværktøj som hjælp til at arbejde med borgere, der hører stemmer.
Medvirkende: Pia // René Ørsig Hansen, socialpædagog og stemmehørerfacilitator // Birgitte Bjerregaard Nielsen, sygeplejerske og systemisk og narrativ psykoterapeut.
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
Find dit lokale stemmehørernetværk på www.stemmehoerer.dk
3/7/2023 • 29 minutes, 37 seconds
Kort fortalt: Rusmidler
Hvilke typer af rusmidler findes der, hvordan påvirker de os, og hvordan forholder du dig som socialpædagog til et menneske, der er påvirket af rusmidler?
Denne episode er en kort introduktion til rusmidler og for dig, der gerne vil opnå en basal viden om emnet.
REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Brug podcasten til faglig refleksion - download dette refleksionsværktøj til at kickstarte tankerne
Er du mere interesseret i, hvordan man arbejder med mennesker med dobbeltdiagnoser - altså en psykisk sygdom og et samtidige skadeligt forbrug af rusmidler - så anbefaler vi at lytte til episoden 'Dobbeltdiagnoser - indsatsen på Tuesten Huse'.
Er du mere interesseret i, hvordan man arbejder med mennesker med udviklingshæmning og et misbrug, så lyt gerne til episoden 'Udviklingshæmning og misbrug - hvad er den gode indsats?'
Medvirkende: Mads Uffe Pedersen, professor på Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&Lyd
2/16/2023 • 8 minutes, 32 seconds
Kort fortalt: Compassion
Som socialpædagog oplever du formentlig at skulle navigere i mange store og forskelligartede følelser, når du er på arbejde. Måske har du haft følelsen af at give og give af din omsorg, uden at få helt så meget igen? Måske føles det nogle gange, som om du mangler et følelsesmæssigt overskud?
’Compassion’ er en bestemt måde at reagere på i en følelsesmæssig situation. Det er at blive opmærksom på sin egen eller andres lidelse eller smerte – og mærke et ønske eller en motivation til at lindre den lidelse.
Men modsat 'empati', hvor du tager andres, fx borgerens, lidelse på dig og instinktivt forsøger at afhjælpe den lidelse, så fokuserer man i compassiontræning på at have modet og styrken til at være med smerte, lidelse og håbløshed.
Når du handler med compassion, støtter du borgeren i situationen - men undgår at gøre dig selv til selve instrumentet, der skal hjælpe borgeren videre. Og det er et stort skridt på vejen til at undgå omsorgstræthed.
REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Få mere compassion ind i din hverdag allerede nu - brug dette refleksionsværktøj til at reflektere over, hvordan du reagerer i følelsesmæssige situationer
Medvirkende: Nanja Holland Hansen, psykolog og ph.d., Institut for Klinisk Medicin - Dansk Center for Mindfulness
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&Lyd
1/12/2023 • 13 minutes, 22 seconds
Metoder og tilgange: Miljøterapi
Miljøterapi er en faglig tilgang på socialområdet, der tager udgangspunkt i viden om, hvilke fysiske og psykologiske livsbetingelser, man har brug for, for at kunne udvikle sig, eller komme sig efter en krise eller psykisk sygdom.
Fundamentet for den miljøterapeutiske tilgang, er en sammentænkning af- og grundigt fagligt arbejde med fire dimensioner: Den fysiske, den sociale, den psykologiske og til sidst den organisatoriske dimension.
I podcasten får du en uddybning af de fire dimensioner, og hører, hvordan man arbejder som socialpædagog i en miljøterapeutisk organisation.
REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Overvejer I at gå i gang med at arbejde miljøterapeutisk? Så brug dette værktøj til at reflektere over, hvad der skal til.
9 PRINCIPPER for miljøterapeutisk praksis - Center for Miljøterapi
Medvirkende: Sofie Hansen, socialpædagog på Dyssegården - Anders Kirstein, chefpsykolog og afdelingsleder på Dyssegården - Liselotte Juul, direktør i Center for Miljøterapi
12/13/2022 • 16 minutes, 21 seconds
Udviklingshæmning og misbrug – hvad er den gode indsats?
Hvordan kan du bedst støtte en borger med udviklingshæmning, der samtidig har et skadeligt forbrug af rusmidler eller alkohol?
Den almindelige misbrugsbehandling er ikke målrettet borgere med nedsatte kognitive funktioner, og derfor kan det ofte være svært for borgeren at få noget ud af behandlingen – så hvordan kan du som socialpædagog bedst støtte borgeren til et mere meningsfuldt liv?
Det korte svar er ’støtte, struktur og meningsfulde aktiviteter’, og i podcasten kan du høre, hvordan den indsats virker i praksis.
REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Hvordan arbejder I med borgere med udviklingshæmning, der har et misbrug? Brug dette refleksionsværktøj til at sætte fokus på jeres indsats
Medvirkende: Lene Thomasen, socialpædagog på dag- og døgntilbuddet Mostetoft, og Henriette Bjerregaard, VISO-specialist og socialfaglig udviklingskonsulent i Specialområde Udviklingshandicap i Region Midtjylland.
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
11/10/2022 • 16 minutes, 15 seconds
Metoder og tilgange: Kontaktarbejde
Hvordan kan du som socialpædagog hjælpe mennesker med autisme til at styrke deres 'Jeg' og få en større kontakt med dem selv og deres omverden?
Kontaktarbejde er en metode, der går ud på at forbedre tre typer af kontaktevner hos mennesket med autisme: den affektive kontakt, den kommunikative kontakt og realitetskontakten.
I podcasten bliver du bl.a. klædt på til at kunne bruge metodens fem såkaldte 'kontaktrefleksioner', som er spejlinger af borgerens verbale og nonverbale adfærd, og den konkrete realitet, borgeren og du som socialpædagog befinder jer i.
Ultimativt giver arbejdet med metoden dig bedre forudsætninger for at forstå, hvad borgerens indefra-perspektiv er.
REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Hvordan arbejder I med mennesker med autisme? Brug dette refleksionsværktøj til at sætte gang i den faglige dialog
Medvirkende: Maibritt Lindved Larsen, socialpædagog på Autismecenter Syddanmark og Nadjia Tamechmecht, socialpædagog og forsker i kognitiv adfærdsterapi v. Oxford University.
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst & Lyd
10/13/2022 • 22 minutes, 42 seconds
Musik, hjernen og tonen i livet
Musik påvirker hjernen og udløser et væld af hormoner i kroppen. Musik påvirker vores følelser og motorik og får os til at huske ting, vi har glemt. Og derfor virker musik i arbejdet med mennesker med hjerneskade og forskellige kognitive udfordringer eller psykiske problemer – og mange andre målgrupper.
Som socialpædagog kan du bruge musikken til alt fra at få skabt den gode relation til borgeren til at regulere arousal – til at fremkalde tanker, følelser og minder, som udvikler både kroppen og sindet. Også selvom du tænker, du ikke har en tone i livet.
FAGLIGT REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Download dette refleksionsværktøj til at få mere musik ind i praksis, og sæt gang i den faglige refleksion fx med dine kolleger
Medvirkende: Marianne Fog, socialpædagog på Bo og Rehabiliteringstilbuddet Tagdækkervej – Jakob Hviid, beboer på Bo og Rehabiliteringstilbuddet Tagdækkervej – Peter Vuust, hjerneforsker og musiker, professor ved Aarhus Universitet og Musikkonservatoriet i Aarhus – Tove Stenderup, lektor og ph.d, Pædagoguddannelsen i Ikast.
Tilrettelæggelse og produktion: Bille Sterll / Journalistik med mere
9/23/2022 • 24 minutes, 52 seconds
Kort fortalt: Den nye autismediagnose
Autismediagnosen er ændret. Væk er underdiagnoserne som fx Asbergers og infantil autisme, og i stedet har vi fået et spektrum til at definere, hvor den enkelte med autisme befinder sig.
– Med de nye diagnosekriterier beskriver man i højere grad det enkelte menneske med de ressourcer og vanskeligheder, som personen har. Og den viden skal vi bruge til at se, hvor vi kan støtte og hjælpe det enkelte menneskes udvikling bedst muligt, siger Nadjia Tamechmecht, som er konsulent hos Center for Mentalisering og forsker i kognitiv adfærdsterapi.
På ca. 10 minutter sætter hun dig grundigt ind i, hvad den nye autismediagnose går ud på, og hvad den betyder for den socialpædagogiske praksis.
FAGLIGT FOKUS PÅ AUTISME: Læs mere om arbejdet med mennesker med autisme i dette faglige tema
Medvirkende: Nadjia Tamechmecht, socialpædagog, konsulent hos Center for Mentalisering, og forsker i kognitiv terapi ved Oxford Universitet
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
8/31/2022 • 9 minutes, 16 seconds
LEDELSE: Ledelse i kompleksitet
Som socialpædagogisk leder skal du i stigende grad navigere i en dagligdag med krydspres, nye styringsformer og tværfaglige samarbejder, der stiller større krav til ledelsesopgaven. Så hvordan gør du det?
I dette afsnit af Socialpædagogernes Podcast målrettet ledere på det socialpædagogiske område, kan du høre om ledelse i kompleksitet. Få konkrete bud på, hvordan du som leder kan skabe overblik og mening for dig selv og dine medarbejdere, skabe et fælles fagligt sprog og blive bedre til at prioritere tid. Kort sagt; hvordan du navigerer i krydspres.
Medvirkende: Gitte Hviid Christiansen, tilbudsleder på Botilbuddet Aage Holms Vej i Hjørring Kommune og Mikkel Kaels, chefkonsulent i Komponent.
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
8/17/2022 • 26 minutes, 26 seconds
Metoder og tilgange: Neuropædagogik
Hvad vil det sige at arbejde neuropædagogisk – og hvad består neuropædagogikken grundlæggende af?
Neuropædagogik kan beskrives som den praktiske anvendelse af neurologi og neuropsykologi, og er blevet en populær, helhedsorienteret tilgang på socialpædagogiske arbejdspladser.
I dette afsnit bliver du introduceret til neuropædagogik; hjernens inddeling, menneskesynet og den neuropædagogiske analyse - og selvfølgelig til, hvordan du arbejder socialpædagogisk ud fra tilgangen.
FAGLIGT REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Download dette refleksionsværktøj om neuropædagogik og sæt gang i den faglige refleksion enten selv eller med dine kolleger
Medvirkende: Brian Laurenborg, socialpædagog på Odenseværkstederne – Bente Juul, neuropædagogisk konsulent tilknyttet Hjerneskadecentret i Odense
Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup / Genlyd podcast
8/5/2022 • 31 minutes, 34 seconds
Metoder og tilgange: Åben Dialog
Åben Dialog er en helhedsorienteret tilgang til borgere med psykiske vanskeligheder, hvor ligeværd og inddragelse af borgerens netværk er helt centralt.
I podcasten bliver du introduceret til tankegangen bag Åben Dialog, hvordan netværksmøderne foregår, og hvad det kræver af dig som socialpædagog at arbejde med tilgangen. Du kan også møde Bjørk, som er beboer på det socialpsykiatriske botilbud Kragelund, og høre, hvordan hun endelig føler sig talt med og ikke til.
FAGLIGT REFLEKSIONSVÆRKTØJ: Start den faglige refleksion over det, du har hørt i podcasten med dette skræddersyede værktøj fra Fagligt Fokus
Medvirkende: Charlotte Taarsted Soelberg Lund, socialpædagog på botilbuddet Kragelund - Bjørk Egelund Schmidt, beboer på botilbuddet Kragelund - Mie Leer, udviklingskonsulent og uddannelsesleder på Åben Dialog-uddannelsen i Aarhus Kommune
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&Lyd
6/16/2022 • 21 minutes, 25 seconds
Hvordan sikrer vi færre fejl med borgernes medicin?
– Socialpædagogernes viden om borgerne er så mega vigtig, siger Liv Nørregaard Skøtt fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. I denne episode kan høre hende, socialpædagog Betina Østergaard Madsen og leder af Boformen Søparken, Vivi Olesen fortælle om arbejdet med at skabe mere sikker medicinhåndtering, og hvilken betydning den socialpædagogiske faglighed har for nedbringelsen af medicinfejl.
Søparken har været en del af projektet ’Medicinsikre Botilbud’, som du kan læse mere om i dette tema på Fagligt Fokus.
KOM I GANG: Trænger I til at få kigget på medicinhåndteringen på din arbejdsplads? Så kan I med fordel bruge ’Forbedringsmodellen’ til at blive skarpe på, hvor I skal sætte ind. Find den her hos Viden På Tværs.
Medvirkende: Betina Østergaard Madsen, socialpædagog på Boformen Søparken – Vivi Olesen, daglig leder på Boformen Søparken – Liv Nørregaard Skøtt, projektchef hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
5/24/2022 • 15 minutes, 13 seconds
Når selvskade er en strategi
At skære i sig selv. Banke hovedet ind i væggen. Brænde huller i huden.
Selvskade har mange forskellige former. Men fælles for den selvskadende adfærd er, at det er en strategi til at rumme og håndtere psykisk mistrivsel og det, der er svært. Der er altid en dybereliggende grund til, at unge skader sig selv, og det gælder om at finde ind til den, hvis mistrivsel skal vendes til trivsel.
Så hvordan griber du selvskadende adfærd an som socialpædagog? Det bliver du klogere på og finder inspiration til i denne episode.
BRUG PODCASTEN: Sæt gang i den faglige refleksion over selvskade med dette refleksionsværktøj fra Fagligt Fokus
Medvirkende: Lene Nielsen, socialpædagog på Platangårdens Ungdomscenter og Janne Dolma, psykolog og underviser på Platangårdens Ungdomscenter
Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
4/28/2022 • 22 minutes, 18 seconds
Omsorgstræthed
Som socialpædagog går du på arbejde med hele dig selv: din faglighed, personlighed, følelser og omsorg. Alt sammen alfa og omega for arbejdet med mennesker - men det koster også.
Omsorgstræthed er den følelse af udbrændthed, du kan mærke, hvis du gennem længere tid bruger dig selv og dine følelser på dit arbejde uden at få ladet op eller talt de svære sager igennem med andre. Det er ikke et nyt fænomen, men i de senere år har vi i højere grad talt om omsorgstræthed og anerkendt det som en kilde til stress, udbrændthed og forråelse. Så hvordan kan vi forebygge, at den sniger sig ind? Det kan du blive klogere på i denne podcast.
BRUG PODCASTEN: Sæt gang i den faglige snak om omsorgstræthed ved at bruge dette refleksionsværktøj
Medvirkende: Lasse Sonberg, socialpædagog og familiekonsulent, PFI Guldborgsund Kommune - Søren Bruun, socialpædagog og afdelingsleder, PFI Guldborgsund Kommune - Anne-Mette Sohn Jensen, Cand.pæd. i pædagogisk psykologi
Tilrettelæggelse og produktion: Bille Sterll / Journalistik med mere
4/7/2022 • 26 minutes, 23 seconds
LEDELSE: Lederes håndtering af egen stress
Stress rammer en del ledere indenfor det socialpædagogiske område. Ambitioner, travlhed, stramme budgetter og rammer spiller ind i en stresssygemelding, men hvordan og hvorfor? Det kan du høre om i denne episode af Socialpædagogernes podcast målrettet ledere.
I podcasten fortæller afdelingsleder Jane Tholle om sit forløb med stress, og du får hendes gode råd til at holde stress for døren i hverdagen. Stressforsker Pernille Steen Pedersens kommer bl.a. med sit bud på kendetegn, som kan gøre socialpædagogiske ledere særligt udsat for stress – og giver dig inspiration til udviklingen af et arbejdsfællesskab, hvor I sammen kan forebygge stress.
Du finder Pernille Steen Pedersens værktøjer til at forebygge stress og styrke arbejdsfællesskabet her hos Viden på Tværs.
Medvirkende: Jane Tholle, afdelingsleder på Bo- og Støttetilbud Handicap i Kolding Kommune og Pernille Steen Pedersen, adjunkt på CBS og stressforsker med særlig fokus på ledelse.
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
3/14/2022 • 27 minutes, 54 seconds
Metoder og tilgange: Skånsom magtanvendelse
I situationer, hvor det er nødvendigt at lave en magtanvendelse, så lad den være så skånsom som muligt. Både for borgerens og personalets skyld.
Men hvordan anvender man fysisk magt, så det sker med omsorg for borgeren og respekt for relationen? Og hvordan kan du som socialpædagog føle dig klædt ordentligt på til at håndtere magtanvendelser? Det kan du blive klogere på gennem metoden Skånsom magtanvendelse.
Brug podcasten til at skabe faglig refleksion med dette refleksionsværktøj fra Fagligt Fokus.
Medvirkende: Laila Juhler, socialpædagog på bosted under Hjernecenter Syd - Dorte Kjer Jepsen, afdelingsleder i Hjernecenter Syd - Niels Bräuner, tidl. socialpædagog og indehaver af Magt&Omsorg.
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
3/7/2022 • 21 minutes, 12 seconds
Metoder og tilgange: Struktureret Visualiseret Specialpædagogik
Struktureret Visualiseret Specialpædagogik er en TEACCH-inspireret tilgang til arbejdet med personer med autisme.
Det centrale i tilgangen er forståelsen for de autistiske karakteristika, og at du altid ser på den enkeltes behov og færdigheder. Dermed undgår du de udfordringer, som tit opstår på baggrund af misforståelser og mangel på forståelse af den enkeltes situation og følelser.
Gennem teori og praksisfortællinger får du inspiration til, hvordan du sikrer dig, at du forstår personer med autisme – og hvordan du kan hjælpe med at strukturere hverdagen på den måde, som giver allerbedst mening for den enkelte.
Brug podcasten til at skabe faglig refleksion på arbejdspladsen med dette refleksionsværktøj fra Fagligt Fokus
Medvirkende: Martin Hartvig, socialpædagog på Sofiebo – Rikke Linck, kursusleder på SVS–døgnkurser, og viceforstander og afdelingsleder på Sofiebo.
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
2/10/2022 • 23 minutes, 29 seconds
Metoder og tilgange: Theraplay
Hvordan kan du skabe en tryg relation til et omsorgssvigtet barn med tilknytningsforstyrrelser?
Omdrejningspunktet i Theraplay er legen og den emotionelle udvikling hos barnet, og formålet er at skabe eller genskabe kontakten mellem barnet og de betydningsfulde voksne, der er i barnets liv - fx socialpædagoger.
I podcasten bliver du bl.a. klogere på teorien bag bl.a. de fire essentielle kvaliteter i forældre-barn-relationen, som metoden tager udgangspunkt i: struktur, omsorg, engagement og udfordring. Du kan også høre, hvordan du som socialpædagog kan bruge Theraplay i dit daglige arbejde med børn og unge med tilknytningsforstyrrelser.
Brug podcasten til at skabe faglig refleksion på din arbejdsplads med dette refleksionsdokument fra Fagligt Fokus
Medvirkende: Berit Bøgekær, Socialpædagog på Skole- og behandlingshjemmet Skovgården - Charlotte Hagmund-Hansen, psykolog og Theraplay terapeut bl.a. på Skole- og behandlingshjemmet Skovgården
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
1/20/2022 • 26 minutes, 54 seconds
Pårørendesamarbejde
Pårørendesamarbejde er for mange socialpædagoger en del af hverdagen. Men hvordan skaber du den gode dialog og imødekommer både de ønsker og frustrationer en pårørende måtte have - samtidig med, at du holder fast i din socialpædagogiske faglighed?
I podcasten bliver du inspireret til, hvordan du griber det gode samarbejde an, du bliver klogere på, hvad det vil sige at være pårørende, og får eksempler på, hvordan du kan støtte borgerne i retten til selvbestemmelse.
Find mere inspiration om pårørendesamarbejde på Socialpædagogernes vidensunivers 'Fagligt Fokus'
Medvirkende: Elena Jacobsen, socialpædagog og afdelingsleder på Bostedet Chr. X Allé - Helle Bak Hansen, socialpædagog og medarbejderrepræsentant i pårørenderådet på Bostedet Chr. X Allé - Hanne Gullestrup, forfatter til bogen "Pårørende på tværs", underviser og pårørende.
Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
12/20/2021 • 29 minutes, 58 seconds
Dobbeltdiagnoser - indsatsen på Tuesten Huse
Mindst 40.000 danskere har en dobbeltdiagnose – en kombination af en psykisk lidelse og et misbrug. Og det gør behandlingen kompliceret, for de to har nemlig en tendens til at forstærke hinanden. Så hvordan sikrer man den bedst mulige støtte som socialpædagog?
I denne podcast kan du lade dig inspirere af, hvordan de arbejder på bostedet Tuesten Huse. Her handler den gode indsats om tilgangen til brug af rusmidler – om faglighed og viden om fx stoffers indvirkning på hjernen, og om, hvordan man bedst får skabt motivation for forandring hos beboerne. Og så har de et helt særligt samarbejde med misbrugsbehandlingen.
Du finder mere viden om socialpædagogisk arbejde med misbrug og dobbeltdiagnoser i dette tema på Fagligt Fokus.
Medvirkende:
Gitte Skafsgaard, socialpædagog på bostedet Tuesten Huse
Kenneth Sandell Henriksen, botilbudsleder på bostedet Tuesten Huse
Katrine Schepelern Johansen, leder og seniorforsker, Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser
Tilrettelæggelse og produktion: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/26/2021 • 27 minutes, 18 seconds
JOB OG KARRIERE: Sporskifte – overvejer du nyt job?
Hvad skal du overveje, hvis du ønsker at skifte spor i karrieren? Hvordan genfinder du arbejdsglæden? Og hvordan overbeviser du en arbejdsgiver om, at du har kompetencer til at arbejde med et nyt område?
Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation.
Medvirkende: Maria Hesselberg og Trine Troldborg Johansen, jobkonsulenter i Socialpædagogernes A-kasse. Susanne Flytkjær, støtte-kontaktperson i Horsens Kommune. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune.
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/9/2021 • 20 minutes, 9 seconds
JOB OG KARRIERE: Nyuddannet – kom godt i gang
Hvor starter du jobsøgningen som nyuddannet? Hvordan får du din faglighed i spil trods manglende erfaring? Og hvordan er det første møde med arbejdsmarkedet?
Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation.
Medvirkende: Maria Hesselberg, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. George A. Work, socialpædagog på døgntilbuddet Lysningen i Aarhus Kommune. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune.
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/9/2021 • 22 minutes, 30 seconds
JOB OG KARRIERE: Opsagt – hvad så nu?
Hvordan er det at blive opsagt? Hvad gør du i situationen? Og hvordan kommer du videre i dit arbejdsliv?
Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation.
Medvirkende: Trine Troldborg Johansen, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. Lene Skovgaard, socialpædagog. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune.
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/9/2021 • 20 minutes, 20 seconds
JOB OG KARRIERE: Strategi i jobsøgningen
Hvordan laver du en strategi for din jobsøgning, der passer til dig? Hvilke metoder kan du bruge? Og hvorfor – og hvordan – virker det?
Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation.
Medvirkende: Trine Troldborg Johansen, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. Karina Østergaard, pædagog på Hanstedholm i Horsens Kommune. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune.
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/9/2021 • 18 minutes, 55 seconds
JOB OG KARRIERE: Jobsamtalen
Hvordan forbereder du dig til en jobsamtale? Hvordan tager du styringen og skaber en frugtbar samtale? Og hvordan overbeviser du en arbejdsgiver om, at du skal have jobbet?
Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation.
Medvirkende: Maria Hesselberg, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. Anette Busch-Petersen, socialpædagog på bostedet Lindegården i Fredensborg. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune.
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
11/9/2021 • 20 minutes, 12 seconds
Metoder og tilgange: Low arousal 2 (LA2)
Low Arousal 2 (LA2) er et effektivt, recoveryorienteret redskab til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder, og handler om at samarbejde, skabe bedre trivsel og mindske vold.
I podcasten dykker vi ned i metodens tre dele: Trivselsplanen, Tryghedsplanen og Læringsplanen, og du kan blive klogere på, hvordan du bruger dem i det daglige arbejde med mennesker med psykiske vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser og sociale problemer.
Du kan også komme med på botilbuddet De 2 Gårde og høre socialpædagog Klaus Iversen fortælle, hvordan de med hjælp fra LA2 gik fra over 200 magtanvendelser på et år til 8.
LA2 bygger videre på Low arousal-tilgangen, og du kan finde mere inspiration og viden om begge emner i dette tema på Fagligt Fokus.
Medvirkende: Klaus Iversen, socialpædagog og AMR på De 2 Gårde – Tommy Neesgaard, leder på De 2 Gårde – Trine Uhrskov, cand.psyk. og partner i Sopra
Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
10/13/2021 • 27 minutes, 33 seconds
Det gode måltid - i neuropædagogisk perspektiv
Hvordan skaber vi det bedste måltid for mennesker med funktionsnedsættelser? I denne podcast kan du sætte dig til bords med socialpædagogen Lars og ergoterapeuten Ninasofie, som har hver deres faglige tilgang og blik på måltidet – og har fundet et fælles sprog i neuropædagogikken.
I podcasten bliver du bl.a. klogere på centrale begreber indenfor både socialpædagogikken og ergoterapien, høre om det neuropædagogiske firkløver, og få inspiration til, hvordan man kan lære af hinandens fagligheder til gavn for borgeren.
Find mere viden om socialpædagogisk faglighed på Fagligt Fokus
Medvirkende: Lars Kongsø, socialpædagog på Blindecenter Bredegaard - Ninasofie Rasmussen, ergoterapeut på Blindecenter Bredegaard - Merete Sand, lektor på UCN
Produktion og tilrettelæggelse: Bille Sterll / Journalistik med mere
Podcasten er lavet i samarbejde med Ergoterapeutforeningen
9/23/2021 • 26 minutes, 15 seconds
Demens hos mennesker med udviklingshæmning
Mennesker med et udviklingshandicap har langt større risiko for at udvikle demens tidligt i livet end resten af befolkningen, og for personer med Downs syndrom kan sygdommen opstå allerede i 40års-alderen. Men på grund af det nedsatte funktionsniveau kan tegnene på demens dog være svære at få øje på, og derfor stiller det store krav til det socialpædagogiske arbejde.
I denne podcast kan du blive klogere på hvad demens hos mennesker med udviklingshæmning er for en størrelse, og så kan du høre, hvordan socialpædagoger arbejder med tidlig opsporing af demens og skaber tryghed for både borgere og pårørende.
Find mere viden om socialpædagogisk faglighed på Fagligt Fokus
Medvirkende: Nita Themsen, socialpædagog på bostedet Østerled - Kit Rønholm, forstander på bostedet Østerled - Lise Cronberg Salem, læge og neurolog på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet
Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast.
8/25/2021 • 25 minutes, 41 seconds
Forråelse - del 2: Hvordan kan vi forebygge forråelse?
Når først forråelsen har sneget sig ind på arbejdspladsen, kan den være svær at slippe af med. Det kræver, at vi er villige til at bryde tabuet, og tør tale højt om følelsen af afmagt, manglen på faglige redskaber og den omsorgstræthed, der kan følge med det socialpædagogiske arbejde.
I dette andet afsnit af miniserien om forråelse kan du høre, hvordan de har sat forråelse på dagsordenen på botilbuddet Midgården, og systematisk arbejder for en kultur, hvor faglig sparring og opkvalificering er nøglen til et godt miljø for både borgere og medarbejdere. Og så gør Dorthe Birkmose os klogere på, hvordan man kan håndtere de bagvedliggende årsager til forråelse.
Medvirkende:
Charlie Jensen, socialpædagog og faglig koordinator på botilbuddet Midgården
Benny Nielsen, socialpædagog og tillidsrepræsentant på bl.a. botilbuddet Midgården
Diana Diemer Rasmussen, socialpædagog på §85-tilbud indenfor voksenhandicap-området
Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bogen ’Når gode mennesker handler ondt’
Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
6/14/2021 • 25 minutes, 45 seconds
Forråelse - del 1: Hvorfor bliver vi forråede?
’Alle er i risiko for forråelse’, siger psykolog Dorthe Birkmose. Men hvad er forråelse egentlig? Hvordan får vi øje på forråelsen i os selv og andre – og hvad kan vi gøre for at bryde tabuet om forråelse og forebygge, at den får fat i os? Det sætter vi fokus på i denne miniserie på to afsnit.
I dette første afsnit fortæller to socialpædagoger, hvordan det føles at have forråelsen helt tæt på – og så dykker vi ned i mekanismerne bag forråelse med Dorthe Birkmose.
Medvirkende:
Diana Diemer Rasmussen, socialpædagog på §85-tilbud indenfor voksenhandicap-området
Charlie Jensen, socialpædagog og faglig koordinator på botilbuddet Midgården
Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bogen ’Når gode mennesker handler ondt’
Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
6/14/2021 • 27 minutes, 39 seconds
Naturen i socialpædagogiske rammer
Hvad har en bille, et snefnug og et bål at gøre med socialpædagogik? Det får du svar på i denne podcast, hvor vi undersøger, hvordan du kan bruge naturen som socialpædagogisk redskab i arbejdet med udsatte børn og unge.
Medvirkende:
Chalotte Ingemann Kristensen, socialpædagog og ungdomskonsulent i Skive Kommune
Johanne Lybecker Christiani, projektleder, ’Natur til et godt liv-laboratoriet’
Interview og klip: Bille Sterll / Journalistik med mere
5/12/2021 • 22 minutes, 22 seconds
Metoder og tilgange: Recovery
Tankegangen bag recovery er, at man kan komme sig – helt eller delvist – efter psykisk sygdom. I dette afsnit kan du høre, hvordan du som socialpædagog kan arbejde med borgerens recoveryproces ved at tage udgangspunkt i borgerens behov og målsætninger, og så får du også baggrunden og rammerne for den recoveryorienterede indsats.
Medvirkende:
Mogens Seider, direktør i Fountain House
Allan Steen Vilhelmsen, vicecenterchef i Center for Sociale Indsatser, Rudersdal Kommune
Louise Berggren Hansen, socialpædagog og bostøtte i Rudersdal Kommune
Produktion og tilrettelæggelse: Bille Sterll / Journalistik med mere.
3/18/2021 • 25 minutes, 12 seconds
LEDELSE: Faglig ledelse
Hvordan udøver man professionsfaglig ledelse? Kan faglig ledelse stå alene? Og hvordan kan du bruge din baggrund som socialpædagog, når du skal lede andre indenfor socialpædagogikken?
Hør hvordan to socialpædagogiske ledere griber faglig ledelse an, og få en forskers bud på, hvorfor der lige nu er fokus på faglig ledelse – og om der også vil være det fremover.
Medvirkende:
Marlene Kryger Engel, forstander på Pensionatet Mette Marie
Mie Karleby, forstander på botilbuddet Kamager
Søren Voxted, lektor og forsker i offentlig ledelse og fagledelse, Syddansk Universitet
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media
2/25/2021 • 21 minutes, 39 seconds
LEDELSE: Tværfaglig ledelse
Hvordan leder man medarbejdere med en anden faglig baggrund end ens egen socialpædagogiske? Hvordan skaber man en fælles faglighed? Og hvor er udviklingen med tværfaglig ledelse på vej hen?
Hør hvordan to socialpædagogiske ledere griber ledelse af flere fagligheder an, og få en forskers bud på, hvad kernen i tværfaglig ledelse er.
Medvirkende:
Jane Svejgård Pedersen, forstander på botilbuddet Blomsterhusene
Tina Pensdorf, leder af Helhedstilbuddet Blindenetværket i Gentofte
Søren Voxted, lektor og forsker i offentlig ledelse og fagledelse, Syddansk Universitet
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media
2/25/2021 • 21 minutes, 9 seconds
Socialpsykiatrien - del 2: Fokus på faglighed og forebyggelse
Dette er en miniserie på to afsnit om hverdagen i socialpsykiatrien. Den er blevet til på baggrund af det drab på en socialpædagog, der skete dagen før nytårsaften 2020. Drabet affødte en række vidnesbyrd fra socialpædagoger, som kunne fortælle om en stadig mere presset socialpsykiatri. En hverdag, hvor borgerne bliver dårligere og dårligere, og hvor sikkerheden og rammerne for at kunne udføre socialpædagogisk arbejde ikke er, som de burde være.
I del 1 kan du høre nogle af disse vidnesbyrd fra en presset hverdag, og i del 2 sætter vi fokus på, hvad et socialpsykiatrisk bosted har gjort for at få styr på den faglige tilgang og metoderne til at forebygge vold og konflikter.
Medvirkende:
Sari Gade, socialpædagog på Lindevang
Jeanette Lindberg, socialpædagog og TR på Lindevang
Rasmus Damm, socialpædagog på Syrenparken
Torben Schiermer, socialpædagog på Center Døgn i Vejle Kommune
Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
2/23/2021 • 23 minutes, 40 seconds
Socialpsykiatrien - del 1: En presset hverdag
Dette er en miniserie på to afsnit om hverdagen i socialpsykiatrien. Den er blevet til på baggrund af det drab på en socialpædagog, der skete dagen før nytårsaften 2020. Drabet affødte en række vidnesbyrd fra socialpædagoger, som kunne fortælle om en stadig mere presset socialpsykiatri. En hverdag, hvor borgerne bliver dårligere og dårligere, og hvor sikkerheden og rammerne for at kunne udføre socialpædagogisk arbejde ikke er, som de burde være.
I del 1 kan du høre nogle af disse vidnesbyrd fra en presset hverdag, og i del 2 sætter vi fokus på, hvad et socialpsykiatrisk bosted har gjort for at få styr på den faglige tilgang og metoderne til at forebygge vold og konflikter.
Medvirkende:
Rasmus Damm, socialpædagog på Syrenparken
Torben Schiermer, socialpædagog på Center Døgn, Vejle Kommune
Jeanette Lindberg, socialpædagog og TR på Lindevang
Sari Gade, socialpædagog på Lindevang
Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
2/23/2021 • 22 minutes, 49 seconds
Metoder og tilgange: Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er en evidensbaseret behandlingsform, som har vist sig særligt effektiv i behandlingen af mennesker med fx angst og depression. Grundantagelsen er, at et overdrevet fokus på tanker, negative følelser og bekymringer er årsagen til, at man får det dårligt. Derfor beskæftiger metakognitiv terapi sig ikke med indholdet af tankerne, men derimod med, hvad vi vælger at stille op med dem.
I denne podcast kan du høre, hvordan man kan omsætte principperne bag metakognitiv terapi til socialpædagogisk praksis.
Medvirkende:
Michelle Vinzents, tidligere leder på akuttilbuddet Globus og stifter af Opkval
Camilla Stigsmose, socialpædagog og stifter af Opkval
Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
Musik: Peter Sejersbøl
1/26/2021 • 23 minutes, 52 seconds
Seksualitet og socialpædagogik
For mennesker med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser er seksualitet lige så forskelligartet som den er blandt alle andre. Som socialpædagog skal du hjælpe borgere med deres seksualitet, hvis de ikke selv kan, og det kan give anledning til både store og små dilemmaer.
I denne podcast får du inspiration til arbejdet med seksualitet hos mennesker med funktionsnedsættelser. Vi taler med en sexolog med speciale i målgruppen og besøger bostedet Hulegården i Brøndby, hvor krop, lyst og sex ikke er tabuer.
Medvirkende:
Janne Liliendal, pædagog og seksualvejleder på Hulegården
Susanne Larsen, pædagog på Hulegården
Charlotte Englund, sexolog og leder af seksualvejlederuddannelsen
Produceret og tilrettelagt af Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
Musik: Peter Sejersbøl
12/19/2020 • 26 minutes, 19 seconds
Metoder og tilgange: Narrativ praksis
Sårbare børn, unge og voksne bærer ofte på stærke negative fortællinger om sig selv og deres plads i verden. Som socialpædagog kan du bruge narrativ praksis til at hjælpe med at ændre de fortællinger, skabe mening og vise, at man også bærer på kimen til det gode liv.
I denne podcast fortæller Allan Holmgren om filosofien bag narrativ praksis, og så kan du høre, hvordan socialpædagog Martin Høj bruger det i praksis på dag- og døgntilbuddet Bakkevej.
Medvirkende:
Allan Holmgren, magister i psykologi og stifter af DISPUK
Jakob Eiriksson, leder på Bakkevej
Martin Høj, socialpædagog på Bakkevej
Produceret og tilrettelagt af Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
Musik: Peter Sejersbøl
10/29/2020 • 24 minutes, 8 seconds
Metoder og tilgange: Low Arousal
Når konflikter og kaos opstår og tallerknerne flyver gennem luften, kan det være svært at stoppe op og se, hvad der gik forud, og hvor de pædagogiske værktøjer kom til kort. Men det er netop tanken bag Low Arousal.
Low Arousal, eller ’rogivende pædagogik’, som tilgangen også kaldes, har fokus på at forhindre konflikter ved at give selvkontrol og mindske krav og forventninger.
I denne podcast fortæller psykolog Bo Hejlskov Elvén om metoderne bag Low Arousal, og så kan du høre, hvordan socialpædagog Marlene Snabe bruger Low Arousal i praksis på bostedet Kamager.
Medvirkende:
Bo Hejlskov Elvén, psykolog
Lena Jensen, stedfortrædende forstander på bostedet Kamager
Marlene Snabe, socialpædagog på bostedet Kamager
Produceret og tilrettelagt af Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
Musik: Peter Sejersbøl
10/29/2020 • 22 minutes, 55 seconds
Metoder og tilgange: KRAP
Nogle gange skal ressourcer findes i det lille smil – eller glimtet i øjet, der opstår over glæden ved at lave mad eller male.
KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Praksis og er et socialpædagogisk system, særligt udviklet til at understøtte voksne med udviklingshandicap. KRAP-metoderne afdækker kompetencer, udfordringer og mestringer, der giver et samlet billede af borgernes ressourcer og hjælper dem til at lykkes i hverdagen.
I denne podcast fortæller Lene Metner om teorierne bag KRAP, og så kan du høre, hvordan socialpædagogerne Mette Tidemann og Dorte Madsen bruger systemet i praksis på Skovbjergparken i Ikast.
Medvirkende:
Lene Metner, psykolog ved PsykologCentret Viborg/Skive og udvikler af KRAP-systemet
Mette Tidemann, socialpædagog og teamleder på Skovbjergparken
Dorte Madsen, socialpædagog og teamleder på aktivitetscenteret på Skovbjergparken
Produceret og tilrettelagt af Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
Musik: Peter Sejersbøl
10/29/2020 • 24 minutes, 17 seconds
Metoder og tilgange: Neuroaffektiv udviklingspsykologi
Vores hjerne er skabt til at udvikle et sansende, et følende og et tænkende lag, men udviklingen kan blive hæmmet eller sat helt i stå.
Neuroaffektiv udviklingspsykologi bygger bro mellem psykologi og hjerneforskning og giver indsigt i, hvordan vi som mennesker udvikler vores følelser, adfærd og relationer i samspillet med andre.
I denne podcast fortæller lektor Linda Kunz Sørensen om teorierne bag neuroaffektiv udviklingspsykologi, og så kan du høre, hvordan socialpædagog Henriette Andersen bruger tilgangen i praksis på det socialpsykiatriske bosted Sønderparken i Hornsyld.
Medvirkende:
Linda Kunz Sørensen, lektor ved Neuropædagogisk Kompetencecenter på UCN Nordjylland
Peter Tanghus, afdelingsleder på Sønderparken
Henriette Andersen, socialpædagog på Sønderparken
Produceret og tilrettelagt af Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
Musik: Peter Sejersbøl
10/29/2020 • 22 minutes, 19 seconds
Metoder og tilgange: Mentalisering
I mentalisering handler det om at have 'sind på sinde' - at have evnen til at forstå tanker, følelser og adfærd hos sig selv og andre. Men det er også en faglig metode til at se traumer og reaktionsmønstre bag handlinger, der kan virke uforståelige eller problematiske.
I denne podcast giver Janne Østergaard Hagelquist dig indblik i teorierne bag mentalisering, og så kan høre, hvordan Susanne, der er socialpædagog på Struer Skolehjem, bruger mentalisering til daglig.
Medvirkende:
Janne Østergaard Hagelquist, psykolog ved Center for Mentalisering og forfatter til bl.a. Mentaliseringsguiden
Henrik Bitsch, viceforstander på Struer Skolehjem
Susanne Havskov, socialpædagog på Struer Skolehjem
Produceret og tilrettelagt af Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
Musik: Peter Sejersbøl
10/29/2020 • 23 minutes, 37 seconds
Sådan kan du arbejde med NADA
Daniel er en af de mange borgere, der regelmæssigt får øreakupunktur. Lyt med, når socialpædagog Peter Sonne i Brøndby Kommune giver Daniel NADA - en recovery-metode baseret på øreakupunktur. Og bliv klogere på, hvorfor NADA i stigende grad bliver brugt til at skabe nærvær og grounde det menneske, der har brug for ro og fokus til at komme videre - fx i forhold til at håndtere alkoholafvænning, vredeshåndtering eller ADHD. I podcasten kan du også møde Lars og Mette Wiindblad fra NADA Danmark, der tilbyder undervisning og NADA-kurser.
Medvirkende: Daniel, borger. Peter Sonne, socialpædagog. Camilla Benn, socialpædagog. Lars Wiinblad, NADA-ansvarlig i Danmark. Mette Wiinblad, underviser i NADA.
Tilrettelægger: Michael Christophersen, ORDOGLYD
6/4/2020 • 13 minutes, 38 seconds
Snoezel - et tilbud til alle sanser
En podcast om det oprindeligt hollandsk snoezelsystem, der blev udviklet som et behandlingstilbud til udviklingshæmmede, hvor man kan skrue op og ned for, hvilke sanser, man vil påvirke. Her i landet bruges snoezelhuse af børn, unge og voksne med mange forskellige udfordringer fra ADHD, autisme eller demens til PTSD. Vi besøger to snoezel-tilbud - et i Gentofte og et i Brøndby - for at blive klogere på, hvordan man som socialpædagog kan have glæde af at arbejde med snoezelhusets mange sanserum, der for mange borgere er et tiltrængt afbræk i hverdagen.
Medvirkende: Andrea Hadberg, ergoterapeut i Center for Specialterapi, Gentofte Kommune. Christina Mortensen, socialpædagog, Job- og Aktivitets Center Nord i Gentofte. Cecilie Osbæck, socialpædagog Job- og Aktivitetscenter Brøndby.
Tilrettelægger: Michael Christophersen, ORDOGLYD
6/4/2020 • 18 minutes, 18 seconds
Er evidens altid det bedste?
De har navne som KRAP, FIT eller ACT. Pædagogiske koncepter og begreber som evidens og Lovende Praksis breder sig på socialpædagogiske botilbud.
Men virker en metode altid, fordi der er evidens for den? Får borgerne altid den bedste indsats, når vi arbejder efter pædagogiske koncepter? Eller svækker metoder og systemer ligefrem socialpædagogens faglige dømmekraft? Det diskuterer vi i denne podcast.
Deltagere: Anders Petersen, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Didde Cramer Jensen, socialforsker ved VIVE, Hans Jørgen Jacobsen, pædagogisk konsulent i Aalborg Kommune. Vært: Bille Sterll.
10/1/2019 • 31 minutes, 6 seconds
Melanie og angsten
Som barn lærte Melanie, at alt, hvad hun sagde og gjorde, var forkert. I skolen sad hun tavs i timerne og lavede aldrig sine lektier. Hun måtte kæmpe for at få diagnosen angst og den hjælp, hun havde brug for. I dag er hun 24 og nyuddannet socialrådgiver.
Mads Thomsen underviser på pædagoguddannelsen i Odense og arbejder med udsatte børn og unge. Han lytter til Melanies fortælling og giver sine bud på, hvordan man som socialpædagog hjælper unge med angst og andre psykiske/sociale problemer.
Medvirkende: Melanie, socialrådgiver, Mads Thomsen, lektor ved University College Lillebælt. Tilrettelægger: Bille Sterll.