“På vegne af Danmark: Undskyld.” Når statsministeren uddeler undskyldninger til Godhavnsdrengene, de grønlandske eksperimentbørn og tvangsteriliserede færøske kvinder, er det langt fra tomme ord. Officielle undskyldninger afspejler ændringer i samfundets normer og værdier, og de udgør et af flere vigtige forskningsfelter for retoriker Lisa Villadsen. Hun forsker alt fra politiske taler til sociale mediers kommentarfelter for at forstå, hvordan vores samtaler i samfundet former de værdier og normer, vi lever efter. I denne udsendelse forklarer hun, hvordan undskyldninger effektivt skaber større anerkendelse og retfærdighed for grupper, der tidligere var udsatte, og hvorfor retorik har udviklet sig fra at handle udelukkende om veltalenhed til at være en prisme at betragte samfundsudviklingen igennem. Hør også Lisa Villadsen  – der er professor i retorik på Københavns Universitet – forklare, hvordan forskningen i retorisk medborgerskab hjælper os med at forstå, hvem der får en stemme i debatten – og hvorfor det også er vigtigt at være opmærksom på dem, der ikke bliver hørt. Lisa giver også eksempler på, hvordan hendes data fra politiske taler, læserbreve og digitale platforme afslører både de tydelige og skjulte dynamikker i vores demokratiske dialog.*Lisa Villadsen er leder af Sektion for Retorik på Institut for Kommunikation. Hun var den første ikke-amerikaner til at sidde i bestyrelsen for Rhetoric Society of America og med til at etablere Rhetoric Society of Europe. Hun har bl.a udgivet ‘The Rhetoric of Official Apologies’ (Lexington Books 2021) og ‘Contemporary Rhetorical Citizenship’ (Leiden University Press 2015). Vil du vide mere om retorikken i officielle undskyldninger? Så dyk ned Lisa Villadsens foredrag ‘Når staten siger undskyld’ lige her [video] >>> https://youtu.be/hPWqGBs4Rlk?si=HU3d0Scj4gRLaVyy*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Lisa Villadsen, Københavns UniversitetRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Jacob StaehelinAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

I mangel af en central global regering, hvordan kan vi så regulere forholdet mellem verdens nationer på en måde, der sikrer handel, forhindrer konflikt og gør det muligt at lave afgørende verdensomspændende aftaler, fx om klimaindsatser? Svaret er folkeretten – en betegnelse afledt af det tyske ’Völkerrecht’, men den engelske betegnelse ’international law’ afslører nok tydeligst, hvad vi taler om her: De regler, der styrer, hvordan lande opfører sig over for hinanden på den internationale scene. Astrid Kjeldgaard-Pedersen forsker i international ret, og hun holder skarpt øje med, hvordan folkeretten løbende udvikler sig, blandt andet for at politikere og lovgivere forstår og respekterer folkerettens natur, for den er dynamisk: Folkeretten er nemlig ikke en instans eller en institution, men et sæt principper og regler – fx som traktater, resolutioner og konventioner – der er aftalt mellem og gælder for stater og andre internationale aktører. De ændrer sig ved brug og er konstant til forhandling, blandt andet når vi diskuterer krigens love og internationale forbrydelser. Astrid Kjeldgaard-Pedersen er professor i folkeret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og hun følger og fortolker udviklingen i de internationale relationer ved at nærstudere bl.a. traktater, domme, staternes udtalelser og de kilder, som viser, hvordan et land har valgt at udlægge teksten, fx i militærmanualer. Hør om de moralske og juridiske dilemmaer i at retsforfølge statsoverhoveder beskyttet af immunitet (Netanyahu og Putin, vi taler om jer), debatten om hvad folkeretten betyder for humanitære interventioner, især når der ikke er et klart mandat fra fx FN’s Sikkerhedsråd, og om hvad vi stiller op med de forbrydelser, som foregår på det grænseløse internet. *Vært: Anja C. Andersen Gæst: Professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen, Københavns UniversitetRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Jacob StaehelinProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

Mikkel Flyverbom forsker i sammenhængen mellem teknologier og samfundet, især hvordan organisationer og samfund håndterer udfordringer og muligheder skabt af digitale teknologier som kunstig intelligens, sociale medier og internettet. Hans metoder spænder vidt: Fra feltstudier i Silicon Valley, empiriske undersøgelser i organisationer og udvikling af teknologiske løsninger for nyhedsproducenter til klassisk teoretisk arbejde, hvor han udvikler nye ordforråd og koncepter for at beskrive digitale teknologiers indflydelse.Hør også Mikkel Flyverbom – der er professor i kommunikation og digitale forandringer ved Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS – fortælle om hvordan tech-giganterne med trojanske heste har undermineret nyhedsmediernes forretningsmodel, hvorfor datingapps ikke virker, som du tror, og de to årsager til, at Big Tech opfører sig så tilsyneladende amoralsk.*Mikkel Flyverbom er studieleder for bacheloruddannelsen i Digital Management ved Copenhagen Business School. Han er medlem af regeringens Dataetisk Råd, modtager af The Google Research Award, og hans arbejde som formand for regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har ført til lovændringer. Han er forfatter til ‘The Power of Networks: Organizing the Global Politics of the Internet’ (Edward Elgar, 2009) og ‘The Digital Prism: Transparency and Managed Visibilities in a Datafied World’ (2019, Cambridge University Press, 2019), som kom blandt finalisterne til Academy of Managements George R. Terry Book Award året efter. *Vil du vide mere om overvågningskapitalisme? Dyk ned i et webinar med Mikkel Flyverbom, Shoshana Zuboff og Michael Power >>> https://www.youtube.com/watch?v=BEKbEMVeLP8](https://www.youtube.com/watch?v=BEKbEMVeLP8Etik i anbefalingsalgoritmer? Oplev Flyverboms keynote fra ’AI in Media Summit’ her >>> https://www.youtube.com/watch?v=GiItMfHXniEFå Flyverboms perspektiver på menneskecentrerede tilgange til teknologi i podcasten 'Aftryk', >>> https://podcasts.apple.com/us/podcast/13-aftryk-mikkel-flyverbom-når-mennesket-er-centrum/id1587334592?i=1000580266124*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Mikkel Flyverbom, CBSRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Jacob StaehelinProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

I det lille vestafrikanske land, Guinea-Bissau, følger en dansk vaccineforsker knap 10% af befolkningen – 200.000 individer – i et fintmasket registreringssystem af folketællinger og hjemmebesøg, og bedriver forskning, der ændrer den globale konsensus om, hvordan vacciner virker på menneskekroppen.Christine Stabell Benns forskningsfelt er vacciners uspecifikke effekter på den samlede sundhed, sygelighed og dødelighed. Altså effekter udover at beskytte mod den sygdom, vaccinen er rettet mod. Hun har påvist, at de såkaldte ’levende svækkede vacciner’, som f.eks. mæslingevaccinen, har potentiale til at træne immunsystemet til at genkende og bekæmpe en bred vifte af infektioner ud over den specifikke sygdom, vaccinen sigter mod. En opdagelse, der kan påvirke både vaccinepolitikker og forhåbninger til, hvad vores medfødte immunsystem er i stand til.Hør også Christine Stabell Benn – der er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet – fortælle, hvordan beslutningen om, hvilke COVID19-vacciner, vi blev tilbudt, muligvis ikke var den optimale for vores generelle sundhedstilstand. For én af vaccinerne tyder på at have styrket immunsystemet så grundigt, at den generelle dødelighed i den gruppe vaccinerede faldt. Lyt med og hør hvilken. *Christine Stabell Benn er leder af forskningsgruppen Bandim Health Project i vestafrikanske Guinea Bissau. Mange danskere kender hende fra debatter om COVID19-vaccinerne, hvor Stabell Benn bl.a.har anført, at vi, på trods af den historiske mulighed, forsømte at gennemføre vigtige studier af, hvilken virkning interventioner og vacciner har på den samlede sundhed. Hun modtog i 2023 The George Macdonald Medal, der uddeles hvert 3. år af London School of Hygiene & Tropical Medicine og The Royal Society for Tropical Medicine & Hygiene for ‘outstanding research leading to improvement of health in the tropics’.  Se Stabell Benns TEDx-talk om sin forskning her >>> https://www.ted.com/talks/christine_stabell_benn_how_vaccines_train_the_immune_system_in_ways_no_one_expected?subtitle=enVil du følge med i vaccine-viden? Så lyt til Stabell Benns podcast ’Vaccine Curious’ >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vaccine-curious/id1629371129?l=da*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Christine Stabell Benn, SDURedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   

Hvad gemmer sig bag de forudsigelige fotos af kammeratlige håndtryk og fredsommelige spadsereture i parkanlæg, som statsoverhoveder og diplomater verden over deler på sociale medier? Politolog Rebecca Adler-Nissen har kortlagt over 50.000 billeder fra 7.000 ambassadører verden i ét af flere store forskningsprojekter i de fascinerende grænseflader mellem digital teknologi og internationalt diplomati. Hvad fortæller disse visuelle valg – lokation, gestik, garderobe – os om nutidens diplomati og dets brug af sociale medier? Hvem vil de nå med deres brug af sociale medier – og hvorfor – og hvad betyder de store techvirksomheder for globale magtforhold i dag?Hør også Rebecca Adler-Nissen – der er professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet – forklare, hvorfor det er så vigtigt at undersøge, hvad der faktisk foregår i de forhandlingslokaler, hvor diplomaterne bag lukkede døre forhandler på vegne af deres nationalstater. De før så kedelige håndtryk i dit feed bliver en hel del mere spændende efter dette afsnit – for de er en del af fortællingen om national sikkerhed og suverænitet. Lyt med og hør hvorfor. *Rebecca Adler-Nissen er Director of Strategic Partnership i Copenhagen Center for Social Data Science, Københavns Universitet, og leder af forskningsruppen Digital Suverænitet. Verdens ledende organisation for videnskab om international politik, ISA – International Studies Association – har netop udnævnt Adler-Nissen til ’Distinguished Scholar’ inden for diplomatistudier, og derudover har hun har modtaget en lang række priser, bl.a. EliteForsk Prisen (2019), Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje (2016) og Niels Klim Prisen (2015). Rebecca Adler-Nissen er forfatter til blandt andre ´Opting Out of the European Union: Diplomacy, Sovereignty and European Integration´ (Cambridge University Press, 2014), redaktør på ‘Bourdieu in International Relations´(Routledge, 2012) og flere andre om suverænitet i EU og postkoloniale relationer. Hun har en ny bog på vej om Bruxelles og EU. Læs mere her >>> https://www.rebeccaadlernissen.com/Og se Rebecca Adler-Nissens TEDx Talk fra 2017 her >>> https://youtu.be/2jouximzU1k?si=Yn9IYzhTMBtqPENz*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Rebecca Adler-NissenRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.    

"Der er noget i luften, vi ved ikke hvad" – eller: Riikka Rinnan ved godt hvad, men ikke hvor meget. Vi lever omgivet af flygtige organiske forbindelse, også kaldet VOC'er, som udsendes af både menneskeskabte ting, vores egne kroppe og naturen: Dyr, planter, bakterier, svampe. Disse kemiske forbindelser spiller ikke kun en vigtig rolle i kommunikation mellem organismer, men har også komplekse effekter på klimaet. Vi ved bare meget lidt om deres samlede påvirkning, og hvordan vi bør indregne dem de internationale klimamodeller. Riikka Rinnan er professor i økosystem-atmosfære interaktioner ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, og hun bruger både petriskål, computerkraft og halsbrækkende feltarbejde (tænk måleudstyr til flere millioner, der flyves ind hængende under en helikopter eller trukket langs frosne floder af russiske kampvogne), når hun forsker i, hvordan økosystemer vekselvirker med atmosfæren. Fokus for hendes forskning, VOC-gasserne, er nemlig ikke sådan at få hold på: De kan reagere hurtigt i atmosfæren, danne små partikler, og enten køle eller varme klimaet afhængig af de specifikke atmosfæriske forhold. Resultaterne fra laboratorierne på det grundforskningscenter, som Rinnan leder i København, og målinger fra blandt andet den arktiske tundra, Tibet og Sibirien, bruges af klimaforskere og atmosfæriske kemikere til at forstå og modellere klimaeffekter bedre. Hendes data hjælper med at forudsige, hvordan gasudvekslingen mellem økosystemer og atmosfæren påvirker klimaforandringer på både regionalt og globalt niveau – en kompliceret ’big data’-udfordring med mange, mange variabler.”Det er spændende, netop fordi det er SÅ kompliceret,” forklarer hun de stakåndede værter i dagens afsnit, og tilføjer: ”Og nogen skal jo gøre det, ikke?”. Vi er glade for, at det blev hende. Lyt med og hør hvorfor!*Riikka Rinnan er leder af grundforskningscentret VOLT – Center for Volatile Interactions  – og modtager af Forskningsministeriets EliteForsk-pris i 2020. I begrundelsen for at tildele hende prisen skrev Danmarks Frie Forskningsfond blandt andet: “Riikka Rinnan har som forskningsleder opbygget en unik forskningsgruppe i det danske forskningsmiljø. Gruppen udfører både traditionel laboratoriebaseret forskning og feltbaseret forskning under ekstreme arktiske forhold, som indebærer høj risiko, men også banebrydende ny viden.”Se EliteForsk-præsentationsvideoen med Rinnan her >>> https://www.youtube.com/watch?v=XLInccd_XvsVil du vide lidt mere? Hør Rinnan udlægge sin banebrydende forskning på 19 minutter her >>> https://www.youtube.com/watch?v=AoMXIHMFozs*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Riikka RinnanRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

Hvad kommer du til at dø af og hvornår? Det ved Søren Brunak en del mere om end den lokale spåkone på din sommerferiedestination. Han forsker nemlig i sammenhængen mellem de sygdomme, vi får gennem livet, og de arvelige egenskaber, vi er født med. Og da vi bliver ældre og ældre, lever vi med stadigt flere sygdomme samtidigt, som så at sige konkurrerer om at slå os ihjel. Søren Brunak – der er professor i sygdomssystembiologi på Københavns Universitet – forsker blandt andet i såkaldt multimorbiditet: Hvordan vekselvirker sygdomme med hinanden, og i hvilken rækkefølge får vi dem? Fordi du kan få de samme sygdomme som din nabo, men hvis du får dem i en anden rækkefølge, så får du måske et meget sværere forløb og dør måske tidligere. Og omvendt: Hvad holder os UDE af hospitalet? Hvad er fælles for dem, der ikke bliver syge af fx Covid-19, HIV eller pest? Din unikke arvemasses primære ærinde er jo at holde dig i live, og perspektiverne i at identificere hvilke faktorer, der beskytter mod alvorlig sygdom, er indlysende. Computerkraft er et afgørende element i Søren Brunaks banebrydende forskning, og det gør ham i stand til at lede efter svar i praktisk taget al den data, han kan få fingre i. Sammen med en flerfaglig forskningsgruppe, der tæller bl.a. læger, dataloger, statistikere og fysikere, fodrer han en betragtelig maskinpark med information om bl.a. sygdomsforløb, genetik, uddannelsesniveau og sociale forhold i jagten på mønstre og indikatorer. De forudsigelsesværktøjer, Brunaks gruppe udvikler, kan også bruges direkte ude på hospitalerne, hvor den behandlende læge i nogle regioner kan få en risikovurdering retur fra algoritmen, når hun taster din aktuelle sygdom ind i journalsystemet: Output som ’risiko for død indenfor 30 dage’, ’90 dage’ eller måske ’24 timer’ giver lægen ’beslutningsstøtte’, baseret på netop dine unikke omstændigheder.Lyder det heftigt? Så vent, til du hører om dengang, Brunaks gruppe udviklede en algoritme for at forudsige, hvilke af patienter på en intensivafdeling, som ville dø indenfor 30 dage. De sammenlignede to slags data for at se, hvad der mest præcist kunne forudsige, om patienten var tæt på sit sidste åndedrag: Det, intensivlægerne havde registreret om patienten de seneste 24 timer, og det, patientens journal afslørede om de foregående 15 år af vedkommendes sygdomshistorie. Kan du gætte udfaldet? *Søren Brunak er leder af Disease Systems Biology-programmet på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research – CPR – på Københavns Universitet. Han har modtaget en lang række priser for sin forskning, senest Den Store Nordiske Pris fra Eric K. Fernstråm Foundation, Kirsten and Freddy Johansens Medical Preclinical Prize og tidligere Villum Kann Rasmussen Prisen, Grundfos Prisen og Julius Thomsens Guldmedalje m.fl. Æresdoktor ved Stockholms Universitet. Medlem af det svenske Kungl. Vetenskapsakademien og det danske Videnskabernes Selskab. *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Søren Brunak Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Forskere undersøger verden på vegne af resten af os, så vi alle sammen kan blive klogere. De deler den nye viden, deres forskning bringer for dagen, med alverden gennem bl.a. teorier, modeller og begreber. Men hvad sker der, når den forskningsgenerede viden så bliver fortolket og brugt i organisationer ude i samfundet? ’Lidt af hvert – og ikke nødvendigvis med den tilsigtede effekt’, er svaret. Organisationsforsker Eva Boxenbaum er optaget af at kortlægge, hvad der gør samfundsændringerne mulige, og hun undersøger blandt andet, hvordan den måde, medarbejdere og ledere (og managementkonsulenter) ’oversætter’ forskningsviden, når de tolker og implementerer teorier i praksis, påvirker organisationen, de arbejder i. For den tolkning har selvfølgelig indflydelse på de effekter, som organisationen efterfølgende oplever. Og ikke sjældent sker der noget ganske andet, end man havde regnet med …Hør også Eva Boxenbaum – der er professor i organisations- og ledelsesteori ved CBS – forklare, hvilke konsekvenser, det kan have, at forskning fra samfundsvidenskab og humaniora ofte tolkes og anvendes mere fleksibelt end naturvidenskabelig forskning. For det påvirker, hvordan samfundet opfatter og dermed finansierer forskningen. *Eva Boxenbaum er leder af Center for Organizational Research on Impact – CORI – på CBS. Hun er modtager af EliteForsk Prisen (2021) og medlem af bestyrelsen for Louisiana Museum of Modern Art og bestyrelsen for Copenhagen Business. *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Eva Boxenbaum Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

Hvad bestemmer, hvor meget af kloden du kommer til at opleve i din livstid? Engang var vores bevægelsesmuligheder begrænset af geografi og teknologi, i dag er det i vidt omfang jura, der bestemmer, hvordan vi må rejse og leve på tværs af landegrænser. Thomas Gammeltoft-Hansen laver banebrydende forskning i juraens strukturerende rolle i forhold til menneskers mobilitet, og hvis det lyder knastørt, så vent til du hører denne episode: For menneskers skæbne verden over afgøres hver dag af mobilitetsret – uanset om du er migrant, handelsrejsende, studerende, forsker eller simpel turist. Gammeltoft-Hansen er internationalt anerkendt for sin tværfaglige, datadrevne forskning, der udfordrer den fastlåste forståelse, vi har af love og reglers betydning og effekt. For vi ved faktisk overraskende lidt om, hvordan forskellige love påvirker hinanden. I samarbejde med datalogiske forskere har han bl.a. opbygget databaser over mere end en halv million nordiske asylafgørelser, som gør det muligt at opdage mønstre, vi ikke før kunne se. Hør også Thomas Gammeltoft-Hansen ­­– der er professor i mobilitet og migrationsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet – fortælle om, hvordan asylsagers udfald påvirkes af dommerens nationalitet, og hvordan han bruger sprogmodeller og ’explainable AI’ til at analysere fuldtekst-sagsakter fra et stort datasæt af asylsager – og hvad de analyser åbenbarer. For ham handler forskningen i krydsfeltet mellem datalogi og jura ikke primært om at få algoritmer til at efterligne korrekt regelanvendelse, men snarere: Hvad siger disse datasæt om den menneskelige dimension, om bias, om de psykologiske dynamikker – som de åbenbarer sig, når vi kigger dybt nok? Der er nok at tale om, når du har lyttet med her! *Thomas Gammeltoft-Hansen er leder af grundforskningscenteret for Global Mobilitetsret, MOBILE, og leder af Nordic Asylum Law & Data Lab. Han er modtager af en række priser, blandt andet EliteForsk Prisen (2024) og den internationale Idman-pris for bedste folkeretlige monografi (2013). Han er forfatter til bl.a. ’Migration Industry’ (Routledge, 2013) Access to Asylum (Cambridge University Press, 2011) og ‘Changing Practices of International Law’ (Cambridge University Press, 2018) og hans populærvidenskabelige bog ’Hvordan løser vi flygtningekrisen?’, (Moderne Ideer-serien fra Informations Forlag, 2016) modtog Forfatterforeningens Fredspris.Se 2 minutters video-introduktion til forskningsfeltet her >>> https://mobilitylaw.ku.dk/Hør Gammeltoft-Hansen om EUs nye migrations- og flygtningepagt i DR Lyds udsendelse 'Udsyn' her >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-universelle-rettigheder-for-de-faa-11802401134*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Thomas Gammeltoft-HansenRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   

Forestil dig at være indlagt på eneværelse på et af de nye supersygehuse og falde om med et hjertetilfælde, mens du er på badeværelset. Alarmen går, og læger og sygeplejersker – op mod 12 af dem – skal ind på stuen for at genoplive dig. Forestil dig så, at fordi du tilfældigvis er indlagt på den side af den nybyggede gang, hvor den store dør ind til patientstuen dækker for den mindre dør ud til badeværelset, hvor du ligger bevidstløs. Hvor mange afgørende sekunder går der med at få 12 mand ind til dig, når den store dør spærrer for den lille? Det ved datalog Pernille Bjørn, for hun har med hjælp fra virtual reality sendt personale af kød og blod på øvelse i det fremtidige supersygehus’ ’digitale tvilling’ og på den måde opdaget ét af de punkter, hvor arkitekturen modarbejder samarbejdsprocesserne. Pernille Bjørns forskningsfelt er CSCW, kort for ’computer supported cooperative work’, og handler om at få en dybere forståelse for de måder, mennesker samarbejder på – fx på skadestuer, havvindmølleparker og i multinationale virksomheder med hybridarbejdspladser – med henblik på at designe digitale teknologier, der understøtter det samarbejde bedst muligt. Hør også Pernille Bjørn – der er professor i IT-støttet samarbejde ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet – fortælle om, hvordan hun bruger digitale kunstnere til at bidrage med nye perspektiver på, hvad fremtidens virksomheder skal gøre for at lokke sine ’remote workers’ tilbage på fælleskontoret og forstå spændende begreber som ’koordinationsmekanisme’ og ’artikulationsarbejde’ (begge dele noget, du praktiserer dagen lang i dit eget liv). *Pernille Bjørn er viceinstitutleder for forskning og var den første kvindelige ’full professor’ på Datalogisk Institut, da hun tiltrådte i 2015 – 45 år efter, at instituttet blev etableret.Hun har modtaget en række priser og anerkendelser for sit arbejde, bl.a. Minerva Informatics Equality Award 2023 for femtech.dk, et praksisbaseret forskningsprojekt om inklusion i datalogi, og senest udnævnelsen som ’Distinguished Member’ af The Association for Computing Machinery, ACM, for sit enestående bidrag til forståelse af global softwareudvikling, hospitalsteknologi, iværksætteri og ligestilling. Pernille Bjørn er medforfatter til ‘Diversity in Computer Science: Design Artefacts for Equity and Inclusion’ (Springer International Publishing, 2023). Læs mere om femtech.dk her >>> https://www.femtech.dk/Hør Pernille Bjørn fortælle om ’techbranchens usynlige kvinder’ i dette afsnit af Radio 4-podcasten Techtopia >>> https://radio4.dk/podcasts/techtopia/techbranchens-usynlige-kvinder*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Pernille BjørnRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

På Grønlands indlandsis leder en verdensberømt dansk geofysiker et internationalt hold af forskere i projekt, der er lige så vildt, som det lyder: De borer flere kilometer ned gennem iskappen og trækker et stykke af klodens historie op fra dybet. Dorthe Dahl-Jensen bruger isen og grunden under den i sin forskning i fortidens klima.For jo mere, vi forstår om Jordens komplicerede klimasystem gennem tiden, jo bedre forudsætninger har vi for at forudse, hvordan det vil udvikle sig fremover. Viden, man næppe behøver at have en oversvømmet kælder, for at anerkende vigtigheden af. Kom på feltarbejde så langt inde på isen, at forskerne kun kan få et lift ud, når de amerikanske militærfly tager turen – én gang om måneden – og forstå, måske for første gang, hvor krævende og omfattende arbejde, der bliver udført af videnskabsfolk verden over, for at menneskeheden kan lære den klode, vi lever på, nærmere at kende. Dorthe Dahl-Jensen er leder af det internationale isboringsprojekt EGRIP og leder af EU-forskningsprojektet Green2Ice. Hun er en af verdens mest citerede forskere og har modtaget en lang række priser for sit arbejde, blandt de seneste Carlsbergfondets Forskningspris (2022), Hans Egede Medaljen fra Det Kongelige Danske Geografiske Selskab (2022) og de internationale priser Balzan Prize (2022) og Frontiers of Knowledge Award (2024). Medlem af Videnskabernes Selskab. Fascineret af iskerneboringerne? Se forskningsresultater, fotos og feltdagbøger fra EGRIP (kort for 'EASTGRIPTHE EAST GREENLAND ICE-CORE PROJECT') lige her >>> https://eastgrip.org/Så kort introduktion til, hvordan iskerneboringer foregår, i Carlsbergsfondets video her >>> https://www.youtube.com/watch?v=wlymHtSfmekHør Dorthe Dahl-Jensen i podcasten Science Stories fra 2022 her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/science-stories/id1479655758?i=1000641457660Eller i som gæst i DR-podcasten Ubegribeligt her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/is/id1622545322?i=1000583250129&l=da*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Dorthe Dahl-JensenRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hey LinkedIn, informationsteknologien har fået nyt job! I årtier har vi brugt IT til at automatisere og effektivisere rutinepræget arbejde, og dét felt er derfor velundersøgt. Men vi kan ikke leve af at være effektive, vi skal også være kreative, og derfor har vi også udviklet interfaces og computersystemer til at understøtte vidensarbejde og innovationsprocesser, smart. Men forskningen om, hvad der så virker og hvorfor, den har også skullet sadle om og op i fart. I Aarhus sidder én af de forskere, som har taget føringen i feltet, og han er gæst i dagens episode. Peter Dalsgaard forsker i samspillet mellem mennesker og IT, med særligt fokus på kreativt arbejde: Hvordan påvirker brugen af IT menneskelig kreativitet? Og hvordan kan vi skabe IT, der understøtter og fremmer kreativitet og innovation hos de mange mennesker, som arbejder professionelt med netop det?I dét interdisciplinære forskningsfelt mellem humaniora og computervidenskab bringer Peter Dalsgaard teori og praksis sammen, når han undersøger hvordan kreativitet udfolder sig i virkelighedens verden. Hans data kommer bl.a. fra feltstudier i kreative organisationer, kontrollerede studier af bestemte fænomener og eksperimenter med prototyper af nye teknologier. Hvad siger du fx til en slags idé-Tinder-app, der genintroducerer dig til de inspirationskilder, du selv har samlet ind – men glemt, at du gemte? (Av …)Hør også Peter Dalsgaard – der er professor i interaktionsdesign ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet – fortælle om, hvordan chatbots og store sprogmodeller kan sparke til kreativiteten i brainstorm-sessioner, sætte turbo på idéudvikling og hvad en Beatles-guitar og en Apple Pen har tilfælles …*Peter Dalsgaard er leder af forskningscentret Centre for Digital Creativity, hvor de fra forskellige vinkler undersøger, hvordan digitale værktøjer og systemer påvirker kreativitet og innovation. Centeret udvikler både prototyper og teorier og samarbejder med kreative virksomheder, bl.a. LEGO, Bjarke Ingels Group og Studio Olafur Eliasson.Peter Dalsgaard har flere end 150 videnskabelige artikler bag sig og er internationalt anerkendt ekspert på sit felt. Modtager af EliteForsk Prisen 2024 for med sin banebrydende forskning at være med til ”at holde mennesket i centrum […] i et hastigt skiftende teknologilandskab, hvor der er størst fokus på teknologiske landvindinger,” som det lød i indstillingen: ”Hans innovative og tværvidenskabelige tilgang bygger bro mellem humanistiske og datalogiske perspektiver samt udfordrer og udvider vores forståelse af teknologiens rolle og potentialer i samfundet.”*Vil du ha’ metoder til at huske dine gode idéer? Så lyt til denne podcast-episode med Dalsgaard fra IDA >>> https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/workflow/workflow-episoder/workflow-episode-3-faa-de-gode-ideer-op-af-glemmekassenNysgerrig på de projekter, Dalsgaard taler om i dagens episode? Læs mere her >>> https://www.peterdalsgaard.com/projects/*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Peter DalsgaardRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.*Lyst til at lytte til mere videnskab? Prøv podcasten Periodisk, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system.  Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om videnskabelige opdagelser, afgørende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers.    

Hvordan skal vi bygge, og hvordan skal vi bo i fremtiden, hvis det skal være værdigt for alle og ikke belaste kloden? Dén udfordring har åbnet et væld af forskningsspørgsmål, og som  arkitekturforsker samler Anne Beim eksperter fra mange fronter for at finde svarene, vi alle får brug for om ganske få år. Hun sammenligner arkitektens rolle med speciallægen i almen praksis: ”Vi er også specialister i almene forhold, det vil sige, vi ved lidt om meget, men vi ved til gengæld tilstrækkeligt til, at vi kan prioritere og vurdere, hvornår noget giver mere mening at se i sammenhæng end andet.”Anne Beim forsker bl.a. i økologisk arkitektur, arkitekturens tektonik, materialer og byggekultur i teori og praksis, men for tiden med særlig fokus på bygninger og hvordan bygninger bliver til ud fra en økologisk forståelsesramme. Det betyder konkret, at hun forsker i, hvordan vi kan bygge ud fra såkaldt absolut bæredygtige principper inden for de planetære grænser. For i arkitektur kan man ikke relativere ’bæredygtighed’. Det er absolut: Enten bæredygtigt eller ikke bæredygtigt.Hør også Anne Beim – der er professor i arkitekturens teknologi ved Institut for bygningskunst og teknologi på Det Kgl. Akademi – fortælle om, hvordan man tester nye materialers egenskaber (kan man f.eks. beskytte en væg af tagrør mod brand ved at smøre den ind i moræne-ler?), hvordan hun bruger trial and error i jagten på nye løsninger, og hvorfor hun betragter det som ’en gave’ at forske i netop dét felt. *Anne Beim er leder af Center for Industriel Arkitektur, CINARK, og leder af kandidatprogrammet BØT – Bosætning, Økologi & Tektonik. Hun har modtaget en række priser for sit arbejde, bl.a. Dristighedsprisen ved Statens Kunstfond, 2022, Trienal de Arquitectura de Lisbon Research University Award, 2022, og senest UIA’s Jean Tschumi Prize for Architectural Writing and Critique og Nykredits Fonds Bæredygtighedspris, begge 2023. Anne Beim har skrevet flere fagbøger, de to  seneste ‘BIO/MATTER/TECHNO/SYNTHETICS: Design Futures for the More than Human’ (ACTAR, april 2024) og ‘Biogenic Construction: Materials, Architecture & Tectonics’ (The Royal Danish Academy 2023). *Vil du en time dybere i dette emne? Hør Anne Beim i den australske Future Building Podcast (og se, hvordan en bygning af tagrør ser ud!) her >>> https://building4pointzero.org/podcasts/ep-12-have-we-built-our-last-skyscraper-with-the-royal-danish-academys-prof-anne-beim/Eller læs/lyt Zetland-artiklen ’It’s getting hot in here. Den store aircondition-æra er på trapperne i Nordeuropa’ med Anne Beim her >>> https://www.zetland.dk/historie/soB3dpGV-a8yvV4M2-7e543*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Anne BeimRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Hvorfor er det egentlig vigtigt at bevare så mange arter som muligt? Det er overordnet et filosofisk spørgsmål, siger en af landets mest anerkendte forskere i biodiversitet og økosystemer, Jens-Christian Svenning. Jorden er rigere på liv end nogen anden planet, det endnu er lykkes os at finde, og det er en værdi i sig selv at bevare dette særkende. Og så er der det moralske perspektiv: Har vi ret til at udrydde andre arter, direkte eller indirekte, som det passer os?Biodiversitet er ikke blot et spørgsmål om at bevare arter, fx jaguarer, bare fordi ’de findes’. I en fremtid med omfattende klimaforandringer får vi brug for den størst mulige vifte af måder at bedrive landbrug og skovbrug og fødevareproduktion på, for vi ved endnu ikke, hvad – og hvem – der klarer mosten, og hvor nytænkningen bliver nødvendig hvornår. Hør også Jens-Christian Svenning – der er professor i biodiversitet ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet – fortælle om sin forskning i, når påvirkningen går også den anden vej: Har du en formodning om, at det er ’sundt for børn at bo tæt på naturen’? Jens-Christian Svenning véd det med sikkerhed. I denne episode får du beretningen om, hvordan han og kollegaerne i 2019 kortlagde sammenhængen mellem godt mentalt helbred senere i livet og en opvækst i et grønt nabolag. Ved at sammenholde sundhedsdata fra knap en million danskere med satellitfotos af de steder, de voksede op, fandt Svenning og co. solide argumenter for, at en barndom og ungdom tæt på natur styrker din mentale sundhed senere i livet. Og lyt med, når Svenning fortæller om at bevare optimismen og arbejdsglæden i skyggen af stadigt dårligere nyheder om biodiversitetstab, og del hans begejstring for at botanisere alle vegne, også på Manhattan! *Jens-Christian Svenning er leder af ECONOVO, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere. Han har modtaget mange priser for sin forskning, bl.a. EliteForsk-prisen 2014, Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2016, Ernst Haeckel Prize 2022 og senest Carlsbergfondets Forskningspris 2023. Medlem af Videnskabernes Selskab. Hvordan ser feltarbejde ud for en biolog? Tag med Jens-Christian Svenning til Argentina her >>> https://youtu.be/2fbGqRVG8f8?si=Z6LR7a-UxRzSyfS4*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Jens-Christian SvenningRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.*Lyst til at lytte til mere videnskab? Så kan vi anbefale at finde podcastserien Periodisk, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system.  Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om videnskabelige opdagelser, afgørende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers.  Lyt her >>>  https://lnkfi.re/periodisk   

Mennesket tager normalt 20 år om at udvikle nye materialer, men så lang tid har vi ikke til den grønne omstilling, det ved ethvert skolebarn. Hvad gør vi så? Kombinerer kunstig intelligens med robotter!Materialefysiker Tejs Vegge forsker i udviklingen af selvkørende laboratorier, der kombinerer kunstig intelligens med computersimuleringer, synteserobotter, eksperimentel karakterisering og test. Et arbejde, hvis udbytte vil påvirke os allesammen: Målet er nemlig at accelerere udviklingen af nye energimaterialer til den grønne omstilling, fx bæredygtige batterimaterialer og katalysatorer til power2X. Hør også Tejs Vegge – der er professor ved DTU Energy – fortælle om, hvordan man gennem internationale samarbejder kan løse problemer, der er for store til at én enkelt forsker nogensinde ville kunne løse dem alene, og om, hvor mange overraskelser, man kan møde ind til om morgenen, når ens ’kolleger’ i laboratoriet er algoritmer og robotter, som udvikler videre, mens du selv sover. Og hvad er ’true discovery’ på Nobelpris-niveau? Det ved du om lidt. *Tejs Vegge er sektionsleder ved DTU Energy ved DTU og leder af Pionercenteret CAPeX, kort for  Pioneer Center for Accelerating P2X Materials Discovery. Han har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler, hvoraf en af de seneste er om udviklingen af en ’ChatGPT for materialer’. Tejs Vegge blev i 2019 udpeget som ’Mission Innovation Champion’ i et globalt initiativ, Mission Innovation, der samler innovative forskere fra universiteter og industri for at accelerere udviklingen af bæredygtig energiteknologi. Han har siddet i regeringens kommission for grøn omstilling af personbiler, været Årets Ph.D-vejleder på DTU og er medstifter virksomheden PhaseTree, der leverer Cloud-baserede løsninger til accelereret materialedesign*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Tejs VeggeRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

‘Lav risiko, højt afkast’ er normalt succesformlen for en investor. Men noget er skiftet på aktiemarkedet: Grønne og bæredygtige investeringer står højt på ønskelisten hos mange investorer, og det stiller nye spørgsmål til økonomiforskningen. For kan de grønne investeringer betale sig? Og på hvilke parametre, hvis ikke kun afkast? Der er brug for nye teorier og nye analyser af data, og det er Lasse Heje Pedersens speciale.Overordnet handler forskning i finansiering om, hvad der afgør priserne på aktier og obligationer og om, hvordan de priser påvirker den virkelige verden. Lasse Heje Pedersen opstiller derfor både teoretiske matematiske modeller og kigger på empirisk data fra tusindvis af aktier og obligationer verden over for at se, om teorierne holder vand.  Lige nu forsker han i grønne investeringer: Giver de ’grønne’ højere eller lavere afkast end ’brune’, og hjælper de med at gøre økonomien og samfundet grønnere? Hør også Lasse Heje Pedersen – der er professor i finansiering på CBS – forklare, hvad han har gjort for at kunne sammenligne så forskellige enheder som effekten af CO2-beskatning med effekten af grønne investeringer. Grundig granskning, som kan kvalificere de politiske diskussioner både i regeringer og kantinekøer. Den virkelige verden er Lasse Heje Pedersens foretrukne fokus, teorier og matematiske modeller er hans måde at forstå og forklare den på, og i denne episode får lytterne også en fornemmelse af, hvad det vil sige at skrive en videnskabelig artikel i en tilstand af flow. Hvis du stadig venter svar på en mail til en forsker, kán det være, fordi vedkommende sidder foran skærmen med tunnelsyn, bliver økonomen og astrofysikeren hurtigt enige om. Men lige nu er der hul igennem til dem begge – god fornøjelse!*Lasse Heje Pedersen er centerleder for grundforskningscentret Big Data in Finance – BIGFI. Han har en Ph.d. fra Stanford og har haft en stor del af sin akademiske karriere i USA som professor ved New York University Stern School of Business. Han bestred i samme periode en lang række tillidsposter, blandt andet i The American Finance Association, økonomiske advisory boards hos NASDAQ og FTSE og en række redaktionelle udvalg på tidsskrifter som Journal of Finance og Quarterly Journal of Economics.Lasse Heje Pedersen har modtaget en lang række priser for sit arbejde, bl.a. Germán Bernácer Prize to the Best European Union Economist Under 40 Years of Age og senest Journal of Finance's Best Paper award og Swiss Finance Institute Outstanding Paper Award. Han er forfatter til ’Efficiently Inefficient – How Smart Money Invests and Market Prices Are Determined’ (Princeton University Press, 2015). Hør Lasse Heje Pedersen fortælle om sin baggrund – og om ’meme-aktier’ og hvordan sociale medier påvirker de finansielle markeder – i podcasten ’Rig på viden’ lige her >>> https://open.spotify.com/episode/5WA1tFuX5n2Fwr15uRNE5LHvad er ’grønne investeringer? Hør Lasse Heje Pedersen forklare det her >>> https://www.youtube.com/watch?v=0YCwMhy5l_k*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Lasse Heje PedersenRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. *Lyst til at lytte til mere videnskab? Så kan vi anbefale at finde podcastserien PERIODISK, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkapløb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Find PERIODISK lige her >>> https://lnkfi.re/periodisk

”Det bedste ved at være statistiker er, at man får lov at lege i alle andres baghaver”, sagde den amerikanske statistiker John Tukey engang, og dagens gæst, Susanne Ditlevsen, citerer ham, når hun udlægger spændvidden i det fag, der driver hende  – fra feltarbejde med grønlandshvaler til dommedagsberegninger af havstrømme. Susanne Ditlevsen forsker i matematiske modeller for biologiske processer, især modeller, der tager højde for tilfældigheder i systemet, og så udvikler hun statistiske metoder for disse modeller. Et arbejde, der kun lyder tørt, hvis man ikke endnu ikke har hørt netop den her professor tale begejstret om det. Teorierne anvender hun i samarbejder med fysikere, læger, neurovidenskabsfolk, psykologer og biologer, dem med hvalerne. Hør også Susanne Ditlevsen – der er professor i statistik og stokastiske modeller på Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet – fortælle om sin forskning i, hvorfor hjernen på det mikroskopiske niveau viser sig at rumme en hel del tilfældighed, mens den på det makroskopiske niveau kører velsmurt. Er det en fejl – eller en evolutionær forbedring? Og få svar på, om statistikere er populære bordherrer, hvordan de klarer en påskefrokost med påståelige familiemedlemmer, og hvorfor tavler vinder over whiteboards. *Susanne Ditlevsen er leder af forskningsgruppen CUSP – Statistical Inference for Coupled Stochastic Processes with Multiple Timescales and Changing Environment, som er støttet af et ’ Distinguished Data Science Investigator’-legat fra Novo Nordisk Fonden. Susanne Ditlevsen er kåret som ’Årets underviser’ ved SCIENCE på KU i 2017 og medlem af og vicepræsident i Videnskabernes Selskab. I sommeren 2023 stod Susanne Ditlevsen sammen med sin bror Peter Ditlevsen, der er professor på Niels Bohr Instituttet, bag en videnskabelig artikel, som skabte overskrifter over hele kloden. Og med god grund: De to søskende havde regnet sig frem til, at de havstrømme, som styrer afgørende dele af vores klimasystem – den termohaline cirkulation, også kaldet AMOC – med 95% sandsynlighed vil kollapse mellem 2025 og 2095 og mest sandsynligt i 2057, hvis udledningen af klimagasser fortsætter. Det er langt tidligere, end IPCC’s klimarapporter har forudsagt, og du kan høre Susanne Ditlevsen fortælle om de bekymrende beregninger i podcasten Science Stories lige her >>> https://www.sciencestories.dk/da/artikler/havstroemme-kan-aendre-klimabalancen*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Susanne DitlevsenRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Når mennesker går i krig mod hinanden, er det ikke kun politik, der driver værket og bestemmer, hvem og hvordan vi angriber. Kulturen påvirker også militær tænkning, fordi kulturen former militære lederes forestillinger om verden og dem selv. Siden Napoleon er krig blevet betragtet som en slags kunstform, hvor kreativitet, intuition og generalernes eventuelle geni påvirker slagets gang, og den tænkning lever videre på militærakademierne i dag. Det kalder på moralsk eftertænksomhed, siger litterat Anders Engberg-Pedersen, som er internationalt anerkendt for sin forskning i krigens litteratur-, kultur- og idéhistorie. For ham er krig en katalysator, der påvirker en lang række felter: Statistik, kortlægning, filosofi og kultur hele vejen fra brætspil til bestsellerromaner. Han pløjer sig ned i arkiver verden over, skønlitteratur, militære doktriner, sikkerhedsscenarier og litteratur om litteratur, når han sætter spot på forholdet mellem krig og kultur – for hvordan påvirker de hinanden?Hør også Anders Engberg-Pedersen ­­– der er professor i litteraturvidenskab ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på SDU – fortælle, hvordan Napoleonskrigenes intensitet kunne overvælde samtidens forfattere så meget, at de ikke kunne finde ord for den. Få også indblik i krigsteori, ’dual use’, den nye genre ’den nationale sikkerhedsroman’ og Tom Clancys bijob som marketingchef for det amerikanske militær.*Anders Engberg-Pedersen er centerleder for Nordic Humanities Center, som er et nyt samarbejde mellem de humanistiske fakulteter på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Centret skal bidrage med perspektivering, nye forståelser og handlemuligheder over for store samfundsudfordringer som for eksempel klimakrisen, pandemier, krig, ulighed og kunstig intelligens. Chair of Humanities ved DIAS – Danish Institute of Advanced Study – SDU's interdisciplinære eliteforskningscenter. Modtager af EliteForsk-prisen i 2021 og medlem af Videnskabernes Selskab og Academia Europaea. Redaktør på en lang række antologier og forfatter til ‘Empire of Chance. The Napoleonic Wars and the Disorder of Things’ (Harvard University Press, 2015) og den kommende ‘Martial Aesthetics. How War Became an Art Form’ (Stanford University Press, 2023)*Den ’faktafiktionsbog’ om 3. verdenskrig, Anders Engberg-Pedersen omtaler i dette afsnit, kan du bestille her >>> https://www.saxo.com/dk/ghost-fleet-a-novel-of-the-next-world-war_pw-singer_paperback_9780544705050Mod på at lytte til mere humanistisk forskning om krig? Find podcasten ’War and Representation’, som Anders Engberg-Pedersen har udgivet sammen med Oxford University, lige her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/war-and-representation/id1486320447?l=daVærter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Anders Engberg-Pedersen Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

Blødt, men godt. Kulturjournalistik behøver ikke stå i skyggen af sine hårdere søskende, politik og samfund, for dens rolle er en anden. Kulturstoffet skaber sammenhængskraft, siger Nete Nørgaard Kristensen. Hun forsker i medier og kultur, navnlig nyhedsmediernes dækning af, journalistik om og kritik af kultur i bred forstand. Kulturjournalistik er andet og mere end dækning af, hvad der foregår i kulturlivet og kritik af kunstarterne: Det er vigtig journalistik, der debatterer tidens tendenser og perspektiverer sin samtid. Som medieforsker trækker hun både på humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver, og får sin data fra bl.a. kvalitative interviews med aktørerne i feltet – kulturjournalister, kulturredaktører og kulturkritikere, nationale og internationale befolkningsundersøgelser og avisarkiver. Hør også Nete Nørgaard Kristensen – der er professor i medievidenskab ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet – fortælle om, hvordan den historiske forandring af kulturbegrebet viser sig i journalistikken, hvad fremkomsten af ’amatør-anmeldere’ på digitale platforme betyder for kulturkritikken og det clash mellem to paradigmer, som er kulturjournalistikkens grundvilkår: det æstetiske paradigme, de kunst- og kulturuddannede fagjournalister kommer ud af, og den logik og praksis, som kendetegner den klassiske nyhedsjournalistik. *Nete Nørgaard Kristensen er leder af Sektion for Medievidenskab ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet og har redigeret en række bøger med fokus på kulturjournalistik og kulturkritik, bl. a. ’Rethinking Cultural Criticism: New Voices in the Digital Age’(Springer Verlag, 2020), ’Cultural Journalism in the Nordic Countries’ (Nordicom, 2017) og ’Cultural Journalism and Cultural Critique in the Media’ (Routledge, ). Medforfatter til ’Kulturjournalistik – journalistik om kultur’(Samfundslitteratur, 2011).Interesseret i kulturjournalistik i et digitalt medielandskab? Læs mere om den internationale monografi, Nete Nørgaard Kristensen arbejder på, her >>> https://www.carlsbergfondet.dk/da/Forskningsaktiviteter/Bevillingsstatistik/Bevillingsoversigt/CF22_0756_Nete-Noergaard-Kristensen*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Nete Nørgaard KristensenRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Hvad leder vi efter, når vi leder efter liv på andre planeter? ”Forhåbentlig kommer vi ikke til at kunne genkende det, når vi først ser det, fordi forhåbentlig er det meget mere mærkeligt, end vi troede, det var, ” siger Uffe Gråe Jørgensen.Han forsker i planeter omkring andre stjerner, de såkaldte exoplaneter, og bruger bl.a. computermodeller til at lede efter tegn på liv – computermodeller så avancerede, at han stadig venter på færdigudviklingen af det teleskop, som kan lave målinger med så høj en detaljegrad, at modellerne kan bruges. Pris: 1 mia. euro. Hør også Uffe Gråe Jørgensen – der er professor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet – forklare, hvordan kæmpekikkerter i Andesbjergene i Chile bidrager til dansk forskning, og hvor meget information, man faktisk kan drive ud af én pixel på et foto af en fjern planet. Gå heller ikke glip af beskrivelsen af det hjemmebyggede laboratorium i kælderen under H.C. Ørsted Instituttet, hvor Uffes forskningsgruppe ’torturerer bakterier’ for at undersøge, hvordan de reagerer på forskellige temperaturer, bestråling og atmosfæresammensætninger. *Uffe Gråe Jørgensen er leder af Center for Extraterrestrisk Liv – CELS – som er et samarbejde mellem tre institutter ved Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet, Institut for Biologi og Institut for Kemi. Forskningen fokuserer på undersøgelser af forholdene på Jorden, Mars og exoplaneter, og hvordan livet påvirker deres atmosfærer på storskala. Læs mere om centret her >>> https://cels.nbi.ku.dk/om-os/Hør Uffe Gråe Jørgensen fortælle om ’Sorte huller på springtur gennem galaksen’ i DR-podcasten Rumsnak fra oktober 2022 >>> https://share.fireside.fm/episode/HeT0UraV+az4VtC88Kan du huske, da en NASA-satellit med vilje kolliderede med en meteor i ’22 – som et eksperiment? Det forsøg deltog blandt andre Uffe i. Hør ham fortælle om det her >>> https://video.ku.dk/video/85204138/interview-med-prof-uffe-grae*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Uffe Gråe JørgensenRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Vi lever i et forbilledligt demokrati med borgere, der kender deres rettigheder, ikke? Not so much, siger samfundsforsker Marlene Wind og peger på sin data: Meget få danskere lægger sag an mod staten ved den overnationale EU-domstol, selvom det er en helt unik mulighed for at få prøvet sine rettigheder i retssystemet. Nærmest ingen danskere og de færreste politikere er bevidste om muligheden, fortæller Wind, og danske advokater svarer i en undersøgelse, at borgeren næppe ville få danske domstole til at bringe en sag videre til EU-domstolen – en kultur, de skandinaviske velfærdsstater står ret alene med i et Europa, hvor domstolene ellers står stærkt overfor parlamenterne. Marlene Wind undersøger i sin forskning, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den måde, vi blev demokratier på – særligt efter 2. verdenskrig – og så vores villighed til at acceptere det europæiske samarbejde og især EU-rettens forrang. Marlene Wind argumenterer for, at ja, det betyder meget – og at det danske flertalsdemokrati, hvor domstole spiller en meget lille rolle, og parlamenternes flertal betyder alt passer meget dårligt til det konstitutionelle demokrati, som kom til at karakterisere resten af EU efter 2. verdenskrig. For der er forskel på, om magtens tredeling handler om magtadskillelse eller om magtbalancering, som hun siger.Hør også Marlene Wind ­­– der er professor i ret og politik ved Institut for Samfundsvidenskab på Københavns Universitet og ved Juridisk Fakultet samme sted – forklare, hvilke konsekvenser vores flertalsdemokrati har og kan få for den enkeltes rettigheder og forholdene for mindretallet, og hvorfor hun peger på Tyskland som det mest velfungerende demokrati pt. En episode, der er velegnet til at puste liv i samtalen omkring snart sagt ethvert (familie-)frokostbord.*Marlene Wind er medstifter af grundforskningcenteret iCourts – Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole – Juridisk Fakultet, Københavns Universitet og leder af Center for Europæisk Politik på Institut for Statskundskab samme sted. Hun har siden 2021 fungeret som ’special advisor’ for EU's udenrigschef, Josep Borrell, og er fast kommentator i Weekendavisen, Politiken og Berlingske. Hun har bl.a. modtaget Columbus-prisen for i den offentlige debat at holde fast i ideerne om demokrati, ægte politisk engagement og betydningen af saglige argumenter, Europakommissions Europas Kvinders Pris for sin indsats for det europæiske samarbejde og var den første modtager af Tøger Seidenfaden-prisen for ”sin afdækning og beskrivelse af, hvorledes Europa ser ud i dag, og hvilke konsekvenser det får for dansk selvforståelse.” Marlene Wind er forfatter til bl.a. ‘Tribaliseringen af Europa’ (Gyldendal, 2020) og ’International Courts and Domestic Politics’ (Cambridge University Press, 2018) og medforfatter til ‘The Transformation of Europe – Twenty-Five Years On (Cambridge University Press, 2017) og ‘European Constitutionalism Beyond the State’ (Cambridge University Press, 2003).*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Marlene WindRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Du kan ikke ’bare lige tage dig sammen’, hvis du har en depression. Psykiske lidelser hænger sammen med hjernemæssige forandringer, der kan spores, registreres og i mange tilfælde enten afhjælpes eller diagnosticeres tidligere. Psykolog Kamilla Miskowiak tager utraditionelle midler i brug for at komme tættere på, hvad psykiske lidelser er, og hvad de siger om det at være menneske.Hun forsker i kognitive funktioner som hukommelse, planlægningsevne og følelsesregulering, og deres hjernemæssige grundlag på tværs af neuropsykiatriske sygdomme, både hos mennesker med risiko for psykiatrisk sygdom og hos raske mennesker. Miskowiaks forskergruppe bruger blandt andet hjernescanninger, virtual reality-baserede test og træning og – hold fast, cykelsport-entusiaster – kunstig højdetræning, der skruer op for patientens EPO-niveau, i deres arbejde. Hør også Kamilla Miskowiak – der er professor i kognitiv neuropsykiatri ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri – fortælle om arbejdet med at bruge ’objektive kognitive biomarkører’ til at opdage bestemte forvrængninger i en patients tankeprocesser og om at udsætte gravide for VR-træning med grædende babyer for at forebygge en senere fødselsdepression. *Kamilla Miskowiak er leder af forskningscenteret NEAD – Neurocognition and Emotion in Affective Disorders Centre – på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet. Hun har modtaget en række priser for sin forskning, herunder Københavns Universitets guldmedalje, Lundbeckfondens Talentpris, Det Frie Forskningsråds Eliteforskerpris, L'Oréal for Women in Science-prisen, Lundbeckfonden Fellowship og Erhoff Fondens Talentpris. *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Kamilla MiskowiakRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang *Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

Liv Hornekær er professor i materialefysik ved Institut for Fysik og Astronomi og Interdisciplinært Nanoscience Center på Aarhus Universitet og leder af grundforskningscentret Center for Interstellar Katalyse. Hun er internationalt anerkendt for sin forskning i eksperimentalfysik og har modtaget en række priser for sit arbejde, bl.a EliteForsk-prisen i 2016, ERC Starting Grant, ERC Consolidator Grant og Friedrich Wilhelm Bessel Research Award 2019. *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Liv HornekærRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Journalisten som vagthund, det billede kender de fleste: Demokratiets vogter, afslører af magtmisbrug og svindel. Men journalistikken har også andre, lige så vigtige opgaver – som jagthund, hyrdehund og redningshund. Peter Bro forsker i roller og innovation i journalistik, i disse år med fokus på ’konstruktiv journalistik’, hvor journalisten skifter fokus fra det, der ikke virker, til det, der allerede virker eller som kunne være en løsning på problemet. Læserne begynder at slukke for de deprimerende, problemorienterede historier, og vil gerne have mere opbyggelig inspiration, så måske er mediernes fremtid her: I løsningernes land?Konstruktiv journalistik er faktisk ikke en nyt påfund – vi har gjort det før. Til Peter Bros egen overraskelse havde faget bare … glemt det. Både Henrik Cavling i København og Joseph Pulitzer i USA satte deres journalister i gang med at arbejde på løsninger på fælles problemer som fattigdom, alkoholisme, arbejdsløshed og vuggestuepladser til kvinder, der ville have et arbejde. “Den slags journalistik har en historik. Nu prøver vi at genaktivere den,” som professoren siger. Hør også Peter Bro – der er professor i journalistik ved SDU – forklare, hvorfor journalistik er så vigtigt et fagområde, og hvorfor Danmark er et foregangsland indenfor journalistisk innovation, blandt andet på grund af det høje faglige niveau på danske journalistuddannelser og den forskningsbaserede formidling, som både praktikere og forskere rejser verden rundt med.Og køleskabstesten for journalistik, kan du udføre den derhjemme? Det kan du lige om lidt!*Peter Bro står som leder af Center for Journalistik i spidsen for journalistuddannelserne på Syddansk Universitet og er forfatter til en lang række fagbøger om journalistik på dansk og engelsk, senest ’Constructive Journalism: Precedents, Principles, and Practices’ (Routledge, 2023) med støtte fra Carlsberg Fondens Monograph Fellowship. *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Peter BroRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza

Hvem har sit eget værelse hjemme hos dig? Hvor meget privatliv skal du afgive for at få hjælp fra det offentlige? Er tilbagetrækning fra ’de andre’ en ret – eller et privilegie?Forskellen på ’privat’ og ’offentligt’ har altid været til forhandling, og afslører en masse om sin samtid og sin kontekst, fortæller kirkehistoriker Mette Birkedal Bruun i denne episode. Hun forsker i mennesker, der trækker sig fra verden for at være tættere på Gud – særligt munkebevægelsen set gennem prominente middelaldermunke – men det tilsyneladende smalle fagområde har ført historikeren vidt omkring i begrebet ’privathed’. Hun leder lige nu et grundforskningscenter, hvor historikere, jurister og arkitekter forsker i tilbagetrækning og de måder, som individer og små grupper trækker grænser om sig selv i forhold til det omgivende samfund. For begreber som privatliv og det private har ikke samme betydning op gennem historien – eller på tværs af kontinenter. Hør også Mette Birkedal Bruun – der er professor i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet – forklare, hvad plantegninger af historiske hjem afslører om datidens opfattelse af retten til privatliv og fordelingen af den rettighed (’fordelingsgang’ bliver pludseligt et spændende ord), og hvad det egentligt kræver af forskere fra forskellige felter at arbejde ’tværfagligt’. *Mette Birkedal Bruun er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Centre for Privacy Studies, PRIVACY, som undersøger, hvordan skiftende opfattelser af privatliv og det private former forholdet mellem individ og samfund i forskellige historiske sammenhænge. Hun er grundlægger af og chefredaktør for det tværfaglige videnskabelige tidsskrift Privacy Studies Journal og forfatter til to videnskabelige bøger om historiske munke. Mette Birkedal Bruun er hædret med bl.a. Carlsbergfondets Forskningspris, Tagea Brandts Rejselegat og Einar Hansens forskningspris. Medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Medlem af Videnskabernes Selskab og har siden 2022 været repræsentant for den humanistisk-samfundsvidenskabelige klasse i selskabets præsidium. Nysgerrig på klosterforskning? Se mere her >>> https://www.royalacademy.dk/da/Global/Delt-indhold/Arrangement-Archive/100314-Off-Mette-Birkedal-BruunLæs portrættet af Birkedal Bruun som hos Carlsbergfondet: >>> https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Formidling/Maanedensforsker/Mette-Birkedal-Bruun *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Mette Birkedal BruunRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Dit liv er propfyldt af algoritmer: Rutevejledningen i din navigations-app, dine Tinder-matches, Den Koordinerede Tilmelding og Den Store Bagedyst, såmænd. Datalog Thore Husfeldt forsker i teoretisk datalogi, nærmere betegnet algoritmik, som er læren om konstruktion og analyse af algoritmer. Hans redskaber er definitioner, sætninger og beviser, og forskningen foregår foran kridttavlen med tænkehatten skruet op på max. Algoritmeteori er grundforskning: Thore Husfeldt udvikler intellektuelle værktøjer, som – når det går godt – andre kan bruge til at løse problemer med. Selv slipper han sit teoretiske spørgsmål, når han har ’oversat’ det til algebra, og ser sig ikke tilbage. Hør også Thore Husfeldt – der er professor ved Institut for Datalogi ved IT-Universitetet i København – forklare, hvorfor formlers elegance og skønhed er så dragende, hvad en algoritmes ’kørselstid’ siger om dens kvalitet, og hvordan det er at se alt omkring sig gennem en algoritmisk linse. De fleste lyttere vil lære mange nye begreber i denne episode, men panik ikke: Det er overraskende nemt at forstå (plus/minus), når Husfeldt folder sit fagspeciale ud. Swipe til højre og lyt med!*Thore Husfeldt er viceinstitutleder for undervisning ved Institut for Datalogi ved IT-Universitetet og med til at lede forskningscenteret Basic Algorithms Research Copenhagen, BARC. Han har i en årrække ledt det svenske videnskabsråds ekspertgruppe for datalogi med ansvar for uddeling af svenske grundforskningsmidler til datalogi og repræsenterer informationsvidenskaberne i det videnskabelige råd for foreningen lex.dk. Har modtaget ’Lunds Studenters Pedagogiska Pris’, et hædersbevis for fremragende undervisning, som uddeles af de studerende på Lund Universitet.Vil du forstå det der med algoritmer bedre? Vi anbefaler Thore Husfeldts tiltrædelsesforelæsning >>> https://www.youtube.com/watch?v=80gBa3nPgTIFå en smagsprøve på Thore Husfeldts særlige forskningsfelt, algebraiske algoritmer for svære grafproblemer, i denne præsentation af hans seneste gennembrudsresultat (bare rolig, der er tegninger) >>> https://www.youtube.com/watch?v=4wY1GRTxF84&t=245sInteresseret i Husfeldts take på generativ kunstig intelligens og undervisning? Så sæt kaffe over og dyk ned her: https://thorehusfeldt.com/2023/04/17/early-2023-appearances-about-generative-ai-in-higher-education/*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Thore HusfeldtRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Kun 1/3 af de piger, der vælger naturvidenskab til i gymnasiet, fortsætter i en naturvidenskabelig retning – mod 2/3 af drengene. Og uligheden viser sig ikke kun i køn, men også i social baggrund og etnicitet. Det er et problem for arbejdskraftudbuddet, for innovationen, der drives af diversitet, og for den enkeltes dannelse. Unges valg, overgange og møde med naturvidenskab er fokus for Henriette Tolstrup Holmegaards arbejde, mere konkret in- og eksklusionspraksisser. Altså hvad der konkret foregår i undervisningslokalet, som får nogen til at føle, at de ’hører til’ og andre til at tjekke ud. Hendes forskning foregår primært via ’længdesnitsstudier’, hvor hun og kollegaerne følger den samme gruppe børn og unge over lang tid – fx 10 år – og er med i klassen, i frikvarteret og hjemme i familien. Forskningsgruppen interviewer både børn, forældre og lærere, og følger på den måde med i, hvordan den enkelte elevs holdning til naturvidenskab udvikler sig op gennem undervisningssystemet.Hør også Henriette Tolstrup Holmegaard – der er lektor i science education ved Institut for Naturfagenes Didaktik, som er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – fortælle, hvordan hun arbejder med begrebet science-kapital, og hør, hvordan en 6.-klasses elevs bemærkning om, hvorfor lyset altid går ud, når de har natur & teknik, først overraskede hende, og siden blev til en videnskabelig artikel om ’non-participation in science’. Vi kan godt love en øjenåbnende episode, som sætter mange tanker i gang, ikke kun om skolesystemets praksisser og Danmarks fremtid, men også om, hvordan vi selv med fordel kan sørge for, at vores egne børn og unge oplever, at naturvidenskab er relevant, interessant og – ikke mindst – en verden, de har en plads i. Nogen, der vil med til spejder? *Henriette Tolstrup Holmegaard er leder af den tværfaglige forskningsgruppe Equity in Science Education, som undersøger de ulige muligheder, forskellige børn og unge oplever i mødet med naturvidenskabelige discipliner, undervisningspraksisser og (studie)kulturer. Hun er også med til at lede forskningsprojektet GATE – Gender Aware Teaching for Equity in Science and Engineering – der undersøger, hvorfor Danmark sakker bagud internationalt i forhold til antallet af kvinder, der vælger en naturvidenskabelig eller teknisk videregående uddannelse. Henriette Tolstrup Holmegaard er også projektleder for den kvalitative del af SCOPE, som er et stort, 5-årigt projekt, hvis mål er at dokumentere børn og unges science-kapital, som den udvikler sig over tid. Her undersøger hun, hvordan børn og unges ressourcer, erfaringer og baggrunde spiller sammen med deres mulighed for at se sig selv i science. *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Lektor Henriette TolstrupRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   

Han er med egne ord halv håndværker, halv akademiker, klimaforsker Sebastian Mernild, fordi hans feltdataindsamling foregår på mildest talt svært fremkommelige gletsjere i bl.a. Grønland og Sydamerika under forhold, der ville være en James Bond-film værdig. Forestil dig pigsko, en basecamp på is, en toppresset tidsplan og helikoptere, der fragter forskerne derop, hvor de ikke selv kan gå, for at lave målinger af is, sne og smeltevand. Andre dage bygger han klimamodeller på et veltempereret kontor på SDU og kan tage cyklen frem og tilbage.Fynboen, mange danskere kender navnet på, har specialiseret sig i isafsmeltning af iskapper og gletsjere, og han kombinerer data indsamlet i felten med data fra vejrstationer, satellitfotos (af fortiden) og computersimuleringer (af fremtiden) for at få en forståelse af, hvad der vil ske med isen, sneen og ferskvandet i et klimasystem under forandring. Hør også Sebastian Mernild – der er professor i klimaforandringer og glaciologi ved SDU Climate Cluster – forklare, hvorfor smeltevand fra vigende gletsjere i Andesbjergene har hans store interesse, og hvordan arbejdet med at udarbejde IPCC’s meget omtalte klimarapporter faktisk foregår.*Sebastian Mernild er leder af SDU Climate Cluster, Syddansk Universitets klimacenter, og en af hovedforfatterne bag den sjette hovedrapport fra FN’s Klimapanel, IPCC. Han er forfatter til bøgerne ’Da kulden forsvandt’ med Robert Zola Christensen (Gyldendal, 2022) og ’Isbogen’ med Victor Boy Lindholm (Gyldendal, 2023) og modtager af P1’s store formidlingspris, Rosenkjærprisen, i 2018.Vil du med Sebastian Mernild på feltarbejde? Så hør DR-podcasten ’Manden på gletcheren’, som over fem afsnit følger klimaforskerens arbejde på Mittivakkat i Østgrønland >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/rosenkjaerprisen-2019*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Sebastian MernildRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   

“Hvad er det egentlig, jeg laver?” Det måtte dyrlæge Liza Rosenbaum Nielsen spørge sig selv om, da hun pludselig så sit forskningsfelt gennem en antropologs øjne og indså, at spørgsmålet om, hvordan vi undgår salmonella i køer i morgen, blev overtrumfet af: ”Hvordan sikrer vi en bæredygtig fødevareproduktion for fremtiden?”Liza Rosenbaum Nielsen er ekspert i dyresygdomme og zoonoser i husdyrbestande – blandt andet salmonella i kvæg – men efter over to årtier som målrettet sygdomsdetektiv i landbruget har hendes blik som forsker ændret sig. Eller rettere: Udvidet sig. For det er ikke nok at ’naile’ én bakteriesygdom i én type husdyr, når det hele hænger sammen og påvirker hinanden. I dag ved vi, at vi er i samme båd: Dyr, mennesker, miljø og natur. Hør om sygdomme, der udvikler sig på grund af systemiske natur- og samfundsmønstre som fx klimaforandringer og befolkningstilvækst, og den tværfaglige forskning det kræver at forstå, hvor vi skal sætte ind. Spænd gummistøvlerne, når Liza Rosenbaum Nielsen – der er professor i veterinær præventiv medicin ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – fortæller om, hvordan man tager blodprøver på 100 løsgående kalve (trin 1: Brug 10 minutter på at fange én), og hvorfor forbrugernes forventninger om billigt kød gør det sværere at holde kvæget sygdomsfrit. *Liza Rosenbaum Nielsen er leder af CPH Cattle, som er et center for forskning i kvægproduktion og -sundhed. Hun er en af få dyrlæger, der har en doktorgrad i veterinær epidemiologi: DrVetSci. Liza Rosenbaum Nielsen har været præsident for Society for Veterinary Epidemiology and Preventive Medicine, SVEPM, som er en europæisk forening af epidemiologer og sundhedsøkonomer. Som formand for den lokale komité var hun i 2016 vært for foreningens årlige konference, der det år blev afholdt i Helsingør. Læs mere om forskningsprojektet ’Cattle Crossroads’ her >>> https://sustainablefutures.ku.dk/research/cattle-crossroads/Hvad er ‘One Health’? Se kort animationsfilm her >>> https://video.ku.dk/video/27737186/one-health-v-professor-liza-rosenbaum-nielsenHør Liza i Bloom Festivals podcast fra 2019, Kødæderne mod planteæderne – med Jens-Christian Svenning, Liza Rosenbaum, Thomas Laursen og Martin Kongstad >>> https://podtail.com/da/podcast/bloom/kodaederne-mod-planteaederne-jens-christian-svenni/)Hør Liza i Dansk Veterinærtidsskrifts podcast om, hvordan vi får klima og husdyr til at forenes i en bæredygtig fremtid i Danmark >>> https://ddd-podcast.libsyn.com/fremtidens-grnne-husdyr*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Liza Rosenbaum NielsenRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

Vi konstruerer fortællingen om os selv gennem de fotos, vi deler. Og ikke kun på sociale medier: Det samme gælder for de knitrende albums med sort-hvide familiefotos og ringbind med plastiklommer fuld af charterminder og konfirmationsgæster, de fleste har i familien. Samtid og selvopfattelse skinner igennem i ethvert til- og fravalg på disse hverdagsfotos, forklarer Mette Sandbye i denne episode. Og med det rette blik samler de små historier i private samlinger sig til en større, kulturhistorisk fortælling. Som landets første professor i fotografistudier forsker Mette Sandbye i fotografiets rolle i kulturhistorien, og derfor udgør almindelige menneskers privatliv og den måde, de har valgt at skildre det i fotografier fra ferier, familiefester og fodboldkampe, en vigtig del af hendes data. Feltarbejdet kræver godt fodtøj og indebærer alt fra loppemarkeder og lokalarkiver til hjemmebesøg i Japan. Hør også Mette Sandbye – der er professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet – fortælle om, hvordan privatfotos på sociale medier påvirker fotografiforskningen, og det nordiske samarbejde om at afdække en hidtil ubeskrevet kultur af bad-ass, kvindelige fotografer omkring år 1900. Vi garanterer, at du vil se på både det gamle familiealbum og dine egne instagram-billeder med nye øjne efter denne episode!*Mette Sandbye sidder i Danmarks Frie Forskningsfonds Råd for Kultur og Kommunikation, FKK, og er modtager af Det Kongelige Akademis N.L. Høyen Medalje for sin forskning i og formidling om fotografi og Dansk Journalistforbunds ærespris Fotogratula, der gives for en særlig indsats for dansk fotografi. Mette Sandbye har anmeldt og skrevet om fotografi og kunst i Weekendavisen siden 1995 og er redaktør af ’Dansk Fotografihistorie’ (Gyldendal, 2004). Hun er ved at lægge sidste hånd på bogen ’From Instamatic to Instagram’ om familiealbummet fra 1960’erne til i dag. *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Mette SandbyeRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Det var magtfulde mænd, der bestilte og betalte flotte gravportrætter, og det var mænd, der finansierede og udkæmpede krige. Så da arkæolog Rubina Rajas fund viste, at produktionen af gravportrætter i Palmyra begyndte at stagnere i år 240, fortalte det hende, at bysamfundets økonomi var presset af angreb udefra: Pengene – og mændene – skulle bruges ved fronten. Under sand og jord finder Rajas forskningsgruppe arkæologisk evidens for, hvordan mennesker levede med hinanden i antikken – og det i en detaljegrad, der nok vil overraske de fleste.Rubina Raja er leder af Palmyra Portræt Projektet, der siden 2012 har indsamlet data om over 4.000 gravportrætter fra den syriske oaseby Palmyras storhedstid i de første tre århundreder efter vores tidsregning. Hør også Rubina Raja – der er professor i klassisk arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet – forklare, hvilken slags pengeløs valuta, invitationer til religiøse fester udgjorde, og hvordan hun kan vurdere, i hvor høj grad et samfund var tillidsbåret – alene ved at se på de genstande, man finder i udgravninger her 1700-1800 år efter. *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Rubina RajaRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

Verden bliver aldrig den samme igen, hvis Peter Lodahls projekt lykkes: Han forsøger at skalere små, stabiliserede kvantesystemer – kvantebits – op, så vi kan udnytte den eksponentielt voksende informationskapacitet i dem og stadig kontrollere de superpositionstilstande, de er baseret på. Hans forskningsgruppe udvikler hardware – fotoniske chips – som skal bruges til udviklingen af teknologier, der kan revolutionere mange aspekter af menneskelig aktivitet: kvantecomputeren, kvantekommunikation og kvanteinternet. Hør også Peter Lodahl – der er professor i kvanteoptik og kvanteteknologi ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet – fortælle om arbejdet med at bruge kvantemekanikkens love til at processere information på fundamentalt nye måder, om fryden ved at ens nørderier i laboratoriet kan konverteres til anvendelig teknologi og den præcise overgang mellem klassisk fysik og kvantefysik, han håber en dag at kunne beskrive.*Peter Lodahl er leder af grundforskningscentret Center for Hybrid Quantum Networks, Hy-Q, som samler ekspertise inden for kvantefysiske forskningsområder på et højt internationalt niveau, og gruppeleder for The Quantum Photonics Group. Han har udført skelsættende forskning på kvanteoptikkens område, og centrets langsigtede ambition er at bidrage til udviklingen af et hurtigt og sikkert såkaldt kvante-internet. Peter Lodahl er stifter af og CSO i startup-virksomheden Sparrow Quantum og har pt 6 patenter inden for fotonisk kvanteteknologi. Modtager af bl.a. Dronning Margrethe II's forskningspris og EliteForsk-prisen. Medlem af Videnskabernes Selskab.Vil du have det forklaret gennem levende billeder? Se explainer-video om kvantefotonik med Peter Lodahl her > https://youtu.be/bQyZB3UL0TIFølg Hy-Q på Twitter > @HyQ_Ucph*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Peter LodahlRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

’Vis mig dit medicinforbrug i 2013, og jeg skal fortælle dig, om du udvikler kronisk tarmbetændelse i år.’ Det ér at stramme den. Men overlæge Tine Jess går på opdagelse i danskernes sygdomshistorik gennem 50 år for at finde sammenhænge, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor vi udvikler bestemte sygdomme i bestemte familier, hvor tidligt de kan forudsiges og hvordan de bedst behandles. Tine Jess’ forskning fokuserer på to alvorlige, kroniske sygdomme, der opstår i det tidlige voksenliv og er dobbelt så udbredte som klassisk sukkersyge: Kronisk tarmbetændelse – også kaldet Crohn's sygdom – og blødende tyktarmsbetændelse, colitis ulcerosa. Ved i helt ny skala at kombinere de enestående danske datakilder og biobanker, undersøger hun sygdommenes opståen og forløb, for i sidste ende at kunne forebygge og behandle bedre, optimalt set med personlig medicin tilrettet den enkelte patients genetik. Hør også Tine Jess – der er professor i mavetarmmedicin ved Aalborg Universitet – forklare, hvorfor de detaljerede registre fra danske hospitaler og apoteker helt tilbage fra 1970’erne er en guldmine af data for videnskabsfolk over hele verden, som rejser hertil for at finde svar på spørgsmål indenfor netop deres forskningsfelt. Du ser dine blodprøver i et helt andet lys efter denne episode, det tør vi godt love. *Tine Jess er leder af grundforskningscenteret PREDICT – Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease ved Aalborg Universitet. Hun er medlem af Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og har bl.a. modtaget hædersmedalje fra Selskab for Teoretisk og Anvendt Terapi og UNESCO’s For Women in Science Award. Medlem af Videnskabernes Selskab.Twitter @PREDICTIBD*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Tine JessRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

Hvorfor er herreløse katte ikke kælne? Hvordan blev fortidens ulv til nutidens tamhund? Og hvorfor synes din franske bulldog, at du er toppen, men knurrer af din nye kæreste? Svaret findes tarmens mikrobiom, og det er lige dele ’WTF?!’ og ’Nå ja, dét giver mening’ at høre Tom Gilbert fortælle om. Den Oxford-uddannede evolutionsbiolog forsker i sammenhængen mellem mikrober og deres værtsorganismer, altså de dyr, som mikroorganismerne lever i. For man ved nu, at tarmflora ikke bare hjælper sin vært med at omsætte føde – det er derfor en grib kan spise pilråddent kød uden at blive forgiftet – den påvirker også værtens udseende, helbred og adfærd. Men hvor meget? Hør også Tom Gilbert – der er professor i evolutionær genforskning ved  GLOBE Institute på Københavns Universitet – fortælle om de vilde perspektiver i hans arbejde, fra personaliseret medicin til adfærdsregulering af mennesker, og hvorfor nye forklaringsmodeller kan møde modstand. *Tom Gilbert er leder af grundforskningscentret Center for Evolutionary Hologenomics, som er et felt i evolutionsforskning, der på banebrydende vis studerer både værtens arvemasse og mikrobiom og de funktionelle interaktioner mellem dem for at finde nye forklaringer på udviklingen af livet på jordet. Tom Gilbert er forfatter og medforfatter til over 400 videnskabelige artikler og internationalt anerkendt for sit arbejde. Medlem af Videnskabernes Selskab.Vil du længere ind i emnet? Så kan du finde explainer-videoer på centrets hjemmeside her: https://ceh.ku.dk/communication-and-engagement/videos/ – eller høre mere i andre podcasts med Tom Gilbert, f.eks. ’24 spørgsmål til professoren’ med Lone Frank her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/mikroberne-former-os-fra-f%C3%B8dslen/id1131270300?i=1000581342473&l=da*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Tom GilbertRedaktion og tilrettelægning: Mette HolbækProducer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.     

Vidste du, at partnerdrab mod kvinder er den største enkeltkategori af drab i Danmark og den eneste type, der ikke er faldende? De kalder det for ’det skandinaviske paradoks’: Vi har velfærd, er veluddannede og ser os selv som et samfund med høj grad af ligestilling – samtidig oplever vi mere vold mod og drab på kvinder i hjemmet, end vi ’burde ’ i et samfund på vores niveau. Jurist Trine Baumbach forsøger at finde ud af hvorfor. ”Danmark er ikke så langt fra Pakistan, som vi går og tror,” siger hun. Der er en sammenhæng mellem omfanget af vold mod kvinder og samfundets underliggende syn på forhold mellem mænd og kvinder. Men vold mod kvinder er ikke kun et ligestillingsproblem. Det koster også på samfundsøkonomien. Nu gennemlyser en tværfaglig forskergruppe, hvorfor det stadig står så grelt til. Hør også Trine Baumbach ­­– der er professor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet – forklare, hvordan juridisk forskning foregår, og hvilken forskel det kan gøre for både ofte og gerningspersoner, at vi jævnligt kigger vores retssystem efter i sømmene. *Trine Baumbach er centerleder for CORA – Center for Offentlig Regulering og Administration og medlem af Radio- og TV-nævnet og forfatter eller medforfatter til en række bøger om strafferet og medieret, blandt andet antologien ’Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl’ (DJØFs Forlag, 2021). Trine Baumbach var med til at udforme samtykkeloven i 2021, hvor hun som den eneste af Straffelovrådets 11 medlemmer holdt fast i, at den reviderede voldtægtslovgivning skulle baseres på ’samtykke’ og ikke blot ’frivillighed’. De jurastuderende på KU har opkaldt en studenterbar efter Trine Baumbach – Baumbar. *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Trine BaumbachRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

Den krop, du børstede tænder på i morges, består af langt flere bakterier og andre mikrober end menneskeceller, og de, bakterierne, findes overalt på jordkloden. Al liv på jorden udspringer af bakterier og andre mikrober, og ”det bliver også dem, der lukker og slukker”, som bakteriolog Lone Gram udtrykker det. Hun forsker i, hvordan bakterier i komplekse, mikrobiologiske samfund – de såkaldte mikrobiomer – interagerer og udvikler sig, både i de store oceaner og i Jyllinge havn. Følg med på en tur gennem de fascinerende og ofte uforudsigelige processer, der foregår i samspillet mellem bakterier, og det enorme potentiale, der ligger i at forstå deres adfærd endnu bedre. For bakterier producerer ikke kun vigtige antibiotika, men kan også fungere som modeller for, hvordan organismer ændrer og organiserer sig. Hør også Lone Gram – der er professor i mikrobiologi ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU – fortælle om, hvad bakterier faktisk er i stand til (det bliver et ret imponerende CV, kan vi afsløre), vigtigheden af mikrobiologisk diversitet og hvilke vilde laboratorie-overraskelser, der opstår undervejs i arbejdet med at kortlægge bakteriers genetiske kode. *Lone Gram er centerleder for grundforskningscentret Center for Microbial Secondary Metabolites og medlem af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond. Hun er er medlem af Videnskabernes Selskab, af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og af Women in Life Science, Denmark (WilD). Hun har modtaget bl.a. Villum Kann Rasmussens årspris, der er en af de største individuelle danske forskerpriser, og Tagea Brandts rejselegat, som gives til ’fremragende kvinder inden for videnskab, billedkunst, musik, litteratur og skuespilkunst’ og er en af de største hædersgaver, kvinder kan modtage uden ansøgning. Deltager ved Galathea3-forskningstogtet i 2009. Ridder af Dannebrog.Klar til at dykke længere ned i bakteriernes verden? Så lyt til tre andre podcast-episoder med Lone Gram her: https://cemist.dtu.dk/popular-science/podcasts*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Lone GramRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Instituttet med støtte fra Novo Nordisk Fonden

Hvem holder øje med, om de klimaløfter, nationalstater og virksomheder afgiver i disse år, er realistiske og i overensstemmelse med, hvad der er muligt både teknologisk og ressourcemæssigt? Mød én af dem, der gør: Politisk økolog Jens Friis Lund forsker i den politiske økonomi omkring klimaomstilling og negative emissionsteknologier og den måde, vi taler om det på – et felt, der udspringer fra hans baggrund i naturressourceforvaltning i udviklingslande. For tiden undersøger han de forestillinger, vi har om skove og andre økosystemers rolle i at afbøde klimakrisen – bl.a. ved at gennemtrawle de klimahandleplaner, som både lande og virksomheder lancerer, og se på, hvad det egentlig er for fremtider, de planer lægger op til. Det kan lyde godt at ville plante skov på x antal hektarer jord – men hvad bliver konsekvenserne for dem, der bor og arbejder der nu? Det og meget mere ser Jens Friis Lund på, når han ’faktatjekker’ de nærmere detaljer i de bæredygtighedsplaner, som er tidens løsen. Hør også Jens Friis Lund – der er professor i politisk økologi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet – fortælle om, hvordan det er at arbejde i et felt, der har så stor politisk bevågenhed, om indsigterne fra feltarbejdet i Tanzania, og hvorfor hans forskningsfokus er drevet af en følelse af ansvar. *  Jens Friis Lund er medstifter af det forskerdrevne initiativ Klima- og Omstillingsrådet, der har til formål at bidrage til løbende kvalificering af den offentlige, klimapolitiske debat i Danmark ud fra relevant, tværfaglig ekspertise. Find deres analyser og rapporter her: https://www.klimaogomstillingsraadet.dk/.Jens Friis Lund var også en af initiativtagerne til det ’klimaopråb’ fra 301 danske forskere, som ryddede forsiden på Politiken i maj 2018 og som senere samme år modtog Krogerup Højskoles Hal Koch-pris, der gives til ’mennesker, organisationer eller projekter, der påtager sig et særligt ansvar for demokratiets udvikling og vitalitet’. Vil du høre mere? Hør Jens Friis Lund fortælle om sin forskning i skove og lands rolle i at afbøde klimaforandringerne i podcasten ’Klimakrøller’: https://rss.com/podcasts/klimakroeller/699849/ Og få hans forklaring på, hvad ’klimakompensation’ egentlig betyder, på 5 minutter her: https://youtu.be/A4mpHU7h6EI * Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Jens Friis LundRedaktion og tilrettelægning: Mette HolbækProducer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

I 30 år har han undret sig over, hvorfor fysikere ikke arbejder med en mere præcis beskrivelse for, hvordan et atom udsender lyspartikler, og under coronapandemien gik han i gang med at knække dén nød. Kvantefysiker Klaus Mølmer har med sine beregninger af fotoners langstrakte vekselvirkninger rykket menneskeheden et skridt nærmere at kunne udvikle en fejlfri kvantecomputer. I en støvsky af tavlekridt udvikler han verdenskendte teorier for måling i kvantefysik og deres praktiske anvendelser – viden, der er helt nødvendig for udviklingen af kvanteteknologi.  Hør også Klaus Mølmer – der er professor i fysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet – forklare, hvorfor videnskab er et gruppearbejde, hvilken funktion videnskabelige artikler har, og hvad han svarede sin datter Ida, da hun som 6-årig spurgte sin far: ”Hvordan kan jeg vide, at jeg findes, og ikke bare drømmer?” For det er det store spørgsmål i kvantefysik: Hvad er virkeligheden?*Klaus Mølmer er internationalt anerkendt for sin forskning i teoretisk kvanteoptik og har modtaget en række priser for sin forskning, bl.a EliteForsk-prisen og Villum Fondens årslegat. Medlem af Videnskabernes Selskab og fellow i American Physical Society. Klaus Mølmer er kendt som en fremragende formidler af kvantefysik, holder velbesøgte foredrag om emnet og kan også høres i podcasts som Lone Franks ’24 spørgsmål til professoren’, Huxi Bachs ’Ubegribeligt’ og Informations serie ’Kvantemekanikkens gåde’. Hans populære bog ’Kvantemekanik – atomernes vilde verden’ fra 2010 fås stadig som e-bog eller på biblioteker (Aarhus Universitetsforlag, 2010).*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Klaus MølmerRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden

”Jeg har været evolutionært interesseret fra barn af, fordi alting er så … smukt.” Kemiker MortenMeldal kombinerer fysik, kemi og biologi, når han – nærmest som med Lego – bygger molekyler ilaboratoriet. Set gennem hans øjne fremstår hele verden som tredimensionel kemi: Bordpladen,sildemaden, dig og mig, er molekyler, der interagerer.Hør også Morten Meldal – der er professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet ogmodtager af Nobelprisen i kemi i 2022 – fortælle om selvreparerende flymaling, raketbyggeri ikælderen og hvorfor børn burde blive undervist i visualiseret, oplevet kemi fra første klasse.*Morten Meldal er leder af Center of Evolutionary Chemical Biology ved Københavns Universitet.Han modtog i 2022 Nobelprisen i kemi – sammen med to amerikanske kemikere – for tilbage i2002 at opdage en ny form for funktionel kemi: klik-kemi. En kemisk reaktion, der gør det muligt atsætte molekylære byggesten sammen på effektiv måde. Klik-kemi bruges til at danne nyemolekyler og har bl.a. stor betydning for udviklingen af medicin, kortlægning af DNA,kræftbehandling og produktion af meget stabile materialer. Morten Meldal har grundlagt og erformand for Society of Combinatorial Sciences, modtager af en lang række priser og indehaver af19 patenter. Medlem af Videnskabernes Selskab.Nysgerrig på mere klik-kemi? Lyt til Lone Franks interview med Morten Meldal i podcasten ’24spørgsmål til professoren’ fra december 2022, hvor han netop var vendt hjem fra Stockholm medsin nobelmedalje.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Morten MeldalRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell*En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet afNovo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Vil multinationale virksomheder, vaccineproducenter, tech-mastodonter – ja, også forskere iLyngby – dig og menneskeheden det godt? Eller er de bad guys, der primært opfinder for at hyttederes eget skind? Det er vi langtfra enige om, og derfor kan bølgerne gå højt.Med en baggrund i samfundsvidenskab og forskningskommunikation undersøger Maja Horst, hvaddet er for underliggende værdier og forestillinger, der påvirker samfundsfortællingerne omteknologi og videnskab. For ny teknologi skal ikke kun virke og være rentabelt – det skal ogsåopfattes som legitimt af samfundet.Hør også Maja Horst – der er professor i ansvarlig teknologi ved DTU – forklare, hvordan hendesegne grundværdier har udviklet sig, og hvorfor det er essentielt for både forskere og politikere atforstå hvilken logik, der driver værket, når befolkningsgrupper modsætter sig fx vindmølleparker,genmodificerede fødevarer eller AI-teknologi. Skal beslutninger baseres på viden – eller skalflertallet bestemme? Det afhænger af, hvad du tror på.*Maja Horst er professor og divisionsleder for Responsible Innovation and Design på DTUManagement – Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, og før da var hun professor iforskningskommunikation og leder af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på KU. MajaHorst er bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond og præsident for EASST, EuropeanAssociation for the Study of Science. Medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber.Medforfatter til ’Hvad skal vi med universiteterne?’ (Informations Forlag, 2018) om universitetetsom forandringskraft i samfundet.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Maja HorstRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell*En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet afNovo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Var regeringens håndfaste corona-ledelse lige så velegnet til afskaffelse af en national helligdag som til inddæmning af en pandemi? Holder vi fast i værnepligten, fordi vi have det mest professionelle militær – eller fordi det skaber sammenhængskraft, at alle bidrager? Politik handler om prioriteringer, og politolog Mikkel Vedby Rasmussen forsker i, hvordan politikerne tager beslutninger, og hvordan vi taler om og reagerer på den politik, der skabes. Særligt i krige og kriser møder vi magten, og derfor har de sammenstød hans største fokus – både store bededags endeligt og den russiske invasion.    Hør også Mikkel Vedby Rasmussen – der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet – fortælle om, hvorfor han jævnligt tager fejl, når han prøver at forudsige et udfald af en politisk krise, og hvor stort held han har med at bruge rationelle argumenter i politiske diskussioner (gæt selv). NB. Udsendelsen er optaget, da diskussionen om store bededag bulderkogte. * Mikkel Vedby Rasmussen er dekan på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, var stifter og leder af Dansk Institut for Militære Studier (DIMS) og senere leder for Center for Militære Studier (CMS). Han har været kontorchef i Forsvarsministeriets udviklingssekretariat og er initiativtager til Kronprinsesse Mary Centret på KU, som bringer humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere sammen for at for at løse konkrete samfundsproblemer. Mikkel Vedby Rasmussen forfatter til en række bøger om krig, konflikt og fredsskabelse, senest ’Krisesamfundet’ (Informations Forlag, 2021).*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Mikkel Vedby RasmussenRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell*En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Har en badering og en kaffekop noget tilfælles? Hvordan går du lige ud på et rundt objekt – eller flyver hurtigst til New York? Matematiker Nathalie Wahl er internationalt anerkendt for sin forskning i topologi, som er den gren af matematikken, der beskriver former og rum, som forbliver det samme, selvom man strækker, bøjer eller drejer dem – tænk på … en elastik. Eller en badering. (Anja: ”Eller universet!”). For en topolog er en cirkel og en elipse derfor ens objekter.  Topologernes arbejde med at afdække de underliggende strukturer i forskellige former og rum kan virke ubegribelig for almindelige dødelige, men bruges i et væld af processer, f.eks. når arkitekter skal designe bygninger, der skal kunne holde til forskellige vægt og påvirkninger, når ingeniører skal designe kredsløb i elektronik, når strikdesignere skal skabe komplicerede mønstre med garn eller i robotteknologi, hvor topologi bruges til at analysere og designe bevægelsesmønstre.Hør også Nathalie Wahl – der er professor ved Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet – forklare, hvorfor løkker er i centrum for hendes aktuelle forskning, hvordan håndtegningen kommer før computeren, og hvordan matematikernes abstrakte analyse kan inspirere andre fagligheder, fx fysikere, til at tænke endnu vildere tanker. Spænd hjelmen og hold tungen lige i munden den næste halve time!* Nathalie Wahl er ph.d.  i matematik fra Oxford og centerleder på grundforskningscentret Copenhagen Centre for Geometry and Topology. Hun har bl.a. modtaget det prestigefyldte Marie Curie European Fellowship, Ung Eliteforsker-prisen og var inviteret til at tale på International Congress of Mathematicians i 2022. Medlem af Videnskabernes Selskab. Klar på et dyk ned i Wahls spændende verden, denne gang med tegninger? Så se hendes Einstein Chair Mathematics Seminar ‘What does string topology know about the manifold it lives on?’ på YouTube her: https://youtu.be/yVVPpvQD3lA *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Nathalie WahlRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell*En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Ved du, hvorfor du bevæger dig til groovy musik – nogle gange helt automatisk? Og at vi hellere vil hjælpe folk, vi lige har spillet i takt med end ham, der var lidt ude af sync? Hjerneforsker Peter Vuust kombinerer mange fagligheder og metoder, når han undersøger forholdet mellem biologi og musik. Mennesket har taget musik med sig op gennem evolutionen, sandsynligvis fordi det stimulerer følelsen af samhørighed, og når vi forstår, hvordan musik virker på os, forstår vi også vores hjerne bedre. Hør også Peter Vuust – der er professor ved Det Jyske Musikkonservatorium og ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet – fortælle om ISIS-rekrutteringsvideo-musik, ufødte børns musikopdragelse, hvad rytme og takt kan afsløre, og hvad hørelse egentlig er. Og til dig, der har spekuleret over netop dét: Rytmesans bliver forankret, før du starter i skole. Herefter bliver det, som nogle af os har erfaret, sværere og sværere …*Peter Vuust leder grundforskningscentret Center for Music in the Brain, hvor hans forskergruppe undersøger, hvordan musik behandles i hjernen, og hvordan dette kan bidrage til vores forståelse af de grundlæggende principper for hvordan hjernen fungerer i al almindelighed. Han er en sjælden kombination af internationalt anerkendt forsker og prisvindende jazzmusiker og er forfatter til over 100 forskningsartikler i højtrangerende internationale tidsskrifter. Peter Vuust har som bassist og komponist medvirket på flere end 100 albums og er forfatter til flere bøger, senest ’Fra solo til samspil – en hjerneforskers guide til mere musikalsk ledelse’ (Grønningen 1, 2021).*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Peter VuustRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell*En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Naturen i bl.a. Andesbjergene er datakilden, når Carsten Rahbek undersøger, hvad der bestemmer mangfoldigheden i livet på jorden, og hans nuværende forskning er et godt eksempel på, hvordan videnskabelige hypoteser bliver udfordret og siden opdateret, når forskere får bedre data til rådighed. Mennesket har påvirket 70% af Jordens økosystemer, og vores aktivitet er den direkte årsag til den 6. masseuddøen. Alligevel er Carsten Rahbek – der er professor i biodiversitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Globe Instituttet på Københavns Universitet – optimistisk. Selvom han klarere end de fleste kan se, hvor radikalt forandret en klode menneskeheden skal finde sig til rette på. * Carsten Rahbek er blandt de 1‰ mest citerede forskere i verden. Han har udgivet flere end 400 videnskabelige publikationer, heraf mere end 25 i toptidsskrifterne Nature og Science. Den danske professor var en nøgleperson i etableringen af FN’s Biodiversitets-panel, IPBES, og han er leder af IPBES i Danmark. Han rådgiver skiftende danske regeringer, EU-præsidenter, EU-Kommissionen og Verdensbanken og FN i spørgsmål om biodiversitet. For sit arbejde har Carsten Rahbek bl.a. modtaget EliteForsk-prisen, DM’s Forskningspris og Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning. Ridder af Dannebrogordenen. Medlem af Videnskabernes Selskab. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Carsten RahbekRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell*En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Er Twitter gennemsyret af misinformation, og får Facebook det værste op i ikke kun din onkel Torben, men os alle? Forsvinder problemerne, når vi får reguleret techgiganterne, eller det mere komplekst end som så? Michael Bang Petersen forsker i politisk psykologi og bruger massive datasæt fra sociale medier, spørgeskemaundersøgelser, psykologiske og politiske profileringer og sprogmodel-algoritmer (bl.a. en, der kan måle ’politisk had’) til at undersøge, om politiske diskussioner på sociale medier er så hadefulde som deres ry. Hvem det er, der skaber så dårlig stemning, at det tavse flertal stempler ud af de vigtige debatter, der gør det ud for vor tids vælgermøder?  Hør også Michael Bang Petersen – der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet – fortælle om, hvorfor han er drevet af at ønske om at forstå menneskets mørke: Igennem hundredetusinde års naturlig selektion har vi lært at leve i grupper og kæmpe om ressourcer med hinanden – hvordan agerer dén hjerne i moderne politik?* Michael Bang Petersen leder forskningsprojekterne ROPH (Research on Online Political Hostility) og HOPE (How Democracies Cope with COVID-19). Han har modtaget Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris for sin forskning under coronakrisen, og blev slået til Ridder af Dannebrog for indsatsen under pandemien, hvor han i perioder blev citeret otte gange om dagen i danske medier. Har skrevet om mennesket som politisk dyr i et tværdisciplinært perspektiv i den populære Tænkepause-serie (’Politik’, Aarhus Universitetsforlag, 2015).*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Michael Bang PetersenRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell*En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Din dømmekraft bliver da ikke påvirket af køn, alder eller etnicitet, vel? Jo, den gør. Selvom du burde vide bedre og har læst avis og … Det gør ledelsesforsker Sara Louise Muhrs også. For vi kan næsten ikke undslippe vores egne fordomme om andre mennesker, heller ikke selvom vi rationelt ved, vi har dem. Dét var et lavpunkt i Muhrs forskning i bias. Men også en erkendelse, der bragte hende til det, hun nu eksperimenterer med i sin interventionsbaserede forskning i danske virksomheder: At aktivere følelserne i stedet for fornuften. Og dét virker. Hør også Sara Louise Muhr – der er professor i ledelse og diversitet på Institut for Organisation på CBS – forklare, hvorfor vi skal opsøge dem, der er uenige med os, og hvordan en kvalitativ forsker egentlig arbejder. Naturvidenskabs-Anja kommer ikke så langt med sin længsel efter ’datapunkter’, kan vi afsløre … Som Muhr siger: ”Vi forsker i, hvordan mennesker skaber mening. […] det er aldrig one-size fits all.”*Sara Louise Muhr sidder i CBS’ ’Council for Diversity and Inclusion’ og er leder af CBS’s strategiske initiative ‘Business in Society Platform: Diversity and Difference’ og af CBS’ nyetablerede Leadership Center. Hun har skrevet mere end 70 bøger, artikler og bogkapitler om diversitet og inklusion og om stress og work/life balance, blandt andre ’Ledelse af køn’ (DJØFs Forlag 2019) og ’Biasbevidst ledelse’ (med Christina Lundsgaard Ottsen, DJØFs Forlag, 2021). Sara Louise Muhr er medlem af CBS’ bestyrelse. Hør også podcasten ’Ledelse af køn’, hvor Sara Louise Muhr over 6 afsnit ser på barrierer for kvinder i ledelse gennem forskellige prismer med input fra andre forskere, forfattere og ledere. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Sara Louise MuhrRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell*En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Hold 10 minutters pause fra skærmarbejdet tre gange om ugen. Brug tiden på at træne ryg, skuldre og arme med en stor elastik – måske sammen med de andre på kontoret. Det er den enkle kur mod kroniske smerter fra stillesiddende arbejde. Arbejdsmiljøforsker Lars Louis Andersen undersøger, hvordan vores kroppe bliver påvirket af vores arbejde, og han leder efter svar alle steder: I biopsier fra overanstrengte nakkemuskler og i afrapporteringer fra 70.000 forsøgspersoners hverdag. Hans forskning viser, at 13% af sygefraværet i Danmark kunne undgås med de 30 minutters ugentlige småøvelser. Selv hvis halvdelen snød på vægten, kunne systematisk småtræning på arbejdet spare samfundet for 3 mia. kr. om året (eller finansiere store bededag).  Hør også Lars Louis Andersen – der er professor i sundt arbejdsliv ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – forklare, hvorfor træning på jobbet giver bedre samarbejde og bedre opgaveløsning, og hvordan kroppen (i modsætning til en maskine) bliver bygget op af at blive brugt.  *Lars Louis Andersen er forfatter til 300+ videnskabelige artikler om arbejdsmiljø og udforsker emnet fra mange forskellige vinkler, blandt andet i forskningsprojekter om hvad skal der til for at vi kan holde til at arbejde, til vi bliver 70, unges arbejdsmiljø, voldsomme hændelsers indvirkning på politibetjentes mentale helbred og brug af exoskeletter på byggepladser og lagre. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Lars Louis AndersenRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell*En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Om 28 minutter ser du på dit klædeskab med helt andre øjne. Tøj spiller nemlig en vigtig rolle, når historikere som Marie-Louise Bech Nosch arbejder på at afdække, hvordan Europas allertidligste skriftsprog opstod. Det er forskning, der involverer at ’læse’ detaljerede notater fra tekstilproduktionsfolk i den græske bronzealder – på rester af knuste lertavler – og koble de data sammen med tekstilfund fra hele verden. En tværfaglig pingpong, der besvarer spørgsmål begge steder.  Hør også Marie-Louise Bech Nosch – der er professor i antikhistorie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet – forklare, hvordan tekstilforskning er blevet aktualiseret af den grønne omstilling. For når vi ved, hvorfor et materiale bliver bevaret, ved vi også, hvordan vi kan nedbryde det igen. *Marie-Louise Bech Nosch er præsident for Videnskabernes Selskab, og var i perioden 2005-2016 leder af grundforskningscentret Center for Textile Research. Modtager af bl.a. Eliteforsk-prisen og Dronning Margrethe IIs Videnskabspris og senest ’Den lille Nobelpris’, Gad Rausings pris, for ‘eminent humanistisk forskergerning’. Prisen uddeles af det svenske Kungl. Vitterhetsakademien. Hendes seneste bogudgivelse – om kulturel udveksling langs Silkevejen – er ’Textiles and Dress cultures along the Silk Roads’ (UNESCO, 2022). *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Marie-Louise Bech NoschRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell*En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Hvad sker der med ytringsfriheden, når den globale samtale bliver kontrolleret af Facebook – en techgigant, der underkaster sig ikke-demokratiske landes censurlovgivning for at kunne drive forretning der? Det og andre principielle spørgsmål om frihedsrettigheder vs. religion forsker Heini í Skorini i, lige nu med fokus på, hvordan den værdikamp udspiller sig i FN-systemet og blandt medlemslandene her. Vi er nemlig langt fra enige om, hvad der er blasfemi, og om det skal straffes, og det bliver ekstra spændende, når den offentlige samtale pludselig ikke længere er et anliggende mellem borger og stat, men noget, der reguleres (og censureres) af en global, privatejet virksomhed. For hvad gør ’community standards’ ved dine menneskerettigheder? Hør også Heini í Skorini – der er ph.d. og lektor i international politik ved Fakultet for Samfundsvidenskab og Historie på Færøernes Universitet – fortælle om perspektiverne i for alvor at forstå, hvilken funktion religion har. For hvad nu, hvis det at være religiøs er et evolutionspsykologisk fænomen, altså en nedarvet egenskab, som homo sapiens stadig bærer med sig, fordi religion øger overlevelsen? Vilde perspektiver, tag et lyt. * Heini í Skorini er forfatter til ‘Free Speech, Religion and the United Nations- The Political Struggle to Define International Free Speech Norms’ (Routledge, 2021) og til april udkommer en populærvidenskabelig, opdateret bog om samme forskningsfelt: ’Kampen om ytringsfriheden’ (Gads forlag, 2023). *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Ph.d. og lektor Heini í Skorini.Redaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura KabellEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Der er skønlitteratur, erindringer og lyrik på skemaet for de medicinstuderende på Odense Universitetshospital. For litteraturhistoriker Anne Marie Mai forsker i, hvordan sundhedspersonale som jordemødre, fysioterapeuter og farmaceuter kan komme til at forstå deres patienter bedre ved at læse og diskutere litterære værker om at være syg, bange eller indlagt. En amerikansk-inspireret forskning i, hvordan kunst kan gøres brugbar, i dette tilfælde som ’narrativ medicin’. Hør også Anne Marie Mai – der er professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet – fortælle hvilken slags tekster, der gør størst indtryk på de kommende læger, hvilke der ikke fungerer, og hvorfor hun helst så gymnasiets litteraturkanon lavet helt om. *Anne Marie Mai har ledet en række større litterære forskningsprojekter, bl.a. ’Uses of Literature’ med Danmarks Grundforskningsfond, og publiceret antologier og monografier om dansk litteraturhistorie. Hun er Chair of Danish Institute for Advanced Studie ved SDU, medlem af Det Danske Akademi, modtager af Ridderkorset og desuden medlem af bestyrelsen for Institut for Bob Dylan-studier ved University of Tulsa, Oklahoma.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Anne Marie MaiRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelæggere: Pernille Ehlers-Hansen & Laura KabellEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Vi er ikke ’Jordens børn’, vi er de voksne her. Så det er vores ansvar at sikre, at planeten er et sted, vi kan overleve, siger Minik Rosing. Lige nu undersøger den verdenskendte geolog, hvad der sker, når man gøder marker i Ghana med gletsjer-mel fra Grønland – iskapperne i Arktis kværner nemlig underlaget til et pulver, som er så sprængtfuldt af næringsstoffer, at vi kan sprede det ud et mere udpint sted på kloden for at skabe bedre afgrøder og dermed større velstand dér. En slags kortslutning af Jordens system. Hør også Minik Rosing – der er professor i geologi ved det interdisciplinære Globe Institute på Københavns Universitet – forklare, hvorfor fotosyntesen i et lille, grønt blad er så meget mere blæret end både vulkaner og jordskælv, og hvorfor han ikke er det mindste bekymret for livet på Jorden. *Minik Rosing er verdensberømt for sin forskning i Grønlands undergrund, der førte til, at vi i 1999 måtte flytte vores idé om, hvornår livet på Jorden opstod, små 200 millioner år tilbage. Minik Rosing er medlem af Videnskabernes Selskab og har modtaget en lang række hædersbevisninger, bl.a. Rosenkjær-prisen, H.C. Ørsted Prisen og Rungstedlundprisen. Hans seneste bog, ’Rejsen til tidernes morgen’ (Gyldendal, 2018) beskriver, hvordan livet har påvirket landjorden, havet og atmosfæren, og er et glimrende afsæt for lyttere, der vil vide mere. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Minik RosingRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell*En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Er din umiddelbare mavefornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert, god? Så god, at vi kan bruge den til at svare på vigtige spørgsmål, der påvirker folks livskvalitet, længden på deres fængselsdom – eller retten til at leve eller dø? Nej, siger filosof Jesper Ryberg, der lige nu forsker i brugen af kunstig intelligens i strafudmåling. Ikke kun for at spare ressourcer, men lige så meget for at undgå ubevidste bias hos dommerne og sikre, at den samme forbrydelse giver den samme straf.Hør også Jesper Ryberg – der er professor i etik og retsfilosofi ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet – forklare, hvordan man overhovedet kan forske videnskabeligt i noget så ’fluffy’ som i ”hvordan virkeligheden bør være indrettet, og hvordan vi bør handle” – og hvorfor nogle argumenter faktisk ér bedre end andre (uanset hvad din onkel Poul måtte påstå til påskefrokosten). *Jesper Ryberg er leder af forskningsgruppen ’Research Group for Criminal Justice Ethics’. Han har udgivet 27 bøger, senest ’Sentencing and Artificial Intelligence’ (Oxford University Press, 2022). Jesper Ryberg har modtaget mange anerkendelser for sit arbejde, blandt andet EliteForsk-prisen, der gives til ”fremragende yngre forskere i international særklasse”, Carlsbergfondets Forksningspris, Magisterforeningens Forskningspris og Forskningskommunikationsprisen.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Jesper RybergRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura KabellEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Hvordan påvirker klimaet naturen og omvendt? Og hvad med mennesket, hvordan ændrer klimaforandringer os? De store spørgsmål søger oceanograf Katherine Richardson svar på med sin forskning i nogle af havets mindste organismer, planteplankton, der med 3 milliarders års historie er blandt det allerførste liv på jorden. Viden, vi skal bruge for at skabe pålidelige modeller for, hvordan levevilkårene på planeten vil udvikle sig. Hør også Katherine Richardson – der er professor i biologisk oceanografi på Globe Institute og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet – forklare, hvorfor Island er det perfekte laboratorium for en forsker, der leder efter ’nøglen til biologiens grundlov’, og hvor meget af klodens historie, en jordprøve fra bunden af en sø kan fortælle os. *Katherine Richardson har været med til at udvikle et helt nyt videnskabeligt domæne – Earth System Science – som undersøger interaktionerne mellem klima, natur og mennesker, og hun leder det dansk-islandske forskningscenter ’Dronning Margrethes og Vigdís Finnbogadóttirs tværfaglige Forskningscenter for Hav, Klima og Samfund’ (ROCS). Hun er modtager af en lang række anerkendelser, bl.a. Ebbe Munchs Hæderspris og Dannebrogordenen, og er æresdoktor ved Det Arktiske Universitet i Tromsø. Vil du vide mere? Hør Richardson fortælle om sin passion for havet og sin forskning her: https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Formidling/Maanedensforsker/Kathrine-Richardson*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Katherine RichardsonRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelæggere: Pernille Ehlers-Hansen & Laura KabellEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Hvorfor flyder kaffe hurtigt, mens honning flyder langsomt? Eksperimentalfysiker Kristine Niss forsker i væskers flydeevne, og hvad der styrer, hvornår en væske størkner uden at krystallisere. Hun arbejder især med væsker under deres smeltepunkt – for eksempel vand, som skal fryse ved 0 grader, men faktisk godt kan køles længere ned og stadig være vand – som isslag, hvor vandet, der lander, er under frysepunktet, men ikke er krystalliseret, før det rammer. Hør også Kristine Niss – der er professor i eksperimental fysik på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet – forklare, hvordan den frie energi styrer, at noget krystalliserer. Hun siger selv, at det er bøvlet at forstå, men forklarer, at potentialet er enormt især i forhold til ioner, der er molekyler, der har så store ladninger, at man kan få dem til ikke at krystallisere, så man kan have dem på væskeform. De fordamper ikke, de eksploderer ikke og kan ikke brænde. Buckle up og hold tungen lige i munden, nu bliver det nørdet!*Kristine Niss er ph.d. og professor på forskningscenteret Glas og Tid på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Hun har modtaget Dansk Magisterforenings Forskningspris i 2018. eksperimentalfysikken? Hør Kristine Niss forklare mere om sin forskning her: https://www.youtube.com/watch?v=oAynTfIoI0*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Kristine NissRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Du kan få hjælp af kunstige intelligenssystemer, men reel interaktion? Nej, ikke endnu. For mennesket er en kompliceret fætter, der ikke altid siger, hvad vi mener, og som tolker på den andens hensigt, mens vi lytter. Thomas Bolander forsker i, hvordan AI kan blive socialt intelligent, og det kræver, at vi får vores komplicerede kognitive adfærd oversat til en formel, vi kan fodre en computer med. For hvad er tænkning i sin allermest præcise form? Hvad vil det sige at have en plan? Hør også Thomas Bolander – der er professor i logik og kunstig intelligens på DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet – forklare, hvordan tankerne fra Aristoteles ligger til grund for den ’automatiske planlægning’, som en robot skal kodes med for at kunne følge en opskrift på spaghetti bolognese, og om hvorfor børn er forskere fra fødslen af.*Thomas Bolander har modtaget H.C. Ørsteds sølvmedalje for sine fremragende formidlingsevner og optræder jævnligt i mediedækningen af kunstig intelligens. Vil du have en hurtig introduktion til emnet, så læs Bolanders bidrag til Moderne Idéer-serien, ’Hvordan ser fremtiden ud med kunstig intelligens?’ (Informations Forlag, 2019).  *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Thomas BolanderRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Du har ret til at blive behandlet værdigt og leve uden tortur, slaveri og diskrimination. Men vidste du, at Danmark også har forpligtet sig til at give borgerne adgang til videnskab og kulturliv? Helle Porsdam forsker i kulturelle menneskerettigheder og har gravet sig dybt ned i, hvad retten til videnskab betyder i praksis. Denne ret bliver ofte overset, fordi retten til at stemme eller ikke at blive tortureret virker vigtigere end retten til videnskab. Men de kulturelle rettigheder er altafgørende, siger Porsdam – de befordrer den forskning og kreativitet, samfundet har brug for at tackle konsekvenserne af klimaforandringerne.Hør også Helle Porsdam, der er professor i historie og kulturelle rettigheder ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, forklare, hvorfor retten til videnskab for eksempel også betyder, at du har ret til, at politikere tager evidensbaserede beslutninger på dine vegne. Skal vi så hive vores politikere for Menneskerettighedsdomstolen, når de fører klimapolitik, der strider mod videnskabens anbefalinger? Lyt med, det er en samtale, der vedrører alle omkring kaffeautomaten!*Helle Porsdam er Ph.d, Dr.phil og professor i historie og kulturelle rettigheder på Københavns Universitets juridiske fakultet. Hun blev i 2017 udnævnt til Danmarks første ’UNESCO Chair’ og dermed en del af et internationalt vidensdelingsnetværk af universiteter, som samarbejder om at løse verdens mest presserende udfordringer. Porsdams seneste bog er Science as a Cultural Human Right (University of Pennsylvania Press, 2022).*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Helle PorsdamRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Enhver er ikke sin egen lykkes smed, tværtimod. Vores individualiserede, præstationsfikserede kultur har de seneste 20 år eroderet en af de vigtigste faktorer for mental trivsel: Oplevelsen af at indgå i og bidrage til meningsfulde fællesskaber. Vibeke Koushede, forsker i mental sundhedsfremme, arbejder på at vende den udvikling. For kun en befolkning i trivsel evner at løse de samfundsproblemer, vi står overfor.Hør også Vibeke Koushede – der er professor og institutleder ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet – fortælle om de tre grundlæggende ’modstandsressourcer’, der tilsammen kan holde dig (og dine børn) beskyttet mod de belastninger, tilværelsen byder på.   *Vibeke Koushede leder forskningsindsatsen ’ABC for mental sundhed’, som er et større tværfagligt og tværsektionelt partnerskab, der sammen med en række andre forskere og kommuner og store organisationer arbejder på at fremme mental sundhed og trivsel. Dyk ned i projektet her: https://psy.ku.dk/abc/*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Vibeke KoushedeRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Det ér bare nemmere at tage en mand, sådan som vores arbejdsmarked fungerer i dag. Men samfundsøkonomien vil fungere bedre, når vi stopper med at diskriminere den ene halvdel af befolkningen. Det siger økonom Nina Smith, som bruger data fra de enestående danske registre i sin forskning i, hvorfor så få kvinder når til tops i erhvervslivet i Danmark.Hør også Nina Smith – der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og formand for regeringens Reformkommission – forklare, hvorfor økonomerne har lagt det neoklassiske, nyttemaksimerende menneske på hylden. For vi er ikke så rationelle, som vi engang troede, og forskerne skal have fat i bl.a. socialpsykologi og antropologi for at forstå, hvad der egentligt driver arbejdsstyrken og påvirker kønnenes karrieremuligheder. *Nina Smith været udpeget til i en lang række kommissioner og råd, bl.a. som formand for Dagpengekommissionen og medlem af Velfærdskommissionen, Socialkommissionen og Globaliseringsrådet. Derudover er hun tidligere vismand i De Økonomiske Råd og Formand for bestyrelsen af Det Frie Forskningsråd. Hun har også en omfattende bestyrelseskarriere, bl.a. for Carlsberg, NIRAS, PFA og Forenet Kredit. Er aktuelt bestyrelsesformand for VIVE. Medlem af Videnskabernes Selskab. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Nina SmithRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Forestil dig en rejse ind i cellernes biokemiske univers, hvor molekylære maskiner danser rundt på bakkede energilandskaber og danner grundstammen for det, vi undrende beundrer og kalder liv. På trods af en uddannelse som proteinkrystallograf, arbejder biolog og forsanger i Magtens korridorer Johan Olsen med at forstå en nyopdaget klasse af proteiner, der ikke kan krystalliseres.Hør Johan Olsen, der er postdoc på Biologisk Institut på Københavns Universitet, forklare, hvorfor nogle proteiner ikke er fint foldede i en tredimensionel struktur, men derimod opfører sig som kogt spaghetti i en jacuzzi. De ufoldede proteiner er centrale for store dele af de levende cellers kommunikationsnetværk, men vi forstår dem ikke endnu. Til gengæld er der store muligheder for at forstå og på sigt afhjælpe en række alvorlige sygdomme, hvis vi får tjek på de uordnedes modus operandi.*Johan Olsen er forsanger i Magtens Korridorer, forsker og formidler af videnskabelige emner, som man bl.a. har kunnet se i DR’s serie Store danske videnskabsmænd på DR. Johan Olsen er børnebogsforfatter og har skrevet Bogen om verden og Hvad er et æg? Han har også skrevet Kompasnålen, der bevægede sig, der er et bidrag til fejringen af 200-året for HC Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Post doc Johan OlsenRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Hvordan former vores møde med det offentlige vores sprog og sågar følelser omkring noget så privat som en skilsmisse, afhængigt af den tid, vi lever i? Det ved historiker Karen Vallgårda, hvis aktuelle forskning er baseret på data fra menneskers møde med myndighederne – sagsfremstillinger fra Statsforvaltningen, politirapporter og breve – suppleret med debatindlæg, avisartikler og sågar romaner.Hør også Karen Vallgårda – der er lektor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet – forklare, hvordan historisk forskning kan være en måde at skabe fremtid på: Fordi vi genkender mønstre, opdager andre udfaldssrum og ikke mindst får bekræftet, at mennesket kán skabe forandringer i sine vilkår.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Lektor Karen VallgårdaRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Bor du i en by? Så har du større risiko for at udvikle psykiske lidelser – og det skyldes ikke biokemi alene. Tempoet og omskifteligheden i det moderne liv i byen passer dårligt med, at homo sapiens er designet til at leve i cykliske udvekslinger med naturen og med hinanden, og dén sammenhæng undersøger psykolog Svend Brinkmann i lige nu. Forskningsprojektet følger hverdagslivet hos en gruppe mennesker med angst- eller ADHD-diagnoser for at berige den kvantitative data, der allerede er kendt fra statistikker, registre og spørgeskemaer, med nuancer og dybde fra interviews og billeddagbøger. Hør Svend Brinkmann – der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet – forklare, hvorfor kroppen og det miljø, vi udsætter den for, er så afgørende for, hvordan vi oplever verden og os selv i den. *Svend Brinkmann forsker i psykologiens filosofi, moralpsykologi, etik og kulturkritik. Han har skrevet eller redigeret mere end 30 akademiske og populærvidenskabelige bøger, senest ’Tænk – til forsvar for et tankefuldt liv’ (Gyldendal, 2022). Han er vært på det populære P1-program 'Brinkmanns Briks’ og har modtaget en række priser for sin formidling, bl.a. DR’s Rosenkjærpris. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Svend BrinkmannRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Hvem bliver ofre og hvem bliver ansvarlige, når flere og flere orkaner, oversvømmelser, pandemier, skybrud og skovbrande rammer os? Det defineres – og redefineres – i de tusindvis af sagsanlæg, der følger efter en katastrofe. Disse markante ændringer i retspraksis kortlægger katastroferetsforsker Kristian Cedervall Lauta, når han dykker ned i de retssager, der følger efter kriser og katastrofer. For et sagsanlæg fra en peruviansk bonde, der har mistet sit job som turistguide, fordi en gletsjer er afsmeltet, handler ikke bare om bonden Saúl, men om os allesammen. For hvem kan vi holde ansvarlig for skader på naturen?  Hør også Kristian Cedervall Lauta – der er professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet og prorektor for uddannelse samme sted – forklare, hvorfor han mener, vi står i en ny slags oplysningstid, hvor vi skal gentænke grundlæggende begreber som retfærdighed og ansvar for at kunne sameksistere i en tiltagende ustabil verden. *Kristian Cedervall Lauta er formand for det interinstitutionelle forskningscenter COPE, Copenhagen Center for Disaster Research, og udgør en del af ledelsen af Københavns Universitets Center for Bæredygtighedsforskning. Han har skrevet ’Disaster Law’ (Routledge, 2014) og ’Katastrofer – og hvad de kan lære os om os selv’ (People’s, 2021). *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Kristian Cedervall LautaRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Er vores blik på og forestillinger om de unge med til at skabe fortællingen om, at de over én kam mistrives? Man skal holde godt fat i sin data, når ens emne bliver politisk hedt. Det ved ungdomsforsker Noemi Katznelson, hvis forskning er baseret på data fra de unge, hun undersøger, nogle over flere år – spørgeskemaer, samtaler, hundredvis af fotografier – og drevet af idéen om at skabe det bedst mulige ungdomsliv i i klasselokalerne, i idrætsklubberne og i hjemmene. Hør også Noemi Katznelson – der er professor ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet og leder af Center for Ungdomsforskning – forklare, hvordan ’ungdom’ som kategori opstod (det har ikke noget med biologi at gøre), og hvorfor netop den gruppe er oplagt at se på, hvis man vil studere samfundsforandringer. * Noemi Katznelson er forsker og projektleder på flere undersøgelser indenfor uddannelses- og marginaliseringsområdet og varetager en række forskellige tillidshverv bl.a. som medlem af Mary Fondens ekspertpanel for indsatsområdet Ensomhed. Hun er medforfatter på ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet’ (Aalborg Universitetsforlag, 2022), som udkommer som en del af forskningsprojektet 'Ny udsathed’.Noemi har fået Mads Rasmussens Mindepris for sin indsats for at skabe fokus på og forståelse for erhvervsuddannelsernes værdi for samfundet og er modtager af ridderkorset for sit mangeårige dagsordensættende bidrag til ungdomsforskningen. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Noemi KatznelsonRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Tager sociale medier reelt selvbestemmelsen fra dig? Opmærksomhed en kognitiv ressource, som vi skal være forsigtige med, hvordan vi bruger, advarer filosof Vincent F. Hendricks, der analyserer hashtags, likes og algoritmer for at afdække, præcis hvordan sociale medier de seneste 20 år har raffineret deres udbud af information, som fastholder vores blik længe nok til, at tech-giganterne kan tjene penge på det – og hvor det egentlig efterlader vores frie vilje og dermed demokratiet?Hør også Vincent F. Hendricks – der er professor i formel filosofi på Københavns Universitet og stifter og leder af ’Center for Information og Boblestudier’ på Institut for Kommunikation samme sted – udlægge ’princippet om varierende belønninger’, som virker lige effektivt på laboratorierotter, casinogæster og Instagram-brugere. Dit scroll bliver aldrig det samme igen. *Vincent F. Hendricks er forfatter til en lang række bøger, senest ’Sandhedsministeriet – techplatformenes indflydelse på tidens fakta, følelser og fortællinger’ (Informations forlag, 2021), og modtager af flere priser for sit arbejde, herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris og DRs formidlingspris, Rosenkjærprisen. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Vincent F. HendricksRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Ser du ’sandheden’ om fortiden, når du går på museum? Og hvem har haft fordel af at gemme, glemme eller ændre på et folkeslags kulturelle udtryk? Kunsthistoriker Mathias Danbolt forsker i de ufortalte historier, ’minoritetsfortællinger’, der af den ene eller anden grund er blevet dømt mindre værdifulde og derfor ikke passet ind i de officielle fortællinger. For magt og kunst hang engang uløseligt sammen, og dem, der bestemte, har aktivt besluttet, hvordan historien skulle tage sig ud til deres fordel.Hør Mathias Danbolt – der er professor ved Institut for Kunst- og Kulturstudier på Københavns Universitet – fortælle om sin aktuelle forskning i dansk-norsk kolonihistorie og hvordan det at forstå dynamikkerne mellem magt og kunst klæder os bedre på til at debattere globalisering og kulturmøder.*Mathias Danbolt står lige nu spidsen for tre større forskningsprojekter, der fra hver sin vinkel undersøger nordisk kolonialismehistorie. Han er medlem af Det Unge Akademi, som er en uafhængig platform for unge, talentfulde forskere under Videnskabernes Selskab.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Mathias DanboltRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Kan vi undgå psykisk sygdom? Nej, men vi kan opdage den tidligere, behandle mere intensivt og dermed sikre et væsentligt bedre liv for de af os, der bliver ramt. Psykiater Merete Nordentoft forsker i, hvorfor vi får psykiske sygdomme, og hendes gruppe gennemtrawler blandt andet landsregistre over sygdomme, livsforløb og dødsårsager for at finde svarene på, hvem der er i størst risiko for at udvikle psykisk sygdom, hvornår det sker, og hvordan vi kan bedst kan forebygge de alvorligste konsekvenser.Hør også Merete Nordentoft – der er professor i psykiatri ved Københavns Universitet – forklare, hvorfor psykiske sygdomme er folkesygdomme, som vi skal holde op med at skamme os over, for det går ud over, hvor højt samfundet prioriterer behandlingen.*Merete Nordentoft er desuden overlæge ved Psykiatrisk Center København. Hun etablerede landets første behandlingstilbud til unge med psykoser, OPUS, og var med til at åbne Center for Selvmordsforebyggelse og er en af initiativtagerne til iPSYCH – en tværfaglig forskergruppe, som siden 2012 har modtaget mere end 240 mio. kr. fra Lundbeck Fonden til forskning i årsagerne til psykisk sygdom. Siden starten har gruppen publiceret over 200 videnskabelige artikler. Merete Nordentoft har modtaget en lang række priser og udmærkelser for sin forskning og er forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Merete NordentoftRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Forestil dig, at du kunne sluge en slags pille, der på sin vej gennem din krop både kunne tage prøver, analysere dem og derefter diagnosticere og behandle dig. Fysiker Anja Boisen står i spidsen for et forskningscenter, der arbejder på at gøre den spektakulære vision til virkelighed ved hjælp af nanoteknologi. Men selv den mindste lille, slugbare ’læge’ skal tilføres energi for at gøre sit arbejde ned gennem dit tarmsystem, og hvor skal dén lige komme fra? Hør også Anja Boisen – der er professor på Institut for Sundhedsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet – forklare, hvordan nanoteknologi kan bruges til fx at skabe kemiske forbindelser, der før var umulige, og hvordan 2-årige tænker som forskere, når de sorterer legetøj eller sko. *IDUN er det korte navn for ’Center for Intelligent Drug Delivery and Sensing Using Microcontainers and Nanomechanics’, som er det grundforskningscenter, som Anja Boisen leder. Her arbejder de på at udvikle beholdere på få mikrometer til oral medicinering, altså bittesmå værktøjskasser med indvendige rum til medicin, som patienten sluger. Se hvordan her: https://youtu.be/aagyg1AGaFcAnja Boisen er medlem af Videnskabernes Selskab og modtager af en række priser for sin forskning, blandt andet Villum Kann Rasmussen-prisen og EliteForsk-prisen.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Anja BoisenRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Enhver pandemi efterlader sin egen signatur på den befolkning, den hærger igennem, og når vi finder dét fingeraftryk, står vi meget stærkere i mødet med den næste. Epidemiolog Lone Simonsen leder efter mønstre overalt, blandt andet i sundhedsregistre, der går op til 300 år tilbage i tiden, for at finde ud af, hvornår en pandemi blev ’født’, hvordan vi reagerede på den og hvad skal forberede os på, næste gang den dukker op. Hør også Lone Simonsen – der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet og leder af det tværfaglige forskningscenter PandemiX – forklare, hvordan en gammel, japansk model for sprogudvikling blev nøglen til at opdage COVID-19’s superspreder-egenskaber. En indsigt, der lukkede arbejdspladser, skoler, koncertsale og alles hverdag ned, men også bremsede pandemien. *PandemiX, der formelt hedder ’Center for Interdisciplinary Study of Pandemic Signatures’, har i 2022 fået status af grundforskningscenter efter en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond. Læs mere om Lone Simonsens arbejde i hendes bog ’Hvordan forudsiger vi fremtidens pandemier?’ (Informations Forlag, 2022). *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Lone SimonsenRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Når mennesket stadig lider af depression, skizofreni og andre hjernesygdomme, er det så, fordi der er en evolutionsmæssig fordel i det? Det og meget andet undersøger evolutionsbiolog Eske Willerslev i arvemassen fra 5.000 forhistoriske skeletter – en kindtand kan nemlig afsløre meget mere end en skive af din hjerne, og for en genom-nørd handler kortlægningen i sidste ende om én ting: Hvordan udvikler livet sig, og hvor meget kan det tilpasse sig? Afgørende viden på en klode i forandring.Hør også Eske Willerslev – der i dag er professor ved universiteterne Cambridge og København – forklare, hvorfor han elsker at være i pionérfasen, selvom det betyder, at han går i verdenspressen med konklusioner, der senere viser sig at være forkerte, og om hans vision for det ultimative genom-datasæt.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Eske Willerslev Redaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dkFå aha-input om videnskab på https://www.instagram.com/videnskabsaar22/Se masser af nørderi til alle aldre på https://www.youtube.com/c/Videnskabs%C3%A5r22Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Er der liv på andre planeter? Og kan vi overhovedet genkende liv, når vi opdager det? Astrofysiker Anja C. Andersen er blevet international ekspert i rumstøv i jagten på de svar, og bedriver det, hun selv kalder ’slægtsforskning på den helt høje klinge’, når hun leder efter menneskets fortid – og fremtid – i de støvkorn, som hvirvler rundt i universet. Og hvorfor er det Mars, vi skal interessere os allermest for lige nu? Hør også Anja C. Andersen – der er professor i ’offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknik’– forklare forskellen på fortidens videnskabsmænd og nutidens forskere, hvorfor forskere elsker at tage fejl, hvordan ’ny viden’ ikke er det samme som ’rigtig viden’, og hvorfor hun tager på konferencer med folk, der laver maling.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dkFå aha-input om videnskab på https://www.instagram.com/videnskabsaar22/Se masser af nørderi til alle aldre på https://www.youtube.com/c/Videnskabs%C3%A5r22Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Hvad finder Danmarks bedste forskere svar på – lige nu? Hvor og hvordan leder de egentligt? Og hvad betyder deres opdagelser for både menneskehedens fremtid og din hverdag? Lyt med, når astrofysiker Anja C. Andersen og vært Mikkel Frey Damgaard hver uge taler med en ny forsker om den videnskab, de er allermest optaget af lige nu, og det, de håber at påvirke med deres fund. Premiere 2. september 2022. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.