Winamp Logo
I sorg med Sandie Westh Cover
I sorg med Sandie Westh Profile

I sorg med Sandie Westh

Danish, Social, 1 season, 7 episodes, 4 hours, 20 minutes
About
Hvad gør man, når ens barn dør? Og hvordan lever man videre? Det har Sandie Westh forsøgt at finde rundt i, siden hun i maj 2021 mistede sin datter, Vilma. Vilma levede kun i 55 minutter, men for Sandie Westh lever Vilma for evigt. Her i Danmark taler vi sjældent om tung sorg, men det laver Sandie Westh om på med denne podcastserie, når hun med hjælp fra familie, venner og andre, der har haft sorg helt tæt på, sætter ord på sorgen over at miste et barn. Vært: Sandie Westh Producer: Christina Leonora Steffensen Musik af: Kristian Haarløv Redaktør: Maria Brus Udgivet af: femina
Episode Artwork

I Sorg med Sandie Westh - Epilogen

Sorg er ensomt nok at bære på i sig selv. Derfor skal vi blive bedre til at tale om sorg. Det har været nøglen for Sandie Westh til at bearbejde sorgen over sin datter, Vilma: At tale om hende og blive i sorgen. Og det er hermed givet videre med podcastserien ”I sorg med Sandie Westh”. Send den endelig videre til nogen, du kender, som kunne have brug for hjælp til at håndtere eller være i sorg.
7/6/20227 minutes, 1 second
Episode Artwork

Del 5 - Den om at være gravid igen

Hvordan holder man modet oppe, når man én gang har prøvet at miste sit barn og nu er gravid igen? Efter at have mistet sin første datter, Vilma, i 2021 er Sandie Westh blevet gravid igen. En fysisk lettere graviditet denne gang, men mentalt er hendes graviditet alt andet end nem. Den er fuld af ensomhed, grimme følelser og enormt meget angst. Sandie Westh må dog klynge sig til håbet om at få et levende barn. Et håb, som Sandies veninde Anne Roust, der på tre år blev mor til tre: Buster, der døde i hendes mave i uge 30, og Olga og Benny, kan få til at spire. Anne Roust er også gæst i podcastseriens første afsnit ”Den med Anne, der har mistet Buster”.Vært: Sandie WesthMedvirkende: Anne RoustProducer: Christina Leonora SteffensenRedaktør: Maria Brus
7/6/202252 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Del 4 - Den med vennerne

Hvad gør man, når ens ven havner i så dyb en sorg, at hun ikke har lyst til at gå udenfor en dør og ikke kan finde meningen med livet? Det taler Sandie Westh med sine venner, folketingspolitiker Rosa Lund og journalist Signe Amtoft, om i dette afsnit. Begge var helt tæt på Sandie, da hun mistede sin datter Vilma. Nu giver de tre råd om, hvordan man som venner og vennegruppe kan hjælpe sin ven i dyb sorg.Vært: Sandie WesthMedvirkende: Rosa Lund, Signe AmtoftProducer: Christina Leonora SteffensenRedaktør: Maria Brus
7/6/202248 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Del 2 - Den med min mor

Da Vilma døde i maj 2021 var Sandie Westh og hendes mand Mikkel ikke de eneste, der pludselig befandt sig i dyb sorg. Familie og venner omkring dem mistede også Vilma. Men for Sandies mor, Tina Westh, var sorgen over at miste et barn ikke fremmed. I 2007 mistede Tina Westh sin egen datter, Janni Westh, Sandies storesøster. I dette afsnit taler Sandie med sin mor om, hvordan man støtter sit barn, når det står i den størst tænkelige tragedie.Vært: Sandie WesthMedvirkende: Tina WesthProducer: Christina Leonora SteffensenRedaktør: Maria Brus
7/6/202247 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Del 3 - Den med min mand, Mikkel

Mikkel Skouborg og Sandie Westh har været igennem mere på ét år end de fleste par kommer til at opleve i løbet af et helt liv. I dette afsnit fortæller Mikkel Skouborg, Vilmas far og Sandies mand, om tabet af Vilma, om af alt det, han ikke nåede at opleve, om at støtte hinanden gennem alt og om den angst, der bor dybt i ham og Sandie, nu hvor de er gravide igen.Vært: Sandie WesthMedvirkende: Mikkel SkouborgProducer: Christina Leonora SteffensenRedaktør: Maria Brus
7/6/202245 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Del 1 - Den med Anne, som mistede Buster

Anne Roust mistede sin søn, Buster, inde i maven i 2016. Kan man føde og sørge på én gang? Hvad giver man sit barn med i graven? Og hvordan lever man videre? I dette afsnit fortæller Anne Roust sin historie og deler de svære, men også smukke stunder, der omgav tiden omkring Busters død.Vært: Sandie WesthMedvirkende: Anne RoustProducer: Christina Leonora SteffensenRedaktør: Maria Brus
7/6/202253 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

I sorg med Sandie Westh - Prologen

Sandie Wesths datter, Vilma, levede i 55 minutter, men hun fylder et helt liv. Én gang nåede Sandie at kysse sin datters varme kind. Næste gang hun rørte hende, var kinden kold. Hvordan lever man et liv, når det barn, man skulle have levet for, er dødt? Hvordan navigerer man i sorgen, og hvordan reagerer ens omgivelser? Lyt med i podcastserien ”I sorg med Sandie Westh”, hvor Sandie tager en snak med sin omgangskreds om tiden efter Vilma, og om hvordan man håndterer, når nogen er i dyb sorg.Vært: Sandie WesthProducer: Christina Leonora SteffensenMusik: Kristian HaarløvRedaktør: Maria Brus
6/24/20225 minutes, 49 seconds