Winamp Logo
Slotsholmen Cover
Slotsholmen Profile

Slotsholmen

Danish, News, 1 season, 252 episodes, 3 days, 22 hours, 44 minutes
About
Få døgnets vigtigste politiske valghistorie. Kritiske interview med politikerne, landets bedste analytikere og DR's hold af politiske journalister i marken. Forstå valget på 15 minutter, når DR's valgpodcast lander klokken 16 fra mandag til fredag.
Episode Artwork

Kan Alex, Mona, Morten og Inger få ryddet op i den blå rodebutik?

De borgerlige partier vil gerne vinde regeringsmagten efter et valg, men kan de overhovedet samles om noget? Når Steffen Hjaltelin, der i mange år var strateg i Venstre, kigger ud over partierne til højre for midten, ser han mest af alt en rodebutik. Hvad kan de gøre for at rydde op i butikken? Og hvad er deres største udfordringer? Det undersøger vi i Slotsholmen i dag, hvor vi også ser nærmere på Socialdemokratiets kommunale kvaler. Endnu en socialdemokratisk borgmester har nemlig smidt borgmesterkæden. Og det er ikke hvem-som-helst, men borgmesteren i Danmarks næststørste by, Aarhus. Hvor stiller det partiet her godt et år inden det næste kommunalvalg? Vært: Pia Glud Munksgaard. Gæster: Steffen Hjaltelin, tidligere rådgiver og strateg for Venstre, Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR. Tilrettelægger: Theodora Renard.
10/25/202422 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

SF-stjerne forlader dansk politik

Efter ni år på Christiansborg stopper SF-profilen Jacob Mark i dansk politik. Den 33-årige stemmesluger har ellers været en super central figur i partiet og er blevet kaldt partiets kronprins. Så hvorfor smider han det hele på gulvet til fordel for et job i det private erhvervsliv? Jacob Mark kommer på besøg i studiet. Og så vender vi de dramatiske forhandlinger om den grønne trepart. Regeringen havde håbet på en hurtig og nem proces, men flere partier spænder ben. Vi spørger den radikale leder, Martin Lidegaard, hvad det er, de vil have. Vært: Pia Glud Munksgaard. Gæster: Jacob Mark, afgående SF'er og Martin Lidegaard, leder, Det Radikale Venstre. Tilrettelægger: Theodora Renard.
10/22/202425 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Nyhed fra Sverige ændrede regeringens politik på et par timer

Der gik ikke længe, fra et udvalg i Sverige anbefalede at forbyde ægteskaber mellem fætre og kusiner, til at regeringstoppen i Danmark anbefalede det samme. Hvad skete der lige der? Vi spørger Moderaternes udlændingeordfører Mohammad Rona, der var den første, der sagde, at han gik ind for et forbud. Og så ser vi nærmere på de kommende udgifter til forsvar og pension. Det er ikke småpenge, skulle vi hilse at sige. Er der overhovedet nok på statens bankbog? Hvad så med pensionsdebatten? Og hvad skal vi lægge i nye toner fra Mette Frederiksen? Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Mohammad Rona, Moderaternes udlændingeordfører og Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
10/11/202421 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Efterlysning: En almindelig arbejder i Socialdemokratiet

Når folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen kigger sig rundt i det socialdemokratiske gruppeværelse, ser han akademikere på stribe. Også for mange. Mød ham i Slotsholmen i en uge, hvor regeringen løfter sløret for en stor uddannelsesplan, der skal gøre erhvervsuddannelser lige så attraktive som universiteter. Og så vender vi balladen i Enhedslisten, hvor enkelte medlemmer har talt stik imod linjen, når det kommer til Hamas og Mellemøsten. Hvor stort et problem er det for Pelle Dragsted? Og hvad kan han egentlig gøre? Politisk analyse. Rettelse: Det fremgik i en tidligere udgave af Slotsholmen, at adgangskravet til den nye epx-uddannelse vil være seks. Det er ikke korrekt. Ifølge regeringens udspil vil adgangskravet blive fem. Slotsholmen beklager fejlen. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Thomas Skriver Jensen, erhvervsuddannelsesordfører i Socialdemokratiet, Erik Holstein, politisk kommentator, Altinget. Tilrettelægger Theodora Renard.
10/8/202425 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Koordineret overraskelsesangreb fra oppositionen: Kom bagom åbningsdebatten

I mere end 15 timer debatterede politikerne under den traditionsrige åbningsdebat i Folketinget. En samlet opposition overraskede med et koordineret angreb på regeringen, DF-formand Morten Messerschmidt angreb Løkke, og det grønlandske medlem Aki-Matilda Høegh-Dam nægtede at holde sin tale på dansk. I dag tager tre politikere os med bagom åbningsdebatten. Hvordan forbereder man sig på sådan en marathondebat? Og er der overhovedet nogle, der får noget ud af det? Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Signe Munk, politisk ordfører for SF, Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører, LA og Jan E. Jørgensen, politisk ordfører, Venstre. Tilrettelægger: Theodora Renard.
10/4/202422 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Med kongen som tilhører sparkede Mette Frederiksen året i gang

Folketingsåret er officielt skudt i gang med statsminister Mette Frederiksens åbningstale. Hun kom vidt omkring og talte om både hjemløse, misbrugere, uddannelsessystemet, krigen i Ukraine og Mellemøsten. Men hvad synes hun egentlig er det vigtigste i det kommende folketingsår? Og har hun opgivet håbet om, at danskerne kommer til at elske SVM-regeringen bare lidt mere? Det spørger Slotsholmen Mette Frederiksen om i dag. Værter: Pia Glud Munksgaard og Jens Ringberg. Gæst: Mette Frederiksen, statsminister og formand for Socialdemokraterne. Tilrettelægger: Theodora Renard.
10/1/202418 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Morgenmad med Vanopslagh udløser rødt slagsmål om pension

Mette Frederiksen opfordrer Pia Olsen Dyhr til at komme hjem, efter SF-formanden har spist morgenmad med LA-leder Alex Vanopslagh, hvor de har talt om pension. Men hvem er det egentlig, der skal komme hjem? Og hvor langt rækker enigheden mellem S og SF, når det kommer til spørgsmålet om tidligere tilbagetrækning? Pia Olsen Dyhr kommer i studiet. Og så har Mette Frederiksens opfordring til, at f.eks. Tyskland giver ukrainerne lov til at bruge tysk donerede våben i Rusland fået Morten Messerschmidt op i det røde felt. Hvorfor er han så forarget over det? Det spørger vi Messerschmidt om. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Pia Olsen Dyhr, SF-formand og Morten Messerschmidt, DF-formand. Tilrettelægger: Theodora Renard.
9/27/202423 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Chokfyringer i Moderaterne

Tre ugers ballade i Moderaterne når sit foreløbige klimaks, da partiet skiller sig af med hele det politiske sekretariat. Dem, der ikke har taget en frivillig fratrædelse, bliver fyret. Det sker efter både en erhvervspsykolog og Arbejdstilsynet har været på besøg hos partiet. Hvad har de fundet frem til? Og er der så sat punktum i sagen? Det ser vi nærmere på i dag. Og så vender vi blikket mod Ukraine. For det er som om de røde linjer i krigen rykker sig. Kan Enhedslisten følge med? Vi spørger frontfigur Pelle Dragsted. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæst: Pelle Dragsted, politisk ordfører, Enhedslisten. Tilrettelægger: Theodora Renard.
9/24/202423 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Lars Bojes parti styrer direkte mod folketingsvalget

Lars Boje Mathiesen skovler vælgererklæringer ind, og Jens Ringberg tør godt lægge hovedet på blokken: Det nye parti, Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen, får vælgererklæringer nok til at stille op ved næste folketingsvalg. Men hvorfor er der brug for - endnu - et nyt parti og hvad står det for? Det spørger vi Lars Boje Mathiesen om i dagens udgave af Slotsholmen, hvor vi også vender de Konservative, der med Mona Juul i spidsen holder landsråd i Herning. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæst: Lars Boje Mathiesen, løsgænger, stifter af Borgernes Parti. Tilrettelægger: Theodora Renard.
9/20/202423 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Omdiskuteret flygtninge-ø inspirerer minister

Udlændingeminister Kaare Dybvad Bek er rejst om på den anden side af jorden for at lade sig inspirere. Han har besøgt den kontroversielle og voldsomt kritiserede flygtninge-ø Nauru, der ligger 4.000 kilometer nordøst for Australien og huser et asylcenter. Hvad så Kaare Dybvad Bek, og er han misundelig på ø-modellen? Det spørger vi ham om i dag. Og så præsenterer regeringen sit længe ventede sundhedsudspil. Kommer regeringen ikke hele tiden med udspil, tænker du måske? Jo. Men det her er bare særligt vigtigt for regeringen. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæst: Kaare Dybvad Bek, udlændinge- og integrationsminister, Socialdemokratiet. Tilrettelægger: Theodora Renard.
9/17/202423 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Jeppe Søe efter opgør med Moderaterne: Jeg blev kaldt et illoyalt røvhul

Jeppe Søe er tilbage på Borgen efter at have sendt sig selv i flyverskjul. Og for første gang efter sit exit fra Moderaterne taler han ud om de seneste to ugers modvind, der sendte Lars Løkke Rasmussen og Søe selv ud i et voldsomt opgør. Men hvad skete der egentlig i Moderaterne? Og hvad skal Jeppe Søe nu? Slotsholmen i dag. Værter: Pia Glud Munksgaard og Jens Ringberg. Gæst: Jeppe Søe, løsgænger i Folketinget. Tilrettelægger: Theodora Renard.
9/13/202437 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Borgens ensomme ryttere

Jeppe Søe er blevet løsgænger, efter han har forladt Moderaterne, og dermed er der seks løsgængere i Folketinget. Men hvordan er livet som ensom rytter på borgen, når man er vant til at have et kæmpe partiapparat bag sig? Og kan man overhovedet få noget igennem? Vi spørger en erfaren løsgænger - faktisk den mest erfarne! Og så har Søren Espersen meddelt, at han ikke stiller op ved næste valg. Siden 2005 har han siddet i Folketinget, i langt de fleste år for Dansk Folkeparti, men i dag er han danmarksdemokrat. Hvorfor stopper han? Slotsholmen i dag. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere politiker, Søren Espersen, Danmarksdemokraterne. Tilrettelægger: Theodora Renard.
9/10/202423 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Efter stort drama står Jeppe Søe af Løkkes bus

Det er midt i et interview, at Moderaternes folketingsmedlem Jeppe Søe pludselig meddeler, at han vil melde sig ud af partiet. Et parti, han selv har været med til at stifte. Meldingen kommer efter, at han har indledt et frontalangreb på den måde, partiformand Lars Løkke Rasmussen har håndteret anklagerne om et dårligt arbejdsmiljø i Moderaterne. Hvor efterlader det Løkke og Moderaterne, at de nu er et mandat mindre? Det ser vi på i dag. Og så vender vi kommunalvalget, for selvom der er mere end et år til, er sværdene ved at blive slebet. Socialdemokraterne har sendt en ny profil i front for at forsvare overborgmesterposten, og som modsvar har Enhedslisten udråbt ærkekøbenhavneren, Rosa Lund, til hovedstadsordfører. Kampen om København er i gang, og det kan mærkes helt ind på Christiansborg. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Rosa Lund, hovedstadsordfører, Enhedslisten. Tilrettelægger: Theodora Renard.
9/6/202424 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Ballade i Lars Løkkes bus

Hårde anklager om et elendigt arbejdsmiljø udløser et dagslangt krisemøde i regeringspartiet Moderaterne og bringer også nyt liv i snakken om Lars Løkke Rasmussens unge parti. Det parti, som en politisk kommentar for flere år siden kaldte for en "klovnebus". Anklagerne kommer både fra en gruppe medarbejdere og én af partiets stiftere, Jeppe Søe. Status på Moderaterne i Slotsholmen. Og så er vi ikke færdige med regeringsrokaden fra sidste uge, hvor Danmark igen-igen-igen fik en ny ligestillingsminister. Vi spørger Danmarks allerførste ligestillingsminister, hvad hun siger til, at ministeriet, siden hun blev udnævnt i 1999, er blevet kastet rundt. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Lars Trier Mogensen, politisk kommentator og radiovært, Jytte Andersen, tidligere ligestillingsminister, Socialdemokratiet. Tilrettelægger: Theodora Renard.
9/3/202425 minutes
Episode Artwork

"Mærkelig regering" uenig om næste træk

Jeppe Bruus er blevet minister for grøn trepart. Han skal sikre, at der bliver rejst skov, udtaget lavbundsjorde og indført en CO2-afgift. Men hov, vi har jo allerede masser af ministre, der kunne gøre det. Så er der overhovedet brug for Jeppe Bruus? Vi spørger ham i dag. Og så vender vi den uenighed, der er opstået internt i regeringen, når det kommer til spørgsmålet om pension. Det blev helt tydeligt, da regeringstoppen forleden inviterede til pressemøde og flere gange blev spurgt til, hvad SVM egentlig mente. Svaret udeblev, og Mette Frederiksen måtte konstatere, at det er en mærkelig regering. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæst: Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart, S. Tilrettelægger: Theodora Renard.
8/30/202425 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Løkkes kanin, en snedig manøvre og rekordmange ministre

Endelig får vi listen over de nye ministre, og der er flere navne, der får os til at spærre øjnene op. Lars Løkke Rasmussen har for eksempel valgt at gøre sin egen rådgiver, Caroline Stage Olsen, til minister. Hvem er hun? Og er der nogle i den moderate folketingsgruppe, der føler sig overset? Men mest overraskede bliver vi over Mette Frederiksens manøvre: Hun gør Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp, til minister, for i stedet at gøre Pernille Rosenkrantz-Theil til Socialdemokratiets overborgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg. Er det en snedig manøvre i kampen for at bevare den vigtige overborgmesterpost i København? Er det smart eller måske lidt for smart? Det ser vi nærmere på i dag. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Caroline Stage Olsen, digitaliseringsminister, Moderaterne. Tilrettelægger: Theodora Renard.
8/29/202420 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Hold telefonen åben! I aften bliver nye ministre ringet op

Rygterne har svirret længe, men i dag blev det endelig officielt, at Mette Frederiksen sender Dan Jørgensen til Bruxelles, hvor han skal være Danmarks nye EU-kommissær. Udnævnelsen udløser en regeringsrokade, der tegner til at blive ganske stor. Regeringstoppen løftede i dag sløret for, at der bliver oprettet tre nye ministerier, og det fik gætterierne om, hvem der bliver de nye ministerposter til at køre for fuld skrue på Christiansborg. Hvorfor skal Dan Jørgensen til Bruxelles, og hvad vil Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen med tre nye ministerier? Det ser vi på i dag. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Per Bang Thomsen, EU-journalist, DR. Tilrettelægger: Theodora Renard.
8/28/202422 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Messerschmidt siger nej: Blåt styre bliver uden Løkke

Mens blå blok forsøger at finde fælles fodslag, og LA-leder Alex Vanopslagh i et åbent brev appellerer til, at Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen vender hjem til blå blok, afviser DF-formand Morten Messerschmidt, at han kommer til at gøre Lars Løkke Rasmussen til minister. Nogensinde! Så hvor efterlader det blå blok? Vi får også besøg af en tidligere socialdemokratisk finansminister. Bjarne Corydon stod for en stram økonomisk politik, da Thorning var statsminister - og han er rystet over Socialdemokratiets seneste melding om pensionsalderen. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Niels Th. Dahl, politisk analytiker, Jyllands-Posten, Bjarne Corydon, tidligere socialdemokratisk finansminister, Morten Messerschmidt, formand, DF. Tilrettelægger: Theodora Renard.
8/27/202424 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Rygter om en rokade får Borgen til at sitre

På Christiansborg er luften tyk af rygter om den regeringsrokade, vi forventer i næste uge. Hvem skal skiftes ud? Hvilke armlægninger foregår der lige nu i toppen af SVM, og kan sådan en rokade rette op på regeringens upopularitet? Det dykker vi ned i i dag. Og så ser vi igen-igen på politikernes løn- og pensionsforhold. Flere gange har politikerne lovet at ændre deres egne lukrative forhold, men der sker ikke rigtigt noget. Hvorfor er det så betændt en sag? Vores bedste mand er på sagen. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Anders Svendsen, journalist, DR, Jan E. Jørgensen, MF, Venstre og Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR. Tilrettelægger: Theodora Renard.
8/23/202423 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Scavenius med nyt parti: De lukkede døre skal sparkes op

Et nyt parti har set dagens lys. I Grønne Demokrater er der ingen partidisciplin, og partiet afviser også at deltage i lukkede forligsmøder. Det skal være med til at gøre op med den usunde kultur, der ifølge partistifter Theresa Scavenius hersker blandt partierne på Christiansborg. Vi spørger Scavenius, om hun gør det for at få opmærksomhed - eller fordi hun reelt tror på, at Grønne Demokrater kan opnå indflydelse? Og så får vi besøg af Venstre-manden Hans Chr. Schmidt. I 30 år har han siddet i Folketinget, men ved næste valg er det slut. Som minister og folketingsmedlem har han været førstehåndsvidne til både op- og nedture i Venstre. I dag ser vi nærmere på, hvilket Venstre, han blev valgt ind i, og hvilket parti han nu forlader. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Theresa Scavenius, løsgænger og stifter af Grønne Demokrater, Hans Chr. Schmidt, MF for Venstre. Tilrettelægger: Theodora Renard.
8/20/202425 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Pensionsbombe slår revner i regeringssamarbejdet

Mette Frederiksen vender tilbage fra sommerferien med noget af en bombe: Hun vil stoppe den automatiske stigning i pensionsalderen og genforhandle Velfærdsforliget fra 2006, der har været selve fundamentet under vores velfærdssamfund. Meldingen sender chokbølger gennem Venstre. For selvom de tre regeringspartier har aftalt, at der er plads til flere solo-meldinger, tester Socialdemokraterne med forslaget grænserne for, hvad man kan tillade sig. Så hvad vil Socialdemokraterne opnå med meldingen? Og er det i virkeligheden en kontrolleret sprængning af SVM-regeringen, der er sat i gang frem mod et valg? Det ser vi nærmere på i dag. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker. Tilrettelægger: Theodora Renard.
8/16/202424 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

En reception og en mail fra Haarder: Kom bagom Friis Bachs partiskifte

Den politiske sæson er skudt i gang, og det er tid til at tage temperaturen på SVM-regeringen, der gik noget forslået på sommerferie kort efter EP-valget i juni. Hvor står regeringen nu? Hvilket parti har de bedste kort på hånden? Og er der ændret på dynamikkerne mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne? Vi spørger en ekspert. Og så går vi bag om Christian Friis Bachs partiskifte. Han gik på sommerferie som radikal, men vendte tilbage på borgen som Venstre-mand, hvor han nu skal sidde på bagerste række - efter næsten 40 år hos de radikale. Hvornår traf han beslutningen, og hvad gør man, når man pludselig finder ud af, at man sidder i det forkerte parti? Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Tilrettelægger: Theodora Renard. Gæster: Jacob Bruun, Bruun Advisory og Christian Friis Bach, MF, Venstre.
8/13/202425 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Chok, genistreger og tilbagetog

Det har været et vanvittigt år i dansk politik, og i dagens udgave af Slotsholmen kårer vi årets største chok, den vildeste politiske genistreg og det mest opsigtsvækkende tilbagetog sammen med et panel af politikere fra begge sider af folketingssalen. Så lyt med, når Slotsholmen benytter sidste udsendelse inden sommerpausen til at gøre status over dansk politik med Det Store Politiske Awardshow. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet, Mette Abildgaard, De Konservative, Karsten Hønge, SF. Tilrettelæggelse: Jacob Thue Stenager og Theodora Renard.
6/21/202424 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Kold torsk i slutspillet om EU-topposterne

Der var torsk på menuen, da EU's regeringschefer mandag mødtes over en middag for at tage hul på slutspillet om EU's topposter. Og selvom statsminister Mette Frederiksen ikke bliver set som favorit til en af topposterne, vil DR's EU-ekspert Ole Ryborg ikke afvise, at det kan ske. For spillet om topposterne er totalt uforudsigeligt. Vi skal også forbi Liberal Alliances skuffende EU-valg. Selvom partiet fik et mandat i parlamentet, blev det samlede resultat slet ikke, som de havde håbet. Er gassen ved at gå ud af den liberale ballon for Vanopslagh, der ellers har været flyvende siden folketingsvalget? Vi spørger en, der kender partiet indefra. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Ole Ryborg, EU-korrespondent, DR, Niels Th. Dahl, politisk analytiker, Jyllands-Posten. Tilrettelæggelse: Jacob Thue Stenager og Theodora Renard.
6/18/202425 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Den Politiske Brevkasse

Slotsholmen har åbnet Den Politiske Brevkasse og i dagens udgave af Slotsholmen svarer fire kompetente og ærlige toppolitikere på fiktive, politiske dilemmaer, der ligger ekstremt tæt på virkeligheden. Der er spørgsmål fra "en anonym minister", "et mindre dyr fra savannen" og "den nye pige i klassen". Vi sender fra DR's scene på Folkemødet på Bornholm. Vi kommer forbi det kriseramte regeringssamarbejde, samarbejdet i blå blok og politiske idealer over for vælgerjagt. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Morten Messerschmidt, formand, DF, Mona Juul, formand, Konservative, Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører, SF og Jacob Engel-Schmidt, kulturminister, Moderaterne. Tilrettelæggelse: Jacob Thue Stenager og Theodora Renard.
6/14/202426 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Efter valglussing: Hvad nu, regering?

Mens vælgerne gjorde SF til det største parti ved søndagens EU-valg, indkasserede Socialdemokratiet en decideret vælgerlussing, der sender rystelser langt ind i partiet. Det er det dårligste valg for S i 120 år. Der var heller ikke meget at fejre for den samlede regering - faktisk var det kun hver tredje dansker, der satte kryds ved enten Venstre, Moderaterne eller Socialdemokratiet. En løftet pegefinger fra vælgerne, konstaterede Lars Løkke Rasmussen på valgnatten. I dag ser vi på, hvilke konsekvenser valget får for Socialdemokratiet og for SVM-regeringen. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Thomas Juul Dam, tidligere rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt, er i dag partner i Primetime, Jacob Bruun, tidligere rådgiver for statsminister Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory.
6/11/202424 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Grus i Socialdemokratiets valgmaskine

Tre dage før EU-valget kaster S-kandidat Niels Fuglsang grus i den socialdemokratiske valgmaskine med et kontroversielt forslag om energirenoveringer, som kan komme til at koste danske boligejere hundredtusindvis af kroner. Spidskandidat Christel Schaldemose forsøger at pande forslaget ned, men hvor hårdt kan sagen alligevel ramme Socialdemokratiet? Og hvad betyder det for partiet, at Schaldemose selv har stemt for skrappe krav til energirenoveringer i EU? Det er Slotsholmen, som også går tæt på Danmarks mest EU-begejstrede parti, der i den seneste måling står til slet ikke at få valgt nogen ind i parlamentet. Vært: Thomas Buhl. Gæster: Christine Cordsen, politisk analytiker, DR, Henrik Kjerrumgaard, tidligere rådgiver Radikale Venstre. Tilrettelæggere: Theodora Renard og Jacob Thue Stenager.
6/7/202423 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Den socialdemokratiske kampvogn er sat ind

Med en tung offensiv i sidste øjeblik forsøger Socialdemokratiet at sætte sig på dagsordenen og undgå, at SF bliver det største danske parti ved EU-valget. Statsminister Mette Frederiksen giver store interviews til landsdækkende medier, og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek angriber SF for slap udlændingepolitik i EU. S-kender Noa Redington analyserer begge dele i Slotsholmen, hvor vi også skal forbi den genopblussede debat om atomkraft. For en af Socialdemokratiets topkandidater til EU-valget vil stik mod partiets linje ophæve forbuddet mod atomkraft i Danmark. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Noa Redington, politisk kommentator, Magnus Barsøe, S-kandidat til Europa-Parlamentet. Tilrettelæggere: Theodora Renard og Jacob Thue Stenager.
6/4/202423 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Politikernes hemmelige EU-penge

For fire år siden lovede danske EU-politikere fuld åbenhed om det skattefrie tillæg på 37.000 kroner, som alle EU-politikere får hver måned - oveni deres almindelige løn. Men trods løftet holder fire ud af seks politikere det stadig skjult, hvad de bruger pengene til. I dag afdækker Slotsholmen det fortsatte hemmelighedskræmmeri om det kontroversielle EU-tillæg. Og så runder vi afslutningsdebatten i Folketinget, der blandt andet bød på en hed politisk flirt mellem Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne og Liberal Alliances Alex Vanopslagh. Værter: Theodora Renard og Thomas Buhl. Gæster: Mette Pabst, politisk reporter, DR, Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR.
5/31/202422 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

LA amok i Facebook-annoncer

Kampen om vælgerne er i fuld gang op til EU-valget, og ingen kampplads er vigtigere end Facebook, hvor Liberal Alliance lige nu er det parti, der bruger suverænt flest penge på annoncer. Venstre sørger til gengæld for, at EU-videoer med Søren Gade kun bliver vist for jyder, mens Socialdemokratiet i særlig grad sender kampagnevideoer ud til seniorer på det sociale medie. I dag gennemgår Slotsholmen sammen med en ekspert partiernes strategier og skjulte tricks for at kapre vælgere via Facebook. Og så vender vi sagen om slettede sms'er i forbindelse med minksagen, for nu skal ministre og topembedsmænd til at gemme deres sms'er i årtier. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Valdemar Osted, SoMe-analytiker og tech-chef i Common Consultancy, Anders Svendsen, politisk reporter, DR.
5/28/202423 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

DF affyrer hovsa-missil ind i valgkampen

Morten Messerschmidt kalder klimapolitik i Danmark for hysteri og er på vej til at trække Dansk Folkeparti ud af den historiske klimaaftale. Ifølge en ekspert er der tale om et farligt hovsa-missil, der risikerer at ramme partiet selv. Så hvad kan det komme det til at betyde for Messerschmidts parti, og hvilke konsekvenser får det for dansk politik? De undersøger Slotsholmen, der også ser på en ny, kontroversiel valgtest op til EU-valget. Testen ser neutral ud ved første øjekast, men den er lavet af et parti, og kritikerne kalder den manipulerende og et problem for demokratiet. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Lars Trier Mogensen, politisk kommentator og podcastvært, Anders Vistisen, spidskandidat, Dansk Folkeparti.
5/24/202424 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Hash-rap og Søvndals selvironi: Valgkampen er i gang

Hvad laver partilederne på valgplakaterne, når de slet ikke stiller op til EU-parlamentet? Kan Alternativets rap om fri hash virkelig hente stemmer? Og hvorfor minder Villy Søvndal vælgerne om sit elendige engelsk? Valgkampen er skudt i gang, og i dag ser vi nærmere på partiernes kamp for at få vælgernes opmærksomhed frem mod EU-valget den 9. juni. Og så vender vi en ny måling fra Epinion. Her står Moderaterne til slet ikke at komme ind i Europa-Parlamentet, mens Venstre står til en halvering. Og det er faktisk - hold nu fast - en god nyhed for det kriseramte parti. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Steffen Hjaltelin, tidligere kampagnemand for Venstre og Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR. Tilrettelægger: Theodora Renard.
5/21/202423 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Socialdemokratiet rammer nyt lavpunkt: "Godt nok vildt!"

Noa Redington spærrer øjnene op, da han ser en helt ny måling, hvor Socialdemokratiet står til at miste over en tredjedel af de vælgere, der stemte på dem ved sidste valg. Redington var rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt, da hun havde lige så elendige målinger for 11 år siden. Dengang opfordrede en række kredsformænd hende til at gå af. Så hvor hårdt presset er partiet og statsminister Mette Frederiksen af den nye måling? Det spørger Slotsholmen om i dag. Vi runder også Venstre, hvor en række folketingspolitikere nu udtaler sig anonymt om, at deres formand, Troels Lund Poulsen, skal steppe op og gå efter den magtfulde post som finansminister. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Noa Redington, politisk kommentator, tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Venstre, indehaver af Bruun Advisory. Tilrettelægger: Theodora Renard.
5/17/202421 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Følelsesladet veganer-debat splitter Alternativet

Følelserne sad uden på tøjet, da Alternativet i weekenden diskuterede, om der kun skal serveres vegansk mad i partiet fremover. Forslaget faldt, men afstemningen var tæt - og her bagefter er det svært at få svar på, hvad partileder Franciska Rosenkilde selv stemte. Men i dag prøver Slotsholmen. Og så spørger vi også Rosenkilde, hvilken kurs partiet i det hele taget skal slå ind på for at lægge spærregrænsen bag sig. Vi skal også forbi den seneste udvikling i Nye Borgerlige, for nu har partiet simpelthen politianmeldt den tidligere formand Pernille Vermund for at nedlægge partiet ulovligt. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Franciska Rosenkilde, forperson, Alternativet, Cathrine Bloch, politisk reporter, DR. Tilrettelægger: Theodora Renard.
5/14/202423 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Socialdemokratiet efter Mette Frederiksen

Uanset hvor meget Mette Frederiksen afviser at være kandidat, så snakker socialdemokrater i krogene om, hvad der sker, hvis hun om få måneder får en international toppost og forlader dansk politik. Men i modsætning til sidste sommer, hvor rygterne om en Nato-post kørte for fulde gardiner, er arvefølgen efter Frederiksen nu fastlagt. Så hvem overtager i givet fald stafetten? Og hvorfor står de socialdemokratiske kaffeklubber til at få større indflydelse i partiets interne magtkampe? Det undersøger Slotsholmen i dag, hvor vi også ser frem mod Europa-Parlamentsvalget om en måned. Det lugter af et midtvejsvalg, og alle partierne har noget på spil. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Jesper Hvass, politisk korrespondent, Børsen, Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
5/10/202424 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Løkkes hemmelige bog

Redaktionen må ændre alle planer, da Lars Løkke Rasmussen ud af det blå kommer med en ny bog - eller podbook, som han kalder det - hvor han blandt andet fortæller, at Sólrun spærrede døren til deres lejlighed en sen nattetime, da det stod klart, at Løkke ville gøre Mette Frederiksen til statsminister. Vi lyn-lytter hele podbooken og vender det vigtigste med Jens Ringberg. Og så skaber udlændingespørgsmålet sprækker i regeringen. For Moderaterne er slet ikke på linje med Venstre og Socialdemokratiet i den ophedede udlændingedebat. Løkke advarer direkte imod at skabe en frygtkultur. Hvor dybt stikker uenigheden? Det spørger vi om i dag. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæst: Jens Ringberg, politisk analytiker, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
5/7/202423 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Pelle ser rødt: regeringen lever på lånt tid

I takt med regeringens rædderlige meningsmålinger er Pelle Dragsted fra Enhedslisten begyndt at se lyset. Nu tør han drømme om en rød regering efter næste valg, men han vil tage sig betalt for at støtte den, eller måske ligefrem være med i den. Det fortæller Enhedslistens politiske leder i Slotsholmen, der også vender dynamikken i blå blok efter dramatiske forhandlinger om forsvar og kvindelig værnepligt, hvor de blå partier blev splittet. Værter: Thomas Buhl og Jens Ringberg. Gæster: Pelle Dragsted, politisk ordfører, Enhedslisten, Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
5/3/202423 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Støjbergs tv-køkken: Medister, bacon og airfryer

Inger Støjberg er gået i køkkenet og der er medisterpølse på menuen. Den bliver svøbt i bacon og tilberedt i airfryeren. Jeg elsker bacon, siger Støjberg på videoen, som hun lægger på X. Men hvad siger den baconsvøbte medister i virkeligheden om Danmarksdemokraterne? Det ser vi på i dag. Og så vender vi en ny analyse, der viser, at arbejdervælgerne, de faglærte og ufaglærte, vender Socialdemokratiet ryggen. Så er der overhovedet noget at fejre for det gamle arbejderparti på Arbejdernes Internationale Kampdag? Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Erik Holstein, politisk analytiker, Altinget og Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
4/30/202423 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Ballade-bykonge stempler ind i ophedet udlændingedebat

Han var en af de socialdemokratiske borgmestre, der i 90'erne gjorde oprør mod Socialdemokratiets udlændingepolitik. Dengang fik han en kold skulder af S-toppen, der først flere år senere erkendte, at de oprørske vestegnsborgmestre havde ret i, at der var behov for en strammere udlændingepolitik. Så hvad siger Kjeld Hansen, tidligere bykonge i Herlev, til den debat om udlændinge, der nu er opstået i Socialdemokratiet? Det spørger vi ham om i dag. Og så vender vi regeringens afskaffelse af Store Bededag. Har regeringen fortrudt efter al den rabalder, der fulgte med? Og kan regeringen ende med at blive husket som "den der afskaffede Store Bededag"? Vi spørger Jens Ringberg. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Kjeld Hansen, tidligere borgmester i Herlev, Socialdemokratiet, Jens Ringberg, politisk analytiker, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
4/26/202423 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Frække jokes og stikpiller til LA: Mona Juul har indtaget scenen

Mona Juul gjorde et nummer ud af at lægge kant til Liberal Alliance, da hun holdt sin første tale som formand for De Konservative i weekenden, og i dag spørger Slotsholmen, hvorfor hun sender stikpiller mod et parti, som hun drømmer om at gå i regering med en dag. Det sker i et interview, hvor den nye K-formand også melder ud, at De Konservative er et grønnere parti med hende i spidsen, end de var under forgængeren Søren Pape Poulsen. Til sidst vender vi situationen i Socialdemokratiet, for den ophedede udlændingedebat har skabt intern uenighed i partiet, og flere socialdemokrater er så utilfredse med tonen, at de er gået sammen om et brev til S-toppen. Og det har vi fået fingre i på redaktionen. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Mona Juul, formand, Det Konservative Folkeparti, Cathrine Bloch, journalist, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
4/23/202421 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Pludselig ringede 15 sosser til Berlingskes måbende journalister

Da Socialdemokraternes politiske ordfører fik at vide, at Berlingske var på vej med en artikel med anonym kritik af partiformand Mette Frederiksen, satte han gang i et modangreb - og pludselig blev Berlingskes journalister kimet ned af Socialdemokrater, der ville rose deres formand. I dagens udgave af Slotsholmen fortæller politisk ordfører Rasmus Stoklund i detaljer, hvordan han koordinerede offensiven. Vi spørger også en af Berlingskes journalister, hvordan det var at være på den anden side. Og så kommer Jens Ringberg forbi til en snak om gnidninger mellem de to regeringspartier, Moderaterne og Socialdemokraterne, når det kommer til udlændingepolitikken. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Kasper Kildegaard, politisk korrespondent, Berlingske, Rasmus Stoklund, politisk ordfører, Socialdemokratiet og Jens Ringberg, politisk analytiker, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
4/19/202423 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Opsigtsvækkende tale puster liv i udlændingedebatten

Bedst som vi troede, at den heftige udlændingedebat hørte fortiden til, går Socialdemokratiets udlændingeordfører på Folketingets talerstol og holder en tale om, hvordan tilsyneladende velintegrerede indvandrere undergraver samfundet indefra. Står vi overfor et comeback til udlændingepolitikken i den politiske debat? Det spørger vi den socialdemokratiske udlændingeminister Kaare Dybvad Bek om. Jens Ringberg sætter det hele i perspektiv, og vi spørger ham, om udlændinge stadig kan flytte stemmer. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Kaare Dybvad Bek, udlændinge- og integrationsminister, S, Jens Ringberg, politisk analytiker, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
4/16/202422 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Minkene der ikke vil dø

Sagen om de døde mink bliver ved med at spøge, og nu er den gal igen. Minkavlerne er med til at afgøre hinandens erstatningssager, og nogle avlere er blevet tildelt erstatning for både ulovlige mink og mink, der ikke findes. Hvad foregår der i sagen om det nedlagte erhverv, der nu ser ud til at komme til at koste 30 milliarder skattekroner? Det spørger vi om i dagens udgave af Slotsholmen, hvor vi også får en analyse af Alex Vanopslaghs ryk mod midten. For hvorfor dropper partiet offentlige besparelser for milliarder, og hvorfor går LA ikke længere til valg på at afskaffe topskatten? Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Søren Larsen, journalist, DR, Torsten Schack Elholm, politisk ordfører, Venstre, Mads Bonde Broberg, politisk journalist, Jyllands-Posten og Niels Th. Dahl, politisk analytiker, Jyllands-Posten.
4/12/202425 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Marie Bjerre gennem tyrens røvhul

Marie Bjerre var i erhvervspraktik i forsvaret i 9. klasse, hvor hun gennemførte øvelsen tyrens røvhul. Hun syntes, det var for fedt, og som ligestillingsminister glæder hun sig over, at der nu bliver indført kvindelig værnepligt - også selvom man risikerer at tvinge kvinder i trøjen. Men hvordan klinger tvang i ørerne hos en liberal minister? Det spørger vi Venstres Marie Bjerre om i dag. Og så skal vi vende noget af en vejsidebombe fra Venstres tidligere strateg Claus Hjort Frederiksen, der i et stort interview udpensler krisen i Venstre. Hvor irriterende er det for V-formand Troels Lund Poulsen, der gerne vil tale om noget helt andet? Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Marie Bjerre, ligestillingsminister Venstre, Andreas Thyrring, tidligere rådgiver i Venstre, i dag partner i Ulveman og Børsting. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
4/9/202424 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Flæskesteg og fadæse i Forsvaret

En stribe forsvarsordførere er ved at få deres flæskestegssandwich galt i halsen onsdag eftermiddag i Forsvarsministeriet. For mens den bliver serveret, fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at han har fyret forsvarschefen, at han har fået to redegørelser med forskellige udlægninger af sagen om den fejlramte fregat Ivar Huitfeldt, og at våbenindkøb hos israelske Elbit kan blive over en milliard kroner dyrere end ventet. I dag spørger vi to politikere, der var med på mødet om, hvad der egentlig skete. Og så får vi Jens Ringberg til at sætte det hele i perspektiv. For hvad betyder den kaotiske situation i forsvaret for forhandlingerne om forsvarsforliget? Og hvad betyder den for Troels Lund Poulsen? Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard Gæster: Alex Ahrendtsen, forsvarsordfører DF, Mai Mercado, forsvarsordfører Konservative, Jens Ringberg, politisk analytiker, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
4/5/202424 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Nervekrig om kvindelig værnepligt

Allerede inden forhandlingerne om mange ekstra milliarder til forsvaret er gået i gang, er der fuld blus på nervekrigen mellem på den ene side forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og på den anden side Inger Støjberg (DD) og Alex Vanopslagh (LA). Regeringen vil have værnepligt for kvinder, men det afviser de to partier, der truer med at bruge deres veto-ret og dermed stikke en kæp i hjulet på regeringens milliardforslag. Hvad er der på spil for forsvaret? Og hvad betyder det for regeringen? Det spørger vi om i dag. Og så ser vi nærmere på en sag, hvor regeringen for første gang kan mærke, at dens indenrigspolitiske flertal er væk. Den radikale leder Martin Lidegaard arbejder på at samle et flertal uden om regeringen. Og han føler selv, han har en pistol i baglommen. Spørgsmålet er, om den er ladt. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Andreas Just, journalist på DR, Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR, Jens Ringberg, politisk analytiker DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
4/2/202423 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Træt af Slotsholmen? Tag et glas med Bruus

Politikerne er vilde med at lave podcast, og nu er skatteminister Jeppe Bruus kommet med på bølgen. I første udgave af Et glas med Bruus taler han med to eksperter om ejendomsvurderingssystemet i 40 minutter. Hvorfor gør han det? Og er der stemmer i det? Det spørger vi en tidligere rådgiver om i dag. Vi taler også med et af de nordatlantiske mandater, Aaja Chemnitz fra IA. Er hendes mandat blevet mere værd, efter regeringen har mistet sit indenrigspolitiske flertal? Og hvordan vil hun udnytte det? Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Henrik Kjerrumgaard, direktør i White Cloud, tidligere rådgiver for Margrethe Vestager og Aaja Chemnitz, MF for Inuit Ataqatigiit.
3/26/202423 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Theresa Scavenius og brugtvognsforhandlerne

Klimaminister Lars Aagaard mener, hun stiller mærkelige spørgsmål og leger en retorisk leg. Men løsgængeren Theresa Scavenius insisterer på at stille alle sine spørgsmål. Hvad er meningen? Hvordan opfatter hun sin rolle i Folketinget? Og føler hun sig klogere end de andre politikere? Det spørger vi Scavenius om i dag. Og så undersøger vi, hvorfor både Mette Frederiksen (S), Lars Løkke Rasmussen (M) og Morten Messerschmidt (DF) pludselig taler om, at danskerne skal føde flere børn. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Theresa Scavenius, løsgænger i Folketinget og Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Venstre, i dag indehaver af Bruun Advisory.
3/22/202426 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Støjbergs kup

Da Inger Støjberg forlod Venstre, efterlod hun ifølge partifællen Mads Fuglede et tomrum i partiet. Nu har Venstre-manden, der er valgt i Vestjylland, så selv vendt Venstre ryggen. I stedet har han meldt sig under Støjbergs faner i Danmarksdemokraterne. Det sker i protest mod Venstres regeringsdeltagelse og udsigten til en CO2-afgift på landbruget. Også Kim Edberg, der blev valgt ind for Nye Borgerlige, blev i dag danmarksdemokrat. Hvad betyder det for Venstre og for regeringen, der nu mister sit indenrigspolitiske flertal? Det spørger vi om i dag. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæst: Jacob Bruun, tidligere rådgiver for Venste og Lars Løkke Rasmussen, i dag selvstændig rådgiver. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
3/19/202425 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Løkke uden spændetrøje

Lars Løkke Rasmussen tøver ikke, når han bliver spurgt til kampformen hos Moderaterne. Den er god, fastslår formanden for partiet, der lørdag holder årsmøde. Men hvor godt går det egentligt hos regeringspartiet, der har været martret af personsager? Hvad er partiets vigtigste aftryk på SVM-regeringen, og vil Løkke stadig kræve regeringens projekt genbekræftes, hvis Mette Frederiksen skulle forlade sin post? Det spørger vi Løkke om i dag. Vi skal også forbi valget til Europa-Parlamentet, der mere end nogensinde summer af et midtvejsvalg. Partiformændene er på tæerne og vi har fået den første måling. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæst: Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
3/15/202424 minutes
Episode Artwork

Juul, konge og fædreland

Det bliver den 56-årige Mona Juul fra Horsens, der overtager formandsposten hos de Konservative. Men hvem er den tidligere erhvervskvinde, der først kom i Folketinget i 2019? Er det et problem, at de fleste danskere ikke ved, hvem hun er? Og kan hun være en rigtig konservativ, selvom hun ikke for alvor er troende? Slotsholmen ser nærmere på den nye formand for Det Konservative Folkeparti. Vært: Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Jens Ringberg. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
3/13/202418 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Bag enhver statsminister er en taleskriver

Hun har skrevet taler for Anders Fogh, Lars Løkke Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen. I 14 år var Anita Furu ansat som taleskriver i Statsministeriet, og i dagens udgave af Slotsholmen tager hun os med i værkstedet. Hvordan bliver de store taler til? Hvor meget bestemmer statsministeren selv, og kan der være for mange Shubidua-referencer i en tale? Vi skal også til Frederikshavn, hvor den markante og ekstremt populære S-borgmester, Birgit S. Hansen, har meddelt, at hun stopper ved næste valg. Hun har ikke været bleg for at tale imod partitoppen, så ånder Mette Frederiksen lettet op, eller er hun træt af at miste en profil? Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Anita Furu, forfatter, tidligere taleskriver i Statsministeriet. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
3/12/202424 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Vanopslagh og motorsaven

Argentinas ultraliberale præsident, Javier Milei, havde en motorsav med, da han førte valgkamp sidste år - nu skulle der skæres i de offentlige udgifter og lukkes ministerier. Spændende, synes Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance, der lige nu er på turné med sit politiske show "Alex og Ansvaret". Han mener sådan set godt, en række danske ministerier kan undværes. I Slotsholmen spørger vi en tidligere politisk rådgiver, om Vanopslagh løber en risiko med sine markante meldinger - trods sin status som ikke-statsministerkandidat. Og så spørger vi to af SVM-regeringens ministre: Er der overhovedet brug for jer? Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Steffen Hjaltelin, tidligere rådgiver og kampagnemand for Venstre, Jeppe Bruus, skatteminister (S) og Marie Bjerre, ligestillingsminister (V).
3/8/202425 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Er Løkke en kamel SF kan sluge?

De Radikales flirten med de borgerlige partier vækker bekymring hos SFs formand Pia Olsen Dyhr, der nu taler om muligheden for, at SF kan gå i regering med Moderaterne og andre røde partier i en centrum-venstre-regering. Men kan SFerne virkelig sidde i regering med Lars Løkke Rasmussen? Danmarks engang borgerlige statsminister og SFernes tidligere politiske hovedfjende? Eller er det for stor en kamel at sluge? Vi spørger Pia Olsen Dyhr. Og så vender vi situationen hos de Konservative, der er i chok, efter de pludselig mistede deres formand Søren Pape Poulsen i weekenden. Hvor efterlader det partiet? Det spørger vi om i dag. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Pia Olsen Dyhr, formand for SF og Christine Cordsen, DRs politiske korrespondent. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
3/5/202423 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Slut med flasker og fagter i Folketinget

Nu løfter Folketingets formand, Søren Gade, pegefingeren. Termokopper, sodavandsflasker og overdrevne fagter hører ikke til i folketingssalen, hvor der gælder helt særlige regler for politikernes opførsel. Men kan det hele ikke blive lidt gammeldags? Vi spørger Pia Kjærsgaard, tidligere formand for Folketinget. Undskyld, vi spørger FRU Pia Kjærsgaard. Om 100 dage er der valg til Europa-Parlamentet, men hvad får man for en stemme på Venstre? En afstemning forleden om en ny lov om naturgenopretning skaber forvirring. Morten Løkkegaard (V) stemte ja. En partifælle stemte blankt. Den sidste Venstre-mand i parlamentet stemte slet ikke. Vi beder Løkkegaard om en forklaring. Værter: Pia Glud Munksgaard og Jens Ringberg. Gæster: Morten Løkkegaard, MEP, Venstre, og Pia Kjærsgaard, tidligere formand for Folketinget. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
3/1/202423 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

En insiderberetning fra Venstre-land

I en ny bog tager Venstre-profilen Preben Bang Henriksen os ind bag de lukkede døre i Venstre. Han langer blandt andet ud efter "det dyre konsulent-nonsens", som har præget Venstre de senere år. Og så åbner han op om forløbet om Lars Løkke Rasmussens tøjsag og fortæller om den skæbnesvangre aften, hvor han sad på værtshuset Skindbuksen og ventede på hvid røg fra en kælder i Odense, hvor Lars Løkke og Kristian Jensen kæmpede om magten i Venstre. Sidst i programmet spørger vi DF-formand Morten Messerschmidt, om Dansk Folkeparti kan gå med i en aftale, der lægger en CO2-afgift på landmændene? Og om DF stadig mener, at der findes "klimatosser"? Værter: Pia Glud Munksgaard og Jens Ringberg. Gæster: Preben Bang Henriksen, folketingsmedlem for Venstre, Morten Messerschmidt, DF-formand. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
2/27/202423 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

3.592.822 krydser kort fortalt

I dagens udgave af Slotsholmen tegner vi et portræt af vælgeren anno 2022. Hvorfor var vi så utro, da krydset skulle sættes ved det seneste folketingsvalg, hvilken rolle spillede partilederne, og hvor mange ville egentlig have en bred regering? Svarene får vi af to valgforskere, der har gransket valget i 2022. Og så giver Putin anledning til dybe panderynker hos Mette Frederiksen. Vi spørger vores politiske korrespondent, Christine Cordsen, hvor bange regeringen er for Putin. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Kasper Møller Hansen og Rune Stubager, valgforskere, Christine Cordsen, politisk korrespondent DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
2/23/202422 minutes, 1 second
Episode Artwork

Løkkes bejlere

Der bliver bejlet til Lars Løkke Rasmussen fra begge sider af Folketinget. Senest er det SF-formand Pia Olsen Dyhr, der åbner for at gå i regering med Moderaterne efter et valg. Også LA og de Konservative har rakt ud mod Moderaterne. Hvad siger Lars Løkke Rasmussen til alle de bejlere? Kan han se et alternativ til SVM, og kan han se sig selv som statsminister igen? Vi fanger ham i Bruxelles, lige inden han rejser til Indien. Vi vender også de længe ventede anbefalinger til en CO2-afgift på landbruget, som kommer i denne uge. Er der udsigt til politisk hundeslagsmål om, hvordan afgiften skal skrues sammen? Værter: Pia Glud Munksgaard og Jens Ringberg. Gæster: Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister, Moderaterne, Lars Trier Mogensen, politisk kommentator og radiovært. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
2/20/202424 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Matadormix, Shubiduo og fire minutter med Grethe

Intet er overladt til tilfældighederne, når regeringstoppen kommer forbi for at sælge sin politik. I Kolding blev der lavet en detaljeret plan, da Mette Frederiksen og tre ministre skulle besøge et plejehjem og efterfølgende præsentere deres ældrereform. Der var afsat fire minutter til at besøge pensionisten Grethe, og der skulle være Matadormix og vand. I Slotsholmen spørger vi rådgiver Jacob Bruun, om det ikke er liiidt overdrevet? Og hvad siger han til, at det var Socialdemokratiet selv, der betalte for, at gruppen Shubiduo kom og spillede på et plejehjem, som Mette Frederiksen skulle besøge? Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Jacob Bruun, tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
2/9/202424 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Fonseca alene på borgen

Da det kom frem, at Mike Fonseca havde et seksuelt forhold til en pige under 18 år, blev han sat på porten af Moderaterne. Partiformand Lars Løkke Rasmussen var målløs. Han tordnede mod Fonseca og opfordrede ham til at forlade sit mandat. Men efter en sygemelding er Mike Fonseca tilbage på Christiansborg som løsgænger. I dag spørger Slotsholmen, hvad han vil på Christiansborg, og om han forstår de reaktioner, hans forhold har skabt. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæst: Mike Fonseca, tidligere medlem af Moderaterne, nu løsgænger i Folketinget. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
2/8/202417 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Knas i regeringens maskineri?

Sagen om Nordic Waste har på det seneste blottet uenigheder mellem de tre regeringspartier i fuld offentlighed. Samtidig kan Børsen berette om frustration i regeringstoppen. Kom med ind bag de lukkede døre i Slotsholmen i dag, hvor vi også forsøger at finde ud af, om Socialdemokratiet har det samme syn på kørselstjenesten Uber som Venstres transportminister, Thomas Danielsen. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Jesper Hvass, politisk korrespondent på Børsen og Thomas Jensen, transportordfører, Socialdemokratiet. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
2/6/202422 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Papes drøm om en blå regering er bristet

Engang drømte Søren Pape Poulsen om en ren blå regering, men virkeligheden har banket på døren hos den konservative formand, og nu rækker han i stedet ud mod midten i dansk politik. Han er klar til at gå i regering med de Radikale, og han afviser heller ikke at gøre Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, til statsminister. Vi skal selvfølgelig også forbi seneste nyt i sagaen om Nye Borgerlige. Endnu har Martin Henriksen ikke meldt sig som formandskandidat, men i dagens udgave af Slotsholmen kommer han så tæt på, som han overhovedet kan komme - hårdt presset af Jens Ringberg. Værter: Pia Glud Munksgaard og Jens Ringberg. Medvirkende: Søren Pape Poulsen, formand for de Konservative, Martin Henriksen, medlem af Nye Borgerlige.
2/2/202423 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Syg mand spøger i Nye Borgerlige

Slotsholmen bringer seneste nyt fra de indre linjer i kampen om Nye Borgerliges fremtid. Skal partiet nedlægges eller pustes fuldt af nyt liv? Der er nemlig - via stedfortræder - overraskende nyt fra partistifter Peter Seier Christensen, som ingen har hørt fra længe på grund af sygdom. Og så var det også i dag, at regeringen langt om længe lancerede sin meget omtalte ældrereform, der allerede er serveret for danskerne i små, medievenlige, skiver. Rykker den noget ude på plejehjemmene, eller er den bare et politisk slagnummer med flotte ord og gode hensigter? Vi spørger Lars Trier Mogensen. Værter: Pia Glud Munksgaard og Jens Ringberg. Medvirkende: Lars Trier Mogensen, politisk kommentator og radiovært. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
1/30/202424 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Fantomsmerter i det socialdemokratiske forargelsesorgan

En milliardær i flyverskjul og en miljøskandale har fået socialdemokratiske topministre helt op i det røde felt. Især justitsminister Peter Hummelgaard har givet den fuld skrue på forargelsen. Ifølge en tidligere rådgiver har socialdemokraterne kastet sig over Nordic Waste-skandalen som indianere kaster sig over en nedlagt bison: Intet må gå til spilde. Spørgsmålet er, om det kan blive for meget? Vi ser også på et opbrud i udenrigspolitikken efter en uge, hvor flere partier har signaleret et opgør med årtiers aktivisme og engagement i konflikter langt fra Danmark. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Noa Redington, tidligere rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt, i dag politisk kommentator og Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
1/26/202426 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Minister afviser fifleri med klimatal

Kritikken er væltet ned over klimaminister Lars Aagaard, efter han på et hasteindkaldt pressemøde præsenterede "en god nyhed for klimaet". Ministeren kunne nemlig fortælle, at regeringen ville nå sit klimamål for 2025 på baggrund af nye tal. Men efterfølgende er ministeren blevet beskyldt for både fifleri og manipulation. I dag svarer han på kritikken i Slotsholmen. Vi skal også forbi et genopstandelsesmøde på en kro i stationsbyen Skævinge vest for Hillerød. Her blev der lørdag aften lagt planer for at holde Nye Borgerlige i live over en gang stegt flæsk. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Lars Aagaard, klimaminister, Moderaterne, Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR, Cathrine Bloch, politisk journalist, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
1/23/202424 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Vermunds bagland føler sig ført bag lyset

Det udløser ikke bare chok og vrede i Nye Borgerliges bagland, da Pernille Vermund melder sig ind i Liberal Alliance. Flere føler sig decideret svigtet og ført bag lyset. Vi taler med to, der ikke køber ikke forklaringen om, at det vil styrke det borgerlige Danmark. Men giver Vermunds forklaring mening? Og er hun overhovedet en gevinst for Vanopslagh? Det spørger Slotsholmen en ekspert om i dag. Og vi bliver også klogere på, hvorfor regeringen præsenterer sin ældrereform i tynde skiver og brudstykker dag for dag i stedet for at lægge det hele frem på én gang. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Anne Raft, lokalformand for Lolland-Falster-kredsene, Kenneth K. Olsen, lokal for Gentoft, Steffen Hjaltelin, tidligere rådgiver og kampagnemager for Venstre. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
1/19/202424 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Chok-besked mellem forret og hovedret

Nye Borgerliges folketingsgruppe bliver opløst mellem forretten og hovedretten, da Pernille Vermund og Kim Edberg Andersen er til fest i Folketinget. Det sker på et kun 19 minutter langt online-møde med en chokeret og målløs hovedbestyrelse, hvor de to folketingsmedlemmer anbefaler, at Nye Borgerlige også bliver nedlagt som parti. Hvad sker der helt præcist på det afgørende møde? Og er det overhovedet realistisk at lægge partiet i graven? Det spørger vi Kim Edberg Andersen og et af de hovedbestyrelsesmedlemmer, der var med til mødet, om. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Kim Edberg Andersen, løsgænger, Folketinget, Ken Lindtner-Elm, formand for Nye Borgerlige i Esbjerg og medlem af partiets hovedbestyrelse. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
1/16/202422 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Kaotiske tilstande i Nye Borgerlige

I onsdags skrev vi nekrolog over Nye Borgerlige, men partiet er tilsyneladende ikke dødt endnu. I hvert fald kæmper kræfter i baglandet nu for at partiet overlever Pernille Vermunds exit. Er det overhovedet muligt? Og hvem kan bære faklen videre? I Slotsholmen ser vi nærmere på de kaotiske tilstande i Nye Borgerlige. Vi ser også på, hvad det betyder for Socialdemokratiet, når Mette Frederiksen på komplet rygtebasis igen-igen bliver sat i forbindelse med et internationalt topjob. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Cathrine Bloch, journalist, DR, Jens Ringberg, politisk analytiker, DR, Kristian Madsen, chefredaktør og adm. direktør A4 Medier.
1/12/202423 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Vermund lægger sit eget parti i graven

Jens Ringberg løb direkte i DR's TV-studie og råbte "breaking", da han opdagede, at Pernille Vermund nedlægger sit eget parti, Nye Borgerlige. I dag spørger Slotsholmen DR's politiske analytiker, hvorfor partiet går i opløsning netop nu, og hvor Vermund går hen, når Nye Borgerlige er nedlagt, og om det i virkeligheden er godt nyt for blå blok, at der nu er et borgerligt parti mindre. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæst: Jens Ringberg, politisk analytiker, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
1/10/202416 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Kampen mod Kongehuset

Selv den argeste modstander af Kongehuset skamroser Margrethe for hendes indsats som dronning. Så hvad blev der egentlig af kampen mod monarkiet? Slotsholmen spørger tre af Folketingets erklærede republikanere, om de har lagt modstanden i graven, eller om de stadig vil lukke og slukke Kongehuset. Og så runder vi en socialdemokratisk ko-vending - og det handler også om Kongehuset... Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Pelle Dragsted, politisk ordfører, Enhedslisten, Zenia Stampe, retsordfører, Det Radikale Venstre, Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører, SF. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
1/9/202422 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Kedede sig så meget med dronningen, at han talte striberne i loftet

Det handler om at overleve, når man som minister skal til statsråd, så dronningen kan underskrive de love, som Folketinget har vedtaget. Det siger tidligere minister, Uffe Elbæk. Og han er ikke alene. Den højtidelige seance er simpelthen så kedelig, at flere ministre gennem årene har fundet på tricks til ikke at falde i søvn undervejs. I dagens udgave af Slotsholmen får du et unikt indblik i et statsråd fra personer, der har oplevet det selv. Og så skal vi også forbi en sur socialdemokratisk borgmester. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, forhenværende minister, Uffe Elbæk, forhenværende minister, Marie Bjerre, digitaliserings- og ligestillingsminister, Venstre, Jens Ringberg, politisk analytiker, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
1/5/202422 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Politiske rivaler skyder gang i 2024

Slotsholmen tager Mette Frederiksens femte nytårstale under lup sammen med DF-formand Morten Messerschmidt og den radikale leder, Martin Lidegaard. De savner begge visioner i talen, som statsministeren måtte skrive om, da dronning Margrethe breakede, at hun ville abdicere. Og så spørger vi de to politiske rivaler, hvordan det går med at skabe et alternativ til den siddende regering ved indgangen til et nyt år i dansk politik. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Martin Lidegaard, leder, Det Radikale Venstre og Morten Messerschmidt, formand, Dansk Folkeparti. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
1/2/202425 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Søren Gade troede, han skulle dø

Smerterne i Søren Gades bryst er så voldsomme, at han tror, han skal dø. Efterfølgende finder den daværende forsvarsminister ud af, at smerterne er et symptom på stress, men han siger det ikke til nogen, for han synes, det er pinligt. I dag er situationen anderledes. Flere toppolitikere taler åbent om et hårdt arbejdsmiljø, og listen over stressramte politikere er lang. Nu vil Søren Gade, der i dag er formand for Folketinget, gøre noget ved det. Men hvad? Det spørger Slotsholmen om i dag. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæst: Søren Gade, Folketingets formand, Venstre. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
12/27/202323 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Pia, Alex og alle de andre rødder

Vi har talt stolpe op og stolpe ned om regeringen og dens elendige målinger. Men hvordan går det egentlig for partierne i oppositionen? Det ser vi på i dag, og det bliver hæsblæsende, for vi skal igennem alle ni partier sammen med politisk analytiker Jens Ringberg. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæst: Jens Ringberg, politisk analytiker, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
12/22/202323 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Historisk aftale: Amerikanerne kommer!

Julefreden er så småt ved at sænke sig, da der pludselig er breaking news fra Statsministeriet. Danmark har indgået en historisk forsvarsaftale med USA, der betyder, at der permanent kan placeres amerikanske soldater i Danmark. Ifølge statsminister Mette Frederiksen er aftalen et nybrud i dansk forsvarspolitik og vigtig for Danmarks sikkerhed, men Enhedslisten er rystet. Vi spørger, hvad partiet frygter. Og så kommer vi forbi sagen om en minister, der beskyldes for at bruge lidt for meget tid på at klippe røde snore over. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Trine Pertou Mach, udenrigsordfører, Enhedslisten og Anders Svendsen, journalist, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
12/20/202323 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Magt og skandaler - 1 år med Moderaterne

De kom fra ingenting, blev Folketingets tredjestørste parti og gik i regering - men i dag er Moderaterne også et parti plaget af skandalesager. Slotsholmen går bag om den eventyrlige optur sammen med partiets magtfulde kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Og i dag - et år efter, at regeringen blev dannet - spørger vi ham, om de mange personsager risikerer at true Moderaternes projekt og troværdighed. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæst: Jakob Engel-Schmidt, kulturminister, Moderaterne. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
12/15/202323 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Et år med SVM - er der noget at fejre?

Det er et år siden, at SVM-regeringen blev dannet, men hvad har den egentlig at fejre - ud over elendige meningsmålinger? I dagens udgave af Slotsholmen tænder vi et lys i kagen og ser tilbage på regeringens første år. Kan den være tilfreds med det, den har fået gennemført? Og hvor sammentømrede er de tre regeringspartier egentlig? Det er Slotsholmen i dag. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Niels Th. Dahl, politisk analytiker, Jyllands-Posten og Jens Ringberg, politisk analytiker, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
12/13/202323 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Comeback-ministeren

Det kommer som et chok for Marie Bjerre, da hun bliver fyret som minister. Men efter bare 14 dage gør hun comeback på Troels Lund Poulsens ministerhold, fordi Mia Wagner må trække sig på grund af sygdom. I mellemtiden er hun blevet nærmest hyldet af sine partifæller. Så er hun ligefrem blevet styrket af fyringen? Og er ministerholdet i dag bedre eller dårligere, end det var før? Det spørger Slotsholmen Marie Bjerre om i dag. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæst: Marie Bjerre, digitalisering- og ligestillingsminister, Venstre.
12/8/202320 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Hvad nu Venstre? Mia Wagner færdig som minister

Det er en dårlig dag for Troels Lund Poulsen, der torsdag må opgive sin nye trumf, der skulle have været med til at vende krisen for Venstre. Mia Wagner stopper som digitaliserings- og ligestillingsminister efter bare 14 dage som posten på grund af helbredsproblemer. Hvor stort et problem er det for Venstre? Og hvordan kommer partiet videre herfra? Det spørger Slotsholmen en tidligere rådgiver for Venstre om. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæst: Jacob Bruun, tidligere rådgiver, Venstre, indehaver af Bruun Advisory.
12/7/202314 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Chok-sygemelding ryster Troels Lund Poulsens plan

Hun var Troels Lund Poulsens helt store overraskelse, der skulle være med til at skabe ny fremgang for Venstre. Men den plan blev sat på pause, da Mia Wagner pludselig blev sygemeldt efter kun otte dage som minister. Hvad betyder det for Troels Lund Poulsen og Venstre? Det spørger Slotsholmen en kender af partiet om i dag. Og så går vi ind i en ophedet debat om vigtige demokratiske principper i Folketinget: Oppositionen vil tvinge alle medlemmer til at møde op i salen og stemme om koranloven. Det kalder Socialdemokratiet direkte skadeligt for Danmark. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører, Socialdemokratiet, Steffen Larsen, retsordfører, Liberal Alliance, Andreas Thyrring, partner i Ulveman og Børsting. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
12/6/202323 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

11 partier, to hemmelige regler og en bestemt countrysang

Helt usædvanligt er 11 partier med i aftalen om næste års finanslov, og der er trængsel i Finansministeriet, da partierne ét efter ét skal sælge netop deres aftryk i aftalen. Den brede finanslov udlægges som en sejr for regeringen og et resultat af Nicolai Wammens politiske færdigheder. Men hvad er det, den socialdemokratiske finansminister kan? Og hører han altid Kenny Rogers for fuld hammer, når han har landet en aftale? I dag går Slotsholmen bagom finanslovsforhandlingerne og tager dig med helt ind til forhandlingsbordet. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Elisabet Svane, politisk analytiker, Politiken, Jens Ringberg, politisk analytiker, DR, Morten Messerschmidt, formand, Dansk Folkeparti, Christina Olumeko, finansordfører Alternativet. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
12/1/202321 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

S-profil: Der mangler nuancer i ophedet debat om arbejdsmoral

Debatten om arbejdsmoral og arbejdspligt har i den grad bragt sindene i kog. Ifølge den socialdemokratiske minister Kaare Dybvad Bek skal du ligefrem være stolt, hvis du henter dit barn lige før lukketid. Men diskussionen mangler i den grad nuancer, for vi kan også lære noget af dem, der stempler ud af arbejdsmarkedet for at undgå stress, mener den socialdemokratiske ligestillingsminister, tidligere forsvarsminister, Trine Bramsen. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæst: Trine Bramsen, ligestillingsordfører og tidligere forsvarsminister, Socialdemokratiet. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
11/29/202323 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Lose er tilbage - mere magtfuld end nogensinde

Hun er lige blevet den næstmest magtfulde kvinde i dansk politik. Sammen med Troels Lund Poulsen skal hun forsøge at genrejse Venstre. Men hvem er magtoperatøren Stephanie Lose? Hvad er hendes ambitioner for sig selv og Venstre? Og hvorfor læser hun egentlig kun bøger i ferierne? Det spørger Slotsholmen Stephanie Lose om i dag. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæst: Stephanie Lose, økonomiminister, næstformand i Venstre. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
11/24/202322 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

En løve og en kanin: Troels Lund har sat sit ministerhold

Iværksætteren Mia Wagner har kun været medlem af Venstre i en uges tid. Og nu skal hun være med til at få Venstre ud af krisen som ny minister i regeringen. Morten Dahlin rykker også op i hierarkiet, bliver minister og kan være fremtidens mand i Venstre. Men vil dagens ministerrokade hjælpe partiet ud af krisen? Og hvad betyder rokaden for den samlede regering, der for længst har mistet sit flertal i meningsmålingerne? Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Jarl Cordua, kommentator og Venstre-kender, Andreas Thyrring, partner i Ulveman og Børsting.
11/23/202322 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Politikers seksuelle forhold til 15-årig presser regeringen

Sent fredag aften smider Mike Fonseca en bombe på direkte tv: Det 28-årige folketingsmedlem er kærester med en pige på 15 år og må forlade Moderaterne, fordi det er i strid med partiets adfærdskodeks. Lars Løkke Rasmussen er rasende. Ikke alene står Moderaterne nu til at miste et mandat. Det ryster også regeringens grundvold, for den sidder i forvejen på det mindst mulige flertal. Hvor alvorlig er sagen for Løkkes parti? Og hvor hårdt presser den regeringen? Det spørger Slotsholmen om i dag. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Lars Trier Mogensen, politisk kommentator, radiovært og Andreas Thyrring, tidligere rådgiver i Venstre, partner i kommunikationsbureauet Ulvemann og Børsting. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
11/22/202325 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Midt i sit livs tale nævner Troels Lund pludselig datterens vegetar-børnehave

Lørdag formiddag træder Troels Lund Poulsen op på den helt store scene. I Herning bliver han på Venstres landsmøde uden modkandidater og til kæmpe klapsalver kåret som partiets nye høvding. I sin første formandstale skal han overbevise de mere end 1.500 fremmødte Venstre-folk om, at han kan føre det kriseramte parti mod lysere tider. Kommer det til at virke? Hvad siger Venstre-folkene? Og hvorfor taler Troels Lund Poulsen om sin datters vegetar-børnehave? Det spørger Slotsholmen om, der i dagens anledning er taget til Herning. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR.
11/18/202321 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Smæk til regeringen - igen

Vælgerne siver fra regeringen, og en spritny måling markerer et nyt lavpunkt for SVM. Socialdemokratiet får den dårligste måling med Mette Frederiksen som formand, Venstre og Moderaterne går også tilbage, og hvis der var folketingsvalg i morgen, ville regeringen miste hver tredje vælger. Hvad er gået galt for regeringen, der ellers lige har været på charmetur? Og risikerer de dårlige målinger at skabe sprækker i regeringssamarbejdet? Det spørger vi to politiske analytikere om i dag. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR, Jens Ringberg, politisk analytiker, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
11/17/202320 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Rokker regeringen retsstatens rygsøjle?

Sagerne mod tidligere minister Claus Hjort Frederiksen og spionchef Lars Findsen faldt til jorden med et brag, da Højesteret afviste en række krav fra anklagemyndigheden om lukket retsførelse. Men dermed er der ikke sat punktum for det, der er blevet kaldt en af de største skandaler i dansk retshistorie. For nu vil regeringen ændre lovgivningen, så sager om læk af statshemmeligheder i fremtiden kan køre mere lukket. Det vækker bekymring selv hos et af de andre regeringspartier. Og Enhedslisten mener, at det er den helt forkerte vej at gå i et demokratisk samfund. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl Gæster: Tobias Grotkjær Elmstrøm, retsordfører, Moderaterne og Rosa Lund, retsordfører, Enhedslisten. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
11/15/202320 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Løkke og den uendelige krig

Krigen mellem Israel og Hamas vokser dag for dag, og Lars Løkke Rasmussens drøm om en fredelig to-stats-løsning virker længere væk end nogensinde. Men Udenrigsministeren har stadig et håb. Så hvordan bremser vi konflikten, der også skaber splittelse i Danmark? Gør regeringen nok for at bakke op om både Israel og civile palæstinensere i Gaza? Og hvad er udsigten til en fredelig løsning på en konflikt, der har varet årtier og bare synes at fortsætte? Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæst: Lars Løkke Rasmussen, Udenrigsminister, Moderaterne. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
11/10/202320 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Troels spiller sin trumf

Venstre har brugt udsigten til skattelettelser som forsvar for at gå i regering med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. I denne uge præsenterede Troels Lund Poulsen så regeringens skatteplan, og nu er spørgsmålet, om lettelserne er store nok til at overbevise baglandet og vende partiets elendige meningsmålinger. Det spørger Slotsholmen en strateg med indgående kendskab til Venstre om. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæst: Steffen Hjaltelin, tidligere rådgiver og kampagnechef i Venstre. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
11/8/202322 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Politisk bombe for rullende kameraer

Det var vildt, da Claus Hjort Frederiksen midt i et direkte TV-interview fik besked om, at retssagen mod ham er droppet, men politisk er sagen langt fra lagt død. Nu lugter oppositionen blod, og spørgsmålet er, om sagen også kan skabe splid mellem regeringspartierne Venstre og Socialdemokratiet. Det spørger Slotsholmen to garvede politiske analytikere om. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Niels Th. Dahl, politisk analytiker, Jyllands-Posten og Jens Ringberg, politisk analytiker, DR.
11/3/202322 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Venstre-profiler i hårdt opgør om Venstres nedtur

Søren Pind anklager parti-koryfæ Claus Hjort Frederiksen for at bære et stort ansvar for Venstres nedtur. Hjort har i årevis slået brutalt ned på intern debat, så partiet er sygnet hen, og Ellemanns afgang er bare den foreløbige kulmination, siger Pind. Claus Hjort kalder Pinds angreb sygeligt. Men når to af de helt store i Venstre tørner sammen, handler det ikke bare om personligt nag. Det er også Venstres sjæl og fremtid, der er på spil. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæst: Søren Pind, tidligere folketingsmedlem og minister, Venstre. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
11/1/202322 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Fra Traktor Troels til Vati Lund

Troels Lund Poulsen kommer næppe til at moonwalke forbi Nørreport i jagten på stemmer ligesom sin forgænger, Jakob Ellemann-Jensen. Men den magtfulde Venstre-politiker, der efter alt at dømme bliver partiets næste formand, kan noget andet. En tidligere spindoktor peger mod Tyskland og Mutti Merkel, når han skal forklare, hvad det er. Kan Troels Lund Poulsen blive Venstres Vati Lund? Og er han den rigtige til at få Venstre på sporet igen? Det spørger Slotsholmen om i dag. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Lars Trier Mogensen, politisk kommentator og podcastvært, Andreas Thyrring, tidligere chef for Venstres center for Kommunikation og Politik. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
10/27/202326 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Ellemanns vej mod udgangen

Da Troels Lund Poulsen i dag meldte sig som formandskandidat i Venstre, var det kulminationen på måneders uro og stigende pres på Jakob Ellemann-Jensen for at gå af. Slotsholmen kortlægger, hvordan Ellemann blev mere og mere isoleret i partiet. Og ser på, hvordan stærke kræfter i Venstre lynhurtigt kørte Troels Lund Poulsen i stilling som Venstres nye høvding. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl Gæster: Rikke Gjøl Mansø, politisk analytiker, DR og Mette Pabst, politisk reporter, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
10/25/202323 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Venstre efter Ellemanns afgang

Ét afgørende spørgsmål står tilbage efter en dramatisk dag, hvor Jakob Ellemann-Jensen forlod dansk politik: Hvad nu Venstre? For hvordan skal en ny formand rejse et kriseramt parti præget af elendige meningsmålinger og hård intern splittelse om CO2-afgift på landbruget? Det spørger Slotsholmen to politiske eksperter med dybt kendskab til partiet om. Gæster: Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Venstre, Jarl Cordua, radiovært og politisk kommentator. Vært: Thomas Buhl.
10/23/202322 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Regeringen i flagermus-dilemma

Igen og igen bliver regeringen beskyldt for at nøle, når det kommer til klimaet. Og nu peger Mette Frederiksen på flagermus som en af forhindringerne for flere vindmøller. Ifølge regeringen besværliggør hensynet til miljøet, regler og bureaukrati simpelthen den grønne omstilling. Men giver det mening at tale om kampen mellem det grønne og det grønne - eller er det en lidt for belejlig undskyldning? Vi spørger en minister, der arbejder for at få flere vindmøller og en vaskeægte klimanørd. Værter: Pia Glud Munksgaard og Rikke Gjøl Mansø Gæster: Landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V) og klimaredaktør hos Altinget, Morten Øyen. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
10/13/202322 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Glimt af håb i regnen af granater?

Der er et før og et efter den 7. oktober 2023 i den årelange konflikt mellem israelere og palæstinensere. Efter terrororganisationen Hamas' angreb på civile israelere og Israels modsvar med angreb og blokade af Gaza stiller Slotsholmen spørgsmålet: Bærer vi et medansvar for den årelange, blodige konflikt? Er der håb for en fredelig afslutning? Og er det den rigtige beslutning, at den danske regering har sat vores støtte til palæstinenserne på pause? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre og tidligere udenrigsminister og Henrik Dahl, udenrigsordfører for Liberal Alliance og næstformand i Udenrigspolitisk Nævn. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
10/11/202323 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Sytten stive timer, skarpe angreb og en stor slikpose

Hvordan forbereder man sig på en debat, der varer i 17 timer? Og hvad gør man, hvis en uventet møgsag pludselig dukker op og afsporer ens planer? I dagens Slotsholmen går vi behind the scenes på Folketingets traditionsrige åbningsdebat. Vi følger to af dagens hovedpersoner, der skal på talerstolen, og så får vi besøg af en tidligere rådgiver. Vi spørger ham, hvordan politikerne vinder kampen om opmærksomheden, og hvad det er med politikere og store slikposer. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Tilrettelægger: Jonas Gulmann. Medvirkende: Monika Rubin, politisk ordfører, Moderaterne, Pelle Dragsted, politisk ordfører Enhedslisten og Jacob Bruun, tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen.
10/6/202323 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Alt kan ske i ny politisk sæson

Selv om Mette Frederiksen citerer Shu-bi-dua, som hun plejer, så kan hendes åbningstale i Folketinget ikke skjule, at dansk politik er i opbrud. Slotsholmen får besøg af DR's politiske eksperter, Christine Cordsen og Jens Ringberg, der analyserer statsministerens tale og en spritny meningsmåling, der er dyster læsning for regeringspartierne. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Tilrettelægger: Jonas Gulmann. Gæster: Jens Ringberg, politisk analytiker, DR og Christine Cordsen, politisk korrespondent DR.
10/4/202322 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Mette Frederiksen i krydsild

Slotsholmen udfordrer statsministeren efter Folketingets åbning. Hvorfor brugte hun så meget af sin tale på folkeskolen? Kommer der flere topskattelettelser? Hvorfor skal hun blande sig i danskernes arbejdsmoral? Og hvor ondt gør den seneste, sløje meningsmåling på Mette Frederiksen og regeringen? Det spørger Slotsholmen om i dagens podcast. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæst: Mette Frederiksen, statsminister, Socialdemokratiet. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
10/3/202332 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Hummelgaards hellige hovedpine

Hummelgaards hellige hovedpine To halvnøgne kvinder iført pelshue og paryk afleverede i denne uge en protest i Kulturministeriet mod regeringens lovforslag, der skal stoppe afbrænding af koraner. Ligesom 400 andre kunstnere, forfattere og samfundsdebattører kritiserer de koranloven for at stække ytringsfrihed for langt flere end de få, der sætter ild til hellige bøger. Hvilket indtryk gør kritikken på justitsminister Peter Hummelgaard? Og er han klar til at ændre lovforslaget for at komme kritikken i møde? Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæst: Peter Hummelgaard, justitsminister, Socialdemokratiet Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
9/29/202322 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Skæbnestund for Ellemann

Tudehamrende tosset eller visionær og nødvendig - meningerne om en CO2-afgift på landbruget er stærkt delte hos tidligere Venstre-minister Tommy Ahlers og partiets europaparlamentsmedlem Asger Christensen. Og nu står partiformand Jakob Ellemann-Jensen i en afgørende situation, hvor han skal forsøge at samle de modsatrettede synspunkter i Venstres bagland til en fælles holdning i partiet. Men er det overhovedet muligt? Og hvor meget splittelse kan CO2-afgiften skabe i Venstre? Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Tommy Ahlers, iværksætter, tidligere minister, Venstre, Asger Christensen, landmand, medlem af Europaparlamentet, Venstre, Jens Ringberg, politisk analytiker, DR. Tilrettelægger Jonas Gulmann.
9/27/202324 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

S for skattelettelser og sure sosser

Hvornår er det blevet socialdemokratisk politik at planlægge ekstra skattelettelser, mens borgmestre landet over må lukke skoler og skære ned på rengøringen hos de gamle? Det spørger vi den socialdemokratiske minister Kaare Dybvad Bek om. Og så får vi en analytikers vurdering af, hvor ondt kritikken fra borgmestre, og en række fagforeninger, gør på Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, der holder årsmøde i weekenden. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Udlændingeminister Kaare Dybvad Bek og Jens Ringberg, politisk analytiker, DR. Tilrettelægger Jonas Gulmann.
9/22/202323 minutes
Episode Artwork

"Æd en pik dit sørgelige lille offer"

I sin tid som toppolitiker har Pernille Skipper fået hundredvis af hadbeskeder på sociale medier. Ligestillingsminister Marie Bjerre er blevet omtalt som hende med stiletterne i medierne. Og en ældre, mandlig politiker gav Mette Abildgaard besked om, at han overhovedet ikke kunne koncentrere sig på grund af den læbestift, hun havde på. I denne udgave af Slotsholmen ser vi nærmere på, hvordan det er at være kvinde i politik. Og vi spørger, om sexisme er et problem, der lægger sten i vejen for kvinder, der ønsker at nå til tops i politik? Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Marie Bjerre, ligestillingsminister, Venstre. Pernille Skipper, tidligere politisk leder, Enhedslisten. Mette Abildgaard, politisk ordfører, Konservative. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
9/20/202326 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Hvis De Radikale var en bil

Martin Lidegaard ser sit parti som en strømlinet Tesla, han styrer ind i en succesfuld, grøn fremtid. Men De Radikale døjer med sløje meningsmålinger og manglende politisk indflydelse, efter at de opgav drømmen om at komme med i den brede regering over midten. Samtidig beskylder en kender af partiet Lidegaard for at mangle personlig gennemslagskraft. Så er der en vej tilbage til magten for De Radikale - eller er partiets storhedstid endegyldigt forbi? Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale Venstre og Henrik Kjerrumgaard, tidligere strategisk rådgiver, Radikale Venstre. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
9/15/202324 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Eksklusionssag ryster Alternativet

Endnu engang er Alternativet martret af stridigheder. Denne gang er hovedpersonen partiets markante klimaordfører, Theresa Scavenius. Hendes partifæller på Christiansborg vil simpelthen have hende smidt ud af partiet. Hvorfor bøjer Scavenius ikke nakken? Hvor stiller den nye krise partiet? Og kan en konfliktmægler igen skabe fryd og gammen i folketingsgruppen? Det spørger Slotsholmen om i dag. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Anders Svendsen, journalist DR, Alexzander Lundquist, journalist DR, Christine Cordsen, politisk korrespondent DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
9/13/202323 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Showtime for regeringstoppen

Hvordan er stemningen om bord på bussen, når Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen drager ud for at vinde danskernes hjerter? Det undersøger vi i dagens udgave af Slotsholmen. Vi spørger også, om charmeoffensiven vil have nogen effekt på de dårlige målinger, og hvor irriterende det er, at en række sure borgmestre stjæler regeringstoppens spotlight. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Rasmus Bøttcher, journalist på DR og Rikke Gjøl Mansø, analytiker på DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
9/8/202323 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

"Alex Vanopslagh, kom nu ned fra det træ!"

Alex Vanopslagh lovede, at tiden med ultimative krav var forbi, men nu stiller han et nyt: Hvis regeringen ikke dropper planerne om en top-top-skat for de rigeste millionærer, vil Liberal Alliance stemme imod en skattereform med milliard-lettelser til danskerne. Men hvorfor stiller Liberal Alliance igen ultimative krav? Og hvad blev der af Vanopslaghs løfte om, at LA skal være et indflydelsesparti frem for et protestparti? Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Gæst: Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
9/6/202322 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Pape i strid modvind

De Konservative er blevet for højreorienterede, fører gold oppositionspolitik og har placeret sig helt forkert på afgørende politikområder. Så hård er kritikken fra partiets tidligere generalsekretær, John Wagner. Hans udfald kommer i forlængelse af kritik fra andre markante, konservative stemmer som tidligere formand Lars Barfoed og eksminister Jakob Axel Nielsen, der opfordrer formand Søren Pape Poulsen til at gå af. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Tilrettelægger: Jonas Gulmann. Gæst: John Wagner, tidligere generalsekretær, Konservative, Mette Abildgaard, politisk ordfører.
9/1/202325 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Nye bøffer på afgiftsgrillen

Afgifter på kød er blevet afvist af både Socialdemokratiet og Venstre, men nu er der måske kommet nye bøffer på grillen i regeringspartierne. Slotsholmen undersøger, hvad der ligger bag Jakob Ellemann-Jensens udmelding om afgifter i kølediskene. Og så udfordrer vi Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der har sat sig for at vise, at der stadig findes et funktionelt blåt alternativ, selv om Venstre har sat kurs i en helt anden retning. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Tilrettelægger: Jonas Gulmann. Gæster: Morten Messerschmidt, formand, Dansk Folkeparti, Anders Svendsen, politisk journalist, DR.
8/30/202323 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

"You look like a lion"

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tropper op til regeringsseminar iført en t-shirt med frynser og en løve på maven. Han kommer direkte fra et besøg i Kenya. Ud over en t-shirt har han også tanker med hjem om afrikansk arbejdskraft. Kan regeringsmakkerne i Venstre og Socialdemokratiet se fidus i det? Det ser vi på med DRs politiske analytikere Jens Ringberg og Rikke Gjøl Mansø, der også har fået en ny meningsmåling i indbakken. Vært: Pia Glud Munksgaard. Tilrettelægger. Jonas Gulmann. Gæster: Jens Ringberg og Rikke Gjøl Mansø, DRs politiske analytikere.
8/25/202322 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Barfoed vil ikke kritisere De Konservative, men...

Han har været partiformand, minister og medlem af De Konservative i næsten 50 år. Men nu har Lars Barfoed meldt sig ud. Og ind i Moderaterne. For de konservative har flyttet sig, siger han. I dag spørger Slotsholmen den tidligere partiformand, hvad det er, De Konservative gør forkert. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Tilrettelægger. Jonas Gulmann. Gæst: Lars Barfoed, tidligere partiformand, De Konservative.
8/23/202321 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Ellemanns farvel til drømmejobbet

Knap er Jakob Ellemann-Jensen vendt tilbage til sit drømmejob som forsvarsminister, før han forlader det igen. Venstres formand skifter til Økonomiministeriet for at få mere tid. Spørgsmålet er, om det efterlader Ellemann forpjusket eller styrket. Det spørgsmål stiller Slotsholmen Venstres tidligere toprådgiver i dag. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Tilrettelægger: Jonas Gulmann. Gæster: Steffen Hjaltelin, tidligere toprådgiver, Venstre, Morten Dahlin, politisk ordfører, Venstre.
8/22/202323 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Ellemann-Jensens dødskys

Jakob Ellemann-Jensen begravede i dag blå blok, som Venstre ikke har nogen som helst planer om at vende tilbage til. Fremtiden ligger på midten af dansk politik, mener han. Og den melding har Søren Pind en klar holdning til. Den tidligere minister, værdikæmper og markante Venstre-stemme er nemlig ikke i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre for Jakob Ellemann-Jensen og Venstre. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl. Tilrettelægger: Jonas Gulmann. Gæst: Søren Pind.
8/18/202321 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Konservatives beskidte vasketøj

Søren Pape Poulsen er endt i et hårdt opgør med de konservatives eget medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss. Det sker på et tidspunkt, hvor han burde bruge alle kræfter på at rette partiet op. Så hvorfor lufter partitoppen det beskidte vasketøj i fuld offentlighed? Og hvordan påvirker sagen de konservative og Søren Pape Poulsen, der står svækket efter et skuffende folketingsvalg og stilstand i meningsmålingerne? Værter: Pia Guld Munksgaard og Thomas Buhl. Gæster: Jens Ringberg, politisk analytiker, DR, Vibeke Gamst, 2. viceborgmester, Konservative, Aalborg Byråd. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
8/16/202324 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Tapas Amor Galore

I sæsonens sidste Slotsholmen serverer vi specialiteter fra Tapas Amor i Rødovre - selvsamme platte, som til en hemmelig middag sidste år overbeviste Venstre-toppen om, at Socialdemokratiet skam mente midter-regeringen helt alvorligt. Sammen med politiske analytikere Jens Ringberg og Christine Cordsen gør vi status over regeringens første halve år - og ser frem mod de sværdslag, der venter i efteråret. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Jonas Gulmann og Rasmus Bøttcher.
6/23/202327 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Vanopslagh vil rykke LA mod "det gamle Venstre"

Med et par tusinde betalende tilskuere i KB Hallen har Liberal Alliance introduceret et nyt politisk show i dansk politik. Partileder Alex Vanopslagh brugte hele aftenen på at tale om det personlige ansvar. Han vil nemlig rykke partiet fra ultra-liberale topskatte-krigere til i stedet at være en moderne version af det gamle højskole-Venstre: "Grundtvig med lidt TikTok". Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Jonas Gulmann og Rasmus Bøttcher.
6/22/202322 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Udlændingeløfter fra S blafrer i vinden

Ikke siden 2016 har så mange mennesker søgt asyl i EU. Og nu vokser bekymringen for en ny krise som dengang, hvor flygtninge og migranter gik på danske motorveje. Og for at regeringen bliver taget på sengen. Derfor spørger Slotsholmen udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad: Hvad er planen? Og hvad skete der egentlig med Socialdemokratiets to store udlændingeudspil om et asylcenter i Rwanda og et loft over ikke-vestlige udlændinge? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Jonas Gulmann og Rasmus Bøttcher.
6/21/202324 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Apple er oppositionens sidste håb

Selv om fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen i aftes forsøgte at sætte punktum for sagen om statsministerens slettede sms'er i minksagen, så forlanger oppositionen at regeringen henvender sig til Apple for at gøre et sidste forsøg på at få genskabt beskederne. Eksperter tror ikke på, at det kan lade sig gøre. Så hvad skal det nytte? Og har regeringen virkelig vildledt oppositionen i sagen, sådan som De Konservatives Mette Abildgaard siger? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggere: Rasmus Bøttcher og Jonas Gulmann.
6/20/202323 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Thornings tæsk

Efter årevis med intern fordragelighed i Socialdemokratiet har Nato-spekulationerne fået magtkampene til at ulme igen i partiets gamle kaffeklubber. Sidst, kaffeklubberne for alvor rørte på sig, hed partiformanden Helle Thorning Schmidt, og modstanden blev ledt an af en vis Mette Frederiksen. Danmarks første kvindelige statsminister fortæller om kampen om magten - både med politiske modstandere og partifæller. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Jonas Gulmann og Rasmus Bøttcher.
6/19/202319 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Moderaterne kan ikke overleve uden mig

Moderaterne er stadig så afhængig af Lars Løkke Rasmussen, at partiet falder sammen, hvis han forlader dansk politik til fordel for en international toppost. Det siger Løkke i en særudgave Slotsholmen fra Folkemødet på Bornholm, hvor han gør status over et halvt år med den umage flertalsregering, som er begyndt at slå sprækker. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Jonas Gulmann og Tobias Leth Klinge.
6/16/202327 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

De pinligste fejlskud fra politiske kloge-åger

I dag vender Slotsholmen det kritiske blik mod vores egen stand og griller to modige politiske analytikere for deres mest pinlige fejlskud. Fra kommentator-branchefesten på Folkemødet spørger vi Joachim B. Olsen og Lars Trier Mogensen, hvad vi egentlig kan bruge den politiske analyse til, når den ofte rammer helt skævt? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Jonas Gulmann.
6/15/202329 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Vi er på vej til at dumpe vores første klimamål

Regeringen er på vej til at dumpe sit første store klimamål for 2025. Med kun 1,5 år til deadline mangler vi stadig betydelige CO2-reduktioner for at nå i mål, vurderer Klimarådet stik imod regeringens egen fremskrivning. Derfor stiller Slotsholmen et helt enkelt spørgsmål: Hvordan vil regeringen sikre, at vi ikke dumper vores første store klimamål? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggere: Rasmus Bøttcher og Jonas Gulmann.
6/14/202325 minutes, 1 second
Episode Artwork

Nu begynder det store løn-slagsmål

Sygeplejerskerne får den løn, der matcher deres uddannelse, erfaring og ledelsesansvar. Det viser en længe ventet rapport, som sygeplejerskerne ellers var sikre på ville vise det modsatte: At deres løn halter bagud. Men betyder det, at de er kommet bag i køen til lønstigninger i efterårets store trepartsforhandling? Slotsholmen spørger Socialdemokratiets politiske ordfører og sygeplejerskernes formand. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Jonas Gulmann og Rasmus Bøttcher.
6/13/202323 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Regeringens interne skatteslagsmål

Hidtil har regeringen holdt uenigheder internt, men de heftige Nato-spekulationer om Mette Frederiksen har rykket magtkampene ud for åben skærm. Venstre kræver nu flere skattelettelser. Det er kun rimeligt, når vi lige pludselig har fået 16 milliarder kroner mere at gøre godt med i 2030, siger Venstres skatteordfører Jan E. Jørgensen. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Jonas Gulmann og Rasmus Bøttcher.
6/12/202320 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Ingen kan høre dig skrige i Bruxelles

Politikerne i EU-parlamentet falder fra som fluer. Senest har De Konservative vraget Pernille Weiss efter sager om stærkt belastet psykisk arbejdsmiljø. Kun fire ud af de 14 politikere, danskerne stemte ind i EU-Parlamentet i 2019, vil være på stemmesedlen, når vi skal til parlamentsvalg igen om præcis et år. Hvordan kan det være, når parlamentet får mere og mere magt? EU-redaktør for Altinget, Rikke Albrechtsen, har et bud. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Jonas Gulmann og Rasmus Bøttcher.
6/9/202322 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

S-bagland taler åbent om Mettes afløser

Socialdemokratiske kredsformænd landet over taler nu åbent om, hvem DE synes skal afløse Mette Frederiksen som partiformand og statsminister, hvis hun bliver Nato-chef. Og magtkampen er ikke kun brudt ud internt i Socialdemokratiet. Den er også i fuld sving de tre regeringspartier imellem. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Jonas Gulmann.
6/8/202322 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Tesfayes Gurli Gris-opgør

Skærme er den nye skurk i dansk politik. Især foran børne-øjne. Derfor vil børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye lovgive mod skærme i vuggestuer og børnehaver. Men er det overhovedet et problem? Og hvordan harmonerer ny lovgivning med løfterne om at sætte institutionerne fri fra regler, krav og detailstyring fra Borgen? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Jonas Gulmann og Rasmus Bøttcher.
6/7/202323 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Grønlands ufravigelige krav

Regeringen skal trække udnævnelsen af den nye arktiske ambassadør tilbage og i stedet vælge en grønlandsk ambassadør. Sådan lyder Grønlands ufravigelige krav til regeringstoppen, der i dag er til sikkerhedspolitisk møde i Grønland. Der SKAL findes en løsning, for forholdet mellem Danmark og Grønland har aldrig været værre, advarer folketingsmedlem Aaja Chemnitz. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Jonas Gulmann og Rasmus Bøttcher.
6/6/202323 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Jeg er ikke kandidat til nogen toppost

Mette Frederiksen understreger forud for dagens møde med USA's præsident, at hun ikke er kandidat til at blive Nato-chef. Sidst, en dansk statsminister IKKE var kandidat til den post, var i 2009, hvor Anders Fogh Rasmussens afviste spørgsmålene med præcis samme vending. Og Foghs tidligere rådgiver Michael Kristiansen ser alle tegn på, at Mette Frederiksen går lige så benhårdt efter posten som Fogh gjorde. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Jonas Gulmann.
6/5/202324 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Statsministerens voksende magt

Mette Frederiksen er blevet selve symbolet på en magtfuld - og ifølge kritikeren også magtfuldkommen - dansk statsminister. Men statsministerens magt voksede længe før Mette Frederiksens tid, mener professor emeritus Tim Knudsen. I sin femte og sidste bog om danske statsministre gennem tiden spørger han, om statsministerens voksende magt ikke bør afbalanceres. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
6/2/202323 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Ellemanns kanon-problem

Venstres sygemeldte formand, Jakob Ellemann-Jensen, bliver beskyldt for at have vildledt Folketinget i en sag om et kontroversielt våbenkøb for milliarder i Israel. I hans fravær som forsvarsminister må Troels Lund Poulsen tage kuglerne fra vrede oppositionspartier, der mener sig ført bag lyset og nu kræver svar. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard og Jonas Gulmann.
6/1/202321 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Wammen hårdt ramt af gode nyheder

Nicolai Wammen har lige pludselig fået 16 milliarder kroner mere at gøre godt med i 2030. Drømmen for en finansminister. Men det markant øgede råderum krakelerer samtidig den krisefortælling, SVM-regeringen er dannet på. For dansk økonomi er ikke bare god. Den er supergod. Derfor spørger Slotsholmen: Er krisen nu afblæst? Og hvor stiller det regeringen? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard og Andreas Just.
5/31/202321 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Han åndede lettet op, da han tabte valget

Folkestyret er ramt af stress, lovsjusk og forcerede beslutninger, der truer med at underminere selve folkestyret. Det er den centrale pointe i en ny bog af tidligere Venstre-toppolitiker Karsten Lauritzen. Han oplevede en stor lettelse og glæde, da blå blok tabte valget i 2019, og han måtte stoppe som minister. Nu ønsker han med flere opsigtsvækkende forslag at få langsomheden tilbage i politik. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
5/30/202321 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Ét corona-stik til 30.600 kroner

Av, min arm! I Region Sjælland har det i foråret kostet 30.600 kroner, hver gang en borger er blevet stukket i armen med en corona-vaccine. Selv om corona ikke længere ses som en farlig sygdom, og selv om corona-sæsonen er slut, bruger regionerne millioner af kroner på at drive stort set tomme vaccine-centre landet over. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Andreas Just og Theodora Renard.
5/26/202318 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Mekaniker-minister i modvind

Thomas Danielsen har kæmpet imod den udskældte kilometerafgift på lastbilkørsel. Nu er den vestjyske Venstre-mand, der selv har arbejdet som lastvognsmekaniker, blevet transportminister. Så nu skal han stå på mål for afgiften, mens vrede vognmænd blokerer trafikken i protest. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard og Andreas Just.
5/25/202323 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Hi Mette, you are invited!

Mette Frederiksen har ventet og ventet. Men nu kom den endelig: En invitation fra præsident Joe Biden. Tidligere særlig rådgiver Jacob Bruun var med, sidst en dansk statsminister besøgte Washington og fortæller om Lars Løkkes håndtryk-finte over for Donald Trump og om de svirrende spekulationer: Er Mette Frederiksen kandidat til at blive NATO-generalsekretær? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
5/24/202322 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Pengeregn løser ikke hospitalernes største problem

Pengeregn løser ikke hospitalernes største problem Monika Rubin har oplevet krisen i det danske sundhedsvæsen tæt på som læge på akutmodtagelsen og operationsgangen. Nu er hun politisk ordfører og sundhedsordfører for Moderaterne. Men hun medgiver, at regeringens fem milliarder kroner til en ny sundhedspakke ikke får hendes tidligere hospital-kolleger til at klappe i hænderne. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
5/23/202319 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Alternativet vil ikke være alternativet

Inden for de næste 10 år skal Alternativet i regering. Sådan lyder Franciska Rosenkildes erklærede mål for partiet. Men alternativisterne er internt uenige om, hvorvidt de fortsat skal være et protestparti. Det viste weekendens landsmøde i Odense, hvor ledelsens bud på en ny strategi mødte kritik og blev pillet af afstemningen. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
5/22/202322 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Brand i affaldet

Aftalen om affaldssortering skulle egentlig gøre branchen grønnere og reducere udledningen af CO2 fra dansk affaldsforbrænding. Det var nemlig et af den tidligere regeringens allerførste konkrete initiativer for at nå klimamålet i 2030. Men selv om aftalen er gammel, er den ikke vedtaget endnu. Og nu gør både organisationer, kommuner, partier og branchen alt for at få revet aftalen i stykker, inden det skal stemmes igennem inden sommerferien. Værter: Tobias Leth Klinge og Andreas Just. Tilrettelægger: Theodora Renard.
5/17/202322 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Ned fra hesten

Mens vi har talt om rent drikkevand og menneskerettigheder med afrikanerne, har kineserne sat sig på minedriften. Det skal være slut nu. Der skal messes mindre og samtales mere i udenrigspolitikken. Sådan lyder opgøret med dansk udenrigspolitik, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag har præsenteret i form af en ny strategi. Gæst: Jens Ringberg, DR's politiske analytiker. Værter: Thomas Buhl og Andreas Just.
5/16/202321 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Store bogstaver i Silicon Valley

Kunstig intelligens har potentiale til at skabe afhængighed og underminere vores frie vilje, advarer digitaliseringsminister Marie Bjerre, der netop har været på besøg hos tech-giganter i Silicon Valley. Men trods bekymringerne vil hun ikke lave regler og sanktioner for techgiganter som OpenAI, der står bag chatrobotten ChatGPT, før EU-regler træder i kraft. Og der kan gå flere år, før det sker. Værter: Tobias Leth Klinge og Thomas Buhl. Tilrettelægger: Theodora Renard.
5/15/202321 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Kaffeklubberne ulmer i S

De magtfulde kaffeklubber i Socialdemokratiets folketingsgruppe har bekriget hinanden under formandsopgør i partiet og kæmpet om magten i partiet, og nu ulmer de igen. Flere af medlemmerne er utilfredse med fordelingen af ministerposter efter valget. Og det kan på sigt gå hen og blive en udfordring for statsminister Mette Frederiksen. Værter: Thomas Buhl og Andreas Just. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
5/12/202322 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Kommuner frygter fuckfinger

Udgifterne til anbragte børn, handicappede og socialt udsatte stiger så eksplosivt, at ni ud af 10 kommuner overskrider deres budget og må skære ned på andre områder. Derfor forlanger kommunerne flere penge i disse ugers forhandlinger med regeringen om næste års økonomi, selv om de frygter at få en fuckfinger fra Christiansborg. Men hvorfor stiger social-udgifterne så meget? Overdriver kommunerne problemet? Og hvad skal der til for at løse det? Værter: Tobias Leth Klinge og Thomas Buhl. Tilrettelægger: Theodora Renard.
5/11/202322 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Den evige nabostrid

Nu får naboer til udrejsecenteret Kærshovedgård i Midtjylland 150.000 kroner i kompensation for at bo ved siden af udvisningsdømte og udlændinge på tålt ophold. Det er den foreløbig afslutning på en årelang og heftig debat om, hvor de udviste udlændinge skal være. Men sætter pengene et værdigt punktum for sagen? Værter: Andreas Just og Thomas Buhl.
5/10/202322 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Klogere hænder og praktiske hoveder

Mattias Tesfaye vil have flere unge til at vælge praktiske uddannelser, og i sidste uge kom Reformkommissionen med en byge af forslag til, hvordan det kan blive til virkelighed. I dag spørger Slotsholmen børne- og undervisningsministeren hvilke forslag, der skal blive til virkelighed. Og hvilke, der skal hældes ned ad brættet. Værter: Andreas Just og Thomas Buhl. Tilrettelægger: Tobias Leth Klinge.
5/9/202320 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Fugt i forsvarsfundamentet

Regeringen vil bruge et rekordstort milliardbeløb på et historisk løft af Forsvaret de næste ti år. Men hvordan skal det lykkes, når forsvaret er så kriseramt, at det kræver 38 milliarder kroner bare at lappe hullerne og bringe det op på 2023-niveau? Det spørger Slotsholmen Forsvarsminister Troels Lund Poulsen om. Værter: Andreas Just og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
5/8/202321 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

De forsvundne forsvarsmilliarder

Økonomien sejler, kort før politikerne skal forhandle om en historisk stor milliardindsprøjtning til Forsvaret. Forsvarsministeriet har brugt milliarder af kroner på noget andet end det, politikerne besluttede. Og styringen af økonomien er i det hele taget elendig, siger statsrevisorerne. Forsvarsministeren erkender. Hvordan kunne det gå så galt? Og hvad skal der til, for at det ikke bliver endnu værre, når forsvaret lige om lidt får endnu flere milliarder. Værter: Thomas Buhl og Andreas Just. Tilrettelægger: Theodora Renard.
5/3/202323 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Det (u)værdige punktum?

Venstre lovede et værdigt punktum for minksagen, og nu er partiets fødevareminister klar med en ny model, der skal indfri løftet ved at få erstatning hurtigere ud til minkavlerne. Men fødevareminister Jacob Jensen kan stadig ikke garantere, at de sidste minkejere får deres erstatning før 2027 - syv år efter, at de fik ordre om at slå alle mink ihjel under corona. Er det et værdigt punktum? Eller er det rent blålys, som kritikerne siger? Værter: Andreas Just og Thomas Buhl. Tilrettelæggere: Tobias Leth Klinge og Theodora Renard.
5/2/202322 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Det betændte forhold

Forholdet mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet er kriseramt på arbejdernes internationale kampdag. Fagbosserne er vrede over, at Mette Frederiksens var med til at afskaffe Store Bededag og planlægge forringelser i seniorpensionen. Så hvad siger Socialdemokratiet til kritikken? Og har forholdet mellem parti og bevægelse lidt varig skade? Det spørger Slotsholmen socialdemokratiets ideolog, justitsminister og fagforenings-fan Peter Hummelgaard om. Værter og tilrettelæggere: Andreas Just og Thomas Buhl
5/1/202321 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Venner, I er kommet skidt fra start

Få dage før kampdagen første maj går 3F-formand Henning Overgaard ud med et kontant angreb på Socialdemokratiet: Partiet er kommet elendigt fra start i regeringen og forholdet mellem parti og bevægelse er nedkølet efter ballade om Store Bededag og seniorpension. Hvor stor er kløften mellem partiet og bevægelsen? Og piber fagbosseerne bare, fordi de ikke længere har den magt og indflydelse, de havde en gang? Værter: Thomas Buhl og Andreas Just. Tilrettelægger: Theodora Renard.
4/28/202322 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Nyttige jobs eller eftersidning

Regeringens forslag om 37 timers arbejdspligt for især ikke-vestlige indvandrere møder kritik for at være dyr, meningsløs aktivering uden effekt. Det forstår Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, ikke. Han har været med til at opfinde en arbejdspligt-ordning i Greve, hvor statsministeren i dag er på inspirationstur. Så hvad laver de i Greve? Og løser arbejdspligten et problem, eller er det ren symbolpolitik? Værter: Andreas Just og Thomas Buhl. Tilrettelæggere: Tobias Leth Klinge og Theodora Renard.
4/27/202321 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Vise mænd og nyttige idioter

Nye tal viser, at skiftende regeringer har brugt over en milliard af skatteborgernes kroner på kommissioner, råd og ekspertudvalg de sidste ti år. Senest har regeringen nedsat en kommission, der skal finde løsninger for sundhedsvæsenet. Kritikerne kalder det syltekrukker. Så giver det overhovedet mening med alle de kommissioner? Og er de pengene værd? Værter: Thomas Buhl og Rikke Gjøl Mansø. Tilrettelæggere: Tobias Leth Klinge, Theodora Renard og Andreas Just.
4/26/202322 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Jon Stephensens sag bliver ikke Borgens sidste

Moderaternes kulturordfører går på orlov fra Folketinget efter endnu en MeToo-sag fra Christiansborg. Har dansk politik intet lært af den store MeToo-debat i 2020? Eller viser den nye sag tværtimod, at debatten har givet kvinder nyt mod til at sige fra? Hør svarene fra Maria Gudme, der var med til at starte den MeToo-debat, der for tre år siden fældede top-politikere på stibe. Værter: Thomas Buhl og Andreas Just. Tilrettelæggere: Tobias Leth Kling og Theodora Renard.
4/25/202321 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

To milliarder til ufarlig sygdom

Regeringen afsætter næsten to milliarder kroner på finansloven til at bekæmpe corona, der ellers er nedgraderet til en almindelig sygdom på linje med influenza. Eksperter ryster på hovedet og siger, at der er mere brug for milliardbeløbet andre steder i det kriseramte sundhedsvæsen. I dag jagter Slotsholmen svar på, hvorfor regeringen bruger så mange penge på sygdom, der ikke længere hærger. Værter: Andreas Just og Thomas Buhl.
4/24/202321 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Baglandsstemmen fra Rødspættevej

Når venstremand og fiskehandler Jens Nicolai Vejlgaard fra Hvide Sande tager ordet, så hører de efter i partiet. Og nu fortæller han om bekymring i baglandet, der har svært ved at se, hvad Venstre har fået ud af at gå i regering. Samtidig er partiet ramt af dårlige meningsmålinger og har en formand, der er sygemeldt på ubestemt tid. Så hvor dybt stikker bekymringen i baglandet? Værter: Thomas Buhl Andreas Just. Tilrettelægger: Theodora Renard.
4/21/202321 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Sådan en tudeklub ønsker jeg ikke at være medlem af

Hvis du ikke kan tåle tonen på Christiansborg, så hører du måske bare ikke til i landspolitik. Så kontant afviser Pia Kjærsgaard Alternativets nyvalgte folketingsmedlem, Theresa Scavenius, der ønsker at rejse en debat om den mobbekultur, hun oplever på Borgen. Men er den kraftige reaktion fra Folketingets tidligere formand i virkeligheden med til at understrege Scavenius pointe? Det spørger Slotsholmen Pia Kjærsgaard om. Værter: Andreas Just og Thomas Buhl. Tilrettelæggere: Tobias Leth Klinge og Theodora Renard.
4/20/202321 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Sofies tvivl

Der var meget, Sofie Carsten Nielsen var i tvivl om som partileder for Radikale Venstre: Var det rigtigt at kræve valg i utide, for så at pege på Mette Frederiksen som statsminister igen? Skulle hun droppe kravet om valg, da gasledningerne ved Bornholm blev ramt af eksplosioner? Og så tvivlede hun på, om hun overhovedet hørte hjemme i dansk politik, som hun mente var gået i stykker på nogle stræk. Nu forlader hun Christiansborg til fordel for et job i Dansk Industri - og sætter ord på tvivlen. Og så svarer hun på, hvilket ansvar hun selv har for den politiske kultur på Borgen. Værter: Thomas Buhl og Rikke Gjøl Mansø. Tilrettelæggere: Theodora Renard og Andreas Just.
4/19/202323 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Regeringens prestigeprojekt starter med hende

Ældreminister Mette Kierkgaard skal levere første etape af regeringens helt store prestige-projekt: Århundredets reform af velfærdssamfundet. Frisættelsen skal nemlig starte på ældreområdet. Men regeringen får kritik for at nøle med konkrete udspil. I dag spørger Slotsholmen Moderaternes Mette Kierkgaard, hvad hun egentlig venter på? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard og Tobias Leth Klinge.
4/18/202318 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Spionkrigen

Den russiske ambassade i København har været dybt involveret i en hidtil mørkelagt sag om spionage i Danmark. Det kan DR afsløre. Det kommer ikke bag på tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod. Han kunne godt acceptere russisk spionage på dansk grund til en vis grænse. Men for et år siden blev grænsen overskredet, og Jeppe Kofod smed hele 15 russiske ambassade-ansatte på porten. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Andreas Just.
4/17/202323 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

I chok over Borgens voksen-mobning

Alternativets Theresa Scavenius er rystet over den mobbe-kultur, hun har oplevet, siden hun blev valgt til Folketinget i november. Politikere bliver banket på plads, voksen-mobbet og skældt ud i et omfang, der truer den demokratiske samtale, advarer hun. Nu efterlyser hun en demokratisk #metoo-kampagne og opfordrer sine politiker-kolleger til at stå frem med deres historier. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard og Andreas Just.
4/14/202321 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Vanopslaghs vokseværk

Alex Vanopslagh skal i weekenden hyldes på Liberal Alliances landsmøde som partilederen, der har skaffet det bedste valg nogensinde. Da han stod på samme talerstol for præcis ét år siden, lå Liberal Alliance faretruende tæt på spærregrænsen i målingerne. I dag spørger Slotsholmen Alex Vanopslagh: Du har genrejst LA - er du også mand for at genrejse blå blok? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
4/13/202321 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Lund og Lose på krise-turné

Venstre er fanget i et ingenmandsland med katastrofale meningsmålinger og en formand, der er sygemeldt på ubestemt tid. Nu drager partiets fungerende top-duo, Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose, på en tur rundt til baglandet for at tale om Venstres rolle i regeringen. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard og Andreas Just.
4/12/202324 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Regeringen har ét kæmpe problem

Tilliden til regeringen er i frit fald. Kun cirka hver tredje vælger svarer i en opsigtsvækkende måling, at de har tillid til regeringen. Det kan umiddelbart virke paradoksalt. For danskerne ville gerne have en midter-regering. Og regeringen blev netop dannet for at samle røde og blå om de kloge beslutninger, der skulle genoprette tilliden. Så hvad er gået galt? Det spørgsmål stiller Slotsholmen til manden bag målingen, tidligere rådgiver i Statsministeriet Thomas Juul-Dam. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
4/11/202323 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Top-lobbyist på særlig mission for regeringen

Jesper Fisker er manden, som regeringen har bedt komme med bud på fundamentale forandringer, der skal redde sundhedsvæsenet. Til daglig er han direktør for Kræftens Bekæmpelse. Nu beder regeringen ham gå "fordomsfrit til værks" - men kan han det, når han hverken må foreslå noget, der koster flere penge eller kræver flere ansatte? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard og Anders Svendsen.
3/31/202317 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Trak stikket og stenede Youtube

Pia Olsen Dyhr mistede helt lysten til politik. Efter en lang valgkamp og endnu længere regeringsforhandlinger trak hun i vinter stikket og stenede Netflix og Youtube. Hun var i tvivl om alt. Men kom tilbage til Borgen - nu i opposition til den statsminister, hun i årevis har arbejdet tæt sammen med. Og i weekenden møder hun SF-baglandet til partiets landsmøde. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
3/30/202320 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Lidegaards 100 dage uden for regering

Martin Lidegaard leder efter en vej tilbage til magten for Radikale Venstre, der nu har tilbragt 100 dage uden for den regering, han afviste at blive en del af. Men hvad er De Radikales projekt egentlig nu, hvor drømmen om en bred regering er gået i opfyldelse - bare uden De Radikale? Det har han et bud på efter en stor rejse rundt til baglandet og et strategiseminar. Værter: Thomas Buhl og Rikke Gjøl Mansø. Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
3/29/202321 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Partiledernes sms-tråd binder oppositionen sammen

Fra hver sin fløj kæmper Konservatives Mette Abildgaard og Alternativets Franciska Rosenkilde en hård kamp for at få indflydelse på flertalsregeringens politik. Men mandaterne arbejder imod dem. Så den uvante situation på Christiansborg har fået de ni oppositionspartier til at stå sammen for at undgå at blive tromlet helt ned af SVM-regeringen. Men hvad er strategien frem mod næste valg, for skal oppositionen stå sammen, eller skal de angribe regeringen fra hver sin fløj? Værter: Anders Svendsen og Theodora Renard. Tilrettelæggelse: Rasmus Bøttcher.
3/28/202322 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Bertelsens advarsel forduftede

Med en tør pressemeddelelse fra Statsministeriet er der vendt op og ned på en central del af fortællingen om mink-skandalen. Statsministeriets kontroversielle departementschef Barbara Bertelsen har alligevel gjort noget galt i sagen, lyder det nu. Men hvordan gik det til, at Minkkommissionen på den måde blev underkendt? Vært: Rikke Gjøl Mansø. Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
3/27/202321 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

100 dage inde i Løkkes drøm

Aldrig før er en regering dykket så dybt i popularitet så hurtigt. Alligevel er Lars Løkke Rasmussen "bragende optimist". Også når det gælder regeringens store prestige-projekt om århundredets reform af velfærdssamfundet. Nok har han selv forgæves forsøgt at sætte det offentlige fri adskillige gange før, men særligt én stor forandring gør ham nu optimistisk. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
3/24/202325 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Det endelige abort-opgør

Jeppe Hedaa meldte sig for nylig ind i Kristendemokraterne, og nu er han partiets formand. Han vil én gang for alle lukke den debat om abort, der har sat ild til partiet gennem årtier ved at droppe al abortmodstand. Men er det vejen til et comeback, eller bliver han formanden, der lukker og slukker for et lille stykke af den politiske danmarkshistorie? Værter: Thomas Buhl og Rikke Gjøl Mansø. Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
3/23/202320 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Kampen mod politikernes penge-finte

I årevis har kritikken haglet ned over reglerne om privat partistøtte. Nu vil regeringen invitere til forhandlinger for at skabe mere åbenhed - og rydde ud i de finter, man i dag kan bruge for at omgå reglerne. Hvad regeringen konkret vil lave om, står dog hen i det uvisse. Men Enhedslistens Pelle Dragsted har tre idéer til at gøre op med de største sprækker. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
3/22/202319 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Borgens åbne transfervindue

Politikerne skifter parti som fodboldspillere skifter hold. Og Borgens transfervindue lukker aldrig. Partihopperiet sætter nye rekorder og svækker vælgernes tillid til de folkevalgte, lyder kritikken. Blandt andre fra Lars Løkke Rasmussens tidligere rådgiver Jacob Bruun, der vil have partierne til at gøre noget ved problemet efter det seneste eksempel, hvor Bergur Løkke Rasmussens hoppede til sin fars parti. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
3/21/202321 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Mette Frederiksens store prestigeprojekt

Regeringen har ét stort knald-eller-fald-prestige-projekt: En ambition om århundredets velfærdsreform med et giga-opgør med bureaukrati og kontrol. Det er stadig hamrende ukonkret, men Mette Frederiksen har investeret så meget personlig kapital i projektet, at det vil falde tungt til jorden, hvis regeringen mislykkes. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
3/20/202321 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Boligballade på Borgen

Da Alex Vanopslagh blev afsløret i at have fået cirka 75.000 kroner udbetalt uretmæssigt i et særligt tilskud fra Folketinget, betalte partilederen pengene tilbage. Så let slipper man ikke, hvis man som borger begår socialt bedrageri, lyder kritikken fra flere advokater. Derfor rejser boligsagen det principielle spørgsmål: Er folketingsmedlemmer og borgere lige for loven? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
3/17/202320 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Regeringens absolutte magtpar

Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen er regeringens egentlige omdrejningspunkt og danmarkshistoriens stærkeste magtpar. Det konkluderer de politiske journalister Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen i en ny bog, der tager os med ind i de hemmelige regeringsforhandlinger, hvor de gamle hovedfjender fandt hinanden over tapas og god rødvin. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl. Tilrettelæggelse: Theodora Renard.
3/16/202324 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Det (u)mulige opgør med politiker-pensioner

Karsten Lauritzen sad med om forhandlingsbordet, da politikerne sidst forsøgte at lave deres egne lukrative pensioner mere normale. Det floppede. Nu gør regeringspartierne et nyt forsøg og indkalder alle partier til forhandlinger. Spørgsmålet er, om det denne gang vil lykkes - eller om det er en ny syltekrukke. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Anders Svendsen.
3/15/202321 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Venstres plan B?

Stephanie Lose er strøget direkte ind i regeringens allermest magtfulde udvalg og skal sammen med Troels Lund Poulsen nu lægge arm med de to andre regeringspartier, indtil partiformand Jakob Ellemann-Jensen kommer tilbage fra sin sygeorlov. Men hvorfor er hun så sikker på, at det kun er midlertidigt? Og har Venstre virkelig ikke en plan B? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
3/14/202319 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Vermund fra paradis til helvede

Pernille Vermund var på paradisisk ferie på Mauritius, da hendes parti smeltede fuldstændig ned og ekskluderede hendes efterfølger på formandsposten, Lars Boje Mathiesen. Solbrun, men ærgerlig, er hun nu vendt hjem til et parti i ruiner. Spørgsmålet er, hvor troværdigt det er at vende tilbage til den post, hun var færdig med - og om hun kan styre partiet ud af krisen. Det spørger Slotsholmen i dag Pernille Vermund om. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
3/13/202324 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Skandalerne på Slotsholmen

Minkskandale, rigsretsdom og Tibetsag. De store politiske skandaler har stået i kø de seneste år. Og nu peger en ny undersøgelse på, at embedsværket føler sig udsat for et stigende politisk pres. Er det årsagen til de mange skandaler, og hvad kan man gøre for at undgå den næste skandale? Det giver tidligere departementschef i Statsministeriet Karsten Dybvad sit bud på. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Anders Svendsen.
3/3/202324 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Truet med maskingevær på studietur

Danmarksdemokraten Hans Kristian Skibby har i løbet af sine 18 år i Folketinget oplevet lidt af hvert på sine 21 skattebetalte udvalgsrejser rundt omkring i verden. Men hvad får borgerne egentlig ud af det, når politikerne rejser ud på studieture? Det spørger Slotsholmen om, før mange folketingsmedlemmer i næste uge tager på udvalgsrejser rundt omkring i verden. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
3/2/202323 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Alles øjne på Jon Stephensen

Alvorlige beskyldninger fyger om ørerne på tidligere teaterdirektør Jon Stephensen, der i dag er kulturordfører for Moderaterne. Anklager om en falsk underskrift, om uberettiget udbetaling af ekstra løn til sig selv og om et hårdt pres på sygemeldte medarbejdere. Men hvad er op og ned i de mange sager? Og hvad kan det betyde for regeringspartiet? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
3/1/202319 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Trekamp på højrefløjen

De tre partier på højrefløjen har indledt en indædt kamp med hinanden. Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne er flettet ind i hinanden på kryds og tværs og konkurrerer om de samme vælgere. Men er der plads til hele tre partier ude på højrefløjen? Forfatter og borgerlig debattør Christian Egander Skov giver sin analyse. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
2/28/202323 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Kampklar Hjort til modangreb

Claus Hjort Frederiksen er klar til kamp. I sidste uge blev han tiltalt for at røbe statshemmeligheder - så retten skal nu tage stilling til, om den tidligere forsvarsminister skal i fængsel. Selv siger han i det første længere interview, at han vil have en helt åben retssag. Og han er klar til at tage den helt til Menneskerettighedsdomstolen. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
2/27/202322 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Da pacifismen forsvandt fra Folketinget

Et samlet folketing står bag beslutningen om at sende danske våben til Ukraine. Selv Enhedslisten mener, at det er nødvendigt at udstyre ukrainerne med danske våben over for den russiske invasion. Tidligere har særligt venstrefløjen været imod dansk krigsdeltagelse - i alle facetter. For partiet har stået fast på, at oprustning eskalerer konflikter. Men det er ændret, når krigen er rykket ind på europæisk jord. Spørgsmålet er, om den sidste pacifist nu har forladt Slotsholmen. Værter: Anders Svendsen og Theodora Renard.
2/24/202325 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Måling afslører voldsom vælgerflugt

Vælgerne fælder en hård og ubarmhjertig dom over SVM-regeringen i ny måling. Regeringen står til at miste hele 20 mandater og ville være langt fra et flertal, hvis der var valg nu. Målingen afslører også en top tre over, hvilke toppolitikere, der er mest populære, hvem der er mest upopulær, og hvilke ministre og partiledere, der er så anonyme, at kun få vælgere kender dem. Værter: Anders Svendsen og Thomas Buhl.
2/23/202323 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Angriber Støjberg for løgnagtighed

Morten Messerschmidts nære allierede i Dansk Folkeparti, Anders Vistisen, retter et hårdt angreb mod Inger Støjberg og Lars Boje Mathiesen. Vistisen anklager de to partiledere for at bruge en løgnagtig trumpisme og demokratiundergravende retorik. Men hvordan gik det til, at Støjberg gik fra at være ombejlet af Dansk Folkeparti til at blive udsat for hårde angreb fra selvsamme parti? Værter: Thomas Buhl og Anders Svendsen.
2/22/202323 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Da Løkkes regering brændte sammen

En regering i opløsning og et parti i nedsmeltning. Simon Emil Ammitzbøll-Bille fortæller nu hele historien om, hvordan VLAK-regeringen sammenbrud så ud helt inde fra magtens centrum. Det var et kaotisk forløb, der ifølge den tidligere, centralt placerede LA-minister fik store konsekvenser og trækker tråde helt frem til i dag. Værter: Thomas Buhl og Anders Svendsen.
2/21/202325 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Dramatisk drejning i minksagen

Et overraskende og opsigtsvækkende kapitel bliver nu føjet til minksagen, efter Thorkild Fogde er vendt tilbage til sit job som rigspolitichef. Han var ellers hjemsendt og stod til en hård disciplinærstraf efter kras kritik fra Minkkommissionen, men tidligere præsident for Højesteret Thomas Rørdam vurderer sagen helt anderledes. Derfor gør Fogde nu comeback og samtidig rejser den nye afgørelse nogle centrale spørgsmål om Minkkommissionens vurderinger og hårde kritik. Vært: Thomas Buhl.
2/20/202322 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Socialdemokratiet ændrer spillet fuldstændig

De røde oppositionspartier raser. De mener, at Socialdemokratiet bryder med en årelang tradition på Christiansborg ved at løbe fra en række aftaler, partiet indgik med dem før valget. For med Socialdemokratiet og Venstre i samme regering er spillepladen på Borgen ændret. Socialdemokratiet hævder, at praksis er som den altid har været. Så nu vil Enhedslisten have et nyt kodeks, der udpensler de uskrevne regler for forlig i dansk politik. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Theodora Renard.
2/10/202324 minutes
Episode Artwork

Inger Støjberg - parti eller fanklub?

"Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg" er nu et af blå bloks største partier. Men partiet har hverken partiprogram eller medlemmer. Og partiets hjemmeside er ét stort galleri af billeder af én person: Inger Støjberg. Så Slotsholmen spørger partiformanden selv: Er det egentlig mere en fanklub end et parti? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl .
2/9/202323 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Alle er sure, før hun har åbnet munden

Christina Egelund skal som uddannelses- og forskningsminister stå i spidsen for et af regeringens allerstørste projekter: En allerede meget udskældt reform af universiteternes kandidatuddannelser. Når både rektorer, studerende, arbejdsgivere og akademikernes fagforeninger er skeptiske over for idéen - for hvis skyld gør regeringen det egentlig så? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
2/8/202322 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Kæbe-massage på ministerholdet

Festudvalgsformand Magnus Heunicke arrangerede både kæbe-massage og åndedrætsøvelser til regeringens første seminar i sidste uge. Men det var ikke ren ryste-sammen-tur for hele ministerholdet. De tre umage regeringspartier var også samlet for at snakke politik. Slotsholmen dykker ned i regeringens to-do-liste for foråret med DR's politiske analytiker Jens Ringberg. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
2/7/202323 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Fanget i Bededags-krig mellem sin far og sit parti

Han er nyvalgt medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, tidligere aktiv i fagbevægelsen og søn af en af de mest magtfulde fagbosser. Thomas Skriver Jensen er både politisk og personligt fanget i den splittelse, som afskaffelsen af Store Bededag har skabt mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Søndag mødte han op til demonstration og mødte gamle kammerater, der har svært ved at forstå, at han ikke længere står på deres side. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Anders Svendsen.
2/6/202319 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

5 politikere får spion-viden - og total mundkurv på

Regeringen afviser at undersøge det mulige justitsmord på den terrordømte Ahmed Samsam. Når justitsministeren bliver spurgt til sagen, henviser han generelt til Folketingets mest hemmelige udvalg, Kontroludvalget. Men udvalgets fem medlemmer har så stram en mundkurv på, at de hverken må be- eller afkræfte, om de overhovedet har drøftet sagen. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Anders Svendsen.
2/3/202322 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

17 politikere bag en lukket dør

Bag hermetisk lukkede døre sidder 17 folketingsmedlemmer i Indfødsretsudvalget og afgør, om udlændinge skal have lov til at få dispensation til at blive danske statsborgere. Politikerne kan stemme præcis som de vil. Der er ingen objektive kriterier. Men nu vil både den nye formand og næstformand for udvalget lave fundamentalt om på måden at afgøre sagerne på. Bare i vidt forskellige retninger. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
2/2/202323 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Den fodslæbende ligestilling

Vi bryster os af at være et foregangsland for ligestilling. Men udviklingen går hurtigere i langt de fleste andre EU-lande. Og på tre store områder er Danmark blevet presset til ny ligestillingslovgivning af EU. Slotsholmen spørger ligestillingsminister Marie Bjerre, om Danmark - og hendes eget parti Venstre - blokerer frem for at rykke ligestillingen. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
2/1/202322 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Venstres kassedame-kompromis

Selvom Venstre kaldte det "helt kuk", da S-regeringen sidste år aftalte at hæve dagpengene for nye ledige, er regeringspartiet nu selv gået med i aftalen. Det stred ellers mod Venstres "kerneværdi" om, at det skal kunne betale sig at arbejde - også for kassedamen. Spørgsmålet er, hvor mange kerneværdier Venstre kan tåle at gå på kompromis med? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/31/202320 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Mads i Midten får magten

Vi står over for et vælgerskred, der kan vende op og ned på dansk politik. Som kommer til at stille helt nye krav til de gamle magtpartier, hvis de fortsat vil have magten. Der er nemlig en ny magtfuld spiller på banen. Han hedder Mads i Midten, og han har væltet Blå Bjarne af tronen som ham, partierne bejler til. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Anders Svendsen.
1/30/202321 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

100 % Lars Boje

Lars Boje Mathiesen bliver om små to uger valgt som Nye Borgerliges nye formand efter Pernille Vermund. Han arver et parti i krise og uden parlamentarisk indflydelse. Så hvordan vil den midtjyske folkeskolelærer og Facebook-kriger vende den kedelige kurve for det parti, han nu skal lede? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Theodora Renard.
1/27/202323 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Hvorfor er du her egentlig stadig, Jacob Mark?

Han blev landskendt for sin ro-på-kampagne, mens han selv mistede synet på grund af stress. Udadtil havde SF'eren Jacob Mark en kometkarriere på Christiansborg. Men i takt med at det gik bedre og bedre for ham politisk, fik han det værre og værre personligt. Til sidst måtte han sygemelde sig i syv måneder. Nu er han tilbage på Borgen. Men hvorfor vende tilbage til det, der næsten kostede ham synet? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/26/202328 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Et kig ind i spin-maskinen

De stiller aldrig selv op til interview. Men de har en stor magt på Slotsholmen. Spindoktorerne, de særlige rådgivere, der trækker i trådene i kulissen. Vi dykker ned i den nye liste over regeringens spin-hær sammen med en gæst, der netop selv er stoppet som særlig rådgiver for en af regeringens centrale ministre. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/25/202321 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Vermunds parti er afgået ved døden

Pernille Vermunds tidligere rådgiver fælder en hård dom over det parti, han indtil for nyligt arbejdede for. Med sin pludselige exit som formand har Vermund efterladt Nye Borgerlige i et stort slagsmål med sig selv. Et slagsmål, der både er personligt og politisk. Og som i bedste fald betyder et marginaliseret parti uden indflydelse. I værste fald et dødt parti. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/24/202319 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Sygehus-milliarderne der forsvandt

De tre regeringspartier gik hver især til valg på milliardstore akutpakker til sundhedsvæsenet. Men da de efter seks ugers forhandlinger i de lukkede lokaler på Marienborg kom ud med et regeringsgrundlag og en akutpakke, var der afsat færre penge til nødplanen, end de hver især gik til valg på. Var det så bare valgflæsk og overbud? Sundhedsminister Sophie Løhde svarer nu på, hvordan det kunne ske. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/23/202320 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Milliard-mysteriet

De kaldte det for en historisk aftale om Danmarks sikkerhed, da fem partier sidste år stod side om side i Statsministeriet og præsenterede det nationale kompromis. Men nu strides de om, hvad det egentlig var, de aftalte. Det er en strid om seks milliarder kroner - og om hvem der taler decideret usandt. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Anders Svendsen.
1/20/202317 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Ellemanns snublende start

Forsvarsministeren er snublet i bededags-balladen med sit ultimative krav til oppositionen. Han kritiseres for at puste sig unødvendigt op og skabe en højdramatisk konflikt, der ikke gavner nogen. Heller ikke hans egen regering. Det gik for alvor galt på et meget omdiskuteret møde, hvor han sad for bordenden fredag den 13. januar. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/19/202321 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Det forbudte ord

Bare 33 dage efter, at Mette Frederiksen præsenterede sin brede regering, fik Pia Olsen Dyhr nok. SF-formanden kalder regeringen magtfuldkommen og siger, at den har fået den værst tænkelige start. Men hvordan kan det komme bag på hende, at regeringen bruger sin magt som flertalsregering til at få sine forslag igennem? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/18/202320 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Oppositionen vandt Bededags-showdown

Få timer før Mette Frederiksen skulle holde sin åbningstal, afviste en samlet opposition regeringens udskældte Bededags-ultimatum. Og en enig fagbevægelse satte et nyt frontalangreb ind og kræver nu folkeafstemning. Analytikerens dom er klar: Det står 1-0 til oppositionen, selv om regeringen står fast på at sløjfe helligdagen. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/17/202320 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Bededag truer hellig alliance

Slaget om Store Bededag har udløst et alvorligt tillidsbrud mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen, siger en af landets mest magtfulde fagbosser. Beslutningen om at afskaffe en helligdag blev taget hen over hovedet på en fagbevægelse, der ellers plejer at blive taget med på råd af partiet. Hvor store skår vil tillidsbruddet sætte i den historiske alliance? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Anders Svendsen.
1/16/202320 minutes
Episode Artwork

Partiet uden Pernille

Nye Borgerlige ER Pernille Vermund. Men nu skal partiet klare sig uden hende. Spørgsmålet er, om det vil lykkes. Og med hvem ved roret? Partiets tidligere toprådgiver ser to muligheder - to formandsbud, der vil sende partiet i to vidt forskellige politiske retninger. Og der er overhængende fare for, at partiet vil tabe kampen om højrefløjen. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Theodora Renard.
1/13/202324 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Ministeren, der vil løse klimakrisen med kunst

Han er gået fra at være politisk outsider til en af de mest centrale ministre, der sidder i de mest magtfulde regeringsudvalg. Selv var han meget overrasket over at skulle være kulturminister. Men Jakob Engel-Schmidt har høje ambitioner om, at kulturen skal hjælpe med at løse de allerstørste samfundsproblemer som klimakrisen og velfærdskrisen. Spørgsmålet er: Hvordan pokker det skal ske? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/12/202324 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Løkke væver om regeringens ømme punkt

Skal de sidste fem børn hjem fra en fangelejr i Syrien med deres mødre, der ikke har dansk statsborgerskab? Det spørgsmål splitter regeringen, der ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ikke er færdig med at diskutere med sig selv. Før valget var han ellers ikke i tvivl: Børnene skulle hjem, koste hvad det ville. Nu er han den ansvarlige minister. Men væver. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/11/202322 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Partiernes millionstøtte sætter ny rekord

De 12 partier i Folketinget får en rekordhøj parti- og gruppestøtte i år. 367 millioner kroner i alt. Det største spring i støtten skete i 2016, hvor partierne indgik det, der blev kritiseret for at være en uskøn studehandel. Men hvad bruger de egentlig millionerne på? Politikerne står ikke på spring for at give svar, men to sekretariatschefer står på mål. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/10/202324 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

En kold øl med en trodsig Venstre-mand

Hvorfor er livsglæden ved en kold øl ikke regnet med i Sundhedsstyrelsens anbefaling om ikke at drikke mere end 10 genstande om ugen? Venstre-manden Jan E. Jørgensen er rørende enig med tidligere topminister og nuværende øl-lobbyist Nick Hækkerups kritik af sundhedsmyndighederne. Men skal et folketingsmedlem så tvivl om myndighederne uden konsekvenser? Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/9/202324 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Kan Tesfaye gøre det, alle er mislykket med?

Mattias Tesfaye skal gøre det, som ingen undervisningsminister de seneste mange år er lykkedes med: Bryde koden for, hvordan flere tager en erhvervsuddannelse, så vi ikke kommer til at "skide i skoven" om nogle år, når vi mangler VVS'ere. Det er en af regeringens absolutte hovedprioriteter. Men han er slet ikke sikker på, det vil lykkes. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Anders Svendsen.
1/6/202322 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Like-kongerne af dansk politik

Politikere flytter stemmer på sociale medier, og nu er listen over de mest effektive i 2022 klar. Manden bag listen mener, vi fokuserer for lidt på politikernes metoder og tricks på SoMe, selv om det længe har været et af deres vigtigste talerør. Få listen over de sociale mediers mest populære politikere og opslag. Og hør analysen. Og så jagter Slotsholmen et kritisk interview med Socialdemokratiet efter ny kritik af Arne-plus-pensionen for at forringe vilkårene for mange ældre. Værter: Thomas Buhl og Rikke Gjøl Mansø.
1/5/202325 minutes
Episode Artwork

Messerschmidt og den umage kaffeklub

Efter syv lange år kan Morten Messerschmidt nu endegyldigt lægge Meld/Feld-sagen bag sig. Men problemerne er langt fra forduftet for Dansk Folkeparti. Hvordan vil han genrejse partiet oven på den syngende vælgerlussing som del af en stærkt svækket og samspilsramt blå blok? DF-formanden har en plan. Og den inkluderer en ny kaffeklub med umage venner. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/4/202322 minutes, 1 second
Episode Artwork

Regeringens tynde trick

Det er et tyndt trick, når regeringen kobler afskaffelsen af en helligdag med øgede forsvarsudgifter, mener tidligere finansminister Bjarne Corydon. Han stod selv fadder til manøvren, som han i sin tid døbte "det politiske kryds". Men regeringens kryds mellem varme hveder og krudt og kugler lugter i hans næse lidt mere af snyd end den slags tricks normalt gør. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/3/202324 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Mettes skjulte budskab i vindueskarmen

Alt er koreograferet ned til sidste detalje, når statsministeren holder nytårstale. Hver en sætning er politisk afstemt, og selv bøgerne i vindueskarmen sender signaler. Mette Frederiksens tale lød i mange kommentatorers ører meget socialdemokratisk, selv om hun holdt den på vegne af hele den nye regering. Og der er heller ikke udelukkende ros fra de andre to regeringspartier. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
1/2/202324 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Pensionstyveri eller styrket Arne-pension?

SVM-regeringen vil fjerne seniorpensionen og samle den i en ordning under Arne-pensionen. Men det betyder i praksis, at nedslidte skal arbejde længere og får færre penge udbetalt i fremtiden. Enhedslisten kalder det et pensionstyveri, mens SF anklager regeringen for at tvinge nedslidte til at arbejde længere. Så er det virkelig socialdemokratisk politik, at nedslidte skal have dårligere vilkår for at trække sig tilbage? Det spørger vi Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, om. Jyllandspostens politiske analytiker dykker ned i alle de ting, der ikke står i regeringsgrundlaget og giver sit bud på, hvilke udfordringer de tre regeringspartier står overfor i det nye år. Og så tager Slotsholmens egen Jens Ringberg os med igennem det politiske år 2022, der blev vildere og mere dramatisk, end vi havde forestillet os. Vært: Theodora Renard.
12/22/202253 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Den umulige regering

Den umulige regering er blevet født. Ud af løftebrud og slugte kameler. Til skrål og skrig. Slotsholmen dykker ned i det opsigtsvækkende regeringsgrundlag sammen med to politiske profiler fra hver af de nu punkterede blokke i dansk politik. Og så afgør vi det store væddemål, der involverer en baby og en fuld buffet i Folketingets kantine, Snapstinget. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
12/14/202225 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Borgen sitrer

Regeringsforhandlingerne snerper til, og det kan mærkes på hele Christiansborg. Men hvilken regering er på trapperne? DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen, giver sin analyse fra Christiansborgs mest centrale sofa - hvorfra der er bedst chance for at spotte interessante politikere. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
12/13/202220 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Slyngvenindernes farvel

Pia Olsen Dyhr har trukket SF ud af forhandlingerne om en midterregering. Hun vil end ikke være støtteparti for sin politiske slyngveninde, Mette Frederiksen. Maratonforhandlingerne er nået ind i den afgørende fase, hvor politikerne finder ud af, om benene holder helt til mål. Eller om man rammer muren og går sukkerkold. Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet og Venstre når i mål sammen. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
12/8/202226 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Løftebrudsregering i sigte

Jakob Ellemann-Jensen har talt sig tættere på at trække Venstre ind i en regering med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Hvis det lykkes, bliver det første gang i 28 år, at Danmark får en rød-blå regering. Sidst, blå og røde regerede sammen, sprøjtede de store reformer ud. Men det gik mildest talt tumultarisk for sig, og det endte med at koste et regeringsparti livet. Det fortæller to af hovedpersonerne selv. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
12/6/202228 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Fra Arne-Mette til Reform-Mette

Regeringsforhandlingerne er gået ind i en ny fase, og nu kigger alle mod hovedpersonerne, S-formand Mette Frederiksen og V-formand Jakob Ellemann-Jensen. Hvis de to politiske arvefjender går sammen i en rød-blå regering, kan vi meget vel få en helt ny version af Mette Frederiksen at se. Slotsholmen udfritter DR's politiske hus-orakler, Christine Cordsen og Jens Ringberg, for alt, de ved, om de temmelig lukkede forhandlinger. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
12/1/202228 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Livsfarlig tudsefisk-parring

Er Jakob Ellemann-Jensen som en han-tudsefisk ved at opløse sig selv og Venstre i en farlig parringsdans med hun-tudsefisken Mette Frederiksen? De to forhandler tæt, mens Mette Frederiksen har sagt pænt farvel til Enhedslisten og Nye Borgerlige. Mai Villadsen og Pernille Vermund forbereder sig på en helt ny situation i dansk politik med en regering på midten med en opposition til begge sider. Og de to umage oppositionspolitikere er rørende enige om én ting. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
11/29/202225 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Ritt drømmer om ny SV-regering

Sidst, de prøvede, endte det i hurtig kollaps. Men nu gør socialdemokrater og Venstre-folk igen et ærligt forsøg på at gå i regering sammen. Den tidligere top-socialdemokrat Ritt Bjerregaard var minister i SV-regeringen fra 1978, der stadig spøger i dansk politik. Og hun synes, det er nødvendigt for Danmark med en ny SV-regering. Hun tror også på den. For det var ikke forholdet mellem de to politiske arvefjender, der dengang gik skævt, fortæller hun. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
11/24/202228 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

DF's nye arvefølge

Han blev vraget af vælgerne til folketingsvalget, men står nu til at blive nummer ét i Dansk Folkepartis arvefølge. Den garvede finansordfører, René Christensen, griber ud efter næstformandsposten og har også formandsambitioner. Dermed er DF-formand Morten Messerschmidts unge støtte, Peter Kofod, ikke længere partiets klare kronprins. Og mens DF har lavet ny arvefølge, har Jakob Ellemann-Jensen holdt en potentielt historisk tale til Venstres Landsmøde. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
11/22/202228 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Familieforbandelsen

Der hviler en familieforbandelse over Danmarksdemokraternes Søren Espersen og hans datter og partifælle, nyvalgte Susie Jessen. En forbandelse, der efter 17 års dvale slog til igen, da de begge sad fast i en trang elevator med Slotsholmens vært, Rikke Gjøl Mansø. Og mens Danmarksdemokraterne sidder fast, er alle andre partier stadig med i regeringsforhandlingerne. Tre garvede ekspolitikere, der ikke længere er bundet af parti-disciplinen, taler taktik, kemi og uofficielle forhandlinger. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
11/17/202229 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Prisen på grisen

Ellemann står overfor en skæbnetung beslutning, der kan få afgørende betydning for Venstre og dansk politik mange år frem i tiden. Uanset om han vælger at skubbe sit parti ind i en regering med Socialdemokratiet eller siger nej tak, så løber han en stor risiko. På sine egne og partiets vegne. Så hvad er prisen på grisen? I Slotsholmen laver Jakob Ellemann-Jensens tidligere toprådgiver, Andreas Thyrring, sin liste over fordele og ulemper ved at gå i regering. Og giver sit råd til, hvad Venstres formand bør gøre. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
11/15/202222 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Lad være med at tolke mit ikke-svar!

Mens døde mink spøger i regeringsforhandlingerne har tre af landets tungeste jura-professorer smidt en 30 sider lang vurdering på bordet. Den er rar læsning for Mette Frederiksen. Og den presser Alternativet og Lars Løkke Rasmussen, der forsøger at afværge spørgsmål om deres egne krav om advokatvurdering med padleri og ikke-svar. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
11/10/202227 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Parallel-kaffe

Ved siden af de officielle regeringsforhandlinger på Marienborg drikker partierne kaffe på kryds og tværs for at stå stærkest i det uforudsigelige spil om magten. Slotsholmen har besøg af to comeback-kids, der begge vendte tilbage i Folketinget ved valget og nu sidder med i de centrale forhandlinger. Værter: Rikke Gjøl Mansø og Thomas Buhl.
11/8/202221 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Gemmeleg på Borgen

Den nye leder i Radikale Venstre kan få en nøgleposition i regeringsforhandlingerne, så hvem bliver det? I dag jagter vi svaret på, hvor den radikale folketingsgruppe har gemt sig, hvem der bliver partiets politiske leder, og hvad det kommer til at betyde for De Radikale og for forhandlingerne om Danmarks næste regering. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl.
11/3/202215 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Valgets største nedtur

Sofie Carsten Nielsen går af som leder for De Radikale mindre end et døgn efter valget. Det er den negative kulmination på et katastrofevalg for partiet, der blev mere end halveret, da stemmerne var talt op. Værter: Theodora Renard og Thomas Buhl.
11/2/202212 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

En valgaften uden statsminister?

Valgresultatet kan blive så mudret, at ingen tør erklære sig som vinder i aften. Det forudser rådgiverne for Danmarks seneste to statsministre. Meningsmålingerne spår et valgresultatet uden rødt eller blåt flertal, og så er spillet om den ultimative politiske toppost helt åbent. Og det kan blive langstrakt og kaotisk. Værter: Theodora Renard og Thomas Buhl.
11/1/202216 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Statsminister i svedig slutspurt-spin

Én dag tilbage. Spin mens du gør det, sved mens du tør det. Statsminister Mette Frederiksen er hoppet op på spinning-cyklen. Men hvordan er formen egentlig her i valgkampens absolutte slutspurt? Slotsholmen stempler ind hos vores tre kolleger, der har fulgt de tre statsministerkandidater gennem hele valgkampen og luret deres tricks. Værter: Thomas Buhl og Rikke Gjøl Mansø.
10/31/202217 minutes
Episode Artwork

Radikal nedtur sender Sofie på vippen

Den radikale nedtur er så dyb, at partiets leder risikerer at ryge ud af Folketinget. I en ny prognose står Sofie Carsten Nielsen til ikke at blive genvalgt. Meget kan nå at ske på de sidste fire dages valgkamp, men nedturen kalder på alvorlig selvransagelse, mener partiets tidligere toprådgiver. Mens det går ned ad bakke for De Radikale, er Moderaterne på himmelflugt i målingerne. Det har fået både medier og politiske modstandere til pludselig at interessere sig for en fem måneder gammel nyhed. Værter: Thomas Buhl og Rikke Gjøl Mansø.
10/28/202217 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Når du står i møg til halsen, så kig op

Mette Frederiksen går nu direkte og hårdt til angreb på Lars Løkke Rasmussen, der bare vokser og vokser i meningsmålingerne. Den vigtigste duel i resten af valgkampen er den mellem den siddende statsminister Mette Frederiksen og skyggekandidaten Lars Løkke Rasmussen. Søren Pape har elendige odds som kommende statsminister, men finder trøst i en sætning, han lærte, da han var borgmester. Værter: Thomas Buhl og Theodora Renard.
10/27/202214 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Mette spiller sin store trumf

Nogle kalder det bluff og fis i en hornlygte, men Mette Frederiksens løfte om højere løn til nogle offentligt ansatte kan vinde valget for regeringen. Det siger en analytiker, der kalder løftet vigtigere og mere interessant end alt andet i valgkampen. Selvom det er umuligt at indfri. Hør også hvordan, det gik til, da Mette Frederiksen med seks dage tilbage af valgkampen pludselig begyndte at gå til angreb på Moderaternes Lars Løkke Rasmussen. Værter: Thomas Buhl og Rikke Gjøl Mansø.
10/26/202214 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Har blå blok allerede givet op?

Apatien breder sig i blå blok, og selv om der er en hel uge til valget, har de blå partier reelt opgivet at få en ren, borgerlig valgsejr. Det konkluderer politisk analytiker Niels Th. Dahl på baggrund af sine kilder i den blå lejr. Liberal Alliances Alex Vanopslagh siger det samme. Fra nu af kæmper hvert blåt parti for sig selv, siger Niels Th. Dahl. Og så har de et spinkelt håb om, at Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne efter kaotiske regeringsforhandlinger ender med at vende sig mod den borgerlige lejr. Værter: Thomas Buhl og Theodora Renard.
10/25/202215 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Daddy Vanopslagh hersker på TikTok

Alex Vanopslagh og Liberal Alliance er den skjulte succes i blå blok. De er Danmarks største parti blandt de unge, og uge for uge vokser de i meningsmålingerne. Det skyldes ikke mindst succes på det sociale medie TikTok, hvor Alex Vanopslagh har popstjernestatus blandt de unge, der kalder ham Daddy Vanopslagh. Men i skyggen lurer en boligsag, der ligesom LA's meningsmålinger er vokset. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl.
10/24/202215 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

19 gange nej på 15 sekunder

Slotsholmen går på jagt efter den mest jyske politiker fra en lille by og den mest københavnske politiker fra hovedstaden. Der er nemlig historisk stor forskel på, hvordan vælgerne stemmer i de store byer og udenfor, viser en ny måling. Vi skal også forbi Lars Løkke Rasmussen, der er kommet med en ny melding om regeringsdannelse. Og som satte en slags danmarksrekord i dag, da han sagde nej 19 gange på 15 sekunder til journalisten i et TV-interview. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl.
10/21/202213 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Kongemagerne

Løkke er blevet så populær blandt vælgerne, at både blå og røde partier går til angreb på ham. Slotsholmen analyserer, hvor stor en trussel Lars Løkke Rasmussen er mod de officielle kandidaters statsministerdrømme. Valget er så tæt, at det også kan blive de fire mandater på Færøerne og Grønland, der kommer til at afgøre, hvem der bliver statsminister i Danmark. Og Aaja Chemnitz fra partiet IA i Grønland vil tage sig betalt for sin støtte. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl.
10/20/202214 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Et vink med en rustvogn

Den ene kandidat er i knæ, den anden er bagud på points, mens den tredje endnu ikke kan mønstre et flertal. I dag måler vi formen hos Søren Pape Poulsen, Jakob Ellemann-Jensen og Mette Frederiksen præcis halvvejs inde i den valgkamp, der kan gøre en af dem til statsminister. Kom bag scenen med de reportere, der følger de tre kandidater helt tæt. Og hør dommen over kandidaternes præstationer. Til sidst runder vi et katastrofalt pressemøde i blå blok. Hvor der pludselig kom en rustvogn forbi. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl.
10/19/202215 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Love is in the air

Alternativet er lige nu udsat for en kærlighedsstorm på sociale medier fra socialdemokrater, der tilsyneladende forsøger at kramme dem over spærregrænsen for at sikre deres mandater til rød blok. Det er en bevidst strategi, for i et tæt valg kan statsministerposten afhænge af de små partiers succes eller fiasko, fortæller en tidligere rådgiver fra Socialdemokratiet. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl.
10/18/202217 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Papes flade batterier

Søren Pape Poulsen er gået død i meningsmålingerne på det helt forkerte tidspunkt. 14 dage før valget er de Konservative halveret i forhold til målingerne for to måneder siden. Ellemann er til gengæld ved at finde formen, men inde i skyggen lurer en kandidat, der slet ikke har meldt sig. Lars Løkke Rasmussen. Slotsholmen tjekker formen på kandidaterne efter en ny meningsmåling og DR's statsministerdebat. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl.
10/17/202215 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Kovendingens anatomi

Presset på Mette Frederiksen blev i dag så stort, at statsministeren bøjer sig for kravet og accepterer en kommissionsundersøgelse af sagen om eks-spionchef Lars Findsen. I går afviste hun at tage stilling, før retssagen mod Findsen var overstået. I dag vendte hun 180 grader og sagde ja til en kommission. Slotsholmen undersøger kovendingens anatomi. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl.
10/14/202218 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Spionbombe rammer valgkampen

I en ny bog retter eks-spionchef Lars Findsen alvorlige anklager mod regeringen og bl.a. minister Trine Bramsen. Anklagerne er potentiel gift for Socialdemokratiet, og flere borgerlige partier kræver nu, at en kommission undersøger sagen til bunds. Vi skal også forbi LA-leder Alex Vanopslagh, der beskylder de andre blå partiledere for at komme med uansvarlige løfter i valgkampen. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard.
10/13/202214 minutes, 1 second
Episode Artwork

Ellemann gled i tørklædet

Tørklæder har igen sat brand i den politiske debat, og denne gang er det på grund af Venstres formand, Jakob Ellemann Jensen. Først sagde han, at ældre skal have ret til at fravælge en hjemmehjælper, der bærer tørklæde. Så trak han tilsyneladende i land, men da var debatten allerede i højt gear. Hvad skete der? Og hvad mener Venstre egentlig? Slotsholmen jagter et svar. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl.
10/12/202214 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Blå families trumfkort

De seks borgerlige partiledere havde i dag alle fundet tid i kalenderen, så de sammen kunne smide et udspil om mere frit valg ind i valgkampen. Det skal vise kant til Socialdemokratiet og få oppositionen til at fremstå samlet. Men er det nok, når de samtidig er uenige om EU, udlændinge og størrelse på den offentlige sektor? I dag ser vi nærmere på den blå families trumfkort. Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard.
10/11/202214 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Dybvad på dybt vand i Rwanda

Kaare Dybvad fastholder regeringens ambition om at sende asylansøgere til et modtagecenter i Rwanda. Et land, der kritiseres for overgreb og brud på menneskerettighederne. Dermed skal den nye udlændinge- og integrationsminister forsøge at gennemføre det, der ikke lykkedes hans forgænger trods tre år ved magten. Men hvorfor skal det lige være Rwanda? Og bliver det overhovedet til noget? Det spørger Pia Glud Munksgaard Kaare Dybvad om i Slotsholmen. Jens Rohde anklager sin partiformand i KD, Isabella Arendt, for ikke at gå ind for retten til fri abort, selv om det står i partiets 2030-plan. Mød Jens Rohde, der netop har meddelt, at han ikke vil stille op for KD ved det kommende folketingsvalg. Enhedslistens årsmøde i weekenden kan gå hen og blive et kæmpe rabaldermøde. Der var i forvejen stor intern uenighed om Nato i partiet, og nu vil Pernille Skipper og andre profiler også tage et opgør med Enhedslistens EU-modstand. Risikerer det at splitte Enhedslisten? Få Skippers svar sidst i denne udgave af P1's politiske magasin Slotsholmen. Vært: Pia Glud Munksgaard.
5/12/20220
Episode Artwork

Hvad har Liselott Blixt imod Messerschmidts deodorant?

Morten Messerschmidt anklager fem DF-afhoppere for at sætte sig selv over partiet og komme med ukonkret kritik: "Det er svært at få at vide, at det er ens personlighed, ens ledelsesstil, ens valg af deodorant og andre ting, som gør, at man ikke kan være i partiet længere", siger Dansk Folkepartis formand. Slotsholmens Pia Glud Munksgaard får besøg af Liselott Blixt, der netop har meldt sig ud af Dansk Folkeparti og spørger, om hun bare ikke kan lide formandens deodorant. Og hvad hun siger til kritik fra partistifter Pia Kjærsgaard, er anklager afhopperne for selv at være skyld i det dårlige arbejdsklima, de har oplevet i partiet. Med fem nye løsgængere har hele 17 folketingsmedlemmer forladt det parti, de blev valgt for, siden valget i 2019. Vælgersvigt eller helt OK? Hør svaret fra de to partihoppere Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Britt Bager sidst i programmet. Vært: Pia Glud Munksgaard.
2/24/20220