Du skal møde et mordoffer – og følge lidt af hans vej mod et skud i nakken i en kutter på Øresund: den fattige værgemålsdreng, hvalfangeren, løvetæmmeren, våbensmugleren, sømanden, vragdykkeren, modstandsmanden OG familiefaren – Hans Edvard Hjalmer Olsen – kaldet Hjalmar. Tilbage i 2016 skrev Pernille og Bjarne en opgave, hvor hovedperson var Hjalmar Olsen – og omhandlede de konkrete konsekvenser den første danske Børnelov fra 1905 - om” behandling af forbryderiske og forsømte børn og unge under 18” - fik for ham. De spurgte mig om jeg kunne bruge deres opgave til noget – og det kunne jeg! Så tak til de to for inspiration og research til ”Københavnerdrengen, der blev mordoffer”. 1948 er et rigtigt mord-år – i den forstand at der begås dobbelt så mange mord dette år, i forhold til året før. Adskillige af mordene er uopklarede eller har besynderlige eller ligefrem mystiske omstændigheder. Blandt de opklarede, men stadig lidt mystiske mord – er altså et dobbeltmord i Køge Bugt: Sent på eftermiddagen, den 22. april 1948, sejler en lille kutter Elo K43 ud fra Sydhavnen i København. Der er fem mand ombord – kun tre af dem vender tilbage i live.   Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemme: Claus Vittus Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 106

Indtil fabriksloven træder i kraft i 1873, er 10% af arbejderne på danske fabrikker mellem 10 og 14 år gamle – godt 16% under 10 år. Ifølge den nye lov må man altså ikke længere ansætte børn under 10 i industrien. Og man skal gøre plads til skolegang i børnenes liv.  Arbejdstiden for børn mellem 10 og 14 år må derfor højst være 6 ½ time om dagen, inklusiv en halv times pause. De må ikke møde ind før kl. 6 om morgenen – og ikke være der længere end til kl. 20 om aftenen. Morgenarbejdet sluttes én time før skolestart, så børnene i ro og mag kan spise sig til energi og friske hjerner til undervisningen. Søndage og helligdage holdes der helt fri. En 10-årige drengs beskrivelse af sin hverdag på 1880’ernes Nørrebro: "Det var en streng tid for mig. Jeg gik hjemme fra kl. 7 om morgenen og fejede gade for et brødudsalg og gik så i skole kl. 8-13. Så gik det i løb ud til fabrikken kl. 13.30. Jeg spiste mens jeg løb. Der måtte jeg så arbejde til k. 19. Jeg var hjemme klokken 20. Så fik jeg min mad og så i seng kl. 21. Hvornår jeg fik læst lektier, ved jeg ikke." Den nye lov forbedrer forholdene på børn på fabrik en smule - ikke altid i praksis, men i hvert fald på papiret. Men der var stadig ingen regler børn børn i andre erhverv, som budtjanser, værksteder, landbrug og arbejde udført i hjemmet (som at lave tændstikker f.eks.) Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemmer: Mai-Britt Tollund og Claus Vittus Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 105

"Jeg har en mands hjerne i en kvindes krop." … skriver Victoria Benedictsson, denne episodes svenske hovedperson – og mon ikke hun skriver det fordi hun som kvindelig forfatter ikke føler sig anerkendt – i stedet føler hun sig som…  "… en paria, en skabet hund." Da Victorias store roman Penge udkommer i 1885, mødes den af stor ros fra anmelderne. De kalder den "den fremmeste blandt årets svenske romaner" og "et af de mest betydningsfulde bidrag til vores moderne litteratur." Victoria flytter til København og indleder et forhold til Georg Brandes, mens hun kæmper for at skrive og blive læst. Det ender dog med at hun tager sit eget liv i sommeren 1888, 38 år gammel. Hun ligger begravet på Vestre Kirkegaard under sit forfatter-pseudonym: Ernst Ahlgren. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 104

Politimorderen Palle Sørensen sidder fængslet 32 år, 7 måneder og 15 dage - selvom en livstidsstraf i Danmark typisk er overstået i løbet af 12-13 år.  Myndighederne kalder ham Danmarks farligste mand og netop farlighedskriteriet gør at han sidder så længe - heraf 10 år i isolation. Palle appellerer flere gange for, at han skal løslades. Retslægerådet konkluderer hver gang at han ikke er sindssyg, men lider af dyssocial personlighedsforstyrrelse. Først i 1997 "foreligger der ikke længere vægtige lægelige grunde til at fraråde benådning. 14 måneder senere løslades han - 70 år gammel   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 104

Palle Sørensen er en helt almindelige indbrudstyv - og dog. Den 18. september 1965 skyder og dræber han fire politibetjente på Amager.  Palle idømmes livsvarigt fængsel. Og politiet ændrer procedurer og begynder at bære våben. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 103

Scavenius standser udfor Knabrostræde 24 – ser sig hurtigt omkring og går ind i opgangen. Vinduet på første sal åbner og en knaldende champagneprop runger i den smalle gade. En halvanden time senere forlader han opgange – ser sig om hurtigt – og går ned mod Kongens Nytorv. Landets kultusminister, landets kirkeminister, en gift mand, har været på horehus! Og han bliver set af en partifælle: "Jeg vil nu tillade at spørge den danske Folkekirkes primas, Danmarks kultusminister, den mand, der står i spidsen for præster og lærere her i landet, om ikke det er at gøre nar af ægteskabet, om ikke det er at sparke moral og religion over ende, om ikke det er at forhåne Gud og mennesker, når han, kirkens øverste tjener, går på horehus?" Jacob Scavenius og partiet Højre kæmper med alle midler imod at det pikante besøg, får konsekvenser. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 101

Stormen på Børsen og senere samme år slaget på Grønttorvet det tætteste Danmark er kommet en egentlig rød revolution. Fastelavnsmandag 1918 går arbejdsløse syndikalister til angreb på Børsen.     Det kom til meget drastiske optrin. Børsmæglerne blev sparkede, gennempryglede; der blev skudt med revolver uafbrudt. (Ekstra Bladet 1918) I løbet af nogle timer tømmes Børsen for demonstranter, men fadekampene fortsætter til langt ud på aftenen – og dagen efter flyder området omkring Børsen med blandt andet hatte, stokke, og politihjelme tabt under kampene. 1918 er i det hele taget et uroligt år med konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister.  Det kulminerer i november med det som i dag kendes som 'Slaget på Grønttorvet'. Kampene raser i tre dage – flere hundrede betjente og demonstranter såres – omkring 50 personer anholdes.     De følgende dage og uger blev alle, der havde holdt taler ved Grønttorvsmøderne eller andre møder og demonstrationer, anholdt. De mange anholdte fik lange fængselsstraffe og bøder for, hvad de havde sagt til møderne, eller hvad de havde skrevet i de forskellige blade og aviser. (Arbejdermuseet)   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Claus Vittus Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 100

Truslen fra britiske fly, slukker byens lys. Lige pludselig forholder københavnerne sig til beskyttelsesrum, mørklægning og varslingssirener. "Det mørklagte København var jo ret ejendommeligt at gæste. Ingen biler og bælgmærke, det kneb for mig at finde vej. Der var mange mennesker på gaderne, jeg havde 3-4 sammenstød, men på københavnernes sædvanlige facon i al gemytlighed. Man hørte latter og små kvindehvin rundt om, men kunne ikke se, hvor det kom fra. Det hele var så hyggeligt midt i al uhyggen." Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

"Jeg kunne ikke lade være med at heile, da Adolf Hitler pludselig stod foran mig. Man kan straks lide ham. Han virker ensom. Hans øjne er hjertensgode, ser lige på en. De stråler af kraft." Først kåres Inga Arvad til Miss Danmark i 1931, hun bliver filmstjerne i Danmark, blev freelance-journalist i Berlin 1935-36 for blandt andre Berlingske Tidende. Hun møder top-nazister, inviteres til Görings bryllup, interviewer Hitler og han inviterer hende til OL i Berlin 1936. I 1941 optages hun på USA’s bedste journalistskole og møder John F. Kennedy. En forelskelse som ikke bliver uden konsekvenser. Inga lever altså et begivenhedsrigt liv - indtil hun til ro med sin tredje ægtemand, som hun får to børn med. Mens børnene er små turnere de rundt i USA med McCoys westernshow. Hun tilbydes flere gange store summer for at fortælle om forholdet til Jack – hun takker altid nej. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

"Han præsenterede mig for besøgende læger som Frøken Halv-Doktor, og fandt i alle mulige ting udsættelser, endog i min meget enkle klædedragt, og efterhånden genlød det fra mine venner og bekendte citater og udtalelser, som det havde moret ham at udforme over mig." Nielsine Nielsen møder (mandlig) kollegial modstand på sin vej mod at blive Danmarks første kvindelige akademiker og første læge. Men heldigvis møder hun også både mænd og kvinder på sin vej, der tager hende alvorligt og gør deres for at hjælpe hende til at opnå sit mål - alt blive læge. Og hun finder en vej og en glimrende karriere, også selvom hun aldrig bliver gynækolog som hun ellers drømmer om - det forhindrer danske gynækologis fader. Frantz Howitz. Han sidder alene, og tungt på specialet. Og en halvdoktor som Nielsine skal i hvert fald ikke møve sig ind på ham. Howitz er indædt modstander af boglige uddannelser for kvinder – kvinder er generelt set for ubegavede til at studere, mener han – klart nok, når deres hjerner er mindre end mænds. Og han advarer om, at hvis en kvinde udvikler din hjerne, går udviklingen af æggestokkene i stå – kvinder der sidder for meget ned og læser, får ikke blod nok til livmoderen – og risikerer derfor ufrugtbarhed. Alt for megen intellektuel stimulation kan endda være dødeligt for kvinder… Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Mai-Britt Tollund og Claus Vittus Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 97

Jeg vil gerne gøre reklame for kollega Claus Vittus' serie for børn og deres voksne: Søhelte på vilde veje. Jeg lytter selv til den med stor fornøjelse, og jeg ved at også andre voksne lytter - uden børn... Claus har netop færdiggjort en episode-række om en, for mange, ukendt dansk eventyrer Jørgen Jürgensen. Han når både at være søhelt, opdagelsesrejsende, hvalfanger, spion, svindler, politibetjent og konge i sit liv. Her hører du første episode om Jørgens barndom. Som dreng er Jørgen en spilopmager, der hele tiden laver ballade. Som 14 årig blev han sat på et skib for at lære disciplin. Det sejlede kul fra England til Østersøens lande. Find podcasten Søhelt på vilde veje: på Apple Podcast/iTunes: på Spotify på Podbean Eller hvilken som helst podcast app. Musik: Epidemic Sound

Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS)’s emigrantskib ’ S/S Norge  - ligger i 1904 til kaj i Københavns Frihavn. Den afventer 405 passagerer – senere skal den samle flere op i Kristiania (nutidens Oslo).  Den endelig destination er mulighedernes land -USA. Tirsdag den 28. juni 1904 støder 'Norge' på grund i det kolde hav ud for Skotland. Ombord er 68 besætningsmedlemmer og 727 passagerer – de fleste af dem emigranter. 635 mennesker mister livet - 160 mennesker overlever.   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 96

En 14-årig dreng på sit livs eventyr. Alene – og med kun 13 rigsdaler og et rejsepas på lommen – men med hovedet sprængfyldt af ambitioner. Hjertet svulmer af håb – for fine herrer i hjembyen, har vist hans talent interesse og endda præsenteret ham for kongen! "Jeg vil være berømt, ellers bryder jeg mig ikke om at leve!" Skal Hans Christian Andersen være balletdanser? Skuespiller? Eller skal han skrive teater? Og knækker han under den modbydelige skolegang? Ydmyg, anmassende, forfængelig, snobbet, umiddelbar, sentimental, nærtagende, egoist, selvoptaget, hårdhudet, tyndhudet – pågående, krævende. Alle disse tillægsord er i sin vorde, hvor vi begynder vores historie.    Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 95

Del 3: Chris Madsen - Amerikansk westernlegende. I tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. (Ny skrevet version af episoden: Da danskerne emigrerede)   Chris forlader hæren, oplever en personlig tragedie, bliver US Marshall, forsøger at fange Daltonbrødrene og Doolin-banden, melder sig som frivillig til Theodore Roosevelts invasionshær. Og hvis det ikke er hæsblæsende nok - så kalder Hollywood også...   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Lyt til del 1: Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler. Lyt til del 2: Chris Madsen - Kavalerisoldaten Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 24/94

Del 2: Chris Madsen - Kavalerisoldaten I tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. (Ny skrevet version af episoden: Da danskerne emigrerede)   Christen er ombord på et dampskib til USA, og overfarten er en barsk omgang. Det første han gør på amerikansk jord, er at melde sig til hæren - han skal nedkæmpe de oprindelige indianere.   Og så har han et skuffende møde med legenden Buffalo Bill. Og bliver danselærer...   "Chris lignede slet ikke en danselærer, han lignede mere en bokser. Han var lav, bred og muskuløs med store fødder og en håndværkers hænder. Og så alligevel: Der var noget graciøst over hans bevægelser, han var let til bens og meget musikalsk. Omegnes piger lokkes med gratis undervisning til at deltage – én af de mest."   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Lyt til del 1 : Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler. Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 24/93

På Gentofte Station holder et forsinket lokaltog fra Holte fyldt med glade, men trætte udflugtsrejsende. Toget er klar til afgang, men bliver pludselig påkørt af et særtog fra Helsingør, der kører uden stop fra Holte til København. Herman Bang skriver om ulykken. Karin Michaelis befinder sig i én af togvognene. Gentofteulykken var – målt i antallet af omkomne og sårede – den største jernbaneulykke som var indtruffet på de danske jernbaner. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 91

Følgepodcast til 'Den livslange muse' om forlovelsen mellem Regine Olsen og Søren Kierkegaard Vi ved ikke så voldsomt meget om Regines tanker om at være eksforlovet til en verdenskendt filosof - og hvordan hendes følelser for ham udvikler sig gennem livet. 57 år efter afslutningen på forlovelsen, giver hun sin historie til en ung filolog Raphael Ludvig Meyer – og tre år senere fortæller hun den til en ung lærerinde Hanne Mourier. Jeg har bedt Mai-Britt Tollund, som har lagt stemme til Regine i episoden 'Den livslange muse' – og at forfatte ét eller andet, der kan beskrive Regines vinkel på hendes forhold til Kierkegaard – ud af de to beretninger. Skrevet og fortalt af Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

"Den elskede var hun. Min tilværelse skal accentuere/fremhæve ubetinget hendes liv, min forfatter-virksomhed også kunne betragtes som et monument til hendes øre og pris. Jeg tager hende med til historien." Søren Kierkegaard har kun ét kendt forhold/én forlovelse i sit liv - og det er til Regine Olsen. I 11 månederne forsøger han at få det til at fungere, men hans behov for et liv med ord, et liv hvor hans tanker og forfatterskab fylder alt, er der ikke plads til et andet menneske så tæt på. Og han gør alt får at få Regine til at ende forholdet til ham - 'for hendes egen skyld'. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Søren Kierkegaard læses af Claus Vittus og Regine Olsen af Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 89

"Det mindste jeg foretager mig blot jeg besøger en mand bliver det løgnagtigt fordrejet fortalt alle steder; får Corsaren det at vide, trykker den det og det læses af hele befolkningen." Søren Kierkegaard er en særling, en ener, en enspænder, men efter hans ture i satirebladet Corsaren, ændres offentligheden billede af ham - helt frem til i dag. Mange af os tænker på især én tegning fra bladet, når man tænker på Kierkegaard, og hvordan han ser ud. Corsaren skader altså hans image,  ifølge ham selv, permanent. Selv da han ikke længere er en så hyppig gæst i bladet- grines der stadig af ham, manden på gade peger stadig fingre ad ham, gør nar af ham. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Søren Kierkegaard læses af Claus Vittus Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 87

Poltergejst og Fanden selv er løs i en lille Københavnsk gade Djævelen er en fysisk realitet i begyndelsen af 1800-tallet. Og sort magi og heksekunst – tilsat rigelige mængder naturreligion - lever side om side med Faderen, Sønnen og Helligånden - især blandt folk fra jævne eller små kår. I denne episode af Bag om København hører du om den begivenhed, hvorfra ’Fanden er løs i Laksegade’ stammer. Og som en lille ekstra spøgelseshistorie – skal vi en tur på… Københavns Hovedbibliotek… Uhhh.... det spøger i Bag om København! Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Minisode 4: Liva Weel er folkekær om nogen - og hun leverer en vise som ingen anden. Derfor bliver hun også PH - Poul Henningsens favorit-fortolker. Selvom hun ikke altid forstår, hvad han skriver, får hun lytteren til at føle budskabet helt ind i hjertet. Men de sidste år af hendes liv bliver ikke lette. Hun drikker for meget, kroppen begynder at svigte, helbredet skranter. Og det værste af alt - de gode visetekster forsvinder. Under besættelsen får hun dog én af de sidste helt store stjernestunder – med en vise skrevet af PH med musik af Kai Norman Andersen. En vise meget langt fra det ’forgyldte lort’ hun, især i sine sidste leveår, føler sig nødsaget til at synge. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

"Det er sprængbomber så ondskabsfuldt indrettet, at de ikke alene forbrænder sine ofre. Ved eksplosionen slynges søm og andre metalstykker ud og gennemborer de mennesker, der står i nærheden." En person dør, mens 27 personer såres, da København rammes af to (af tre) terrorbomber den 22. juli 1985. "Vi var alle måbende, chokerede, stive og kolde, uvirkeligheden havde presset sig på. Pludselig, er tv-reportagerne om krigen i Beirut rykket fra den trygge hjemlige tv-stue ind i ens konkrete daglige tilværelse."   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

(Dagmar del 2) "Hvis man havde lyttet til hendes råd, kunne Rusland være sparet for meget lidelse." (Britisk ambassadør i Rusland.) Dagmars søn bliver Zar i en urolig tid - og han er ikke god til. Han forsøger at styre med jernhånd, men oprøret lurer. Efterhånden lytter han mere til den selvbestaltede prædikant Rasputin end til sin mor. Og stiler direkte mod tragedien. Som hun senere konkluderer: "Man har for længe leget med ilden uden at ville åbne sine øjne og ører for at se eller forstå, at man selv hjalp til oprør!" Den danske gesandt i Sankt Petersborg advarer i et telegram hjem til København: "Mener det er min pligt at meddele, at kejserfamiliens liv mere og mere er truet. Enkekejserinden, hendes to døtre og svigersøn befinder sig under de forfærdeligste forhold, fuldstændig prisgivet omsværmende matrosbanders vilkårlighed." Efter en tur over Krim, flygter Dagmar tilbage til sit fødeland. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Naja Mottelson Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 85

(Dagmar del 1) Farvel, prinsesse Dagmar, du går til storhed og glans En kejserkrone gror der udi din brudekrans; Gud lade sit solskin lyse i dig og dit nye hjem, Da bliver til perle hver tåre, som skilsmissen nu kalder frem! Sådan skriver HC. Andersen dagen før den danske prinsesse Dagmar forlader København, for at mødes med sin kommende ægtemand i Sankt Petersborg. Dagmar vokser op i Det Gule Palæ i Amaliegade som datter af Christian, en fattig fyrste fra den glücksburgske linje af den danske kongeslægt Oldenburg. Men da Frederik den 7. ikke får børn, opgraderes Christian til tronfølger. Og Dagmar bliver pludselig et vigtig kort i en kabale af taktiske giftermål og politiske alliancer. Hun ender i Rusland i en tid med stor politisk uro – og en lurende revolution. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Naja Mottelson Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 84

Nazityskland udnytter dygtigt filmmediet til propaganda – og den tyske filmindustri renses for jøder. Men det forhindrer ikke danske filmfolk i at indgå tætte samhandelsaftaler og i et gå på kompromis og ”ofre sine egne”. Jeg vil naturligvis stadig i de film, der hører under mig, ikke benytte mig af skuespillere, der på én eller anden måde beskæftiger sig tyskfjendtligt eller er ikke-arier. Desværre måtte jeg i min sidste film – Afsporet – der er den samlede danske presse blev betegnet som den bedste danske film, der endnu er fremstillet, benytte en ikke-arisk skuespillerinde – Illona Wieselmann, da jeg ellers ikke kunne få manuskriptet. (Henning Karmark/ASA) Også Nordisk Film står i et moralsk vadested. Det kan bedst betale sig økonomisk at tækkes tyskerne. De forsøger at f.eks. at skaffe sig monopol på at udleje tyske film – og da det ikke lykkes – står de i stedet bag en nazistisk ugerevy – og lader en velhavende tysk parfumefabrikant OG nazist bosat i Danmark – overtage direktørposten. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 83

Gæstevært: Naja Mottelson En sen nattetime i 1944 ringer dørklokken hos en hr. bibliotekar Albert Fabritius. Hvad laver den tyske besættelsesmagt midt om natten, på dørtrinnet hos en proper og respektabel bibliotekar?   Og hvad er det for nogle pakker, de har modtaget i pligtafleveringen på vor nations fornemste hukommelsesinstitution?  Her beretter vi den glemte historie om en hemmelig samling, opbygget i smug af en række uhyre uventede modstandsfolk, om en skjult underverden af trykkerier, skribenter og læsere; om de historier, den fremstillede – og hvorfor visse af dem chokerer, når man læser dem i dag. Skrevet og fortalt af Naja Mottelson Stemmer til låns: Claus Vittus, Jakob Kjær og Berit Freyheit Klip og lyddesign: Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Samtale i arrangementsrækken ’Bag om historien’ Fra programmet: HISTORIEN TIL FORHANDLING Historien er til forhandling, når vi gennem ny litteratur sætter spot på Danmarks store videnskabsmænd og -kvinder i det 20. århundrede. Eksempelvis Niels Bohrs forskning, som lagde grundlaget for udviklingen af atombomben, August Krogh som bragte konceptet om insulin til Danmark og Inge Lehmann, der opdagede jordens kerne. Men hvem var disse enestående personer set i historiens lys og hvad kæmpede de med som mennesker og forskere? Kan vi igennem ny litteratur, revurdere vores forståelse af menneskerne, forskningen og hvordan de var med til at ændre den verden vi kender i dag? MØD PANELET / Østerbro Bibliotek Dorthe Chakravarty er aftenens moderator. Hun er historiker, journalist, forfatter og formidler af historiske emner på det tidligere P1 program 'Alle Tiders Historie'. Charlotte Koldbye er videnskabsjournalist og forfatter. Hun har senest udgivet bogen ' Niels Bohr – Det Beskedne Geni' der fortæller historien om Danmarks store astrofysiker. Lotte Kaa Andersen er skribent og forfatter. Senest har hun skrevet romanen 'Den Inderste Kerne' der handler om Danmarks glemte videnskabskvinde Inge Lehmann. Hanne Sindbæk er journalist og forfatter. Hun har i 2022 udgivet biografien 'August og Marie', som handler om forskerparret August og Marie Krogh. Klippet sammen af Berit Freyheit

“Det eneste, jeg ønsker for min egen begravelse, er ikke at blive begravet i live.” (Philip Stanhope, engelsk jarl, i 1769) I 1700-1800- tallet frygter man at blive levende begravet – om det er en reel eller imaginær frygt, er svær at afgøre, men på det tidspunkt, har man endnu ikke klart definerede regler for, hvornår man kan erklære et menneske for død Den i det hele taget neurotiske H.C Andersen er én af dem, der er bange. Angiveligt ligger der altid en papirlap ved hans seng: ”Jeg er kun skindød!” Men denne episode handler ikke om ham – men derimod om den 19-årige Giertrud Birgitte Bodenhoff,  en af Europas rigeste kvinder, enke efter tømmerkongen Andreas Bodenhoff – og den handler om Assistens Kirkegård.   Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 82

(Helt ny tekst) I perioden ca. 1674 til 1802 købte, fragtede og solgte danske handelsmænd cirka 100.000 slaver fra Afrika som en del af den af den såkaldte trekantshadel. Fregatten Fredensborg tager hele turen - fra København med varer til Guldkysten på Afrikas vestkyst - videre med slavegjorte til Skt. Croix på de Dansk Vestindiske Øer i Caribien - og tilbage til København med varer. De slavegjorte slider sig til døde på danskejede sukkerplantager eller som husslaver for velhavnende danske familier som familien Schimmelmann. En familie som får indflydelse på slaveriets udvikling hen mod afskaffelsen. Der forekommer baske beskrivelser undervejs i podcasten. Fortalt og skrevet af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 7

I denne episode skal du om den største polioepidemi Danmark i 1952. Især København var hårdt udsat. Polioen angreb mest børn og unge, og de fleste blev indlagt på Blegdamshospitalet i København.  Og det er også  her anæstesilægen Bjørn Ibsen revolutionerede behandlingen af polioramte. Og med den nye intensive behandling faldt antallet af døde fra 90 procent til 10. I dag omtales Blegdamshospitalet som ’intensiv- og anæstesispecialets vugge’ – og ’The Copenhagen Epidemic’ anses for en medicinhistorisk milepæl. Professor Bjørn Ibsen var med til at udvikle et medicinsk speciale – og give det præstige og opmærksomhed. Du kommer også til at høre om den unge polioramte digter Rosa Abrahamsen, som bliver et landskendt forbillede og så bruges aktivt i den senere vaccinationsindsats.   Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 81

Minisode 3: Elna Lassen danser for Den Kongelige Ballet. Lassen. Hun betragtes som et kæmpetalent, også af udlandet. Hun var som besat af en rasende danse-dæmon, hun syntes optændt af en indre ild, der piskede hende op og gav hende den uro, der dirrede gennem hendes dansekunst. Men hun bruger alt for mange penge og helbredet skranter.  Og ægteskabet? Det virker i det mindste lykkeligt. Indtil hun finder ægtemanden i seng med den stenrige arving Erna Hamilton. I 1930 finder hun ægtemandens pistol frem. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Minisode 2: Karen Jønsson er pianist, komponist, skuespillerinde og sangerinde. Og det er ikke altid let at være ambitiøs i branchen, når man har større ambitioner end at vise ben eller smile sødt. Karen kærlighedsliv er heller ikke let - og sladren løber. Som der står i den mest kendte af de sange, hun skriver melodi til: Hvorfor er lykken så lunefuld, og hvorfor er glæden så kort? Ak, ofte er livet så meningsløst hårdt.   Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Skal vi tage med i de olympiske lege i Berlin 1936 - eller ej? Idrætsorganisationerne står fast på at sport og politik ikke må blandes sammen. Men hvad så med de jødiske sportsfolk? 3956 atleter fra 49 nationer deltager – Danmark stiller med 106 mandlige og 16 kvindelige sportsfolk. Blandt de 16 kvinder – er der to ganske unge og ganske populære svømmepiger, 1800 journalister fra 59 lande gør De olympiske Lege i Berlin til den største mediebegivenhed nogensinde. Men Berlin ligner altså ikke helt sig selv. Byen er blevet en propaganda-kulisse – symbolet på et venligt, åbent og fredeligt Tyskland. Lukker de danske idrætsorganisationer øjnene for den nazistiske virkelighed – og hvad stiller man op, når tyskerne pludselig besætter Danmark? Spiller man med – eller mod? Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 80

Minisode 1: Du møder du Ingeborg Bruhn Berthelsen.  Ingeborg er en populære film-, teater- og revystjerne, der flås i stykker af et ondskabsfuldt og nådesløst publikum. Et rygte, som endda dementeres i en retssal, følger hende - indtil hun vælger at forlade landet I en lille serie på fire minisoder, skal du høre om fire scenekunstnere, hvis liv på forskellige måder, udvikler sig tragisk. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Er den romantiske historie om Elvira Madigan og Sixten Sparre - i virkeligheden en historie om et mord? Indgår Elvira og Sixten en selvmordspagt – et elskende par, der ikke kan få hinanden i livet, og derfor vælger døden? Hvis man skal tro både samtidens og eftertidens mytologisering –  århundredes tragiske kærlighedshistorie. Eller er deres historie bare, som nyere granskning tyder på – en fortælling om et kynisk … partnerdrab? Iscenesat for at få gerningsmandens ellers ramponerede eftermæle til at se bedre og mere storslået ud). Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 79

I slutningen af 1700-tallet og ind I Guldalderen opsamler salonværtinderne Charlotte Schimmelmann, Friederike Brun og Kamma Rahbek ny viden, nye strømninger, nye tendenser – og den viden formidler de videre til Københavns politiske, økonomiske og kulturelle elite. I salonerne mødes alt hvad, der kan krybe og gå af tidens forfattere, digtere, kunstnere, tænkere, videnskabsfolk, forretningsfolk, politikere, ambassadører og diplomater – og så selvfølgelig adlen - og måske en enkelt kongelig i ny og næ. Og ja, salonværtinderne  påvirker det omgivende samfund – de styrer hvem, der kommer i deres hjem, hvem der møder hinanden og hvad der bliver talt om. Influencere ville man måske kalde dem i dag. Datidens influenter. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 78

Fra 1946 til 1989 delte “jerntæppet” Europa op mellem de såkaldt frie demokratier I vest og de ufrie, kommunistiske stater under det sovjetiske diktatur i øst. I to episoder smutter Bag om København tilbage til tiden under den kolde krig, hvor atomkrigsfrygten lå som en konstant summen under børn såvel som voksne. Episode 2: Rød frygt Danmark forberedte sig på det værste under den kolde krig. Hvad nu hvis Sovjetunionen planlægger invasion af landet, der ligger så godt strategisk placeret? Og hvordan med de danske kommunister? Hvem er de egentlig loyale overfor? Hemmeligt netværk og private efterretningstjenester tager sagen i egen hånd og overvåger danske kommunister – ulovligt, men til glæde for både amerikanske CIA og danske efterretningstjenester og politikere. Lyt også til episode 1 Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 77

Fra 1946 til 1989 delte “jerntæppet” Europa op mellem de såkaldt frie demokratier I vest og de ufrie, kommunistiske stater under det sovjetiske diktatur i øst. I to episoder smutter Bag om København tilbage til tiden under den kolde krig, hvor atomkrigsfrygten lå som en konstant summen under børn såvel som voksne. Episode 1: Hvis krigen kommer Episoden introducerer begrebet ”den kolde krig”, ser på Danmarks ekstremt sårbare placering i Østersøen og planerne om om bombe Danmark ud af verdenskortet. Og om hvordan det officielle Danmark forsøger at forberede danskernes bedst mulig – blandt andet med den husstandsomdelte pjece: Hvis krigen kommer. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Koldkrigsspecial 2 udkommer den 1. august. Episode 77:  ”Du er ikke alene - Blikkenslagerbanden følger dig” Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 76

Thomasine vil skilles, det vil Peter Andreas ikke. Bag om København lader sig altså skille anno 1801 – en sjælden, og også celeber skilsmisse, i datidens lille og sladrevorne København. Thomasine er ikke andet end et stort barn, da de blev gift – og den 15 år ældre P.A.har alt for travlt med at være edgy samfundsrevser til at pleje sit ægteskab. Bag om København lader sig altså skille anno 1801 – en sjælden, og også celeber skilsmisse, i datidens lille og sladrevorne København. Thomasine bliver mange år senere én af Danmarks mest populære forfattere – Peter Andreas revser adlen og samfundet så dedikeret, at han smides ud af landet. Mød Thomasine Gyllembourg og P.A. Heiberg – Johanne Louise Heibergs svigerforældre. Og lyt til episoden om Johanne Louise her. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Gæstestemmer: Naja Wulff Mottelsen og Daniel Ackey Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 75

Under besættelsen blev omkring 400 danskere likvideret af modstandsbevægelsen, fordi de var mistænkt for at hjælpe den tyske besættelsesmagt. Men var de nu også stikkere – på den måde, vi historisk forstår det? "En forsvindende lille del af de drab, som modstandsbevægelserne begik, blev udført på egentlige stikkere – altså på folk, der (eventuelt for betaling) havde angivet modstandsfolk eller danskere til værnemagten eller det danske politi." (Steffan Elmkjær: Stikkerdrab) Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 74

Denne udgave af Bag om København er i to dele.  Dette er anden del: Jøder på flugt Del 2: Fremmede, nej tak  Første del :Jøder på flugt del 1: Da Jøderne bankede på Fra 1933-38 gør myndighederne, hvad de kan, for at begrænse antallet af den jødiske flygtninge, der flygter fra den nazistiske Tyskland. Som alle andre lande i Europa, frygter Danmark at blive rendt over ende af flygtningestrømme fra Tyskand - og fra de nazistisk okkuperede områder.  Og i 1938-1945 indfører man et decideret flygtningestop – i hvert fald for de jødiske flygtninge. Man gør alt, hvad man kan for at standse dem allerede ved grænsen. Det store røde J i deres pas, gør jobbet lettere. Sniger jøderne sig over grænsen, smides de hurtigt ud igen – og ofte direkte i armene på Gestapo. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 73

Denne udgave af Bag om København er i to dele:  Jøder på flugt del 1: Da Jøderne bankede på  Lyt også til del 2: Fremmede, nej tak.     ”Umenneskelig vil man ikke være, og menneskelig tør man ikke være af hensyn til konsekvenserne.” (Justitsminister K.K. Steincke) Fra 1933-38 gør myndighederne, hvad de kan, for at begrænse antallet af den jødiske flygtninge, der flygter fra den nazistiske Tyskland. Som alle andre lande i Europa, frygter Danmark at blive rendt over ende af flygtningestrømme fra Tyskand - og fra de efterhånden nazistisk okkuperede områder.  Og i 1938-1945 indfører man et decideret flygtningestop – i hvert fald for de jødiske flygtninge. Man gør alt, hvad man kan for at standse dem allerede ved grænsen. Det store røde J i deres pas, gør jobbet lettere. Sniger jøderne sig over grænsen, smides de hurtigt ud igen – og ofte direkte i armene på Gestapo. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 72

Kan man hypnotisere et menneske til at begå et bankrøveri – og slå to mennesker ihjel undervejs? Den 29. marts 1951 begår Palle Hardrup det vi i dag kalder ’hypnosemordene'  – én af fandt en af Danmarkshistoriens mest gådefulde kriminalsager sted.  Var det virkelig hans gamle cellekammerat Bjørn, der hypnotiserede/manipulerede ham til at begå en frygtelig forbrydelse? Og hører Palle virkelig sin skytsånd eller er stemmen i virkeligheden Bjørns?   Eller udnyttede han bare Bjørn og hypnosen som en måde at slippe for en hård straf?  Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 71

Sangerinde med fordelagtigt ydre søges  Unge kvinder drømmer om en bedre tilværelse udenlands. Drømmer om at blive en stjerne på alverdens scener. Hvad de ikke ved, er at drømmen baseres på en løgn.  ”Du er i et fremmed land, hvor du ikke taler sproget. Du stresses, trues, sultes – og der falder måske også øretæver af. Og det ender med at du knækker.  Og ja, du synger da godt nok for gæsterne – opstillet i et slags nationalt kor på scenen, med andre danske kvinder. Men efter midnat, opdager du, hvorfor du i virkeligheden er i Moskva.”  De unge håbefulde kvinder er altså ofre for 1800-tallets udgave af trafficking, eller den hvide slavehandel, som det kaldtes dengang.  Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 70

Det går ikke stille af, da rock og rul invaderede de unge – og bliver til det første spæde kulturelle ungdomsoprør i nyere tid, der chokerede den ældre generation. Musikken er rædselsfuld og de unge går amok på gader og stræder, slås med politiet, siger deres forældre imod -  og  tænker helt åbenlyst på … sex! "Forbenede oldinge over 17 forstår det ikke, men det uundgåelige er sket. Rock’n’roll-vanviddet, som under ophidsede tumulter og larmende uro er på en ubønhørlig fremmarch over kontinenterne, er over os!" Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 69

Overlæge Einar Geert-Jørgensen og hans medhjælpere giver i 1960’erne det, for dem, ukendte stof LSD til intetanende patienter. Patienterne efterlades alene uden vejledning eller sideløbende terapeutisk støtte.  Alt blev behandlet med LSD: stammere, folk med stivkrampe, kvinder med fødselsdepressioner, seksuelle afvigere, skizofrene, neurotikere, indbildt forfulgte, kz-ofre, mennesker i sorg eller familiær krise – intet er for småt eller stort. Og alt i den allerbedste mening... Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du litteraturlisten Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 68

"De usleste skribenter kritiserede alt muligt imellem himmel og jord, talentløse satirer, gemene flyveskrifter, anonyme og pseudonyme bagvaskelser så lyset i hundredevis; det var som et Valpurgisnat (Valborgnat) af råhed, dumhed og gemenhed." Den 14. september 1770 afskaffer livlægen (og de facto regent) Struensee censuren og indfører trykkefriheden. Som det første land i verden ophæver Danmark, med en underskrift fra Christian den 7 al censur, og giver ordet frit. Det bliver tre år med vilde og eksperimenterende skrifter fuld af aktuelle emner, hån, spot og konspirationsteorier – udgivet i en sådan fart at det faktisk, for første gang, er muligt at debatterer med hinanden.  Og det er ikke altid lige kønt. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du litteraturlisten Lyt også til episoden om Struensee Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 67

"Jeg glemmer det aldrig. Flammerne slikkede mig i nakken, jeg råbte og skreg, og bag mig buldrede det løs. Fra de andre værelser hørtes desperate råb om hjælp… Jeg ved ikke, hvad der sker i sådan en situation, men det er, som om ens koncentrationsevne skærpes voldsomt, og jeg var med det samme klar over at det gjaldt om at komme ud på den gesims." Bag om København går true crime i denne måned. Hotel Hafnia på Vester Voldgade brænder ned 1. september 1973 og 35 mennesker omkommer. Der skal gå 12 år før politiet mener de har fanget den rette gerningsmand, en udviklingshæmmet mand, der gerne tilstår en masse brande – og et enkelt mord. Men var han nu også den skyldige? "Vi var enige om, at havde vi forelagt Erik Solbakke drabet i Finderup Lade, så var det også blevet opklaret." (Pensioneret politimand fra Rejseholdet) Her finder du litteraturlisten Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 66

Leif Rovsing er en elitetennisspiller, hvis lovende karriere aldrig rigtig til noget.  DBU og hans klub B93 mener ikke at Leifs seksualitet er i foreneligt med tennisspillet, med at dele omklædningsrum med andre mænd. ”Hr. Rovsings Moral er af en sådan Beskaffenhed, at den står i åben Modstrid med de Maal, som det er al sund Idræts Opgave at tilstræbe, nemlig legemlig og sjælelig Sundhed.” Leif kæmper resten af livet for homoseksuelles rettigheder i almindelighed og hans egen genoprejsning i særdeleshed. Og når nu han udelukkes fra den officielle tennisarena, får han selv bygget en enestående hal, som fungerer den dag i dag. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit - i anledning af WorldPride og EuroGames (Copenhagen 2021) den 12. -22. august. Her finder du litteraturlisten Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 65

Natalie Zahle mener at kvinder skal uddanne sig – uanset om de vil bruge uddannelsen eller ej. Og på hendes tid findes der meget få muligheder for piger og kvinder – i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Hendes pædagogiske kongstanke er, at undervisningen ikke kun skal udvikle elevens intellekt, men hele personligheden. Hun stiller sig aldrig tilfreds med status quo, men fornyer konstantfagene, deres indhold og metoder Hendes ambition udvikler sig til et helt undervisningsimperium i København - med pigeskole, gymnasium og seminarium for kvinder. Og så er der mange spekulationer om hendes privatliv…. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Maiken Cetti, Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 64

Der ligger et lig i Nyhavn 65 – og det lugter ikke godt. Morderen mister hovedet mere end én gang. Stakkels Tønder vandred' rolig, Tarvelig sin Livets Vei; Worm sig lister i hans Bolig, Og paa Ondt hiin tænker ei. Denne ruger Dag og Nat Paa at stjæle Tønder's Skat. Dette er historien om et mord, men det er også historien om den myrdede, om morderen og om en læge med en sær pseudovidenskabelig interesse. Og så hører du også lidt om Nyhavns tilblivelseshistorie. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 63

København fejrer frihedsbudskabet den 4. maj og Danmarks endelige befrielse den 5. maj 1945. Og jublen vil ingen ende tage... Hvis man altså lige glemmer Bornholm. Her nægter tyskerne nemlig at overgive sig. Og så kigger russerne også forbi. Vi kunne ikke se selve byen, men vi kunne se, at de bombede, og vi kunne se røgen, der steg op. Det var grusomt. Og hver gang vi åbnede for en radio, så hørte vi hurra-råb. Det var barskt. Det var ganske forfærdeligt egentlig. (Inger Drewes) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 62

Lis og Bornholmeren kan ikke flygte. De er fastlåst. Fanget i en lejlighed på 2. sal i Blågårdsgade. De hører at låsen til porten skydes op – og tunge støvler buldrer op ad trapperne. De søger tilflugt i lejlighedens soveværelse. Du holder din mund, læg pistolen under hovedpuden, så klarer jeg resten, siger Lise til Bornholmeren. Hans dialekt afslører ham nemlig med det samme. Og så ligger de dér og venter på de uniformerede mænd. Lis er 20 år og studerende – nærmest ved et tilfælde involveres hun i modstandsarbejdet for gruppen Holger Danske. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 61 

I en kort periode lå en uklippet kopi oppe og mange af jer har fået hentet den ned. Derfor udsender jeg den klippede version igen. I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917. I denne episode hører vi om Henny. Forældre og bedsteforældre er tidligere slaver, mens hun er født fri – dog er familien stadig tvunget til at arbejde for den tidligere ’ejer’. Men Henny vil noget andet. Hun kommer til København som barnepige i 1898. Og selvom hun bliver i byen resten af livet, er hun ikke altid glad for den måde hun behandles på. ”...folk, som ikke er dannede og fine, de kan godt finde på at kalde mig for en skidden negerkælling eller spørge, om jeg ikke har glemt at vaske mig til morgen! Og den slags folk kan jeg ikke lide! Jeg kan huske engang i en sporvogn, at jeg satte mig ved siden af en dame, sådan en rigtig pyntet en. Og så rejste hun sig op og flyttede sig, imens hun sendte mig nogle øjne, som om jeg var noget af det ækleste, hun kunne tænke sig, men så kunne jeg rigtignok ikke dy mig, men sagde: ”De må være en meget fin dame! Meget finere end kongen! For han var ikke bange for at trykke mig i hånden!” Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. (9910) 60 

”Jamen, vi har da aldrig haft slaver i Danmark! Jo jo, på De Dansk Vestindiske Øer, den er jeg med på, men her i selve Danmark?” Men den er god nok. Vi havde faktisk fungerede slaver i selve Danmark. Slaveri var hverken tilladt eller forbudt ifølge Danske Lov, og derfor blev medbragte slaver fra Dansk Vestindien i praksis stadig betragtet som ejendom, når spørgsmålet en sjælden gang kom for retten. Jeg har læst et sted at der måske var omkring 100 slaver i (primært) København. Om tallet passer, ved jeg ikke, men vi skal i hvert fald høre om én af dem, der rent faktisk var her… I denne episode møder vi Hans Jonathan, der som barn hentes til Amaliegade 23 i København. Hans mor er huslave for familien Schimmelmann,og kom med familien fra Sankt Croix 3-4 år tidligere i 1789. Husets frue synes ikke rigtig at femårige Hans Jonathan gør gavn i familiens danske hjem, derfor kommer han i første omgang ikke med. 17 år gammel stikker han af for at kæmpe på dansk side i Slaget på Reden. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 59 

Bag om København fylder fem år januar 2021. I den første episode tilbage i 2016 rammer kolera København i 1853. I fødselsdagsepisoden er det tuberkulosens tur.Du hører blandt andet om tuberkulosen som et modefænomen – ”Jeg ser bleg ud – jeg vil gerne dø af tuberkulose. Hvorfor, spurgte vennen. Fordi alle kvinder da ville sige: Se på stakkels Byron, så interessant han ser ud, når han dør. (Digteren Byron til en ven) og hvordan hygiejne lige pludselig blev enormt vigtigt (lyder bekendt, ikke?) Det tager flere tusind år, før man rent faktisk kan gøre noget mod sygdommen - antibiotika og en vaccine, løser problemet i den rige del af verden (lyder også bekendt?) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 58 

Bag om København udkommer ikke med en normal episode i december. Jeg har brug for lidt luft til at forberede mig til de mange (og du er forhåbentlig enig med mig) interessante episoder, der er på vej i 2021. Den første den 4. januar. Men feedet står dog ikke tomt i den kommende måned – jeg udsender to ekstra/sær-episoder.  Den anden episode er et lån fra en anden af de københavnske bibliotekers podcasts: Kundskabens Hotel. Men emnet er stadig historie. Erik Høy, manden bag bloggen Politivennen - fortæller om Danmarks første fængsler, hvor hverdagen var pisk, lus og trædemøller - og hvor man kunne sættes i lænker for at stjæle en spegepølse eller strejfe omkring på landevejene. Og det gør han til Hotellets Anne Jeppesen. Produktion: Anne Jeppesen Medvirkende: Erik Høy og Jakob Kjær Kendingsmusik:  Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Musik i episoden: J.F. Händel - Concerto grosso no.4, European archive Musik i episoden: L. Beethoven - Sonata no. 21, spillet af Paul Pitman  

Mary Willumsen kaldes verdens første kvindelige erotiske fotograf. I dag ser vi hende som pioner indenfor fotografien – men det hun gjorde, var faktisk ulovligt. Og derfor bliver hendes karriere da også kortere end den burde have været. ”De (fotografierne) ligner ganske enkelt ikke de billeder, mænd tog af kvinder den gang. Billederne havde en form for humoristisk uskyld. Hun var ganske enkelt en foregangskvinde inden for fotografiet.” (Morten Thing, Pornografiens historie) "Et af de træk, der træder tydeligst frem i Mary Willumsens optagelser, er respekten for modellernes personlighed og individualitet. Hun gemmer ikke deres seksualitet væk, men dvæler heller ikke ved den, som det er tilfældet for talrige tyske og franske erotiske postkortfotografer. I hendes fotografier præsenterer kvinderne sig selv, eller Mary Willumsen lader dem lege en slags gemmeleg med fotografen. Kvindernes virkelige identitet er skjult, og i stedet lader hun dem fremtræde som evige symboler for kvindeligheden." (Kvinfo.dk) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 57   

Fra 1969 fandt du let som ingenting film og billeder med overgreb på børn i butikkernes udstillingsvinduer. Senere fjernes det fra vinduerne, mens sælges alligevel helt frit frem til 1980 Denne episode er derfor ikke for alle. Den er dog ikke eksplicit og beskriver ikke detaljer i selve overgrebene.  Episoden omhandler en 11-årig periode i Danmarkshistorien, som ikke alle har lyst til at høre om. Og det synes jeg lige du skal vide, inden du går i gang med at lytte. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 56

I denne episode skal du en tur i straffeanstalten Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn. Her skal du file/raspe farvet træ, der farver din hud blå, brun og rød – eller du skal spinde og væve tekstiler til brug for militære uniformer. Din ryg er arret af kagstrygning og pisk – og er du også blevet brændemærket en, to eller tre gange.  Og måske står du også lænket med  tunge jern, der gnaver dybe sår i halsen. Og maden er fuld af hvide orme… Ikke noget under at du og de andre gør oprør i 1817… Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 55 

”Selvom du er den største skurk, der kan gå under solen, det gør ikke noget til sagen, bare du er rig; ja, om du så har stjålet alt, hvad du ejer, det er lige meget. Men er du derimod fattig og ærlig, da bliver du forhadt og forskudt; da er der ingen, der kender dig, bortset fra dem der tager dig og får dig i forbedringshuset. Derfor råder jeg dig til hellere at stjæle, end at være fattig og foragtet.” Det er ret usædvanligt at en tyv og morder skriver en bog om sit eget liv – ja, måske ikke så meget i dag, men dengang i 1800-tallet. Men Ole Kollerød gjorde. Den er blevet beskrevet som et hovedværk i dansk litteratur. Han analyserer samfundsforholdene, om de rige og fattige, om godt og ondt, ret og uret, forbrydelse, straf og magtmisbrug. Han skildrer situationer og personer levende, detaljeret og skarpsindigt. Og han håner og ironiserer over sine modstandere. Værket er ikke kun en levnedsbeskrivelse, men udvikler sig som et forsvarsskrift og en samfundskritik. Samfundet er en medvirkende årsag til at han ender, hvor han ender. Ryger du først ned i dyndet, er der ingen hjælp til at komme op. Nærmest tværtimod. Dette er historien om hans liv Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 54

(…) i betragtning af den fremtrædende stilling indenfor for den københavnske skole Frk Nordentoft har, udlader vi ikke at give udtryk for vores dybe beklagelse af denne sag. Vi ser den som et enkelt udslag af en etisk indstilling vi på tage afstand fra som samfundsskadelig – og som vi ikke kan ønske skoleungdommen skal have for øje, hverken gennem ord eller eksempel. Skoleinspektør Inger Merete Nordentoft  deltager i modstandsarbejdet under besættelsen, og drømmer om at demokratisere folkeskolen med sit pædagogiske pionerarbejde.  Og så er hun en skandale i samtiden. Dét overskygger alt andet i hendes eftermæle. Dette er den sidste episode i en lille corona-trilogi. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Gæsteoptræden: Inger Merete Nordentoft Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste.

Da en ung fattig kvinde 1639 stødte tæerne på noget hårdt og fandt det første guldhorn, vidste hun ikke at hornet omkring 200 år senere – sammen med dets makker fra 1734 – blev stjålet af en guldsmed. Og at det fik en digter til at skrive et digt, der bliver et gennembrud for romantikken i dansk litteratur. Men denne episode handler ikke om en ung pige eller en digter. Den handler om manden, der stjal guldhornene og smeltede dem om. Ved sin handling forvandlede han de to danefæ fra den germanske jernalder til nationale klenodier. Og ja, det er en corona-episode. Det betyder at jeg ikke har været så bred i min research som jeg plejer. Og lyden? Ja, den kunne være bedre… Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Gæsteoptræden: Poul Reumert, der i 1954, akkompagneret af Statsradiofoniens Underholdningsorkester, fremfører Adam Oehlenschlägers: "Guldhornene" – skrevet i 1802 og udgivet i 1803. Her finder du en litteraturliste.

”Jeg ville gerne genfødes med 7 arme som en blæksprutte – så ville jeg stjæle med dem alle!” Svend Aage Hasselstrøm er kriminel det meste af sit liv – i storhedstiden under og efter besættelsen bliver han kongen af den københavnske  underverden. En edderkop med tråde ude i alle de hjørner, hvor der kan tjenes penge. Gerne store penge. Og sammen med makkeren Johannes Linde – fester ham med både højt- og lavtstående politifolk, som også får glæde af dyre gaver såvel som bestikkelsespenge. De to edderkopper ender i fængsel – og tager en del politifolk med i faldet. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. 53 

Ekstraudgave i corona-tiden. Peder Schumacher Griffenfeld: Bibliotekar, rigskansler, landsforræder? Manden, der udarbejder Kongeloven, enevældens forfatning – men som også kommer på kant med Christian den 5. og er lige ved at miste hovedet. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste.

Den 21. marts 1945 sker besættelsestidens største fejltagelse. Den Franske Skole, og det omliggende kvarter, rammes af britiske bomber. Skolen udbrænder totalt - 86 børn og 18 voksne dræbes. 900 personer mister deres hjem i området. Også Sønder Boulevard på Vesterbro rammes af en bombe ved en fejl. Her dør 12. Nu skulle man jo tro at det er hele historien… det er det ikke. Efterspillet er 15 år langt. Kampen for en ny bolig og erstatning er ikke helt så ligetil. Og de bomberamte mødes ovenikøbet  af erstatningskrav fra kommunen om at erstatte ødelagte el- og gasmålere – og et andet for brændte telefonapparater… Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup, Maiken Cetti og Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. 52 

Peter Adler Alberti var justitsminister i den første regering efter Systemskiftet i 1901. En brutal herre, der ikke tålte kritik – og gerne lagde sag an mod dem, der formastede sig til at stille spørgsmålstegn ved hans økonomiske transaktioner. Og der var meget at stille spørgsmålstegn til. Det skal vise sig at han bedrager for et beløb, der får Stein Bagger og Britta Nielsen til at blegne i sammenligning. Et svimlende beløb svarende til prisen på Storebæltsbroen og DR Byen - lagt sammen. Han svindler dog ikke for at købe store huse og dyre biler – han gør det for smørrets skyld… Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. 51 

Forestil dig en prinsesse som slukker brande i de københavnske gader. Forestil dig en prinsesse ridende på en præmietyr. Forestil dig en prinsesse som ikke bryder sig om social ulighed.       Forestil dig en prinsesse som gerne blander sig – også i politik. Forstil dig en prinsesse, der er skid.. ligeglad med, hvad du mener om hende.             Så har du forestillet dig franske Maria af Orleans, gift med Christian den 9. yngste søn. Hun er med helt i front ved systemskiftet i 1901 – hvor Danmark indfører parlamentarisme, den statsform vi også har i dag.          Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær.            Her finder du en litteraturliste.         50                                                    

Vi kigger på børneforsorg – især hos Christian 4. og Børnehuset. Christian 4. vil gøre noget ved det voksende antal af løsgængere, tiggere og forældreløse. Derfor grundlægger han i 1605 Tugt- og børnehuset i København. Men udover at være et sted, hvor man opbevarer besværlige/uønskede elementer i samfundet, er det også en tekstilproduktion, et led i kongens ambition om at give soldater uniformer på – udenom dyre udenlandske leverandører. Det lykkes dog ikke. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. 49 

Så har jeg det godt hver eneste nat, er Højheden træt, tager trykkeren fat, og dygtige kræfter besidder og manden, så er da lykken blevet mig huld: den ene fylder min lomme med guld, min længsel stiller den anden. Det er ikke let at være Louise. Hun mobbes, hånes, chikaneres, udelukkes af ’det fine København’. Men kongen ser hende som sin engel, og lytter til hende – også om det dér med en forfatning, en grundlov, som han ikke rigtig ved, hvad han skal stille op med. Hun bruger store summer på velgørenhed – og efter Frederiks død, rejser hun ud i verden, fordi hun ikke længere føler sig hjemme i Danmark. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. 48 

Louise vokser op under kummerlige kår, men Det Kongelige Teater sætter en række begivenheder i gang: Hun møder to mænd, der ændrer hendes liv, hun åbner en modebutik på Strøget, bliver hustru til venstre hånd – og får stor indflydelse på Frederik den syvende. ”Jeg var en skøge, ja, det er sandt, men snart jeg ære og rigdom vandt, da blev jeg en anden i alle stykker; nu nøjes jeg med min Højhed og når jeg undertiden lidt videre går, det er for at føje min trykker.” (Smædevers af Frederik Schaldemose - 1851) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. 47 

Navnet er Nielsen - Martha Nielsen. Profession: privatdetektiv - og Danmarks første kvindelig af slagsen. I denne udgave af Bag om København, snuser vi lidt til Marthas karriere - og fornemmer en stærk (og særpræget) personlighed - i et erhverv, som er ganske nyt her i begyndelsen af 1900-tallet. Og som arbejder efter helt egne regler. Og vi sniger os også en tur over Atlanten til hendes amerikanske modstykke - og en mislykket forsøg på at komme præsident Lincoln til livs. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. 46 

Journalist og forfatter Gustav Esmann elskede at iscenesætte sig selv, han elskede at skabe skandale og vække opmærksomhed. Og han gjorde sig gerne uvenner med prominente folk og gamle venner. Han festede igennem, når han kunne, og var overordentligt glad for kvinder - og det endte med at blive skæbnesvangert for ham. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. 45 

Københavns første politimester var lidt af en pralerøv. En farverig… karakter. En højtråbende drikkebror – fræk og krigerisk – og ambitiøs på den grådige måde. Politimester Claus Rasch ser reglerne for sit embede som ’vejledende’ – og han baner vejen for et voldeligt og kleptokratisk politikorps, som stort set gør, hvad der passer dem. Byens ledelse har svært ved at stoppe ham, for kongen er glad for sin charmerende drikkebror. Bag om København byder velkommen til en tid, med en enevældskonge, der smadrer ruder på sine drukture, og hvor almindelige borgere straffes for at gå for dyrt klædt – eller invitere for mange gæster. Og hvor en politimester, rager til sig, hvor han kan. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. 44 

”En anden undermester gav os en knytnæve i ansigtet og sendte os derefter ned i tørrestuen for at vende tobakken. Der var en grusom varme. Mange af os besvimede. Når vi så var kommet ud og var kommet til os selv, blev vi sat til at bære cigarmagernes spyttebakker ned i gården og gøre dem rene. (Citat: De rygende skorstene) Vi skal denne gang tilbage til tiden op til vedtagelsen af det, vi i dag anser for grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel. I en tid, hvor hverdagen såvel som arbejdslivet så noget anderledes ud end i dag: ”Nogle var fine til at gå ned i gården. Og det fandt familierne hurtig ud af. Oppe på tredje sal kunne Fru Petersen gøre det, man ikke burde gøre. Men i hvert fald en gang om dagen bredte der sig en stank i underboens køkken. Så var det, at man holdt sig for næsen:  ”Fy for pokker, nu har Fru Petersen skidt i vasken.” (Citat: dengang.dk) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. 43 

De var de første. 22 børn man forsøgte at ’fordanske’. De måtte ikke længere tale deres modersmål, og de fleste glemte det da også med tiden. Det betød at de ikke kunne tale med deres familie. Men det gjorde måske ikke så meget – de fik nemlig ikke lov til at se dem særligt tit. Seks af dem blev bortadopteret til danske plejefamilier – med tvivlsomt samtykke fra den grønlandske familie. Bag om København handler om et socialt eksperiment, som begyndte i Grønland i 1951. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær og Karin Skrydstrup Hegelund Her finder du en litteraturliste. 42 

Før anden verdenskrig er Danmark fuld af nazistpartier og nazi-lignende grupperinger, men til gengæld meget få nazister. I denne episoder følger vi én af de få. Wilfred Petersen begynder i DNSAP, men vil hellere selv være Fører. Og han bliver en af de mest aktivistiske danske nazister, der gør sit til at bevægelse får plads i den københavnske bevidsthed – og i byens gader. I det nazistiske blad ’Stormen’ – som Wilfred og hans NSP/DSP står bag, går han også til angreb på DNSAPS fører i en grov satirisk eller hånende tone: ”Frits Clausen er kun set på cykel én eneste gang i sit dådige liv. Han blev nemlig straks standset af politiet, da det ifølge færdselsloven er forbudt at transportere noget på cykel, der er bredere end styret.” Eller begår offentlige karaktermord i længerevarende kampagner – som f.eks. mod udenrigsminister P. Munchs søn: ”Kommunisten, ministersønnen Ebbe Munch arresteret for uhyggelig sædelighedsforbrydelse.” Eller ”19-årig tiltales for 93 tilfælde af vold mod perverse. Han ryddede op blandt Ebbe Munchs staldbrødre.” Det er en historien om en mand, der går sine egne veje – en mand, hvis parti går håndfast til værks: Provokationer, kidnapninger, hærværk, slagsmål… En mand, der forstår at bringe selv i centrum. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. 41

I 1658 er København belejret, men byen kæmper bravt og effektivt mod den svenske besættelsesmagt. Aldrig har Danmark været så tæt på at ende som en sydlig svensk provins Og Danmark opgiver for drømmen om at blive en europæisk stormagt og møder nu fremtiden som en lilleputnation uden ret megen indflydelse og militær styrke. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. 40 

Det borende X. Forbryder, frugthandler, folkehelt? Uanset hvilket øje, der ser, er ’Det borende X’ den mest kendte indbrudstyv i kriminalhistorien. Han fik hurtigt celebrity-status i aviserne og mødte en vis sympati hos befolkningen. Som Politiken skrev efter hans tilfangetagen: ”Hemmeligheden er antagelige den, at han væsentlig kun har hjemsøgt store kontorer, sparekasser og posthuse, og at de offentlige kasser mister penge, går ikke folk nær til hjerte. De synes vel snarere, at de har godt af det!” Og folk blev da også skuffet, da det næsten mytiske borende X, viste sig at være en uanseelig grønthandler på Vesterbro. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste 39

”Modstanden deltes mellem rasende fordømmelse, latter, forvanskninger og måske misundelse, for jeg talte aften efter aften for fulde huse, for nu var der i tusindvis af kvinder, der forstod hvad det betød.” Forfatter og foredragsholder Thit Jensen skrev uhyre populære romaner, samtidig med hun rejste riget rundt for at tale for det frivillige moderskab og prævention. Især fattige kvinders ret til egen krop og til ikke at ødelægge deres liv og helbred med alt for mange fødsler. Og hun var i stand til at gøre ganske mange mennesker (især mænd) ganske vrede. ”Je’ ve’ fan-lyne-mig ha’ lov te aa bedæk min kone lisså tit, som jeg sel vil!” Men hun var altid i stand til at svare for sig: ”Hvis jeg havde været gift med dem, Thit Jensen, så ville jeg ha’ givet dem gift!” Thit: ”Ja, min gode mand, og hvis jeg havde været gift med dem, så havde jeg glædeligt taget den!” Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær, Karin Skrydstrup Hegelund og Tanne Schlosser Søndertoft. Her finder du en litteraturliste. 38 

Oktober 1728. I tre døgn står København i flammer. Det er den største brand i Danmarks historie – og byen bliver aldrig helt den samme igen. Men hvad er det egentlig for en by, der brænder. Og hvordan håndterer man så stor en katastrofe. Det kommer du til at høre meget mere om i denne udgave af ’Bag om København’. Da endeligen Ilden var slukket, begyndte Folk først at føle deres store Ulykker, og tunge Tab; thi de, der nylig havde været grundrige Folk, og nu vare bragte til Bettelstaven, fordømte alt for silde deres gamle Overdaad og Overflod de Rigdomme vare nu forsvundne, hvis forgængelige Billed svævede for Sindet, og hvoraf de blot havde Erindringen tilbage, som de vare vaagnede af en Drøm. Man kunde see dem. (Ludvig Holberg) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 37 

Mor Sigbrit har ” …hånd i hanke med alt, skalter og valter, hvilket de mægtigste her i landet, hvem de end er, må tåle og lide.” Det er en kæmpe omvæltning for den hollandske handelskvinde Sigbrit Villoms, da kong Christian den 2. forelsker sig i hendes datter. Mor Sigbrit bliver lagt for had af landets adel, der afskyr at en magtfuld kvinde, står mellem dem og kongen. Og på mange områder har større indflydelse end Rigsråd og adel tilsammen. Hun får stor betydning for en række reformer kongen indfører i et modvilligt Danmark – og de betaler begge en høj pris. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 36 

”Den lyd, der hørtes, lød, som når man slår en våd svamp mod en væg – så hørte man en svagt klingende metallyd. Hovedet faldt i blikkoppen og trillede derfra videre i gruset.” "I levende live skal højre hånd hugges af, efter halshugningen skal kroppen parteres og lægges på hjul og stejle. Den afhuggede hånd skal hænges på en stage." Korporlig afstraffelse og dødstraf har været en naturlig del af dansk lovgivning siden historien blev levet in real time. Skarprettere (bødler) og natmænd sørgede for at danskere fik kappet hovedet eller diverse legemsdele af – og skaffe liget afvejen. I denne udgave af Bag og København følger vi Danmarks næstsidste skarpretter Seistrup, når man svinger øksen for andensidste og sidste gang – indtil efterspillet efter anden verdenskrig. Og én af henrettelserne går grueligt galt… og ændrer proceduren for den sidste dansker på bøddelblokken. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 35 

Kort efter den Anden Verdenskrig viser en rundspørge at der blandt danskerne er et flertal, der finder sex mellem mennesker af samme køn lige så forkasteligt som voldtægt og drab. Homoseksualitet og homoseksualitet er efter anden verdenskrig endt langt oppe på den politiske dagsorden. Den spæde homoseksuelle københavnske subkultur, gør at der dukker værtshuse og barer op for mænd og at der også pludselig er flere mandlige prostituerede, trækkerdrenge, synlige i gadebilledet. Medierne griber chancen til at oppiske lidt moralsk panik. En hel generation af unge mænd under 21 er i fare. Især én mand sætter al sin autoritet ind på at bekæmpe homoseksuelle og især homoseksuel prostitution: Politidirektør og Chef for Sædelighedspolitiet Jens Jersild. I begyndelsen kan myndighederne kun ramme trækkerdrengene, ikke deres kunder. Det ændrer sig med ’Den grimme lov’ fra 1961. En lov der udnyttes til at yderlige chikane af det mandlige homoseksuelle miljø. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 34 

Tivoli har 175 års jubilæum i år, og i den anledning drager vi tilbage i tiden for at møde Georg Carstensen, Tivolis grundlægger. En mand med idéer og, ja, et kaotisk liv til følge. ”Carstensens springske fantasi og letvakte begejstring gav ham et præg af genialitet, men løsheden i hans karakter svækkede alt, hvad han foretog sig. Hans brist var et misforhold mellem hans startglæde og hans udholdenhed.” Georg Carstensens motto ’Hold fast på lykken, mens du har den’, blev aldrig helt let for ham at overholde. Skuffelser og stridigheder var vigtige overskrifter i hans liv. Dømt som fusentast, fantast og alt, alt for flyvsk. En mand som aldrig rettede ind. Bag om København er med ved Tivolis åbning, følger Georgs mange projekter og rejser ud i verden. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 33 

Det kongelige teater er guldalderens mødested for byens borgere. Damerne medbringer vifter for at slå rotterne ud af skørterne og teatrets lugt-inferno er en uhumsk blanding af sved, snavs, medbragt mad og alkohol – og de små latriner under trappen, hvor lugten slipper ud gennem utætte døre. Der er meeeeget langt mellem rengøringerne. Teatret er også rammen, hvor en stor dansk digter forelsker sig… uigengældt. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 32 

Tag med på Assistens Kirkegård med kulturgeograf og omviser Christoffer Jørgensen og hør om guldalderen,H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Du kan også høre, hvad tilskuerne på det Kongelige Teater gjorde ved de mange kæmperotter, som huserede på teatret. Københavns Biblioteker har været på besøg hos Kulturcenter Assistens for at høre historier om den københavnske guldalder og Danmarks to største forfattere, som begge ligger begravet på kirkegården på Nørrebro. Kulturgeograf og omviser Christoffer Jørgensen har taget et dybt spadestik i guldaldermulden og har fået opgravet en stor mængde underholdende, overraskende og ganske uventede facts og anekdoter om, hvordan det var at leve i datidens København. Produktion: Suzan Erdogan Borglind Teknik: Iver Overgaard

Anna Hude, den første kvindelige historiker og den første danske kvinde med en doktorgrad. Og hun er aktiv i kampen for kvinders stemme- og valgret. Men hun var også et dramatisk midtpunkt i en 1800-tals #metoo historie… og endte en tid i fængsel.   Anna er virkelig en first mover, som kan skrive 'første kvindelige' over flere perioder af sit liv. Faktisk blev hun også den første kvindelige arkivar på Rigsarkivet – uden den rette titel, for den ønskede kollegerne ikke sådan at give til en kvinde. Så hun blev underbetalt ’medhjælper’ i stedet. Senere lagde hun alle kræfter i spiritistisk forskning og høstede anerkendelse dér. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. 31  18030

»Vi behandler undermåleren med al omsorg og kærlighed, men forbyder ham blot til gengæld at formere sig«. Danmark gik helt i front med ideen om at bruge raceforbedring i forbindelse med socialpolitikken – primært ved brug af eugenisk sterilisation. Den første forsøgslov fra 1929, blev sammen med en tilsvarende amerikansk lovgivning, inspiration for tyske nazister, som endda fremhævede Danmark i deres propaganda for deres egne eugeniske planer.  F.eks. på en plakat fra 1934 med det danske flag med titlen: »Vi står ikke alene.« Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 30 

Dr. Dampe – en mand med en sag, en mand med sine meningers mod. En mand, der opildnede københavnerne til at tænke frit, kæmpe for en ny forfatning og ikke lade sig styre af kristendommens dogmer. Han blev en grundlovsmand, langt før, der var en grundlov. Og han betalte prisen med over 20 år i fangenskab på Christiansø. ”Vælger! Brave danske mænd og krigere! Rækkerne borgerne, eders brødre, hånden op til fælles kamp mod knejsende elendige, som vil træde på os alle! De skulle nedtrædes i støvet som et vissent rør! Frihed over Danmark! Op alle danske! Op alle kække og gæve nordboere! Op!” Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 29 

”Hvad jeg i denne plads led af savn, sult og kulde, det kan ikke beskrives. Spisekammeret var aflåset, så jeg måtte nøjes med den afmålte mad, jeg fik, og da den var meget utilstrækkeligt, købte jeg selv brød og spise det i smug. Jeg havde ikke mod til at forlange mere mad’. Sådan beskriver Marie Christensen forholdene på en af hendes første arbejdspladser. Hun drømte om at en dag at kunne ’løsne Danmarks Slavinders Lænker’ – og give dem tålelige forhold. ’… man kan straks kende en tjenestepige på gaden. Den tunge gang og den foroverbøjede eller skæve holdning er mærker af den overanstrengelse, hun har været udsat for, i den tid hendes legeme udviklede sig.’ Og hun lod det ikke blive ved drømmen. Hun tog kampen og fulgte den til dørs. Hun satte sig mål – og opnåede dem. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund, Suzan Erdogan Borglind og Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 28 

”Et virkeligt talent baner sig vej så at sige gennem et nøglehul” skriver Johanne Luise Heiberg. Og det var da heller ikke det mest oplagte i denne verden, at den fattige, jødiske pige med den voldelige, fordrukne far og den arbejdsomme mor, skulle bane sig vej ind i landets mest indflydelsesrige kredse – og bliver dansk teaters superstar. Hun var på ingen måde feminist, men viste alligevel at kvinder kunne meget mere end at se kønne ud og smile pænt på scenen. De kunne instruere, lave scenografi, skrive artikler, noveller og vaudeviller – OG en selvbiografi, der i samtiden vakte debat… og vrede. I dag anses det vel som et hovedværk i biografi-genren, primært fordi kvinden bag, levede et interessant liv omgivet af interessante og betydningsfulde mænd og kvinder. Og så har hun også meget interessant at sige om den kunstart hun udøvede. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Suzan Erdogan Borglind og Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 27 

Sæt en klemme på næsen og tag med til det snavsede, stinkende og tætbebyggede Københavns pesthuse, pesthospitaler og pestkirkegårde. En ’landsfordærvelige sygdom’ rammer København i 1711. En tredjedel af byens borgere dør af byldepest, mens myndighederne kæmper for at begrænse smitten. Præster og barbere har travlt med at hjælpe de syge, kisterne slipper op og ligene stinker byen til. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 26 

Begge var de børn af det rå og fattige Nørrebrokvarter kaldet Rabarberlandet, senere blev de en del af Lersøbøllerne, der holdt til i mosen og krattet omkring Lersøen. Slagsmål, indbrud og ballade med politiet var en del af dagligdagen. Karen Spidsmus og Ferdinand blev det prominente kriminelle midtpunkt – Rabarberlandets Bonnie og Clyde. Deres historie er dramatisk og indimellem morsom - og modsat deres amerikanske pendanter, slog de ikke nogen ihjel... så vidt vides... ”Først tog de Karen, skønt hun gav dem besked, Sparked og kradsede og myrderlig bed, Råbte: I bønderbæster, tag jer i agt, Kommer I hen til Ferd’nand, får I en dragt. Ferd’nand, hæng i, husk på at livet er kært! Giv dem en lussing, ja en ordentlig snært! Så blev de fangede endda begge to, Karen hun tog det med en knusende ro.”         Skillingsvise Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 25 

"Hvor mange forbrydere eller vordende forbrydere, ladegårdslemmer, tumultanter og andre misfornøjede har Amerika ikke befriet os for?” Omkring 300.000 dansker immigrerede til USA i perioden 1858 til 1920. Men ikke alle gjorde det helt frivilligt. F.eks. benyttede Københavns Politi lejligheden til at afskibe ’utilpassede’ og ’uønskede’ elementer i byens befolkning. Det kunne blandt andre være systemkritikere og vaneforbrydere. Men også mange med sociale problemer som arbejdsløshed og fattigdom trak en enkeltbillet til ’The land of milk and honey’ på den anden side af Atlanten. ”Udvandring er det virksomste middel til at formindske de i nutiden med en truende hurtighed stigende fattigbyrder. Den formindsker den endelige udgift til retssikkerhedens overholdelse, til fængsler, arbejdsanstalter og lignende. Hvor mange forbrydere eller vordende forbrydere, ladegårdslemmer, tumultanter og andre misfornøjede har Amerika ikke befriet os for?” ’Bag om København’ bevæger sig denne gang en hel længere ud end den københavnske bygrænse og følger en af de mange, der udskifter det kriminelle københavnermiljø med det vilde vesten. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 24 

”Under henrettelserne stod jeg tæt ved, hvor Holmens Magt [matroserne] var opstillet. Et ungt menneske af disse sagde, da Struensees Hoved var afhugget: "Nu er det nok! Det andet (han mente parteringen) kunde de gerne lade være."   Den tyske læge Johann Friedrich Struensee fik i sin korte tid i spidsen for det dansk-norske rige (1769-72) sat gang i omkring 2000 lovændringer og reformer, blandt andet afskaffede han censur og gav ytringer fri – og satte Danmark på en progressiv politisk kurs. Indtil magtfulde mennesker fik nok og fik ham vippet af pinden. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Lyt også til 1700-tallets SoMe 23  11901

’’Blandt alle de uappetittelige herre, der står for retten i denne tid, ja, selv over dem, der sidder og driver selvbesmittelse i cellerne, står forfatteren Herman Bang som den modbydeligste og farligste homoseksualitet.’ Sådan skrev avisen ’Middagsposten om den mest offentligt kendte homoseksuelle, Herman Bang, i forbindelsen med ’Den storesædelighedssag 1806-07’ - og  avisen forsatte: ’"Herman Bangs tilbøjeligheder er jo velkendte. Han, denne vor hjemlige Oscar Wilde, er et af de styggeste eksempler på, hvad der af en overbærende offentlighed kan tilgives en mand, blot fordi han er en talentfuld skønånd. Udartethed, denne sygelige og næsten vanskabte ’neurose’ – som Georg Brandes engang kaldte ham – har i virkeligheden fordrejet og besmittet store dele af ungdommen.’" Bag om København’ følger i Herman Bangs fodspor og tegner et billede af hvordan livet var for en offentlig kendt homoseksuel mand i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 22 

Dramatiske dødsfald, mistede tærtepander og åbne massegrave med hesteådsler. Det er et par af de ting, man kunne læse om i de københavnske lokalaviser i dagene omkring bombardementerne i september 1807. I denne ekstraepisode af Bag Om København får vi glimt af, hvordan den almindelige indbygger oplevede en af de mest dramatiske begivenheder i byens historie. Medvirkende: Erik Høy, Suzan Erdogan Borglind, Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær Produktion: Anne Jeppesen Musik er hentet fra musopen.org   Hvis du selv har fået lyst til at kigge byens gamle aviser, findes de på Mediestream i Det Kgl. Biblioteks mediesamlinger.

’Min Gud – hvilket syn! Murene sammenstyrtede, som om de havde været omvæltede af jordskælv. Gruset, som lå i gaderne, næsten en alen højt, var endnu så hedt, at jeg brændte mine fødder ved at gå derpå. Uden på Skt. Petri Kirke så man kun enkelte huller af bomberne; men inde i var gravene og ligkisterne sammenstyrtede og knuste …”   I denne udgave af ’Bag om København’ skal vi med tilbage til briternes bombardement af København i de første dage af september 1807 - det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad direkte rettet mod civilbefolkningen. En femtedel af byen smadres til ukendelighed – og i efterspillet bliver Danmark aldrig helt det samme i igen. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 21 

Førhen kaldte vi dem sigøjnere, nu dukker ordet ’roma’ op overalt i mediebilledet. Dengang som nu, er de upopulære og uønskede indvandrere - i Danmark, såvel som i resten af Europa. Og dengang som nu, gjaldt det om at slippe af med dem – på en den ene eller anden måde. Men hvem er de, disse romaer? Hvor stammer de fra og hvornår dukkede de for første gang op i Danmark. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 20 

”Når dagens jagt efter usle skillinger, de behøvede til megen brændevin og en smule mad, er endt… synker det hærgede kvindelegeme sammen her, svækket og udmarvet af last – arret og pint af utøj, stinkende af spiritus." I periode på ca. 30 år, fik politiet beføjelser til at prøve at få styr på det omsiggribende problem med spredning af kønssygdomme i det tætbefolkede København. De prostituerede blev underlagt politiets kontrol, herunder regelmæssig helbredstjek. I realiteten betød det at prostitutionen blev lovliggjort – hvis altså kvinderne lod sig registrere som ’offentlige fruentimmere’ – og efterlevede de mange, mange regler, der fulgte med. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 19  17273

"Det stinker fælt, fordi væggene er blevet brugt som, nå ja, toilet – og det vrimler med rotter - som i nattens løb æder af hendes lys." Der sad en kongedatter i fangenskab i næsten 22 år. Og hvorfor gjorde hun så det? Hvordan kunne det ende så galt for en datter af Christian d. 4? Hvilken rolle spillede hendes ægtemand Corfitz Ulfeldt – og hvorfor blev han Danmarks fjende nummer 1? Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 18 

Arbejderpigen Karen er fra Sydhavnen. I skyggen af kampen mod besættelsesmagten, samler hun en bande af modstandsfolk, som begår en række røverier. Karen er  opvokset i en familie af Spaniensfrivillige, kommunister og modstandsfolk - ordets og handlingens folk. Hun vælger da også at handle... Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund Her finder du en litteraturliste. 17 

'Bag om København' besøger ’de fem mørke år’ - 9. april 1940 til 4. maj 1945, her møder vi de kvinder, der indleder forhold til besættelsesmagtens soldater – og måske endda får børn med dem, og den pris de må betale for at ’fraternisere med fjenden’. ”Sakse glimter i solskinnet. Hun gemmer ansigtet i hænderne. Totter af hår falder til jorden. Tøj falder til jorden. Hun er nøgen nu. I griner af hende, håner hendes krop. Hun forsøger at skjule sine bryster og kønsbehåring, men hun har ikke helt hænder nok. I holder hende fast, mens én af jer tegner nazi-symbolet hen over de blottede bryster.” Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 16 

Slaget på Fælleden - et voldsomt sammenstød mellem københavnske arbejdere, militær og politi søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled. Den tidlige danske socialismes første og eneste åbne konfrontation med myndighederne på vej mod bedre vilkår og rettigheder for de danske arbejdere. Hovedmændene Louis Pio, Paul Geleff og Harald Brix blev anholdt aftenen før, men det forhindrede ikke tusindvis af utilfredse arbejdere og almindeligt nysgerrige i at valfarte til forbudte arbejdermøde, hvor de blev mødt af politi og soldater med knipler og sabler. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak:  Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 15

'Bag om København' tager dig med til en tid, hvor demokratiets spilleregler sættes ud af drift, Grundloven trues og borgerkrigen lurer lige om hjørnet. I 1885 tager typografen Julius Rasmussen sagen i egen hånd i kampen mod Danmarks statsminister; konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup, som styrer landet med fast og diktatorisk hånd. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 14 

Indespærring, dårekister, isolation, skoldhede bade, trædemøller, spændetrøjer, det hvide snit, elektrochok. Det er ikke småting psykisk syge er blevet udsat for gennem tiden. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 13

Da København var et nærområde. Her kommer du blandt andet på besøg bag pigtråden i de københavnske flygtningelejre 1945-49.   250.000 flygtninge opholder i Danmark, halvdelen kvinder, en tredjedel børn og unge - og resten i det store hele mænd over 70 år. 17.000 dør her i landet, heraf 7000 børn.   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær   Her finder du en litteraturliste. 12 

Lægen og den lyserøde trekant - tager tilbage til 1930'ernes København og 1930/40'erns Tyskland. En fashionabel dansk læge og en kur mod homoseksualitet? Fanger med lyserøde trekanter på fangedragten? Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 11 

I 1800-tallet gik man af gode grunde ikke til angreb på individer og grupper via de sociale medier. Derimod udgav man pamfletter og skrev slagord på byens vægge.   De metoder blev bl.a. taget i brug under jødefejden, de uroligheder fra september 1819 til januar 1820, hvor vreden, den skriftlige og fysiske, blev rettet mod jødiske borgere og deres ejendom i København - og visse steder i provinsen. ’Bag om København handler denne gang om fremmedhad, storpolitik og syndebukke. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. 10  15228

Fattiggårde findes som bekendt ikke længere, men fra midten af 1800-tallet frem til 1933, fungerede de som en kommunal arbejdsanstalt, hvor fattige kunne bo eller blive tvangsindlagte, under meget beskedne forhold. Og så skulle de arbejde. Og gerne hårdt. For at kompensere for den belastning de var for samfundet. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 9

Sidst i 1970’erne sprang en række bomber i Storkøbenhavn. I 9 måneder levede danskerne i en blanding af skræk og fascination. Og hvem stod bag? En gal mand? En terrororganisation? Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 8

(Helt ny tekst) I perioden ca. 1674 til 1802 købte, fragtede og solgte danske handelsmænd cirka 100.000 slaver fra Afrika som en del af den af den såkaldte trekantshadel. Fregatten Fredensborg tager hele turen - fra København med varer til Guldkysten på Afrikas vestkyst - videre med slavegjorte til Skt. Croix på de Dansk Vestindiske Øer i Caribien - og tilbage til København med varer. De slavegjorte slider sig til døde på danskejede sukkerplantager eller som husslaver for velhavnende danske familier som familien Schimmelmann. En familie som får indflydelse på slaveriets udvikling hen mod afskaffelsen. Der forekommer baske beskrivelser undervejs i podcasten. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 7

Desperate mødre. Børn, der bortadopteres. Børn, der forsvinder. Det ødelagde ofte dit liv, hvis du i slutningen af 1800-tallet blev gravid uden for ægteskabet Kan man leve et liv som enlig mor eller må man ty til strikkepinde eller bortadoptioner? Lyt med på endnu en grum beretning fra Københavns mørkere fortid. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 6

Historien om en drenget ung mand med tilbagestrøget hår og kvindetække – som koldt og uden medfølelse gav mange af sine ofre ganske alvorlige skader… hvis de da overlevede. Da tyskerne besatte Danmark 1939-45, valgte en del danskere at arbejde eller samarbejde med besættelsesmagten. I denne udgave af ’Bag om København’ tager vi fat i én af de mest grumme af slagsen: Ib Birkedal Hansen: Den danske torturbøddel. Ekstra: Om bombardementet af Den Franske Skole 21.marts 1945. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 5

(Ny udgave) Endnu engang er 'Bag om København' tilbage i 1800-tallet. Og vi fortæller om mystiske dødsfald, sære personligheder og sårbare børn. Der sidder en kvinde i en retssal. Hun er ikke tilskuer til dagens retshandlinger, derimod sidder hun på anklagebænken. Anklaget for en vederstykkelighed, som hun forsøgte at slette fra sit liv – på den mest drastiske måde – uden held.  Hun stirrer på de foldede hænder i skødet. Be’r hun til Gud? Sikkert, for Gud er det eneste konstante i hendes liv. Gud støtter hende altid i svære tider. Og svære tider har der været mange af i Frederikke Vilhelmines 47-årige liv. Under retssagen oprulles en historie, som samtiden aldrig har hørt magen til. For Wilhelmine er noget mere... noget andet end hun ser ud til. Hendes kønskarakteristika forvirrer lægerne - og hun nægtes brug af det køn, hun altid har troet hun var. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit  Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Synes du en tur i Zoologisk Have er en smule kedelig og ordinær? Så tag med tilbage til 1901 og oplev, hvad de dengang gjorde for at peppe det hele lidt op. Historien om de mange udstillinger, af mennesker som blev udstillet i bl.a Zoologisk Have  i perioden fra 1870'erne til 1910'erne. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 3

Istedgade overgiver sig aldrig... og dog. Vi er tilbage på 60'erne og 70'ernes Vesterbro. Vesterbro har gennem tiden lagt gader til en farverig blanding af lyssky forretninger, åbenlys prostitionen og vinduer med legetøj - for voksne. ’Da Vesterbro overgav sig’ er andet podcast i serien ’Bag om København’, hvor vi fortæller spændende fortællinger og interessante historier fra byens lange fortid. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. 2 (14917)

Det du skal høre - er en væmmelig omgang, og ikke for sarte maver. Det handler nemlig om en stinkende by, med åbne kloakker og rendestene fulde af lort – så dybe at børn kan drukne i dem. Og det handler en bakterie, der smitter er gennem drikkevand eller madvarer, der er forurenet med afføring fra mennesker. Og mange smittede dør hurtigt – hvis de ikke får væske og salte nok. ’København i koleraens tid’ er første podcast i serien ’Bag om København’, hvor jeg fortæller historier fra byens lange fortid. Koleraepidemien i København 1853 er et ganske interessant sted at begynde. Epidemien blev nemlig en skelsættende begivenhed i Københavns historie, som kom til at præge byens udvikling. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste.   1 (12972)