Winamp Logo
To The Moon Honey Podcast Cover
To The Moon Honey Podcast Profile

To The Moon Honey Podcast

Danish, Children-Kids, 1 season, 653 episodes, 6 days, 18 hours, 10 minutes
About
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem, med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke mellem seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther.www.tothemoonhoney.com
Episode Artwork

Mama med influencer Christina Sander

Journalist og influencer Christina Sander blev bannerfører for mental load-debatten, der tidligere i år spredte sig som en steppebrand i medierne og i de danske hjem. I denne Mama-samtale lærer vi Christina Sander bedre at kende: Vi skal høre om en kernesund barndom, inden forældrene bliver skilt og Christinas interesse for kvinder og ligestilling vækkes. Om øl-daten med hendes nabo, der ender med at blive far til hendes tre børn, Marlon, Uma og Calvin. Og om det definerende øjeblik i hendes moderskab, hvor hun træffer beslutningen om at ændre på sit arbejdsliv og aktivt begynder at bruge sin stemme til at stille krav til samfundet om bedre forhold for børnefamilier.
10/24/202454 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at flytte fra byen til landet - og retur igen

Drømmen om masser af natur, et enklere liv på landet og meget mere tid til hinanden som familie. Klip til uendelige mængder transporttid, afsavn af gamle venner og en kulsort nattehimmel uden en eneste lyd. Vi taler med tre kvinder, der har taget springet fra by til land og tilbage til byen igen, da livet på landet alligevel ikke levede op til forventningerne. Vores panel består af skuespiller Molly Egelind, mor til Ellinor, 10, og Wilma, 3, journalist og forfatter Stine Ellerbæk, mor til Alice, 17, og Elinor, 12, og training manager Nadia Hellemann, mor til Veronica, 4, og Sommer, 2.
10/23/202452 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Ego: Pas din egen tallerken

Måltiderne omkring middagsbordet kan nogle gange få karakter af en krigszone, mens børnene er små. Frustrationer, regler og forventninger overtager stemningen, og ingen har det hyggeligt. Men hvis vi begynder at slække på kontrollen med hvor meget, hvad og hvornår vores børn spiser, kan vi ifølge Charlotte Seeger opnå positive forandringer. Hun er BA i  sundhed og ernæring og specialist i børns spisevaner og guider her til, hvordan vi kan sætte rammerne for måltiderne, lære vores børn at spise intuitivt og droppe madhierakiet og dermed få en hyggelig stemning omkring middagsbordet.
10/22/202432 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Liv Martine Hansen om at være gravid med diabetes og blive mor til to med halvandet års mellemrum

Liv Martine Hansen har netop vundet "Den Store Bagedyst", da hun finder ud af, at hun har type 1-diabetes. Efter lige at have sundet sig bliver hun hurtigt velreguleret og får nogle år senere grønt lys fra lægerne til, at hun kan blive gravid, først med Frode og halvandet år senere med Luis. Det er next level for Liv Martine at være gravid med diabetes, men med masser af opbakning fra familien og et hav af scanninger, føler hun sig meget tryg. Vi skal også høre om begge Liv Martines kejsersnit-fødsler og om et svært ammeforløb, hvor hendes mand spiller ender med at spille en helt afgørende rolle. Jordemoder Camilla Brinch er med at besvare spørgsmål.
10/21/202449 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

To The Moons Brevkasse med lytterspørgsmål 2:6

Hver søndag i løbet af oktober og november sidder tre kloge kvinder klar til at tage vores lytteres dilemmaer og spørgsmål under kærlig behandling. I denne episode handler det bl.a. om efterfødselskroppen, åndehuller i en travl hverdag, mental load og meget mere. Vores brekassepanel består denne gang af influent Frederikke Toftsø, designer og co-founder Louise van Hauen og samtaleterapeut Loui Trøstrup. Og husk, du stadig kan skrive til os via Instagram eller på [email protected], hvis du også har et spørgsmål til panelet.
10/20/202452 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Mama med Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak: “Jeg har været enormt hård ved mig selv”

Christina Krzyrosiak Hansen er kun 25 år, da hun bliver valgt som den yngste borgmester nogensinde i Holbæk. På overfladen ligner hun en succes, men bag facaden rykker hun ind på borgmesterkontoret med buldrende mavesår og tårnhøje forventinger til sig selv. For selv om hun er ambitiøs og godt kan lide at sidde for bordenden, er hun ved at knokle sig ihjel. I dag er Christina 31 år, gift og mor til Theodor, og hun er ikke længere så hård ved sig selv. Få hele hendes historie i denne ‘Mama’-samtale, hvor vi også skal høre om opvæksten med plejesøskende, om at finde kærligheden i kollegaen Jakob Mark fra SF og om hendes hang til skønlitteratur og rapmusik.
10/17/202453 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om small living

Hvordan får man meget ud af få kvadratmeter? Hvad skal man prioritere i indretningen? Og hvad betyder det for familiedynamikken at bo tæt sammen? Vi taler om tendensen small living med tre kvinder, der deler deres bevæggrunde, erfaringer og hacks med at downsize: Mere nærvær, større økonomisk råderum, frihedsfølelsen ved færre ting. Vi hører også om, hvornår det er frustrerende at bo småt, og om at det ikke nødvendigvis behøver være for evigt. Vores panel består af influencer Nanna Liljekvist, mor til Viggo, 5, og Charlie, 3, skribent og strikdesigner Sarah Bacher Lundtoft, mor til Luna, 7, og Bertram, 5, og invester og rådgiver Christine Nordam, mor til Alberte, 9, Emma, 5, Gustav, 3, og Astrid på 5 uger.
10/16/202451 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Ego: Sundere skærmvaner starter med os forældre

Skærmen fylder rigtig meget i vores hverdag, og på mange områder har det digitale liv gjort vores tilværelse nemmere. Men skærmen kommer med en pris, der påvirker vores trivsel. Hvordan kan vi som forælder skabe sundere skærmvaner og blive mere bevidste om, hvordan vi bruger skærmen? Og hvordan undgår vi at føle os skamfulde over vores skærmforbrug, når nu vi ved, at der er et problem, men måske ikke helt ved, hvad vi skal gøre ved det? Alt det taler vi om med psykolog og forfatter Marie Brixtofte, der har speciale i afhængighed og i at bringe sundere skærmvaner ind i familier.
10/15/202431 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Frederikke Raun om en helt anderledes og lynhurtig andengangsfødsel

Der er fart over feltet fra første sekund, da Frederikke Raun og hendes mand beslutter sig for, at de skal have deres andet barn. Frederikke bliver gravid i første forsøg og efter en ukompliceret graviditet, hvor hun forbereder sig med smertemeditationer, vågner hun en nat lige efter termin med veer for fuld udblæsning. Parret drøner af sted til hospitalet med speederen i bund, inden Frederikke må give slip på al blufærdighed, og lille Neo kommer til verden ved en lynhurtig andengangsfødsel. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/14/202444 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

To The Moons Brevkasse med lytterspørgsmål 1:6

To The Moons brevkasse er åben igen! I løbet af de næste seks søndage sidder tre kloge kvinder klar til at vende spørgsmål fra lytterne, og denne gang handler det om alt fra legeaftaler, sexlyst og institutionsvalg til PMS og drømmen om at flytte på landet. Panelet i denne episode består af psykolog Trine Hjorth Bønnerup, psykoterapeut Annemarie Clement og Ayoe Ramati, ekspert i cyklus og kvindeliv. 
10/13/202458 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Mama: Amalie Bendixen fra Astropod

Amalie Bendixen er vokset op med masser af frihed, masser af morgenfruedråber og krystalvand, og en stor portion selvstændighed. Hun er ambitiøs og er fast besluttet på at blive designer. Men bag facaden er hun ved at knokle sig selv ihjel på Designskolen, og der skal en kvartalskrise til, før Amalie indser, at hun skal søge tilbage til det hun er rundet af, og hun stifter den succesfulde podcast Astropod med veninden Marianne Gellert. Det er også en samtale om moderskabet, om sorg og forbundethed, og om at være mor til tre i hjertet.
10/10/202456 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om karriere og familieliv

Hvordan finder man balancen, hvis man har et job, man brænder for og som man har lyst til at lægge rigtig mange timer i, og samtidig gerne vil være en nærværende mor for sine børn? Det taler vi om med tre kvinder, der alle har et job, der hiver i dem. Hvordan indretter de sig? Hvad går de ikke på kompromis med i forhold til at være mor? Og hvad har de lært af at forene karriere og familieliv? Vores panel består af kunstner Emily Gernild, mor til Hannah, 9, og Rigmor, 5, politiker Samira Nawa, mor til Zakarias, 11, og Sofia, 7, og direktør Christina Høgh Selmer Kirk, mor til Harald, 7, og Edgar, 3.
10/9/202446 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Ego: Derfor bør du gå i gang med at investere

Man siger, at kvinder er bedre til at investere end mænd. Alligevel halter vi kvinder bagud, når det kommer til at få vores penge til at blive til flere. Men hvordan kommer man i gang? Og hvordan ved man, hvornår man skal sælge? Vi har besøg af forbrugerøkonom Ida Moesby og taler om, hvordan man ved at investere bare 100 kr. om måneden kan få sin opsparring til at vokse, og hvordan man kan planlægge sig til at realisere drømmen om f.eks. at rejse med familien, finansiere en konfirmation eller have råd til et andet arbejdsliv.
10/8/202433 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Josephine Strudahl om at føde i tæt symbiose med sin kæreste

Da Josephine Strudahl møder sin tidligere gymnasiekæreste til en julereunion, falder de for hinanden igen. Han har imellemtiden været i en skiulykke og sidder nu i kørestol. Trods bekymringer for hans fertilitet, bliver Josephine nemt gravid. Hun har en god graviditet og føder Nora June ved en powerful i fødsel i vand, hvor hun er placeret ansigt til ansigt med sin kæreste. Men efter den magiske fødsel er Josephine totalt uforberedt på stemningsskiftet, hvor hun skal syes for en andegradsbristning og efterfølgende må døje med forstoppelse og hæmorider. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/7/202449 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor til tvillinger

Uanset om det kommer som et chok eller en glædelig overraskelse, når to små hjerter dukker op på scanningsbilledet, skal der måske skrues på nogle forventninger, når man venter tvillinger. Vi har besøg af tre tvillingemødre, der tager os med tilbage til den allerførste scanning, en anderledes fødsel og den første tid med dobbelt op på baby, kærlighed og kaos. Vi taler praktik og tvillingeoutfits, omverdens kommentarer og om følelsen af, at kunne klare det meste, når man kommer rullende med sin tvillingevogn. Panelet består af journaliststuderende Malou Tønder, hår- og makeupartist Nikoline Le Schmidt og selvstændig Caroline Bahrenscheer.
10/2/202455 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sofie Graversen om en fødsel, der heler traumet fra et seksuelt overgreb

Som 18-årig bliver Sofie Graversen udsat for et seksuelt overgreb. Hændelsen ændrer hende fundamentalt: Hun udvikler angst, OCD og kapper al kontakt mellem hoved og krop, og da hun mange år senere bliver gravid med sin ungdomskærlighed, genvækkes følelsen af kontroltabet. Langsomt begynder Sofie alligevel at kunne byde det lille menneske velkommen, og efter en fødsel af lille Vibe, hvor hun føler sig stærk og tilstede, kommer Sofie mere helet ud på den anden side. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/30/202447 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Ego: Fødselsangst

De færreste kan sige sig fri for at gå igennem en hel graviditet uden at have tanker om fødslen, og hvordan den kommer til at forløbe. Men hvad gør man, hvis bekymringerne om den forestående fødsel vokser sig så store, at det kan skygge for glæden over at skulle have en baby og blive mor? Vi taler med jordemor Nina Brændgaard, der er specialist i fødselsangst, om hvor fødselsangsten kommer fra og hvordan man mentalt kan forberede sig på fødslen.
9/29/202430 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Mama: Ulrikke Toft Simonsen om at navigere i livsomvæltninger

Arkitektstuderende Ulrikke Toft Simonsen er siden hun var helt lille blevet indprentet, at det er ligemeget, hvad andre tænker, og at hun er lige præcis den, hun skal være. Hun vokser op i en stor sammenbragt familie med sin mor, Renée Toft Simonsen og stedfar Thomas Helmig, og selvom der er masser af kærlighed og stærke familiebånd er hendes barndom også præget af relationen til hendes egen far, som er misbruger. I denne Mama-samtale fortæller Ulrikke om at finde sin egen vej. Om at droppe ud af gymnaiset og forfølge en modelkarriere i New York, og om da hun møder sin kæreste, Lord Siva, og de stifter familie. Og ikke mindst om at tackle sorgen, da hendes lillebror dør, og hun mærker en stærk trang til at dykke ned i sig selv, flytte fokus og blive gravid igen. 
9/26/202454 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at leve mere i flow med sin cyklus

I løbet af en cyklus forandrer kvindekroppen sig, og det er ikke så underligt, at også humør, energi og kropsfornemmelse kan svinge temmeligt meget. Men hvordan forholder man sig til PMS med favnen fuld af børn? Hvad stiller man op med prævention og hormonforandringer efter fødslen? Og hvordan kan vi i det hele taget blive bedre til at leve i et cyklisk flow? Vores panel består af molekylærbiolog Ida Axholm, mor til Ava, 2, e-commerce ansvarlig Tikkie Elsøe, mor til Molly, 9, og Bille, 5, og iværksætter Emma Martiny mor til Solvej, 2, og Otto, 4.
9/25/202450 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Ego: Babys overgang fra mælk til mad

Det er en stor overgang, når baby går fra mælk til rigtig mad. Hvornår ved man, at baby er klar til rigtig mad? Hvilken slags mad er det bedst at starte med? Og hvorfor er flyvemaskine-legen ikke en god idé? Vi taler  med Charlotte Seeger, BA i Sundhed & Ernæring og specialist i børns spisevaner, om hvordan man praktisk griber overgangen an fra mælk til mad. Vi får også hendes anbefalinger til den allerførste mad, til god fingermad og om fordelene ved tryghedsmad på bordet.
9/24/202432 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Marie Bonnesen om at føde i fuld narkose og en tilknytning der lader vente på sig

Marie Bonnesen er læge og har altid haft en idé om, at hun kan forholde sig fagligt til det meste, også hendes egen graviditet og fødsel. Men da hun bliver gravid, tager usikkerheden over, og Marie stiller spørgsmålstegn ved alt, dog lige på nær fødslen, som hun går til med ophøjet ro. Men hvad der starter som en ukompliceret fødsel udvikler sig akut, og på bare 8 minutter bliver der konstateret navlesnorsfremfald, og Marie føder ved kejsersnit i fuld narkose. Efterfølgende oplever Marie, at tilknytningen lader vente på sig, før hun rigtigt mærker kærlighedsfornemmelsen til sin søn, Johannes. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.  
9/23/202444 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Ego: Sådan forbereder du gearskiftet fra sommer til efterår

Efteråret er over os, og mens vejrskiftet er tydeligt at mærke, kan overgangen også skabe en forandring i vores nervesystem og humør. Hvordan kan vi indrette os i dagligdagen, så der bliver plads til sygedage og uforudsigelighed, uden at korthuset ramler, og hvordan kan vi passe på overskuddet i de mørke måneder? Vi taler med psykoterapeut Annemarie Clement om gearskiftet fra sommer til efterår, og om hvordan kan vi bruge forberedelse som selvomsorg i hverdagen og nyde godt af hyggelige, langsomme eftermiddage indendørs.
9/22/202435 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Mama med filmskaber Roja Pakari: “Jeg har brug for at min søn ved hvem jeg er”

Hvad gør man, når man som helt nybagt mor får konstateret kronisk kræft? Roja Pakari tager sit kamera frem, vender det mod sig selv og begynder at filme, hvad hun oplever og føler. Og så går hun i krig. I denne Mama-samtale fortæller dokumentarist Roja Pakari om de seks år, hvor hun skaber den smukke prisbelønnede dokumentar “Min arv bor i dig” som et slags kærlighedsbrev til sønnen Oskar, fordi hun ikke ved, om hun lever længe nok til at se ham vokse op. Vi hører om hendes fascinerende historie, lige fra rødderne i Iran til opvæksten i Danmark og mødet med Simon, hendes store kærlighed. Og om i dag, hvor Roja har sygdommen under kontrol og lever sit liv fuldt ud som mor, som kæreste, som filmskaber.
9/19/202453 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om de første 40 dage som nybagt mor

Hvad kan man forvente som nybagt mor af den første tid efter fødslen? Hvilke forberedelser kan man gøre sig? Og hvad har man allermest brug for i fjerde semester? Her deler tre kvinder åbenhjertigt deres oplevelser og erfaringer fra de første 40 dage med baby. Lige fra hacks til nærende barselsmad, hulestemning og afgrænsede barselsbesøg til det første møde med underlivet efter fødslen, absurde svedeture, efterveer og tørbørstning af kejsersnitsarret. Vores panel består af madmor Line Bak, mor til Bea på 9 måneder, kogebogsforfatter Helene Plett-Forchammer, mor til Dannie, 2, og Kosmo på 3 måneder, og PR-konsulent Anaïs Amdrup-Chamby, mor til Lilou, 6, Maxime, 4, og Isalie på 7 måneder.
9/18/202456 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Mathilde Brønnum om at føde i USA med roomservice, babyfotosession og mormassage

Matilde Brønnum og hendes familie er bosat i USA, og da Matilde bliver gravid med sit andet barn, vil hun gerne føde på så “dansk” vis som muligt. Matilde skal navigere i junglen af private sundhedstilbud og selv tage stilling til alt - også da fødslen går i gang og hun med veer for fuld udblæsning skal underskrive alverdens papirer, før Nynne kommer til verden. Familien tjekker efterfølgende ind på et barselsafsnit, der mest af alt minder om et hotelophold med roomservice, babyfotosession og mormassage. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/16/202449 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at overdrage barselsstafetten, når man skal tilbage på job

Hvordan fordeler man optimalt barslen med sin partner? Hvordan kan man indrette sig i overgangen fra barsel til job, når barselsstafetten gives videre? Og hvordan føles det at skulle præstere på arbejde med ammehjerne og et presset nervesystem? Det taler vi om i denne episode, hvor tre kvinder fortæller om at give barslen videre til deres partner, da de skulle tilbage på arbejde. Vi skal høre om at overdrage barslen i etaper, om arbejdsliv og søvnunderskud, og om at lade sin partner gøre tingene på sin egen måde og glæde sig over, at baby har det dejligt. Panelet består af media manager Stine Østergaard, mor til Aksel, 4, og Felix på 10 måneder, konsulent Maja Dalgaard Pøhler, mor til Liv, 6, Sylvester, 3, og Kalle på 14 måneder og senior specialist Maria Sofie Hansen, mor til Ludwig, 2.
9/11/202457 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Cathrine Brandt om at byde hver ve velkommen undervejs i en drøm af en hjemmefødsel

Da surdejsekspert Cathrine Brandt i starten af sine 20’ere bliver mor to gange i rap, tager familien en tiltrængt pause, før de aktivt tager stilling til deres drøm om at få en 3’er. Fire år senere står Cathrine på en tankstation med en positiv graviditetstest og skal jonglere bækkensmerter, to små børn og sin egen virksomhed. Vandet går seks dage over termin, og ved en magisk hjemmefødsel byder Cathrine hver ve velkommen, inden hun selv kan tage imod lille Bertha hjemme i dobbeltsengen med sin mand og jordemoder-veninde ved sin side. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.  
9/9/202448 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at blive skilt

Hvordan føles det at gå hvert til sit, når man har børn sammen? Hvordan navigerer man mellem at gå følelsesmæssigt i stykker, etablere et ny liv alene og samtidig være en god mor? Og hvornår ved man, det er den rigtige beslutning? Lyt eller genlyt episoden, hvor vi taler om at blive skilt, om skammen over ikke at lykkes som familie, og om at kunne trække vejret af lettelse midt i sorgen. Vores panel består af makeupartist Anne Staunsager, mor til Edith Rose, 5, executive advisor Christine Pram Kjølbye, mor til Theodor, 11, og Elliot, 7, og beskæftigelseskonsulent Signe Hovgaard, mor til Olga, 8, og Tove, 4. Episoden blev bragt første gang i 2021.
9/4/202448 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Christina Bøvling om at miste otte liter blod efter en sjælden fødselskomplikation

Christina Bøvling ved godt, at hendes krop står foran et stort arbejde, da hun bliver gravid for 3. gang. Hun har hyperemesis og to voldsomme fødsler i bagagen, og hun skal føde ved kejsersnit, fordi der blev revet et hul i hendes moderkage under første fødsel. Christina bliver holdt øje med, men fra uge 27 er hun ind og ud ad hospitalet med blødninger og hele familien bliver indlagt på en familiestue resten af graviditeten. En nat i uge 32 vågner Christina og bløder. Hun bliver kørt direkte på operationsstuen, og efter 3 timers operation, 8 liter mistet blod og en fjernet livmoder, vågner Christina og møder sin lille datter. Asta er i god behold, men skal bruge de første 1,5 måned af sit liv på neonatal før familien bliver samlet derhjemme i ro og mag. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/2/202447 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om når barn nr. 2 lader vente på sig

Hvorfor bliver jeg ikke gravid igen? Det er kilde til stor frustration og sorg, når barn nr. 2 lader vente på sig, også kaldet sekundær infertilitet. Det taler vi om i denne panelsnak, hvor tre mødre fortæller om at være hver deres sted i kampen for at blive gravid igen: En har opgivet håbet om flere børn, en anden skal påbegynde fertilitetsbehandling og en tredje venter på, at et æg lander fra Prag. Vi skal bl.a. høre om de følelser, der ligger i længslen efter barn nr 2. Om, hvad det gør ved parforholdet, og om omverdenens manglende forståelse. Vores panel består af Alona Vibe, mor til Nova, 4, Pernille Wahlstrøm, mor til Lauritz, 4, og Anni Riedel-Lyngskjær, mor til Elliot, 4.
8/28/202450 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Louise Toft-Hansen om at time sin fødsel og blive mor under store livsskift

Louise Toft-Hansen er inkarneret københavnerpige, da hun forelsker sig vildt i kokken Kenneth og flytter med ham til Nordjylland for i fællesskab at drive det anerkendte Svinkløv Badehotel. Louise bliver gravid og har termin samme dag, som Kenneth skal til det uofficielle verdensmesterskab for kokke i Frankrig. De satser på at nå begge dele, men mod slutningen af graviditeten mærker Louise mindre liv, og hun bliver sat i gang. Lille Vester på bare 2600 gram kommer til verden, Kenneth tager afsted til Frankrig, og Louises mor flytter ind og er en uvurderlig støtte for familien. Da Louise to år efter er højgravid igen kigger familien ind i en mere rolig start, men uventet mister Louises sin engel af en mor og står midt i lykke og sorg. Jordemor Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/26/202451 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at drage omsorg for sig selv

Fra mental load til mental love: Hvorfor er det nogle gange så svært at lytte til sine egne behov, efter man er blevet mor? Hvad er konsekvenserne, hvis man ikke gør det? Og hvordan kan man sætte selvomsorg i system? Vores panel taler om overbelastede nervesystemer, grænser der overskrides og om bogstaveligt talt at køre ind i en mur. Men også om at finde åndehuller i hverdagen, hvor man kan passe på sig selv, og om at sætte selvomsorgen i system. Panelet består af gymnasielærer Caroline Plummer, mor til Douglas, 2, client og design director Emilie Maria Allan, mor til Boris, 7, Dagny, 3 og Isak, 1, og direktør Anne Sophie Lange, mor til Walter, 12, og Alex, 8.
8/21/202446 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Caroline Bjerregaard om at hele sin fødselsoplevelse ved vende retur til fødeafdelingen

Da Caroline Bjerregaard som 27-årig medicinstuderende bliver gravid, er det så planlagt som det kan være: Det er under corona, og Caroline nyder godt af hjemmeundervisningen i de to første trimestre, hvor hun er plaget af kvalme, træthed og et uopdaget mavesår. Som datter af en sygeplejerske er Caroline vant til at have sin gang på hospitalet, men hendes 32 timer lange fødsel og et akut kejsersnit, sætter sig i Caroline som en svær belastningsreaktion, og der går længe, før hun mærker tilknytning til sin datter. Først to år senere, hvor hun er i klinikophold på selvsamme afdeling, hvor hun fødte, har Caroline en helende full circle oplevelse, som mildner hendes syn på forløbet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/19/202444 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om skolestart

Overgangen fra børnehave til skole er et kæmpestort skift for vores børn. Lyt eller genlyt, når vi dykker ned i tiden lige inden skolestart og den første tid efter og taler om, hvordan man vælger den rigtige skole, om hvor meget eller lidt man skal italesætte skolestarten, og om alle de bekymringer og overvejelser, der for os forældre er forbundet med vores barns skolestart. Vores panel består af journalist Sisse Sejr, mor til Elly, 7, og Cleo på 10 måneder, TV-producent Nana Fagerholt, mor til Otto, 9, Eddie, 5, og Monty, 1, og skolelærer Julie Næslund, mor til Billy, 12, Aske, 4, og Hannah Lulu, 2. Episoden blev bragt første gang den 26. april i 2022.
8/14/202453 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Ego: Sådan lærer dit barn at læse

I disse dage begynder en masse små børn i 0. og 1. klasse, hvor de skal lære om bogstaver, ord, lyde og stavning. Hvordan lærer børn at læse? Hvad er læsning egentligt? Og hvordan kan man som forælder støtte sit barn i dets læseudvikling? Det taler vi om med indskolingslærer og ordblindelærer, Andrea Falck, der ved en masse om, hvordan man skaber læseglæde hos børn ved hjælp af leg, ros og nysgerrighed - og ved at hylde fejl og droppe sammenligningerne børn imellem.
8/13/202427 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Freja Køster om som jordemoderstuderende at vælge en hjemmefødsel

22-årige Freja Køster er optaget af alt omkring kvindekroppen, og hun ved allerede i uge 3, at hun er gravid. Som jordemoderstuderende får Freja indblik i de risici, der er forbundet med fødsler, og hun sygemeldes for at få lidt afstand. Hun forbereder sig på den hjemmefødsel, hun længe har drømt om, og en uge efter termin kommer lille Bjørk smukt til verden hjemme i huset på Stevns. Men mødet med datteren er overvældende, og det kræver tid før både hormoner og tårer genfinder sit leje. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/12/202442 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om en smartere hverdag

Hverdagen er tilbage efter en lang sommer. Hvordan kan man indrette sig, så der ikke går hamsterhjul i den? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor vores tre gæster deler deres erfaringer med at få hånd om hverdagen. Vi skal bl.a. høre om at komme godt fra start om morgenen, om fælleskørsel og værdien af rutiner og om at lære sine børn, at de ikke bor på et magisk hotel. Panelet består af agent Malene Sundberg Elmsted, advokat Kristine Holck-Andersen og direktør Louise Stenbjerre.
8/7/202447 minutes, 1 second
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Julie Blichfeld om at give sig selv en bedre start anden gang

Efter en svær start på moderskabet sætter Julie Blichfeld sig for at gøre tingene anderledes, da hun bliver gravid igen. Hun er på den anden side af en depression og går all in på at dyrke graviditeten og den forbundethed, hun mærker til barnet i sin mave. Alt føles som fuglekvidder og solskin, da Julie en junidag går ind i marathonlang latensfase, men efter bare to timer på fødestuen selv tager imod Karlo og får den start på tilværelsen som mor til to, som hun havde drømt om. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/5/202441 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at bruge spiritualitet som guide i livet

Hvordan lever man et åndeligt liv? Hvad vil det sige at bringe mere nærvær, kærlighed og bevidsthed ind i tilværelsen? Og hvordan kan man lære at følge sin intuition og blive klar til at åbne nye døre i sindet og føle sig forbundet til noget, der er større end en selv? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor vores tre paneldeltagere fortæller om, hvordan de siden de var børn alle haft et ubevidst spirituelt kald og i dag bruger forskellige spirituelle og åndelige praktiser i deres moderskab og i deres hverdags- og arbejdsliv. Vores panel består af astrolog og podcastvært Marianne Gellert, mor til Benny, 4, og Nina, 1, PR-manager Josephine Bredsted, mor til Neo, 1, og designer Louise Van Hauen, mor til Frank, 9, og Daisy, 4.
7/31/202453 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

SOMMER HIT☀️ Efterfødselssamtale med Victoria Saceanu Gregersen om frygten for at gøre tingene forkert som ny mor

Victoria Saceanu Gregersen går til lægen med det, hun tror er blærebetændelse, men kommer ud med en positiv graviditetstest. Hun bliver en del af kendt jordemoderordning og føler sig tryg under fødslen, hvor hun mellem veerne drikker slush ice og spiser lakridspiber. Men kort efter fødslen trækker lille Otto ikke vejret, som han skal, og dét bliver startskuddet på en panikangst, der kommer til at præge de første uger at Victorias moderskab: Hun sover meget lidt om natten, frygter at gøre tingene forkert og tracker minutiøst alt fra Ottos måltider til indholdet i hans bleer, indtil hun langsomt slipper ængsteligheden og begynder at slappe af i rollen som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. Episoden blev bragt første gang i maj 2023.
7/29/202449 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

SOMMER BREVKASSE 4:4💌 Lytternes dilemmaer, hemmeligheder & tankespind

Lyt med når vores brevkassepanel for sidste gang tager lytternes sommerdilemmaer, hemmeligeheder og hovedbrud under kærlig behandling i denne sommerserie, hvor vi har sat strøm til vores indbakke. Brevkassepanelet består i denne episode af journalist og forfatter Julie Ralund, selvstændig Sine Cecilie Laub og redaktør Josefine Ørskov. I denne episode snakker vi om: *Når PMS rammer hårdt *Den første sommerferie med bonusbørn *Hvordan man prioriterer træningen på ferien *Krav til ens partner om at være mere hjemme *Klaustrofobi ved tanken om sommerferien med børn *At skulle skilles når ferien er slut *Nyt job og fertilitetsbehandling
7/24/202454 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

SOMMER HIT☀️ Efterfødselssamtale med Hong Reese-You om smertefri fødsler og og om at komme sig hurtigt efter kinesiske principper og ritualer

Der er fart på, når virksomhedsejer Hong Reese-You fortæller om sin tredje fødsel af datteren Athena. Hong er i forvejen mor til Gaia, 4, og Georg, 2, og har begge gange født hurtigt og smertefrit, så hun forventer også, at det går stærkt tredje gang. Det er en underholdende og spændende efterfødselssamtale, hvor vi især skal høre om efterfødselstiden, hvor Hongs mor, som er fløjet til Danmark fra Kina, passer, plejer og mader Hong ud fra kinesiske ritualer og principper om de første 40 dage, så Hong kan komme sig hurtigt, imens hun ligger i barselssengen og får amningen godt i gang. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål. Episoden blev bragt første gang i maj 2022.
7/22/202444 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

SOMMERBREVKASSE 3:4💌 Lytternes dilemmaer, hemmeligheder & tankespind

Lyt med når vores brevkassepanel tager lytternes sommerdilemmaer, hemmeligeheder og tankespind under kærlig behandling i denne sommerserie, hvor vi har sat strøm til To The Moons indbakke. Brevkassepanelet består i denne episode af influent Sofie Bøcher Lindquist, selvstændig Frederikke Toftsø og ekspert i kvindeliv Ayoe Ramati. I denne episode snakker vi om: *Hvorfor det er så svært at bede om hjælp *iPaden med på ferie eller ej *Intimitet med og uden penetration *Svigerforældre som overboere *Samsovning - skal storesøster ud af soveværelset inden lillesøster ankommer? *Drømmen om en 3’er   *Sommerferie med børn under 3 år - do’s & dont’s
7/17/202452 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

SOMMER HIT☀️ Efterfødselssamtale med Emma Martiny om at fralægge sig al kontrol og selv tage imod sin datter

Da kogebogsforfatter og iværksætter Emma Martiny bliver gravid igen, beslutter hun sig for at glemme alt om forberedelse og fødselsteknik. To år forinden har hun født sit første barn og det var først, da hun slap kontrollen og lod kroppen tage over, at fødslen for alvor skred frem. Emma har en nem graviditet og glæder sig til det at føde, men 14 dage efter termin er tålmodigheden ved at være opbrugt. Angusta-piller og vedrop  sætter skub i fødslen, og bare to timer senere kan Emma selv tage imod lille Solvej. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. Episoden blev bragt første gang i september 2023.
7/15/202443 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

SOMMERBREVKASSE 2:4 💌 Lytternes dilemmaer, hemmeligheder & tankespind

Lyt med når vores brevkassepanel tager lytternes sommerdilemmaer, hemmeligeheder og tankespind under kærlig behandling i denne sommerserie, hvor vi har sat strøm til vores indbakke. Brevkassepanelet består i denne episode af journalist og forfatter Julie Ralund, selvstændig Sine Cecilie Laub og redaktør Josefine Ørskov. I denne episode snakker vi om:   *Mor råber af sine børn *Forventninger til sex i et lille sommerhus *Camping vs. ferie hjemme med små børn *Snagen i partnerens telefon *Opdragelse af andres børn *Skærmpolitik for voksne  *Første ferie som alenemor
7/10/202455 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

SOMMER HIT☀️ Efterfødselssamtale med Caroline Bille Brahe om lettelsen over et planlagt kejsersnit

Topmodel Caroline Bille Brahe led i mange år af en spiseforstyrrelse og havde i 7 år ikke sin menstruation. Og derfor troede hun heller ikke, det ville blive nemt at blive gravid. Hør Caroline fortælle om en graviditet, hvor hun kastede op præcist 4 gange om dagen, om befrielsen over for første gang i mange år at kunne spise, hvad hun ville og derfor tog 30 kilo på, og lettelsen over tidligt at vide, at hun skulle føde ved et planlagt kejsersnit. Vi skal også høre om den første tid med lille Sonya, hvor hun beskyttede sin baby så meget, at hun overvejede, om hun havde udviklet en fødselsdepression. 
7/7/202439 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

SOMMER BREVKASSE 1:4💌 Lytternes dilemmaer, hemmeligheder & tankespind

Lyt med når vores vores brevkassepanel tager lytternes sommerdilemmaer, hemmeligheder og tanker om tilværelsen under kærlig behandling i denne sommerserie, hvor vi har sat strøm til vores indbakke. Brevkassepanelet består af influent Sofie Bøcher Lindquist, selvstændig Frederikke Toftsø og ekspert i kvindeliv Ayoe Ramati.   I denne episode snakker vi om:   *Uenighed om at få flere børn *Alkoholpolitik på ferien *Potentielt utroskab med kollega *Venskaber der forgår i takt med at man får børn *Naturlig prævention efter 15 år med hormoner *Når svigermor blander sig i opdragelsen og kæresten ikke siger fra
7/3/202456 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

SOMMERHIT☀️ Efterfødselssamtale med Veneda Carter: “Vi nåede ikke at tale om børn, jeg blev bare gravid”

Danske Veneda Carter bliver efter en lang international modelkarriere headhuntet som stylist af Kanye West i Los Angeles, hvor hun bliver en del af Yeezy-teamet, ligesom hun også begynder som personlig stylist for Kim Kardashian. Hør Veneda fortælle om, hvordan hun bliver mor i USA – lige fra mødet med sin amerikanske mand til fødslen af Bobbi, som bliver filmet fra start til slut, og den første tid, hvor hun får hjælp af en night nurse. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål. Afsnittet blev bragt første gang 31. januar 2022.
7/1/202446 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Mama med Anna Bjerre, psykolog og stifter af Girltalk

Psykolog Anna Bjerre er mor til fem børn i alderen 4-18 år, stifter af NGO’en Girltalk og en kæmpe ildsjæl. Som helt ung mærker hun selv hvordan kærlighed og nære relationer bliver vejen ud af ensomhed, og trangen til at hjælpe andre og skabe et fællesskab lægger kimen til chatportalen Girltalk der mere end nogensinde har sin berettigelse i dag, hvor det står historisk dårligt til med pigers mistrivsel. Det er en livsklog samtale om idealer, livets nødvendige blå mærker og om at være god nok - også når man ikke er det.
6/27/202452 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

SOMMER SPECIAL💫 Ego: Sådan tuner I ind på hinanden i parforholdet i sommerferien

De fleste af os løber ekstra stærkt i hamsterhjulet her op til sommerferien – og nærhed, intimitet og kontakt med vores partner bliver ofte skubbet foran os som noget ‘vi kan gøre i ferien’. Men når ferien så endelig indtræffer, og vi fra den ene dag til den anden skal være sammen 24/7 og opfylde en masse forventninger og behov hos os selv og hinanden, kan det nemt lede til gnidninger og konflikter frem for nærvær. Lyt eller genlyt episoden, hvor vi i selskab med psykolog og parterapeut Stephanie Green bliver vi klogere på, hvordan vi tuner ind på hinanden i parforholdet.
6/26/202435 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Carina Norby om i graviditen at finde ud af, at hendes baby mangler den ene hånd

Som kommende tredjegangsmor tager Carina Norby ubekymret til sin 20-ugers scanning, og hun får et chok, da sonografen fortæller, at hendes lille pige mangler den ene hånd. Efter flere scanninger og 13 lange dages venten får parret får beskeden om, at der ikke gemmer sig yderligere genfejl hos deres baby. Selvom parret er lettet, fylder tankerne om den manglende hånd og dens betydning alligevel fylder meget i resten af graviditeten. Tæt på termin kommer Elva til verden ved en overvældende lynfødsel på 3 timer og to presseveer, og til Carinas overraskelse går der længe, før hun overhovedet skænker den manglende hånd en tanke. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/24/202443 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Mama med Caroline Henderson

Midt i Ray Dee Ohhs storhedstid, hvor Caroline Henderson og veninden Maria Bramsen er frontfigurer og synger glade pophits som “Jeg Vil La’ Lyset Brænde”, er Caroline blevet alene med sine to små drenge. Hun er fast besluttet på at give dem en anden og stabil opvækst end den, hun selv fik som barn i Sverige. Og med et stort talent for sang og musik, gode gener og en udpræget evne til at være omstillingsparat etablerer Caroline Henderson sig som en af Danmarks allerstørste sangerinder samtidig med, at hun er helt tæt på sine sønner. I denne episode af Mama hører vi hele Caroline Hendersons historie og snakker om ungdommens styrke og alderdommens visdom. Om at blive mor igen som 40-årig, om at acceptere at man ikke kan være i kontrol med alting og om at prioritere søvn og færdigretter i sit moderskab frem for bagning og økologi.
6/20/202452 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at bo flere generationer sammen

Der kan være både følelsesmæssige og praktiske fordele ved at bo flere generationer under samme tag. Men hvordan er det at bo i hus med sine forældre? At bo i en etageejendom hvor ens familie bor i alle de andre lejligheder eller at bo tre generationer på en flerlænget gård? Det fortæller vores panel om i denne episode, hvor vi også skal høre, hvordan man sætter grænsen når morfar deler is ud fem minutter i aftensmad, om at træne sig i konflikter, og om at hjælpes ad i hverdagens hamsterhjul. Vores panel består af podcaster Josephine Kuhn, mor til Sienna, 2, kunstner Rebecca Lajboschitz, mor til Feifel, 6, og Mimi, 4, og naturvejleder Siff Rozafel mor til Alfred, 9, og William, 4.
6/19/202454 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Efterfødselsamtale med My Fournais om en sædefødsel og minutiøs tracking af de første 40 dage med baby

Stylist på ‘X Factor’, My Fournais, og hendes kæreste har kun været sammen i seks måneder, da hun uplanlagt bliver gravid. Graviditeten går godt, men baby ligger med numsen nedad og efter flere vendingsforsøg bliver My anbefalet at føde ved kejsersnit. Men da vandet går 10 dage før termin og parret kommer ind på fødestuden, beslutter My sig for en sædefødsel, og efter 12 timers hårdt vearbejde kommer Sybille til verden. Vi skal også høre om de første 40 dage, hvor My minutiøst tracker alting, før hun til sidst får etableret amningen og finder ro med sin lille datter. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/17/202450 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at at vende hjem til Danmark efter et udlandsophold med familien

Hvordan er det at rejse ud i verden med familien og bo i et andet land i en årrække? Hvad betyder det for familielivet og børnene? Og hvorfor er det så hårdt at komme hjem igen? Det taler vi om i denne panelsnak hvor Bea Fagerholt har besøg af tre kvinder, der har boet i hhv. Kenya, Paris og San Francisco med deres familier. Vores panel består af: Diplomat Signe Fischer Smidt, mor til 3, gallerist Anja Soussan, mor til 2 og sygeplejerske Charlotte Blomberg, mor til 3.
6/12/202450 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Thea Munch om at blive naturligt gravid mod alle odds

Netop som Thea Munch planlægger at blive gravid, får hun konstateret type 1 diabetes. Som sygeplejerske og alternativ kropsterapeut bruger hun de næste år på at micromanage sin diabetes og forberede kroppen bedst muligt på en graviditet. Men en blanding af lavt progesteron og nedsat sædkvalitet sender Thea og hendes mand i fertilitetsbehandling - det viser sig dog, at lille Pablo allerede spirer i Theas mave. Vi skal også høre om hvor omfattende det er at være gravid med diabetes, om Theas ukomplicerede fødsel og om hvordan familiemedlemmer og champagne fylder fødestuen kort efter Pablos ankomst. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/10/202450 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

FARS DAG SPECIAL: Vores panel snakker om at være far på sidelinjen på kæresten er gravid

Hvordan opleves det at stå på sidelinjen, når ens kæreste eller kone er gravid? Det fortæller tre fædre om i denne Fars Dag special. Vi skal høre om alt fra dagen med to streger på graviditetstesten til fødselsforberedelse, skønne graviditetshormoner og om mødet med baby efter ni måneders ventetid. Vores panel består af komiker Nikolaj Stokholm, far til Osvald, 2, og Marguerite på 10 måneder, manuskriptforfatter Emil Millang, far til Anton, 3, og Oda, 1, og forretningsudvikler og podcastvært Jakob Garff, far til Mynte og Manfred, 2. Episoden er en genudsendelse og udkom første gang i oktober 2022.
6/5/202446 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Emma Due Bitz om en turbulent start på moderskabet

Som medstifter af Female Invest er Emma Due Bitz vant til at arbejde solen sort, og hun skal som den første gravide i virksomheden finde en balance mellem familie og et passioneret arbejdsliv. Emma når hverken at forberede sig på fødslen eller tiden efter, og da hun en fredag går på weekend, når hun nærmest kun hjem i seng, før vandet går næste morgen, og Vincent kommer til verden efter en lynhurtig fødsel. Men efter de første ugers kaos, fornemmer de nybagte forældre, at Vincent ikke udvikler sig som andre jævnaldrende, og de begynder i et langt udredningsforløb. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/3/202442 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om magien ved børnebøger og højtlæsning

Der findes ikke noget hyggeligere end at læse en bog højt med sit barn. Men hvilken type bøgerbøger er særligt gode til hvilke alderstrin? Hvad er det børnelitteraturen giver os ud over gode historier? Og hvordan skriver man overhovedet en god børnebog? Vi snakker om børnelitteraturens magiske verden, om dannelse, læseglæde og favoritbøger med vores panel: Forfatter Sigurd Barrett, far til 7, forlagschef Pernille Wass, mor til 2, og børnebibliotekar og bogblogger, Julie Ottosen.
5/29/202447 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Cecilie Rie Overgaard om at blive gravid med donoræg

Fra Cecilie Rie Overgaard og hendes kæreste beslutter at gå i gang med projekt børn, ved de tidligt, at de skal have hjælp til at blive gravide. Men først efter fire år bliver det opdaget, at det er Cecilies æg, der er årsagen til, at projektet ikke vil lykkes. Hør hele Cecilies fortælling om, hvordan de når igennem insemineringer i både offentligt og privat regi og og går i krig med fase 1 af adoption, før de forsøger en allersidste gang med et donoræg - og hvordan det bliver til lille Vildfred, som forløses ved en magisk vandfødsel fem dage før termin. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/27/202442 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om forventninger til sommerferien med børn

Hvordan holder man sommerferie med børn, så man rent faktisk selv føler, man har ægte ferie? Hvilke rejsemål fungerer optimalt som alenemor? Og hvordan imødekommer man forskellige behov i løbet af 3 uger i et sommerhus? Vi taler om sommerferieerfaringer, forventninger og hacks til rejseforberedelser og børneaktiviteter med vores panel: Konsulent Sofie Vangsbjerg, mor til Annika, 6, Johannes, 3, og bonusmor til Viola, 11, politisk chef Dea Donkin, mor til Agnes, 15, Pelle, 11, og Aksel, 4, og selvstændig Charlotte Sandgren, mor til Marley, 4.
5/22/202448 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Pernille Rosenkilde om at få sin drømmefødsel efter et langt fertilitetsforløb

Efter 1,5 års udmattende fertilitetsforløb bliver designer, stylist og influencer Pernille Rosenkilde endelig gravid. Men først efter nakkefoldsscanningen tør hendes mand tro på, at graviditeten er virkelighed, og Pernille mærker, hvordan han har været fundamentet i processen, mens hun selv har følt sig som en fremmed. Som gravid giver Pernille slip på det kontrollerede vakuum hun har befundet sig i under fertilitetsbehandlingen og dropper ekstra scanninger og fødselsforberedelse. Til Pernilles held forløber fødslen som en drøm, og lille Lizzie lander i en rolig stemning på fødestuen. Jordemoder Camilla Brinch er med tila t besvare spørgsmål.
5/20/202445 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om vores børns fødselsdage

Når vores barn har fødselsdag, er det også en stor dag for os forældre. For udover gaver, kager og sang er fødselsdagen samtidig mærkedagen for fødslen, og det må man gerne dvæle ved, hvis man spørger denne episodes paneldeltagere. Vi taler om morgenfødselsdagsritualer, gavepolitik til forskellige aldre, nedsmeltninger og om at knibe en tåre mens man dækker fødselsdagsbord aftenen inden og lytter til sin fødselsplayliste. Vores panel består af influencer og konsulent Frederikke Toftsø,  mor til JJ, 5, og Bitte, 3, dessertkok Christel Pixi Hielscher, mor til Benny, 10, og redaktør Josefine Ørskov, mor til Hannah og Elin, 7, og Bjørn, 4.
5/15/202450 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Anne Sofie Banke om en tredages marathonfødsel

Anne Sofie Banke og hendes kæreste har været sammen i 10 år, da hun bliver gravid. Med termin d. 22. december håber Anne Sofie at ramme udenom juleaften, og da hendes veer begynder kort før termin, ligner det, at de er i god tid. Men efter halvandet døgn har Anne Sofie kun udvidet sig 1 cm, og på dag 3 er hun så udmattet, at hun bliver stillet et kejsersnit under fuld narkose i udsigt. På falderebet træder en superhelt af en jordemoder til og hjælper lille Live til verden efter en maratonfødslen, som på hver sin måde har sat sine spor hos både Anne Sofie og hendes kæreste. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/13/202444 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

MORS DAG SPECIAL: Vores panel snakker om at finde sin egen vej som mor

På søndag er det Mors Dag. I den anledning taler vi med tre kvinder som alle har taget stilling til deres ophav og relationen til deres mødre i forbindelse med at de selv er blevet mødre. Vi skal høre om at turde tage svære snakke, om at sætte grænser og om at gøre op med mønstre imellem dem og deres mor og stadig bevare et tæt forhold. Vores panel består selvstændig Attika Shah, mor til Ayaan, 16, og Ishal, 13, human design reader Marieyam Norholt Njie, mor til Matti, 10, og Emmy, 4, og stylist My Fournais, mor til Sybille, 1.
5/8/202449 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sara Kleist om at komme sig fra en efterfødselsreaktion og få en smertefri hjemmefødsel

Efter en hård første graviditet og fødselsoplevelse hvor Sara Kleist udvikler en efterfødselsreaktion, bliver det anden gang hendes mission at vende fødselsoplevelsen på hovedet og gøre alting anderledes. Hun træner sin krop og sit sind til at klare sig igennem graviditeten og sætter alt ind på en hjemmefødsel. Saras forberedelser kommer hende i den grad til gode: Halvanden uge før termin føder hun lille Solveig hjemme i trygge og rolige omgivelser og med en følelse af at have taget fødslen tilbage. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/6/202439 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om fødselsdagsbakken når man lige har født

Når man lige har født, har fødselsdagsbakken med et himmelsk ristet, hvidt toastbrød, rød saftevand og et lille flag stor symbolsk betydning. Alligevel er der kvinder, der ikke får bakken - ofte efter komplicerede fødsler eller kejsersnit - og sidder tilbage med en følelse af at mangle den anerkendelse, som bakken også symboliserer. Hvad betyder det at få fødselsdagsbakken? Hvorfor er den så forløsende? Og hvorfor kan man føle sig så snydt over ikke af få den? Det taler vi om med projektleder Maria Jæpelt Petersen, mor til Aksel, 4, og tvillingerne, Asta og Arthur, 1. Kommunikationsrådgiver Sisse Roland, mor til Carl Oscar, 7, Augusta, 4, og Agnes, 2, og selvstændig Helle Rosendahl, mor til Marie, 9, Christian, 5 og Carl, 2.
5/1/202440 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Ego: Skolestart for forældre

Den 1. maj starter mange børn i skole som majbørn eller i forårs-SFO. For de fleste voksne er det en glædelig begivenhed, men for børnene er skolestarten en af livets helt store begivenheder og kan vække både sommerfugle i maven og nervøsitet. Så hvordan støtter vi bedst vores barn i den første tid i skolen, og hvad kræver det af os forældre? Hvor ligger balancen mellem at tale om skolen og det ukendte, og tage noget af presset af barnet? Og hvordan griber man den første skoledag an og kommer så godt fra land som muligt? Alt det taler vi om med psykolog Anita Øland, der guider til do’s & dont’s til vores børns skolestart.
4/30/202430 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Trine Kjær om roen der indfandt sig med barn nr. 3

Efterfødselssamtalen, var influent Trine Kjær den allerførste kvinde, vi havde i studiet. Siden har mere end 200 kvinder fortalt deres fødselsberetning, og i dag er Trine på barsel med sit tredje barn, datteren Babette. I denne særlige efterfødselssamtale fortæller Trine om den tid, der er gået: Om de tre gange hun har født ved kejsersnit, om overgangen fra 1 til 2 til 3 børn og om livet som selvstændig småbørnsmor. Vi skal også høre om for første gang at vælge en mødregruppe og om den ro, der er er kommet snigende med hendes moderskab. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/29/202444 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at lande efter en svær start på moderskabet

Hvordan er det, når forestillingen om at blive mor overhovedet ikke hænger sammen med virkeligheden? Når ens baby græder utrøsteligt, følelsen af ensomhed og manglende mor-selvtillid begynder at sætte sig, og et flosset nervesystem trækker spor med sig ind i moderskabet? Det taler vi om med tre ærlige mødre, som har oplevet refluks, kolik og en efterfødselsreaktion, og hvordan de hver især er kommet videre og er blevet hele igen oven på en svær spædbarnstid. Vores panel består af dyrlæge Emma Hornemann, mor til Solveig, 1, redaktør Anna Rolin, mor til Anton, 4, og Laurits, 3, og journalist Nicoline Kjelland, mor til Vibe på 11 måneder.
4/24/202448 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Ego: Pas på dig selv, mor

Moderskabet er et marathon, ikke et sprint. Så hvordan kan vi blive bedre til at passe på os selv i moderskabet, så vi ikke ender med følelsen af at være udbrændte, når børnene kommer i skolealderen efter i årevis at have tilsidesat vores egne behov? Det taler vi om med psykoterapeut Annemarie Clement, som gør os klogere på de forandringer kvinder oplever i den følelsesmæssige kontakt til sig selv i løbet af moderskabet, og særligt hvordan vi kan finde balancen i både at være noget for os selv og for vores børn.
4/23/202427 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Awa Stelter om en fed turbofødsel og pseudotvillinger

Designer Awa Stelter er kun lige holdt op med at amme sin et-årige søn, da hun noget chokeret står med en positiv graviditetstest i hånden en uge inden OpéraSport skal holde modeshow. Men da hun først er landet i beslutningen om at skulle være mor til pseudotvillinger, flyver Awa igennem sin graviditet. Hun arbejder til det allersidste og sidder i et møde på kontoret, da hun mærker, at noget er under opsejling. Og i løbet af få timer er fødslen på fuld udblæsning, og Awa når nærmest kun lige at komme ind på fødemodtagelsen og flå sin T-shirt af, før lille Atlas ligger på hendes bryst. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/22/202446 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at blive mor igen med en ny partner

Det kan være overvældende at skulle bringe to familier sammen eller indlemme en ny mand i en allerede etableret familiedynamik. Når man så smider et nyt, fælles barn ind i ligningen, kommer der helt nye udfordringer og glæder på bordet. Hvordan navigerer man i alles behov? Hvordan håndterer man den dårlige samvittighed over for de store børn, der flytter frem og tilbage hver anden uge? Og hvad kan man gøre for at imødekomme sin trang til overkompensation? Vores panel består af art director Emilie Lindsaa Notlev, mor til Bjørn, 11, og Freddy, 5, og bonusmor til Carla, 16, og Sylvester, 13. Privat børnepasser Rosa Sølyng, mor til Bertil, 13, Melvin, 11, og Harvi, 4 og influencer Paulina Lykke, mor til Mason, 7, Carly, 4, og Isak på 11 måneder.
4/17/202448 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Gita Kristiansen om at blive solomor som 31-årig

Biologistuderende Gita Kristiansen har altid gerne villet være mor, en drøm der aldrig har været bundet op på en partner. Som 30-årig beslutter hun sig for selv at få et barn, finder en donor efter en omfattende udvælgelsesproces og bliver gravid i fjerde forsøg. På trods af en graviditet med opkast, bækkenløsning og svangerskabsforgiftning er Gita optimistisk, da fødslen bliver sat i gang, og efter 14 Angusta-piller og en epidural sendt fra himlen kommer lille Pilou til verden efter en enkelt presseve. Gitas positive sind slår også igennem i starten af hendes moderskab, som hun finder nemt og dejligt, også selvom hun står alene med ansvaret. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/15/202446 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være gravid i 1. trimester med kvalmen som følgesvend

Hvordan bliver min graviditet? Hvornår skal jeg fortælle min arbejdsplads, at jeg er gravid? Og hvor længe skal jeg kaste op? Hør tre gravide kvinder fortælle om deres første trimester, hvor glæden bliver udfordret af kvalme, opkast og manglede overskud - men også om cravings efter is og mentale high fives over at bygge en baby. Vores panel består af intensiv sygeplejerske Laura Gershøj Bruhn, der er førstegangsgravid, e-commerce manager Anne-Sophie Jansfort, mor til Julius, 2, og group finance partner, Line Bille Rehardt, mor til Asta, 3, og Aura, 1.
4/10/202446 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Irina The Diva Olsen om sekundær infertilitet, en hård graviditet og akut kejsersnit

Ukrainskfødte Irina Olsens helt særlige fightervilje kommer hende til gode i de mange år, hvor hun drømmer om at blive mor igen. Efter fire år, og krigen i Ukraine bryder ud, beslutter en stresset Irina sig for i en periode at give slip på tanken om flere børn. Og så bliver hun gravid. Graviditeten er stenhård og præget af både hyperemesis og en invaliderende kløe, som varer indtil termin, hvor fødslen bliver sat i gang. Her begynder 20 timers kamp for sammen med sin mand, DJ Morten Faustix Olsen og jordemoderveninde at få Aston til verden, og efter at have prøvet alt, bliver der sadlet om til kejsersnit. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål i denne efterfødselssamtale, hvor Irina også fortæller, hvad det betyder for hendes krop at føde ved kejsersnit.
4/8/202443 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Mama med Frida Brygmann, musiker og manuskriptforfatter

Frida Brygmann har altid fået at vide, at hun var en skør kugle. En rastløse, flakkende pige, der grænseoverskred sig selv i relationer og altid var på vej videre. I dag har Frida efter et intenst terapiforløb, et bristet parforhold og en stressreaktion fundet ud af, hvorfor hun havde så svært ved at mærke sig selv. Her fortæller hun hele sin historie, der starter, da hun for to år siden bliver mor til sønnen Monty og bliver tvunget til at forholde sig til, hvem hun egentlig er.
4/4/202448 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Genudgivelse💫 Vores panel snakker om perfekthedskulturen i moderskabet

De danske fødselstal daler, og vi får færre børn. Forventningerne til at have børn er da også tårnhøje, både fra samfundet og fra os selv. Hvor kommer forventningerne fra? Og hvordan kan vi punktere myten om den perfekte mor og i stedet fokusere på at blive en menneskelig mor? Lyt eller genlyt panelsnakken fra 2022, hvor tre kloge kvinder snakker om perfekthedskulturen i moderskabet. Panelet består af: Direktør og forfatter Julia Lahme, mor til Elias, 14, og Sofus, 10, journalist og forfatter Karen Pallisgaard, mor til Johanna, 7, og Manfred, 4, og selvstændig Anna Engstrøm, mor til Edgar, 4, og Norman, 2.
4/3/202452 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Meggie Vejlebo om at blive naturligt gravid efter to ICSI-forløb

Meggie Vejlebo og hendes mand har begge lav fertilitet og var igennem langstrakte ICSI-forløb for at blive forældre til deres første to børn. Da Mette bliver naturligt gravid tredje gang, er det derfor hverken planlagt eller helt til at tro på. Meggie nyder graviditeten og på trods af anbefalingerne om igangsættelse, fordi lille Hugo skønnes større end gennemsnit, går fødslen naturligt i gang, og Meggie får lige præcis den drømmefødsel af familiens mirakelbaby, som hun havde ønsket sig. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/1/202442 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være taknemmelig for sit kejsersnit

I Danmark fødes hvert femte barn ved kejsersnit, heraf er omkring halvdelen planlagt. Vores tre gæster i denne panelsnak har tilsammen fem kejsersnit i bagagen og fortæller her om deres erfaringer med både akutte og planlagte kejsersnit. Vi snakker også om gode råd til helingsprocessen i ugerne efter, om hvordan man gør sig gode venner med sit nye ar, og om at blive mødt af et varmt fødehold på operationsstuen. Vores panel består af sanger og skuespiller Andrea Lykke, mor til Vilde, 1, stylist Trine Frølich, mor til August, 3, og Karl, 1, og model Frederikke Linde, mor til Hector, 7, Holger, 5, og Lærke på 9 måneder.
3/27/202445 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Ego: Spædbarnspleje

Som nybagt mor kan man i de allerførste dage med ens lille baby være i tvivl om, hvordan man griber tingene an. Hvor lægger man babyen, når man kommer hjem fra hospitalet? Hvad skal man vide om bleskift? Er gul afføring godt? Hvordan ved man, om baby har det for varmt eller for koldt? Og hvor meget skal man bade baby? Alt det taler vi om med sundhedsplejerske Katrine Skjærven, der i denne episode af Ego guider til, hvordan man passer og nurser baby i den første tid.
3/26/202431 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Josephine Poupinel om at blive mor i en sammenbragt familie

Josephine Poupinel og hendes kæreste har begge børn fra tidligere forhold, da de møder hinanden, men de ved hurtigt at de ønsker at få børn sammen. Da timingen føles rigtig, bliver Josephine gravid og har en fantastisk graviditet. Men tanker om hvordan den eksisterende børneflok vil tage imod lillebror fylder. Otte dage efter termin fornemmer Josephine, at noget er under opsejling og midt i sine veer får hun puttet sin dreng og pakket skoletasker og madpakker, før parret tager afsted på hospitalet. Og bare 50 minutter senere, lander lille Carl Emil efter et brag af en lynfødsel. Jordemoder Camilla Brinch er med at til besvare spørgsmål.
3/25/202445 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Mama: Louise Haack om at være mor for både levende og døde børn

Det er hjerteskærende at høre 32-årige Louise Haack fortælle sin historie om at miste sin lille datter til kræft, da Vega kun er 4 år. Hvad lægerne i første omgang troede var forstoppelse viste sig at være en kræfttumor i Vegas bækken. Louise er også mor til Nohr, 4, og Storm, 2, og hun føler, hun siden Vegas død har famlet i blinde i sit moderskab. For hvordan er man mor for både sine levende og døde børn? Episoden er samtidig fortællingen om en mors sorg, og om at vi skal blive meget bedre til at tale om sorgen, så vi kan støtte dem der har mistet.
3/21/20241 hour, 16 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at holde en god fest🥂

Hvordan holder man en god fest eller en festlig middag? Kan man planlægge sig til god stemning? Og hvorfor er det tit i det uformelle at det sjove opstår? Vi taler om glæden ved at åbne sit hjem og invitere gæster, uanset om det er til spontan fredagspizza med bobler og børn, middagen hvor alle hjælper med at lave mad eller den helt store runde fødselsdag med fællessang. Panelet består af Malene Malling, mor til Barbara, 19, og Ines, 16, Kristine Holck-Andersen, mor til Anna, 6, Olivia, 4, og Rose på 6 måneder, og Marie Brøbech, mor til Bille, 6, og Eddie, 3.
3/20/202446 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Michelle Kristensen om et langt fertilitetsforløb og et smertehelvede af en fødsel

Kun et år efter, at trænings- og ernæringsekspert Michelle Kristensen møder sin kæreste, Pernille, får hun besked på, at det er NU, hvis hun vil være mor. Hendes ægreserve er lav, men at der skal gå 2 år og 4 mislykkede graviditeter, før graviditeten lykkes, havde hun ikke forudset. Graviditeten er ingen dans på roser, og først helt hen mod slutningen af sin termin, tør hun tro på det. Og selv om Michelle er sej og i god form, venter der hende en heftig fødsel på 15 timer i et smertehelvede med vestorm, et forstuvet haleben, en 3. grads bristning og en moderkage, der sidder fast, før Viggo lander hos en medtaget Michelle. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/18/202448 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om venskaber, når man er blevet mor

Venskaber er vigtige, også (og måske især) når man er blevet mor og er ved at blive spist af børn, parforhold og arbejde. Vi taler om, hvordan man prioriterer sine venner i en travl hverdag, om at holde fast i sine livsvidner, selvom der kommer nye venner til, om at føle sig som en lorteven, fordi man burde være noget mere for sine venner, og om at genopdage sine venner og føle man igen trækker vejret som sig selv. Vores panel består af kreativ konsulent Sidsel Alling, mor til Helle, tegner og forfatter Line Jensen, mor til Nora, Kirsten og Solvej og influent Matilde Trobeck, mor til Alfred og Evig.
3/13/202456 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Ego: Skæld ud

Der er ikke mange gode minder gemt i skæld ud. Alligevel kommer vi til at skælde vores børn ud, når vi er trætte, pressede eller vi reagerer ud fra det, vi selv har med i vores egen rygsæk. Og så kommer skammen og tanker om at være en dårlig forælder, fordi vi ved, at skæld ud kan have en negativ effekt på selvværdet. Alt det taler vi om med forældrerådgiver Rikke Winckler, der her guider til, hvordan vi ved at tage lederskab og handle os ud af tilspidsede situationer kan mindske skæld ud og undgå at havne i magtesløshedens mudderpøl.
3/12/202429 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Ego: Skæld ud

Der er ikke mange gode minder gemt i skæld ud. Alligevel kommer vi til at skælde vores børn ud, når vi er trætte, pressede eller vi reagerer ud fra det, vi selv har med i vores egen rygsæk. Og så kommer skammen og tanker om at være en dårlig forælder, fordi vi ved, at skæld ud kan have en negativ effekt på selvværdet. Alt det taler vi om med forældrerådgiver Rikke Winkler, der her guider til, hvordan vi ved at tage lederskab og handle os ud af tilspidsede situationer kan mindske skæld ud og undgå at havne i magtesløshedens mudderpøl.
3/12/202430 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Frederikke Linde om at være dybt taknemmelig for sine tre kejsersnit

Frederikke Linde har altid ønsket sig en stor børneblok. Men efter to akutte kejsersnit har hun dannet så meget arvæv, at hun bliver frarådet af få flere børn. Frederikke kan ikke slå et tredje barn ud af hovedet, og hun opsøger to privathospitaler, der til sidst giver hende grønt lys til at få endnu et barn. Det er en rørende efterfødselssamtale, hvor Frederikke fortæller om, hvordan kejsersnittet både har reddet hendes liv og muliggjort drømmen om et tredje barn, da lille Lærke kommer til verden efter en 108 minutter lang operation. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/11/202444 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om når far er den bedste i verden

Hvordan føles det, når ens barn i udtalt grad foretrækker sin far, og man konstant bliver henvist til andenpladsen? Det fortæller tre kvinder ærligt om i denne panelsnak, hvor vi bl.a. skal høre om de svære følelser, der kan opstå, når man igen-igen bliver afvist, om at håndtere følelsen af utilstrækkelighed - men også om nogle af de komiske situationer, som man kan grine ad og om, når der ligefrem kan være noget positivt i friheden ved ikke at være den foretrukne. Vores panel består af kageiværksætter Annemette Voss, mor til Hugo-Sander, 15, Ferdinand, 13, Luca, 7 og Rita, 1. Influencer og handicapmedhjælper Mariam Said, mor til til Nagib, 10, og til Lamin på 3 måneder, og kommunikations manager Katrine Yde, mor til Kamma, 6, og Sylvia, 5.
3/6/202444 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Ego: Gravid med en spiseforstyrrelse

Det kan være svært at være gravid og nybagt mor med en spiseforstyrrelse som f.eks. anoreksi og bulimi. For på den ene side kan man opleve angst for at tage på, og på den anden side ved man godt, at barnet har brug for næring. Vi taler med Lene Kiib Hecht, adm. direktør og ledende klinisk diætist i Kompetencecenter for spiseforstyrrelser, om hvilke udfordringer der ligger i at være gravid og samtidig have en spiseforstyrrelse, og hvordan man som pårørende bedst muligt kan hjælpe.
3/5/202430 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Nadia Hellemann om en drømmefødsel trods moderkageløsning

Behandler Nadia Hellemann ved om nogen, at ikke to graviditeter er ens. For da hun bliver gravid anden gang, døjer hun imodsætning til første gang tidligt med bækkenløsning, migræne og plukkeveer og bliver sygemeldt fra 7. måned. En morgen inden termin vågner Nadia og tror, at vandet er gået. Men det viser sig at være blod fra moderkagen, der har revet sig løs. Nadia bevarer roen, tilkalder en ambulance og sørger for, at storesøster Veronica på 2 år ikke opdager  noget. Og selvom et kejsersnit lurer, kommer lille Sommer til verden ved en smuk vaginal fødsel, hvor Nadia selv tager imod hende på andet presseve. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/4/202444 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Mama: Anna Sofie Jacobsen fra Haven På Taget

Anna Sofie Jacobsen har en fortid som embedsmand, men står i dag bag virksomheden Haven på Taget, hvor hun designer haver for bl.a. GANNI og Hay og et hav af privatpersoner, der længes efter en blomstrende altan eller et smukt uderum. Lyt til Anna fortælle sin fascinerende historie om de modige valg, hun har truffet i sin karriere og samtidig blive mor til 4 børn. Vi skal også høre en masse om havedesign, om hvordan man nemt fylder krukkerne med blomsterløg, og hvordan det nærer både nervesystemet og vores æstetiske sans at følge med i årstidernes skiften og være vidne til ting, der spirer.
2/29/202449 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om den altopslugende skærm

Undersøgelser viser, at mange forældre er i vildrede, når det kommer til skærm - både vores eget forbrug og vores børns. Hvordan kan vi etablere sundere skærmvaner, så mobilen ikke stjæler al vores opmærksomhed og nærvær om aftenen eller fylder for meget i barslen? Hvorfor føles det så skamfuldt, at mobilen har så meget kontrol over os? Og hvad er de gode hacks til at få lagt mobilen noget mere væk? Det taler vi om med tre eksperter, der alle har skrevet bøger om skærmens påvirkning: Journalist Nanna Schelde, psykolog Marie Brixtofte og Camilla Mehlsen, der er medieanalytiker og talsperson i Børns Vilkår.
2/28/202450 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Josefine Dons om at føde et englebarn og blive gravid igen fem uger efter

I denne efterfødselssamtale skal vi høre Josefine Dons fortælle om på bare ét enkelt år at blive gravid og føde to gange. Josefine føder englebarnet, som de kalder Storebror, kort efter misdannelsesscanningen, og bare fem uger senere får hun lagt det æg op, der bliver til sønnen Christian. Graviditeten er påvirket af den oplevelse, som Josefine og hendes hustru har med sig. Men alting forløber fint, og Josefine oplever selv starten af fødslen som empowering - lige indtil der står 15 mennesker på stuen, og Christian kommer sund og rask til verden ved et akut kejsersnit, mens Josefine er i fuld narkose. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/26/202451 minutes, 1 second
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor til et flaskebarn

Vi ved godt, at den gode mor ikke sidder i brysterne. Alligevel er dét at skulle give sit barn sutteflaske et sårbart emne for mange nybagte mødre. Hvor langt man vil gå for at få amningen til at lykkes? Hvor meget fylder andres mening om at give sit barn flaske? Og hvorfor er der så mange fordomme om mødre, der vælger ikke at amme? Det taler vi om med vores panel, der også fortæller om lettelsen ved at have truffet en beslutning, og om de fordele, der er ved at være mor til et flaskebarn. Panelet består af Sandie Westh, mor til Vilma, der er død, og Walther, 1, Juliane Langeberg, mor til Maja, 9, Christian, 6, og Karen, 1, og Christina Barré, mor til Hector, 1.
2/21/202449 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Clara Hesseling om som jordemoder at forberede sin egen fødsel med et håndplukket fødselsteam

Som jordemoder hjælper Clara Hesseling dagligt andres babyer til verden på fødegangen på Rigshospitalet, og hun kender til alle de drejninger, en fødsel kan tage. Hun føler sig derfor godt forberedt, da hun bliver gravid med sit første barn og ruster sig til selv at være hovedpersonen på fødestuen ved at alliere sig med en jordemoderkollega, sin jordemoderveninde og sin kæreste som fødselsteam. Ni dage over termin beder hun selv om at få prikket sit vand og bare få timer senere kommer Fabian til verden. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/19/202444 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

VALENTINE’S SPECIAL❤️ Ego: Et stærkt parforhold

Lyt eller genlyt episoden med parterapeut Fie Hørby om, hvordan små indsatser kan bidrage til et stærkt parforhold, når hverdagen er fyldt op af børn, arbejde og egne ting. Parforholdet er familiens vigtigste relation, og alligevel er vores partner ofte den, vi hurtigst mister nysgerrigheden på. Men ifølge Fie Hørby er følelsen af at blive set og føle sig betydningsfuld det, vi har allermest brug for i et parforhold, og derfor bør vi dagligt spørge os selv hvad det mindste er, vi kan gøre for at gøre vores partner glad. Vi bliver også klogere på, hvordan vi kan slippe af med fastgroede mønstre, komme styrket ud af konflikter og hæve os over hvem-gør-hvad-regnskabet.
2/14/202435 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Nikoline Eriksen om retten til egen krop og hele en fødsel med en anden

Nikoline Eriksen har en barsk første fødsel, så da hun bliver gravid igen, beslutter hun tidligt, at hun vil gøre, hvad der står i hendes magt for at få en anderledes oplevelse denne gang. I sin research støder Nikoline på Roskilde Fødeklinik og fra første besøg, kan hun mærke, at det er det helt rigtige sted for hende. Sammen med jordemødrene på klinikken bearbejder Nikoline sin fødselshistorie, og da hun en nat vågner med murren, føler hun sig klar og glæder sig. Og bare få timer efter ankomsten til Roskilde tager Nikoline selv imod Maisie i en fødsel med masser af medbestemmelse og indre styrke. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/12/202446 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at vælge alkohol fra

Flere og flere bliver nysgerrige på et liv uden alkohol - Sober Curious hedder tendensen, der handler om et mere bevidst alkoholforbrug så man dermed drikker mindre eller måske endda helt dropper at drikke. Hvordan er det at vælge alkohol fra ? Hvilke mærkbare fordele indebærer det? Og hvorfor reagerer omverdenen så kraftigt på, at man hellere vil drikke vand end vin? Det taler vi om med radiovært Sanne Cigale Benmouyal, etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme og kreativ chef Sine Cecilie Laub.
2/7/202447 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Paulina Lykke om som tredjegangsmor at blive overflyttet fra hjem til hospital

Da influent Paulina Lykke bliver gravid for tredje gang, er hun med to fantastiske fødsler i bagagen helt tryg og rolig ved tanken om den forstående fødsel, og hun vælger at føde derhjemme. Paulina har en god graviditet, og da veerne går i gang dagen før termin, har hun en drømmestart på fødslen hjemme i egne, hyggelige rammer. Men på et tidspunkt fornemmer Paulina, at noget ikke er, som det skal være, og på kort tid ændrer scenen sig fra en rolig hjemmefødsel til ambulance og hospital, hvor Isak kommer trygt til verden. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/5/202442 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om mor-dating

Hvordan er det at skulle ud på “markedet” igen? Hvordan ved man, at man er klar? Og skal man skrive i sin datingprofil, at man er mor? Vi taler med vores modige og ærlige panel om at date, når man er mor. Vi skal høre om, hvorfor det er smart at date yngre mænd, om hvordan det føles at være en fri fugl den ene uge for så at være mor på fuld tid den næste uge, og hvordan man holder en flirt kørende, når man har børneuge. Vores panel består af content creator og podcastvært Danica Chloe, mor til Sylvester, 11, og Nola, 5, gartner Freja Lautrupbine, mor til Falke, 2, og project manager Britt Damm, mor til Alfred, 3.
1/31/202448 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Josephine Bredsted om ensomhed, kontroltab og Klitmøller tur-retur

På en enkelt sommer flytter Josephine Bredsted og hendes kæreste fra København til Klitmøller, bliver gift og gravide. Det nye liv tvinger Josephine ned i gear. Men graviditeten bærer også præg af en ensomhed og uvished om fremtiden, da Josephines mand er syg med senfølger efter corona. Heldigvis skal Josephine føde på den lille fødeafdeling i Thisted, der er kåret som landets bedste. Her bliver hun fulgt og grebet af en fast jordemoder, som også står klar på fødestuden, da fødslen af lille Neo går i gang. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/29/202451 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor til et barn med refluks

De fleste babyer gylper indimellem, uden at det er et problem. Men hvad gør man med en baby, der mistrives pga. refluks? Hvad stiller man op med magtesløsheden, når gråden ikke stopper? Og hvad gør det ved morfølelsen ikke at kunne trøste sit barn og lindre smerterne? Vi taler med tre førstegangsmødre til en baby med refluks. De tager os med tilbage til den første tid med deres nyfødte og fortæller om de allerførste tegn på, at noget ikke var, som det skulle være. Vores panel består af kunsthistoriker Emma Møller, mor til Hans på 7 måneder, branding specialist Marie Brogaard, mor til Oskar Emil på 3 måneder, og studerende Freja Aaholm, mor til Thure på 5 måneder.
1/24/202447 minutes, 1 second
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Christina Krzyrosiak Hansen om at være gravid med diabetes og skulle finde en ny hverdagsbalance

Christina Krzyrosiak Hansen bliver som 25-årig den yngste borgmester nogensinde, da hun bliver valgt i Holbæk. Som lille blev hun diagnosticeret med type 1 diabetes, og den kommer til at definere både hendes graviditet, fødsel og amningen. I et år forbereder Christina sin krop på en graviditet, og hun må omlægge store dele af sin travle hverdag, fordi et stabilt blodsukker bliver vigtigere end nogensinde. Fødslen sættes i gang kort før termin, og lille Theodor kommer til verden. Men Christinas diabetes vanskeliggør amningen og til slut kaster hun amme-håndklædet i ringen og kan endelig til fulde overgive sig til den nye tilværelse som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.  
1/22/202451 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Lise Ingeman Jørgensen om at ende i kejsersnit efter en næsten fuldført sædefødse

Efter et langstrakt fertilitetsforløb bliver jordemoderstuderende Lise Ingeman Jørgensen endelig gravid. Lise planlægger en hjemmefødsel og låner fødekar og køber lyskæder. Ida Marie ligger imidlertid med numsen nedad, og Lise må efter to vendingsforsøg Lise sadle om, og hun forbereder sig på en sædefødsel. Lise når 98% af vejen med sædefødslen, før Ida Maries hjertelyd til slut styrtdykker, og få minutter senere kommer hun til verden ved et kejsersnit. Den nybagte familie må også runde neonatalafdelingen, før de efter fem lange dage endelig lander i den barselsidyl, Lise har set frem til. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/15/202449 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om når ens partner har et misbrug

Misbrug i familien er et tabubelagt emne, der ofte bliver holdt skjult for omverdenen. Men hvordan føles det at leve i et forhold med en misbruger, hvad end det er alkohol eller stoffer? Hvilke konsekvenser har det for familielivet, når faren til ens børn har et misbrug? Og hvordan passer man bedst på sig selv og sine børn? Det fortæller Laura, Trine og Sofie, hvis mænd alle har eller har haft et misbrug, om i denne panelsnak. Og da misbrug er et sårbart emne, der også rammer børnene, står de tre kvinder derfor står frem kun med brug af deres fornavn.
1/10/202449 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Nina Axelsen om en fantastisk hjemmefødsel på trods af at jordemoderen ikke når frem i tide

Studerende Nina Axelsen er ud af en lægefamilie og tror, hun skal føde på et hospital, da hun bliver gravid første gang. Men tanken om at blive sendt hjem efter 4 timer får hende til at vælge en hjemmefødsel, hvor hun kan føle sig tryg, og da hun bliver gravid igen, er hun ikke i tvivl om, at hun lige som sidst vil føde derhjemme. En erfaring der skal vise sig at komme Nina og hendes kæreste Emil til gode. For da hendes vand går en nat hjemme i lejligheden tre dage før termin, udvikler fødslen sig så hurtigt, at jordemoderen ikke når frem. Men på trods af det skrækindjagende scenarie har Nina en fantastisk fødsel, og lille Mona kommer trygt til verden assisteret af Emil og deres roomie, Julie. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/8/202443 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om puttekampen

Det lyder hyggeligt at skulle putte sine børn med godnatlæsning og putteritualer. Men det er samtidig stenhårdt, når det skal vise sig at tage op til tre timer og med gråd og skrigeri, før de sover. Vi taler med tre kvinder om deres daglige puttekamp, og vi skal høre om både deres frustrationer og afmagt og børns forskellige behov, men også om hvordan de har knækket puttekoden. Vores panel består af sygeplejerske Nathalie Priemé, mor til Storm, 2, og Vida på 9 måneder, frisør Camilla Frank, mor til Elly, 7, og Arthur, 4, og digital kreatør Nanna Skytte, mor til Nelson, 3.
1/3/202452 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Ego: Om at skabe gode, nye vaner – og holde dem

2024 er netop skudt i gang. Og med et nyt, friskt år følger ofte ønsket om at få nye, bedre vaner. Men hvordan kommer man i gang med at få etableret en ny vane? Og hvad skal der til for at lykkes med at opretholde den nye, ændrede adfærd? Det taler vi om med vane-coach Anne Gaardmand, der gør os klogere på motivationen og adfærden bag nye vaner, og hvordan vi kan sikre, at vores nye vaner etableres i overensstemmelse med vores værdier. Det er meget motiverende!
1/2/202431 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Mona Omar om føle sig helet med barn nr. 2

Ovenpå en nem første graviditet er manuskriptforfatter Mona Omar overbevist om, at hendes anden graviditet vil arte sig på samme måde. Men 20 uger henne bliver Mona beordret om at at være streng sengeliggende pga. for kort livmoderhals med risiko for at miste barnet eller føde for tidligt. Resten af graviditeten er en mental styrkeprøve for Mona, fyldt med angst, sårbarhed og længsel efter at være mor for sin toårige søn, og den levner ikke Mona ret meget plads til at glæde sig til det barn, der kommer. Og først da fødslen endelig går i gang fire dage efter termin, går det for alvor op for Mona at en færdigbagt baby er på vej til dem, og hun bare tre timer senere selv kan tage imod den lille Imani. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/1/202452 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Mama: Noell Elise Wakeroots, meditationslærer og podcastvært

Igennem det meste af sit liv har Noell Elise Wakeroots følt, at hendes spirituelle side kom let til hende. I dag er det blevet hendes levevej og livsmål at motivere mennesker til at bringe mere bevidsthed og spiritualitet ind i deres liv, bla. gennem hendes populære Podcast, ‘Enhed’. I denne episode af Mama får vi Noells egen historie. Vi skal høre hende fortælle om at vokse op med en iransk far og en dansk mor, om hvordan racismens grimme ansigt opleves med et barns øjne, og om at se det som sin pligt at ytre sig og ikke være bange for at stå ved, hvad hun mener. Og så får vi også et særligt indblik i, hvordan Noell starter og slutter hver dag med meditation, ofte i selskab af hendes to børn, Travis på 11 år og Charliye på 8 år.
12/28/202355 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om hvad de har lært af moderskabet

Rejsen ind i moderskabet er en helt særlig og transformerende livsovergang, hvor man ikke kun lærer sit lille nye barn at kende, men i høj grad også bliver klogere på sig selv. I denne panelsnak taler vi med tre kvinder om livsværdier, grænser, triggerpunkter og deres egen familiehistorie. Hvordan har det forandret dem at blive mor? Hvad falder dem let i moderskabet, og hvor bliver de udfordret? Og hvordan passer de på sig selv? Vores panel består af iværksætter og influent Cathrine Widunok Wichmand, mor til Eddie, 5, og Irma, 2, journalist og radiovært Maja Nyvang, mor til Robin, 3, og psykolog Johanne Schwensen, mor til Nola, 7, og Asta, 4.
12/27/202351 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Bea Fagerholt om en magisk hjemmefødsel i familiens skød

Det er en helt særlig episode af ‘Efterfødselssamtalen’, som vi udkommer med i dag. Det er nemlig Bea Fagerholt, medstifter af To The Moon, Honey, der fortæller om fødslen af sit tredje barn - en lille pige. Bea har altid ønsket sig en stor flok, og da hendes sønner Frank og Woody er 5 og 3 år, kan hun mærke, at drømmen om en 3’er spørger, og hun bliver gravid. Med sig i bagagen har hun en sædefødsel og en lynfødsel og tager denne gang tilløb til en hjemmefødsel. Det bliver en helt magisk fødsel i familiens skød, hvor hun endnu engang overgiver sig fuldstændig til sin krop og sin passion for at føde. Med i studiet er også jordemoder Lillian Bondo, som Bea fødte med.
12/25/20231 hour, 2 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Ego: Hvad byder 2024 på?

Står det skrevet i stjernerne, hvad 2024 bliver for et år? Og kan man gøre sig spirituelt klar til at gå ind i det nye år med nye energier og slippe de gamle fra 2023? Ja, hvis du spørger spirituel vejleder, forfatter og foredragsholder Isabelle Laurés, som vi har besøg af i denne episode af Ego. Hør Isabelle fortælle om, hvordan 2024 kommer til at forme sig, og hvordan du selv kan gøre dig klar til at gribe energierne og øge bevidsthedsniveauet i det nye år, der ifølge Isabelle vil være mere lyst og positivt. Om du tror på engle og ånder eller ej, så håber vi, at du vil læne dig ind i samtalen og lytte nysgerrigt med. For måske der alligevel er mere mellem himmel og jord. 
12/21/202332 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at vende julen på hovedet

Julen er forbundet med store følelser og fastforankrede traditioner. Men når vi får børn, kan det være nyttigt at gøre tingene på en anden måde, mens de er små. Hvorfor ikke starte julemiddagen kl. 13? Give én gave pr. person? Eller slippe tøjlerne og lade børnene spise leverpostejsmad og brunkager til aftensmad? Vores panel snakker om at udfordre de traditionelle julerammer og består af pædagog og selvstændig Emilie Meldgaard Jacobsen, mor til William, 11, Knud, 6, og Bertha, 3, madblogger og kogebogsforfatter Helene Plett Forchhammer, mor til Dannie, 2, og formidler af bæredygtighed Anna Kjær Foss, mor til Alberte, 5, og tvillingerne Niels og Le på 10 måneder.
12/20/202348 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sophie Bramsen om en drømmefødsel der går stik imod alt, hvad hun havde forestillet sig

Sophie Bramsen har været ivrig efter at blive mor i flere år, da hun som bare 22-årig bliver gravid. Hun er halvvejs gennem sin doula-uddannelse, nyder sin graviditet til fulde og drømmer om en fødsel uden indgreb. Det skal vise sig at gå stikmodsat. Da Sophie er gået 12 dage over termin bliver hun sat i gang med Angustapiller og først to døgn senere, da hun har fået fuld plade med epiduralblokade, vestimulerende drop og morfin, melder Agnes sin ankomst. Men selvom fødslen nærmest er den diametrale modsætning til, hvad Sophie havde forestillet sig, føler hun en kæmpe poweroplevelse, og at hun har haft sin drømmefødsel. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
12/18/202346 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Mama: Malou Aamund, erhvervskvinde

Malou Aamund er en af Danmarks mest succesfulde erhvervskvinder med topposter i Google og Microsoft og bestyrelsesmedlem i toneangivende virksomheder. Alligevel har hun altid insisteret på, at hendes tre døtre og mand, tv-værten Mikael Bertelsen, kommer først. Vi taler om at skrue op og ned for karrieren, så det passer til familielivet, om at sætte grænser og være god til præstere under pres, og om at løfte andre kvinder. Vi skal også høre om formlen, som Malou bruger til at træffe store beslutninger og om hvordan hun dagligt tjekker ind med sig selv for at være bevidst om sine energiressourcer, så hun ikke brænder ud, men i stedet passer på sig selv.
12/14/202354 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om jagten på et balanceret familieliv

Det er en kompleks opgave at jonglere familieliv og arbejde. For det handler ikke kun om personlige valg, men også om hvordan vi som samfund indretter os, og hvilke værdier vi navigerer efter. Vi taler om jagten på et balanceret familieliv med COO Le Gammeltoft, mor til to, selvstændig Kristina May, mor til fire, og direktør Natalia Rogaczewska, mor til to, som med deres forskellige perspektiver diskuterer fordeling af barsel, prioriteringer i hverdagen og hvorvidt moderskabet straffer kvinder på arbejdsmarkedet. Gæstevært er Nathalie C. Larsen.
12/13/202351 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Ego: Dine venner og familie er vigtigere end du tror

Nære relationer er vigtige for vores livskvalitet. Alligevel kan det være svært at holde fast og dyrke vennerelationer, når hverdagen er fyldt med børn og arbejde, ligesom familierelationer kan være konfliktfyldte og opslidende. Vi taler med psykolog Trine Hjort Bønnerup, der har speciale i relationer, kommunikation og konflikter, om hvordan man forbedrer kvaliteten i ens venne- og familierelationer. Hør, hvor givende det kan være at turde stå mere ærligt frem i sine relationer, om hvorfor det sårbart at forvente at ens kæreste er den eneste, der skal yde omsorg og spejling, og om gevinsten ved små, korte hverdagssnakke med en veninde frem for det fyldige livsreferat.
12/12/202330 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Anne-Louise Nørlev om at føde ved kejsersnit selvom det var det sidste hun ønskede

Da sygeplejerske og podcaster Anne-Louise Nørlev møder sin kæreste, falder snakken hurtigt på børn. Hun har PCOS og arbejder på Rigshospitalets fertilitetsafdeling og er derfor meget bevidst om udfordringerne ved at blive gravid. Præcis et år senere bliver Anne-Louise gravid. Graviditeten er præget af komplikationer, og da terminen nærmer sig, vender lille Theo med numsen nedad, og Anne-Louise bliver præsenteret for valget mellem en sædefødsel eller et planlagt kejsersnit. Men ti dage over termin bliver valget truffet for hende. Theo bliver født ved kejsersnit på Anne-Louises gamle arbejdsplads, hvor hun føler sig tryg og mærker, at han kommer til verden på lige præcis den måde, han skulle. Jordemoder Camilla Brinch med til at besvare spørgsmål.
12/11/202346 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om Solsikkesnoren

Hvordan er det at være mor til et barn med en udviklingsforstyrrelse, og som dermed lever med et usynligt handicap? Hvordan er det at gennemgå en udredning og forstå omfanget af, at ens barn har en autismediagnose? Og hvordan træffer man valget, om ens barn skal i special institution eller ej? Det fortæller tre kvinder om i denne panelsnak, hvor vi også snakker om mavefornemmelse og fornægtelse, og om solsikkesnoren, der signalerer at bæreren har et usynligt handicap, og hvordan deres børns diagnoser har været med til at udvide deres horisont og livssyn. Vores panel består af COO Josephine Winther-Poupinel, mor til Jonathan, 6, og Carl Emil på 4 måneder, antropolog Tabita Klenz, mor til Sixten, 8, og Rio, 3, og brand manager Kristine Anthoni, mor til Vigga, 9, og Sigurd, 5.
12/6/202350 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Ego: Delte mavemuskler og maven efter fødslen

Delte mavemuskler er noget, mange af os får, når vi bliver gravide og maven vokser og skaber plads til baby. Og for langt de fleste af os forsvinder den bløde mave, som man står tilbage med efter at have båret og født et barn, gradvist. Men hos ca. 40% gravide trækker mavemusklerne sig ikke spontant sammen efter fødslen. Tilstanden kaldes ”delte mavemuskler” og er ifølge fysioterapeut og underviser Elin Solheim ikke farlig. Men det er heller ikke noget, man blot skal leve med, for det kan være frustrerende ikke at føle sig stærk eller stabil i hverdagen, og det kan have negativ indflydelse på vores kropsbillede, når maven ikke finder tilbage til sit gamle jeg. Hør Elin Solheim her fortælle, hvordan man støtter kroppen efter fødslen, træner delte mavemuskler og samtidig får et stærkt bækken.
12/5/202331 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Katrine Kæmsgård om på fire år at blive mor til fire børn

Der er fart op denne efterfødselssamtale, hvor influencer Katrine Kæmsgård fortæller om at være mor til fire børn under fire år. Katrine og hendes mand har kun lige har fundet rytmen som forældre til Eddy på 3 og Lulu på 1 år, da snakken forsigtigt falder på en 3’er. Katrine bliver gravid i første forsøg, men får sig til 12-ugers scanningen noget af en overraskelse, da hun spotter to små hjerter. Chokket bliver afløst af Katrines velkendte ja-hat, og hun glæder sig i resten af graviditeten til at blive en familie på seks. Fødslen bliver sat i gang i uge 37, og efter to døgn med opstartsveer melder tvilling 1 - Elle - sin ankomst, tæt forfulgt af Noa, bare 11 minutter senere. Mens tvillingerne i løbet af en uge vokser sig store og stærke, lærer Katrine sig selv at amme tvillinger, og snart efter vender de hjem til Svendborg og de to små, store søskende, der venter. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
12/4/202343 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Mama: Gudrun Hasle, kunster

Måske kender du Gudrun Hasle fra hendes bevægende værker med tekster fulde af stavefejl, fordi hun er svært ordblind. Eller fra den smukke plakat hun lige har lavet for Børns Vilkår om vold mod børn. Bag værkerne gemmer sig en voldsom livsfortælling med barndomstraumer med cutting og indlæggelse på ungdomspsykiatrisk, men hvor Gudrun Hasle samtidig tidligt mærker, hvordan kunsten kan blive hendes anker. Her fortæller hun om psykisk sårbarhed og en tro på, at følelser aldrig skal holdes inde, om at bruge moderskabet og kvindekroppen i sit kunstneriske virke, og om den magi og handlefrihed, som hun synes hverdagen burde indeholde meget mere af. Det er en spændende og meget personlig samtale med masser af styrke. OBS: Vi gør opmærksom på, at der i denne episode bliver talt om selvmord og selvskade. Hvis du har tanker om selvmord, kan du kontakte livslinjen på 70 201 201.
11/30/202350 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor til et enebarn

Hvordan er det at være mor til et enebarn? Vi taler med tre kvinder til enebørn om, hvilke tanker de har gjort sig om netop denne familiekonstruktion. Om hvordan andres forventninger og fordomme om enebarnet kan ramme en. Om at tænke tanken, om man så er mindre mor, fordi man kun har ét barn - men også om alle de fordele, der er ved at rette sit fokus og al sin kærlighed på netop én. Vores panel består af Mia Silberbrandt, mor til Sally, 9, Tine Maria Borresø, mor til Falke, 6, og Trine Keller, mor til Ro, 2.
11/29/202354 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Ego: Søvnguide til små børn og trætte forældre

Er det en kamp at putte om aftenen? Hvilke ritualer og overgange giver en god søvn? Og hvordan ændrer man på, at barnet vågner mange gange i løbet af natten? Sundhedsplejerske og søvnspecialist Sine Ditlev Bihlet leverer her den perfekte søvnguide til små børn og trætte, frustrerede forældre. Vi får konkrete værktøjer til forudsigelige putteritualer, hører om hvordan man dealer med gråd og flitsbuer, og vi taler om, hvorfor fleksibilitet nogle gange kan være løsningen til en bedre søvn, selvom man har etableret faste rammer og rutiner.
11/28/202330 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Ida Bo Geisler om sine to forløb med fødselsdepression

Efter scenograf Ida Bo Geislers første oplevelse med en efterfødselsreaktion er hun ikke sikker på, hun skal have flere børn. Men da hun fire år senere alligevel bliver gravid, mærker hun tydeligt en lyst til at blive mor igen. Hun bliver tilknyttet team sårbar, men føler sig oven på og frygter hverken fødslen eller efterfødselstiden. Fødslen af Lou går lynhurtigt, og Ida kommer godt fra start. Men da hun efter en uge bliver indlagt med brystbetændelse, sætter det ild til nogle af de følelser, hun kender fra første gang, og hun udvikler en voldsom,  behandlingskrævende fødselsdepression, som det skal tage hende lang tid at kæmpe sig tilbage fra - før hun og hendes mand igen lander på benene et stærkere sted end før. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/27/202352 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være gravid og mor med type 1-diabetes

Det er et fuldtidsarbejde at have diabetes, som over 114.000 kvinder lever med i Danmark. Og det er next level at være gravid med diabetes, hvis man spørger vores tre paneldeltagere, som alle har type 1-diabetes. Vi taler om, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom som diabetes, når man er gravid og mor og naturligt sætter sit barn først, selv om man også er tvunget til at tage sig af sig selv. Om hvordan man tackler det, når man pludselig får diagnosen og skal lære at leve med den resten af livet. Og om at nægte at sygdommen skal vinde over et ellers positivt livssyn. Vores panel består af senior communications manager Marie Lodberg, mor til Babette, 4, og Alf, 1, influencer Liv Martine, mor til Frode, 3, og Luis, 1, og sygeplejerske og holistisk kropsterapeut, Thea Munch, der er gravid med sit første barn.
11/22/202350 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Ego: Brug naturen som din nærmeste terapeut

Naturen er lige ude foran døren. Den er gratis og eminent til at hjælpe os med at få ro på nervesystemet og fjerne fokus fra negative tanker. I denne herligt nørdede episode af Ego har vi besøg af af ph.d. i naturpsykologi og forfatter Simon Høegmark. Vi  taler om naturens helbredende kræfter, og hvordan selv en plante i hjemmet, et naturbillede på væggen eller en solstråle fra vinduet kan have stor betydning for vores daglige velbefindende. Til slut får vi også Simon Høegmarks bedste råd til at stimulere sanserne hos vores børn gennem en enkel leg i skoven, der hjælper deres grundfølelser til at falde på plads.
11/21/202331 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Maria Mainz om at frygte smerten ved endnu en turbofødsel

Som 22-årig bliver influencer Maria Mainz mor til Louie ved en hurtig og smertefuld fødsel for åben skærm i tv-programmet ‘Årgang 20’. Både lynfødslen og de mange holdninger til parrets måde at være nybagte forældre på er overvældende for Maria, der har brug for tid til at lande i rollen som mor. To år senere får Louie diagnosen infantil autisme, og samtidig bliver Maria gravid igen. Selvom parret er glade, melder frygten sig hos Maria for at genopleve smerten fra sin første fødsel, og hun får hun lagt en fødeplan, som hun føler sig tryg i. En hindeløsning dagen før sin termin sætter gang i endnu en turbofødsel, der bekræfter hendes frygt for smerte og kontroltab, men på den anden side af fødebjerget venter lille Asta, og en barsel, hvor både Maria og Daniel er hjemme sammen i hele orloven. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/20/202343 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Mama: Jeanett Albeck, komponist, sanger og skuespiller

Jeanett Albeck har altid været fået at vide, at hun er for meget. Et vildt sansebombardement på scenen i kunsterkollektivet Sort Samvittighed og i sine egne forestillinger og koncerter, som hun har spillet for fulde huse i de sidste fem år, hvor hun bruger sin krop og stemme på seksualitet, frigjorthed og kvindeundertrykkelse som var der ingen dag i morgen. Men Jeanett Albeck gemmer også på en introvert side, der skal næres. I denne Mama-samtale fortæller hun om at være et sensitivt og forpjusket barn, om kropshad og mindreværd, men også om den befriende selvforglemmelse der kommer af at blive mor og møde sin datter uden bebrejdelser. Og så spiller hun til slut i episoden nummeret “Min søster” fra forestillingen “Ellers tak”. Det er klogt, underholdende og rørende, så hæng på!
11/16/202354 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om efterspillet ved at have født for tidligt

I Danmark fødes hvert år omkring 4000 babyer for tidligt. Det er ofte en barsk start på moderskabet præget af bekymringer, dilemmaer og spørgsmål, som i den første tid på neonatal endnu ikke kan besvares. Vi skal her høre tre kvinders unikke historier om at have født for tidligt, og især hvilken betydning det har haft for deres børn, og og hvordan det har været for kvinderne selv at blive mor før tid. Vores panel står af event project manager, Ditte Schirmer, mor til Uma, 4, og Pilou på knap 3 år, international label manager og model Julier Bugge, mor til tvillingerne Alberte og Luna, 2, og ejendomsmægler Josefine Hannibal Laraignou, mor til Noel, 6, og Loui, 3.
11/15/202351 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sanne Thorsø om at blive mor til seks som 47-årig

Iværksætter Sanne Thorsø er mor til tre piger, et englebarn og en søn på 2 år, da hun bliver gravid med tvillinger. Sanne oplever både fordomme fra sin omverden og i lige så høj grad også fra sig selv omkring det at blive gravid i en moden alder. Efter tre måneders kvalme genvinder hun en power, som holder hende oppe hele vejen til det planlagte kejsersnit i uge 37, og der er dobbelt op på glæde, da Tage og Tommy kommer til verden. Men efter en uge på hospitalet skal den store familie få enderne til at mødes med to nyfødte, en to-årig og tre store piger med vidt forskellige behov. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/13/202340 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at strikke sig gennem livets op- og nedture

Rammer livet en med stress, angst eller uro, kan man med fordel finde strikketøjet frem. Forskning viser nemlig, at håndarbejde har en beroligende og sundhedsfremmende effekt på nervesystemet og skaber positive sindstilstande som flow, ro, samhørighed og glæde. I denne panelsnak hører vi strikdesigner og forfatter Lærke Bagger, mor til Lulu, 7, og Lars, 4, og psykologistuderende og strikinfluencer Maria Bjerg, mor til Agnes, 1, dele deres historier om at strikke sig gennem livets op- og nedture. Med i studiet er også forsker og medstifter af Center for Craft og Sundhedssfremme, Elise Bromann Bukhave, der fortæller om håndarbejdspsykologi, og hvordan det fremmer vores mentale sundhed.
11/8/202350 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Ego: Din mund sladrer om din sundhed

Det kan være let at glemme den grundige mundhygiejne, når man er gravid, har en nyfødt eller har travlt med børnefamilielivet. Skader det, hvis man glemmer at børste sine tænder om aftenen, fordi man falder i søvn på sofaen? Hvor længe skal man ideelt børste sine tænder? Og hvordan hænger en sund mund sammen med sundheden i resten af kroppen? Alt det taler vi om med Susanne Kleist, tandlæge og formand for Tandlægeforeningen, som også gør os klogere på hvordan hormonforandringer eller livsomvæltninger kan påvirke mundens sundhed, og hvordan man bedst børster tænder på små børn. 
11/7/202331 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Gertrud Hegelund om en SUA-graviditet og om at gå glip af de første timer med sin søn

Efter flere måneder med hvad der føles som konstante tømmermænd, viser det sig til kommunikationsmedarbejder og tidligere model Gertrud Hegelunds 20-ugers scanning, at der mangler en arterie i navlesnoren, en såkaldt SUA-graviditet. Gertrud bliver sat i gang to uger før termin, og fødslen forløber godt. Men lille Nord når kun lige at lande på hendes bryst, inden hun pga. massivt blodtab bliver kørt akut til operation. Hun er i chok og tror, at hun skal dø, og først fire timer senere ser hun sin søn rigtigt for første gang. Trods en hård start på moderskabet, hvor Gertrud er afkræftet og føler sig frarøvet den første magiske tid med Nord, formår hun at finde energi til at at komme igennem forløbet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/6/202349 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Mama: Sofie Lassen-Kahlke, skuespiller, forfatter og jurist

Sofie Lassen-Kahlke er drevet af at gøre livet sjovt og spændende. Man lever kun én gang, så det skal fyldes bedst muligt ud, og helst med masser af selvironi og generøsitet. Måske er det derfor, hun altid har været god til at gribe de muligheder, der er opstået i hendes liv: Lige fra dengang, hun som teenager kommer på alles læber som Anja i ‘Anja & Viktor’-filmene. Til jurastudiet, der kommer med trangen til ro og fordybelse og en pause fra at smile sødt til kameraet, og som hun er 17 år om at færdiggøre. Alt imens hun finder kærligheden i den ældre Hans fra Fanø, bliver mor og begynder at skrive bøger. Og oplever at blive ramt en mur, da hun som 40-årig lige har født sit tredje barn.
11/2/202351 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om FOMO i moderskabet

FOMO (fear of missing out) kan være en reel følelse, når man bliver mor. For mens andre er på festivaler, ude at rejse eller kører karriere, er man derhjemme med sit lille barn, forpligtelserne og ansvaret. Men hvad er det egentlig, man er så bange for at gå glip af? Hvorfor opstår de følelser? Og hvordan finder man en sund balance mellem at være en nærværende mor og gøre ting for sig selv uden at få dårlig samvittighed? Det taler vi om med tre mødre, der alle har følelsen af FOMO inde på livet: Skribent Julie Teglhus, mor til Holger, 6, og Helmut, 2, journalist Anne Niluka, mor til Elva, 11, Saskia, 9, og Rita på 6 måneder og influencer Paulina Lykke, mor til Mason, 7, Carly, 3, og Isak på 6 måneder.
11/1/202351 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Ego: Om fødselsbristninger og hvordan man passer godt på sit underliv efter fødslen

Tanken om at briste ved fødslen kan være skrækindjagende. For selvom det er helt almindeligt, at der opstår rifter i vævet eller bristninger ved en vaginal fødsel, så kan frygten for at briste næsten overskygge fødslen. Og bristninger lyder da også voldsomt ubehageligt, men det behøver det ikke at være ifølge jordemoder og ph.d. i sundhedsvidenskab, Sara Fevre Kindberg. Hun er ekspert i fødselsbristninger og gør os i denne episode klogere på bristninger og særligt, hvordan man kommer frygten til livs og efter fødslen tager sig af sit underliv.
10/31/202330 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Isabella Alberte Hedeager om fødslen af Liva og familiekollektivet med Moffe

Da journalist og influencer Isabella Alberte Hedeager er på udkig efter en kæreste, har hun en helt særlig wingman på sidelinjen, nemlig hendes 98-årige roommate, Moffe. Sammen finder de Simon på Tinder, og han flytter hurtigt ind i det lille familiekollektiv. Moffe har længe presset på for et oldebarn, da Isabella bliver gravid, og efter en lang fødsel, der byder på lattergaspsykose, en mor der bliver tilkaldt, og Simon der tager en lur i et fødekar, bliver Liva født på en lilla glimmer fødestol. Men kun tre uger senere bliver Moffe ramt af en blodprop, og kontrasten mellem et liv, der begynder, og et, der afsluttes, står meget klar. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/30/202349 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være et forbillede for sine børn - med gæstevært Anne Niluka

Mens To The Moon, Honeys medstifter og podcastvært Bea Fagerholt er på barsel, har vi inviteret en håndfuld gæsteværter til at stå i spidsen for vores panelsnakke. Den første i rækken er journalist Anne Niluka, som med sit panel snakker om at være et forbillede for vores børn. For vores børn er vores vidnesbyrd, og vi er et af deres vigtigste forbilleder. Hvad sker der, når vores børn går fra at være små og synes, man er den sejeste i verden, til de pludselig opdager, at man er ret almindelig og fuld af pinlige fejl? Hvilke værdier vil man gerne give videre til sine børn, og hvad går man bevidst kontra på fra sin egen barndom? Annes panel består af tv-vært og forfatter Silja Okking, mor til Uma på 10 år, selvstændig Maia Kahlke Lorentzen, mor til to drenge på 14 og 4 år, og studerende Maria Brock, mor til en dreng på 17 og en pige på 16 år.
10/25/202350 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Ego: Sjælesorg, når livet gør ondt

Hvor går man hen, når livet rammer én? Når man har hjertesorger, oplever kriser og konflikter, føler meningsløshed eller bare er i tvivl, når man står ved en korsvej i tilværelsen? Man kan række ud til en veninde eller gå til psykolog, men man kan også lette sit hjerte og få sjælesorg hos en præst. En slags omsorg for sjælen i form af samtaler om de tanker eller problemer, der tynger en, når livet gør ondt. Sognepræst Louise Britze fra Simeons Kirke på Nørrebro er gæst, og hun vil gøre os klogere på, hvad netop en præst kan hjælpe med, hvis livet har ramt en. 
10/24/202328 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Mika Carlsen om at blive mor meget pludseligt efter en bristet livmoder

Da danser Mika Carlsen drømmer om at blive mor, bliver hverken graviditet, fødsel eller efterfødselstiden, som hun havde regnet med. Hun skal igennem tre graviditeter uden for livmoderen og en sjælden operation for en bristet livmoder, før hun bliver gravid med Alvina. Men allerede i uge 32 brister hendes livmoder igen, og Alvina kommer ud ved akut kejsersnit. De første uger er familien indlagt på neonatal, inden de kommer hjem, hvor Mika kæmper med et efterfødselsforløb der udskyder landingen i moderskabet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål i denne rørende fortælling om at have mange odds imod sig på rejsen henimod at blive mor.
10/23/202351 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Mama: Sanne Cigale Benmouyal, radiovært

Radiovært Sanne Cigale Benmouyal er blevet landskendt for at facilitere andres inderste hemmeligheder. I denne Mama-samtale deler hun sin egen - en hemmelighed hun ikke helt ved, hvad hun skal mene om og gøre ved. Sanne er rundet af Vesterhavet og vokser op med en israelsk far og en dansk mor. Hun bryder tidligt tabuer om både sin angst og jødiske baggrund, men mest af alt har hun modet til at gå sine egne veje og følge sin intuition, hvad end det handler om kaos i moderskabet, et spontant havebryllup eller bruge nattens stille timer til at skrive på en bog, der muligvis aldrig bliver udgivet.
10/19/202354 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om overgangen fra barsel og tilbage på arbejde

Der kan være mange bekymringer forbundet med at forlade barselsboblen og vende tilbage på arbejde. Hvordan bliver hverdagen med barn og job? Hvad er der sket af forandringer på arbejdspladsen? Og hvad med alle følelserne omkring at skulle aflevere sit lille barn i institution? Vi taler om overgangen fra barselslivet til arbejdslivet - om helt råt at skifte gear og lande i et 37 timers job efter en lang barsel, men også om at finde ro i arbejdsrutinerne og stå ved, at man går tidligt flere gange om ugen, når man skal hente. Vores panel består af kreativ direktør Nathalie Larsen, mor til Sonja, 2, senior marketing partner Majbrit Wermer Storr, mor til Wilma, 5, og Luna på 16 måneder, og iværksætter Anne Sofie Banke, mor til Live på 10 mdr.   
10/18/202342 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Ego: Sov godt

Hvem sover bedst: A- eller B-mennesker? Hvordan undgår man søvnmangel, hvis man ammer om natten? Hvad er det allerbedste råd til en god nats søvn? Når søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum er ude at holde foredrag, bliver hun mødt af en en byge af spørgsmål fra folk, der er nysgerrige på søvnen, og som har problemer med at sove. Nu har hun samlet 132 spørgsmål om søvn i en ny bog, og i denne episode af Ego, hvor Birgitte Rahbek Kornum er gæst, taler vi med hende om nogle af de væsentligste, og hvorfor søvnen er så vigtig for os og for, at vi kan fungere optimalt.
10/17/202330 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Aggi Angel om at bruge selvhypnose som gravid og under fødslen

Den første gang, hvor operassanger Aggi Angel er gravid, møder hun jordemoder Tove, som har en helt særlig tilgang til fødsler. Tove lærer Aggi en teknik til selvhypnose, som hun bruger til at skabe kontakt til baby i maven og under fødslen ved både sit første og andet barn. Da Aggi er højgravid med sin tredje datter og får veer, bliver Tove tilkaldt og sendt hjem igen, da veerne går i sig selv. Så Aggi og hendes mand er derfor alene, da fødslen for alvor går i gang, og Helga efter bare femten veer melder sin ankomst. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/16/202346 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Mama: Gry Jexen, historiker og podcastvært

Side om side med Spice Girls og Britney Spears vokser historiker Gry Jexen op med en forvrænget opfattelse af, hvordan en kvindekrop ser ud. Tidsånden forstærker hendes negative kropsbillede af sig selv, og historiefaget bliver et aktivt tilvalg: Her handler det med Grys egne ord nul procent om at se ud, men om at forstå fortiden, og i 2021 brager hun igennem med bestsellerbogen “Kvinde Kend Din Historie.” I denne Mama-episode skal vi høre Gry fortælle sin egen historie. Om sin feministiske vækkelse, da hun bliver mor, om den overvældende vrede, der rammer hende under barslen, og om den stress, hun får, da karrieren og missionen om at få kvinderne ind i historien kører lidt for hurtigt.
10/12/202353 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om farrollen og hvilken far man gerne vil være

Mens To The Moon, Honeys medstifter og podcastvært Bea Fagerholt er på barsel, har vi inviteret en række gæsteværter til at stå i spidsen for vores panelsnakke. Den første i rækken er tv-vært Mikkel Kryger, som med sit panel snakker om farrollen og hvilken slags far man gerne vil være i takt med, at farrollen har forandret sig enormt på en generation. Hvor kigger fædre hen, når de søger inspiration til farrollen, hvem spejler de sig i, når de selv bliver fædre, og hvad kan de bruge deres egne fædre til? Mikkels panel består af af tv-vært Mikkel Beha Erichsen, far til Emil, 33, Theis, 30, og Alfred, 23, podcaster Jasper Ritz, far til Elly, 11, og Mona, 4, og maler Allan Gammelby, far til Jeppe, 14, Oskar, 21, Katrine, 24, Nicolai, 27 og Morten, 29. God fornøjelse!
10/11/202349 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Ego: Ro på nervesystemet

Når man bliver mor, og andres behov kommer i første række, bliver vores nervesystem sat på prøve. Hvordan reorienterer nervesystemet sig efter en graviditet og en fødsel? Hvordan får vi skabt forbindelse mellem hoved og krop? Og hvorfor er samhørighed og følelsesmæssig kontakt til andre mennesker så afgørende for et roligt nervesystem? Det taler vi om i denne episode af Ego med psykoterapeut Annemarie Clement, som vil gøre os klogere på kvinders nervesystem og især, hvordan vi med hjælp af vores sanser kan komme mere i balance og ud af følelsen af til hverdag at løbe rundt som en hovedløs kylling.
10/10/202333 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Annemette Voss om at lande som mor til fire ovenpå en turbulent graviditet

Bagestjerne og forfatter Annemette Voss har et smil og en energi, der brænder igennem - også i denne efterfødselssamtale, hvor hun fortæller om tiden som gravid og fødslen af sit fjerde barn. For hvert barn har Annemettes graviditet været hårdere, og hun ser denne gang ind i 9 måneders gevaldigt overarbejde. Ikke kun fysisk, men også arbejdsmæssigt, hvor hun som selvstændig arbejder til det sidste, fordi virksomheden på det tidspunkt er presset økonomisk. Desuden er det vinter med sygdom på matriklen, så da Annemettes veer går i gang, er hendes mand så syg, at han sover stort set gennem hele fødslen og først vågner, idet Rita melder sin ankomst. Efterfølgende er Annemette og Rita indlagt i to døgn, hvilket giver lige det pusterum og den ro, Annemette har brug for, for at finde sig selv som nybagt mor til fire. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/9/202347 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Mama: Katrine Greis-Rosenthal, skuespiller

Da skuespiller Katrine Greis-Rosenthal går til casting på Bille Augusts film “Lykke-Per”, bliver hun heglet igennem den samme scene igen og igen. Hun har en følelse af at have vist alt af sig selv, men hun er klar til at gribe sin chance. Filmen bliver hendes store gennembrud, hvor hun trækker referencer til sit eget jødiske ophav og til sit eget ståsted. I denne Mama-samtale fortæller Katrine også om, hvor vigtigt det er at kende sin historie og give den videre til sine børn. Om at blive bonusmor i en ung alder efter altid at have drømt om børn og familie, og om hvordan man kun skal give noget af sig selv, hvis man har overskuddet til det.
10/5/202353 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at flytte ud af byen

Når man får børn, bor i byen og oplever at stå i kø til både gyngerne på legepladsen og i bussen med barnevognen, kan man godt drømme om mere luft, mere natur og et roligere tempo. Her fortæller tre kvinder om at flytte ud af byen og til en anden landsdel. Om at starte forfra med relationerne, komme hinanden ved i lokalmiljøet og få et arbejdsliv som medflytter til at gå op. Men også om små børn der selv cykler rundt på stisystemerne, og om i det hele taget leve et liv i stil med Alle vi børn i Bulderby. Vores panel består af designformidler Stine Bjerre, mor til Søren, 4, Iben, 3, og Mikkel på 3 måneder, studerende Tine Overby, mor til Bille, 3, og Eskild, 1, og Charlotte Lau Anderberg, mor til Hubert, 6, og Hermione, 4.
10/4/202351 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Nanna Elizabeth Hovgaard om angst og kontroltab

Da Nanna Elizabeth Hovgaard fra Fries Before Guys pludselig bliver kærester med sin bedste ven gennem 10 år, går de hurtigt i gang med projekt baby. Nanna mærker allerede fra uge 3, at hun er gravid, men i takt med at det lille liv vokser, gør en altopslugende angst det også, som fylder alt gennem hendes graviditet. Ved sidste jordemodertjek bliver Nannas evner til at tøjle angsten for alvor sat på prøve, da hun får besked på at gøre sig fødeklar med det samme. Og bare 18 timer senere føder hun sønnen Folke på 5 kg ved et kejsersnit. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/2/202350 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Mama: Julia Lahme, direktør, forfatter og livsstilsekspert

Julia Lahme sparer ikke på ros og kærlighedserklæringer, og hun hænger dagligt ud af vinduet fra 4. sal og råber efter sine to store drenge, at hun elsker dem, når de går af sted om morgenen. Siden hendes mors død for 20 år siden er der helst ikke noget i hendes tilværelse, der må forblive usagt, og de skarpe holdninger og meninger har i dag gjort hende til en efterspurgt forfatter, foredragsholder og livsstilsekspert. I denne episode taler vi med Julia om nogle af emner, der ligge hende allermest på sinde: Det uperfekte moderskab, at vi kvinder skal tage ansvar for vores liv, og tiden som mor til teenagere, som hun står midt i og synes er noget af de sværeste i forælderskabet.
9/28/202355 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at møde teenagere på deres ø

Det er ofte lettere at have et varmt blik på vores børn, når de er små, end når de bliver teenagere, hvor der sker et sceneskift. Vi taler om, hvordan vi kan styrke den følelsesmæssige forbundenhed til vores teenagere ved at lytte til dem uden formaninger og hurtige løsninger, om at vise tillid og give plads til fejltrin, men også om regler for alkohol, hjemmetider og mobiltelefoner og om at turde være en autoritet. Vores panel består af familieterapeut og indehaver af Blackbird Institute, Fie Hørby, mor til Rumle, 21, Liv, 16, og Isak, 5, journalist og forfatter Julie Ralund, mor til Yoko, 15, og børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Sanne Lind, mor til 3 biologiske børn og 1 plejebarn, som alle er mellem 17 og 22 år.
9/27/202353 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Ego: Sådan styrker du forholdet til din teenager

Det er en stor forandring, når vores børn begynder at udvikle sig til teenagere. Hvor meget skal man som forælder blande sig i sit teenagebarns liv? Hvorfor kan det være så svært bare at lytte frem for at formane eller gribe til løsninger? Og hvad betyder vores egne mønstre for relationen til vores barn? Vi har besøg af børnefaglig konsulent Ida Hilario Jønsson fra Børns Vilkår, som gør os klogere på, hvad børn og unge ønsker sig mere - og mindre - af i deres forhold til os som forældre.
9/26/202335 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Emma Martiny om selv at tage imod sin datter og frygten for at briste

Da kogebogsforfatter og iværksætter Emma Martiny bliver gravid for anden gang, beslutter hun sig for at glemme alt om forberedelse og fødselsteknik. To år forinden har hun født sit første barn og oplevede her, at det først var, da hun slap kontrollen og lod kroppen tage over, at fødslen for alvor skred frem. Emma har en nem graviditet og glæder sig til det at føde. Men 14 dage efter termin er tålmodigheden ved at være opbrugt, og selvom Emma frygter igangsættelse, har hun en god oplevelse med både angusta-piller og vedrop, som endelig sætter skub i fødslen, og bare to timer senere kan Emma stående på sine knæ, tage imod lille Solvej. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/25/202343 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om COLA-forhold

Flere og flere par vælger at leve i et forhold eller i et ægteskab, hvor man er et par, men bor hver for sig - et såkaldt COLA-forhold, der står for Couples Living Apart. I denne episode fortæller tre kvinder, der alle praktiserer COLA-forhold, om den alternative livsform og gør os klogere på, hvad det er COLA-formen kan, hvordan man lever efter den, når man også har børn, og hvorfor den måske kan blive en redning, hvis parforholdet knaser, og man drømmer om mere alenetid uden at det behøver ende i en skilsmisse. Vores panel består af sygeplejerske, sexolog og terapeut Cecilie Kristensen, mor til Sofus, 6, og Sigurd, 5, forlagsredaktør og forfatter Heidi Kølle Andersen, mor til Anna, 20, og Karoline, 18, og selvstændig Rikke Rasmussen, mor til Gilbert, 26, og Molly, 19.
9/20/202348 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Anna Lundgaard om en spirituel hjemmefødsel i L.A.

Spaceholder Anna Lundgaard bor i Los Angeles med sin amerikanske mand og er i tæt kontakt med sin intuition, sin krop og sin spiritualitet. I denne efterfødselssamtale skal vi høre Anna fortælle om de mange følelser, der for hende er forbundet med at være gravid, hvor hun skal sige farvel til sit unge selv i takt med transformationen til at blive mor. Hun drømmer om en naturlig hjemmefødsel, men for hver dag hun går over termin, må hun kæmper mod de amerikanske retningslinjer, alt imens hun forbereder sig med bålceremonier, krystaller og fødselsalter. Og præcis 14 dage efter føder Anna med sin kæreste og jordemoder i huset i Californiens bjerge sønnen Phoenix ved en intens fødsel, hvor alting falder på plads. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/18/202349 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at blive mor, selvom man ikke troede man skulle have børn

Tanken om at få børn kan være angstfyldt og fremmedgørende. For hvad sker der med ens liv, hvis man vælger at få et barn? Mister man friheden? Sin identitet? Og kan man overhovedet finde ud af at være nogens mor? I denne panelsnak fortæller tre kvinder deres historier om at tro, at moderskabet ikke var noget for dem – lige indtil dén dag, hvor de alligevel sprang ud i det. Vores panel består af Anne Mønsted, mor til Helena på 8 måneder, Trine Keller, mor til Ro, 2, og Sara Neel Winberg Dinesen, mor til Bertram, 3.
9/13/202347 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Ego: Barsel tur-retur

Børn er en naturlig del af vores arbejdsliv. Alligevel kan kan der være mange tanker og bekymringer forbundet med barslen. Kan jeg opretholde samme tempo, når jeg kommer tilbage fra barsel? Overtager barselsvikaren mine opgaver? Hvordan bliver hverdagen med barn og job? Vi taler med Anne Sophie Sehested Münster fra barselsnetværket Inspired Beyond Babies om, hvordan man optimalt forbereder sin barsel og sikrer en nænsom onboarding, når man skal tilbage på job, og ens værdier og prioriteter har ændret sig.
9/12/202329 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Andrea Lykke om et fantastisk selvvalgt kejsersnit

Længe før der var tale om børn, har musiker og skuespiller Andrea Lykke frygtet at føde. Så da hun bliver gravid som 25-årig, er hun afklaret med sit valg om kejsersnit. Men først skal Andrea igennem 20 ugers kvalme og opkast, og da hun i tredje trimester får konstateret graviditetssukkersyge, bliver kejsersnittet planlagt 14 dage før termin. Her møder Andrea og hendes kæreste rolige og forventningsfulde - og med en champagne i tasken - op på hospitalet, og efter et ukompliceret kejsersnit får Andrea lige den fødsel og start på moderskabet, hun havde ønsket. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/11/202348 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om fødselsforberedelse

Fødslen fylder meget, når man er gravid. Men hvordan forbereder man sig bedst på sin fødsel, når man ikke kan forudsige, hvilken vej den vil gå? Her fortæller tre kvinder til stor inspiration om deres vidt forskellige tilgange til fødselsforberedelse. Vi skal høre om at se smerten i øjenene og binge fødselsvideoer på Youtube. Om selvhypnose og at tale fødslen igennem med baby inde i maven, så smerterne bliver meningsfulde. Og om at vælge at gøre tingene anderledes anden gang og anskue fødselsforberedelse som en form for parterapi. Vores panel består af operasanger Aggi Angel, mor til Vigge, 5, Augusta, 3, og Helga på 9 måneder, kommunikationschef Frederikke Raun Cantor, mor til Uma, 2, og selvstændig Anna Reinholdt, mor til Bobby, 2, og Safi på 7 måneder.
9/6/202352 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Ego: Den indre, magtfulde kritiker

Vi kender alle sammen den indre stemme, der vurderer og dømmer os. Som fortæller os, når vi kunne have gjort det bedre, når vi var for lidt eller for meget, eller som får os til at tvivle på vores valg. Hvad er det, stemmen prøver at fortælle os? Hvordan kan vi blive bedre til at mute den? Og hvordan hænger den indre kritiker sammen med selvomsorg? Det taler vi om med Fulvia Kryger, grundlægger af universet The Glow Inst. og uddannelsesforløbet The Dreaming Bloom, hvor hun støtter og rådgiver kvinder, der drømmer om mere lethed og ro i deres arbejdsliv.
9/5/202329 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Ida Sejersten Højgaard om en yderst sjælden fødselskomplikation

I denne efterfødselssamtale, som bør lyttes med varsomhed, skal vi høre skolelærer Ida Sejersten Højgaard fortælle om en fødselskomplikation, der er så sjælden, at selv lægerne kortvarigt er i tvivl om, hvad der er sket. Ida er 23 år, hun har en dejlig graviditet, og hun når også at have, hvad hun selv kalder en drømmefødsel, da lille Ella kommer til verden. Men efter fødslen har Idas livmoder vendt sig på vrangen, og hun mister så meget blod, at hun er i risiko for at få hjertestop. Det er en barsk fortælling. Men Ida har et beundringsværdigt lyst sind, og sammen med sin mand arbejdede hun sig igennem det voldsomme forløb. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/4/202344 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om lyst og intimitet i parforholdet når der er kommet børn

Det er en stor transformation at blive mor, både kropsligt og mentalt. Og særligt i de første år med børn kan man opleve et tydeligt før- og efterbillede af sexlivet. I denne underholdende, ærlige og inspirerende panelsnak taler vi om lidenskab, lyst og intimitet i parforholdet efter børn. Om savnet efter at føle sig connected igen med sin mand uden at det behøver handle om sex, om at udvide sexbegrebet til mere end penetration og om udfordringen i at slukke hovedet, glemme to do-listerne og mærke lysten. Vores panel består af journalist og forfatter Julie Ralund, mor til Yoko, 15, redaktør Josefine Ørskov, mor til Hannah og Elin, 7, og Bjørn, 3, og Annsophie Stoltenberg Roest, mor til Kornelius, 3, og Yoko, 1.
8/30/202352 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Beate Bille om at blive mor som 46-årig

Skuespiller Beate Bille har længe drømt om et tredje barn. Og da hun som 45-årig bliver gravid, ligner det et mirakel. Beate og hendes mand går længe med deres lille hemmelighed, før de halvvejs igennem graviditeten deler nyheden med deres to store børn på 13 og 8 år. På trods af Beates alder minder graviditeten om de to forrige graviditeter, og ligesom ved de andre fødsler bliver Beate sat i gang, og få timer senere kommer Alban til verden. Med Albans fødsel er cirklen sluttet, men kun få uger senere, rejser Beates mand til Canada i fire måneder for at arbejde, og Beate skal som alenemor få enderne til at mødes med en nyfødt og de to store børn med vidt forskellige behov og rutiner. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/28/202349 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Vores panel taler om parforhold med stor aldersforskel

Man siger kærlighed ikke har nogen alder. Men hvordan er det at være i et forhold, hvor der er stor aldersforskel? Det taler vi om med vores tre paneldeltagere, der lever i parforhold med henholdvis 12, 16 og 20 års aldersforskel. Vi taler om unge hjerter og old souls, om at få et barn i sidste time, nyde at læne sig ind i et menneske med et levet liv, men også om bekymringerstanker om, at ens partner dør før en selv. Vores panel består af marketing og PR-manager Stephanie Laraignou Blom, mor til Julius, 15, Clara, 12 og Elvira, 6, partner og direktør i To The Moon, Honey, Louise Stenbjerre, mor til Caroline, 16, Christopher, 14 og Andrea, 6 år, og kosmetisk sygeplejerske Johanne Byder, mor til Svend, 7, Erik, 5, Niels, 3 og Knud, 1.
8/23/202350 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Anne-Kathrine Perez om at få sin fødepower tilbage til sin tredje fødsel

På en surfbar i Equador møder Anne-Kathrine Perez den mand, der skal blive far til hendes tre børn. I denne efterfødselssamtale runder vi alle tre fødsler, for da Anne-Kathrine venter sit tredje barn, har hun to meget forskellige fødselsoplevelser og en smertefuld abort i bagagen. Hun mister al tro på sig selv og går fra at identificere sig som hjemmeføder til at drømme om et planlagt kejsersnit. Vi skal høre, hvordan Anne-Kathrine hiver sig selv op af hullet og finder tilbage til sig selv, og ender med at føde lille Ines ved en lynfødsel derhjemme sammen med en doula, en jordemoder, sine to børn, sin mor og sin mand ved sin side. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/21/202348 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor til et barn i selvstændighedsalderen

Der sker meget med vores børns udvikling, når de går fra 2 til 3 år. Grænsen mellem lykkestunder og raseriudbrud er ofte hårfin, og det kan for os forældre føles både udfordrende at holde sammen på os selv og samtidig grænseoverskridende, når ens barn reagerer voldsomt med vrede, gråd og måske slag og spark. Hvad fungerer, når man står midt i en nedsmeltning? Hvor meget forstår en 2-årig? Og hvordan giver man plads til, at barnet kan udfolde sin personlighed samtidig med, at resten af familien også skal være der? Vores panel består af kreativ direktør Trine Qvistgaard, mor til Bobbie, 2, og Palma på 7 måneder, selvstændig Trice Angie, mor til Venice, 3, og management konsulent Maria Bergholt, mor til Ellie, 2, og Olivia, 1.
8/16/202347 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Ego: En god madpakke

Det er sæson for skolestart. Og med den følger madpakker. Mens nogle af os i sommerferien har holdt pause fra madpakke-gerningen, tager andre for første gang hul på et liv med madpakker som en fast del af hverdagen. Hvad udgør en god madpakke, som børnene bliver mætte af og samtidig glæder sig til? Hvor meget skal man variere indholdet i madkassen? Hvad er 10-mad? Og hvad kan man med fordel forberede aftenen før, så det ikke er madpakken, der får læsset til at vælte om morgenen? Det taler vi om med Marie Hertz, der udover at være kok også er mor til tre, og som her guider og inspirerer os til, hvordan man kan skabe en sund og måske endda hyggelig rutine med madpakker.
8/15/202330 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Bella Christine Marcussen om bekymringen for en væksthæmmet baby

Bella Christine Marcussen får igennem sin graviditet mange kommentarer om størrelsen på hendes mave, der ikke er specielt stor. Og ved sidste lægetjek før fødslen bliver Bellas uro bekræftet, da hendes lille dreng får diagnosen IUGR, som er betegnelsen for et væksthæmmet foster. Bellas bekymring vokser i takt med hyppige tilvækstscanninger, og det besluttes, at hun skal sættes i gang på terminsdagen. Her kommer Svend til verden med en flot og helt gennemsnitlig vægt på 3 kilo og gør IUGR-diagnosen og flere måneders bekymring til skamme. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/14/202348 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om Instagram

Hvordan bruger du Instagram? Her du regler for tidsforbruget? Og er du også en af dem, der fra tid til anden tager en pause fra app’en og sletter den? Instagram er både et sted med masser af inspiration og med mulighed for kommunikation med en masse mennesker. Men det er også en gigantisk tidsrøver, som kan vække negative følelser og udfordre ens tilstedeværelse, når man bare lige skulle se noget eller svare på en besked - og i næste øjeblik har man brugt en halv time på at scrolle sit feed igennem. Vores panel består af blogger Emily Salomon, mor til Kurt, 4, og Skipper, 1, selvstændig Louise van Hauen, mor til Frank, 8, og Daisy, 3, og model og sygeplejerske Amalie Reedtz-Thott, mor til Bobbie, 4, og Georgie på 9 måneder.
8/9/202352 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Emilia Teisner om at gå fra en magisk hjemmefødsel til at miste fodfæstet

Studerende Emilia Teisner har siden hun var lille været fascineret af fødsler, og da hun bliver gravid med sit første barn, går hun tidligt i gang med at planlægge og forberede sig på den hjemmefødsel, hun har drømt om. Graviditeten forløber ukompliceret, og 12 dage over termin kommer Carl til verden ved en magisk fødsel hjemme i parrets lejlighed med en jordemoder og Emilias mor som fødselshjælp. Men da den første eufori har lagt sig, bliver Emilia væltet bagover af en identitetskrise, hvor hun kæmper med at finde fodfæste i sin nye rolle som mor, indtil hun endelig giver slip, beder om hjælp og via moderskabet langsomt får bygget sig selv op på ny. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/7/202347 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om et stresset nervesystem

Når vi bliver mødre, har mange af os tendens til at skubbe vores egne behov til side, glemme at mærke efter kroppens signaler og måske endda miste kontakten til os selv. Eller vi oplever at være så pressede, at vi kommer til at reagere alt for voldsomt i en situation, der slet ikke er til det. I denne panelsnak fortæller tre kvinder ærligt om at have et presset nervesystem, og hvordan de har tacklet det. Om hvordan små valg og prioriteringer kan gøre en stor forskel og om at sænke forventningerne til sig selv og rollen som mor. Vores panel består af digital forretningsudvikler Mathilde Holck-Hjortdal, mor til Flora, 3, og Barbara på 9 måneder, sexolog Loui Trøstrup, mor til Sui på 10 måneder og yogainstruktør Emilie Løvendorf mor til Hector, 1 år.
8/2/202349 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Ego: Om at gå fra 2 til 3 i parforholdet

Det forandrer parforholdet, når vi bliver forældre. Hvordan forbereder man sig på at gå fra 2 til 3 og på de konflikter, der typisk kan opstå? Hvilke samtaler kan man med fordel have allerede i graviditeten? Og hvordan værner man om kærligheden og intimiteten, når man bliver presset af manglende søvn og overskud? Det taler vi om med par- og familieterapeut Mette Marie Thornam, som gør os klogere på, hvad det gør ved parforholdet, når der pludselig er et lille nyt menneske, der indtager den vigtigste plads i vores liv.
8/1/202330 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

SOMMER SPECIAL Efterfødselssamtalen Grand Cru med Siw Laudrup

Siw Laudrup er kun 24 år, da hun føder sit første barn i Barcelona. Hun er gift med en af verdens største fodboldspillere, Michael Laudrup, og hun får hurtigt at føle, hvordan personalet på fødestuen er mere interesseret i at få hans autograf end at undersøge, hvor meget hun har åbnet sig. Siw sværger på aldrig at føde i Spanien igen. Så da hun få år senere bliver gravid med datteren Rebecca, beslutter hun sig for et planlagt kejsersnit på Rigshospitalet. Det skal være på en fredag, så det passer ind i Michaels kampprogram, og det skal være med mascara, læbestift og eget tøj. Hør også Siw fortælle om at rejse verden rundt med små børn, hvor hun bestræber sig på at sikre trygge rammer for familien, lige meget om de bor i Spanien, Japan eller Holland. Dette afsnit er en del af podcastserien "Efterfødselssamtalen Grand Cru", som er udgivet eksklusivt på Podimo. Serien indeholder samtaler med bl.a. Ellen Hillingsø, Jacqueline Friis-Mikkelsen og Søs Egelind, og alle episoder kan høres i sin helhed på Podimo https://podimo.com/dk  
7/31/202339 minutes, 1 second
Episode Artwork

SOMMER SPECIAL Efterfødselssamtalen Grand Cru med Lis Sørensen

Sangerinden Lis Sørensen troede aldrig, hun skulle være mor. En læge havde i forbindelse med en heftig underlivsbetændelse, da hun var i starten af 20’erne, sagt til hende, at det kunne hun godt glemme alt om. Men drømmen om et barn lever og med hjælp fra en fertilitetslæge på Mols, bliver hun gravid som 36-årig. Dengang i starten af 90’erne er Lis Sørensen Danmarks bedst sælgende sangerinde, men nu var der noget, der var vigtigere end popkarrieren. Hun nyder sin graviditet, tager 34 kilo på og føder tre uger før termin Sylvester på 5,3 kilo ved et planlagt kejsersnit.  Dette afsnit er en del af podcastserien "Efterfødselssamtalen Grand Cru", som er udgivet eksklusivt på Podimo. Serien indeholder samtaler med bl.a. Ellen Hillingsø, Søs Egelind og Line Knutzon, og alle episoder kan høres i sin helhed på Podimo https://podimo.com/dk  
7/24/202339 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Ditte Haue om at føle sig forkert, fordi hun valgte et kejsersnit

Da Ditte Haue møder sin kæreste, er børn tidligt et emne. Han har i forvejen har en datter, og et år efter deres første date bliver Ditte gravid. Graviditeten er præget af voldsom kvalme, og Ditte jonglerer mellem opkast og et krævende arbejde som nyhedsvært på TV 2, hvor hun har en brækspand stående klar mellem udsendelserne, indtil hun overgiver sig til en sygemelding. Fødslen går i gang, og Ditte skal igennem et døgns udmattende vearbejde, inden man opdager, at lille Jonatan er stjernekigger. Ditte får valget om at forsætte eller få et kejsersnit, som hun efter store overvejelser tager imod. Men hun føler sig ramt af lægens holdning til den beslutning, og hun kæmper efterfølgende med følelsen af at have fravalgt det, nogen kalder den “rigtige” fødsel. Jordemoder Camilla Brinch er som altid med til at besvare spørgsmål.
7/17/202349 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Benedikte Rørbæk om at føde 19 dage efter termin

Benedikte Rørbæk har som professionel danser en særlig kropsforståelse og er vant til at bruge sin krop som arbejdsredskab. Alligevel kommer det som en overraskelse, at hun er gravid, da hun går til lægen med brystspændinger. Benedikte nyder graviditeten, men 12 dage over termin, hvor hospitalets retningslinjer dikterer, at fødslen skal være gået i gang, er der endnu ikke skyggen af en ve. I samarbejde med et forstående jordemoderteam får Benedikte lov til at se tiden an, og hun når at få fem hindeløsninger, inden vandet bliver taget, og fødslen af Wilma endelig går i gang 19 dage efter termin. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
7/10/202341 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Ego: Åbne parforhold

Er vi skabt til monogame forhold? Eller kunne man forestille sig et åbent forhold, hvor det blev gensidigt tilladt at have andre seksuelle relationer? Og hvordan ved man, om man overhovedet er til det? Det taler vi om med sexolog og parterapeut Sara Skaarup, der selv lever i et åbent forhold. Hun gør os klogere på grænsen mellem seksuelle forhold og følelsesmæssig involvering, om hvordan man tager det første skridt og taler med sin partner om at åbne forholdet op, og ikke mindst om den risiko, der kan være forbundet ved det.
7/4/202330 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale: Luna Schulze om at lande efter en hård fødsel og rejse Japan rundt med en baby

Model og møbeldesigner Luna Schulze har kun kendt sin kæreste i 8 måneder, da hun bliver gravid. Kort forinden har hendes kæreste mistet sin mor, og i graviditeten går også Lunas far bort, og det nyforelskede par skal navigere i stor sorg og glæde, mens de sammen forbereder sig på fødslen og deres nye liv. Luna bliver sat i gang 9 dage over termin, fordi jordemødrene mistænker grønt fostervand, og både hun og lille Hav er voldsomt pressede, før han endelig bliver forløst med sugekop. Familien er indlagt i fem døgn på neonatal, inden de kommer hjem, hvor roen sænker sig, og de kan tage på eventyr til Japan med Hav på kun 3,5 måned. Jordemoder Camilla Brinch er med tila t besvare spørgsmål.
7/3/202350 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at holde sommerferie med venner

Sommerferien venter lige rundt om hjørnet, og i denne panelsnak taler vi med tre kvinder om at holde ferie med venner. Vi skal høre om at tage på den samme højskole igennem 40 år og indgå i et kæmpe fællesskab på tværs af generationer, om at leje et hus i udlandet og tage afsted flere familier sammen, og om alt fra forskellige sengetider for børnene, dyrke kompromisets kunst og om at nå i dybden med de gode samtaler i venneflokken. Panelet består af selvstændig Amanda Borberg, mor til Cleo, 6, og Edith, 2, grafisk designer Mille Bjørn, mor til to Charlie, 5, og Eddie, 2, og event koordinator Laura Gambino, mor til Fiona, 21, og Paula, 19.
6/28/202355 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Amanda Hestehave om at teste positiv for streptokokker og holde fast i drømmen om en hjemmefødsel

Da fotograf Amanda Hestehave bliver gravid med sit andet barn, sætter hun alle sejl ind på en hjemmefødsel med meget mere selvbestemmelse end ved hendes første fødsel, der var kompliceret. Men drømmefødslen hænger i en tynd tråd, da Amanda tester positiv for gruppe B streptokokker. Og det er med lodder og trisser, at hun får hospitalet til at se bort fra retningslinjer, så hun kan føde derhjemme. Amanda vælger imidlertid alligevel at føde på hospitalet, hvor hun får skabt hjemlige rammer og selv tager imod lille Selma i squat på en yogamåtte. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvares spørgsmål.
6/26/202338 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at vælge en positiv tilgang til moderskabet

Når man står over for at skulle blive mor, er det naturligt at gøre sig tanker om moderskabet og hvilke forvetninger, man har til sig selv. Vi taler vi med tre kvinder, som har valgt en tilgang til moderskabet, hvor morrollen ikke nødvendigvis er en ny identitet, men en vidunderlig ekstra dimension. Om at gøre op med urealistiske krav og aktivt beslutte sig for et positivt mindset, indrette familielivet i overensstemmelse med egne værdier, og om at gøre op med ideen om, at moderskabet fylder alt i tilværelsen. Panelet består af kampagnemedarbejder Mathilde Friese Brix, mor til Lily Birthe på 1 år, kommunikationschef Victoria Halbye, mor til Leonora på 2 og Vincent på 1 år, og selvstændig Karina Skipper Heiselberg, mor til Asta på 6 og Aston Erik på 4 år.
6/21/202351 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Mie Storm om en fantastisk sædefødsel

Mie Storm har altid glædet sig til at opleve en fødsel. Til hendes sidste jordemodertjek konstateres det, at lille Bennie ligger med hovedet godt nedad, men seks dage over termin får Mie en forkert fornemmelse i kroppen, og på hospitalet opdager de, at Bennie vender med numsen nedad. Mie skal nu indstille sig på det, der er hendes værste frygt: et kejsersnit. Men i sidste sekund bliver det planlagte kejsersnit udskudt, da Mie i stedet får tilbudt en hindeløsning og at give en vaginal fødsel et forsøg. Om natten melder de første veer sig, og Bennie kommer til verden ved en fantastisk og ukompliceret sædefødsel. Vi skal også høre om, hvordan Mie i tiden efter fødslen skal navigere i at rumme andres frygt og forestillinger om en sædefødsel, og om hvordan hun pludselig begynder at tvivle på sin egen oplevelse. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/19/202353 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om efterfødselskroppen

For de fleste kvinder er der et før og et efter børn, hvad angår forholdet til vores krop. Men hvad stiller man op, når man pludselig ikke kan genkende sig selv i spejlet? Er det forkert at ønske sig tilbage til udgangspunktet? Og hvordan drager man bedst omsorg for den sårbare efterfødselskrop og hjælper den til at regenere?  I denne meget ærlige panelsnak taler vi om at finde sig til rette i efterfødselskroppen. Om delte mavemuskler, inkontinens og om at have et urealistisk billede af, hvordan man skal se ud, når man har født. Vores panel består af journalist Line Rønn Tofte, mor til Erik på 11 måneder, influencer Nanna Liljekvist, mor til Charlie, 4, og Viggo, 2, og designer og influencer Pernille Rosenkilde, mor til Lizzi Flora på 5 måneder.
6/14/202348 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Ego: Mænds dårlige sædkvalitet

I løbet af de seneste 50 år er den danske mands sædkvalitet dalet markant, og mange mænd oplever i dag problemer med at reproducere sig selv. Men hvad skyldes forringelsen? Og er der overhovedet noget, vi selv kan gøre for at forbedre tilstanden - dels manden som ejer testiklerne, men også os kvinder, der bærer drengefosteret i maven som gravide? Det taler vi om med Niels Jørgensen, overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, som gør os klogere på nogle af teorierne bag mandens dårlige sædkvalitet. For selvom forskerne stadig ikke præcis kender årsagerne, peger pilen mod miljøfaktorer som kemikalier og hormonforstyrrende stoffer. 
6/13/202332 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Neela Maria Sris om at føde 10 uger for tidligt og arbejde fra neonatal

Tre år efter, at selvstændig psykolog Neela Maria Sris og hendes kæreste begynder i fertilitetsbehandling, bliver Neela gravid. Hun går struktureret til graviditeten, og indregner ekstra tid om morgenen til at kunne tage sig af den værste kvalme og opkast, inden hun møder på arbejde. Men da hun i 30. graviditetsuge vågner på et hotelværelse i Århus efter en forretningsmiddag, opdager hun, at hun bløder massivt. Neela, som tror hun er ved at abortere, ringer 112, bliver kørt til Skejby Sygehus og efter bare fire timers vestorm kommer lille Carl Otto på kun 945 gram til verden. Familie er indlagt på neonatal, hvorfra Neela dagligt gennemfører møder og konferencer online. I mellemtiden er hendes forældre flyttet ind i parrets lejlighed og venter på dem, da de fem uger senere bliver udskrevet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/12/202347 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at blive ramt af kræft

Hvordan tackler man et langt og krævende behandlingsforløb, når man samtidig er gravid og har små børn, der har brug for deres mor og en hverdagspraktik, der skal gå op? I denne barske, men også ærlige og vigtige panelsnak taler vi med tre kvinder, der alle har været ramt af kræft - og som i dag er kræftfri. Vi skal høre om at være nybagt mor og opdage endetarmskræft i stadie 4, om at være mor til to små piger og få konstateret brystkræft, og om at være gravid i 16. uge og opdage en knude i brystet og skulle gennemgå et hardcore behandlingsforløb samtidig med, at baby vokser i maven. Vores panel består af Marie Erbs Ørbæk, mor til Ellen, 5, og Mie, 2, Mia Elisabeth Roum Miller, mor til Falk, 2, og Fjord på 8 måneder, og Karen Hvas, mor til Augusta, 8, og Norma, 4.
6/7/202353 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Alberte Dohn om en uplanlagt hjemmefødsel

Alberte Dohn har kendt sin kæreste i tre år, da hun bliver gravid. Hun glæder sig til fødslen, veerne går i gang på terminsdatoen, og parret tager på hospitalet, da de tager til - for at blive sendt hjem igen. To timer senere melder lille Alma sin ankomst hjemme i dobbeltsengen, hvor Alberte føder hende, assisteret af sin kæreste og en jordemoder i telefonen. Parret bliver efterfølgende mødt som superhelte af hospitalspersonalet og familie og venner, men det er langt fra den følelse, de selv står tilbage med, da den første adrenalin har lagt sig. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/5/202349 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om efterfødselskroppens skader og gener

Bristninger, underlivsprolaps, inkontinens, ansigtslammelse og ulidelige spændinger i bækkenet. Fødslen markerer ikke altid alene målstregen, men samtidig begyndelsen på et langt forløb med smerter, gener og genoptræning. Hvor søger man hjælp, når man kan mærke, at noget føles forkert? Hvad stiller man op, når man føler sig overladt til sig selv i efterfødselstiden? Og hvorfor er efterfødselskroppen forbundet med så meget skam og usynlighed? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor tre kvinder fortæller deres historier om fødselsskader og efterfødselsgener, der fylder alt i den første tid med baby. Vores panel består af: Børnekulturformidler Lærke Skærlund, mor til Drude, 1, sygeplejestuderende Cecilie Rose Andersen, mor til Theodor, 2, og ph.d.-studerende Camille Pedersen, mor til Edith, 1.
5/31/202353 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Line Wiegaard om en fire dage lang maratonfødsel

Som gravid forsøger kommunikationskonsulent Line Wiegaard at forberede sig på alle de veje, en fødsel kan gå. Men da hun 12 dage efter termin bliver sat i gang, kommer det alligevel bag på hende, at lille Bertram tilsyneladende overhovedet ikke er klar til at møde verden. Først fire dage senere, da Line har fået fuld plade på alle tænkelige og utænkelige igangsættelsesmetoder som Angustapiller, ballonkateter, hindesprængning, akupunktur, oxytocinfremmende kys og kram og endeløse gåture på trapper, når hun endelig målstregen og får sin lille søn op på brystet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/29/202345 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om forventinger til at være på barsel

Som førstegangsgravid har mange nok en forestilling om, at barselslivet er noget med lange gåture med barnevognen, kaffeaftaler med veninder, og masser af babysvømning og rytmik. Men at blive mor for første gang kan være overvældende, og det kræver tid og tilvænning at finde sig til rette i den nye hverdag. Vi taler om, hvordan barselslivet kan stille eksistentielle spørgsmål og skabe konfliktende følelser. Om kolik, træthed og savnet til det gamle liv, men også om en kæmpe kærlighed og lysten til at gøre det hele igen. Vores panel består af manuskriptforfatter Frida Brygmann, mor til Monty, 1, selvstændig Sascha Ørbækker, mor til Bobby, 2, og koordinator Trine Otar, mor til Eddie, 1.
5/24/202350 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Victoria Saceanu Gregersen om frygten for at gøre tingene forkert som ny mor

Victoria Saceanu Gregersen går til lægen med det, hun tror er blærebetændelse, men kommer ud fra konsultation med en positiv graviditetstest. Hun bliver en del af kendt jordemoderordning og føler sig tryg under fødslen, hvor hun mellem veerne drikker slush ice og spiser lakridspiber. Men kort efter fødslen trækker lille Otto ikke vejret, som han skal, og dét bliver startskuddet på en panikangst, der kommer til at præge de første uger at Victorias moderskab: Hun sover meget lidt om natten, frygter at gøre tingene forkert og tracker minutiøst alt fra Ottos måltider til indholdet i hans bleer, indtil hun langsomt slipper ængsteligheden og begynder at slappe af i rollen som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/22/202348 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om PMS

Vores panel snakker om PMS   Vi kvinder har i gennemsnit menstruationscyklus i 35 år, vi bløder i 6 år, og vi er i den præmenstruelle fase 6 år af vores liv. For nogle kvinder kan PMS være så overvældende, at de nærmest skifter personlighed i takt med den hormonelle forandring, deres krop gennemgår ved hver cyklus. Hvordan føles det at leve med kraftig PMS? Hvilke værktøjer hjælper på PMS? Og hvad skal der til for at gøre op med PMS som noget tabubelagt og sårbart i et samfund, hvor vi konstant skal præstere og være på? Vores panel består af brand building konsulent Karen Marie Groth, mor til Rio, 10, og Emma, 5, coach og workshop facilitator Lotte Hauge, mor til Elton, 3, og yoga- og meditationslærer Nanna Wagner, mor til Carla-Nora, 4.
5/17/202347 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Ego: Om at finde ind til sine længsler

Når man har små børn, handler det ofte om andres behov, og det kan være svært at mærke sig selv, og hvad man længes efter. Men længsler er ofte budbringere og siger noget om retningen for vores liv. Budskaber, som vi enten kan overhøre eller handle på, hvis vi søger en forandring. Mette Carendi Sloth, der er cand. mag i psykologi og filosofi med speciale i følelser og tilknytning, gør os i denne episode af Ego klogere på længsler, og hvordan vi kan bruge følelser som vrede, ængstelighed og savn til at forstå os selv på et dybere plan. 
5/16/202336 minutes, 1 second
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Loui Trøstrup om en magisk hjemmefødsel

Da sexolog Loui Trøstrup og hendes kæreste Amanda begynder at tale om at stifte familie, bliver de hurtigt enige om, at det er Loui, der skal bære barnet. Parret går på jagt efter den helt rigtige donor, og efter fire måneder i fertilitetsbehandling er Loui gravid. Med det store kendskab, Loui har til sin krop, begynder hun at planlægge den hjemmefødsel, hun ønsker sig, og 9 dage over termin svømmer lille Sui ud til verden iført sejrskåbe i et fødekar hjemme i stuen. Men kun to dage gammel skifter den magiske stemning, da Sui ligger besvimet og livløs i deres arme, og selv om han hurtigt kommer sig igen på hospitalet, sætter chokket sig i Loui og Amanda, og præger den første boble med deres lille søn. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/15/202354 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Mama: Sandie Westh, journalist og debattør

De fleste mennesker har en historie. Oplevelser de bærer med sig i tilværelsen, og som bliver livsdefinerende. I denne Mama-samtale fortæller Sandie Westh sin historie: Om opvæksten på Bornholm med de sunde værdier, starten på voksenlivet hvor hun drømmer om at blive journalist, og om mødet med den dybe sorg allerede som 20-årig, da hendes søster bliver slået ihjel, og igen da hun og kæresten Mikkel for præcis to år siden bliver forældre til Vilma, som kun lever i 55 minutter. Det er en meget rørende samtale om, hvordan man lever videre, når ens barn dør. Om at blive mor igen til Walther, om hundehvalpen Hanne, der nærmest redder Sandies liv, da det er allermest mørkt, og om at insistere på at tale højt om sorg og gå forrest om at ændre forholdene for gravide og fødende ved utrætteligt at råbe op i medierne og på Twitter.
5/11/20231 hour, 36 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

MORS DAG SPECIAL: Vores panel snakker om at kigge tilbage på tiden med små børn

Livet med små børn beskrives ofte som at dagene er lange, men årene er korte. I denne hyggelige og underholdende særudgave taler vi med tre kvinder om at se tilbage på tiden med hjemmeboende børn. Vi skal høre om år med kaos og kærlighed, om at skrue op og ned for sin karriere i takt med børnenes behov, og om at reparere baglæns, når man føler, man har fejlet. Vi taler også om empty nest syndrome og sorgen over ikke længere at være den primære kilde til sine børns lykke. Vores panel består af skuepiller Mette Horn, mor til to, pressechef Lise Agerley Kürstein, mor til tre og selvstændig Karin Mollatt van Capel, mor til tre.
5/10/202353 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Ego: Det nemme hverdagskøkken

Spørger man kok Marie Hertz, har et måltid meget større betydning end bare at mætte munde. I denne episode af Ego taler vi om, hvordan man skaber fundamentet for lækker hverdagsmad til hele familien, uden at skuldrene sidder oppe om ørerne. Vi får masser af tips til, hvad et godt spisekammer bør indeholde, så man altid kan lave et måltid uden at skulle ud at handle, om hvordan man knækker koden til madplanen, der gør det nemmere og billigere at servere god mad, og om hvordan man kan opdage sig selv i et køkken.
5/9/202334 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Ida Eisted om en fødsel der tager mange drejninger

Vi kommer vidt omkring i denne efterfødselssamtale med seniorspecialist Ida Eisted, der er mor til Conrad på 6 måneder. Ida har nemt ved at blive gravid, men hun oplever gang på gang at tabe barnet og bliver tilknyttet afdelingen for gentagne graviditetstab og forskningsprojektet COPL på Hvidovre Hospital. Her bliver Ida tilbudt en pille, som skal hjælpe med at holde på fosteret, og kort efter bliver hun gravid med dét, hun selv kalder sin lille mirakelbaby. Ida vælger at føde derhjemme, men bliver overflyttet til hospitalet, hvor Conrad efter en lang fødsel kommer til verden ved akut kejsersnit. Det er en spændende efterfødselssamtale med mange omstillinger, ikke mindst psykisk, som Ida tackler på forbilledlig vis. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
5/8/202347 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Vores panelsnak snakker om at blive gift

Det er sæson for bryllupper. Og i denne episode kommer vi totalt i bryllupsstemning, når tre kvinder fortæller om deres vidt forskellige bryllupper, om frieriet og beslutningen om, det skal være en borgerlig vielse, gør det selv-bryllup eller det helt store eventyr i udlandet. Samtidig rummer deres bryllupshistorier masser af tips og do’s & don’ts til den store dag. Vores panel består af madblogger Helene Plett Forchammer, mor til Dannie, 1, advokat Julie Tamm, mor til Barbara, 5 og Carmen, 3, og account manager Anne Sophie Vendal Jensen, mor til mor til Norman og Sonja på 5 måneder.
5/3/202357 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Ego: Om graviditetstab

I dag går omkring hver fjerde graviditet til grunde, noget man har indtil videre har accepteret med præmissen om, at det er ‘naturens gang’. Men hvorfor er der stadig mange aborter, der ikke kan forklares? Hvordan påvirker de gentagne graviditetstab kvinder og mænd, der ender i udredning? Og hvilke svar kan forskningen give os? Det taler vi om med Henriette Svarre Nielsen, professor og overlæge på Gynækologisk afdeling på Hvidovre Hospital, og som står bag verdens største forskningsprojekt, COPL, der handler om uforklarlige graviditetstab.
5/2/202331 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Clara Eggers om stor sorg og stor lykke

Lige fra starten af Clara Eggers moderskab har stor sorg og stor lykke fulgtes ad. Hendes første graviditet går egentlig godt, men en fostervandsprøve foretaget ift. misdannelsesscanningen viser en alvorlig kromosomafvigelse, og graviditeten bliver afbrudt i 21. uge. Nu følger en sorgfuld tid for Clara og hendes kæreste, men 10 måneder senere står hun igen med en positiv graviditetstest i hånden, og lille Albert kommer sund og rask til verden. Barselslykken varer dog ikke længe, for få måneder senere bliver Claras mand diagnosticeret med lymfekræft, og den nybagte familie står overfor et hårdt kemoforløb. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgmål i denne meget personlige og rørende efterfødselssamtale.
5/1/202350 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Mama: Maj My Humaidan, journalist og forfatter

Maj My Humaidan, der er aktuel med bogen “Ærø Manifestet", lærte allerede som barn at sætte spørgsmåltegn ved autoriteter og systemer. Som nybagt mor drømmer hun om en tilværelse i stil med Bulderby, hvor børn og voksne lever tæt på hinanden og i pagt med naturen og med tid til fællesskaber. Familien flytter derfor til en lille gård på Ærø, de melder deres børnene ud af børnehaven og skolen, smider vækkeuret ud, og lever i nuet med hjemmeskoling og hjemmedyrkning af jorden. Hør Maj fortælle om at gøre op med samfundsnormerne og forsøge at træde sin egen sti, men også om at knække halsen på hjemmelivet og erkende, at der er mange veje til et meningfyldt liv.
4/27/202359 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om parforholdet når man får børn

Parforholdet ændrer sig, når der kommer børn. For nogle opleves det største skift ved første barn, mens andre i højere grad mærker parforholdets udfordringer, når der kommer flere børn til. Her deler vores panel ærligt og underholdende deres erfaringer med konflikter, parterapi og længslen efter dybe, lange samtaler, men også om sms’er som nøglekommunikation, og hvordan man kan få mere intimitet tilbage i parforholdet. Panelet består af redaktør Josefine Ørskov, mor til Hannah og Elin, 6, og Bjørn, 3, psykolog Johanne Schwensen, mor til Nola, 7, og Asta, 3, og influent Matilde Trobeck, mor til Alfred, 3, og Evig, 2.
4/26/202350 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Jojo om en voldsom lynfødsel og en turbulent efterfødselstid

P3-værten Maria Josefine Madsen, også kendt som Jojo, troede, at hun ville blive gravid med et fingerknips, men først efter to år og et forløb i fertilitetsbehandling, viser de to streger på graviditetstesten sig endelig. Graviditeten er præget af Jojos frygt for at miste, en følelse der bliver forstærket af, at hendes søster i 9. måned mister sit barn. Fødslen af lille Delphine er en voldsom oplevelse, fordi det hele går så stærkt og uden pauser, og i takt med at Jojo skal finde sin vej i at lande i moderskabet, mister hendes kæreste kort efter fødslen pludselig sin far, og Jojo skal gøre sine skuldre endnu bredere. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/24/202350 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at gå tidligt i overgangsalder

Hvordan føles det at gå i tidlig overgangsalder? Og blive mødt med lave AMH-værdier, ægudtagning og minimale chancer for at blive gravid, før man overhovedet er begyndt at tænke på at skulle være mor eller ikke er færdig med at få flere børn? Vi taler med tre kvinder om at begynde at gå i overgangsalder, når de er hhv. 23, 28 og 32 år. Om at få at vide, at man indeni er 20 år ældre, føle sig frataget retten til at få børn, og om de fysiske konsekvenser for kroppen som hedeture, uregelmæssig menstruation, dårlig søvn og svingende humør. Vores panel består af iværksætter Johanne Landbo, mor til Magda, 2, selvstændig og influent Rikke May, mor til Bella, 14, og jurist Celine Harild, mor til Morgan, 4, Otto, 2, og Selma på 6 måneder.
4/19/202349 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Caroline Sabroe om en personlig rejse hen mod at blive mor

Journalist Caroline Sabroe er på vej til Indien på et længere ophold i en søgen efter at blive et mere balanceret menneske, da hun møder manden i sit liv. Hun tilbringer tre intense dage med ham og tager derefter af sted til Indien. Men forelskelsen og en trang til at blive mor trækker hende tilbage til Danmark, hvor hun flytter sammen med sin kæreste og bliver gravid. Vi skal høre Caroline fortælle, hvordan hun som gravid lever efter ayurvediske principper i forhold til kost og som forberedelse på at føde, og om selve fødslen af lille Raye, der kommer til verden ved en hurtig fødsel i rolige omgivelser midt om natten på en sansestue til lyden af rislende vand og med kyndig guidance fra en jordemoder. Jordemoder Camilla Brinch er som altid med til at besvare spørgsmål.
4/17/202348 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Mama: Katinka Bjerregaard, sanger og sangskriver i Katinka Band

Katinka Bjerregaard har altid været bramfri og haft trang til at larme og provokere. Noget hun fik slag for i skolen, men som faldt på plads i musikken, hvor hun kombinerer vildskab og følelser i Katinka Band. I dette festfyrværkeri af en Mama-samtale fortæller Katinka om at frigøre sig fra andres meninger og fra samfundets mange kasser. Både som mor til tvillingerne Holger og Oda på 3 år, hvor hun insisterer på at dele forældreskabet 50/50 med sin mand. Men også som kvinde i relation til kropsskam og kvindeidealer, og som ambitiøs musiker i en branche, der strukturelt er domineret af maskuline værdier.
4/13/20230
Episode Artwork

Vores panel snakker om stramt tungebånd

I løbet af de seneste 5-10 år er vi begyndt at tale og høre meget mere om stramt tungebånd hos babyer og symptomer som ammeproblemer, gråd, mavesmerter og generel uro. Her fortæller tre kvinder om deres oplevelser og erfaringer med at have en baby med stramt tungebånd. Om når den tid, der skulle gå med at være i en boble med sin nyfødte, går med alternative behandlinger og søgen efter svar. Og om beslutningen om et indgreb og de mange svære følelser, der er forbundet med det. Vores panel består af content creator og kandidatstuderende Isabella Stockholm, mor til Osvald, 3, og Marguerite, 1, sygeplejerske Julie Brandis, mor til Asta, 2, og Freja på knap 1 år og fotograf Frederikke Bjerre Flyvholm, mor til Karla, 2.
4/12/20230
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Ida Holm om at føle sig frarøvet den første tid som mor

Grafisk designer Ida Holm og hendes kæreste får en vild start på voksenlivet, da de i 2019 vinder tv-programmet ‘Nybyggerne’, og flytter ind i vinderhuset i Randers. Ida drømmer også tidligt om at få børn, mens kæresten skal skubbes godt på vej, før de efter nogle år beslutter sig for at prøve, og Ida hurtigt bliver gravid. Mentalt forbereder Ida sig ihærdigt på fødslen, og især en særlig vejrtrækningsteknik og visualiseringen af et målbillede skal vise sig at bære hende gennem fødslen af lille Kai, der både byder på et uheldigt jordemoder-match, afsindige smerter i pressefasen og et efterspil, hvor en mistanke om Downs Syndrom sætter sig i Idas første tid som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/10/202350 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at vælge ikke at få børn

Ca. 12% af alle kvinder herhjemme får ikke børn, det vides dog ikke hvor stor en andel, der er frivilligt. I denne panelsnak fortæller tre kvinder om deres overvejelser ved at vælge moderskabet fra og fravælge at få børn. Vi skal høre om tilfredsstillelsen i at leve en tilværelse med masser af frihed og spontanitet. Om at skulle stå på mål for sin beslutning i sociale sammenhænge, fordi valget provokerer omgivelserne, og om at donere sine æg til andre, der drømmer om at blive forældre. Vores panel består af manuskriptforfatter Pia Konstantin Berg, musiker Malene Katrine Pedersen og forfatter Marie Hougaard.
4/5/202351 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Ego: Om psykisk vold

Kontrol, dominans, nedgørelser og ydmygelser. Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold, og ifølge forskning også den mest skadelige. Men hvornår ved man, om det er psykisk vold? Hvad kan man gøre, hvis man er udsat for det eller hvordan hjælper man som pårørende? Og hvorfor kan det være så svært at komme ud af et voldeligt forhold? Det taler vi om med Mette Marie Yde, der er direktør for Danner, et af landets ældste rådgivnings- og krisecenter for voldsramte kvinder og børn.
4/4/202338 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sarah Mariegaard om moderskabet som en kæmpe forandring

Sarah Mariegaard, som mange af os kender som sangerinden Soleima, bliver overrasket, da hun finder ud af, at hun er gravid. Hun er glad, men det er en følelsesmæssig proces for hende at blive klar til moderskabet, og da hun nærmer sig termin, rammer det hende som en hammer. Pludselig kan hun ikke sove, hun mærker angstsymptomer, og hendes blodtryk viser sig at være så højt, at hun bliver anbefalet at blive sat i gang. Det er en inspirerende efterfødselssamtale om en god og stærk fødselsoplevelse, hvor Sarah selv tager imod sønnen Leonardo, og en vigtig snak om at bruge moderskabet i sin sangskrivning, hvor der både er plads til amning og fest. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4/3/202349 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være forældre på SU

Det er dyrt at have børn. Særligt når man er under uddannelse. Hvordan får man de mange udgifter til alt fra udstyr, institutionsplads, fritidsaktiviteter og tøj og sko til skiftende sæsoner til at gå op med et SU-budget? Vi taler med tre kvinder om deres personlige erfaringer med at blive mor som nyuddannet, om at ændre karriere og gå fra fuldtidsløn til SU, og om at være eneforsørger og studerende. Vores panel består af kommunikationsansvarlig Katrine Yde, mor til Kamma, 5, og Sylvia 4, front end developer Asefeh Zivlaei, mor til Cass, 2, og Maria Mollerup, mor til Alfrida, 4, og ved at uddanne sig til gartner.
3/29/202349 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Kirstine Biltoft om at vælge mellem sædefødsel og planlagt kejsersnit

Lige fra Kirstine Biltoft bliver gravid med sit første barn, glæder hun sig til fødslen. Hun forbereder sig grundigt og drømmer om en vaginal fødsel. Men i uge 36 viser det sig, at Kirstines datter vender med numsen nedad, og Kirstine er meget i tvivl, om hun skal vælge en sædefødsel eller et planlagt kejsersnit. På den ene side har hun svært ved at slippe tanken om en vaginal fødsel, hvilket taler for en sædefødsel, men samtidig er hun bange for, at der skal ske datteren noget. Hun sporer sig derfor ind på et planlagt kejsersnit, som ender med at blive en fantastisk fødselsoplevelse for Kirstine, selvom den bliver med et andet fortegn, end hun havde regnet med. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/27/202349 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Mama: Stine Schmeichel, jordemoder og stifter af Fodboldfonden

Dengang Stine Schmeichel som nybagt student møder den to år yngre fodboldspiller Kasper Schmeichel i en 7-Eleven i København, har hun ingen anelse om, at hun skal flytte med ham til England, blive fodboldkone og mor til tre børn. Men Stine har med hjemmefra, at hun skal tro på sine drømme, stole på sin robusthed og hvile i sit moderskab. Egenskaber, der giver hende adgang til jordemoderstudiet, og som hun senere får brug for, da hun oplever, at det hele handler om børn, hus og en mand, der er meget væk med fodbolden, og hun føler, hun er ved at miste sin identitet. Hør også Stine give et spændende indblik i tilværelsen som fodboldkone, og om at bruge fodbolden til at gøre en forskel i verden og hjælpe udsatte børn og deres familier.
3/23/202349 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor til et barn med Downs syndrom

I Danmark bliver der årligt født få børn med Downs syndrom. Til gengæld viser tal en lille stigning i forældre, der vælger at få børn med Downs. I denne panelsnak taler vi med tre mødre om, hvordan de reagerede, da det gik op for dem, at deres baby har Downs. Vi skal høre om den identitetskrise, de gennemgik, fordi de troede, lykken var bundet op på et andet narrativ, og om hvordan uvidenhed og sorg i dag er afløst af rummelighed, nysgerrighed og tonsvis af kærlighed. Vores panel består af rekrutteringschef Noor Yassin, mor til Daniel, 4, og Gabriel, 7, sygeplejerske Natacha Øvre Eriksen, mor til Asta, 2, og Elias, 7, og caféejer Louise Aarsø, mor til Elea, 8, Adea, 11, Alberto, 16, Amelía, 19 og Emil, 22 år.
3/22/202356 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Michella Meier-Morsi om at blive mor til trillinger

Marketingchef Michella Meier-Morsi er mor til tvillingepiger på 2 år, da hun bliver gravid igen - med trillinger. I denne ekstraordinære efterfødselssamtale skal vi høre Michella fortælle ærligt og stemningsfyldt om lige fra det øjeblik, hvor hun og hendes mand overvældes af de tre små hjerteblink på scanningen til de svære overvejelser der følger om fosterreduktion. Om at gennemgå en trillingegraviditet med en altdominerende frygt for at noget skal gå galt, om at føde Gabriel, Theodor og Charles på under ét minut ved et planlagt kejsersnit, og om den fuldstændig vilde tilværelse og følelse af utilstrækkelighed som forældre til en børneflok på fem i alderen 0 til 3 år. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/20/202353 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være på barsel som selvstændig

Når man er selvstændig, er det oftest ikke en mulighed at trække stikket og dedikere sig fuldt ud til barselsboblen. Så hvordan tackler man at være på barsel og samtidig drive en forretning, uden at man føler, man brækker midt over? Vi skal høre tre kvinder fortælle om at tilrettelægge en barsel med vandtætte skotter mellem arbejdsdag og baby, om et bagland der er guld værd og om at værdsætte fleksibiliten, men også om komplicerede barselsregler for selvstændige og om de kompromisser, det har krævet på det personlige plan. Vores panel består af Louise Scheutz-Klixbüll, mor til Ava, 8, og Eddie, 4, Julie Vendal, mor til Alberte, 3, og Cecilie Pram, mor til Vincent, 2, og Sylvester på 8 måneder.
3/15/202346 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Katrine Johansen om at forberede sig grundigt på fødslen anden gang

Da Katrine Johansen bliver gravid første gang, arbejder hun som professionel danser i Stockholm, hvor hun bor med sin italienske kæreste. Datteren Gaia bliver født som stjernekigger ved en langtrukken fødsel, så da Katrine bliver gravid igen, nørder hun igennem på forberedelser, hun har uddannet sig som doula og er nu også jordemoderstuderende, og hun er nærmest besat af at lave Spinning Babies-øvelser, så sønnen Kai ikke også skal blive stjernekigger. Katrine beslutter sig for at føde hjemme med et fødselsteam bestående af en jordemoder, to hjælpere og sin mand ved sin side og er helt høj på fødselsoplevelsen, selv om det skal vise sig ikke kun at være lyserødt at gå fra et til to børn. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/13/202341 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Mama: Alberte Winding, sangerinde og forfatter

Vi er mange, der elsker Alberte Windings stemme. Især når hun synger, men også når hun indtaler sine bøger på lyd eller optræder som Luna i ‘Bamses Billedbog’. I denne Mama-samtale fortæller Alberte om nedslag i sit liv. Vi skal høre om at vokse op i skiftende miljøer og blive en vild teenager, om tabet af sin mor som bare 8-årig og hvad det har betydet for hendes eget moderskab, og om alle de betragtninger, hun har gjort sig om kærligheden og relationer i forskellige faser af sit liv. Glæd dig til en time i selskab med Alberte, hvor hun klogt, sjovt og hyggeligt deler ud af sit guld og minder os om, at lyset altid vender tilbage.
3/9/202357 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om ammestop

Lige så krævende det kan være at etablere en amning, lige så svært og udfordrende kan det være at stoppe med at amme. Hvornår er det tid til at indstille amningen? Skal det være en kold tyrker eller langsom udfasning? Og hvordan navigerer man imellem at være touched out og at føle det naturstridigt at tage brysterne fra barnet? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor tre kvinder deler deres erfaringer, oplevelser og især følelser forbundet med et ammestop. Vores panel består af medicinstuderende Clara Raundorf Medina, mor til Penelope, 1, model Caroline Corinth, mor til Carl, 2, og skolelærer og kandidatstuderende Trine Hessner, mor til Ville, 2. Du kan desuden læse meget mere om amning og ammestop tothemoonhoney.com.
3/8/202356 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Ego: Chefpsykolog Svend Aage Madsen om mænds fødselsdepressioner

Det er en stor følelsesmæssig omvæltning at blive forældre. Og for ca. 7-8% af mænd, der bliver fædre, bliver det så psykisk hårdt at vente og få et barn, at det ender i en fødselsdepression. Hvordan oplever mænd at blive ramt af en fødselsdepression? Hvordan påvirker det familien og især barnet? Og hvad skal der til for at komme ud på den anden side? Det taler vi om med chefpsykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, der i mange år har været med til at sætte fødselsdepressioner hos mænd på dagsordenen herhjemme.
3/7/202336 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Trine Johst Vammen om at blive gravid trods kærestens lave sædkvalitet

På Trine Johst Vammens allerførste date med tv-værten Christian Degn, indvier han hende i, at han har stærkt nedsat sædkvalitet. Samtidig følger et kamera-hold ham i hans drøm om at blive far, som man for tiden kan se i tv-programmet ‘Degn skal være far’ på TV 2. På trods af oddsene bliver Trine gravid allerede en måned efter, hun har droppet p-pillerne - noget som lægerne nærmest tilskriver et mirakel. Men da Trine til 12 ugers scanningen får målt en tyk nakkefold, og fordi hun har en familiehistorik med en lillesøster, der er stærkt multihandicappet, får hun både foretaget moderkagebiopsi og en genomundersøgelse, før hun kan ånde lettet op og kan begynde at se frem til den hjemmefødsel, som hun har glædet sig så meget til. Trine tager de første mange veer selv og er 9 cm åben, da jordemoderen ankommer, og lille Vagn bliver født, mens hele forløbet bliver filmet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
3/6/202346 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om den første tid med to børn

Der er mange følelser forbundet med at blive mor for anden gang. Vi taler om allerede i graviditeten at føle sig utilstrækkelig. Om at nære efterfødselskroppen og værne om den første tid med den nye baby uden dårlig samvittighed over for sit store barn. Og om hvordan man falder på plads i at være forældre til to og en familie på fire. Vores panel består af: Content creator og kandidatstuderende Isabella Stockholm mor til Osvald, 3, og Marguerite, 1, selvstændig Katrine Binné, mor til Hubert, 3, og Teddy på 6 måneder, og efterfødselsvejleder Nanna Salver, mor til Eigil, 3, og Isak på 3 måneder.
3/1/202348 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Tine Lassen om fødselsdepression og tvangstanker

Pædagog Tine Lassen lever til dagligt med mange smerter på grund af en række diskusprolapser, og da hun bliver gravid, tilknyttes hun Team Sårbar Gravid. Allerede i uge 25 får hun pga. en kort livmoderhals besked på at være sengeliggende, og i uge 36+1 føder hun ved kejsersnit lille Molly. Tine vakler i sine moderlige følelser for Molly; på den ene side er det vigtigt for hende at passe på sin baby, og på den anden side er hun komplet udmattet og føler ingen kærlighed. Samtidig tricker fødslen svære tvangstanker om, at Molly kommer til skade, og til sidst er Tine så forpint, at hun søger hjælp på psykiatrisk afdeling. Det er en ærlig efterfødselssamtale om at blive ramt af en fødselsdepression. Men det er også en vigtig snak om et tabuiseret emne som tvangstanker, om et stærkt bånd mellem Tine og hendes kæreste, og om hvordan Tine langsomt lærer at elske sin datter. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/27/20231 hour, 59 seconds
Episode Artwork

Mama: Rillo Schwartz, podcastvært og influencer

Rillo Schwartz har altid været nysgerrig på andre mennesker og insisteret på, at følelser er noget, man taler om. Hun bliver psykologen i vennegruppen, men samtidig udvikler hun i sine teenageår en spiseforstyrrelse og gennemgår mørke perioder, hvor hun føler sig anderledes og forkert. Klip til, at hun møder musikeren Lukas Forchhammer, der kommer fra et helt andet miljø end de bonede gulve, hun selv er vokset op på, og hun beslutter sig for, at livet skal være sjovt. Vi skal også høre om at lande i moderskabet med datteren Viola i Lukas Grahams tourbus på de amerikanske landeveje, om at leve et uforudsigeligt liv, der er bundet op på hendes mands karriere, og om at være hans klippe i op- og nedture.
2/23/202351 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at gennemleve en livskrise

Hvordan føles det at være helt nede og ramme bunden og opleve at tabe håret af stress og sorg? Hvordan håndterer man sine børn og at være der som mor, når man selv er ved at falde fra hinanden? Og hvordan samler man sig selv op og starter et nyt kapitel, hvor lyset langsomt kommer tilbage? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor tre kvinder fortæller om den livskrise, de alle sammen har været igennem, da de hver især blev skilt. Vores panel består af art director Terese Bille Bonde, mor til Hjørdis-Alba, 10, og Svahle, 5, designer og lærerstuderende Sally Laug, mor til Sonja, 8, og Robert, 5, og digital kreatør Camilla Valther Gade, mor til Hollie, 5, og Havana, 2.
2/22/202353 minutes, 1 second
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Christoffer Immanuel om at udvikle en fødselsdepression

For første gang gæster en mand vores efterfødselssamtale, når Christoffer Immanuel i denne episode fortæller om sin oplevelse med at blive far. Da Christoffers kæreste, Line, bliver gravid, glæder de sig til at blive forældre, og Christoffer gør sig mange tanker om, hvilken far han gerne vil være. Fødslen af Helmut går fint, men efter nogle måneder begynder Christoffer at få humørsvingninger, han har svært ved at sove, og han bliver sygemeldt fra sit arbejde. På trods af at han er god til at række ud efter hjælp og taler med både venner og professionelle, bliver hans tanker mørkere og mørkere, og først da han møder på psykiatrisk afdeling og tager imod medicinsk behandling, lysner det. Det er en meget ærlig samtale, hvor Christoffer stærkt og sårbart fortæller om en svær tid, og hvor han prisværdigt bryder tabuet omkring mænds fødselsdepressioner. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/20/20231 hour, 5 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om et meningsfyldt arbejdsliv

De fleste af os drømmer om en hverdag, hvor man kan gå opfyldt hjem fra arbejde med følelsen af, at man har været med til at gøre en forskel. Vi taler med tre kvinder, der har omlagt deres arbejdsliv for at bruge tiden på noget mere meningsfuldt. Hvad var overvejelserne, inden de skiftede løbebane? Hvordan føltes det at tage springet? Og hvilke omkostninger har det haft at forfølge noget, der er så vigtigt, at man ikke kan lade være med at gå efter det? Vores panel består af Zarah Kirketerp-Møller, co-CEO for organisationen 5 Skoler og mor til Filip, 19, Tobias, 12 og Edgar, 10. Journalist Natascha Rée Mikkelsen fra foreningen RTC, mor til Zachi, 10, og papmor til Frida, 24, og Viggo, 22 år. Og designer Rosa Winther Denison, mor til Sølve, 6, og Saxo, 2.
2/15/202351 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Marie Lodberg om at være pårørende til sin mands fødselsdepression

Journalist Marie Lodberg og hendes mand har i mange år prøvet at blive gravide, og de er i fertilitetsbehandling i næsten 5 år, før de endelig står med en positiv graviditetstest. Marie kigger ind i en hård graviditet, hvor hun bliver fulgt tæt pga. sin diabetes, men det er i tiden efter fødslen af Babette, der i dag er 3 år, at Marie bliver ramt af et granatchok. Hun har skyhøje forventinger til moderskabet, men oplever en barsel, der er præget af stress og gråd fra både mor og datter. Anden gang Marie skal være mor er forventningerne lave. Fødslen af Alf er en fed oplevelse, hun bliver nurset som del af Team Sårbar Gravid og er totalt high fly. Men nu bliver hendes mand Sune ramt af en fødselsdepression, og vi skal høre, hvordan de som familie kommer igennem mørket, om hvordan det er at være pårørende og om da Sune efter 4,5 måneder får gnisten tilbage i øjnene. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/13/20231 hour, 1 minute, 47 seconds
Episode Artwork

Mama: Luise Vindahl fra Green Kitchen Stories

Luise Vindahl lærer tidligt at tage vare på sig selv. Hun flytter hjemmefra som 15-årig og er fast besluttet på at forsørge sig selv og med tiden finde en god mand, hun kan stifte familie med. Så da hun møder svenske David, er hun ikke i tvivl. Hun bliver gravid, og parret rejser verden rundt og holder foredrag om grøn livsstil og bliver verdensstjerner i vegetarkredse. Men tre børn og 6 kogebøger senere kan Luise stadig ikke slå tanken ud af hovedet om at uddanne sig til jordemoder, og familien flytter til Danmark, hvor hun begynder at studere - for blot få måneder senere at flytte tilbage til Stockholm igen, fordi familien ikke trivedes. Det er en inspirerende Mama-samtale om at mærke efter indeni og følge sin intuition, om at skabe en forretning med sin livspartner og om at opbygge et fællesskab med sine børn.
2/9/202354 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om mor-tid

Mange af os føler os pressede som forældre. Hvordan kan vi blive bedre til at sænke skuldrene? Hvordan sikrer man sit indre kompas frem for kun at imødekomme børnenes behov? Hvad kan vi gøre for at minimere the mental load, der har det med at fylde alt for meget? Og hvad er gode mig-tid aktiviteter, hvor man glemmer tid og sted? Det taler vi om med vores panel bestående af: Illustrator Line Jensen, mor til Nora, 20, Kirsten, 9, og Solvej, 7, journalist og forfatter Karen Pallisgaard, mor til Johanna, 8, og Manfred, 4, og radiovært Maria Jencel, mor til Penelope, 1, og Bobby på 6 måneder.
2/8/202349 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Ego: Frigiv dit seksuelle potentiale

De fleste mødre er verdensmestre i at sætte andres behov før deres egne - også når det kommer til sex, lyst og nydelse. Men ifølge tantrisk sex- og relationscoach, Fanny Broholm, bør vi kvinder tage vores seksualitet meget mere alvorlig, for den rummer en kæmpe styrke og livskraft. Hør Fanny fortælle, hvad det er for et seksuelt potentiale, vi kan komme i kontakt med, hvis vi tør blive klogere på vores lyster. Om hvordan vi kan komme ud af hovedet og ned i kroppen og mærke efter, hvad vi egentlig har brug for seksuelt. Og om hvordan vi kan øve os i at sige vores behov højt og tage ansvar for vores egen nydelse.
2/7/202332 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Julie Buhl at udvikle en fødselsdepression

Da projektleder Julie Buhl bliver gravid, er hun bange for, om hun kan finde ud af at være mor. Julie har en historie med angst og spiseforstyrrelse og bliver tilknyttet Team Sårbar Gravid, hvor hun får hjælp til at håndtere sin krops forandringer og de følelser, hun har af at distance sig fra babyen i maven. Fødslen af Emily forløber fint, men Julie føler ingenting i mødet med sin datter, og hun har svært ved at knytte sig til hende. Udadtil ser det ud som om Julie har styr på det, men inden hersker et følelseskaos, hvor hun føler sig utilstrækkelig og ensom, og da Emily er 3 måneder, glider Julie længere og længere ned i et sort hul med mange mørke tanker, og hun udvikler en svær fødselsdepression. Det er en efterfødselssamtale om et barsk forløb, hvor Julie hver dag kæmper for at føle sig god nok og om en sej kamp for, da Emily er 1 år, endelig at kunne sige, at hun elsker sin datter. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
2/6/20231 hour, 4 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om billeder af børn på sociale medier

Aldrig har vi postet så mange billeder af vores børn på sociale medier som nu. Samtidig tager flere og flere et bevidst valg om ikke at vise deres barns ansigt. Hvilke overvejelser ligger der bag at vise eller ikke vise sine børn frem på sociale medier? Hvilken betydning har fotografiet, når vi har tusindvis af billedeminder liggende på vores telefon? Og hvordan vil vores børn i fremtiden mindes deres barndom? Det taler vi om med vores panel: Kreativ konsulent og influencer Sidsel Alling, mor til Helle, 3, fotograf Alona Vibe, mor til Nova, 2, og Anne Elsøe, der er leder af Madro for børn og mor til Agnes, 8, og Ester, 5.
2/1/202349 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Ego: Kost & fertilitet

Hvordan påvirker maden vores fertilitet? Hvilken sammenhæng er der mellem den mad, vi spiser, og de kønshormoner, der skal til for at blive gravid? Hvilken diæt har vist særligt gode resultater i forhold til at balancere PCOS og øge fertiliteten? Og hvad er effekten af vores tanker og selvomsorg i forhold til at opnå en krop i sundere balance? Det taler vi om med health coach Signe Søndergaard fra Roots Clinic, som gør os klogere på, hvordan vi kan styrke vores fertilitet med dels den rette kost, men også ved at gå mere holistisk til værks.
1/31/202330 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Anne-Sophie Rosenvinge

Da fotograf og kreativ konsulent Anne-Sophie Rosenvinge bliver gravid, fornemmer hun tidligt, at noget ikke er, som det skal være. Det viser sig, at graviditeten har sat sig uden for livmoderen, og hun bliver derfor opereret, hvor også hendes æggeleder fjernes. Men selv om Anne-Sophie nu kun har én æggeleder, er hun få måneder efter gravid igen. Hun forbereder sig omhyggeligt på fødslen med hypno birthing og et mantra om, at kroppen ved, hvad den skal gøre, så hun kan slippe kontrollen og give sig hen til sin drømmefødsel. Fødslen starter derhjemme i kærlige rammer med Anne-Sophies kæreste og en doula ved hendes side, inden de i myldretid og snestorm tager på hospitalet, og lille Nora kommer til verden kun 23 minutter senere. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/30/202346 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Mama: Helene Reingaard Neumann, præst og skuespiller

Sorg og kærlighed. Det er noget, præst og skuespiller Helene Reingaard Neumann ved en hel del om. Som 16-årig mister hun efter få måneder sin mor til kræft, og for 4 får siden bliver hendes papdatter dræbt i en trafikulykke. Hver dag lever hun med en sårbarhed om at miste. Men også med en stor lyst til livet, som hun er bevidst om dagligt at sige ja til med en iboende taknemmelighed. Vi skal også høre om Helenes møde med den 18 år ældre filminstruktør Thomas Vinterberg, som hun som 19-årig forelsker sig hovedkuls i, om at vælge en helt anden karrierevej end resten af sin familie, og om at gøre sig umage med sine relationer, fordi det er dem, der bærer vores liv.
1/26/202351 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at have ADHD som mor

Koncentrationsbesvær, popcorntanker, mangel på struktur og en følelse af ikke at være god nok til at indrette sig efter samfundet. Men også et højt energiniveau, hyperfokusering og en frygtløs tilgang til tilværelsen. Vores panel taler om ADHD, og hvordan det er at være mor og leve med diagnosen. Om hvad det kræver at holde struktur i hverdagen som mor til små børn, og om den daglige kamp med at docere energiniveauet, når der ikke er nogen stopklods. Vores panel består af projektleder Julie Lillelund Langer, mor til Hannah, 1, studerende Caroline Lilja, mor til Anton, 4, Hannibal, 3, og Jonathan på 1 måned, og læsevejleder Marie Ågård Bennike, mor til Gry, 3.
1/25/202351 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Ego: Om underlivet efter fødslen

Når baby først er kommet til verden, bliver underlivet ofte overset, også selv om det ofte føles helt anderledes bagefter. Hvilke forandringer sker der med underlivet under graviditet, fødsel og særligt efter fødslen? Er det normalt at lugte anderledes de første uger, og hvad er gode tips til de første toiletbesøg efter fødslen? Hvordan gør man sig mentalt klar til 8-ugers undersøgelsen, og skal man overhovedet knibe eller er det bare en gammel skrøne? Alt det guider jordemoder, seksualsemiotiker, underlivsaktivist og medforfatter til ‘Kvinde kend din krop’, Gry Senderovitz, os igennem med denne tour de vulva efter fødslen, så vi både kan lære os selv bedre at kende, men også kan få et bedre forhold til vores underliv, som for mange os kan føles som en fortrængt kropsdel.
1/24/202339 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sofie Bøcher Lindquist

Da influent Sofie Bøcher Lindquist føder sit første barn som 26-årig, er hun utryg og har en dårlig fødselsoplevelse. I dag, 6 år og to fantastiske fødsler senere, står hun et helt andet sted, hvor hun dels er mor til tre og desuden har skabt sig en ny karrierevej. I denne ærlige og underholdende efterfødselssamtale runder vi alle tre fødsler, men vi skal især høre om fødslen af Sofies tredje barn, datteren Karla, som Sofie føder på masser af selvtillid og ved en hurtig fødsel i vand. Vi taler også om den første tid med Karla, hvis hendes ene øje ikke åbner sig lige så meget som det andet og om de overvejelser, man som forældre står med, når man skal tage kosmetiske beslutninger på sit barns vegne. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/23/202346 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Mama: Mette Østergaard, chefredaktør

Mette Østergaard er en kvinde med sine meningers mod, et ukueligt drive og en tro på, at ting løser sig. Hør Mette fortælle om sin vej til toppen i mediebranchen, hvor hun seks uger efter at have født takker ja til jobbet som chefredaktør på Berlingske og samtidig er alenemor. Om at handle sig ud af modstand og stole på sig selv, når isen er allertyndest. Og om på skift at være en nærværende mor og en festabe i en modern family-tilværelse, hvor hun har en 8-6 ordning med sine børn og en 9-5 ordning med sin kæreste.
1/19/202352 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at få børn med en udlænding

Hvordan er det at stifte familie på tværs af kulturelle forskelle? Hvor skal man bo, så begge parter bliver tilgodeset? Og hvad med børnene, hvis det går galt? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor vi også skal høre om den gave, der ligger i at udvide sin horisont, om to-sprogede børn og om at bøje sig for stærke familietraditioner i valget af sin søns navn. Vores panel består af Katrine Damgaard, gift med Henry fra USA og mor til Henry, 5, og Ruth, 3, Thea Rønnebæk, gift med Tomás fra Argentina og mor til Leon, 3, og Marisa Birger Christensen, kærester med Myles fra London og mor til Madison, 2, og Marni på 7 mdr.
1/18/202349 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Ego: Om hudens hormonelle forandringer og hvordan vi kan styrke den gennem de forskellige faser

Når vi har menstruation, bruger hormonprævention, er i fertilitetsbehandling, bliver gravide og i efterfødselstiden gennemgår vi hormonelle forandringer. Men hvad betyder de hormonelle skift for vores hud? Hvordan kan vi styrke og beskytte huden bedre op til menstruation eller mod pigmentforandringer, når vi er gravide? Og hvordan er det lige med stoffer, der er under mistanke for at være hormonforstyrrende, når man er gravid og ammer? Det taler vi om med læge og ph.d. i dermatologi, Cæcilie Bachdal Johansen, der også står bag Instagram-profilen Makeupandmedicine.
1/17/202330 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Marie Louise Cramer

Efter flere års fertilitetsbehandling bliver livsstilscoach Marie Louise Cramer gravid med tvillinger. Men fostrene vokser ikke, som de skal, og Marie Louise og hendes mand bliver til midtvejsscanningen anbefalet at afbryde graviditeten. Marie Louise er helt ødelagt indeni efter at have født tvillingerne, men hun bliver hurtigt gravid igen med sønnen Wilmar. Og blot 21 måneder senere kommer lille Carla Marie til verden ved en fødsel, hvor Marie Louises stærke fysik kommer til sin ret. I denne meget personlig efterfødselssamtale fortæller Marie Louise om alle tre fødsler, og om at blive forælder samtidig med at hun mister sin far, og de mange tanker og refleksioner, hun har gjort sig om sammenhængen mellem livet og døden. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/16/202346 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om alt det man gerne ville have vidst som gravid

Når man bliver gravid, åbner der sig en helt ny og ukendt verden. Listen over følelsesmæssige, kropslige og hormonelle forandringer kan synes endeløs, for ikke to graviditeter er ens. Lyt med når vores panel underholdende og ærligt taler om at være gravid på godt og ondt. Om vanvittig træthed, sjattisseri og andres forventninger til, hvordan man burde have det som gravid. Og om ansvaret, introvert energi og endelig at overgive sig til sin gravide krop. Vores panel består af Anna Stokholm, mor til Ziggy Bob, 1, podcaster Josephine Kuhn, mor til Sienna, 1, og selvstændig Anne Sofie Banke, der er gravid for første gang.
1/11/202349 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Kristine Højsager Jensen om et langt fertilitetsforløb og en svær efterfødselstid

Da digital læringsspecialist Kristine Højsager Jensen og hendes mand endelig bliver gravide efter fire års opslidende fertilitetsbehandling og to aborter, frygter hun konstant at miste, og hun tilknyttes Team Sårbare Gravide. Fødslen er på flere måder voldsom, og da Lilli endelig kommer ud, oplever Kristine at føle sig helt forkert, fordi hun ingenting føler for det barn, hun har drømt om og kæmpet for så længe. Starten på familielivet er svær med Lilli, der sover dårligt og græder meget, indtil hun kommer i behandling for refluks, og Kristines kærlighed til sin datter begynder at vokse i takt med, at hun lærer hende at kende. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/9/202349 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om senaborter

I denne rørende panelsnak fortæller tre kvinder deres historie om at gå fra at være gravid og tro, at alt er som det skal være til ved misdannelsesscanningen at finde ud af, at deres barn har henholdvis en alvorlig kromosomfejl, en hjertefejl og en misdannelse i form af manglende underarme. Vi får indblik i de mange overvejelser, der er forbundet med at vælge en senabort, og hører om selve fødslen, det smukke møde med deres barn og den altoverskyggende sorg, men også om at blive gravid igen og bære mindet om deres første barn med sig. Vores panel består af neonatalsygeplejerske Josefine Carlslund, mor til Gabriel, født i 2019, Asta, 3, og Oscar på 10 måneder, landskabsarkitekt Louise Flach de Neergard, mor til Rosalie, født i 2018, Carl, 3, og Victoria, 1, og vanecoach Josephine Wendt, mor til Nova født i 2021 og Ebbe på 7 uger.
1/4/202357 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Ego: Om gravidtøj og tøj til efterfødselstiden

Hvad er de bedste go to styles under graviditeten, når kroppen er i massiv forandring? Hvilke køb kan med fordel bruges både før og efter graviditeten? Og hvad er kloge investeringer i efterfødselstiden, når kroppen er en anden, og man måske ammer? Vi taler med Lotte Friis, indehaver af butikken Enula 9, hvor hun i snart 20 år har solgt tøj til gravide. Få hendes bedste tips til basis items, hør om fif til lag på lag og variation af overdele, og få svar på hvilken bh, der er uundværlig både undervejs i graviditeten, og når man ammer.
1/3/202330 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Renna Agger om forkortet livmoderhals og at være sengeliggende i 2 måneder

Da journalist Renna Agger bliver gravid, er hun egentlig ikke skruk. Hun føler sig begrænset  socialt, skal stoppe med at ryge, har kvalme og er i det hele taget overmandet af jævnt dårligt humør. Allerede tidligt i graviditeten har Renna fornemmelsen af, at hun ikke kommer til at gå tiden ud, men hun bliver alligevel overrasket, da hun i uge 30 får veer og er på vej i fødsel. Fødslen bliver stoppet og i to lange og invaliderende måneder er Renna komplet sengeliggende og må hverken sidde op eller gå på toilettet uden assistance førend, fødslen vol. 2 endelig går i gang til termin, og Ville melder sin ankomst. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1/2/202346 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Mama: Malene Malling, grundlægger af La Bagatelle og Malling

Det løber som en rød tråd i Malene Mallings liv, at hun altid har gjort sig umage. Om det har handlet om lanceringen af Cover tilbage i 00’erne hvor hun som blot 30-årig grundlagde sit eget forlag og satte nye standarder for, hvad man i Danmark kunne forvente sig af et modemagasin. Eller om det har været de mange år som stort set enlig mor for sine to døtre, fordi familien uanset hvad altid har været det vigtigste. I denne Mama-samtale skal vi høre om det hele: Om opvæksten i Oxford i England, om modebranchen, om at få en hjerneblødning da hun føder sit første barn, om skilsmissen som sit livs værste nederlag og om at finde hjem til sig selv og unde sig et lidt lettere liv.
12/29/202254 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om nytåret og en ny begyndelse

Året 2022 er ved at rinde ud og et nyt, friskt år venter forude. Hvordan gør man status? Hvad skal the clean sheet bruges på i 2023? Hvilke drømme, håb og mål skal der være mere af i 2023, og hvad skal efterlades i det gamle år? Vi taler om alt fra hekseritualer, havterapi og hvordan nytåret skal fejres til opgør med dårlig samvittighed og om at turde sige højt, hvad man gerne vil opnå. Vores panel består af iværksætter Christina Iversen, mor til Victor, 14, Carla, 12, Dagmar, 9 og Esther 7, jurist og skribent Julie Teglhus, mor til Holger, 6 og Helmut, 1, og spirituel mentor Fattima Loreen, mor til Leonardo, 12.
12/28/202246 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Ego: Mors søvn

Som nybagt mor er det normalt, at søvnen er udfordret. Men hvad gør man, hvis de mange nætter med overfladisk og afbrudt søvn fortsætter til langt udover babystadiet? Hvor mange timer skal vi optimalt sove i løbet af et døgn? Og hvad kan vi selv gøre for at skabe de bedste forudsætninger for en dyb nattesøvn? Alt det taler vi om i denne episode af Ego, hvor søvnvejleder Mikael Rasmussen gør os klogere på, hvilke konsekvenser manglende søvn har for vores trivsel, og hvad vi kan gøre ved det.
12/27/202233 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sofie Bay Ejlersen om at blive mor igen efter et hårdt kræftforløb

Managementkonsulent Sofie Bay Ejlersen er mor til Theodor på 1 år, da hun får konstateret lymfekræft og gennemgår et hårdt og råt behandlingsforløb. På mirakuløs vis bliver Sofie gravid 9 måneder efter sin kræftbehandling. Graviditeten er helende for Sofie og hendes hårdtprøvede krop, og hun bliver fulgt tæt, inden fødslen går i gang og lille Frederik George kommer til verden ved en hurtig og nem fødsel i badekar. Det er en rørende efterfødselssamtale, der sætter meningen med livet i perspektiv, og om hvordan Sofie genfinder sig selv på ny. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
12/26/202250 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om juleaften

Den 24. december er julens højdepunkt. Aftenen er fuld af traditioner, følelser og forventninger, så hvad er en børnevenlig køreplan for juleaften? Hvordan føles det at fejre jul med sin mands ekskæreste? Og hvad er en god gavepolitik? Alt det taler vi om i denne hyggelige julepanelsnak med Louise Johansen fra Instagramprofilen Mernée og mor til Merle, 14, og Neel, 12, COO Josephine Winther-Poupinel, mor til Jonathan, 5, og studerende Sille Ehlers-Hesse, mor til Eva, 2, og Salma på 10 måneder.
12/21/202250 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Ego: Kiss and make up i parforholdet

Dårlig stemning, korte svar, ingen øjenkontakt eller berøringer. Vi taler om konflikter i parforholdet og især, hvordan vi efterfølgende forsoner os. Hvordan løser vi bedst en konflikt, så der ikke skal være kold luft i time- eller måske dagevis derhjemme? Er det godt at tage en timeout og sætte en konflikt på pause? Eller skal vi bare få det hele ud og søge forsoning hurtigst muligt, også selvom det er foran børnene? Og kan vi ligefrem lære af konflikterne og udvikle os sammen i vores parforhold? Alt det kommer vi omkring i denne episode, hvor vi taler med psykolog, forfatter og specialiseret parterapeut Frej Prahl.
12/20/202233 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Celine Kristoffersen om at få den tvillingefødsel hun havde drømt om

Allerede fra den dag, hvor sygeplejerske og holistisk energiterapeut Celine Kristoffersen finder ud af, at hun venter tvillinger, ønsker hun en så naturlig graviditet og fødsel som muligt. Celine er god til at mærke efter, hvad hun vil og ikke vil være med til, og hun udfordrer hospitalets konventioner for en tvillingefødsel og præger i det hele taget forløbet. Fødslen går i gang af sig selv i uge 35+5, og efter 9 timer føder Celine først Flora og derefter Norma ved lige præcis den fødsel, hun havde drømt om, med fokus på vejrtrækningen og kropslig bevægelse, og hvor hun er flankeret af sin mand, sin doula og en jordemoder. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvarespørgsmål.
12/19/202249 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

FØDSELSDAGS SPECIAL: Vores panel snakker med Bea & Liv om To The Moon, Honey

Det 4 år siden, at To The Moon, Honey gik i luften - og kort efter crashede sitet. Så overvældende var interessen for moderskabet, og siden er To The Moon, Honey vokset med raketfart. I denne panelsnak special går vi bagom To The Moon, Honey og snakker med Bea og Liv om, hvordan To The Moon, Honey blev skabt og om, hvorfor det er vigtigt med et fællesskab, hvor kvinder kan dele deres historier. Vi skal også høre, hvordan det er at være et makkerpar, om hvad Bea og Liv personligt har lært af at være nysgerrig på moderskabet og kvindeliv og af at etablere en virksomhed, og hvad der venter for To The Moon, Honey rundt om hjørnet.
12/14/202245 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Ego: Om børnefamiliens budget og hvor der er penge at spare

Med stigende priser på alt fra renter til dagligvarer, el og varme er det blevet dyrt at være børnefamilie. Hvordan indretter man sig bedst muligt i en økonomisk krise? Hvor er der penge at spare, og hvordan kommer man derhen, hvor man kan få råd til at realisere nogle af familiens drømme, selv i sparetider? Vi taler om husholdningsøkonomi med Elizabeth Nebelong fra Instagramprofilen Budgetnørden og får tips til, hvordan man lever efter et budget uden at det behøver være begrænsende, og om fordelene ved gode økonomiske vaner og kvartalsvise økonomi-dates med kæresten.
12/13/202231 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Line Leerberg om at være ramt af D-MER og føde i Barcelona

Line Leerberg bor til dagligt i Barcelona, hvor hun møder sin kæreste Marco og kort efter bliver gravid. Line går meget op i sin graviditet, som hun dyrker med ayurvediske principper, ugentlige karbade, yoga og masser af ro. En følelse hun tager med sig ind i den 33 timer lange fødsel, inden hun endelig kan se lille Eleonora komme til verden. Men der går ikke mange uger med amningen, før Line mærker, at noget ikke er, som det skal være. Hver gang mælken løber til, registrerer hun, at hun bliver overmandet af nedtrykthed. Efter intense Google-søgninger finder hun ud af, at hun er ramt af D-MER - en forkortelse for dysforisk nedløbsrefleks. Det er en spændende efterfødselssamtale om, hvordan det foregår i Spanien, når det kommer til graviditet, fødsel og barsel og om, hvordan Line med sin handlekraft overkommer at blive ramt af D-MER. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
12/12/202248 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om december babies

Når man er decemberbarn, kan fødselsdagen nemt kan blive overstrålet af højtiden og andres forventninger til julen og de traditioner, der følger med. Men hvordan er det at være højgravid i december? Hvordan planlægger man juleaften og juledagene, når baby banker på? Og hvordan er det egentlig at have fødselsdag juleaften? Det taler vi om i denne panelsnak og om, hvordan det er at være mor til en december baby og de mange følelser, der er på spil. Vores panel består af podcaster og iværksætter Noell Wakeroots, mor til Travis, 10, og Charliye, 7, jordemoderstuderende Flora Rolin, mor til Arthur, 4, og Ellen, 1, og konsulent, Elise Sadolin, mor til Kleo, 1.
12/7/202247 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Ego: Om små børn i skilsmissefamilier

Hvordan hjælper og støtter man bedst sit lille barn, når man skal skilles? Hvilken deleordning passer bedst til barnets alder? Og hvordan man går til mærkedage og højtider som jul? Vi taler med psykolog Malene Angelo med speciale i børnepsykologi og ansat i Børns Vilkår om, hvordan små børn under 6 år oplever tilværelsen, efter at deres forældre er gået fra hinanden, og hvad det kræver af os voksne, når barnet ikke har det samme sprog som ældre børn.
12/6/202231 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Karen Sofie Egebo om at erfare at fødslen alligvel havde været god

Karen Sofie Egebo glæder sig helt vildt til, at hun skal føde sit første barn. Hun ønsker, at fødslen skal foregå så naturligt som muligt, selv om hun på grund af sit høje BMI-tal ved, at hun kan risikere at blive sat i gang, når hun er 41+0. Fødslen af Gudrun forløber dog på ingen måde, som Karen Sofie havde håbet på. Men i de efterfølgende uger går det op for hende, at hun faktisk har haft en virkelig god oplevelse, og at den var ligesom den skulle være. Hør også Karen Sofie fortælle stærkt og modigt om, hvordan kærligheden til hendes nyfødte datter først indfinder sig flere måneder senere. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
12/5/202249 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Mama: Ditte Giese, journalist, debattør og forfatter

Lige siden journalist og debattør Ditte Giese var lille, har hun lært af sine feministiske forældre, at hun godt må fylde, bruge sin stemme og tage sin plads. Måske derfor har hun brugt en stor del af sit voksne journalistliv på at mene noget om særligt ligestilling og tidens småbørnsforældre, som hun synes piver og har for lidt at stå imod med. Selv oplevede Ditte inden for kort tid at sige farvel til sin mor, blive skilt og få konstateret kræft, og det er alt sammen noget, vi taler om i denne fine og underholdende Mama-samtale, hvor vi også hører om Dittes passion for hip hop-musik og om beslutningen om ikke at bo sammen med en mand igen.
12/1/202256 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om økologi som livsstil

I denne panelsnak handler det om at leve et liv tæt på naturen. Både når det kommer til naturen som et terapeutisk rum, men især i forhold til at spise efter sæsonen og tage stilling til, hvad vi selv og vores børn propper i munden, om glæden ved at se noget gro og om tilfredsheden ved at leve bæredygtigt og dyrke jord til bord-principperne. Vores panel består af kok og underviser Marie Hertz, mor til Osvald, 18, Vilfred, 17 og Carl, 11. Gartner og medstifter af Østergro, Fællesgro og Øens Have, Livia Urban Swart Haaland, mor til Loui på 3 måneder, og Mette Emilie Krøyer Rasmussen, grundlægger af Evigflor, mor til Siri, 11, og Liv, 5.
11/30/202249 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sara Jin Smidt om fertilitetsbehandling og andengradsbristning

Vejen mod en positiv graviditetstest er lang og kringlet for personlig træner og kostvejleder Sara Jin Smidt og hendes kæreste, før hun efter et fertilitetsforløb endelig bliver gravid. Sara forbereder sig grundigt på fødslen og bliver sat i gang 4 dage før termin pga. mistanke om svangerskabsforgiftning, og hun får brug for sin målrettethed i en langstrakt fødsel, der byder på mange forskellige mentale sindstilstande, før lille Dagny kommer til verden. Vi skal også høre om efterfødselstiden, hvor Sara med en svær andengradsbristning og iturevne ammebryster har følelsen af, at det system, som har båret hende gennem en fertilitetsbehandling, graviditet og fødsel, giver slip når det kommer til kroppens regenerering, og hvordan hun egenhændigt kommer på benene igen efter ikke have kunnet sidde ned i mere end 6 uger. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/28/202254 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Mama: Forfatter Katrine Engberg

Forfatter Katrine Engberg har altid troet, at den ensomhedsfornemmelse, hun mærkede indeni, var et livsvilkår for hende. Som barn var hun introvert og havde svært ved at knytte venskaber, og forsvandt ind i sin egen verden. Og i hendes mangeårige karriere som danser handlede det om at være den bedste. Men nogle markante livsbegivenheder giver hende dels troen på et arbejdsliv som forfatter, hvor hun i dag har solgt over 1 mio. bøger, og samtidig får hun modet til  at bruge livets store omvæltninger til følelsesmæssigt at turde blotte sig og finde den kærlighed, som hun altid har længtes efter.
11/24/202254 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at gennemleve et traume som nybagt mor

Dét at blive mor er for mange af os en kæmpe omvæltning, der kommer med en masse blandede følelser. Men for vores tre paneldeltagere blev landingen i moderskabet decideret traumatiserende med et efterfølgende oprydningsarbejde til følge. Hør om Tanja, der får et angstanfald den nat, hvor hun få timer forinden har født sin søn i uge 34+4. Om Jin, der er adopteret og hvis fortid kommer op til overfladen, da hun selv bliver mor. Og om Emilie, der 4 måneder efter, at hun føder sin datter, får et telefonopkald med beskeden om, at hun har modermærkekræft. Vores panel består af forfatter og foredragsholder Tanja Lykke, mor til Emil, 6, og Lilli, 3, kropsterapeut Jin Mia Kris, mor til Nor, 7, og Ava, 6, og folkeskolelærer og forfatter Emilie Parsbæk Skibdal, mor til Nora, 5, og Selma på 10 mdr.
11/23/202249 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Ego: Emma Holten om feministisk økonomi

Hvad er vi kvinder værd? Og hvordan kan vi få samfundet til at anerkende de mange timers usynlige omsorgsarbejde, som særligt kvinder hver dag påtager sig, når det kommer til børn, husholdning, mental load og relationer? Vi taler om feministisk økonomi og ligestilling med feministisk aktivist og debattør Emma Holten og om, hvordan vi kan indrette vores samfund, så vi kan få tid og ressourcer nok til at tage os ordentligt af hinanden og samtidig blive værdsat og få credit, når regnskabet gøres op.
11/22/202238 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Josephine Nue om smooth fødsler og et stærkt makkerskab med kæresten

Som datter af en jordemoder vokser journalist Josephine Nue op med fødsler tæt inde på livet. Hun glæder sig i en ung alder til at blive mor og møder sin kæreste i militæret, hvorfra hun er uddannet premierløjtnant. Josephine går til begge sine fødsler med en klar strategi, og hun føder både første og anden gang meget smooth og med sin kæreste og jordemoderveninde ved sin side. Vi skal høre om det stærke makkerskab mellem Josephine og hendes kæreste, der kender hendes grænser og styrker og ved præcis, hvor langt han kan presse hende, og hvad hun har brug - og i særdeleshed ikke har brug for - i fødslens forskellige faser. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/21/202245 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

NY PRÆMATUR-SERIE: Sandra og Mia to år efter de begge fødte for tidligt og mødte hinanden på neo

Sandra Bredgaard og Mia Johansson mødte hinanden på neonatalafdelingen på Herlev Hospital, da de begge var indlagt med deres for tidligt fødte babyer, Aksel, der er født 28+0, og Saga, der kom til verden 29+5. Sandra og Mia har på tothemoonhoney.com skrevet sammen om, hvordan det føles at være mor til et præmaturt barn og de mange bekymringer og den uvished, der følger med. Her knap to år efter, at Aksel og Saga blev født, møder vi Sandra og Mia, der i dag er blevet tætte veninder. Vi skal høre, hvordan de husker tiden på neo, om at føle sig psykisk nedbrudt og om, hvordan deres familier har det i dag, og hvad forløbet har betydet for dem.
11/20/202258 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

NY PRÆMATUR-SERIE: Om tiden når man er kommet hjem fra neo

Hvad gør det ved det lille barn at blive født for tidligt? Hvilke tegn skal man som forældre være opmærksom på, når man er kommet hjem fra hospitalet? Og hvordan kan man bedst støtte sit lille barn og sig selv igennem en præmatur start på livet? Det  taler vi om i denne episode med spædbarnsterapeut Tine Thingholm, der også er ph.d. i biokemi og molekylærbiologi, bestyrelsesmedlem i Dansk Præmatur Forening og forældrerepræsentant i NIDCAP gruppen på Neonatalklinikken på Rigshospitalet. Vi skal også høre om, hvorfor det er vigtigt at anerkende, hvad barnet har været igennem, hvilken betydning det kan have på længere sigt for et barn at være født for tidligt, og hvordan man bedst hjælper sit barn, også når det er blevet ældre.
11/19/202247 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

NY PRÆMATUR-SERIE: Om at være indlagt på neonatal

Hvert år bliver ca. 4500 børn født for tidligt. Neonatalafdelingen er et særligt sted, hvor dedikerede ildsjæle dagligt kæmper for bittesmå fighterbørns overlevelse. I denne episode giver Mette Petersen, der er klinisk sygeplejespecialist på Rigshospitalets afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, et fascinerende indblik i arbejdet med de præmature børn og i særdeleshed det vigtige samspil, der ligger i at styrke familierne, så de kan varetage barnets pleje og behandling. Vi taler også om den altafgørende tilknytning til det lille barn, om at lære barnets sprog og om den nyeste forskning om hud mod hud og metoden zero separation. Mette Petersen har desuden forsket i amningens betydning i samarbejde med professor i familiesygepleje Anne Brødsgaard.
11/18/202243 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

NY PRÆMATUR-SERIE: Christina Hee Bune om at føde 34+2

Christina Hee Bune vågner på sin 40 års fødselsdag med åbenbaringen om et tredje barn. Og inden længe venter hun en sand efternøler og en lillesøster til døtrene Agnes og Dagmar på 12 og 10 år. Graviditeten er nem, men 6 uger før termin begynder Christinas vand at sive, og hun føder 34+2 lille Ellen ved en god og rolig fødsel, selv om hun er i chok over at føde så tidligt. Ellen er en stor pige på 2300 g og klarer sig godt på neo. Men hun bliver fejlvurderet, har gulsot og taber sig for meget, og da Christina savner sine store piger, tager hun imod tidligt hjemmeophold. Her udvikler Christina posttraumatisk stress, og der går to måneder før, hun har styrke til at forholde sig til omverdenen og bevæger sig uden for en dør. Det er en ærlig og rørende efterfødselssamtale om at være gravid med en efternøler, blive dybt ramt af at føde for tidligt og stå med en præmatur baby. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/17/202258 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

NY PRÆMATUR-SERIE: Tine Grønnemark om at føde 33+3

Tine Grønnemark arbejder som neonatal sygeplejerske, da hun bliver uplanlagt gravid. Hun har tidligt katastrofetanker om, at der er noget galt, og skrækken bliver bekræftet til misdannelsesscanningen, hvor Tine og hendes kæreste får at vide, at deres baby er væsenligt væksthæmmet. Kort efter bliver Tine sygemeldt, og i uge 30 er hun så dårlig, at hun bliver indlagt på fødegangen i en truende tidlig fødsel. Det lykkes at holde baby inde de næste 3 uger, men til sidst er Tine så syg af organsvigt, at hun får akut kejsersnit - og ud kommer lille Vilje på 1350 g og godt 40% mindre end hun burde være. Det er en barsk fortælling om at skulle vænne sig til at blive mor, om at være indlagt på sin arbejdsplads og være splittet mellem at være mor og sygeplejerske, og om en svær tilknytning, hvor kærligheden kommer på bagkant. Jordemoder Camilla Brinch er med til at svare på spørgsmål.
11/17/202257 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at trække stikket fra hverdagen og rejse ud i verden med familien

Drømmer du også om tage med familien på eventyr langt fra Danmarks kolde og våde vinter? Så lyt med her. Vi taler med tre kvinder, der gjorde drømmen til virkelighed og rejste ud i verden i 3 måneder, 6 måneder og 3 år sammen med deres partner og børn. Vi skal høre, hvad det kræver af planlægning, om hjemmeskoling og finde ud af at ens barn er ordblind, om at møde spændende mennesker fra hele verden og og om at komme helt tæt på hinanden som familie og blive bekræftet i, hvad tilværelsen handler om. Vores panel består af journalist Stine Skriver, mor til Sebastian, 15, og Sonja, 13, konsulent Fleur Heineke, mor til Chloé, 9, og Conrad, 6, og antropolog Tabita Klenz, mor til Sixten, 8, og Rio 2.
11/16/202256 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Therese Walseth

I maj 2021 opdager Therese Walseth en knude i sit ene bryst og får at vide, at hun har forstadie til kræft. Samtidig finder hun ud af, hun er gravid. Therese beslutter sig for at få begge bryster fjernet og få dem rekonstrueret. Graviditeten er følelsesmæssigt turbulent, og Therese er på én og samme tid i sorg over at have mistet sine bryster og muligheden for at kunne amme, men samtidig også taknemmelig over at baby har det godt. Op til fødslen forbereder Therese sig grundigt og går fra at være fødselsangst til at være fødselsklar, og lille Cornelius kommer til verden præcis 1 år efter, at Therese opdagede knuden i sit bryst. Jordemoder Camilla Brinch er som altid med.
11/14/202247 minutes
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være medmor

Hvordan føles det at være mor på sidelinjen, når ens kæreste er gravid? Hvordan opleves selve fødslen, og hvordan støtter man bedst sin kæreste gennem faserne? Og hvad med den sårbare og smukke efterfødselstid? Vi taler om at være medmor, og om hvordan det er pludselig at være blevet en lille ny familie særligt med de overvejelser, der er forbundet med det at være medmor. Vores panel taler om består af designstuderende Augusta Holleufer Jacobsen, mor til Werner, 1, erhvervsjurist Camilla Bang, mor til Alvilda, 3, og Ingrid, 6 måneder, og head of content marketing Cathrine Gjørtsvang Vadgaard, mor til Lucca, 2.
11/9/202250 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Lisbeth Nøhr Demant

Da Lisbeth Nøhr Demant skal føde sit andet barn, har hun en sædefødsel med i bagagen. Og selv om sædefødslen var en god oplevelse, fylder den en del i graviditeten, indtil hun bliver bekræftet i, at hendes søn ligger med hovedet nedad. Pga. graviditetsbetinget leverkløe bliver Lisbeth sat i gang med Angusta-piller, hun får hurtigt veer, og blot 1 time og 23 minutter efter, at hun er kommet på hospitalet, føder hun lille Douglas i en fødsel, der går så stærkt, at hun nærmest ikke når at forstå, hvad der er sket. Vi skal høre, hvordan styrtfødslen lander hos Lisbeth og om at stole på sin intuition med sit andet barn. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11/7/202245 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om temperamentsfulde 4-årige

Hvordan håndterer man en 4-årig, der flipper ud, fordi pizzaen er skåret forkert ud, koppen har den forkerte farve ved morgenbordet eller som nægter at tage jakke på, når det er koldt uden for? Vi taler om, hvad der sker, når ens 4-årig sætter én på prøve i situationer, hvor man ellers forsøger at agere efter alle kunstens regler. Om at blive så vred og føle sig afmægtig, men også om at lære at gribe konflikterne an anderledes ved barn nr. 2 og vigtigheden i at erkende, at nogle dage bare er hårdere end andre. Vores panel består af projektleder Kristine Anthoni, mor til Vigga, 8, og Sigurd, 4, PR-ansvarlig Cecilie Hougbo Thygesen, mor til Roselie, 5, og Emmilou, 2, og familierådgiver Karna Christiansen, mor til Oliver, 11, og Sofia, 6. 
11/2/202243 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Ego: Når man gerne vil gøre karriere

På trods af at vi i Danmark bryster os af vores ligestilling, er vi langt fra ligestillede, når det kommer til antallet af kvinder på ledelsesgange og i bestyrelser. Her er det stadig mænd, der sidder tungt på de ledende stillinger. Hvorfor er der overhovedet sådan en skævvridning? Hvad betyder det for kvinder, der gerne vil karrieren? Og hvordan skal man navigere både personligt og professionelt på sin karrierevej, hvor køn måske betyder mere, end man tror? I en slags mentorsamtale med Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind Rasmussen fra podcasten Karrierekvinder får vi gode råd til, hvad man som kvinde selv kan gøre, hvis man ønsker at nå til tops, og hvilke strukturelle problemstillinger man bør være opmærksom på.
11/1/202229 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Amalie Bach Nielsen

Læge Amalie Bach Nielsen kommer fra en familie, hvor fødsler er noget, man taler meget om. Amalie har selv en ukompliceret graviditet og ser frem til at skulle føde på Roskilde Fødeklinik med sin søster som sin jordemoder. Men under et rutinetjek tre uger før termin opdages det, at Amalie har dannet et potentielt farligt antistof i sit blod, og hun går med ét fra hyggelige omgivelser på en fødeklinik til en højrisikofødsel på Rigshospitalet. Det er en efterfødselssamtale om at skulle ændre radikal kurs i sin fødselsplan, men det er også en magisk fortælling om at føde samme dag som sin lillesøster og fem dage før sin storesøster. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/31/202243 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen i hverdagen

Hverdagen er kernen i det liv, vi lever. Men hvad skal hverdagen kunne, og hvordan indretter man sig, så den fungerer? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor det også handler om den evige udfordring med at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, om at træffe valg så familien føler sig som et hold, og om at skabe gode vaner og rutiner, der gør, at familiestunderne lykkedes. Vores panel består af operationssygeplejerske Kristina Njor, mor til Amelie, 7, og Olise, 6, ph.d.-studerende Fannie Agerschou-Madsen, mor til Wilfred, 8, og tvillingerne Willi og Manel, 3, og udstillingschef Signe Cecilie Nørgaard, mor til Julian, 7, Rose, 5, og Hugo, 1.
10/26/202251 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Anastasia Graversen

Influencer Anastasia Graversen har altid ønsket sig en stor børneflok, og hun bliver gravid igen, da hendes tvillingedrenge er 2,5 år. Lille Mio melder sin ankomst på en dag, hvor fødegangen på Rigshospitalet nærmest er tom og Anastasia får så meget rebozo og akupunktur fra jordemødrene, at hun føler, hun er i spa. Det er en hyggelig efterfødselssamtale om en supernem fødsel af Mio, og hvor vi også skal høre om fødslen af tvillingerne Jacob og Bille og om Anastasias positive tilgang til moderskabet - men også om kaosmorgenener med tre små børn og om behovet for 15 minutters daglig alenetid med masser af snacks. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
10/24/202247 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være far på sidelinjen når kæresten er gravid

Hvordan opleves det at stå på sidelinjen, når ens kæreste eller kone er gravid? Det taler vi om med tre fædre - om alt fra dagen, hvor der er to streger på graviditetstesten til fødselsforberedelse, skønne graviditetshormoner og om mødet med baby efter ni måneders ventetid. Vores panel består af komiker Nikolaj Stokholm, far til Osvald, 2, og Marguerite på 10 måneder, manuskriptforfatter Emil Millang, far til Anton, 3, og Oda, 1, og forretningsudvikler og podcastvært Jakob Garff, far til Mynte og Manfred, 2.
10/19/202247 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Ego: Om at styrke og booste børns immunforsvar i vinterhalvåret

For mange er vinterhalvåret lig med snotnæser, sygedage og en almen følelse af konstant at være i underskud. Hvad kan man gøre for at booste hele familiens immunforsvar, men især vores børns? Hvordan kommer man sygdom i forkøbet, når de første tegn viser sig? Og hvilken type mad kan man med fordel servere om vinteren? Det taler vi om med naturlig sundhedsplejerske og klinisk kostvejleder Anette Straadt, som også tager os igennem, hvordan man skaber gode tarmbakterier, der er alfa og omega for et stærkt immunforsvar.
10/18/202230 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Mia Maja Manstrup

Da sangerinde og tegnsprogstolk Mia Maja Manstrup bliver gravid med sit første barn, lever hun med en velbehandlet angstdiagnose. Hun har en god graviditet på trods af fire måneder med graviditetslidelsen hyperemesis, og selve fødslen af lille Dimitri er også en varm og god oplevelse. Men da Mia Maja kommer over på barselsgangen, bliver hun overmandet af katastrofetanker om vuggedød. Hun sover og spiser ikke i ti dage, og i kombinationen med massiv stress og udmattelse udløser det en psykose hos Mia Maja, som indlægges på psykiatrisk hospital uden sin nyfødte søn. Det er en barsk og vigtig historie om et system, der fejler, og om en kvinde, der skal hjem og lande i sin familie igen. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
10/17/202247 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om skoleudsættelse

En god skolestart kan have afgørende betydning for resten af skoletiden. Men alder afgør ikke i sig selv, om et barn er parat til at gå i skole. Så hvordan ved man, om ens barn er skoleklar? Og hvilke overvejelser følger med beslutningen om at vente et år med at komme i skole? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor vi har besøg at tre kvinder, der alle har skoleudsat deres børn. Vores panel består af fysioterapeut Louise Hein Sommer, mor til Holger, 8, Fred, 6 og Edith, 3 , makeupartist Sidsel Marie Bøgh, mor til Tristan, 15, og Avalon, 4, og selvstændig Malene Schmock, mor til Mila, 6.
10/12/202246 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Ego: Om naturlig prævention og hvordan man tracker kroppens tegn på ægløsning

Der er meget viden at hente om sin cyklus, når man ved præcist, hvornår man har ægløsning, og hvordan ens hormoner har det. Men hvordan finder man ud af det? Hvilke frugtbarhedstegn bør man være opmærksom på, så man enten kan blive gravid eller undgå det? Og hvad skal man dagligt kigge efter i sine trusser, hvis man vil blive klogere på sin cyklus og undgå kunstige hormoner? Det taler vi om med Ida Axholm, der er molekylær- og medicinalbiolog med egen klinik, hvor hun underviser i fertilitetsforståelse og naturlig prævention. .
10/11/202233 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Christina Wiboltt Wagner

Da Christina Wiboltt Wagner bliver gravid med sit første barn, er det vigtigt for hende, at det er et fælles projekt, og derfor går hun og kæresten sammen til fødselsforberedelse. Det får de god brug for. For da Christina vågner med veer en nat 9 dage over termin, går der kun få timer, før lille Iris melder sin ankomst midt på køkkengulvet. Og så står tiden ellers helt stille. Det er en vildt fascinerende fortælling, som også handler om, at Christina efterfølgende sidder tilbage med blandede følelser i forhold til hospitalsvæsenets håndtering af situationen, og katastrofetanker om hvad der kunne være gået galt. Jordemoder Camilla Brinch er som altid med til at besvare spørgsmål.
10/10/202248 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at have sin mor med til fødslen

En af livets helt store begivenheder er at føde et barn, og for vores paneldeltagere var det et stort ønske at have deres mor med til fødslen. Vi taler om, hvordan man forventningsafstemmer rollerne mellem sin kæreste og sin mor. Om at beslutte sig for at det er ens mand, der bliver derhjemme med det ældste barn, og om at være solo-mor og have sin mor ved sin side i hele forløbet lige fra insemineringen til selve fødslen. Vores panel består af arkitektstuderende Ulrikke Toft Simonsen, mor til Norma på 10 måneder, forfatter Eva Dixen, mor til Arwed, 2, og Odin på 10 måneder og skatterådgiver Sabrina Carina Kristensen, mor til Vincent, 2.
10/5/202252 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Ego: Piger skal være pæne, og drenge skal være macho - om kønnede forventinger til vores børn

Selvom vi skriver 2022, hersker der stadig snævre forestillinger om, hvordan man er en ”rigtig” dreng eller en ”rigtig” pige. Ifølge en ny undersøgelse fra Børns Vilkår kæmper børn og unge for at passe ind i fællesskaberne – og for passe ind i kønssterotyper. Men hvad har de kønnede forventninger af konsekvenser for vores børn? Hvordan giver vi vores børn mulighed for at udvikle og udfolde sig frit uanset køn? Og hvordan navigerer vi lige, når børnehaven inviterer til pigefødselsdag og drengefødselsdag? Alt det taler vi om med børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, Mirjam Westh.
10/4/202229 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Line Uttenreitter

Line Uttenreitter bruger sine første år i 30’erne på at finde sig selv, og hun lever et liv uden begrænsninger. Da hun møder Thomas, går der ikke længe, før de ved, at de er meant to be. Kort tid efter er Line gravid med lille Elva Sol, som kommer til verden derhjemme under skæret af lyskæder. Men i tiden efter fødslen bliver Line ramt af moderskabet og af følelsen af ikke længere at kunne gøre, som hun plejer. Som vi hører Line fortælle, er hun meget bevidst om de mange splittede følelser, og om at det har taget hende tid at finde sig til rette i sin nye identitet som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
10/3/202243 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om selvværd

Hvordan styrker man sit selvværd? Og hvad kan man gøre i hverdagen for at opbygge et stærkt selvværd hos vores børn? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor vores tre gæster fortæller om deres rejse hen mod et bedre selvværd, om hvorfor det er vigtigt at italesætte fejl, og om at selvværdet ikke er stationært, men går op og ned hele livet. Vores panel består af model og uddannet ledercoach Cecilie Haugaard, mor til Noelle, 1, PR- og SoMe manager Rebecca Laudrup, mor til Ellen, 2, og stifter af Mind Care Collective Lea Hellmann, mor til Alba, 4, og Lucas, 2.
9/28/202248 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Ego: Om månens potentiale

Månen er på mange måder magisk, og den er samtidig også altid med os. Men hvad er vores forbindelse til månen? Hvordan kan vi bruge månens kraft og cyklus i vores eget liv? Og hvilke forandringer kan vi forvente, hvis vi tør overgive os til vores drømme og får dem tydeliggjort? Vi taler om månens potentiale med Stine Legarth, der er kvinden bag den smukke månedagbog Hola Luna Journal, som hver måned opfordrer til at checke ind med sig selv og nedfælde sine mål, tanker og ønsker.
9/27/202228 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Emily Salomon

Da Emily Salomon bliver gravid igen, sker det på et tidspunkt, hvor hendes lille søn Kurt har været igennem et alvorligt sygdomsforløb. Graviditeten med Skipper er både fysisk og psykisk anderledes end første gang, men på trods af kvalme og lugtsensitivitet føler Emily en stor taknemmelighed over at være gravid. Da vandet går en tidlig morgen få dage før termin, kigger Emily ind i en 40 timer lang fødsel. Skipper står skævt, men med et åbent sind, tillid og en jordemoder, der kender sit håndværk, bliver han rystet på rette vej. Vi skal også høre Emily fortælle om de refleksioner, hun gør sig i sit moderskab om den livslæring, der er at hente i at blive mor for anden gang. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
9/26/202248 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om traditioner

Traditioner binder os sammen. Det gælder både store, kulturelle traditioner, men også de nære og familiære. Hvilke traditioner er vigtige at værne om? Hvad betyder de for vores børn? Og hvordan skaber man egentlig en tradition? Det taler vi om med vores panel, som her fortæller om den årlige koloni for 13 familier, om trygheden i gentagelsen ved den faste tirsdagsmiddag og om at skabe sine egne juletraditioner. Vores panel består af kulturskribent Sine Gerstenberg, mor til Storm, 12, Buster, 10, og Ella, 7, projektleder Rie Westermann Kjær, mor til Otto, 10, og Lisa, 6, og art director Charlotte Jagd Engberg, mor til Carl, 5, og Ellen, 2.
9/21/202247 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Ego: Om børns skærmforbrug

Skærmen er kommet for at blive. Men det er samtidig en ny virkelighed, som mange af os forældre ikke genkender fra vores egen barndom, og derfor føler vi os hurtigt på udebane, når det kommer til hvor meget, hvordan og hvornår vores børn ser skærm. For hvor meget iPad må børn egentlig se? Hvilke faresignaler for afhængighed bør vi være opmærksomme på hos vores børn? Og hvad er det for nogle spørgsmål, vi kan stille os selv, så vi træffer aktive valg omkring skærmforbruget hos vores børn? Alt det taler vi om med psykolog og foredragsholder om børns skærmtid, Mette Miriam Sloth, der også giver gode råd til, hvordan man kan skabe sunde og trygge vaner, når det kommer til skærmkiggeri.
9/20/202232 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Julie Lillelund Langer

Da Julie Lillelund Langer og hendes kæreste, musikeren Mads Langer, beslutter sig for at blive forældre, opdager Julie, at hun har endometriose. Det forklarer måske, hvorfor Julie har svært ved at blive gravid, og hvorfor hun i mange år har været plaget af voldsomme menstruationssmerter. Da graviditetstesten endelig viser positiv, følger flere måneder med kvalme, opkastninger og en ekstremt sensitiv lugtesans. Men det er også en tid, hvor Julie mærker en ny følelse af kvindelighed, og hvor hun gennem ekstra jordemodersamtaler finder ro med at skulle føde på trods af sin underliggende panikangst. Vi skal også høre Julie fortælle om en overvældende barselstid, hvor hun kæmper ihærdigt med at få etableret en god ammerutine. Jordemoder Tina Winther fra Mama Profylax var med til fødslen, da Hannah kom til verden på Hvidovre Hospital, og hun er i denne episode også med til at besvare spørgsmål.
9/19/202242 minutes, 40 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at blive mor, når man selv er adopteret

“Noget af det bedste ved at være blevet mor er, at der er en, der fysisk ligner mig. Jeg elsker, at vi ligner hinanden, og at jeg kan se mig selv i ham,” siger Michala Yun-Joo Schlichtkrull, der er mor til Isak på 1 år, i denne fine panelsnak om at blive mor, når man selv er adopteret, Vi skal også høre Cille Walsted Thomassen, mor til Martha på 8 og Ludvig på 4 år, og Hye Marcussen, mor til Barbara på 4 år,  fortælle deres historier om at være adopteret, og hvordan graviditeten satte forskellige tanker i gang om deres biologiske ophav.
9/14/202243 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Ego: Få hånd om hverdagen med struktur og enkle systemer, der giver overskud

Mange af os har en følelse af at halse efter dagen, nærmest allerede inden man er kommet ud ad døren om morgenen. Sådan behøver det ikke at være, hvis det står til Trine Kolding, ekspert i effektivitet og planlægning. Få hendes råd til, hvordan vi kan få mere hånd om hverdagen ved at skabe systemer og en struktur, der giver overskud til at noget af alt det, man ikke når i hverdagen, men som man savner at have tid til. Vi får også konkrete hacks til dobbelt tidsudnyttelse, ugeskemaer over familiens pligter, og 15 minutters speed-oprydning, der involverer hele familien.
9/13/202229 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Ann-Sofie Nygaard

Det er op til påskeferien, da fuldmægtig Ann-Sofie Nygaard tager på ferie i Nordjylland med sin familie. Hendes mand bliver et par dage ekstra i København, fordi han skal arbejde og holde den sidste fest med vennerne, inden han halvanden måned senere bliver far til to. Ann-Sofie er i uge 34, da hun lørdag aften putter sin søn og får veer. Inden længe er hun på vej til Hjørring Sygehus med sin mor og storebror som fødselshjælpere. Det er en forrygende fortælling om fødslen af lille Gustav, hvor vi selvfølgelig skal høre, om Ann-Sofies mand når frem i tide. Vi skal også høre om dagene efter fødslen, hvor personalet på Hjørring Sygehus kommer til at spille en afgørende rolle for starten på tilværelsen som familie på fire. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9/12/202244 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om pludseligt at miste sin mand

I denne panelsnak fortæller tre kvinder om at miste deres partner og dermed faderen til deres børn. Vi skal høre deres rørende historier, og hvordan de kommer igennem den første tid efter deres mænds pludselige død. Om at blive efterladt med en baby i maven og skulle føde uden sin mand, og om følelsen af ikke at kunne give efter for sin egen sorg, fordi børnene skal støttes igennem sorgen over at have mistet deres far. Vores panel består af journalist og forfatter Puk Qvortrup, mor til Elmer, 12, Kaj, 9, Paolo, 5, og Ernest, 1, børnetøjsdesigner Fie Wahlgreen, mor til Gro, 4, og Thit, 1, og selvstændig agent Anne Sofie Sørensen, mor til Evie, 8.
9/7/202255 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Fie Brandt

Fie Brandt er 26 år og mor til Summer på 10 måneder. I denne efterfødselssamtale skal vi dels høre om en graviditet præget af masser af overskud, hvor Fie har fuld fokus på at gennemføre sit studie, så hun ikke skal tilbage på skolen efter barslen. Men det er især historien om, hvordan Fie efter 24 timer i fødsel ender i akut kejsersnit under fuld narkose og om en kaotisk efterfødselstid, hvor hun bliver genindlagt og opereret adskillige gange, så lægerne kan rense kejsersnitsåret for infektion. Men selv om Summers fødsel er en traumatisk oplevelse for Fie, er hun i dag stolt af, at hun klarede det på trods af den hårde start. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
9/5/202247 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Mama: Tine Høeg, forfatter

Der buldrer en ild i forfatter Tine Høeg, som med egne ord hellere vil leve alt for meget end lidt for lidt. Allerede som barn, hvor hun vokser op i en tryg kernefamilie i Albertslund, ved hun, at hun skal være forfatter eller skuespiller. Men voksenlivet skuffer hende, kærlighedsrelationerne brister, og længslen efter at blive mor stiger i takt med ensomheden. Med en ærlighed, som hun også demonstrerer i sin seneste bog ‘Sult’, fortæller Tine Høeg her om at være i et langvarigt fertilitetsforløb samtidig med at hun er bonusmor, om nærværet af kærlighed og erotik midt i sorgfuldheden, og om at bære med sig i tilværelsen som grundvilkår, at hun aldrig bøjer hovedet.
9/1/202256 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om ulvetimen

Timerne fra børnene er hentet til der står aftensmad på bordet, kan ofte være konfliktfyldte, kaotiske og stressede. Og indimellem kan det føles som om, at de bare skal overstås. Vi taler om ulvetimen og om, hvordan det kan vendes til noget hyggeligt, så hverdagen bliver fed, selvom den er travl, og børnene er trætte. Vores panel består af kommunikationsansvarlig Marie Plum, mor til Carl Egon, 6, Ejner Bob, 4, og Soleima på 4 måneder, PR og marketingansvarlig Anaïs Amdrup-Chamby, mor til Lilou, 4, og Maxime, 2, og senior business performance manager Simone Dyrby Helvind, mor til Valdemar, 4, og Isabella, 1.
8/31/202247 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Ego: Hvem er jeg, efter jeg er blevet mor?

Når vi bliver mødre, tilsidesættes vores egne behov i den første tid, fordi vores barn har så meget brug for os. Men for nogle af os betyder det, at vi kommer til at forlade os selv i en sådan grad, at vi har svært ved at finde kontakten til os selv igen - og måske ved vi heller ikke rigtig selv længere, hvem vi er. Vi taler med psykoterapeut Annemarie Clement om den forandring, der sker med mange af os, når vi bliver mødre, om den nye identitet, som ofte følger med, og om hvordan man finder kontakten til den nye version af sig selv.
8/30/202227 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Helene Plett Forchhammer

Helene Plett Forchhammer fra @eatrealbereal bliver uventet gravid midt i en kaotisk periode i sit liv, hvor hun er på stærk binyremedicin på grund af en på det tidspunkt ukendt sygdom. Første trimester af graviditeten er præget af en usikkerhed om, hvorvidt graviditeten vil blive siddende. Men midt i ængsteligheden og de mange bekymringer træffer Helene et valg om, at hun vil styre sine tanker, gå ind i graviditeten med hele sit hjerte og tro på det. Vi skal også høre Helene fortælle om det, hun kalder en ”fed fødsel”, da lille Dannie kommer til verden efter en aften i en partybus, og ikke mindst om tiden efter fødslen, hvor Helene får konstateret sclerose. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/29/202246 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om menstruationscyklus, hormoner og pms

Vi kvinder har i gennemsnit menstruationscyklus i 35 år, bløder i 6 år og er i den præmenstruelle fase 6 år af vores liv. Men samtidig lever vi i et samfund, hvor der er fokus på konstant at præstere, så hvor gør vi af sårbarheden og praktikken de dage, hvor vores menstruation fylder? Hvordan kan vi lære vores cyklus at kende, så vi kan bruge de forskellige faser og vores biologi mere aktivt og til vores fordel? Og hvorfor bør vi tage vores hormoner mere seriøst? Vi taler om kvindekroppen og den månedlige cyklus med vores panel, der består af læge Amalie Bach Nielsen, grundlægger af menstruationstrussevirksomheden Flow, Cathrine Widunok Wichmand, og stifter af Una Firm, Louise Walther.
8/24/202249 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Cille Fjord Bannis

Da iværksætter Cille Fjord Bannis bliver mor for første gang som 25 årig, har hun en traumatisk fødsel og får efterfølgende en svær fødselsdepression. Gentagende hospitalsindlæggelser og en altoverskyggende følelse af utilstrækkelighed i tiden under og efter fødslen af sønnen Carl bliver toneangivende for starten på Cilles moderskab. Derfor er det også med lige dele angst og glæde, da hun bliver gravid med sit andet barn og skal se endnu en fødsel i øjnene. Det er en stærk og meget rørende efterfødselssamtale om at blive væltet omkuld og arbejde indgående med at finde sin egen styrke igen, og om hvordan Cille tager kontrollen tilbage over sin krop, overvinder sin største frygt og får en helt anden fødselsoplevelse, da hun føder lillebror Billy. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/22/202246 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Mama: Kunstner Klara Lilja

Kunstneren Klara Lilja har med sine farverige og fantasifulde skulpturer på få år skabt sig en tydelig stemme på kunstscenen. Der er rift om hendes værker, og det er en en position, hun målrettet har arbejdet på at opnå, siden hun gik på Kunstakademiet og tidligt begyndte at bruge Instagram som sit eget virtuelle galleri for at gøre opmærksom på sin kunst. Det er også på Instagram, at hun senere i 100 slides deler sin traumatiske efterfødselshistorie og den kæmpe skuffelse, hun oplever det er at blive mor. Hør Klara Lilja fortælle intenst, ærligt og fascinerende om fra barnsben at få kreativiteten ind med modermælken, om tidligt at drømme om den store kærlighed, og om at lave kunst, der holder for evigt.
8/18/202256 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om barselsbesøgets do’s & don’ts

Når et nyt familiemedlem bliver født, står både bedsteforældre og venner klar til at se og byde det lille vidunder velkommen. Men barselsbesøg kan hurtigt komme til at få karakter af én lang servicering af andres behov, når det man allermest har brug for er ro, omsorg, pleje og etablering af amningen. Hvordan sætter man grænser uden at være uhøflig? Hvad kendetegner det optimale barselsbesøg? Og hvorfor er en barselspotte guld værd? Vores panel består af musikredaktør Augusta Glahn-Abrahamsen, mor til Ellie, 6, og Lola på 6 måneder, studerende Aia Aamund, mor til Palma på 10 måneder og konsulent og projektleder Lærke Rygaard, mor Carl Leo, 3.
8/17/202249 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Julie Lærke Nørgaard Jensen

Da doula og ammevejleder Julie Lærke Nørgaard Jensen bliver gravid med sit femte barn, går hun rutineret til opgaven. Hun ved, at hun vil føde hjemme, ligesom med de to forrige børn, og med sin kæreste, en doula, sin mor og en jordemoder ved sin side. Men tidligt i graviditeten oplever Julie, hvordan denne graviditet er anderledes end de forrige. Og til nakkefoldsscanningen får Julie og hendes kæreste et lavt tal, som de skal tage stilling til, inden de får foretaget en moderkagebiopsi. Det er en livsbekræftende efterfødselssamtale, hvor vi selvfølgelig også skal høre om fødslen af lille Martha Mie, om hvordan det føles at føde et barn, der er iført sejrsskjorte, og om som nybagt mor at håndtere fire andre børns behov. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/15/202245 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om haven, planter og naturen

Vi taler vi om den stigende interesse for haven og planter, både når man bor i hus eller har flyttet haven ind i lejligheden i form af krukker på altanen eller nede i gården. Kræver det særligt grønne fingre at få planter til at gro? Hvordan kommer man godt i gang, hvis man er have-rookie? Og hvorfor egner haven sig så godt som ventil for svære følelser? Vores panel består af forfatter og jurist Malene Lei Raben, guldsmed Nadia Shelbaya og stifter af Haven På Taget, Anna Sofie Jacobsen.
8/10/202248 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Ulrikke Toft Simonsen

Arkitektstuderende Ulrikke Toft Simonsen er 27 år, da hun bliver gravid med sit og kærestens første barn. Ulrikke har tidligt et ønske om, at hendes fødsel helst skal være naturlig og uden smertelindring, og at hendes mor skal med til fødslen. Hør Ulrikke fortælle ærligt om et første trimester præget af massiv træthed, PMS-følelse og rygestop, og om en lang fødsel, der bouncer frem og tilbage, inden hun ved en råstyrke til sidst føder Norma, mens flere familiemedlemmer er med på stuen. Det er også en efterfødselssamtale om, hvordan fødslens forløb er med til at forandre Ulrikke, der får øje på mønstre hos sig selv, som hun beslutter sig for at bryde. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
8/9/202249 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om lyst, intimitet og sex efter fødslen

Hvordan lander man i kroppen efter en fødsel? Både når det kommer til kropsbevidsthed, men også i forhold til intimitet, begær og sex - eller mangel på samme. Er der et før og efter børn, når det kommer til sex og lyst? Hvad er der sket fysisk og mentalt i transformationen? Og hvordan tackler man det med ens partner, hvis man har forskellige lystbehov? Vores panel består af podcastvært og stylist Amalie Bendixen, mor til Carmen, 2, skuespiller Silja Eriksen, mor til Mogens, 3, og kommunikationsrådgiver Stine Winskel, mor til Nora, 5, og Zoe, 1.
8/3/202250 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Ego: Sådan får du en mindre stresset hverdag

Mange af os kommer i disse dage tilbage fra sommerferie. Friske og veludhvilede og med batterierne genopladte - klar til et travlt halvår fuld af spændende arbejdsprojekter. Eller hvad? Hvad hvis man allerede nu frygter at ryge ned i en hvirvelvind af uendelige to-do lister, hårde bagkanter og hasteture på cyklen til og fra arbejde? Vi taler med stressbehandler og sygeplejerske Linda Clod Præstholm om, hvordan man kan få en blød opstart på dagligdagen.
8/2/202229 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Cathrine Widunok Wichmand

Entreprenør og influent Cathrine Wichmand Widunok og hendes mand var gennem et længere fertilitetsforløb med adskillige ægudtagninger for at få deres første barn, Eddie, som tilmed også kom til verden ved en hård fødsel. Så da Cathrine og hendes mand halvandet år senere ønsker at være forældre igen, er de mentalt forberedte på, at det kan tage lang tid. Men til deres overraskelse lykkedes det ved første ægoplægning. Vi skal høre Cathrine fortælle om en graviditet præget af store forandringer, om at gøre sig umage med fødselsforberedelsen og om en fantastisk fødsel af lille Irma, der kommer til verden 12 dage over termin. Det er en dejlig varm og underholdende efterfødselssamtale om, hvordan én fødsel kan hele en anden. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
8/1/202246 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at tage en kort barsel

Det kan være et minefelt, hvor lang barsel man vælger at tage. I denne panelsnak taler vi med tre kvinder om deres overvejelser og erfaringer med at holde en kort barsel. Om at identificere sig med sit arbejde og savne jobbet, mens man er på barsel, om at aflevere sin baby i vuggestuen med mælk i poser og om at træffe de valg, der fungerer bedst for familien. Vores panel består af medlem af Europa Parlamentet, Linea Søgaard-Lidell, mor til Ellen, 2, digital- og intern kommuniktionsmanager Louise Fisker, mor til Oliver, 5, og Theo, 1, og PR og kommunikationschef Natalie Havgaard, mor til Teddy, 4, og Bella, 1.
7/27/202252 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Thea Fialin

Da erhvervspsykolog Thea Fialin bliver gravid, falder det hende naturligt at forberede sig grundigt på fødslen. Hun sætter sig også godt ind i amningen, som hun har et brændende ønske om at lykkes med. Fødslen går i gang 11 dage før termin, og datteren Barbara kommer til verden ved en fødsel, der pludselig tager fart. Amningen kommer imidlertid skævt fra start, og der lægger sig et pres på de nybagte forældre, som står over for 2,5 måneders intenst ammeforløb. Det er en fortælling om at føle sig utilstrækkelig som mor, om mørke tanker og om et ukueligt behov for at ville lykkes med amningen. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
7/25/202247 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at få barn med en mand, der har børn i forvejen

Sommetider følger der børn med, når man møder kærligheden. Men selv om der er fordele ved, at ens partner har prøvet forældreskabet før, kan der også være en sorg forbundet med det. Det taler vi om i denne følsomme og meget ærlige panelsnak, hvor tre kvinder fortæller om tankerne om at skabe en ny familie som en del af en eksisterende familie. Om som nybagt mor at sætte sig ud over sine egne behov af hensyn til de store børn, og om at acceptere at det er ekskonen, der af praktiske årsager bliver en af de første, der ser ens baby. Vores panel består af presse- og kommunikationsmedarbejder Mathilde Friese, mor til Lily Birthe på 10 måneder, digital projektleder Kikki Beate Stokkebye, mor til Niels, 3, og arkitekt Pil Bachmann, mor til Fjor, 1.
7/20/202249 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Anne Mette Severinsen

Læge Anne Mette Severinsen har altid været sporty og stærk, så da hun bliver gravid med sit første barn, forestiller hun sig, at hun skal føde uden medicinske indgreb. Men datteren Kamma kommer til verden tre uger før termin ved en hurtig fødsel, hvor Anne Mette får en epiduralblokade. I tiden efter er Anne Mettes tanker præget af at være skuffet over sig selv og sin krop, fordi hun ikke føler, at hun har gjort det godt nok. Det er en efterfødselssamtale om gerne at ville føde uden medicin, om at føle det som skamfuldt og som et nederlag at få en epidural, og om hvad det egentlig er, der fodrer hele snakken om ”at føde rigtigt”. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
7/18/202241 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om perfekthedskulturen i moderskabet

Sætter vi for høje krav til os selv og vores medmødre? Skal vi kunne det hele: Arbejde, være nærværende mødre, ordne og samtidig have tid til os selv? Vi snakker om perfekthedskulturen i moderskabet og om at bryde med idealerne. Om følelsen af utilstrækkelighed, sårbarheden i det uperfekte, jagten på anerkendelse, og om hvorfor vi bør gøre op med at leve efter en facitliste. Panelet består af direktør og forfatter Julia Lahme, mor til Elias, 14, og Sofus, 10, journalist og forfatter Karen Pallisgaard, mor til Joanna, 7, og Manfred, 4, og indehaver af Vieille Anna Engstrøm, mor til Edgar, 4, og Norman, 2.   
7/13/202252 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Natasja Hjerrild Rosenquist

Da selvstændig Natasja Hjerrild Rosenquist venter sit andet barn, beslutter hun sammen med sin kæreste, at de vil prioritere at få en doula, som kan støtte hende både under graviditeten og til selve fødslen. Natasjas første fødsel endte i kejsersnit og var en overvældende oplevelse, hvor hun følte sig efterladt uden valg og viden om at sige fra. Så fra starten af Natasjas anden graviditet er doula Mama Christina ved hendes side. Natasja får bearbejdet sin første fødsel med healing, får rebozo fra tidligt i graviditeten for at gøre klar til en vaginal fødsel, og hun føler sig på alle måder tryg og klar til at skulle tage sin fødsel hjem igen. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål. 
7/11/202245 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at holde sommerferie Danmark

En lang sommerferie i Danmark kan vække mange følelser i os og er noget, man kan leve længe på. Men hvordan skaber man de der lykkefulde minder hos børnene og som familie, hvor alle har en god ferie? Hvilke forventninger er realistiske for at imødekomme alles behov? Det taler vi om i denne hyggelige panelsnak, hvor tre kvinder til små børn fortæller om at skabe nye vaner, tage på gode udflugter i sommerlandet, om at lære at stå på hænder i haven og om at slette Instagram i sommerperioden. Vores panel består af sygeplejerske Simone Meyer, mor til Ella, 4, og Walde, 1, konceptudvikler Anne Birkkjær Jacobsen, mor til Bille, 6, og Pil, 4, og cand.comm. og hjemmepasser Anna Bagge, mor til Jens, 4, og Rose, 1.
7/6/202247 minutes, 1 second
Episode Artwork

Ego: Sådan tuner I ind på hinanden i parforholdet i sommerferien

De fleste af os løber ekstra stærkt i hamsterhjulet op til sommerferien - og nærhed, intimitet og kontakt bliver ofte skubbet foran os som en slags ‘det kan vi gøre i ferien’. Men når ferien så endelig indtræffer, og vi fra den ene dag til den anden skal være sammen 24/7 og opfylde en masse forventninger og behov hos os selv og hinanden, kan det nemt lede til gnidninger og konflikter frem for nærvær. Vi taler med psykolog og parterapeut Stephanie Green fra Center for Familieudvikling om, hvad der skal til for, at vi i parholdet kan tune ind på hinanden.
7/5/202234 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Kiki Lund Schjølin

Siden strategisk rådgiver Kiki Lund Schjølin var ti år, har hun døjet med diagnosen skoliose, som betyder, at hun har en skæv ryg. Allerede som teenager er tanken om en fødsel noget, Kiki frygter, men hun søger samtidig trøst i, at kvinderne i hendes familie lynføder. Graviditeten tager imidlertid en uventet drejning til 20 ugers scanningen, hvor Kiki er overbevist om, at hun skal gennemgå en senabort, men siden viser alt sig at være fint, og Kiki ser nu ind i en fødsel, der varer fire dage, fordi lille Etta ikke roterer ned. Vi hører også om, hvordan fødslen efterfølgende falder på plads for Kiki, da det går op for hende, hvordan rygsmerter kan have en betydning for en kompliceret fødsel. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
7/4/202243 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at bo på andre måder end de fleste

Hvordan er det at være nybagt mor og bo i et stort kollektiv? Hvad er det bedste og værste ved at bo side om side med sine forældre? Og hvordan er det at flytte ud af byen og ind i et stort bofælleskab med 28 huse, 55 voksne og 65 børn? Vi taler om at bo og indrette sig på en anderledes måde end de fleste og leve ordsproget ‘It takes a village to raise a child’. Vores panel består af udviklingskonsulent Louise Vendelbo Mogensen, mor til Henry, 5, Oskar, 4 og Ejnar, 2, advokat Amalie Starch, mor til Noam, 3, og bonusmor til Halfdan, 13, og podcastvært og influencer Rillo Schwartz, mor til Viola, 5, og Billie, 2.
6/29/202249 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Ego: Om stemmens magt

Vores stemme er unik og en del af vores personlighed. Og meget kan aflæses i stemmen som følelser, bekymringer og sorg. Og så kan stemmer være skærende og irriterende, ligesom de kan være fløjlsbløde, rumme visdom, magt og begær. Sammen med Thea Sejr, der er stemmecoach og ekstern lektor i retorik med speciale i stemmebrug, dykker vi ned i, hvad stemmen kan, og hvordan vi f.eks. kan fremstå med pondus til en lønforhandling, lyde mindre nervøs ved et oplæg eller simpelthen tage mere plads i rummet, når vi skal sige noget.
6/28/202228 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Emma Jacobsen

Emma Jacobsen bliver gravid, imens hun er i turnusordning som læge på Bornholms Hospital. Emma forsker også i vestimulerende oxytocin og vælger tidligt, at hun gerne vil føde på Roskildes fødeklinik, fordi hun drømmer om en tryg og naturlig fødsel i en oxytocinbombe af dunkel belysning, varme og berøring fra nærværende jordemødre. Fødslen af Oda bliver imidlertid lang og hård og udvikler sig så akut, at jordmoderen når at rekvirere en ambulance. Men alligevel oplever Emma at blive mødt og favnet i fødslen af lille Oda, som kommer til verdens i en asynklin hovedstand. Vi hører også om, hvordan oplevelsen bundfæller sig hos Emma i løbet af hendes første tid som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/27/202244 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være gravid for første gang

Det er en helt særlig tid, når man bliver gravid for første gang og skal være nogens mor. I denne episode fortæller tre kvinder om deres rejse ind i moderskabet, lige fra de to streger på graviditetstesten til tankerne om den forestående fødsel. Om kontroltabet i 1. semester og kun have lyst til børnemad, om at være bekymret for at få en anden identitet på arbejdspladsen, tøjkriser, og om at dyrke tosomheden med kæresten, inden baby kommer. Vores panel består af personlig træner og kostvejleder Sara Jin Smidt, underviser Caroline Plummer og marketing manager Stine Halbye.
6/22/202249 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Ego: Om søskendekonflikter

Sommerferien venter rundt om hjørnet. Det kan ikke undgås, at søskende skændes og har konflikter. Men som forældre er det ikke altid lige nemt at navigere i, for hvem har ret? Hvordan hjælper man børnene bedst videre, når alt slår knuder? Og skal man overhovedet blande sig? Vi taler med familieterapeut Saskia Carlsen, om hvordan man bedst tackler søskendekonflikterne og ikke mindst, hvordan man som forældre selv kan holde hovedet koldt og have ro på, når situationerne er allermest tilspidset.
6/21/202228 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Nanna Marie Linding Jatta

Nanna Marie Linding Jatta havde forventet at gøre tingene i den traditionelle rækkefølge med uddannelse, job, mand og børn. Men da hun møder sit livs kærlighed, fodboldspilleren Mathias Zanka Jørgensen, satser hun hele butikken og køber ind på den præmis, der følger med, når man gifter sig med en professionel fodboldspiller. Det er et uforudsigeligt liv, og hver gang Mathias bliver solgt til en ny klub, flytter Nanna med. Da hun bliver gravid, er det først i uge 34, at de finder ud af, at hun skal føde i London. Vi skal høre om fødslen af Axel Edward – en fødsel, der bærer præg af kulturelle forskelle og sprogbarrierer, og hvor Nannas intuition bliver overskygget af autoriteter. Men som vi også skal høre, vælger Nanna aktivt at vende oplevelsen til noget positivt og fokusere på den store lykke, hun finder i at skabe en familie. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6/20/202247 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Mama: Pernille Skipper, folketingspolitiker

Jurist, folketingspolitiker og ligestillingsordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, er vokset op med, at hvis man har overskud, så skal man bruge det på at hjælpe andre mennesker. Og lige siden har hun kæmpet for at ændre verden, alt imens hun insisterer på, at man godt kan være venstreorienteret og gå i høje hæle. Vi taler med hende om, hvad der skal til for at ændre forholdende for de fødende i Danmark, om hvordan hun selv landede i moderskabet med sine døtre Billie, 4, og Charlie på 10 måneder, og om hvorfor hun valgte kun at holde to ugers barsel og hvordan hun tacklede den shitstorm, der fulgte i kølvandet.
6/16/202253 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at rejse med børn

Sommerferien står for døren, og snart skal mange af os ud i verden med vores børn. Hvordan gør man det mest optimalt - med fly eller bil? Hotel eller Airbnb? Aktiv ferie eller leg i strandkanten? Vi taler med tre erfarne mødre, som deler deres hacks til hyggelige bilferier, til at finde små mor-lommer på ferien og fortæller om fordelene ved at rejse flere familier sammen. Panelet består af selvstændig Alice Rosenkrantz Stadil, mor til Winston, 9, Hamilton, 7, Harper, 5 og Archibald, 2, yoga- og meditationslærer Marie-Louise Strøyberg, mor til Ferdinand, 8, og Skylar, 5, og jurist Claudia Kandel, mor til Conrad, 6, Hannah, 5, og Barbara, 2.
6/15/202244 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Ego: Om feminin ledelse

I en verden, hvor maskuline værdier og idealer er dominerende, hvordan er det så lige man lever og leder sig selv efter mere feminine værdier? Hvordan kan vi bruge vores cyklus aktivt og blive mere effektive i vores arbejdsliv? Og hvordan skaber det en indre balance, så vi opnår et mere bæredygtigt liv med mindre stress og jag? Vi dykker ned i begrebet feminin ledelse sammen med kommunikationsspecialist, coach og grundlægger af virksomheden Una Firm, Louise Walther, der hjælper kvinder med at få blødere værdier som intuition, nærvær og kropslighed ind i deres liv.
6/14/202229 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Anne Sofie Iversen

Anne Sofie Iversen er mor til Anker på 1 år, da hun bliver gravid igen. Hun havde et kompliceret ammeforløb første gang, og tankerne om endnu et ammeforløb fylder meget for Anne Sofie allerede tidligt i hendes anden graviditet. Vi hører også om Anne Sofies fødselshistorie med datteren Agnes, der kom til verden ved en tryg fødsel på Hvidovre Hospital tre dage efter terminsdatoen. Denne efterfødselssamtale er samtidig den sidste, hvor jordemoder Tilde Bøgild deltager. I over 100 efterfødselssamtaler har Tilde siddet med og været en uvurderlig støtte og samtalepartner for de mange kvinder, der har gæstet os i studiet. Tilde skal nu hellige sig sit arbejde i Smertefri Fødsel.
6/13/202246 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at blive ramt af stress

Kort lunte over for børnene, på mobilen 24/7 og følelsen af konstant at have en avocadosten siddende på tværs i halsen. Vi taler om, hvordan man erkender, at man har stress, om at være skuffet over sig selv og føle, at man har behandlet sin krop dårligt - men også om at få det bedre med haveterapi, om at lære at sætte grænser for sig selv og om at nå frem til, at pauser er guld. Vores panel består af folketingspolitiker Ida Auken, mor til Niels, 11, og Simon, 9, sygeplejerske og selvstændig Amalie Reedtz-Thott, mor til Bobbie, 3, og strikdesigner Louise Rasmussen, mor til Ava Ingeborg, 6, og Ingrid Rose, 4.
6/8/202247 minutes, 51 seconds
Episode Artwork

Ego: Om at være økonomisk smart med sine penge

Penge er ikke alt, men en robust og tryg økonomi giver ofte færre bekymringer og mere frihed til os selv og vores familie. Hvordan kan vi blive bedre til at tage ejerskab over vores økonomi? Hvad er en økonomisk cyklus? Og hvordan kommer vi i gang med at få mere ud af vores penge? Det taler vi om med rådgiver Anissa Gaceb fra Money Talks, der gør os klogere på at være smart med sine penge og giver konkrete råd til lønforhandlingen, investeringer i aktier og måden vi taler med vores børn om penge.
6/7/202226 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Molly Egelind

Da skuespiller Molly Egelind bliver gravid anden gang med datteren Wilma, mærker hun hurtigt, at der er tale om en anderledes graviditet end hendes første. Hun er i løbet af sin graviditet indlagt tre gange med blødninger og får også konstateret placenta prævia, og hun indstiller sig derfor til sidst på, at hun skal føde ved kejsersnit. Molly forbereder sig grundigt på sin kejsersnitsfødsel og beslutter, at den skal forgå med sænket klæde, vaginal podning og aromatiske dufte. Men da Wilma kommer til verden, har hun brug for ekstra ilt og bliver overflyttet til neonatalafdelingen. Molly bliver selv kørt på opvågning, og den mere end 4 timers lange adskillelse sætter sig som en skyldfølelse hos hende. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål.
6/6/202250 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Mama: Efterfødselsvejleder Jozefina Skovgaard

Mentor og efterfødselsvejleder Jozefina Skovgaard kommer til Danmark fra Makedonien som 12-årig med sin familie og vokser op i forskellige asylcentre og senere i Esbjerg. Forventningerne til Jozefinas karriere og tilværelse er høje, men hun kæmper med at finde sin hylde og vælger moderskabet som sin karrierevej. Transformationen som mor er imidlertid et crash and burn for Jozefina. Men den bliver samtidig startskuddet til en tilværelse som efterfødselsdoula og et aktivt opgør med de mange forventninger og samfundsstrukturer, som moderskabet bringer med sig.
6/2/202248 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om faderskabet og rollemodeller

Faderrollen har gennem få årtier ændret sig markant. Vi taler med tre fædre om, hvem de spejler sig i, hvad de hver især lægger vægt på i rollen som far og om hvornår de kommer til kort over for deres børn. Vores panel består af præst Adam Garff, far til Elias, 2, og Joel, 1, fuldmægtig Aksel Nok Leth, far til Kamma, 5, og Sylvia, 3, og coach Søren Byder, far til Sylvester, 22, Sulajma, 18, Buster, 14, Svend, 5, Erik, 4 og Niels, 2.
6/1/202253 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Ego: Dagbogen er et hit igen

En dagbog er et privat og intimt rum mellem dig, dine tanker og papiret. Den kan være alt fra en rodebunke af tanker og hastigt nedskrevne ideer til den ven, man uden omsvøb fortæller alt til. Men hvad kan dét at skrive dagbog på et mere terapeutisk plan? Kan man skrive sig igennem smerte, sorg, skam og savn? Og kan dagbogen hjælpe, hvis man vil finde sin indre stemme eller opdage nye sider af en selv? Vi taler med Julie Thalund, der er retoriker, skuespiller og ekspert i dagsbogsskrivning, om genren der for tiden er i opblomstring. 
5/31/202228 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Hong Reese-You

Virksomhedsejer Hong Reese-You er mor til Gaia på 4 og Georg på 2 år, da hun sammen med sin mand beslutter sig for en 3’er. Hong har begge gange født hurtigt og smertefrit, så hun forventer også, at det går stærkt tredje gang. Det er en underholdende og spændende efterfødselssamtale, hvor vi især skal høre om tiden efter fødslen af Athena, hvor Hongs mor, som er fløjet til Danmark fra Kina, passer, plejer og mader Hong ud fra kinesiske ritualer og principper om de første 40 dage, så Hong kan komme sig hurtigt, imens hun ligger i barselssengen og får amningen godt i gang. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/30/202244 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om team sårbar gravid

Hvad vil det sige at være sårbar gravid, hvordan ved man om man har behov for ekstra støtte, hvilke tilbud ligger der i forløbet, og hvordan bliver man mødt som kvinde og kommende mor? Det taler vi om med tre kvinder, der alle har haft forskellige oplevelser i team sårbar gravid. Panelet består af socialrådgiver Ida Clara Kirkeskov Riis, mor til Klara, 1, selvstændig og boliginfluencer Cathrine de Lichtenberg, mor til Leonora, 1, og Niamh Anna Forchhammer, der er på barsel og mor til Kara, 4, og Nova på 10 måneder.
5/25/202249 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Ego: Få et stærkere forhold med parterapi

Kom med ind bag den lukkede dør, når parterapeut Mikkel Hørby tager os med helt ind i motorrummet af parterapien og fortæller, hvordan man kan aktivt kan bruge parterapi i sit forhold, også selvom der ikke er krise. Om hvordan man gennem parterapi kan blive klogere på de mønstre, vi tager med os ind i parforholdet og på, hvordan man sammen kan blive et stærkt team og pleje den kærlighed, der skal vokse og gro mange år frem.
5/24/202231 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Josephine Kuhn

Da podcaster Josephine Kuhn fra Fries Before Guys bliver gravid, er det ikke kun et lille liv, der flytter ind i hende – det gør en massiv angst for at miste også. Et lavt nakkefoldstal hjælper heller ikke på bekymringstankerne, som er altopslugende igennem det meste af hendes graviditet, og Josephine nyder derfor kun tiden som gravid i glimt. Vi skal også høre Josephine fortælle meget ærligt om fødslen af lille Sienna, som kommer til verden efter et maraton af smerter. Og om hvordan Josephine lærer de mange nye følelser at kende, som moderskabet bringer hende. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/23/202248 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Mama: Mie Kaae, medstifter af Blackbird Institute

Mie Kaae kommer til verden, da hendes mor er blot 14 år gammel, og hun tilbringer de første måneder af sit liv på et spædbarnshjem, inden moderen henter hende hjem igen. Allerede fra en tidlig alder søger Mie fællesskaber, og hun flytter hjemmefra som 14-årig med en stor sult på livet. Det er en vild historie og en fascinerende fortælling om mod alle odds at klare sig godt i tilværelsen. Og om hvordan Mie med et positivt sind og en stærk vilje skaber både en familie og siden det psykoterapeutiske uddannelsesinstitut Blackbird Institute, som hun etablerer i samarbejde med familieterapeut Fie Hørby.
5/19/202254 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om morlivet & venskaber

Selvom veninder er vigtige, kan relationerne blive udfordret, når hverdagen bliver fyldt op med familieliv og arbejde. Vi taler med tre kloge, sjove og ærlige kvinder om, hvordan morlivet fremkalder nye versioner af venskaber, om hvor mange forventninger man kan tillade sig at have til sine veninder, og om at gøre sig umage med sine venskaber. Vores panel består af TV-vært Petra Nagel, mor til Pelle Emil, 4, og Rosa, 1, chefredaktør Christina Zemanova, mor til Andrea, 11, og Barbara, 8, og kommunikationschef Beate Bernhoft, mor til Roberta, 7, og Georg, 4.
5/18/202250 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Tine Stampe

  Da Tine Stampe bliver gravid med sit tredje barn, har hun både fertilitetsforløb og en række spontane aborter med sig i bagagen. Til sin store overraskelse bliver hun denne gang hurtigt gravid, men graviditeten er præget af mange bekymringer, og om hun har presset den for meget ved at ønske sig et tredje barn. Vi skal også høre Tine fortælle om, hvordan hun endelig får lov til at opleve en fødsel, som går i gang af sig selv, da hun føder datteren Abbie Victoria, der kommer til verden i en sejrsskjorte. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/16/202241 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Mama: Designer og iværksætter Barbara Potts

Med et par tusind på lommen og en kuffert fuld at farverige pelse skaber designer og iværksætter Barbara Potts sammen med veninden og forretningspartneren Cathrine Saks modebrandet Saks Potts, da de kun er 19 år gamle. I dag tæller kunderne Beyoncé, Rihanna og Kardashians, og duoen er netop blevet valgt til Forbes europæiske ’30 under 30’-liste. Hør Barbara fortælle om opbygningen af Saks Potts, og især om det skelsættende kapitel, der udfolder sig, da hun ved en voldsom fødsel bliver mor til datteren Uma Eloise og oplever en efterfødselstid præget af kolik, hvilket alt sammen munder ud i følelsen af ikke at kunne finde ud af moderskabet.
5/12/202250 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om morgener

Der er meget, der skal gå op i en højere enhed om morgenen, når alle i familien skal ud ad døren til tiden og i nogenlunde humør. Vi taler om morgenerne med små børn, om kaos og forkerte sokker, men også om velsignelsen ved en Krummefilm, når lokummet brænder, og om at finde små pauser til sig selv i løbet af morgenstafetten. Vores panel består af illustrator Line Jensen, mor til Kirsten, 7, Solvej, 5, og Nora, 19, kreativ konsulent Sine Cecilie Laub, mor til Olga, 5, og Rosa, 3, og client manager Emilie Maria Allan, mor til Boris, 5, og Dagny, 1.
5/11/202249 minutes
Episode Artwork

Ego: Om sex, lyst og den forandring der sker med os når vi er blevet mødre

Vi forandrer os ofte, når vi bliver mødre, og det kan være svært at sætte ord på, at vores lyst til sex også forandrer sig efter en fødsel. Lyt med når vi taler med sexolog Molly Mørch om, at forbundethed og samvær kan være meget andet end klassisk sex, om hvordan man kan bruge sexlegetøj til at få et nyt kendskab til sin krop, og om hvordan man starter samtalen med sin partner om, hvad man egentlig har lyst til.
5/10/202233 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Caroline Corinth

Da Caroline Corinth finder ud af, at hun er gravid, står hun midt i sorgen efter at have mistet sin mor. Graviditeten er præget af et stærkt savn, og tanken om, at der ligger en baby i maven, er nærmest uvirkelig for hende. Men Caroline glæder sig til fødslen, som hun føler sig fit for fight til, og lille Carl kommer til verden dagen inden årsdagen for hendes mors død. Det er en smuk og rørende efterfødselssamtale om at blive mor uden at have sin egen mor, om en langsom forelskelse i sit barn, og om hvordan Caroline oplever moderskabet her 14 måneder efter, at Carl blev født. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/9/202241 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtalen Grand Cru med Søs Egelind

I anledning af Mors Dag udkommer vi ekstraordinært med et afsnit af 'Efterfødselssamtalen Grand Cru', der normalt kun kan lyttes på Podimo. I denne episode er det skuespiller og komiker Søs Egelind, der livligt, varmt og klogt fortæller om sine to fødsler: Søs Egelind er nyuddannet skuespiller, da hun i 1987 bliver gravid med sit første barn, og hun går derfor glip af en stor filmrolle. Men hun er meget mere optaget af, at hun skal være mor og går all in på forberedelserne med åndedrætsøvelser, og verdens største ja-hat. Det er en meget fin samtale om at føde som en bjørn, om at være optaget af at blive den bedst tænkelige mor til sine to døtre og om refleksioner om en mørk efterfødselstid.
5/8/202242 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at flytte til en ø

Drømmen om at flytte på landet lever i mange af os. Vi taler med tre kvinder, der er flyttet til hhv. Møn, Ærø og Orø om, hvad det kræver af overvejelser at bytte byen ud med landet, rykke børnene op med rode og etablere sig i et lille samfund. Vores panel består af selvstændig Ayoe Marie Ramati, mor til Lulah, 9, River, 7, og Tippie Aya, 4, lokalredaktør Caroline Sandø, mor til Alberte, 9, Coco, 5 og Roberta, 2, og campingpladsejer Sofie Sanderhage Båth, mor til Harald, 7, Vilma, 6 år og Vincent på 6 måneder.
5/4/202249 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Ego: Om at miste sin mor

På søndag er det Mors Dag og en dag, hvor mødre hyldes. Men for dem, der har mistet deres mor, kan kan det være forbundet med en ekstra stor sorg og et savn over at mangle hende i sit liv. Vi taler med June Overhau Andersen, der er psykolog og ophavskvinde til mødregrupper for mødre, som har mistet deres egen mor, om hvordan man håndterer at være mor og mangle sin mor, om hvordan man som pårørende kan være den bedste støtte for en kvinde i sorg, og om hvordan man kan holde mindet om sin mor i live, så ens børn bærer deres mormor i deres hjerter.
5/3/202227 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Kathrine Faurholt

Kathrine Faurholt er førstegangsgravid og forbereder sig grundigt på fødslen. Hun er åben overfor de drejninger, en fødsel kan tage, hvilket skal vise sig at være en god indstilling. Op til termin er der tvivl, om baby ligger med hovedet eller numsen nedad. Men da fødslen går i gang en lørdag aften midt i en fodboldlandskamp, tager hun på hospitalet i den tro, at det ikke bliver en sædefødsel. Som fortællingen afslører, tager fødslen af Eddie en noget anden drejning, og Kathrine får brug for sine evner til at ”go with the flow”. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/2/202244 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om skolestart

Overgangen fra børnehave til skole er et kæmpestort skift for vores børn. Vi dykker ned i tiden inden skolestart og den første tid efter og taler om, hvordan man vælger den rigtige skole, om hvor meget eller hvor lidt man skal tale om skolestarten, og om alle de bekymringer og overvejelser, der for os forældre er forbundet med vores barns skolestart. Vores panel består af journalist Sisse Sejr, mor til Elly, 7, og Cleo på 10 måneder, TV-producent Nana Fagerholt, mor til Otto, 9, Eddie, 5, og Monty, 1, og skolelærer Julie Næslund, mor til Billy, 12, Aske, 4, og Hannah Lulu, 2.
4/27/202252 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Ego: Om at opnå mere balance i hverdagen

For mange er os er det en evig gåde, hvordan vi kan opnå mere balance i en hektisk hverdag med små børn, job og travlhed. Med udgangspunkt i den ayurvediske livsstil taler vi med egenomsorgskonsulent og ekspert i hverdagsbalance, Janni Ide Daugaard, om hvordan vi kan skabe små lommer af genopladning ved at skærpe vores opmærksomhed, dyrke gode rutiner allerede fra morgenstunden og anerkende de omsorgsfulde handlinger vi gør hver dag.
4/26/202231 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale nr. 100 med Frida Brygmann

100 kvinder har gennem de sidste to år generøst fortalt deres fødselsberetning til vores podcast og til tusindvis af lyttere. Hver eneste fortælling har været spændende at lytte til, hvad enten den har været barsk og tårevædet eller sjov og dramatisk. Og vi ved, at de 100 kvinders ærlige beretninger har hjulpet mange andre kvinder, som har spejlet sig i deres historier og fundet trøst og råd i jordemoder Tilde Bøgilds ord. I denne episode nr. 100 har vi besøg af manuskriptforfatter Frida Brygmann, som underholdende, rørende og hudløst ærligt fortæller om sin fødsel af lille Monty.
4/25/202249 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Mama: My Seline von Appen Keller fra Co.Label

My Seline von Appen Keller vokser op på Christiania med sin mor og sin søster. Det er en hård opvækst, hvor My i en meget ung alder lærer at klare sig selv. Hun er dygtig i skolen, hun ser godt ud og har et stærkt drive om et andet liv - men hun kæmper med at finde fodfæste i tilværelsen, indtil hun møder sin mand, der kommer fra Rungsted og giver hende troen på egne evner. Det er en rørerende og stærk fortælling om at finde sin vej i livet, om at forlige sig med sin fortid og ikke længere føle sig som et fattigt barn fra Christiania, og om at finde hjem i moderskabet for sine fire børn og skabelsen af børnetøjbrandet Co.Label.
4/21/202253 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at gøre det anderledes anden gang, man bliver mor

Når man venter sit andet barn, har man en viden og erfaring med i baggagen, som naturligt ikke var der første gang. Vi taler om at gå til graviditet, fødsel og tiden efter på en mere bevidst måde anden gang, man skal være mor, og sætte sig 100% ind i amning, forberede sig mentalt på fødslen, opstille regler for barselsbesøg og gøre plads til at følge sin intuition. Vores panel består af selvstændig Julie Blichfeld, mor til Valdemar, 4, og Karlo på 9 måneder, content chef Signe Reeholm, mor til Hubert, 8, og Hannibal på 7 måneder, og medicinal- og molekylærbiologistuderende Thea Bergmann, mor til Anton, 2, og Viggo på 7 måneder.
4/20/202251 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Ego: Om at nå mere på færre timer og med et bedre resultat

Kunne du også tænke dig at nå mere på kortere tid? Vi taler om fokus, fordybelse og koncentration med direktør i Take Back Time, Pernille Garde Abildgaard, og om hvordan vi ved at fokusere frem for at multitaske kan løse opgaver hurtigere og på et højere niveau. Om hvordan vi træffer bedre beslutninger, når hjernens batterier hele tiden bliver genopladt frem for at blive brændt af i stress og jag, og om hvorfor restitution er så vigtigt for vores perfomance og følelsen af overskud.
4/19/202232 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Louise Kingo Liokouras

Louise Kingo Liokouras ønsker sig brændende et fjerde barn, men det fylder i hendes tanker, om hun kan tillade sig det, når hun er over 40 og allerede har tre dejlige børn. Da Louise efter halvandet år endelig bliver gravid, føles det pludselig ikke så lykkeligt, da kvalme, ubehag og aldersskam presser sig på. Det er en fortælling om at prøve at gå i ét med tapetet, men også om gode jordemødre, der lykkedes med at få Louise igennem de svære følelser, og en mand, der smøger ærmerne op og finder småbørnsfaren frem. Vi hører selvfølgelig også Louise fortælle om, hvordan lille Ursula kommer til verden på Svendborg Sygehus med hele familien samlet omkring fødekarret. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
4/18/202239 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at få en 3’er

Man fortryder som bekendt ikke de børn, man får. Alligevel kan der være mange overvejelser forbundet med at få en 3’er. Hvordan favner man tre børns individuelle behov? Hvordan undgår man at drukne i praktik og logistik? Og hvad betyder det for familiedynamikken og parforholdet at gå fra to til tre børn? Vores panel består af Head of People & Development Alexandra Birger Christensen, mor til Amy, 8, Finn, 6, og Lucy Emma på 5 måneder, teaterinstruktør Jennifer Vedsted Christiansen, mor til Benny Joe, 7, Charlie Sylvester, 6, og Donna, 1, og kommunikations- og marketingchef Sanne Sigtenbjerggaard, mor til Willum, 10, Augusta, 7, og Vilfred, 3.
4/13/202251 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Ego: Realiser dit potentiale med spirituel guidance

Hvordan aktiverer man sin sjæl? Findes engle? Har ens børn selv valgt os som mødre? Og hvordan finder man ind til sit livsformål? Vi taler om spirituel guidance med Isabelle Laurés, der er selvstændig spirituel rådgiver, forfatter og foredragsholder. Om du er til spiritualitet eller ej, så lover vi, at det er en spændende snak.    
4/12/202232 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Ida Krohn

Lige siden Ida Krohn var 14 år, har hun drømt om at blive mor, men der viser sig at være en hel del bump på vejen dertil. Ida og hendes kæreste bliver erklæret ufrivilligt barnløse efter at have forsøgt at blive gravide i to år, og de starter i fertilitetsbehandling. Ida har et indgående kendskab til sin krop og har hele tiden haft mistanke om, at der var ubalance i hendes hormoner. Vi skal høre om, hvordan hun dykker ned i, hvad hun selv kan gøre for at hjælpe processen - og naturligvis også om tiden før og efter fødslen, da lille Ben kommer til verden allerede i 33. graviditetsuge. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. 
4/11/202248 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Mama: Strikdesigner Lærke Bagger

Lærke Bagger er en god fest. Og hvis man er en af de 167.000 personer, der følger den karismatiske strikdesigner på Instagram, så ved man, hvor generøs hun er. Ikke kun med at dele sine farverige strikdesigns, men også med hudløst ærligt at dele ud af moderskabets uperfekte øjeblikke og sine egne utilstrækkeligheder som mor til to. Lyt med, når Lærke tager os med tilbage til en opvækst i Aalborg præget af mindreværd, der senere udvikler sig til en spiseforstyrrelse. Og når hun fortæller om at finde sin egen vej, om at hylde det uperfekte og om at se så meget fjernsyn, at hun kalder det for sin hobby.
4/7/202254 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor til et barn med en sjælden genvariation

Når man bliver gravid, kan man som kommende forældre ikke vide, om man er bærer af en sygdom. I denne panelsnak deler tre mødre deres historie om at være mor til et barn med en sjælden genvariation. De fortæller om chokket, da de får beskeden om at deres barn har en diagnose, om den sorg der umiddelbart følger, om at finde styrke midt i uvisheden, men også om hver dag at mærke kærlighed og mening med livet. Vores panel består af projektkoordinator Line Korthsen, mor til Harvey, 3, og Hans Philip, 2, pædagog Kathrine Holm, mor til Agnes, 1, og konsulent Elisabeth Mamsen, mor til Karl, 3, og Hugo, 1.
4/6/202256 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Helene Vang Ebbehøj

Da advokatfuldmægtig Helene Vang Ebbehøj bliver gravid, er hun stærkt præget af bekymringstanker og bliver tidligt en del af Team for Sårbare Gravide. Til en scanning i uge 24 bliver hendes lille pige i maven diagnosticeret med IUGR, som er betegnelsen for et væksthæmmet foster. Babys vægt afviger mere og mere for hver kontrol, hvilket gør graviditeten kompliceret. Det er en fortælling om at blive mor til et barn, der bliver født 34 procent under gennemsnitsvægten - og om hvordan det i dag sidder dybt i Helene, hvor meget datteren Andrea spiser og vejer, selvom hun har det godt og følger sin kurve. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
4/4/202245 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Ego: Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er en behandlingsform, der lige nu vinder mere og mere indpas, og som ifølge psykologer og terapeuter er særlig virksom mod stress, angst, grublerier og bekymringstanker. Metoden handler om at lære at styre sine tanker og bruge mindre tid på selvdestruktivt tankespind. Men kan man det? Og er det virkelig så enkelt, som det lyder? Vi taler om metakognitiv terapi med psykolog Sisse Find Nielsen, der også er forfatter til bogen “Aldrig mere angst – slip bekymringer og stress på 6 uger.”
3/31/202232 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om den bevidste skilsmisse

Et brud er ofte en kompliceret proces, og det kan være svært at huske den kærlighed, det hele startede med. Men hvad hvis man gerne vil lykkedes med at gå fra hinanden på en mere bevidst måde? Hvordan giver man slip på vreden og holder fokus på børnene? Og kan man være en fælles enhed, selvom man er skilt, og holde fællesferier med både den tidligere og den nye mand? Vores panel består af tv-producent og forfatter Julie Ralund, mor til Yoko, 14 år, læge Mie Larsen, mor til Liv, 9, og Sylvester, 4, og kreativ projektleder Ewa Maria Buhl de Neef, mor til Augusta, 17.
3/30/202252 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Ego: Om børns nedsmeltninger

Som forældre kan mange af os genkende scenariet, når vores barn får et voldsomt følelsesudbrud, hvor det bliver rasende eller ked af det. Men nedsmeltninger er ikke en dårlig ting, hvis man spørger Mette Marie Thornam, der er cand.pæd.psyk og par- og familieterapeut. Vredesudbrud er en udvikling, som børn skal igennem, og i denne episode taler vi om, hvordan vi kan støtte vores børn i deres modningsproces og hjælpe dem igennem en nedsmeltning uden at antænde konflikter, og om hvordan vi kan blive klogere på vores egne reaktionsmønstre og lære at finde den nødvendige ro, som vores børn har brug for.
3/29/202231 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Katrine Appelqvist

Siden gymnasielærer Katrine Appelqvist var 11 år, har hun haft diabetes, og hun troede i mange år, at hun kun skulle have ét barn. I dag er Katrine mor til tre, og i denne efterfødselssamtale hører vi hende fortælle om fødslen af hendes yngste søn, Cornelius. Det er en efterfødselssamtale, der giver et spændende indblik i en graviditet som diabetiker - lige fra beslutningen om at blive gravid, som man skal have grønt lys til fra lægen, til når baby er født. Og som vi skal høre Katrine fortælle, har hun en virkelig god oplevelse med at blive sat igang og føder trygt og uden indgreb på trods af, at det på papiret er en højkompliceret fødsel. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
3/28/202241 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Mama: Iværksætter Le Gammeltoft

Lige siden Le Gammeltoft var lille, har hun hadet at blive puttet i en kasse. Det fører i hendes ungdom til en rebelsk og grænsesøgende adfærd, og en ung kvinde som kæmper med sit kærlighedsselvværd og har tendens til at glemme, hvem hun er. Vi taler med den tidligere radiovært, DJ og stifter af mediet Heartbeats om hendes skabertrang, om at finde ind til sig selv, når tempoet er højt og om at løsne op for sin sårbarhed, selv om hun intuitivt er stærk. Vi taler også om den gode skilsmisse, om hvad hun har lært af sine kærlighedsbrud, og om hvordan det er at være single og på Tinder, når man er i 40’erne.
3/25/202252 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være solomor

Dagens tre paneldeltagere havde alle travlt med livet, da de blev konfronteret med deres biologiske ur og besluttede sig for at blive mor på egen hånd. Hør de tre enestående mødre fortælle generøst om deres vej til at blive mor, om deres praktiske og økonomiske overvejelser som solomor, om sorgen der er forbundet med at sige farvel til den familieform, de drømte om, men også om den store lykke og frihed, der ligger på den anden side af valget om at få barn alene. Vores panel består af skuespiller Julie Steincke, mor til Storm, 5, og Felix, 3, art director Louise Lyngbo, mor til Bosse, 2, og journalist og forfatter Line Holm, mor til Vigga, 7, og Bjørn, 4.
3/23/202254 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Ego: Om jalousi

Jalousi er en følelse, de fleste af os kender. Men det kan også være skamfuldt at føle jalousi, fordi det ofte siger noget om vores egen utilstrækkelighed og vores frygt for tab. Hvorfor bliver vi jaloux? Hvad kan vi gøre, når vi bliver ramt af jalousi? Og hvordan kan vi blive mindre selvbebrejdende, når vi mærker jalousien? Det taler vi om med psykoterapeut Anja Skau-Andersen.
3/22/202226 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Matilde Trobeck

Influencer Matilde Trobeck har altid drømt om en vaginal fødsel, hvor hun selv tager imod sit barn. Men hun vælger at føde sit første barn, Alfred, ved kejsersnit, fordi han ligger med numsen nedad. Da hun kun 10 måneder senere bliver gravid igen, skal hun tage stilling til, om hun vil gå med det, hun kender og føde ved kejsersnit - eller om hun vil prøve at føde vaginalt, på trods af at lillesøster Evig først vender sig i sidste øjeblik, og fødselsforberedelsen sker i 11. time. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. 
3/21/202244 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om graviditetslidelsen hyperemesis

Kvalme er en velkendt gene under graviditet, især i det første trimester. Men mellem 0,5 og 2% oplever at blive diagnosticeret med Hyperemesis Gravidarum, som er en lidelse, hvor kvalmen og opkastninger bliver altoverskyggende. Hør tre kvinder fortælle om, hvordan det føles, når graviditeten bliver ren overlevelse. Om at have så mørke tanker, at man ikke kan kende sig selv, om når ens kæreste bliver sygehjælper og må give sukkervand på en ske, og om at brække sig igennem hele fødslen. Vores panel består af forfatter og foredragsholder Katrine Quorning, mor til Alexander, 5, og Oliver på 11 måneder, designer Thilde Fro Schøiffel, mor til Nova på 7 måneder, og kandidat i folkevidenskab og jordemoderstuderende Marie Vik Jochumsen, mor til Dirch, 8, og My, 7.
3/16/202248 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Ego: Om hvordan vi taler med vores børn om krigen i Ukraine

Hvordan kan vi skabe tryghed omkring en forfærdelig situation, vi som forældre også er bekymrede over og ikke kender svarene på? Hvor gammel bør barnet være, før vi snakker med det om krig? Og hvor ærlig skal man være, når man har samtalen? Vi taler med cand.pæd.psyk Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, om hvordan vi kan tale med vores børn om krigen i Ukraine.
3/15/202228 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Julie Zangenberg

I et helt år op til sin graviditet forebereder skuespiller og forretningskvinde Julie Zangenberg sig på moderskabet. Hver dag på præcis samme tidspunkt måler hun sin temperatur, så hun ved, hvornår hun er mest frugtbar. Hun omlægger sin kost og drikker ikke alkohol, og hun klargør sin virksomhed, så hun kan være væk. Og da hun så er klar, bliver hun i løbet af kort tid gravid. Hør Julie fortælle ærligt om sin hang til kontrol, om hendes mentale rejse henimod at blive nogens mor, og selvfølgelig også om fødslen af lille Leo, der kommer til verden ved et planlagt kejsersnit. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
3/14/202247 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Mama: Forfatter og jurist Malene Lei Raben

Der har altid været rift om forfatter og jurist Malene Lei Rabens holdninger, ord og meninger. Både som kulturkritiker og bestyrelsesmedlem i erhvervslivet, og som forfatter til den anmelderoste roman “Fruen - En datters historie om kærlighed og frihed”, der handler om hendes karismatiske og komplicerede mor. For Malene er godt selskab. Lyt med, når vi kommer klogt omkring alt fra skilsmisser, kærlighedsbånd og MUS-samtaler med sig selv om sit moderskab til at brænde ud i arbejdslivet og finde lindring ved at gå i haven og se naturen udfolde sig.
3/10/202247 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at prioritere tid over penge

Det kræver styrke at gå mod strømmen og vælge en anden tilværelse end den forudsigelige motorvej med fuldtidsjob, børn og en til tider hektisk hverdag. Vi taler med tre kvinder, der har gjort op med samfundsnormerne, om hvordan det føles at forlade sit faste job, om at vælge at flytte hele familien til en anden landsdel og om den frihed, der ligger i ikke at skylde nogen noget. Vores panel består af kreativ konsulent Anastasia Graversen, mor til tvillingerne Jacob og Bille, 3, ingeniør Ida Jespersen, mor til Malou 3, og Bjørk, 1, og fotograf og tekstforfatter Maria Franck, mor til Olivia, 9, Elinor, 7 og Oda Marie, 2.
3/9/202248 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Ego: Få hovedet ned i kroppen

Er du i kontakt med din krop og dine følelser? Eller føles det, som om dit hoved bare sidder oven på din krop, uden du rigtig kan mærke den? Mange af os lever et liv, hvor vi er alt for meget oppe i hovedet og glemmer at mærke vores krop og de vigtige signaler, som den sender til os. Vi taler med Karina Helsted Moe, der er grundlægger af Bodyfulness, om hvordan vi med enkle go to-øvelser som at sukke, nynne og trække vejret dybt kan få hovedet ned i kroppen og komme tankemylder og spændinger til livs.
3/8/202229 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Simone Lykke

Skuespiller Simone Lykke drømmer om en hjemmefødsel, da hun venter sin datter Wilma. Men Wilma ligger med numsen nedad, og efter flere vendingsforsøg op til termin finder Simone styrke i beslutningen om at føde ved et kejsersnit. Hør Simones farverige fortælling om, hvordan vandet går lige op til den planlagte fødselsdag, og hvordan dét er med til at give hende en følelse af tryghed omkring, at Wilma selv er klar til at komme til verden. Vi skal også høre Simones beskrivelser af, hvordan det er at leve med angst, og hvordan savnet til hendes afdøde far blusser op under graviditeten. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål
3/7/202244 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om angst

De fleste kender til at føle ængstelighed eller angst i én eller anden grad. Men for nogle bliver angsten så intens, at den i perioder opleves som en altoverskyggende lammende fornemmelse. Hvordan er det at møde angsten første gang? Hvordan er det at blive mor med angsten som følgesvend? Og hvilke signaler fra kroppen kan man lytte til og blive klogere på sig selv? Vores panel består af tv-vært Sara Maria Franch-Mærkedahl, mor til Kastanje, 13, og Vega Marie, 9, PR-manager og model Christel Winther, mor til Bille Max, 9, og skolelærer Annsophie Stoltenberg Roest, mor til Cornelius, 2, og Yoko på 6 uger.
3/2/202251 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Ego: Bliv klædt på til lønforhandlingen

Det er sæson for lønforhandlinger. Hvordan forbereder man sig optimalt til snakken med chefen? Hvad kan man forhandle sig til ud over den månedlige udbetaling? Hvorfor det er vigtigt at skille følelser og forretning ad? Og hvordan står man som kvinde i en lønforhandling, hvis man er på vej på barsel? Vi taler med Stina Vrang Elias, der er adm. direktør i tænketanken DEA og som desuden i mange år i DJØF har været mentor for yngre kvinder. Derudover er hun medforfatter til bogen “Håndbog for karrierekvinder.”
3/1/202228 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Jacobe Orry

Jacobe Orry, der er cand.mag. i kommunikation og arbejder som skuespiller og manuskriptforfatter, går gennem første del af sin graviditet med intens kvalme, koldsved og cravings efter sodavandsis. Men i uge 33+5 går hun i fødsel og bliver hasteindlagt på Rigshospitalet. Hør Jacobe fortælle om de efterfølgende dage, hvor hun får vehæmmende drop og lungemodnende medicin, inden fødslen går i stå, og om resten af graviditeten, som er præget af plukkeveer og frygten for at gå for tidligt i fødsel igen. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
2/28/202244 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Mama: Influencer og forretningskvinde Irina Olsen

De fleste kender Irina Olsen som Irina the Diva - den fierce influencer og blogger, som også står bag beautybrandet i eget navn. Men Irinas tilværelse har ikke været nogen dans på roser. En krævende barndom som eliteskøjteløber i Ukraine, en hård tilværelse som realitystjerne i Danmark, og mødet med sin store kærlighed, DJ Morten “Faustix” Brangstrup Olsen, som viser sig at have et misbrug. Det er en historie om at have en enorm fightervilje og rejse sig fra bunden som nybagt mor, men også om at skabe en forretning og om at turde elske igen og samle familien.
2/24/202253 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om skældud

For mange af os er det uundgåeligt engang imellem at ryge op i det røde felt og skælde vores børn ud. Men samtidig får vi at vide, at skældud kan skade vores børns selvværd. Hvordan kan vi blive tydelige i vores grænser og samtidig anderkende barnets følelser? Hvilke værktøjer griber man efter, når situationen spidser til? Kan man reparere baglæns? Og findes der god skældud? Vores panel består af skuespiller Neel Rønholdt, mor til Ellen, 7, og Franka, 4, model og jurastuderende Maria Gregersen, mor til Bjørn, 5, Hugo, 3, og Teddy på 10 måneder, og forældrerådgiver og forfatter Sofie Münster, mor til Filippa, 16, Lucca, 4 og Wanda, 2 år.
2/23/202250 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Ego: Sammenbragte familier

Når man er nyforelsket i nogens forælder, drømmer man måske om at flytte sammen og blive én stor familie med masser af børn og kærlighed. Virkeligheden er ofte en anden. Forskellige personligheder, loyalitetskonflikter og ekspartnere kan gøre det vanskeligt, og 75% af sammenbragte familier ender med at splitte op. I denne episode af Ego inspirerer coach og familierådgiver Janne Leth Førgaard til, hvordan man kan lykkes med en sammenbragt familie, og hvordan man holder fast i selv selv, når der er mange behov, der skal opfyldes.
2/22/202232 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Clara Zeller

Ledelsesrådgiver Clara Zeller får en traumatisk start på tilværelsen som mor til to. Lillesøster Erica bliver taget med kop, uden at Clara bliver informeret om det, og smerterne er så voldsomme, at Clara mentalt stempler ud af fødslen, hvor hun også får en stor bristning, bløder flere liter blod og ender på operationsbordet. Det en hård og rå fortælling om en fødsel, hvor meget går galt, og om hvordan  dét sammen med en udfordrende barselstid fører til en svær fødselsdepression for Clara. Men det er også historien om at stærk kvinde, som beslutter sig for at helbrede sig ud af mørket med psykedelisk mikrodosering, et intenst træningsprogram af bækkenbunden og en ny operation, så Claras underliv i dag ligner sig selv. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
2/21/202249 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at hjemmepasse sine børn

De fleste børn begynder i daginstitution, når de er omkring 1 år. Der er dog nogle, der stiller spørgsmålstegn ved, om det er det rigtige og vælger at følge deres mavefornemmelse og hjemmepasse i de første leveår. Vi taler om, hvordan dagligdagen foregår, så man tilgodeser både sine egne og børnenes behov, om Instagram som virtuel landsby, om at skære ind til benet økonomisk og om at give slip, når barnet melder sig klar til institutionslivet. Vores panel består af Camilla Valther, mor til Hollie, 4, og Havanna, 2, Freja Andersen, mor til Kleo, 1, og Kajsa Beder, mor til Villa, 10, Fria, 6, og Lova, 1.
2/16/202249 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Ego: Om vores forhold til mad

Spiser du intuitivt ved at lytte til din krop? Eller har du fear foods og har skåret hele fødevaregrupper ud af dit madindtag? Vi taler om vores forhold til mad med ernæringsspecialist Christina Santini. Både når forholdet er anstrengt og fyldt med indre regler om, hvad man må og især ikke må spise. Men også om hvordan kan man få et mere afslappet forhold til mad, begynde at mærke sin krop, og hvad man rent faktisk har lyst til at spise uden, at der går regnskab i den.
2/15/202225 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Ida Schløer

Det er til stor overraskelse for statskundskaber og kropsterapeut Ida Schløer, da hun bliver gravid. Hun lever med den hormonelle lidelse PCO og havde ikke regnet med at kunne få børn. Graviditeten fører Ida på en rejse ind i sig selv, hvor naturlighed og intuition er i højsædet – fremfor det, hun oplever, som et systematiserede syn på fødsler. Ida ender med at gå 18 dage over tid og fravælge tilbuddet om igangsættelse og om at føde på hospitalet. Hør Ida fortælle om at gå imod systemet og selvfølgelig også om, hvordan sønnen Vitus kommer til verden derhjemme med et kærligt og kompetent hold af kvinder omkring sig. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
2/14/202245 minutes
Episode Artwork

Mama: Skuespiller Birgitte Hjort Sørensen

Der var tale om et gigantisk gennembrud, dengang Birgitte Hjort Sørensen som nyuddannet skuespiller fik rollen som journalisten Katrine Fønsmark i tv-serien ‘Borgen’. Med ét var hun kendt, og hun landede roller i ‘Game of Thrones’ og Martin Scorseses tv-serie ‘Vinyl’. Men tiden i Hollywood var hård. Nu ruller ‘Borgen’ efter 9 år igen over skærmen, og drømmen om en Oscar styrer ikke længere hendes liv. Hør Birgitte fortælle ærligt om at have en grundfølelse af, at folk ikke kan lide hende, om at få et chok, da hun blev mor, og om netop at være fyldt 40 i en ungdomsfikseret branche, men alligevel ikke helt lukke døren til international karriere.
2/10/202253 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at blive mor til tvillinger

Skal man grine eller græde, når man får beskeden om, at man venter tvillinger? Dagens panel fordeler sig i begge lejre. Vi taler om, hvordan det føles at blive tvillingemor - både som førstegangsmor og når man har ét og to børn i forvejen - om at være i tvillingepraktik, de bedste tvillingegadgets, søvnstrategier og om at behandle tvillingerne som individer frem for en enhed. Vores panel består af musiker Maria Apetri, mor til tvillingerne Evi og Augusta, 1, og Gloria, 5, redaktør Josefine Ørskov, mor til tvillingerne Hannah og Elin, 5, og Bjørn, 1, og designer Anne Kold, mor til tvillingerne Bille og Molly på 10 måneder, Ellie, 3, og Nola, 5.
2/9/202256 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Ego: Få styr på din tid

Hvis du også synes, hverdagen smuldrer mellem fingrene på dig, så lyt med i denne Ego-episode hvor vi har besøg af tidsstyringsekspert og adm. direktør i Supplement, Line Sander. Vi taler om, hvordan vi kan blive bedre til at tidsestimere opgaver, om hvornår det kan betale sig at multitaske, om at skelne mellem ting der haster og ting der kan vente, og om at forstå forskellen på motivation og vedholdenhed. Alt sammen så vi kan opleve at få mere overskud og en mindre stresset hverdag.
2/8/202230 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sara Bjørndahl

Da erhvervspsykolog Sara Bjørndahl bliver gravid med sit første barn, er det en livsdrøm, der går i opfyldelse. Men den lykkelige graviditet er også forbundet med en iboende angst for at skulle føde. Derfor vælger Sara at se den forestående præstation som en vigtig eksamen, og hun går flittigt til værks i projektet. Hør Sara fortælle om de mange fysiske og mentale forberedelser, hun gør sig - og ikke mindst om selve fødslen, hvor Sara efter 20 timer ender med selv at tage imod lille Ellen. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
2/7/202245 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Mama: Skuespiller Amanda Collin

Skuespiller Amanda Collin er sådan en, både mænd og kvinder har en fest med. Hendes smittende energi, karisma og uomtvistelige talent har allerede bragt hende langt ud over landets grænser som skuespiller. Hør Amanda fortælle om at være en præmiepony, der er bange for at fejle, om at være lykkelig over at 20’erne er et overstået kapitel, og om at finde formen på familielivet, så der også er plads til karriereambitioner, når hun snart skal have sit andet barn.
2/3/202254 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om gentagne aborter

Hvert år oplever en lille gruppe kvinder, at de aborterer flere gange efter hinanden. Ofte får de ikke svar på, hvorfor de aborterede, udover at det ’nok var naturens gang’ eller ‘for det bedste’, og at de må op på hesten igen. Hør to kvinder, der hver har fem spontane aborter bag sig fortælle om, hvordan det føles at blive ved med at abortere, om at være villig til at prøve alt for at få et barn og om endelig at få den rette hjælp på centeret for gentagne aborter. Vores panel består af hårstylist Mette Thorsgaard, mor til Olga, 5, og Oda på 4 måneder, advokat Karina Achilles Fabrin Bruus, mor til Edith på 7 måneder og Henriette Svarre Nielsen, overlæge på Hvidovre Hospital og professor på Københavns Universitet.
2/2/202250 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Ego: Om effektive beauty tools og selvomsorg på badeværelset

Grøn te i fodbadet, de mest effektive skønhedsrutiner og beauty tools, der kræver, at vi smøger ærmerne op og kommer i gang med at mærke og aktivere vores krop. Det handler om selvomsorg og gode vaner i denne episode af Ego. Vi har besøg af skønhedsekspert og grundlægger af skønhedsuniverset I Love Beauty, Charlotte Torpegaard, som også giver gode hacks til, hvordan vi midt i familiens liv og kaos skabt et rum til os selv, så vi kan lukke døren til badeværelset og bruge lidt tid i vores eget selskab.
2/1/202226 minutes, 1 second
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Veneda Carter

Danske Veneda Carter bliver efter en lang international modelkarriere headhuntet som stylist af Kanye West til Los Angeles, hvor hun bliver en del af Yeezy-teamet, ligesom hun også begynder som personlig stylist for Kim Kardashian. Hør Veneda fortælle om, hvordan hun bliver mor i USA - lige fra mødet med sin amerikanske mand til fødslen af Bobbi, som bliver filmet fra start til slut, og om de første uger efter, hvor hun får hjælp til baby og i rollen som mor af en night nurse. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
1/31/202246 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om ikke at nå på hospitalet før baby er født

I dette afsnit taler vi med tre kvinder, der aldrig nåede på hospitalet, før baby havde meldt sin ankomst. Hør, hvordan Sofies plukkeveer pludselig ændrer karakter, så hun ender med at føde hjemme på badeværelsesgulvet. Om Isabella, hvis søn kommer til verden på bagsædet af deres bil foran Hvidovre Hospital. Og om Catharina, der føder sin datter i løbet af 11 minutter i badekaret, mens hendes kæreste putter deres søn. Vores panel består af influencer Sofie Amalie Rolandsen, mor til Walter, 2, og Inge på 5 måneder, sagsbehandler Catharina Olalla Sylvest, mor til Elliot, 6, Alba, 4 og Winter, 1, og Isabella Elkjær Cordes, der har en kandidat i pædagogik og er mor til Carl Bjørk, 3,  og Leo, 2.
1/26/202252 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Trine Nybroe Nielsen

Socialrådgiver Trine Nybroe Nielsen bor til daglig i Uganda med sin kæreste og deres 2-årige søn. Da hun bliver gravid igen, tager parret til Danmark for at føde, og til et julearrangement bliver hendes kæreste smittet med corona. Men selvom de handler hurtigt og han isolerer sig, tester Trine også selv positiv på dagen, hvor hendes fødsel går i gang. Hør Trine fortælle om, hvordan det føles at føde i fuld isolation med en jordemoder iført rumdragt og med hendes barndomsveninde ved sin side, alt imens hendes kæreste følger stortudende med på Facetime, da lille Edith kommer til verden. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
1/24/202245 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at blive mor til to børn

Det kan føles overvældende at gå fra at være et lille trekløver til at blive en familie på fire. For selvom det er fantastisk at give sit barn en søskende, kan tanker fylde om man nu også kan dele sit mor-hjerte eller hvordan man følelsesmæssigt tackler savnet af den symbiose, man havde med sit store barn. Vi snakker om den første tid med to børn, søskendereaktioner og parforholdspraktik med vores panel, der består af influent og iværksætter Cathrine Widunok Wichmand, mor til Eddie, 3, og Irma på 8 måneder, doula Emilie Jonesen, mor til Villy, 3, og Norma, 1, og selvstændig Nadia Zinck, mor til Lua, 4, og Villum, 1.
1/19/202250 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Julie Teglhus

Jurist og journalist Julie Teglhus er kun 19 år, da hun bliver kæreste med musikeren Rasmus Seebach. De bliver nemt forældre til Holger, men da Julie gerne vil være gravid igen, oplever hun to gange, at graviditeten går til grunde, så da hun et år senere bliver gravid med Helmut, er graviditeten præget af bekymring for at miste. To uger inden termin melder Helmut sin ankomst og efter en fest på fødestuen med sang og dans og Julie høj på lattergas, smutter hun lille Helmut ud. Hør også Julie fortælle om den første tid, hvor hun både sørger over ikke at kunne være der fuldt ud for sin store søn, og samtidig nyder roen i sit moderskab her anden gang. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
1/17/202249 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Mama: Noor Yassin

Det er to år siden, rekrutteringschef Noor Yassin gæstede vores podcast og i en af vores mest lyttede Efterfødselssamtaler fortalte om fødslen af sin anden søn, Daniel, som Noor og hendes mand efter fem uger finder ud af har Downs Syndrom. Herfra styrter hendes verden i grus. I denne episode af Mama møder vi Noor igen. Vi taler om, hvordan Daniel har det i dag, om hvordan han har ændret hende som kvinde og som mor, og om drømmene for fremtiden. Hør også Noor fortælle sin fascinerede familiehistorie, der omhandler hendes forældres flugt som politiske flygtninge fra Irak, om en kortvarig karriere som korsanger for Medina, og om hvorfra man finder styrken, når livet er svært.
1/13/202252 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være jaloux på far-friheder

Mange af os kender til at føle jalousi over, at ens kærestes liv fortsætter ufortrødent, når man selv bliver mor. Men én ting er biologi, når man er gravid, noget andet er, at far nat efter nat ikke får sin søvn afbrudt af babygråd eller hans evne til at nyde en kaffe, selvom hjemmet sejler. Men hvorfor er det, vi ikke bare selv tager os de friheder, som vi kan være tilbøjelige til at blive jaloux på fædrene over? Hvad kan vi lære af vores mænd, og hvordan vi kan blive bedre til selv at tage vores friheder? Vi taler om far-friheder med influent Sofie Bøcher Lindquist, mor til Gustav, 5, og Louie, 3, selvstændig og projektleder Julie Lillelund, mor til Hannah på 7 måneder og director of brand relations Marie Brøbech, mor til Bille, 3, og Eddie på 8 måneder.
1/12/202250 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Ida Daugaard

I frygt for at havne på en stresset fødestue i København, beslutter DJ Ida Daugaard, at hun vil føde i rolige omgivelser på en fødeklinik i Roskilde. Af flere årsager bliver Ida dog i stedet en del af team sårbar gravid på Rigshospitalet. Her ender en lang fødsel af baby Nova i et akut kejsersnit, og midt under kejsersnittet får Ida et angstanfald og tror, at hun selv skal dø, og at Nova er død, da hun kommer ud. Hør Ida fortælle om at blive grebet på barselsgangen, og om hvordan hun lige så stille lander på benene i rollen som mor og får bearbejdet den voldsomme fødselsoplevelse. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
1/10/202246 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at ændre karrierespor

Drømmer du om at lave noget helt andet i dit arbejdsliv? Lyt med når tre kvinder fortæller om at ændre karrierespor og starte på en ny uddannelse. Om at turde tage springet, finde sig til rette i et studieliv, når man er 10 år ældre og har en familie, og om at bruge fredag aften på at rense sit gevær med en vatpind. Panelet består af Caroline Meisner, uddannet sygeplejerske og senere psykolog og mor til Vibe, 3, Luise Vindahl, uddannet ernæringsterapeut og under uddannelse som jordemoder og mor til Elsa, 11, Isac, 7, og Noah, 5, og Kamilla Vaabengaard, bachelor fra CBS og senere uddannet premierløjtnant af Hæren og mor til Leonora på 6 måneder.
1/5/202247 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Ego: Om at gå ordentligt fra hinanden når man skal skilles

Selvom det i dag er almindeligt at gå hver til sit, kan sorgen, bristede drømme og omvæltningen, der følger med, når man bryder en familie op, være svær at navigere i - særligt når der er børn involveret. I denne episode taler vi med familieterapeut Mikkel Hørby om, hvordan vi kommer ordentligt og respektfuldt fra hinanden, når beslutningen er truffet. Vi taler om break-up terapi, om at give plads til børnenes sorgproces og om, hvornår man selv kan forvente at lande på benene igen.
1/4/202230 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Elin Linding Jørgensen

UX Director Elin Linding Jørgensen har en ukompliceret graviditet. Men fem dage over termin estimeres det, at baby vejer 4,5 kg, og der er mistanke om sukkersyge. Elin skal nu træffe det svære valg: Skal hun forsøge at føde vaginalt eller ved et planlagt kejsersnit? Elin vælger at forsøge at føde, men efter en fire dage lang igangsættelse på hospitalet og manglende fremgang i fødslen, ender hun med at føde ved kejsersnit - som dog er en virkelig god oplevelse, der forløses i mødet med Kai, en stor dejlig dreng på 4,9 kg. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
1/3/202247 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om nytårsaften

Den ene er vild med nytårsaften, den anden er er ikke specielt begejstret for den, og den tredje fejrer den altid iført nattøj. I denne nytårsspecial har vi inviteret en festlig venindegruppe i studiet. De har fulgt hinanden i tykt og tyndt hele livet, og her i årets sidste podcastepisode deler de festanekdoter, taler om nytårsfortsætter og reflekterer over årets højdepunkter og nedture. Panelet består af PR-manager Stephanie Laraignou Blom, mor til Julius, 13, Clara, 10, og Elvira, 4, art director Charlotte Jagd Engberg, mor til Carl, 5, og Ellen, 1 år, og seniorforsker Cathrine Møller, mor til Alfred, 6, og Ellinor, 3.
12/29/202146 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Nicoline Lind Abrenica

Studerende Nicoline Lind Abrenica er blot 21 år, da hun føder sin datter, Noura, ved en kompliceret graviditet og fødsel. Så da hun bliver gravid med lille Eli, beslutter hun sig for at bringe ham til verden derhjemme. Op til termin rammer minderne fra den første fødsel hende, og hun bliver angst for at føde - men ved hjælp af vejrtrækningsteknikker og mentale øvelser føder hun stærkt sin søn som stjernekigger. Det er en eksemplarisk Efterfødselssamtale om at få sat den første fødsel på plads, om at tage ejerskab over sin næste fødsel og om vokse som menneske gennem det at blive mor i en ung alder. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
12/27/202144 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Mama med Mette Wendelboe Okkels fra Petite Knit

Dengang Mette Wendelboe Okkels læste medicin, var hun den eneste, der strikkede på studiet. I dag er det mere reglen end undtagelsen, og Mette har med sin populære Instagram, Petite Knit, i høj grad været medvirkende til at gøre strik til en gigatrend. Hør Mette fortælle om, hvordan hun allerede som 6-årig mærker en skabertrang og lærer at strikke, sy og hækle, og om en svær tid, da forældrene bliver skilt, og moderen flytter til Sverige, da hun er blot 10 år. Og om at droppe medicinstudiet på målstregen for at følge sit hjerte og gøre strik til sin levevej samtidig med, at hun skaber en kernefamilie på snart fem børn.
12/23/202154 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at have 7, 8 og 9 børn

I denne episode taler vi med tre kvinder, der tilsammen har 24 børn. Vi får et fascinerende indblik i, hvordan hverdagen foregår med så mange børn, og det nærmest vanedannende i at få en baby. Kan man dagligt nå at tune ind på alle sine børn? Hvordan putter man 7 børn samtidig? Og bliver man nogensinde inviteret, når ens familie nærmest udgør et minisamfund? Panelet består af børnehaveklasseleder Helle Hirshals, mor til 7 børn, læge Rie Banner-Voigt, mor til 8 børn, og terapeut Christina Grouleff-Tatarczuk, mor til 9 børn.
12/22/202154 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Emilie Melgaard Jacobsen

Da børnebogsforfatter Emilie Melgaard Jacobsen bliver gravid med sit 3. barn, har hun to meget forskellige fødsler at se tilbage på, den ene var traumatiserende, mens den anden fødsel filmes og vises på DR. Her tredje gang glæder hun sig til at føde hjemme i familiens hus. Men da hun juleaften begynder at bløde, bliver hun overført i ambulance til hospitalet, hvor hun på sansestuen skaber en fantastisk fødsel og selv tager imod Bertha, der som et andet lille Jesusbarn kommer til verden den 25. december. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
12/20/202146 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om amning

Amning. Det mest naturlige i verden, dét kvindekroppen er skabt til at gøre, når den har groet et barn i ni måneder, og siden har født det. I langt de fleste tilfælde er det bare ikke altid så nemt, som det lyder. I denne episode hører vi om tre forskellige ammeforløb. Om at forberede sig til fingerspidserne og alligevel ende med at måtte gå over til flaske, om at tage imod andre kvinders mælk til sin baby, om teknik der går i hårknude og om at ende med at amme til barnet er 3 år. Vores panel består af sygeplejerske Julie Anna Brandis, mor til Asta på 1 år, direktør og founder af Kaddo, Xenia Emily Wulff, mor til Edvard på 2 år, og efterfødselsmentor Jozefina Skovgaard, mor til Gaia på 3 år.
12/15/202150 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Ego: Julesamtale med Kathrine Lilleør om kærlighed, fejl, skuffelser og forventninger

Når præst Katrine Lilleør taler i Sankt Pauls Kirke i Indre By, kommer folk fra hele landet for at høre hendes prædiken. I denne juleepisode af Ego taler vi med Katrine Lilleør om, hvordan vi kan bruge julen som en kærkommen lejlighed til at reflektere og mærke efter, og om at være åben og nysgerrig over for begivenhedernes gang frem for at have forudbestemte forventninger. Vi taler også om at være ansvarlig for sin egen glæde, om at leve med sine fejltrin og om, hvad det betyder at sætte kærligheden fri.
12/14/202130 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Katrine Løve Nicolaisen

I 10 år har Katrine Løve Nicolaisen levet med beskeden om, at hun har en arvelig muskelsygdom, som der er 50% risiko for at give videre til et barn. Så da hun gerne vil være gravid, bliver hun og hendes mand anbefalet fertilitetsforløb og donoræg. Katrines søster tilbyder at donere sine æg, en kærlighedsgestus som de vælger at tage imod. Katrines efterfødselssamtale er en fortælling om at nedbryde fordommene om donoræg på trods af 12 insemineringer og en abort. Om at få en ny diagnose og ikke mindst om at blive gravid på naturlig vis samt fødslen af sønnen Hector. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
12/13/202144 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Mama: Kunstner Emma Rosenzweig

Der er mange, der har en holdning til Emma Rosenzweig (tidl. Leth). Både når hun bliver kæreste med den 24 år ældre kunstner Tal R, når hun ubesværet veksler mellem at være kunstner, skribent, skuespiller, model og filmskaber, og når hun bramfrit udtaler sig om moderskabet og vælger at få planlagt kejsersnit. I denne episode af Mama tager Emma bladet fra munden og fortæller ærligt om sin opvækst med kringlede familiekonstellationer, om en svær skolegang, hvor hun bliver drillet, og om nogle vilde teenageår. Vi skal også høre om, da hun inden for få år bliver bonusmor og mor og oplever andre kvinders fordomme, og hvordan hun oplever, at kvinder dømmer hinanden på særligt mor-rollen.
12/9/202154 minutes
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor og mor

I Danmark findes der 37 forskellige familiesammensætninger. Og børnefamilier, hvor de voksne er af samme køn, er på 10 år mere end fordoblet. I denne episode taler vi om, hvordan livet er som mor og mor. Om hvilke overvejelser og udfordringer, der er forbundet med at være to mødre, om kærlighedsbørn, rettigheder og fordomme og om vigtigheden af at kunne spejle sig i andre familier, hvor setuppet er det samme. Vores panel består af TV-vært Signe Vadgaard, mor til Lucca, 1, redaktionschef Pernille Wass, mor til Laurits, 4, og strikdesigner Laura Dalgaard, mor til Karla, 12 og vokset op med to mødre.
12/8/202148 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Ego: Om at være tydelig i sin kommunikation

Måden vi kommunikerer på siger mere om os selv og vores vraggods, end vi lige tror. I denne episode af Ego taler vi med psykoterapeut Anja Skau-Andersen om, hvordan man kan blive bedre til at bruge et personligt sprog. Om hvorfor det er vigtigt at blive opmærksom på sine egne behov og grænser, og om hvordan man identificerer sine triggere, så man kan møde sine nærmeste med tydelighed og varme øjne frem for bebrejdelser og pegen fingre. Vi taler også om, hvordan man i konflikter med børn kan bevare roen, så vi undgår selv at blive et barn.
12/7/202130 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Ditte Schirmer

Da senior campaign manager Ditte Schirmer er i uge 21+4 med sit andet barn, bliver hun syg med skarpe smerter i maven, og hun bliver akut opereret for blindtarmsbetændelse, en byld og en stor infektion. Tre dage senere, da Ditte som tarmopereret skal forsøge at komme på toilettet, føder hun spontant og uden opsyn sin dreng i toilettet på Rigshospitalet. Lille Pilou er kun 22+6 og har lige akkurat en alder, hvor der etisk melder sig en masse dilemmaer. Han er født 121 dage for tidligt og er blandt de yngste, der har overlevet på neonatal, hvor Ditte og Pilou er indlagt i 6 måneder. Det er en voldsom historie, og Ditte siger selv, at den kan være skræmmende at lytte til. Men det er samtidig en smuk fortælling om et mirakel af en dreng, der insisterer på at leve, og et bevis på hvor stærke mødre, fædre og deres små børn kan være. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
12/6/202148 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om jul

Julen er jo hjerternes fest, men den kan også puste til stress og jag. Vi taler om decembertraditioner og juleforberedelser, om nødvendigheden af en pytkasse, om at holde venne-jul og om at huske at kigge op fra julebordet og nyde magien. Vores julepanel består af kreativ direktør Charlotte Lynggaard, mor til tre voksne børn Laura, Sofia og Julius, client manager Emilie Maria Allan, mor til Boris, 4, og Dagny, 1, og manuskriptforfatter og sangerinde Frida Brygmann, mor til Monty på 4 måneder.
12/1/202151 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Asta Schantz-Conlon

Asta føder sin datter Agnes tre uger før termin ved en lang, men fantastisk fødsel. Men nogle timer efter fødslen braser lykkeboblen. Agnes er født med en uhyre sjælden hudsygdom, hvor det øverste lag hud falder af, når man rører ved den, og hun bliver indlagt på neonatal, mens Asta og hendes mand venter på at få en diagnose. På trods af Astas stærke psyke bliver det en hård start på moderskabet, der er præget af bekymringer for, hvilket liv hendes datter vil få med sin lidelse. Men som ugerne går, indser Asta, at Agnes kommer til at leve ubesværet med sin diagnose. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
11/29/202150 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Mama: Josefine Klougart

Da forfatter Josefine Klougart som bare 25-årig bryder igennem med romanen ‘En af os sover’, bliver hun udråbt som litterær rockstjerne og til sin generations helt store stemme. I denne Mama-samtale fortæller Josefine om at vokse op med frie rammer, amning til hun er fire år og bare tæer i Mols Bjerge. Om at mærke 30-års krisen og lysten til at stifte familie banke på, da hun bliver forelsket og hurtigt bliver mor. Og om hendes nye roman “Alt dette kunne du få”, og hvordan det er svært at slippe kontrollen både i moderskabet og i kærlighedslivet.
11/25/202155 minutes, 1 second
Episode Artwork

Vores panel snakker om pseudotvillinger

Børn er en gave og søskende ligeså. Men hvordan er det at stå med en positiv graviditetstest kort tid efter ens første fødsel? Hvordan føles det at være gravid, mens man stadig har en baby på armen? Hvad gør det ved parforholdet, når man har to så  små børn med forskellige behov, og hvordan tackler man voldsomme søskende-reaktioner? Vores panel består af podcaster og influencer Stephanie Fisker, mor til Elva, 5, Baldur, 4, og Svala, 9 måneder, PR og Relationsmanager Malou Angelo, mor til Maddox, 2, og Willow, 7 måneder, og sygeplejestuderende Katrine Trabjerg, mor til Alma, 20 måneder, og Anker, 8 måneder.
11/24/202154 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Ego: Om parforholdet når børnene er små

Når vi får børn, kan de første par år til tider minde om undtagelsestilstand. Men når tågen letter og børnenes behov ikke er lige så altoverskyggende, er der pludselig tid til at se hinanden. Men hvad stiller man op, hvis man føler, at man er drevet væk fra sin partner? Og hvordan bliver man bedre til at løse konflikter og til at tale sammen, så man kan man komme tættere på hinanden igen? Det taler vi om med familieterapeut Mikkel Hørby, som også gør os klogere på, hvilke mønstre der skaber afstand mellem os, og hvorfor det er vigtigt at være sårbar i et forhold.
11/23/202131 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Mathilde Friese

I denne efterfødselssamtale med kommunikationskonsulent Mathilde Friese fletter flere dramatiske historier sig sammen: Mathilde finder først ud af, at hun er gravid, da hun er tre måneder henne, og det giver hende en psykisk svær start på graviditeten. Fødslen foregår med lyn og torden, og Mathilde føder datteren Lily Birthe på bare halvanden time, men hun er godt fødselsforberedt og har en god oplevelse. Og bare to dage efter, at Mathilde og hendes kæreste er kommet hjem fra hospitalet, bryder en stalker ind i deres hjem, og parret må barrikadere sig i soveværelset, indtil politiet kommer. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
11/22/202152 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om de første 14 dage efter fødslen

Alt er ubetrådt land, når man står med et nyfødt liv i armene, og særligt de første uger lige efter fødslen kan føles overvældende. Vi taler om følelsen af det første bad, tudeture hvor man græder alle slags tårer, om når Google bliver ens bedste ven, når amningen fylder alt og om i starten ikke at turde skifte en ble. Vi skal også høre, hvordan det er at stå i en kæmpe identitetskrise og om at huske at sige til sig selv, at man er en god mor. Vores panel består af journalist Sofie Dyjak, mor til Vilje på 6 måneder, indretningsstylist Anna Cecilie Philipp, mor til Gudrun på 9 måneder, og selvstændig designer Kavitaa Barfred-Dixon, mor til Tadhg på 4 måneder.
11/17/202154 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Ego: Om at uddanne sig hele livet

Livet er fuld af muligheder, og den karriere- eller uddannelsesvej man vælger tidligt i livet, behøver ikke munde ud i et 25-års jubilæum på arbejdspladsen. Bliver vi med at efteruddanne os og udvikle os personligt, kan vi derimod skabe et arbejdsliv, der er mangefacetteret, og hvor vi skifter mellem brancher og stillingstyper - f.eks. når vi kommer tilbage fra barsel. Men hvor starter man sin kompetenceudvikling? Hvordan overbeviser man sin arbejdsplads om, at den skal betale for, at man dygtiggører sig? Og kan man hoppe af og på karrieretoget? Det taler vi om i denne personlige og inspirerende samtale med Stina Vrang Elias, adm. direktør for tænketanken DEA.
11/16/202131 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sofie Amalie Friis Sharif

Advokatfuldmægtig Sofie Amalie Friis Sharifs mor er chef for fødeafdelingen på Rigshospitalet, og med de mange fødselshistorier, der blev fortalt hen over middagsbordet i hendes opvækst, har hun været forberedt på at føde fra en ung alder. Men da Sofie bliver gravid, har hendes kæreste behov for at lande i det, og det påvirker hendes graviditet. Hør Sofie fortælle om drømmefødslen af datteren Isabel, hvor Sofie selv er med hele vejen, og om forløsningen ved det første møde mellem far og datter. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
11/15/202144 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Mama: Nadine Levy Redzepi

Nadine Levy Redzepi vokser op med forældre, der er gademusikanter, og hun trives godt i sit eget selskab. Allerede som lille er hun besat af mad, og da moderen får et aftenjob, lærer 5-årige Nadine sig selv at lave mad ved komfuret, fordi hun ikke gider nøjes med rugbrødsmadder hver aften. Senere tager hun på efterskole, hvor hun opdager fællesskabet; en følelse hun også får, da hun begynder på Noma som 19-årig afløser. Hør Nadine fortælle sin livshistorie og om kærligheden til René Redzepi, som hun får tre børn med inden hun fylder 30, samtidig med at de opbygger Noma til at blive verdens bedste restaurant.
11/11/20211 hour, 48 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om mom shaming

Vi er alle mødre på hver vores måde, og der findes ingen universel opskrift på ‘den perfekte mor'. Alligevel er moderskabet forbundet med mange stærke følelser og holdninger, som kan lede til mom shaming. Hvad gør det ved sindet, når man oplever kritik af måden, hvorpå man er mor? Hvad er forskellen på shaming og velmenende råd? Og hvordan kan vi som kvinder blive bedre til at bevare den gode tone over for hinanden? Vores panel består af radiovært Sanne Cigale Benmoyal, mor til Hannah, 1, politiker Marie Bjerre, mor til Elisabeth, 3, og Leonora på 8 måneder, og influencer Matilde Trobeck, mor til Alfred, 2 og Evig på 3 måneder.
11/10/202150 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Ego: Om hormonelle udsving under graviditet og fødsel

Hormoner er noget af det mest potente, der findes i biologien. Men hvorfor er det så forskelligt, hvordan vi kvinder reagerer på vores hormonproduktion, særligt når vi er gravide eller lige har født? Hvorfor udviser nogle kvinder større sårbarhed og udvikler graviditets- eller efterfødselsdepressioner? Og hvad er det for signaler, man skal være opmærksom på? Det taler vi om med overlæge og hjerneforsker Vibe Gedsø Frøkjær, som også fortæller, hvorfor det kan være vigtigt at beskytte søvnen frem for natteamningen, og hvorfor vi ikke skal feje hormoner ind under gulvtæppet.
11/9/202135 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Laura Norup Laufer

Områdechef Laura Norup Laufer drømmer sig for at føde sit tredje barn derhjemme og overtaler sin mand, som efter to dramatiske fødsler ikke er meget for det. Skæbnen vil, at der flytter en garvet jordemoder ind i det bofællesskab, de bor i, og de udvikler et helt særligt forhold. Da Laura er 9 cm åben, og fostervandet viser sig at være grønt, ryger Laura af sted i en ambulance til hospitalet, hvor hun føder lille Wilfred Buster på to presseveer, inden de hurtigt kommer hjem igen til hulen. Hør Laura fortælle om at have en fantastisk hjemmefødsel, selvom hun blev overflyttet, og om at bevare drømmen på trods af den drejning, fødslen tog. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
11/8/202146 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at have en mand der rejser meget

Hvordan ser familielivet ser ud, når ens mand rejser meget eller har et arbejde, hvor han er væk fra hjemmet i længere perioder? Vi taler om at bliver verdensmester i planlængning, om at bestille så mange pizzaer, at man får en julegave af pizzamanden og om at give plads til hinandens drømme og mærke efter, når tingene ikke fungerer. Vores panel består af skuespiller Beate Bille, mor til Fernanda, 11, og Hector, 6, og gift med en filmfotograf, medicinstuderende May Jao Hansen, mor til Bastian, 3, og tvillingerne Tristan og Felix, 1, og gift med en mand, der arbejder i Søværnet, og selvstændig Lotte Barnholdt Mahony, mor til Sara-Sofie, 20, og Molly, 12, og gift med en frisør.
11/3/202152 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Ego: Bliv klogere på din egen tilknytning

Måden vi bliver mødt som baby er definerende for, hvordan vi bliver som mennesker resten af livet. Men hvordan bliver man klogere på sin egen tidlige tilknytning? Hvordan kommer en usund tilknytning til udtryk hos os selv og vores nærmeste - og kan man rydde op baglæns og ændre sit tilknytningsmønster? Og hvordan sikrer vi en sund og kærlig tilknytning til vores egne børn? Det taler vi om med Annemarie Clement, der er psykoterapeut og biologisk traumeterapeut med  speciale i den tidlige tilknytning.
11/2/202133 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Josefine Daugaard

Normalt er uddannelseskonsulent Josefine Daugaard glad og har haft nemt ved livet, men da hun bliver gravid, oplever hun fra den ene dag til den anden, at hun ikke kan sove om natten. Det bliver startskuddet til en graviditet præget af massiv søvnløshed og rastløshed, og bekymringer om nærmest alt, hvad man kan bekymre sig om. Josefine kan sket ikke genkende sig selv og frygter, det aldrig ville stoppe - men så snart hun har født lille Louis forsvinder det som dug for solen. Det er en efterfødselssamtale om hormonernes ekstreme påvirkning af både krop og sind, og jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
11/1/202144 minutes, 29 seconds
Episode Artwork

Mama: Signe Molde

TV-værten Signe Molde har altid følt sig som en blanding af en 12-tals pige og en rebelsk cirkushest. I denne episode af Mama fortæller hun om at være flasket op på selvtillid og selvværd, om at være perfektionist og en, der ligger søvnløs om natten med tankemylder. Vi taler også om kærlighed og makkerskab, om at finde balancen i familielivet - og om at være så dårlig til at lave mad, at både hendes mand og børnene tigger hende om at lade være.
10/28/202157 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at blive adoptivmor

Benhård adoptionsproces, alenlang ventetid og endelig afrejsen mod at møde sit barn. I denne episode fortæller to kvinder deres historier om at blive mor og starte en familie, når man har adopteret. Om den totale lykkerus ved endelig at blive mor, om hvordan de vigtige tilknytningsbånd bindes, og om hvordan moderskabet former sig. Vores panel består af jurastuderende og podcastvært, Caroline Hvenegaard, mor til Ukhona på 5 år, der er født i Sydafrika, og tøjdesigner Trine Wackerhausen, mor til Yin på 6 år, der er født i Taiwan.
10/27/202154 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

EGO: En sund økonomi

En sund økonomi giver frihed, ro i maven og plads til drømme, hvis man spørger stifteren af Instagram-profilen Moneymom, Pernille Oldgaard, som vi har besøg af i denne episode af Ego, der handler om privatøkonomi. Hør Pernille fortælle, hvordan man med enkle greb kan få mere ud af sine penge, hvornår det er smart at have fællesøkonomi, hvordan man kommer i gang med at investere, og hvad en barsel betyder for vores økonomi, både på kort og langt sigt.
10/26/202130 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Cecilie Haugaard

Cand.merc.psych Cecilie Haugaard rejser 200 dage om året som model, da hun møder sin kæreste, musikeren Christopher. Og da corona lukker verden ned, bliver hun gravid og har en nem og god graviditet. Cecilie sætter sig grundigt ind i fødslen og er forberedt til fingerspidserne, da den første ve melder sig. Hør Cecilie fortælle om lynfødslen af datteren Noelle, der nærmest når at komme til verden på bagsædet af en taxa, før Christopher tager imod hende på hospitalet til tonerne af Stevie Wonders “Isn’t She Lovely”. Vi taler også om, hvorfor det er vigtigt at lytte til sig selv i den første tid efter fødslen og begrænse barselsbesøgene. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
10/25/20211 hour, 54 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor til ét barn

Hvordan føles det, når man endeligt har taget beslutningen om ikke at få flere børn? Hvad stiller man op, når den man elsker ikke vil have et barn mere? Vi taler også om fordelene ved at have et enebarn, om babyjalousi og om at lukke døren til flere børn og i stedet vælge kærligheden. Panelet består af makeupartist Sine Ginsborg, mor til Charlie, 10, børnebogsforfatter Sophie Souid, mor til Rio, 9, og iværksætter Stephanie Bengtsson, mor til Robyn, 4.
10/20/202149 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

EGO: Om ventetiden når man prøver at blive gravid

En graviditet betegnes ofte som den søde ventetid. Men hvis tiden op til en graviditet lader vente længe på sig, kan det slide på psyken og føre svære følelser med sig. Hvordan hjælper man bedst sig selv gennem ventetiden? Hvad stiller man op, når tankemylderet tager over? Og hvad gør man med jalousien, når andre omkring en bliver gravide, og man ikke selv gør? Det taler vi om med psykoterapeut, parterapeut og fertilitetsrådgiver Mille Duzenius.
10/19/202132 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sigrid Egedal

Tekstforfatter Sigrid Egedal har en god graviditet og føder sin anden søn, Mio, på fem timer. Sigrid føler hurtigt en stor selvsikkerhed i sit moderskab, men kun halvandet døgn efter, at de er kommet hjem fra hospitalet, bliver Mio langsomt mere og mere blå. Han indlægges akut på neonatal, hvor han bliver behandlet for en livstruende blodforgiftning, som han heldigvis overlever. Hør Sigrid fortælle, hvordan man kommer sig ovenpå så stort et traume, hvor hun i sine tanker når at tage afsked med lille Mio, og om hvordan oplevelsen har ændret hende til den, hun er i dag, hvor Mio er 1 år. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
10/18/202149 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Mama: Sarah Zobel

Psykolog og forfatter Sarah Zobel er vokset op i en stor, broget familie, hvor de andre tit kom til hende, fordi hun var så god at tale med. Hør Sarah fortælle, hvordan det tog hende tid at finde sit eget ståsted, og om at skære ind til benet og redefinere sine værdier. Det er en snak om parforhold, intens kærlighed, skilsmisser og livskriser, men også om karma og drømme og om at mærke, hvordan tingene falder på plads, når man tør blive ved med at udvikle sig.
10/14/202155 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om børns leg

Der findes nærmest ikke noget bedre end at se ens barn være fordybet i en rigtig god leg. Men hvilke lege stimulerer bedst barnets udvikling? Hvordan hænger dannelse og leg sammen? Og hvad med skærmen, er det godt eller dårligt? I denne episode taler vi om børns leg som afgørende forudsætning for at forme relationer og tilpasse sig verden. Panelet består af tre eksperter, som ved en masse om børns leg: Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA, Lars Geer Hammershøj, forsker i leg og dannelse på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og Ning de Coninck-Smith, historiker med speciale i skolehistorie og barndomshistorie.
10/13/202152 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Ego: Sådan forbereder du din hud på koldere tider og undgår rødmen og kløe

Vejret begynder at blive koldere. Det er nu, du skal sætte ind, hvis du gerne vil komme kløe og tør hud i forkøbet. Hør skønhedsekspert Anette Kristine Poulsen fortælle, hvordan man nemt kan opgradere sine skønhedsprodukter, så de også beskytter huden i vinterhalvåret, og hvorfor planteolier er så godt for huden. Vi taler også om, hvilket produkt der er genialt mod rødmen og kløe, og hvorfor du bør skrue ned for varmeapparatet og op for uld og hjemmesko.
10/12/202131 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Frederikke Glob-Toftsø

Influencer Frederikke Glob-Toftsø har en god fødselsoplevelse med i baggagen, da hun venter sit andet barn. Alligevel begynder hun tidligt i graviditeten at blive bekymret for fødslen, som dog går hurtigt og forløber fuldstændig standard. Frederikke føder sin søn i vand, mens hendes mand holder hende i karret. Men tiden efter fødslen er mærket af ensomhed, særligt i nattetimerne, og det er svært for Frederikke at placere fødslen, og hvor de sårbare følelser kommer fra, da alt jo er gået, som det skal. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
10/11/202151 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om spiseforstyrrelser

Vi dykker ned i tre kvinders fortællinger og erfaringer med en altdominerende spiseforstyrrelse. Hør dem fortælle om stringente principper som at tage til stram up morgenen efter studenterkørslen og at leve af vandmelon, tyggegummi og cola light i dagevis, og om at kontrollere maden for at dulme ensomhedsfølelser og være fuldstændig ligeglad med hvad andre siger. Vi taler også om, hvordan sygdommen har præget deres graviditer og om at nå dertil, hvor man kan tage beslutningen om at være stærkere end sin spiseforstyrrelse. Vores panel består af Caroline Bille Brahe, mor til Sonja, 2, og Axel på 10 måneder, akademisk medarbejder Signe Worck, mor til Aksel, 5, og Max, 1, og Anne, der er specialkonsulent og mor til en pige på 9 måneder.
10/6/202153 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

Ego: Om søvn som selvomsorg

Vi er mange, der sover for lidt og for dårligt. Men hvor mange timers søvn er det mest optimale, hvordan ændrer man sit søvnmønster, hvis man har haft for vane at sove for lidt, og hvad skal der til for at indhente et årelangt søvnunderskud? Og hvorfor betaler det sig at fokusere på sin søvn i ugen op til menstruation? Vi taler med Birgitte Rahbek Kornum, der er søvnforsker og lektor ved institut for neurovidenskab på Københavns Universitet, om hvorfor søvnen er så vigtig for vores velvære.
10/5/202130 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Pernille Ørum

Character designer Pernille Ørum er til daglig bosat i Kenya, men vælger at føde hjemme i Danmark. Fødslen bliver sat i gang med en hindeløsning og strækker sig over 22 timer, inden Pernille udmattet, men tryg og overrumplet føder sønnen Flint. Hør også Pernille fortælle om den første tid med en lille baby i Kenya, hvor det afrikanske ordsprog ’it takes a village to raise a child’ virkelig kommer til udtryk. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
10/4/202146 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være far på barsel

Far på barsel - det er da noget med at lave simreretter, sidde på café og arbejde mens baby sover, og at fylde dagen ud med aftaler? Hør vores panel fortælle om deres oplevelser og erfaringer med at være på barsel, og om hvorfor det er vigtigt at investere tid med sit barn, mens det er lille. Vi taler selvfølgelig også om øremærket barsel til fædre, især fordi en af paneldeltagerne er beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard, far til Gro, 3, og Dagmar på 9 måneder. I panelet sidder desuden advokat Carl Christian Illum, far til Conrad, 6, Hannah, 4, og Barbara, 2, og journalist Bo Norström Weile, far til Björk, 4, og Uma, 1.
9/29/202145 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Mille Rosenmejer Ohlendorff

Controller Mille Rosenmejer Ohlendorff er gravid med tvillingepiger, da fødslen går i gang allerede i uge 28. Hvidovre Hospital får dog stoppet veerne, og det lykkedes Mille at holde på sine små piger i de næste 5 uger. Hør Mille fortælle om at føde sin første datter vaginalt, men ende i akut kejsersnit med sin anden datter, og om tiden efter med bekymringer om, at særligt den ene af hendes piger bærer præg af sin præmature start på livet. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
9/27/202151 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Mama: Cecilie Nørgaard

Kønssociolog og forfatter Cecilie Nørgaard har altid haft fart på. Det er en farverig fortælling om en antiautoritær ungdom, om oprøret mod en karrieremor og om mødet og ægteskabet med den 15 år ældre designer Mads Nørgaard. Hør også Cecilie dele sine tanker om som 45-årig at stå over for en ny identitet i rollen som mor til voksne børn, og være klar til at trykke speederen i bund så hun kan fuldføre sin livsmission om at forandre verden til et mere lige sted for vores børn. 
9/23/202159 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være kronisk syg

Vi taler med tre kvinder, der lever med sklerose, migræne og en sjælden nervesygdom om, hvordan de tacklede og accepterede at blive diagnosticeret med en kronisk sygdom. Hør dem fortælle om, når livet tager en drejning, og om hvilken indflydelse sygdommen har på deres moderskab, på parforholdet og på drømmene, når fremtiden er så usikker. Vores panel består af psykolog og parterapeut Stephanie Green, mor til Aksel, 5, og Elin, 2, head of project management, Helene Sarkel, mor til Sally 8 på måneder, og Anemone Paarup, der er langtidssygemeldt, og mor til Nora, 7, Ellen, 4, og Agnes, 2.
9/22/202151 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Tina Maria

Da influencer Tina Maria bliver gravid med sit andet barn, frygter hun ligesom første gang at føde for tidligt pga. for kort livmoderhals. Og ganske rigtigt: Tina Maria føder datteren Palma 6 uger før termin. Hør Tina Maria fortælle om et hårdt graviditetsforløb og om en god fødselsoplevelse men også om at tabe 2 liter blod og blive opereret, fordi moderkagen ikke vil ud. Oplevelsen med moderkagen sætter dybe spor i den første tid på neonatal, hvor Tina Maria kæmper med amningen og en gennemgribende fysisk og mental udmattelse. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
9/20/202149 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om putteritualer

Aften efter aften skal vi putte vores børn. Og selvom det er en kærlig og hyggelig stund, kan det også fylde meget og føre til frustration over ikke at have noget aften til sig selv. Vi taler med tre kvinder til små børn om, hvordan man putter flere børn på samme tid, hvad man gør når rådvildheden melder sig om natten og om hacks til at ændre dårlige vaner. Panelet består af kosmetisk sygeplejerske Johanne Byder, mor til Svend, 5, Erik, 3 og Niels, 1, grundlægger af Vieille Anna Engstrøm, mor til Edgar, 3, og Norman, 1 og journalist og influencer Julie-Elsebeth Johannesen Krog, mor til Inge, 3, og Rigmor på 8 måneder.
9/15/202152 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Julie Rostrup

Da doula og kunstner Julie Rostrup bliver gravid med sit fjerde barn, er hun sikker på, at hun skal føde hjemme, ligesom hun har gjort med sine tre andre børn. Men allerede tidligt i graviditeten mærker Julie en uro og en ukendt bekymring, og hun har svært ved at visualisere fødslen. Og det bliver rigtigt nok en helt anderledes fødsel, for da den går i gang, har moderkagen løsnet sig, og Julie skal af sted til hospitalet i en fart. Her bliver alle hendes fordomme om en fødestue gjort til skamme, men i tiden efter kæmper hun med at acceptere forløbet. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
9/13/202146 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

NYT PODCASTFORMAT Mama: Line Jensen

I det første afsnit af Mama har vi besøg af illustrator Line Jensen, som mange kender fra hendes sjove og populære Instagramprofil, hvor hun portrætterer uperfekte hverdagssituationer fra sit eget liv med sin streg ✏️ Hør Line Jensen fortælle ærligt og underholdende om sine erfaringer med kærlighed, skilsmisse, barsel og død fra en tilværelse, der ikke altid har været snorlige.
9/9/202158 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at udleve karriereambitioner

I denne episode taler vi med tre kvinder om, hvad der har drevet dem i deres karriere. Hør dem fortælle om at turde gribe mulighederne, når de opstår, frem for at følge en langsigtet karriereplan, om skemalagte hente-bringeordninger med naboen, kaotiske børnescenarier midt i calls og emails, og hvordan moderskabet kan bruges som ressource i en lederrolle. Vores panel består af Mariam Skovfoged, kommunikationsdirektør i Dagrofa, mor til Agnes, 8, og Elle, 6, Marie Nipper, direktør i kunsthallen Copenhagen Contemporary, mor til Uma, 6, og August, 3, og Eva Lægdsgaard, medstifter af Podimo, mor til Harry, 6, og Alice, 4.
9/8/202158 minutes
Episode Artwork

Ego: Giv din bækkenbund lidt kærlighed

Vi ved det alle sammen: Vi skal træne vores bækkenbund. Men hvordan gør man, og hvor sidder bækkenbunden overhovedet? I denne episode har vi besøg af bækkenbundsguruen Birthe Bonde, der er uddannet fysioterapeut, uroterapeut og sexolog, og som i 40 år har beskæftiget sig med kvinders underliv. Vi taler om nedsunken underliv, problemer med at holde på vandet, vaginalvægte og sex efter fødslen. Husk at knibe mens du lytter.
9/7/202129 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Louise Bomhoff

Da grundlægger af Studio Mini Shop, Louise Bomhoff, er seks måneder henne med sit tredje barn, flytter familien til Kuala Lumpur på en udstationering. Louise har født sit første barn i USA, så hun er ikke nervøs for at føde i udlandet. Men da hun går i fødsel og når pressefasen, sidder baby fast efter at hovedet er født, og lille Bernard er helt blå og livløs, da han kommer ud og bliver akut kørt til neonatal. Hør Louise fortælle om, hvordan det er at føde i Malaysia, hvor de efter fødslen har fokus på at give mor masser af ro og hvile, så amningen kan blive etableret, og mor kan komme sig. Noget, der har været afgørende for, at Louise fik en god start efter en ellers voldsom fødsel. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
9/6/202147 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at have bekymringstanker under graviditeten

Bekymringstanker i graviditeten er helt normalt. Men hvordan føles det, når bekymringerne tager over? Hvad er det, der kan tricke de sårbare følelser? Og er der overhovedet noget, der hjælper på de mørke tanker? Vi taler også med vores panel om at være bange for at jinxe graviditeten og om at turde knytte bånd til det spirende liv i maven. Panelet består af blogger Emily Salomon, mor til Kurt, 2, selvstændig pædagogisk konsulent Bolette Ilskov Borgvardt, mor til Manne, 2, og pædagogisk sociolog Katrine Soelberg Leffler, mor til Conrad, 4, og bonusmor til to.
9/1/202154 minutes, 16 seconds
Episode Artwork

Ego: Lær at rydde op med glæde

I denne episode dykker vi ned i oprydningsguruen Marie Kondos metode, Kon-Mari, som handler om kun at omgive sig med ting, der skaber glæde. Hvordan kan man ved at tale med sine ting finde ud af, om ens ting betyder noget for en, hvorfor er det vigtigt at alle ting i hjemmet har en plads, og hvad gemmer der sig mere konkret bag metoden, der angiveligt giver mere overskud, lykke, tid og en bæredygtig livsstil? Det taler vi om med Lykke Anholm, Kon-Mari instruktør og konsulent og uddannet hos Marie Kondo.
8/31/202131 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Anna-Sofie Bülow Wahlgreen om at være gravid og miste sin mand

Designer Anna-Sofie Bülow Wahlgreen og hendes mand, Thomas, har været kærester, siden hun var 16. De er forældre til Gro på to år og har lige besluttet sig for at få endnu et barn, da Thomas pludselig dør af en hjertefejl, derhjemme med datteren Gro ved sin side. På det tidspunkt er Anna-Sofie i uge 15. Det er en efterfødselssamtale, hvor Anna-Sofie fortæller om at være i en altoverskyggende sorg, imens livet vokser i hendes mave. Om at famle efter at finde sin rolle som mor - uden en far - og om at skulle føde med to veninder ved sin side. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
8/30/202156 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at få børn mens man studerer

En lang uddannelse, et godt job og så er man klar til at få børn. Men hvorfor ikke gøre det i den omvendte rækkefølge og få sine børn, mens man studerer, hvor man har fleksibiliteten og fertiliteten? I denne episode taler vi med vores panel om, hvordan det er at få et barn, mens man er på S.U., om selvdisciplin med bøgerne, om at føle sige overhalet af sine karriereveninder, og om at have sin søn med til afgangseksamen, selvom hans navlestump endnu ikke var faldet af. Panelet består af Nanna Burmeister, grundlægger af Deima Knitwear og mor til Eddie, 5, og Alberte, 2, specialestuderende Sophie Spetzler Jeppesen, mor til Albus, 4, og Hubert, 2, og filmklipper Cecilie Marie Damsgaard, mor til Hugo på 4 mdr.
8/25/202149 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Amalie Alsing

Digital koordinator Amalie Alsing får konstateret endometriose som 24-årig, og da hun et par år senere er klar til at blive gravid, finder hun ud af, at hun også lider af PCOS. I halvandet år gennemgår Amalie og hendes kæreste et hårdt fertilitetsforløb, men under corona-nedlukningen bliver hun gravid på naturlig vis. Graviditeten er præget af bekymringer og ekstra scanninger på grund af for lille vækst hos datteren Vilma, og til sidst bliver Amalie sat i gang. Hør Amalie beskrive de mange følelser, der er forbundet med at gennemgå et fertilitetsforløb - og også om selve fødslen af Vilma, som viser sig at have en helt perfekt fødselsvægt. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
8/23/202148 minutes, 34 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at føde i udlandet

I udlandet er fødselskulturen en anden end i Danmark. I denne episode giver tre kvinder, der alle har født i udlandet, et spændende indblik i alt fra fødselsforberedelse til fødsel og amning. Vi skal bl.a. høre, hvad der ligger bag begrebet ‘Too posh to push’, som de siger i Sydney, hvorfor man i Paris er så opsat på at genoptræne kvinders bækkenbund efter fødslen, og hvad det går ud på at have en privat butler tilknyttet sin fødestue i New York. Panelet består af tekstforfatter og sangskriver Line Maria Grunert, casting director Anja Pastor Gildum og indkøber Carina Lyhne.
8/18/202156 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Ego: Om bekymringstanker

Bekymringstanker er noget, mange af os lever med som en fast del af vores tankevirksomhed. Og særligt, når man bliver mor og ens børn er dybt afhængige af, at vi passer på dem, kan de blusse op. Men hvornår tager bekymringstanker overhånd? Findes der gode bekymringer? Og hvilken påvirkning har bekymringstanker på vores børn og deres forhold til dem selv og de udfordringer, de skal igennem? Det taler vi om med psykolog Charlotte Skeel.
8/17/202133 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sidsel Nelund

Kunstteoretiker Sidsel Nelunds graviditet bliver forsinket i ti år pga. en række livsbegivenheder og et fertilitetsforløb. Hun vil gerne føde hjemme og føler sig velforberedt og i kontakt med sin krop. Men en begyndende svangerskabsforgiftning sætter en stopper for drømmen, og Sidsel ser nu ind i en igangsættelse. Hun bruger det, hun har lært om en naturlig fødsel, og formår at skabe et rum, hvor hun tager styring, sætter grænser og lader tingene ske i et roligt tempo, indtil lille Arne Orlando kommer til verden. Jordemoder Tilde Bøgild fra Babyinstituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
8/16/202149 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om moderskabet

Når du føder, føder du også dig selv som mor, siger et gammelt ordsprog. Transformationen i at blive mor kan være overvældende og voldsom, og i denne episode taler vi om moderinstinkter, tilknytning, ensomhedsfølelser, forventninger og oprøret mod den perfekte mor. Panelet består af strikdesigner Lærke Bagger, mor til Lulu, 5, og Lars, 1, scenekunstner Julie Thalund, mor til en datter på 6 måneder, og doula og sygeplejerske Anna Friberg, mor til Abel, 3, og Hassel, 1.
8/11/202150 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sandra Bredgaard

Da specialestuderende Sandra Bredgaard venter sit andet barn, bløder hun i det meste af sin graviditet pga. et hæmatom, og risikoen for abort er høj. I uge 28+2 føder hun sønnen Aksel på 1075 gram ved et akut kejsersnit, som hun kan mærke, men hensynet til Aksel vægter tungere. Hør Sandra dele sin rørerende historie om lille Aksel, der bliver stærkere for hver dag, om tilværelsen på neonatalafdelingen og om det stærke sammenhold blandt familierne, der er indlagt. Det er også en efterfødselssamtale om at balancere at være mor til et præmaturt barn, samtidig med at hun er mor til Karl på 3 år. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
8/9/202151 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at have et barn med kolik

Et spædbarns gråd er designet til at gå rent ind i morhjertet, så vi kan reagere på barnets signaler. Men det kan også drive en til vanvid og flosse nerverne. Hvad stiller man op, når gråden ikke stopper, og man møder magtesløsheden i ikke at kunne trøste sit barn? Hvilke midler kan man ty til, og hvad gør det ved tilknytningen? Vi taler om kolik, følelser og erfaringer med influencer og indehaver af Trines Wardrobe, Trine Kjær, mor til Roberta, 3, og Robin, 8 måneder, kommunikationsrådgiver Anna Rolin, mor til Anton, 2, og Laurits, 5 måneder, og læge Sofie Ekstrøm, mor til Holger, 3, og Eva, 3 måneder.
8/5/202155 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at have et barn med kolik

Et spædbarns gråd er designet til at gå rent ind i morhjertet, så vi kan reagere på barnets signaler. Men det kan også drive en til vanvid og flosse nerverne. Hvad stiller man op, når gråden ikke stopper, og man møder magtesløsheden i ikke at kunne trøste sit barn? Hvilke midler kan man ty til, og hvad gør det ved tilknytningen? Vi taler om kolik, følelser og erfaringer med influencer og indehaver af Trines Wardrobe, Trine Kjær, mor til Roberta, 3, og Robin, 8 måneder, kommunikationsrådgiver Anna Rolin, mor til Anton, 2, og Laurits, 5 måneder, og læge Sofie Ekstrøm, mor til Holger, 3, og Eva, 3 måneder.
8/4/202155 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Ego: Gør op med hamsterhjulet og optimer din tid bedst muligt

Kender du følelsen af at halte bagefter, to-do lister der vokser dig over hovedet, og uger der flyver afsted, alt imens du forsøger at balancere karriereambitioner og familieliv? Vores tid bliver hele tiden stjålet fra os og forsvinder i mailkorrespondancer, møder, overspringshandlinger og andres behov. Lyt med her, hvor Pernille Garde Abildgaard fra Take Back Time deler sine anbefalinger og erfaringer til at nå mere ved at arbejde mindre og smartere, den perfekte to-do liste og hvordan man tager kontrollen over sin tid tilbage og derved opnår mere overskud.
8/3/202133 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Aygül Sulkova

Sygeplejerske Aygül Sulkova er mor til Kaya på 1 år, da hun bliver gravid igen. Hendes første fødselsoplevelse efterlod hende med både psykiske og fysiske mén, og Aygül har her anden gang et ønske om at blive derhjemme i trygge rammer så længe som muligt - og føder næsten i parkeringskælderen på Hvidovre Hospital. Hør Aygül fortælle om, hvordan hun tager fødslen tilbage, da hun føder sønnen Zakaria ved en fantastisk fødsel. Det er også en efterfødselssamtale om en efterfølgende tyngdefornemmelse i underlivet, der går ud over Aygüls livskvalitet. Jordemoder Tilde Bøgild fra Babyinstituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
8/2/202144 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Vores panel snakker om at være far

Tre seje, sjove og ærlige fædre taler om, hvordan det har forandret dem at blive nogens far. Om det første møde med baby, tanker om hvilken slags far de gerne vil være, syn på opdragelse og om, hvordan det har påvirket deres forhold at gå fra tosomhed til en familie på tre. Panelet består af filminstruktør og skuespiller Magnus Millang, kommunikationsrådgiver Kristoffer Dahy Ernst og Per Holm, kundeoplevelsesansvarlig på Det Kgl. Teater. Afsnittet blev bragt første gang den 3. juni 2020.
8/1/202153 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Efterfødselssamtale med Bea Fagerholt

Ugen inden termin har To The Moons medstifter, Bea Fagerholts søn ikke har vendt sig. Her fortæller hun om beslutningen om at forsøge at gennemføre en sædefødsel. På trods af fødslens højkomplicerede karakter har Bea en fantastisk fødselsoplevelse, og da hun venter sit andet barn, glæder hun sig til at føde igen. Vandet går tre uger før terminsdatoen og med 0 tegn på veer, tyer Bea til alle midler for at sætte fødslen naturligt igang. Woody ender med at komme til verden ved en lynfødsel, hvor Bea selv tager imod ham. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. Afsnittet blev bragt første gang den 16. december 2019.
7/31/202154 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Vores panel snakker om hverdagen

Hverdagene er dem, der er flest af. Hvordan undgår vi, at den bliver overskygget af eksekvering, men præget af en følelse af overskud, nærvær og glade børn? Hvordan bryder vi hverdagens monotoni, så alle dage ikke ligner hinanden? Vi taler om at tage ved lære og finjustere undervejs, lave mad i ovnen på minus-dage, finde mental ro i oprydning og om forbandelsen ved pop-up mails. Panelet består af skolelærer Karoline de Lony, kommunikationsrådgiver Louise Klix og jordemoder Pernille Sauer. Afsnittet blev bragt første gang den 18. maj 2020.
7/30/202150 minutes, 43 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Efterfødselssamtale med Charlotte Sandgren

Hvad stiller man op, når man som 37-årig finder ud af, at man er gravid uden at være i et forhold? Moderedaktør Charlotte Sandgren fortæller åbent om, hvordan en positiv graviditetstest bliver livsændrende, da hun beslutter sig for at lægge festlivet og sin identitet som bypige på hylden sammen med drømmen om en kernefamilie, og i stedet gå moderskabet i møde på egen hånd. Vi skal også høre om den tre dage lange fødsel af lille Marley, hvor Charlotte har sin mor ved sin side. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. Afsnittet blev bragt første gang den 16. marts 2020.
7/29/202139 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Vores panel snakker om at gå fra 1 til 2 børn

Livet er begyndt at vende tilbage for vores paneldeltagere, da de hver især bliver gravid med deres andet barn. Men at gå fra 1 til 2 børn kan være en omvæltning. Kan ens morhjerte rumme et barn mere, hvordan tager det store barn imod en ny baby, og hvad gør det ved barslen, når hverdagshjulet med aflevering, hentning og leg fortsætter? Vi taler også om dobbeltputning, hvad to små børn gør ved parforholdet, og hvordan ens kompetencer pludselig mangedobles. Panelet består af kreativ leder Cecilia Flagstad, journalist Annelise Eskesen og blogger Sofie Bøcher Lindquist.  Afsnittet blev bragt første gang den 28. oktober 2020.
7/28/202154 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Vores panel snakker om by vs. land

Vi taler med tre kvinder, som alle har taget springet og er flyttet ud af byen, langt væk fra venner, familie og byens puls, men tæt på natur, have, luft og ro. Hvordan træffer man den beslutning? Er det svært at vænne sig til sit nye postnummer eller er det alt, hvad man har drømt om? Hvordan får man nye venner som voksen og har udflytningen ændret deres værdier? Vores panel består af tidligere balletdanser Cecilie Lassen, der flyttede til Helsingør (og retur), marketingchef Cindie Dahl Hiort, der flyttede til Svaneke på Bornholm, og kunstner Pernelle Caspersen, der skiftevis bor i København og på Brantebjerg i Rørvig. Afsnittet blev bragt første gang den 7. oktober 2020.
7/27/202150 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Efterfødselssamtale Rillo Schwartz

Rillo Schwartz ville gerne have født hjemme, ligesom hun gjorde med sin første datter, og på samme måde, som hendes kæreste, Lukas Forchammer, kom til verden på. Omstændighederne gør, at Rillo må føde på hospitalet, og lille Billie kommer til verden i badekarret, hvor hendes mor og far sammen tager imod hende. I tiden efter fødslen kramper Billies arme og ben, og de bliver akut indlagt. Her følger en ekstra sårbar tid med fem dages uvished og utallige undersøgelser, før det viser sig ikke at være en farlig diagnose. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. Afsnittet blev bragt første gang den 28. september 2020.
7/26/202143 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Vores panel snakker om at være mor til delebørn

Hver tredje danske barn oplever, at deres forældre bliver skilt, og de fleste af dem lever en tilværelse med to hjem. Vi taler med tre kvinder om at finde balancen og rutinen i hverdagen med delebørn, om at finde frem til en ordning, der matcher behov og omstændigheder, og om den første tid efter bruddet med faderen til deres børn, og den sorg, der ligger i at skulle undvære sine børn. Panelet består af influencer Cecilie Rubini, tv-producent Julie Ralund og pædagog Paulina Lykke. Afsnittet blev bragt første gang den 14. oktober 2020. 
7/23/202151 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Efterfødselssamtale med Asta Selloane Sekamane

Kandidatstuderende Asta Selloane Sekamane er mor til Silva på 5 år, da hun bliver gravid med enæggede tvillinger. Under graviditeten forlader Asta faderen til sine børn, og som enlig mor til snart tre forbereder hun sig til fingerspidserne, både på fødslen og tiden efter. Hør Asta fortælle om at sætte alt ind på at amme, som logistisk og økonomisk er mere overskueligt end modermælkserstatning, og om hvordan hun på forhånd aktiverer sit netværk, som hun ved, hun vil være dybt afhængig af den første tid efter fødslen. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. Afsnittet blev bragt første gang den 14. december 2020.
7/22/202151 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Vores panel snakker om at opdrage drenge og piger forskelligt

Vi forældre har ubevidst en tendens til at opdrage vores døtre og sønner forskelligt. Undersøgelser viser, at drenge får flere lommepenge end piger,  til gengæld trøster vi drenge mindre end piger. Men er der fra naturens side overhovedet forskel på drenge og pigers adfærd, eller handler det mere om personlighed end om køn? Og hvad hvis vi med den rette opmærksomhed kan komme en række uhensigtsmæssige kønsnormer til livs ved at fokusere mindre på pigers udseende og mere på drenges følelser? Vi taler om kønnet opdragelse og hvilke konsekvenser, det har, med kønssociolog Cecilie Nørgaard, sangerinde Fallulah og influent Mette Marie Lei. Afsnittet blev bragt første gang den 3. august 2020.
7/21/202144 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Ego: Sig højt hvad du drømmer om og opnå et lykkeligt arbejdsliv

En ferie giver ofte anledning til refleksion over livet og især over, hvad man bruger sine bedste timer på. Er jeg glad i mit arbejdsliv? Får jeg energi af mit arbejde? Udvikler jeg mig som menneske? Vi taler med Erik Algreen, stifter af coachingvirksomheden Headlight, om hvad man stiller op, hvis man kan mærke, at man ikke er der, hvor man skal være, og om hvordan man kommer tættere på det, man drømmer om og opnår et lykkeligt arbejdsliv.
7/20/202133 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Efterfødselssamtale med Noor Yassin

Rekrutteringschef Noor Yassins historie er på alle måder gribende. Hun føder sit andet barn, sønnen Daniel, to måneder for tidligt, og alene dét vender op og ned på familiens verden med en ny virkelighed og hverdag på Hvidovre Hospitals neonatalafdeling. Fem uger senere falder alt fra hinanden, da Noor og hendes mand får beskeden om, at lille Daniel har Downs Syndrom. Det er en følelsesladet og samtidig smuk fortælling om en lille stærk dreng og en lige så stærk mor. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. Afsnittet blev bragt første gang den 3. februar 2020.
7/19/202156 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Efterfødselssamtale med Helle Rosendahl

Storyteller Helle Rosendahl var højgravid med sit andet barn og stod og ordnede vasketøj, da hun mærkede pressetrang. Hendes første barn var 40 timer undervejs, og Helle troede også, det ville tage lang tid med barn nummer to. Kort efter fødte hun på bagsædet af familiens bil, kun 100 meter fra hospitalet. Hør hele Helles livsbekræftende og underholdende fortælling, flankeret af jordemoder Tilde Bøgild, der som altid sidder med til at besvare spørgsmål. Afsnittet blev bragt første gang den 20. juli 2020.
7/16/202139 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Vores panel snakker om de første 40 dage efter fødslen

Mange kvinder sidder med følelsen af, at ingen havde fortalt dem, hvad det at få et barn i virkeligheden handler om, og særligt som førstegangsgravid kan det kan være svært at se bagom fødselsbjerget. Tre kvinder deler deres oplevelser fra den første tid efter fødslen: Fra udfordringer med amningen til, hvor man egentlig lægger baby, når man kommer hjem fra hospitalet, barselsbesøgenes do’s and dont’s, kroppens heling og om at finde evnen til at sætte grænser og turde bede om hjælp. Panelet består af influencer Frederikke Toftsø, sygeplejerske Amalie Reedtz-Thott og kreativ konsulent Sine Cecilie Laub. Afsnittet blev bragt første gang den 27. januar 2020.
7/15/202146 minutes, 19 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Efterfødselssamtale med Sarah Skade Rasmussen

Konsulent Sarah Skade Rasmussen er mor til tre drenge, da hun hører om en metode, som angiveligt skulle give pigebørn. Hun og hendes mand beslutter sig for at få et fjerde barn og går all in på metoden. Hør Sarah fortælle underholdende om, hvordan hun ændrer sin kost og begynder at ryge, drikke vin og spise hvidt brød og pasta i håbet om, at der kommer en pige ud af det. To måneder senere bliver hun gravid. Vi skal også høre om lynfødslen og om livet efter med fire små børn. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. Afsnittet blev bragt første gang den 12. oktober 2020.
7/14/202143 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Vores panel snakker om at opgive amning

Moderskabet sidder ikke i brysterne. Alligevel kæmper mange en kamp for at lykkes med at amme. Men hvor langt skal man gå? Hvor ondt må det gøre i starten? Hvordan er det at have en sulten baby, der taber sig? Og hvornår er man gået for langt? Vi taler om at måtte opgive et brændende ønske om at amme med strikdesigner Lærke Bagger, PR-manager Malou Angelo og client director Anne Sofie Iversen. Afsnittet blev bragt første gang den 31. august 2020. 
7/13/202151 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Efterfødselssamtale med Caroline Bille Brahe

Topmodel Caroline Bille Brahe led i mange år af en spiseforstyrrelse. I syv år havde hun ikke sin menstruation, og hun troede derfor, det ville blive svært at blive gravid. Hør Caroline fortælle om en graviditet, hvor hun kaster op præcist fire gange om dagen, om befrielsen over for første gang i mange år at kunne spise, hvad hun vil og tager 30 kilo på, og om lettelsen over tidligt at vide, at hun skulle føde ved et planlagt kejsersnit. Vi hører også om den første tid med lille Sonya, hvor hun beskytter sin baby så meget, at hun overvejer, om hun har udviklet en fødselsdepression. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. Afsnittet blev bragt første gang den 29. juni 2020.
7/12/202138 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Vores panel snakker om parforhold

I en travl hverdag med børn og arbejde kan det være svært at finde overskud til hinanden. Hvordan holder man kontoen i plus i parforholdet? Hvad stiller man op med grå perioder, hvor alle dage ligner hinanden? Og er det faktisk en kærlighedserklæring at tage sin kæreste for givet? Vi taler også med om sure morgener og om at huske at knalde, så man ikke bare er venner, der passer børn. Panelet består af tv-vært Ida Wohlert, guldsmed Jo Riis-Hansen og strikdesigner Nanna Burmeister. Afsnittet blev bragt første gang den 8. juli 2020.
7/9/202144 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Efterfødselssamtale med Rebecca Laudrup

Lyt eller genlyt skribent Rebecca Laudrups historie om en graviditet, der var præget af snart sagt alle tænkelige gener: Fra opkast, migræne og halsbrand til smerter og manglende nattesøvn i månedsvis. Til sidst bliver det ubærligt for Rebecca at være i sin krop, og hun sættes i gang i uge 39. Hør Rebecca fortælle om den fem dage lange igangsættelse med Angustapiller og vestimulerende drop, før lille Ellen endelig møder verden ved en fødsel, som Rebecca på én og samme tid beskriver som helt fantastisk og meget traumatisk. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. Afsnittet blev bragt første gang den 27. juli 2020.
7/8/202142 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Vores panel snakker om sex efter fødslen

Lyt eller genlyt den underholdende episode om sex og intimitet, når man lige er blevet mor, og de mange tanker, man kan have om, hvad der er rigtigt og forkert. Hvordan er det at dyrke sex første gang efter fødslen, er skemalagt sex bedre end ingen sex, og hvor langt nede på to-do listen ligger sex egentlig, når man er på barsel og ikke har været i bad i to dage? Alt det taler vi om med grundlægger af Dusk, Sine Cecilie Laub, parterapeut Marianne Mosbæk og kommerciel udvikler Camille Berner.
7/7/202144 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Ego: Om effektiv træning og værdien af at finde kropsro

Det kan være hårdt at begynde at dyrke regelmæssig motion, hvis man ikke er vant til det. Men hvad er effektiv træning? Hvilke tendenser præger sundhedsbilledet lige nu, og hvordan kan vi blive bedre til at nedtone vores negative kropsbillede og finde mere kropsro? Det taler vi om med Sara Jin Smidt, cand. scient i human ernæring og personlig træner, og Jacob Beermann, kandidat i smerter og manden bag podcasten ‘Stærk og Smertefri’.
7/6/202133 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

SOMMERHITS☀️ Efterfødselssamtale med Cecilie Lassen

Lyt eller genlyt det gribende afsnit med tidligere balletdanser Cecilie Lassen. Uden filter fortæller Cecilie om sin smertefulde graviditet, den traumatiserende fødsel af lille Alvin og om tiden efter med et meget mørkt sind og en krop, der ikke makkede ret, og som udløste en fødselsdepression. Det er også historien om en dyb kærlighed mellem Cecilie og Alvins far, og om en næsten umenneskelig viljestyrke. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål. Afsnittet blev bragt første gang den 25. november 2019.
7/5/202154 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om forventninger til den perfekte sommerferie

Dasen ved poolen, stakkevis af bøger og middagslure - ferie er ikke, hvad det var engang, når man har børn. Vi taler om forventninger til sommerferien, kontraster til hverdagslivet og om, hvordan alle i familien finder hinanden, så behov og rytmer går op en højere enhed. Og hvordan giver man forholdet et tiltrængt boost, når børnene sover, og der er tid til at kigge hinanden i øjnene? Vores panel består af Hannah Løffler, co-founder af Phanta og mor til Walde, 6, og Veneda, 3, influencer Trine Petersen, mor til Alfred, 11, Selma, 9, og Kalle Emil, 5, og intern konsulent Anne Bolt Gråbøl, mor til Rita, 9, tvillingerne Andrea og Bjørn, 3, samt bonusmor til to.
6/30/202151 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Marianne Gellert

Yogalærer Marianne Gellert, der også er vært på podcasten Astropod, har kendt sin syv år yngre kæreste i få måneder, da hun bliver gravid og flytter over til ham på Sydfyn. Marianne har høje forventinger til sin egen præstation under fødslen. Men hun går 15 dage over termin, og efter 20 timer med veer ender fødslen i akut kejsersnit. Hør Marianne fortælle, hvordan den voldsomme oplevelse sidder i hende i den første tid efter fødslen, og hvordan hun har det i dag, hvor hendes søn, Benny Louis, er 10 måneder. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
6/28/202150 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om sammenbragte familier

Hvordan er det at starte en ny familie af to halve familier og med en flok, der allerede ved, at kærligheden ikke altid holder? Hvordan sørger man for, at der både fysisk og følelsesmæssigt er plads til alle i familien? Og hvordan er det med dine, mine og vores børn? Vores panel består af selvstændig Pernille Rahbek, der sammen med sin kæreste har fire børn, grundlægger af yogastudiet Helt Gravid, Anna Falch, som i fællesskab med sin mand har seks børn, og art director Emilie Linsaa Notlev, der har i alt fire børn med sin mand.
6/23/202151 minutes, 1 second
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Trine Tuxen

Som tidligere danser kender smykkedesigner Trine Tuxen sin krop godt, men et låst bækken og stærke smerter i numsen udfordrer hendes graviditet. Hør Trine fortælle om fødslen af lille Emmet, der går i gang i Magasin og ender som en dyrisk drømmefødsel på alle fire - men også om den første tid efter fødslen, hvor det hele ændrer sig med en fejlsyning og senere rekonstruktion. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
6/21/202147 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være med til fødslen som far

Noget af det største, kvinder kan opleve er at bringe liv til verden - men hvordan føles det som mand at være med på sidelinjen, når ens barn bliver født? I denne episode taler vi med tre fædre om at gå all in på fødselforberedelsen, om tilknytning til baby, og om hvordan det føles af være med på den vildeste, følelsesmæssige rutchebanetur under fødslen. Vores panel består af skuespiller og instruktør Magnus Millang, far til Otto, 8, Eddie, 4 og Monty på 6 uger, restauratør Simon Lennet, far til Carl på 4 måneder, og headhunter Thomas Bo, far til Elliot Bo 4, og Ingrid, 1 år.
6/16/202149 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Ego: Om at få et mere kærligt blik mod os selv

Mange af os kender alt for godt den indre, kritiske stemme, der fortæller os, når vi har dummet os eller som udpeger fejl og mangler ved vores person. Hvordan vi kan blive opmærksomme på vores indre stemme og træne den til at blive mere kærlig og omsorgsfuld mod os selv? Hvorfor er det vigtigt, at vi anerkender os selv? Og hvordan kan vi begynde at skærpe blikket for en mere nysgerrig og nærværende relation med os selv? Det taler vi om med cand.pæd.psyk og familievejleder Maria Anderson.
6/15/202131 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Lise Vandborg

Lise Vandborg fik en voldsom start på tilværelsen som andengangsmor, da hun blev mor til lille Verner. Han vil ikke spise, amningen fungerer ikke og kun fire uger efter fødslen rammer en tragedie familien, da hendes svigerindes søn ikke overlever fødslen. Hør Lise fortælle sin rørende historie om en familie med et usædvanligt stærkt sammenhold, hvor man stimler sammen i medgang og modgang, og om hvordan det føles, at være nybagt mor og samtidig gennemleve en tung sorg. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
6/14/202146 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor til et barn, der har været syg med kræft

Hvert år får omkring 500 børn konstateret kræft. I denne episode deler to kvinder deres historier, tanker, følelser og erfaringer med at have været igennem et livstruende sygdomsforløb med deres børn. Selvom alene tanken om, at ens barn skulle blive alvorligt syg er hjerteskærende, er dette en stærk og livsbekræftende panelsnak, som sætter alt det, livet handler om, i perspektiv. Vores panel består af selvstændig Susanne Geert, mor til Madicken, 10, og Marius, 14, og grundlægger af Fitmom Cph, Sif Skov Kapijimpanga, mor til Sia, 6, Ellis, 2, og bonusmor til Aida, 12. To The Moon, Honey samler ind til Kræftens Bekæmpelse under overskriften #kræfterikkeforbørn. Vi håber, du vil støtte indsamlingen med 150 kr. ved at sende en sms til 1277 med teksten ‘støtte tothemoonhoney’
6/9/202155 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Flo Asta Andersen

Da indretningsstylist Flo Asta Andersen bliver gravid, finder hun ud af, at hun har vasa prævia, en sjælden diagnose der kun rammer 0,6 procent ud af 1000 kvinder, og som kan være livsfarlig, hvis ikke det opdages. Hør Flo fortælle om det psykiske pres, hun var under, da hun var gravid, fordi hun konstant var angst for at miste barnet. Hun er derfor lettet, da hun i uge 37 føder datteren Babette ved planlagt kejsersnit, men kort tid efter venter en svær start på moderskabet. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
6/7/202144 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor til en teenager

Små børn små problemer, og omvendt giver store børn store problemer - eller hvad? I denne episode handler det om at have teenagebørn i hjemmet og om at være klar, når teenagetoget pludselig kører. Vi taler om grænser, konflikter og alkohol, om at lære at respektere den stilhed der ofte følger med pubertetshormonerne, og om at savne sit barn. Vores panel består af tv-vært Ane Cortzen, mor til Agnes, 18, Esther, 16 og Manfred, 5, guldsmed Rebecca Elbek, mor til Wilma, 20, Berta, 18, Rosita, 16 og Tallulah, 5 år, og kunstkonsulent Tusnelda Schmidt, mor til Alfa, 19, og Tallulah, 16.
6/2/202149 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Ego: Om mælkesyrebakterier og at holde maven i balance

Hvordan hænger psyken og maven sammen? Hvad er levende mad? Og hvilke madvarer er særligt gode, hvis du vil have et system i balance? Det taler vi om med holistisk biomediciner og sygeplejerske Malene Rossil, der giver os nemme og konkrete tips til, hvordan vi med mælkesyrebakterier og indtag af hele madvarer får et sundt mikrobiom, klare øjne og bedre søvn.
6/1/202133 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Julie Christiansen

Da skuespiller Julie Christiansen bliver gravid, har hun for nylig mistet sin mor. På trods af en lykkelig graviditet blusser savnet til moderen op under fødslen, og Julie knytter et særligt bånd med sin jordemoder, der deler samme skæbne, og som omfavner Julies savn og giver hende ro og styrke til at føde datteren Evi. Hør også Julie fortælle om, hvordan hun føler, hun får tegn fra moderen under fødslen, og om den livsforandrende overgang, det er at blive nogens mor. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/31/202145 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at vælge en frivillig abort

I denne episode taler vi om at blive gravid på et tidspunkt i livet, hvor det ikke giver mening eller hvor der ikke er plads eller overskud til et barn. Hør tre kvinders historier om, hvordan de nåede frem til beslutningen om at afbryde deres graviditet. Om selve processen, hvad det betød for deres parhold, og hvordan de har det med deres beslutning i dag. Panelet består af studerende Iben Berndt, sharmanistisk kvantehealer Diane Soa Scheel, mor til Astor, 4, og Solveig, 2, og hjemmepasser og underviser i fødselsforberedelse Kajsa Beder, mor til Villa, 9, Fria, 6, og Lova, 1.
5/26/202158 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Simone Westergaard

Studerende Simone Westergaard har kun kendt sin kæreste i få måneder, da hun bliver gravid. De er i tvivl om graviditeten, men beslutter sig for at beholde barnet. Hør Simone fortælle om, hvordan hun ikke føler den samme lykkerus, som hun ser hos andre gravide, og om at være skamfuld over at lille Otto ikke er et kærlighedsbarn, selvom han ikke er uønsket. Vi skal også høre om fødslen, der trods begyndende svangerskabsforgiftning i uge 38 ender som en helt fantastisk oplevelse for Simone. Jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Instituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/24/202144 minutes, 36 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor, når man er voksen barn af en alkoholiker

Alkoholisme er en folkesygdom, der rammer bredt, og mange oplever at leve med en mor eller en far, der er alkoholiker. Hvordan er det være voksen kvinde og mor, når man er vokset op i en familie med misbrug og alkoholisme? Hvilken betydning har det for ens eget moderskab? Og hvordan finder man fred og mening med de svigt og følelser, man har med i bagagen fra sin barndom? Panelet består af skuespiller Lærke Winther, psykolog Marie Brixtofte og konsulent Lea Hellmann.
5/19/202156 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Ego: Om astrologi som redskab til forstå os selv og dem omkring os

Hvad siger vores sol-, måne- og stjernetegn om os? Hvordan kan et fødselshoroskop guide os i livet og afspejle vores potentiale, og hvad er det med erfaringsplaneten Saturn, der hjemsøger os hvert 30. år, hvor tingene godt kan føles lidt kriseagtige? I denne episode taler vi med Amalie Bendixen, astrologistuderende og vært på den populære podcast Astropod, om hvordan man aktivt kan bruge sit horoskop til selvudvikling og reflektion og til at forstå os selv, vores børn og vores relationer bedre.
5/18/202138 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Maria Jencel

For journalist og radiovært Maria Jencel var graviditeten, fødselsforberedelsen og fødslen et fælles projekt mellem hende og hendes mand, Pelle. Hør Maria fortælle om, hvordan de gør alt sammen, og om at tage de fleste veer derhjemme, inden det pludselig går stærkt, og hun og Pelle ender helt filmagtigt og stressede i en taxa, hvor Maria er 8 cm åben. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/17/202144 minutes, 15 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om børns navne

Hedder dit barn et langt navn, der ender på ‘e’? Et kort navn med ‘a’ til slut? Eller er du med på noderne og så slutter det på ‘y’ eller ‘ie’? Vi taler om tendenserne for børns navne, hvor meget et navn betyder, hvordan man vælger det rigtige navn til sit barn, og hvad vores børns navne siger om os som forældre. Panelet består af navneforsker Katrine Kehlet Bechsgaard, mor til Nora, 13, Kamma, 10 og Otto Egon, 4, journalist Marie Plum, mor til Carl Egon, 5, og Ejner Bob, 3, og content manager Anne Bøjgaard Thomsen, mor til Sonja på 5 måneder.
5/12/202151 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Ane Høgsberg

Komiker Ane Høgsberg havde aldrig drømt om at blive mor og troede ikke, hun overhovedet skulle have børn. Lige indtil hun møder Lasse og bliver gravid. På grund af sit høje BMI-tal bliver Ane fulgt tæt, men ender med at gå 10 dage over tid. Hør Ane fortælle om en lang fødsel, og om hvordan de første minutter efter Ebbe er blevet født sætter sig i hende som en selvbebrejdelse, der præger de første måneder af hendes moderskab. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/10/202148 minutes, 56 seconds
Episode Artwork

Vores panel taler om mødre i anledning af Mors Dag

En af livets første relationer er den, vi har med vores mor. Et mangefacetteret forhold, der kan være både stærkt, sårbart og endda sorgfuldt. Hvad betyder relationen for ens opvækst, hvornår genkender man sin mor i sig selv og hvad har man taget med sig og valgt fra på sin egen vej i moderskabet? Vi taler om dominerende mødre, forventinger og tilgivelse med vores panel, der består af jurist, forfatter og mor til tre, Malene Lei Raben, designer og mor til to, Saf Hayat, og stifter af børnetøjsmærket Co. Label og mor til fire, My Seline von Appen Keller.
5/5/202156 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Ego: Lysten til sex

Når vi får børn, er der mange ting, der forandrer sig - især hos os kvinder. Det gælder også, når det kommer til sex. Hvordan finder man lysten til at prioritere sex i hverdagens trummerum? Og skal man have dårlig samvittighed over ikke at have nok sex? Det taler vi om med Christina Bølling, sexolog og chefredaktør på magasinet Psykologi, og om værdien ved frivilligt cølibat, sexlegetøj, skemalagt sex og om at gå på opdagelse i sin egen seksualitet.
5/4/202129 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Signe Svanholt Skov

Da guldsmed Signe Svanholt Skov bliver gravid anden gang, vil hun ligesom første gang gerne føde derhjemme. Men i mellemtiden er familien flyttet fra København til den lille ø Orø med kun 1000 indbyggere, og det fylder meget i Signes tanker, om det er forsvarligt med en hjemmefødsel, fordi der er en færge og 40 minutter til det nærmeste hospital. Hør Signe fortælle om, hvordan det foregik, da sønnen Holger kom til verden som stjernekigger efter en lang nat med veer, og om hvordan livet som familie med små børn foregår på en lille ø. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/3/202141 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være far

I denne episode taler vi med tre kloge, ærlige og sjove fædre om, hvad det har gjort ved dem at få børn. Om opdragelse, dårlig samvittighed og om at øve sig i at leve i nuet. Hvad stiller de op, når mobilen fylder for meget, hvornår bliver de mest pressede i rollen som far, og hvad er nøglen til et godt parforhold? Vores panel består af journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen, far til tvillingerne Vera og Kaia, 4, programredaktør Anders Fuchs, far til Otto, 8, og Lisa, 4, og psykolog Anders Rømer, far til Billy, 2.
4/28/202153 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Alona Vibe

Fotograf Alona Vibe kender sin krop godt. Hun bruger naturlig prævention i form af appen Natural Cycles og har helt styr på sin frugtbare periode. Hun bliver derfor hurtigt gravid, da hun og hendes kæreste beslutter sig for, at de gerne vil være forældre. På trods af en stor sorg i familien og angsten for at miste føler Alona sig stærk i sin graviditet. Hør Alona fortælle om sin ukomplicerede fødsel af datteren Nova og om tiden efter, hvor et stramt tungebånd gør starten på amningen smertefuld og forvirrende. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
4/26/202145 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om institutionsstart

Det er en stor ting at skulle aflevere sit barn i andre menneskers varetægt. Hvordan udvælger man sit barns institution? Hvordan opbygger man en god relation til pædagogerne? Og hvad stiller man op de morgener, når barnet græder ved afleveringen? Vi skal også tale om at stole på sin egen mavefornemmelse og om hvordan ens kriterier og forestillinger om den perfekte institution bliver gjort til skamme, når bare der er hjerterum. Vores panel består af kreativ leder Cecilia Flagstad, mor til Paloma på 3 år og Matteo på 1 år, projektleder Laura Becker, mor til Noah på 3 år og pædagog Mille Koefoed, mor til 2 Maximillian på 3 år og Carlo på 2 år.
4/21/202152 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Ego: Zoneterapi før, under og efter graviditet

Trofaste lyttere af To The Moons podcast har hørt Lisbeth Heckshers navn blive nævnt adskillige gange af vores gæster. Lisbeth er zoneterapeut med speciale i graviditet, fertilitet og børn og har igennem 25 år haft flere tusinde klienters fødder mellem sine hænder. Hør Lisbeth fortælle om at bruge zoneterapi til at optimere forholdene for at blive gravid og som supplement til fertilitetsbehandling, og hvordan hun mestrer at modne kroppen op til fødslen.
4/20/202129 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sofie Laursen

Studerende Sofie Laursen har længe været skruk, og hun bliver planlagt gravid allerede som 24-årig. Men kort inde i graviditeten forsvinder glæden som dug for solen, og hun føler sig trist og ked af det og kan slet ikke spejle sig i alle de lykkelige gravide, hun ser på sociale medier. Hør Sofie fortælle om, hvordan den hormonpåvirkning, som graviditeten har medført, påvirker hende, men også hvordan tågen letter længere henne i graviditeten, så hun kan gå all in på fødslen. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
4/19/202143 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at danne en alternativ familieform

Der findes mange måder at være familie på. Men selv om Danmark Statistik har registeret hele 37 familieformer, taler vi for det meste kun om kernefamilien med far, mor og børn. I denne episode handler det om at blive forældre med en af samme køn og som vennepar. Vi taler om glæden og overvejelserne, men også om bekymringerne ved at skulle være forældre, om mødregrupper for medmødre, upassende spørgsmål fra omverdenen og mødet med et oldnordisk system. Vores panel består af kommunikationmedarbejder Sissel Moos, mor til Robin på 6 måneder, og tv-producent Thomas Winther, far til Marianne på 3 måneder. 
4/14/202150 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sofie Bording

Helt frem til uge 37 tror model og cand.merc.psyk Sofie Bording, at hun skal føde ved planlagt kejsersnit, fordi hendes moderkage ligger foran livmoderåbningen. Men få uger før fødslen har moderkagen flyttet sig, så hun alligevel kan føde vaginalt, og hun går ind til fødslen uden nogen form for fødselsforberedelse. Hør Sofie fortælle om sin mentale rejse ind i veerne, hvor hun rider på dem som en bølge, indtil hun til slut får sin søn Levi i armene. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
4/12/202144 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at føde ved kejsersnit

I Danmark fødes ca. 20% af alle børn ved kejsersnit. Hvordan føles det at føde ved kejsersnit? Hvilke forberedelser kan man med fordel gøre sig? Hvad går vaginal podning ud på? Og hvor meget fylder arret i bevidstheden bagefter? Vi taler også om bristede fødselsdrømme, andres holdning til kejsersnit og om at tage en bevidst beslutning for sig selv og sin partner. Panelet består af influent Matilde Trobeck, mor til Alfred på 15 måneder, fødevarespecialist Moe Brandi, mor til Dag, 3, og Vincent på 3 måneder, og guldsmed Signe Abrahamson, mor til Dexter, 2, og Marley på 3 måneder.  
4/7/202150 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Ego: Åndehuller i hverdagen

Det kan være svært at skabe åndehuller i hverdagen, når man skal balancere et fuldtidsarbejde, få hverdagen med familielivet til at løbe rundt, og man også gerne vil være der for sig selv. I denne episode taler vi med psykolog Neela Maria Sris om, hvordan man finder ud af, hvad der gør en glad, om hvordan vores tanker påvirker vores adfærd og om at genoptage sociale relationer post-corona.
4/6/202130 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Anna Friberg

Da doula og sygeplejerske Anna Friberg blev gravid anden gang, gik hun hverken til læge, scanninger eller jordemoderkonsultationer - hun tog ikke engang en graviditetstest. Hør Anna fortælle om at klare fødslen af lille Hassel på egen hånd derhjemme, kun med en privat jordemoder i rummet og sin to-årige søn Abel og kæreste i lejligheden, og om fødslen som transformationen til moderskabet. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
4/5/202146 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om forventninger til små børns søvn

Søvn er noget af det, der fylder allermest, når man får børn. Men hvad kan man forvente af babys - og små børns - søvn? Hvordan finder man sin egen vej i velmenende råd, skemaer og andres forventninger til, hvor meget eller hvor lidt børn skal sove? Og er der overhovedet noget, der hedder dårlige vaner eller er alt bare en fase? Vores panel består af børnebogsforfatter Emilie Melgaard Jacobsen, mor til William, 7, Knud, 3, og Berta, 1, neuropsykolog Claudia Tassone, mor til Ronja, 5, og Helge, 2, og tekstildesigner Amanda Borberg, mor til Cleo, 3, og Edith på 2 måneder.
3/31/202152 minutes, 5 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Mie Espersen

Man kan ikke planlægge en fødsel - men man kan forberede sig godt på den. Det var studerende Mie Espersens tilgang til fødslen, da hun var gravid med datteren Leonora. Hør Mie fortælle om sin fødsel, der på papiret lyder som en voldsom oplevelse, men som Mie selv synes var en virkelig god fødsel, fordi hun følte sig båret af jordemoderen og var ekstrem tryg i sin grundige fødselsforberedelse.
3/29/202144 minutes, 41 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om endometriose

Endometriose er en sygdom, der bl.a. kommer til udtryk ved massive smerter i underlivet, og det vurderes, at den rammer ca. hver 10. kvinde i Danmark. Vi taler om, hvordan det er at leve med en kronisk lidelse, som ikke kan ses. Om hvad det har af betydning for fertilitet og graviditet, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, og hvad det har af betydning for måden at se sin krop på. Vores panel består af Anne Lose, chefredaktør på Eurowoman og mor til Dagmar, 16, og Johan Gilbert, 7, Kristina Jepsen, ejer af kvindeuniverset La Jolie og mor til Marley, 7, og Noelle, 5, og Yasmin Raundorff-Medina, der er webansvarlig.
3/24/202145 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Ego: Et stærkt parforhold

Du behøver ikke tage på weekendtur med din kæreste til Paris for at få kærligheden til at blomstre. Vi dykker ned i familiens vigtigste relation, nemlig parforholdet og taler med parterapeut og forfatter Fie Hørbye om, hvordan vi med små justeringer og gerninger kan få et velfungerende parforhold uden skyttegravskrige og hvem-gør-hvad-regnskab.
3/22/202135 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Pernille Teisbæk

Pernille Teisbæk har to meget forskellige fødsler i bagagen, da hun bliver gravid med sin tredje søn, og hun er bange og nervøs for om at føde igen. I månederne op til fødslen går hun derfor til samtaler hos sin private jordemoder, Tina Winther, der også er med til denne efterfødselssamtale, med missionen om at arbejde med sin angst, så hun kan få en god oplevelse. Hør Pernille fortælle om fødslen af sønnen Bruce, som når at sætte sin mors tålmodighed på prøve, inden han ni dage over tid kommer til verden ved en fødsel, som Pernille selv ikke i sin vildeste fantasi havde turde drømme om. 
3/22/202146 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker at få børn med hjælp fra en donor

I denne episode fortæller tre kvinder åbenhjertigt om deres beslutning om at blive gravide med hjælp fra en sæddonor, en ægdonor - og begge dele. Hvordan føles det at være i et forløb, hvor ens skæbne ligger i andres hænder, og man brændende ønsker sig at blive mor? Hvordan vælger man en donor? Og hvor meget fylder tanker om genetik? Vores panel består af Irene Strøyer, strategisk chef og mor til Harvey på 4 år, Anne Axelgaard, head of people & culture og mor til Mads på 4 år og Bjørn på 9 måneder, og Mette Carla Albrechtsen, filminstruktør og mor til tvillingerne Jens og Sixten på 9 måneder.
3/17/202153 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Josefine Carlslund

Neonatalsygeplejerske Josefine Carlslund mistede i uge 24 sin søn, Gabriel, som var syg med en sjælden kromosomfejl. Kort tid efter bliver hun gravid med datteren Asta, som hun føder derhjemme. Hør Josefine fortælle ærligt og rørende om to smukke fødsler, men også om en hård tid efter fødslen af Asta med brystbetændelse, kolik og om at føle moderskabet i alle dets nuancer. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
3/15/202150 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sidsel Alling

Kreativ konsulent Sidsel Allings vand går dagen før hendes termin, og præcis 24 timer senere ligger datteren Helle på hendes bryst. Hør Sidsel fortælle om, hvordan hun efter igangsættelse rammer Herlev Hospital på en rigtig dårlig dag, men også om de første dage efter fødslen, hvor Sidsel og hendes kæreste får lov til at blive på barselsafdelingen. Det er et ophold, der får afgørende betydning for, at de lander godt i forældreskabet. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
3/11/202144 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at skifte karriere

Mange af os drømmer fra tid til anden om at lave noget helt andet end det, vi til daglig arbejder med. I denne episode taler vi med tre inspirerende kvinder, der med succes har skiftet karrierespor. Om at finde modet og overskuddet til at tage springet, om op- og nedture og om hvornår de hver især vidste, at de var lykkedes med at kunne leve af deres passion. Panelet består af krimiforfatter Katrine Engberg, Tina Hueg, direktør og grundlægger af te-mærket Cocoon Tea Artisans, og Julie Warberg, grundlægger af stationery brandet Kartotek Copenhagen.
3/10/202151 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Ego: Gode træningsvaner

Vi ved det godt: Træning giver en stærkere krop og giver os mere overskud. Alligevel står det ikke altid højt på listen over prioriteter, når tid er en mangelvare. Vi taler med personlig træner Sofie Blom om, hvad træning gør af positive ting ved hjernen, om hvordan man får skabt en rutine af nemme, effektive hverdagsøvelser og om at bruge træning som en pause og form for selvomsorg.
3/9/202129 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om parforholdet i de første år med små børn

Når man har små børn, bliver parforholdet ofte udfordret af, at de fleste af døgnets timer går med praktik. Vi taler om, hvad der sker med parforholdet, når man ikke har tid til at se hinanden rigtigt i øjnene. Om at prioritere sex, om små kærlige gerninger der kan bære en igennem dagen, og om værdien af den historik man har sammen. Panelet består af skuespiller Laura Christensen, mor til Jacob, 10, og Martha, 3, account manager Stephanie Blom, mor til Julius, 12, Clara, 10 og Elvira, 3, og filmproducent Ditte Milsted, mor til Ellinor, 5, og Esther, 3.    
3/3/202150 minutes, 11 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at dyrke graviditeten og forberede sig på fødslen

I denne episode taler vi om, hvordan man forbereder sig på en af livets største begivenheder og på den transformation, vi gennemgår, når vi er gravide. Hvordan drager man selvomsorg for sin gravide krop? Hvilke forventinger og drømme har man til fødslen? Og hvordan kan man forberede sig til det såkaldte fjerde trimester, som er tiden lige efter fødslen? Det taler vi om med vores panel, der består af kommunikationskonsulent Charlotte Bay, mor til Frederik, 3, og en lille dreng på 3 måneder, og købmand Sofie Listov-Raunkjær, mor til Kai, 5, og Bent på 4 måneder.
2/24/202145 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Ego: De første 40 dage

En fødsel er en kæmpe fysisk såvel som psykisk præstation, og kroppen har brug for omsorg, næring og hvile i tiden efter. I denne episode dykker vi ned i fænomenet “de første 40 dage”, som handler om at pleje den nybagte mor med masser af varm mad og ro for at skabe de bedste betingelser for mælkeproduktionen og kroppens recovery. Det taler vi om med madmor Line Bak, som også er kvinden bag nogle virkelig fine efterfødselskurve til nybagte mødre.
2/23/202128 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Tikkie Elsøe

Da interiørstylist Tikkie Elsøe bliver gravid med sit andet barn, har hun et kejsersnit bag sig og et minde om en utryg fødsel, hvor hun og hendes mand følte sig overladt til sig selv. Hør Tikke fortælle om fødslen af sønnen Bille, der på mange måder minder om hendes første fødsel, men som efterlader hende med en positiv oplevelse, fordi hun føler sig både tryg og hørt undervejs i forløbet. Jordemoder Tina Winther fra Mamaprofylax vikarierer i dette afsnit for Tilde Bøgild, som normalt sidder med til at besvare spørgsmål.    
2/22/202142 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at have en efterfødselsreaktion

Starten på moderskabet kan være hård og forbundet med svære følelser som angst, ensomhed, fortvivlelse og magtesløshed. Hvad stiller man op med alle de følelser og den skam, der er forbundet med at føle, at man ikke slår til som mor? Hvilken hjælp og støtte er der behov for fra ens partner og omgangskreds? Og hvorfor er efterfødselsreaktioner så tabubelagt? Det taler vi om med filminstruktør Zinnini Elkington, mor til Hector, 3, og scenograf Ida Bo Geisler, mor til Leo, 3.
2/17/202157 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sara Hjort Ditlevsen

Skuespiller Sara Hjort Ditlevsen havde planlagt at føde sin datter derhjemme. Men da corona bryder ud samtidig med hendes termin, må hun droppe drømmen om en hjemmefødsel. Alligevel formår Sara at skabe en hjemmelignende fødsel, som foregår en stor del af tiden i et fødekar hjemme i stuen, inden hun 8 cm åben tager med sin mand på hospitalet til sidste etape af det, hun betegner som en virkelig god fødselsoplevelse. Jordemoder Tina Winther fra Mamaprofylax vikarierer i dette afsnit for Tilde Bøgild, som normalt sidder med til at besvare spørgsmål.
2/15/202141 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om underlivet

I denne episode dykker vi ned i underlivet, fødekanalen, kussen, yonien eller hvad man nu har lyst til at kalde den. Hvordan føles den, hvordan ser den ud og hvad har den godt af efter en fødsel - ja, en slags MUS-samtale med underlivet. Vi taler også om alt det, som kan fylde meget, men man ikke altid snakker højt om: Den første tur på toilettet, sex efter fødslen, hæmorider, dryptisseri og ondt i bækkenet. Vores panel består af Sara Hornum, psykoterapeutstuderende og medredaktør af Kvinde Kend din Krop, og mor til Ezra, 2, og Ramona på 3 måneder, og skolelærer AnnSophie Stoltenberg Roest, mor til Kornelius på 1,5 år.
2/10/202147 minutes, 6 seconds
Episode Artwork

NYT PODCASTFORMAT: Ego. Om at vække efterfødselskroppen

Efterfødselskroppen er sårbar, og det kræver både selvomsorg og tid at finde sig tilrette i sin nye krop efter graviditet og fødsel. Hvordan vækker man lige så stille kroppen igen? Hvilke fokuspunkter bør man være opmærksom på? Og hvad er gode, enkle øvelser for bækkenbund, ammeskuldre og nervesystemet? Det taler vi om med Laila Torsheim, cand.mag i psykologi, yogalærer og doula med speciale i graviditet og efterfødsel.
2/9/202132 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Emilie Falk Kvistbjerg om en traumatisk fødsel fra A-Z

Konsulent Emilie Falk Kvistbjerg havde en traumatisk fødsel, som ender i grad 1 kejsesnit - den slags kejsersnit, der på fødegangen er karakteriseret ved “mor/barn i livsfare, og at kejsersnittet skal være udført inden 15 min.” Emilies historie handler om at være overladt til sig selv som nybagt mor og om at føle sig svigtet psykisk. Siden hun fødte sin datter, Rose Ellie, har hun været ude at kritisere det store pres på fødegangene i håbet om at råbe politikerne op. Her kan du høre Emilie fortælle sin historie. Jordemoder Tina Winther fra Mamaprofylax vikarierer i dette afsnit for Tilde Bøgild, som normalt sidder med til at besvare spørgsmål.
2/8/202149 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

VIGTIG SERVICEMEDDELELSE: Lyt fremover til alle efterfødselssamtalerne i podcasten “Efterfødselssamtalen”

Fremover udkommer vores efterfødselssamtaler i en selvstændig podcast. Vi har oprettet en ny kanal, som kun indeholder vores efterfødselssamtaler. Podcasten hedder slet og ret “Efterfødselssamtalen”, så søg efter den allerede nu på iTunes, Spotify eller hvor du lytter dine podcasts og husk at abonnere på den. Du kan også søge på "To The Moon Honey" og så kommer den frem. Panelsnakkene og Ego-episoderne ligger forsat her i To The Moon-podcasten, hvor du plejer at lytte dem. Søg på “Efterfødselssamtalen” og abonner allerede nu. Det tager kun få sekunder.
2/7/202158 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være på barsel under lockdown

Barslen er ingen ferie, men det er en tid, som ofte er et tiltrængt break fra hamsterhjulet og er forbundet med sociale aktiviteter som mødregrupper, babysvømning og rytmik - alt det har corona sat en stopper for. I denne episode taler vi om, hvordan man kan udnytte situationen til sin fordel og få det bedste ud af barslen, når det, man havde drømt om, ikke kan lade sig gøre. Pga. coronarestriktioner har vi skåret panelet ned fra normalt 3 deltagere til 2. Panelet består af: Cand.pæd.psych Nana Sørensen, mor til Luna på 6 måneder, og designteknologstuderende Nanna Liljekvist, mor til Charlie, 2 og Viggo på 2 måneder.
2/3/202138 minutes, 54 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Pippi Olivia Norgaard Skov

Lineproducer Pippi Olivia Norgaard Skov er mor til to drenge på 7 og 5 år, da hun bliver gravid igen. Hun har en nem graviditet og en god fødsel, men få dage efter udvikler hun barselsfeber og bliver indlagt med sin nyfødte baby, Bjørn. Her begynder dødsangsten og en længere periode uden søvn, der fører til stress, galopperende panikangst og mørke tanker. Hør Pippi fortælle om at gennemleve en hård belastningsreaktion, og om hvordan hun hver dag kommer lidt mere tilbage til sig selv. Jordemoder Tina Winther fra Mamaprofylax vikarierer i dette afsnit for Tilde Bøgild, der normalt sidder med til at besvare spørgsmål.
2/1/202146 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om børn & karriere

Mange af os får børn, mens vi er i færd med at positionere os på arbejdsmarkedet. Hvordan udlever man sine karriereambitioner, samtidig med at man er mor? Og hvad er opskriften på at få arbejds- og småbørnslivet til at gå op? Vi taler også om at være på barsel med livline til jobbet, om at stille krav til omgivelserne og om at opnå mere fleksibilitet jo mere ansvar, man får. Vores panel består af Birgitte Vedel-Lenz, Client Service Director hos Wunderman Thompson og mor til Patricia på 6 og Erica på 1 år og Julie Odefey, Head of Marine People Europe i A.P. Møller-Mærsk og mor til Elena på 14 måneder. 
1/27/202146 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

NYT PODCASTFORMAT: Ego. Om at trække vejret

Vi trækker vejret ca. 25.000 gange om dagen, og en god vejrtrækning giver ofte både mere ro i maven, bedre søvn og større fokus. Vores åndedræt kan også have en positiv effekt på vores nervesystem og på kontakten til os selv og andre omkring os. Men hvad er god vejrtrækning? Hvorfor er det vigtigt at trække vejret dybt? Og hvilken indflydelse har åndedrættet på vores fysiske og mentale sundhed? Det taler vi om med Jakob Lund, kropsterapeut og medstifter af Breathe SMART.
1/26/202125 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Anna Reinholdt

Meditationslærer Anna Reinholdt elsker at være gravid og glæder sig til at føde så naturligt som muligt. Så da hun i uge 37 får beskeden om, at hendes baby ligger med numsen nedad, er hun fast besluttet på at føde ham ved en sædefødsel og vil for alt i verden undgå al den medicin, som et kejsersnit indebærer. Men da fødslen har været i gang i 10 timer uden fremdrift, skal hun træffe en beslutning: Vil hun have en epiduralblokade, så kroppen kan slappe af og samle fornyede kræfter, eller sadle om til det frygtede kejsersnit? Jordemoder Tina Winther fra Mamaprofylax vikarierer i dette afsnit for Tilde Bøgild, der normalt sidder med til at besvare spørgsmål.
1/25/202140 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om livet som småbørnsmor

Kaotiske morgener, forventninger vs virkelighed, vigtigheden af engang imellem at kunne åbne mors ventil og lukke noget luft ud, parforhold og det vidunderlige kaos, som det også er, når man har små børn. Vi taler om, når moderskabet er på sit højeste blus med små børn, mens man samtidig jonglerer arbejde, hverdagens gøremål og for tiden også corona. Panelet består af Louise van Hauen, medstifter af Phanta og mor til Frank på 5 år og Daisy på 7 måneder, og Sine Cecilie Laub, grundlægger af Dusk og mor til Olga på 3 år og Rosa på 2 år.
1/20/202146 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sidsel Juul Carlsen

Studerende Sidsel Juul Carlsen er mor til Birk på 3 år, da hun bliver gravid med enæggede tvillingepiger. I uge 16 får hun besked om, at den ene tvilling har en svær hjertefejl, og Sidsel og hendes kæreste skal inden uge 21 træffe beslutningen, om begge piger skal leve eller om de skal lade den ene tvilling ånde ud. Det er en smuk og rørende fortælling om, hvordan lille Martha kommer til verden, og også en beskrivelse af den første tid efter fødslen, hvor Sidsel er så udmattet, at hun nærmest ikke kan overskue tilværelsen. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
1/18/202145 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være førstegangsgravid

Rejsen ind i moderskabet er en helt særlig tid. Fra beslutningen om at få et barn til de to streger på testen, kroppens forvandling og forberedelserne på fødslen. Vi taler også om at være sårbar gravid, som vores ene paneldeltager er blevet visiteret til og om corona, som den anden i panelet fik konstateret i uge 33. Apropos coronarestriktioner har vi skåret panelet ned fra 3 til 2 deltagere. Panelet består af journalist og radiovært Sandie Westh og stylist Emilie Guldbrandsen. 
1/13/202147 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

NYT PODCASTFORMAT: Ego. Første afsnit om kvindens vitalitet

Den mad, vi fylder vores krop med, er altafgørende for vores helbred og mentale sundhed. For når maven fungerer optimalt, smitter det af på vores humør, vores energi og vores overskud. Hvordan finder man inspiration og tid i hverdagen til at tilberede mad, der giver os næring og følelsen af at være i balance? Og hvordan mærker vi efter, hvad vi egentlig har brug for, så vi ikke spiser for meget på følelserne? Det taler vi om med Louise Bruun, ernæringsterapeut og fortatter og mor til fire børn.
1/12/202130 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Esther Straarup Wright

  Som 21-årig finder Esther Straarup Wright ud af, at hun er bærer af en arvelig muskelsvindsygdom. Så da hun og hendes mand senere gerne vil have et barn, anbefaler lægerne at gå direkte til IVF-behandling, hvor æggene kan blive testet for sygdommen. Hør Esther fortælle om en fantastisk graviditet og en super fødsel af lille Marlon, som mangler to fingre på den ene hånd, da han kommer til verden - noget der føles af større betydning for omverdenen end for Esther selv. Det er en efterfødselssamtale om at skille sig ud og om at passe særligt godt på den nybagte mor. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
1/11/202144 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om skilsmisser

Hvordan føles det at gå hvert til sit, når man har børn sammen? Hvordan navigerer man mellem at gå følelsesmæssigt i stykker, etablere et ny liv alene og samtidig være en god mor? Og hvornår ved man, det er den rigtige beslutning? Vi taler også om skammen over ikke at lykkes som familie og om at kunne trække vejret af lettelse midt i sorgen. Vores panel består af makeupartist Anne Staunsager, mor til Edith Rose, 5, executive advisor Christine Pram Kjølbye, mor til Theodor, 11, og Elliot, 7, og beskæftigelseskonsulent Signe Hovgaard, mor til Olga, 8, og Tove, 4.
1/6/202147 minutes, 30 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Lea Hvidt Kessler

Hør influencer Lea Hvidt Kessler fortælle om fødslen af sønnen Helios. Det er Leas tredje barn, og fødslen går stort set lige efter bogen. Hun går igennem alle fødslens faser uden behov for smertelindring og har endda overskud til at blive filmet, imens hun selv tager imod sin søn, da han kommer til verden. Vi snakker også om udtagning af stamceller, om søvn og om hvordan det er at rejse verden rundt med tre små børn. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
1/4/202141 minutes, 21 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om mål, drømme og personlig udvikling

Uanset om man er tilhænger af nytårsforsætter eller ej, så er nytåret en god anledning til at reflektere over året, der er gået. Hvordan laver man bedst et check-in med sig selv og mærker efter, om man er på rette vej i sit liv? Lever man et liv, man selv ville købe billet til og med de værdier, der i virkeligheden betyder noget for en? Og hvordan griber man det an, hvis man ønsker at sætte sig et mål eller justere på noget, der ikke fungerer? Vi taler om længsler, forventninger og personlig udvikling med Fie Hørby, psykoterapeut og stifter af Blackbird Institute, Fulvia Kryger, stifter af The Glow Institute, og Rebekkah Leve, grundlægger af Rebekkah Ramona, som handler om spirituel og personlig udvikling.
12/30/202048 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Cecilia Flagstad

Der er fart på Cecilia Flagstads fortælling om, da hendes andet barn, sønnen Matteo, kommer til verden. 12 dage før termin finder hun ud af, at han ligger med numsen nedad, og efter at have brugt en weekend på selv at prøve at vende ham med alternative metoder, indstiller hun sig på en sædefødsel. Hør Cecilia fortælle underholdende om at få hovedet ned i kroppen og stole på sine instinkter - og om at føde for fuld power. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål. 
12/28/202045 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Vores panel taler om spontane aborter

Ca. 20% af alle opdagede graviditeter ender med en spontan abort, og sorgen og chokket er noget, der kan ændre en kvindes liv for altid. Vi taler om, hvordan det er at opleve en eller flere aborter. Om at tjekke sine trusser for blod, hver gang man går på toilettet, om at føle sig som en dårlig veninde, når man selv lige har mistet og om hvordan man kommer bekymringstanker til livs, når man bliver gravid igen. Panelet består af iværksætter Le Gammeltoft, mor til Filippa, 8, og Lilja, 4, kreativ konsulent Sidsel Alling, mor til Helle, 1, og digital marketing specialist Maibritt Lundberg, mor til Noah, 4.
12/23/202052 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Line Boss

Indkøber Line Boss er mor til to, da hun bliver gravid og til misdannelsesscanningen i uge 20 får besked om, at hendes søn har en spalte. Lægerne kan ikke sige, om det er gane- eller læbespalte, og Line må vente indtil fødslen med at finde ud af, at lille Johannes har en mindre læbespalte. Kort tid efter afslører hælprøven, at Johannes er født med en sjælden kronisk hormonsygdom, AGS, som kræver medicin 3 gange dagligt resten af livet. Og som om det ikke var nok, finder man ved en senere indlæggelse ud af, at Johannes også et lille medfødt hul i hjertet. Hør Line fortælle om et sårbart og utrygt forløb, men hvor dét som længe fyldte mest, ender med at fylde meget lidt. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
12/21/202049 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om forholdene for fødende

Tilbuddet til fødende på landets hospitaler er skuffende, og mange steder sendes førstegangsfødende hjem efter 4-8 timer. Hvorfor overlader systemet nybagte mødre til sig selv med ammeproblemer, følelsen af utilstrækkelighed, ensomhed og i yderste konsekvens fødselsdepressioner til følge, som tusindvis af vidnesbyrd beretter om? Hvad skal der til, for at vi kan sikre alle kvinder og babyer en god start på livet? Det taler vi om med regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Jordemoderforeningen, Lis Munk, og scouting and ventures manager Julie Cordes.
12/16/202049 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Asta Selloane Sekamane

Kandidatstuderende Asta Selloane Sekamane havde planlagt én efternøler, da hun bliver gravid med enæggede tvillinger. Kort efter forlader hun faderen og det psykisk voldelige forhold, og som enlig mor til snart tre små børn, bliver hun fulgt tæt. Hør Asta fortælle stærkt og stolt om fødslen af Isaiah og Quincy, om at sætte alt ind på at amme, fordi det både logistisk og økonomisk er mere overskueligt end modermælkserstatning, om sit guld-setup af et netværk og om at finde selvtillid og ro i sit moderskab. Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
12/14/202051 minutes, 53 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være ung mor

Hvordan føles det at blive mor, når man er hhv. 21, 22 og 23 år? Vi taler om beslutningen om at blive mor i en ung alder, om at leve et andet liv end ens jævnaldrende, om fordomme, den omvendte karriere og om den første tid som nybagt mor. Panelet består af designstuderende Cecilie Kvornum, mor til Alice, 2, Olga Rose Skibsted, mor til Zola, 2, og Cuba, 1, og stifter af genbrugsuniverset Barnekammer, Josefine Wium, mor til Lola, 2.    
12/9/202050 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Rikke Agnete Dam

OPDATERET VERSION! Journalist Rikke Agnete Dam tror, hun er på forkant, da hun som 37-årig får målt, hvor mange æg hun har. Hun får et flot tal og har derfor ikke travlt med at blive gravid. Men testen siger ikke noget om kvaliteten af æggene, så da hun som 40-årig gerne vil have et barn, begynder et langt forløb med spontane aborter og senere IVF-behandling. Hør Rikke fortælle om, da hun endelig bliver gravid som 42-årig med sønnen Birk, om at blive sat i gang og alligevel gå 14 dage over tid og til sidst være rystende angst for, at han skal dø. Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
12/7/202043 minutes, 22 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om jul

Julemåneden er i gang. Vi taler om at fejre jul med vennerne i stedet for familien, om gaveregler og ambitioner, og om de mange følelser, der ligger i vores traditioner, så det derfor føles forkert, når tingene ikke er, som de plejer. Panelet består af præst og skuespiller Helene Reingaard Neumann, mor til Albert, 8, og Lily, 5, guldsmed Jo Riis-Hansen, mor til Sylvester, 12, og Yoko, 8, og skolelærer Karoline De Lony, mor til Ivan, 6, og Adrian, 1. 
12/2/202050 minutes, 39 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Laura Zeneli

Bristninger ved fødslen er noget, mange kvinder frygter. I denne efterfødselssamtale fortæller Laura Zeneli om, hvordan hun bristede naturligt - men voldsomt - da hun fødte sin første søn og efterfølgende blev syet med 16 sting, men hurtigt kom sig. Da Laura bliver gravid igen, forbereder hun sig derfor på at blive klippet for at skåne sit underliv. Hør Laura fortælle om fødslen af sin anden søn og lyt med, når vi sammen med jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel afmystificerer bristninger og snakker om, hvorfor vi brister, hvornår man vælger at lægge et klip, og om hvor vild kvindekroppen er til selv at hele.
11/30/202043 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor til et barn med en diagnose

Hvordan er det at være mor til et barn med en diagnose eller en særlig udfordring? Hvilken betydning har det for familielivet og især søskende at have en bror eller søster med autisme, angst eller asperger? Og hvordan tackler man som mor den ensomhed, der er forbundet med at have været nødt til at opgive job og sociale relationer? Vi taler om at sænke forventningerne, om at føle skam og om tanker for fremtiden med selvstændig Caroline Nehring, mor til Molly, 4, og Elliot, 3, blogger og jurist Lisbeth Kiel, mor til tre børn på 11, 9 og 2 år, og socialpædagog Mia Aaquist Johansen, mor til Emil, 11, og Elliot, 3.
11/25/202054 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sofie Lassen-Kahlke

Skuespiller Sofie Lassen-Kahlke er mor til to børn på 9 og 5 år, da hun som 39-årig bliver gravid. Hør Sofie fortælle hjertevarmt om, hvordan hun i årevis drømte hemmeligt om en 3’er, om hendes brændende ønske om at gå naturligt i fødsel, efter at hun med sit første barn blev sat i gang og med sit andet barn fødte ved kejsersnit, og om at gå all in på baby boble og lytte til sine egne behov i tiden efter med en lille baby. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
11/23/202045 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at blive mor når man har mistet sin mor

Når man selv bliver mor, har man ofte ekstra brug for sin egen mor. Men hvordan føles det at savne sin mor helt ind i hjertet, når man står i begyndelsen af moderskabet? Vi taler om tabet og savnet, som blusser op midt i babylykken. Om hvad man stiller op, når sorgen tager over, og hvordan man kan mindes sin mor sammen med sine børn. Panelet består af skuespiller Julie Christiansen, mor til Evi på 8 uger, rekrutteringskonsulent Ann-Sofie Kristiansen, mor til Noah på 6 måneder, og madblogger Julie Karla Ørnbjerg, mor til Nord, 4, og Bue, 1.
11/18/202048 minutes
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Nini Mallitsch

Nini Mallitsch, HR-partner i Københavns Kommune, er gravid i 25. uge, og vi taler både om fødslen af hendes datter Ida for 4 år siden, og om de tanker hun gør sig om skulle føde snart igen. Det var nemlig en voldsom måde, Ida dengang kom til verden på. Midt i pressefasen forsvandt Ninis veer, efter at Idas hoved var blevet født, og først efter fem minutter kommer en helt grå og livløs pige ud. Lille Ida kommer sig heldigvis hurtigt, og Nini havde bagefter oplevelsen af at have haft en god fødsel. Men hendes mand var i chok, og lægerne anbefaler denne gang kejsersnit. Hvad skal hun vælge? Kejsersnittet, som hendes omgivelser er mest trygge ved eller den vaginale fødsel, som hun selv ønsker? Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål. 
11/16/202047 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om søvnløse nætter

Søvn fylder ekstra meget, når man bliver mor, og denne episodes paneldeltagere har været hårdt ramt på søvnkontoen. Vi taler om, hvordan afbrudt søvn påvirker os som (nybagte) mødre, om nætternes ensomhed og søvnjalousi, og om hvordan manglende søvn kan få de værste sider frem i os. Panelet består af specialkonsulent Cecilie Riis Gadegaard, mor til Thea, 3, og Bella på 6 måneder, blogger Christine Egholm, mor til Elise, 3, og Carl, 1, og grundlægger af tøjmærket Binné, Katrine Binné, mor til Hubert på 9 måneder.
11/11/202050 minutes, 9 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Maria Nordø Jørstad

Norske Maria Nordø Jørstad, der står bag Instagram-profilen Triplets Of Copenhagen, er mor til Mikael på 1 år, da hun bliver gravid igen med trillinger. Hør Maria fortælle om graviditeten og alle tankerne, om at have så stor en mave, at hun skal bære den med sine arme, og ikke mindst om fødslen af Iben, Filip og Agnes. Maria fortæller desuden om den første tid med tre små babyer og en storebror, der også kræver opmærksomhed. NB: Maria taler norsk, men er dansk gift og taler langsomt. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
11/9/202040 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om diversitet

Når talen falder på diversitet og hudfarve, bliver mange af os berøringsangste og lukker ned for dialogen af frygt for at sige noget forkert. Hvordan lærer vi vores børn at rumme og favne forskelligheder? Hvad kan vi konkret gøre og sige i hverdagen for at få diversitet integreret i vores opdragelse? Vi taler om hudfarvede tuscher, brune dukker og blinde vinkler med underviser Julia Fearrington, akrobat og koreograf Christel Klan Stjernebjerg og minoritetsforsker og forfatter til bogen “Farvede forventninger”, Laila Lagermann.
11/4/202050 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Pernille Teisbæk

Højgravide Pernille Teisbæk har været gravid 3 gange på under 3 år. Hør Pernille fortælle om fødslen af hendes anden søn, Bobby, en lynfødsel der kun tog 45 minutter, og som efterfølgende satte sig som angst i kroppen på hende. Vi snakker om kontroltab, frygten for at gå i panik og om at være bange - alt sammen noget som Pernille har brugt det meste af sin graviditet på at bearbejde, så hun kan komme tættere på følelsen af kontrol over situationen, når hun om få uger føder sin tredje søn. Pernille har sin egen jordemoder, Tina Winther fra Mamaprofylax, med i studiet.
11/2/202042 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at gå fra 1 til 2 børn

Søskende er en gave. Men at gå fra 1 til 2 børn kan også være overvældende. Kan ens morhjerte rumme et barn mere, hvordan tager det store barn imod en ny baby, og hvad gør det ved barslen, når hverdagshjulet med aflevering, hentning og leg fortsætter? Vi taler også om dobbeltputning, hvad to små børn gør ved parforholdet, og hvordan ens kompetencer pludselig mangedobles. Panelet består af kreativ leder Cecilia Flagstad, mor til Paloma, 3, og Matteo, 1, journalist Annelise Eskesen, mor til Eva, 3, og Jens, 5 måneder, og blogger Sofie Bøcher Lindquist, mor til Gustav, 4, og Louie, 2.
10/28/202053 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Anja Poulsen

Fotograf Anja Poulsen og hendes kæreste Johanna blev gravide med en åben donor - en afroamerikaner fra New York, som de forelskede sig i, da de så billedet af ham som baby. Hør Anja fortælle om insemineringen, igangsættelsen og en traumatisk maratonlang fødsel med smertefulde veer i 60 timer, hvor hun føler sig ført bag lyset og kun den kvindelige urkraft bærer hende igennem. Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål. 
10/26/202045 minutes, 7 seconds
Episode Artwork

Vores panel taler om svigermødre

Svigermor eller svigermonster. Relationen til svigermor bliver ofte mere udfordret, når der kommer børn. Hvordan får man et harmonisk forhold til sin svigermor? Hvilken rolle spiller ens kæreste for relationen? Og hvad betyder det alt sammen for vores børn? Vi taler om svigermødre med skuespiller Stine Winther Mygind, der bor i hus med sin svigermor, redaktionschef Frederikke Mikines, der har to svigermødre, og psykolog Lene Stephensen, der selv er svigermor.
10/21/202051 minutes, 13 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Diane Soa Scheel

Healer og clairvoyant Diane Soa Scheel har født begge sine børn derhjemme. Hør Diane fortælle om en uventet graviditet, der kom kort tid efter hendes første barn, om at opleve faderens sygdom og død på tæt hold og om fødslen af datteren Solveig, som Diane tager imod derhjemme i dobbeltsengen, hvor hun tydeligt mærker faderens tilstedeværelse. Det er en fortælling om, hvordan liv og død hænger sammen og om styrken ved søsterfællesskaber, energier og spirituel kærlighed. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
10/19/202045 minutes, 23 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor til delebørn

Lærer man nogensinde at få ro i maven med at være adskilt fra sit barn hver anden uge? Hvordan var de første måneder efter bruddet med faderen? Og hvordan hjælper vi bedst vores børn i deres todelte tilværelse? Vi taler om, hvordan det er at være mor på halv tid med Cecilie Rubini, mor til 3 børn og ved at blive skilt, Julie Ralund, mor til 1 barn og skilt gennem 10 år, og Paulina Lykke, mor til 2 og skilt for 3 år siden.
10/14/202051 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Sarah Alice Skade Rasmussen

Sarah er i forvejen mor til tre drenge, da hun hører om en metode, der angiveligt skulle give pigebørn. Hun og hendes mand beslutter sig for at få et fjerde barn og går all in. Hør Sarah fortælle underholdende om, hvordan hun ændrer sin kost og begynder at ryge, drikke vin og spise hvidt brød og pasta i håbet om, at der kommer en pige ud af det. To måneder senere bliver hun gravid. Vi skal også høre om lynfødslen og om livet efter med fire små børn. Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
10/12/202043 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om by vs. land

Når man har fået børn, melder tanken sig for mange om at bytte lejligheden i byen ud med hus, have og højt til himlen. Vi taler med tre kvinder, som alle har taget springet, om hvordan livet uden for byens puls føles, hvad det har betydet for familielivet, og hvad de savner. Og om hvorfor en af dem flyttede tilbage til byen igen efter kort tid. Vores panel består af tidligere balletdanser Cecilie Lassen, der flyttede til Helsingør, marketingchef Cindie Dahl Hiort, der flyttede til Svaneke på Bornholm, og kunstner Pernelle Caspersen, der skiftevis bor i København og på Brantebjerg i Rørvig.
10/7/202049 minutes, 44 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Stefanie Brun

For 4 år siden gennemlevede Stefanie Brun det, som alle gravide frygter: Hun fødte sit tredje barn i uge 23, en lille dreng som kun overlevede i 6 timer. Hør Stefanie fortælle om hele forløbet, fra hun bliver gravid trods dommen om det modsatte over de mange indlæggelser med blødninger til lægernes anbefaling af kejsersnit, fordi hendes eget liv er i fare. Det er en barsk, men også smuk historie om, hvordan livet leves videre med et englebarn.  
10/5/202053 minutes, 1 second
Episode Artwork

Vores panel snakker om sex efter fødslen

Når man lige er blevet mor, kan man have mange tanker om, hvad der er rigtig og forkert, når det kommer til sex og intimitet. Hvordan er det at dyrke sex første gang efter fødslen, er skemalagt sex bedre end ingen sex, og hvor langt nede på to-do listen ligger sex egentlig, når man er på barsel og ikke har været i bad i to dage? Alt det taler vi om med Sine Cecilie Laub, grundlægger af Dusk og mor til Olga på 3 og Rosa på 1 år, Marianne Mosbæk, parterapeut og mor til Elvin på 6 og Helmut på 4 år, og Camille Berner, kommerciel udvikler og mor til Karlie på 3 år.
9/30/202043 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Rillo Schwartz

Hør Rillo Schwartz fortælle om en hospitalsfødsel, der bliver gjort så hjemlig som mulig, og hvor både Rillo og hendes kæreste, Lukas Forchhammer, er sammen i karret, da Billie fødes. Det er også en ærlig beretning om en sårbar tid umiddelbart efter fødslen, hvor lille Billies ben og arme kramper, og de derfor bliver indlagt akut. Her følger fem dages uvished og utallige undersøgelser, før det viser sig ikke at være en farlig diagnose. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
9/28/202043 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at få en efternøler

Hvordan er det at have bleer i den ene hånd og prævention til sin teenagedatter i den anden, hvad gør det ved familielivet pludselig at få en baby, og hvor stor forskel er der på at blive mor med over 10 års mellemrum? Det taler vi om med Sarah Zobel, 46, og mor til Dallas på 4 år, og Roberta på 19 og Vincent på 14 år, Mille Collin Flaherty, 48, mor til Nolan på 2 år, og Elliot på 15 og Gilbert på 13 år, og Desireé Hamilton, 34, mor til Dakota på 1 år og Romeo på 12.
9/23/202046 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Anna Rosetzsky Permin

Anna Rosetzsky Permin, leder af webmagasinet Sein, blev på en tur til Thailand gravid med en ferieflirt. Hør Anna fortælle om at vælge at få barnet alene og om fødslen, hun på ingen måder havde forberedt sig på og derfor blev overrumplet af angst. Det er også en modig fortælling om mørke tanker og om at bevare kontakten til Sias far, der har sit helt eget liv i Thailand. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
9/21/202043 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være på barsel

Barslen er en helt særlig tid, hvor man lærer sin baby at kende og finder fodfæste i rollen som mor. Vi deler erfaringer, gode råd og snakker om forskellen på at være på barsel med 1, 2 og 4 børn med Alice Stadil, grundlægger af Mät og mor til Winston på 7, Hamilton på 6, Harper på 4 og Archibald på 1 år, Sidsel Alling, kommunikationschef i Mads Nørgaard og mor til Helle på 9 måneder, og Anastasia Graversen, social media manager og mor til tvillingerne Jacob og Bille på 16 måneder.
9/16/202049 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Maibritt Hansen

7 uger efter konsulent Maibritt Hansen har født datteren Sarah bliver de indlagt, fordi Sarah kæmper med at spise og synke. I en uge gennemlever Maibritt og hendes kæreste enhver forældres værste mareridt, mens Sarah bliver udredt. Det viser sig, at Sarah har Joubert syndrom, en sjælden genetisk hjernefejl. Hør Maibritt fortælle om, når hele verden ramler, men også om at finde ny mening med livet. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål. 
9/14/202046 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om mad

Vores 3 paneldeltagere elsker mad! Vi taler om alt fra madplaner, go-to retter, bordskik og sunde børnesnacks til at elske slik og bruge tiden i køkkenet som mig-tid med Caroline Fleming, mor til 3, kreativ konsulent Anaïs Amdrup-Chamby, mor til 2, og projektleder i Københavns Kommune Mille Eltzholtz, mor til 2.  
9/9/202046 minutes, 59 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Isabella Stokholm

Studerende Isabella Stokholm havde ikke lige fået foretaget det celleskab, man bliver anbefalet som 23-årig. Da hun prøver at blive gravid, fornemmer hun, at noget ikke er, som det skal være - og rigtigt nok konstater gynækologen, at hun har svære celleforandringer. Hør Isabella fortælle om forløbet op til en ellers nem graviditet og om en fødsel, som krævede al den smertelindring, hun kunne få. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgmål.
9/7/202044 minutes, 14 seconds
Episode Artwork

Vores panel taler om at måtte opgive amning

Hvor langt skal man gå for at lykkes med at amme? Hvor ondt må det gøre i starten? Hvordan er det at have en sulten baby, der taber sig, hvornår er man gået for langt og hvor meget fylder andres holdninger til amning? Alt det taler vi om med strikdesigner Lærke Bagger, mor til Lulu på 4 år og Lars på 10 måneder, PR-manager Malou Angelo, mor til Maddox på 10 måneder, og client director Anne Sofie Iversen, mor til Anker på 9 måneder.
8/31/202051 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Malene Kirkegaard

Makeupartist Malene Kirkegaards baby vokser ikke, som den skal, og i uge 30 bliver Lily taget ud ved et planlagt kejsersnit. Hun vejer præcis 1000 gram og er 38 cm lang. Hør Malene fortælle om en hård tid for Lily på neonatalafdelingen med talrige tarmoperationer, stomipose og uanede mængder morfin - og om den dag hele afdelingen jubler, fordi hun har haft afføring i bleen for første gang i månedsvis. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
8/24/202043 minutes, 1 second
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være bonusmor

Hvordan føles det at blive mor for første gang med en mand, der allerede har børn? Hvordan skaber man gode relationer til sine bonusbørn? Og hvordan lever man i en sammenbragt familie uden at miste sig selv? Det taler vi om med Mette Skjærbæk, grundlægger af Karmameju, Anne Braunstein, office og webmanager hos Holly Golightly og Josephine Winther-Poupinel, COO hos reklamebureauet Uncle Grey.
8/17/202047 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Stephanie Gundelach

Stephanie Gundelach, medstifter af tøjmærket Opéra Sport og gift med håndboldspilleren Mikkel Hansen, havde den nemmeste graviditet. Men hun frygtede at skulle gennemføre en fødsel og forberedte sig derfor til fingerspidserne. Hun indrettede fødestuen som et hyggeligt spa med fake stearinlys, musik, snacks og Sequence-brætspil og betegner fødslen af sønnen Eddie Max som en kærlighedsoplevelse. Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
8/10/202044 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om forskellig opdragelse af piger og drenge

Vi forældre har ubevidst en tendens til at opdrage vores døtre og sønner forskelligt.    Hvorfor får piger mindre i lommepenge end drenge? Hvorfor trøster vi drenge mindre end piger, når de har slået sig? Og hvilke konsekvenser får det for dem, når de er voksne? Vi taler om normer og kønnet opdragelse med kønssociolog Cecilie Nørgaard, mor til Nova, 20, og Vitus, 17, sangerinde Fallulah, mor til Gloria på 3 og tvillingerne Evi og Augusta på 5 måneder og influent Mette Marie Lei, mor til tvillingerne Berta og Hugo på 6 år.
8/3/202043 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Rebecca Laudrup

Skribent Rebecca Laudrups graviditet var præget af voldsomme gener. Fra opkast, migræne og halsbrand til smerter og manglende nattesøvn i månedsvis. Til sidst bliver det ubærligt for hende at være i sin krop, og hun sættes i gang i uge 39. Hør Rebecca fortælle om den fem dage lange igangsættelse med angustapiller og vestimulerende drop, før lille Ellen møder verden ved en fødsel, som Rebecca på én og samme tid beskriver som helt fantastisk og meget traumatisk. Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
7/27/202042 minutes, 26 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om efterfødselskroppen

Hvordan vi kan blive bedre til at omfavne vores efterfødselskrop frem for at have fokus på “at blive os selv igen”? Hvornår giver det mening at begynde at træne? Og hvad er det med de jeans, og hvem der hurtigst kan hoppe i dem igen og poste det på Instagram? Alt det taler vi om med plus size-model Christine Sofie Johansen, mor til Bobbie Alma på 1 år, interiørstylist Line Hindsgaul, mor til Johan på 6 og Bror på 3 år, og fundraising- og kommunikationschef Camilla Nivaro, mor til Cecil på 4, Freddie på 2 år og bonusmor til teenagerne Erica og Emilio.
7/22/202043 minutes, 1 second
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Helle Rosendahl

Storyteller Helle Rosendahl var højgravid med sit andet barn og stod og ordnede vasketøj, da hun mærkede pressetrang. Hendes første barn var 40 timer undervejs, og Helle troede også, det ville tage lang tid med barn nummer to. Kort efter fødte hun på bagsædet af familiens bil, kun 100 meter fra hospitalet. Hør hele Helles livsbekræftende og underholdende fortælling, flankeret af jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel.
7/20/202039 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om kampen for at blive gravid

Det kan være en hård og ensom rejse, når man prøver at blive gravid. Vi taler om spontane aborter, mislykkede fertilitetsforsøg og om, hvad det gør ved parforholdet - både på godt og ondt - når man kæmper for at blive gravid. Vores panel består af Cathrine Widunok Wichmand, blogger på rockpaperdresses.dk og mor til Eddie knap 2 år, Tine Stampe, grundlægger af La Roar Lifescience, mor til Charlie Olivia, på 7, og Emilie Augusta på 3 år og Sara Schelde, digital konsulent og uforklarligt barnløs.
7/15/202053 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Caroline Bahrenscheer

Caroline Bahrenscheer fra bloggen September Edit fortæller detaljeret om sit graviditetsforløb med enæggede tvillinger, og om forberedelserne til fødslen, som hun til det sidste håbede kunne lykkes ved en vaginal fødsel. Men i uge 36 blev der sadlet om til et planlagt kejsersnit. Det er anden gang, Caroline føder ved kejsersnit, som hun giver her en masse gode råd til. Vi skal også høre om tiden efter fødslen med 3 små døtre under 3 år, en bonusdatter og en flytning.
7/13/202040 minutes, 17 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om parforhold

I en travl hverdag med børn og arbejde kan det være svært at finde overskud til hinanden. Hvordan holder man kontoen i plus? Hvad stiller man op med grå perioder, hvor alle dage ligner hinanden? Og er det faktisk en kærlighedserklæring at tage sin kæreste for givet? Vi taler også med om sure morgener og om at huske at knalde, så man ikke bare er venner, der passer børn. Panelet består af tv-vært Ida Wohlert, guldsmed Jo Riis-Hansen og strikdesigner Nanna Burmeister.
7/12/202043 minutes, 38 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Caroline Bille Brahe

Topmodel Caroline Bille Brahe led i mange år af en spiseforstyrrelse og havde i 7 år ikke sin menstruation. Og derfor troede hun heller ikke, det ville blive nemt at blive gravid. Hør Caroline fortælle om en graviditet, hvor hun kastede op præcist 4 gange om dagen, om befrielsen over for første gang i mange år at kunne spise, hvad hun ville og derfor tog 30 kilo på, og lettelsen over tidligt at vide, at hun skulle føde ved et planlagt kejsersnit. Vi skal også høre om den første tid med lille Sonya, hvor hun beskyttede sin baby så meget, at hun overvejede, om hun havde udviklet en fødselsdepression. 
6/29/202038 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om hvordan man skaber en god sommerferie

Sommerferien er lige om hjørnet. Hvad er opskriften på en god sommer med nærvær til sin kæreste eller venner, ro i maven og grinende børn, der leger i aftensolen? Må man opdrage på andres børn, hvis man er på ferie sammen? Og hvad hvis ens barn er sur fra morgen til aften, det regner dagen lang eller søskendekonflikterne aldrig har været værre? Alt det taler vi med om med influent Frederikke Toftsø, mor til JJ på 2 år, projektleder Emma Rosenkranz Brunsø, mor til Olivia på 4 og Norma på 2, og selvstændig Stephanie Blom, mor til Julius på 12, Clara på 9 og Elvira på 3 år.
6/22/202041 minutes, 42 seconds
Episode Artwork

Alt du skal vide om solbeskyttelse

Vi taler om solens stråler og solbeskyttelse med læge og forsker Cæcilie Johansen, Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, og læge og forsker Anders Rehfeld, afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. For hvilken type solcreme skal vi og vores børn bruge for at opnå beskyttelse uden hormonforstyrrende solfiltre? Hvor meget skal man bruge? Hvor længe beskytter et godt lag SPF 30? Og hvor vigtigt er tøj og skygge?
6/19/202025 minutes, 45 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Caroline Feiffer

Lille Clio var kun 6 måneder, da Caroline Feiffer, 31, opdager en knude ved sit kraveben og får konstateret lymfekræft. Hør Caroline fortælle sin rørende og hjerteskærende historie, der starter med fødslen af Clio, men især handler om, hvordan det er være alvorligt syg som nybagt mor og føle sig utilstrækkelig. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
6/17/202058 minutes, 10 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om hvad vi kan lære af vores børn

Vi forældre tænker mest over, hvad vi skal lære vores børn, og hvordan vi skal opdrage dem. Men hvad med alt det vores børn, helt ubevidst, lærer os som mødre og kvinder med deres personligheder og forskellige behov? Vi taler om, hvad vi kan lære af vores børn med Sarah Zobel, psykolog og mor til tre, Laura Lawaetz, grundlægger af børnetøjsmærket Lalaby og mor til to, og Vibeke Lentz, sygeplejerske og mor til tre.
6/15/202035 minutes, 8 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Linea Rubini

Trods 36 timers veer åbnede Linea Rubini, agent hos Scoop Models, sig ikke mere end 3 cm. Fødslen ender i et akut og for Linea uventet kejsersnit, som hun slet ikke var klar til. Ugerne efter fødslen er præget af en voldsom betændelsestilstand i kroppen, hvor Linea har så store smerter, at der ikke er plads til også at være mor, og tilknytningen til datteren Uma bliver derfor holdt ved lige af hendes kæreste og mor. Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
6/8/202037 minutes, 4 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være far

I anledning af Fars Dag taler vi med tre seje, sjove og ærlige fædre om rollen som far. Hvordan har det forandret dem at blive nogens far? Hvor meget tænker de over, hvilken slags far de gerne vil være? Og hvordan har det påvirket deres parforhold at gå fra to til tre? Panelet består af filminstruktør og skuespiller Magnus Millang, far til Otto på 7 og Eddie på 3 år, kommunikationsrådgiver Kristoffer Dahy Ernst, far til Andrea på 3 år, og ansvarlig for kundeoplevelsen på Det Kgl. Teater, Per Holm, far til Olivia på 4 og Norma på 2 år.
6/5/202052 minutes, 31 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mor og rejse med sit job

Tre seje karrierekvinder taler om, hvordan det er at udleve sine drømme, samtidig med at man har små børn, og om savn og dårlig samvittighed. Vi skal også høre om, hvorfor det er vigtigt at være en rollemodel, selvom det gør nas, når ens børn helst vil trøstes af far. Mød Mai-Britt Poulsen, topchef i Boston Consulting Group og mor til tre, Amanda Collin, skuespiller og mor til ét barn og Ditte Isager, fotograf og mor til tre.
6/1/202049 minutes, 12 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Mie Juel

Stylist og kreativ konsulent Mie Juels graviditet og fødsel er historien om kontroltab. Fra PCO til fertilitetsbehandling og en graviditet præget af angst for at abortere. Og en fødsel, der tog så mange drejninger, at den rev tæppet væk under hende og lod lykkerusen vente på sig. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
5/25/202047 minutes, 18 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om hverdagen

Hvordan får vi skabt en hverdag med følelsen af overskud, kiks i lommen og glade børn? Hvordan bryder vi hverdagens monotoni, så alle dage ikke ligner hinanden? Og hvorfor er måltiderne så vigtige for familielivet? Vi taler om hverdagen med skolelærer Karoline de Lony, mor til Ivan på 5 og Adrian på 1 år, kommunikationsrådgiver Louise Klix, mor til Ava på 5 og Eddie på 2, og jordemoder Pernille Sauer, mor til William på 9 og Luna på 3 år.
5/18/202049 minutes, 57 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være mormor

I anledning af Mors Dag giver vi ordet til vores mødre og vores børns mormødre. De er for mange af os en uvurderlig hjælp og støtte, og var det ikke for dem, ville familielivet nærmest falde fra hinanden. Vi taler med Lis Kasper Bang, Sofie Ricard og Anne Bendixen, der tilsammen har 19 børnebørn, om hvordan de synes nutidens mødre klarer morrollen, hvad det betyder for dem at være mormor, og hvordan det var, dengang de selv havde små børn.
5/10/202039 minutes, 47 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om hjemmepasning

Vi taler med to mødre, der har besluttet at fravælge institutioner. Hvordan ser deres hverdag ud, hvilke reaktioner møder de fra omverdenen, og løber de aldrig tør for børnebenzin? Vi skal også høre, hvordan de får økonomien til at hænge sammen og hvilke tanker de gør sig om karrieren, som de har sat på hold. Mød iværksætter Ayoe Ramati, mor til 3 børn, og studerende Pernille Schøller Larsen, der er mor til 1 barn. 
5/4/202052 minutes
Episode Artwork

Alt du skal vide om en seriøst bedre hud

I denne episode har vi besøg af Anette Kristine Poulsen. Hun er skønhedsredaktør på Børsen, skønhedsekspert på Go’ morgen Danmark og forfatter til flere bøger om skønhed. Vi taler om, hvad der sker med vores hud, når vi bliver gravide, ammer eller ikke får nok søvn. Anette giver os opskriften på bedre hud med 3 enkle skønhedstrin og kommer med gode råd til alle, der gerne vil pigmentpletter, strækmærker og hormonelt betingede urenheder til livs.
4/15/202027 minutes, 48 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Christine Egholm

Denne podcast handler om store babyer, noget mange gravide bekymrer sig om. Vi skal høre Christine Egholm fra acie.dk fortælle om fødslen af datteren Elise på 4800 gram, om tankeløse og sårende kommentarer, og om at blive gravid hurtigt efter igen. Det er en snak om frygten for et stort hovedmål, bristninger og en virkelighed, der heldigvis var en helt anden. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
4/8/202042 minutes, 33 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om opdragelse

Hvordan skaber vi hele, kærlige mennesker, der også kan forstå et ‘nej’ og samtidigt sætte deres egne grænser? Og findes der god skæld ud? Vi taler opdragelse anno 2020 med Rillo Schwartz, mor til Viola på 3 år, Szhirley, mor til Elton på 9 og Bille på 5 og Josefine Ekstrand, mor til Leopold på 5 og Hilma på 2 år.
4/1/202041 minutes, 58 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Charlotte Sandgren

Moderedaktør og festpige Charlotte Sandgrens liv tog en uventet drejning den morgen, hun opdagede, hun var gravid – uden at være i et forhold. Charlotte fortæller åbent om, hvordan hendes liv ændrede sig markant, da hun lagde bylivet på hylden og fandt styrken i at få et barn alene. Vi skal også høre om den tre dage lange fødsel, som hun stort set ikke forberedte sig på, og om den første tid med lille Marley. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
3/16/202039 minutes, 32 seconds
Episode Artwork

Alt du skal vide om din cyklus

Vi kvinder har i gennemsnit menstruationscyklus i 35 år, bløder i 6 år og er i den præmenstruelle fase 6 år af vores liv. Mange af os oplever gener i de perioder, både fysisk og når det kommer til vores sind. Og hvad med vores cyklus, når vi gerne vil være gravide? Vi taler med Laila Tórsheim, cand. mag i psykologi, yogalærer og forfatter om, hvorfor det er vigtigt at kende sin månedlige cyklus, hvordan vi kan bruge den til vores fordel og opleve at blive gladere for os selv. 
3/9/202030 minutes, 35 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være alenemor

Hvad enten man er alene med sine børn på fuld tid eller deltid, selv har valgt at blive mor alene eller er blevet det hen ad vejen, er dét at være ene om ansvaret og stemningen i familien, noget helt andet, end når man er to. Vi taler med musiker Camille Jones, tjener Mette Green og studerende Maja-Helena Francisca Claver om at være mor alene.
3/2/202048 minutes, 1 second
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Maria Gregersen

Model og kandidatstuderende Maria Gregersen var sengeliggende i begge sine graviditeter - anden gang allerede fra uge 23. Hør hende fortælle om, hvordan angsten for at føde for tidligt fylder alt og hver dag bliver krydset af på en stor kalender i soveværelset. Samtidig drømmer hun om en tryg fødsel med tid til en epiduralblokade i modsætning til første gang, hvor hun fødte som lyn og torden fire uger for tidligt. Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
2/17/202040 minutes, 28 seconds
Episode Artwork

Alt du skal vide om amning

At etablere en amning er et døgnarbejde, som kræver tid, tålmodighed og somme tider tårer. Men skal det egentlig gøre ondt at amme, hvordan kan man forberede sig, mens man er gravid og skal man amme for enhver pris? Vi taler om amning med Camilla Kristiansen, jordemoder og IBCLC certificeret ammekonsulent fra Babyinstituttet.
2/9/202032 minutes, 46 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Noor Yassin

Hør rekrutteringschef Noor Yassin fortælle om, hvordan det er at føde to måneder for tidligt, være indlagt på neonatalafdelingen på Hvidovre Hospital og først fem uger senere finde ud af, at hendes søn Daniel har Downs Syndrom. Det er en historie om en lille stærk dreng og en lige så stærk mor, der måtte erkende, at den søn hun troede hun havde fået, var en helt anden. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
2/3/202057 minutes, 3 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om de første 40 dage efter fødslen

Vi taler om, hvor man lægger baby, når man kommer hjem fra hospitalet, barselsbesøgenes do’s and don’ts, og alt det dine veninder glemte at fortælle dig om de første 40 dage med influencer Frederikke Toftsø, sygeplejerske Amalie Reedtz-Thott og kreativ konsulent Sine Cecilie Laub.
1/27/202045 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Alt du skal vide om at finde mere ro i hverdagen

Vi taler med Fulvia fra The Glow Institute om selvomsorg. Hun har skabt en eftertragtet ansigts- og kropsbehandling med god tid, rolige massagestrøg og nul snak, når man ligger på briksen. En behandling, som nulstiller kroppen. Men hvordan skaber vi selv nogle rammer, der genoplader os og skaber ro i en travl hverdag med små børn, job, familie, støj og bekymringer? Det får du opskriften på her.
1/20/202027 minutes, 20 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Emily Salomon

Blogger Emily Salomon fortæller ærligt om årene med fertilitetsudfordringer og en spontan abort, før hun blev gravid og endelig kunne byde sønnen Kurt velkommen til verden. Vi kommer også omkring kontroltab, Fødeklinikken på Rigshospitalet, og hvorfor samarbejdet med jordemoderen var altafgørende for Emily. Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål. 
1/13/202041 minutes, 2 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Bea Fagerholt

Lyt med, når To The Moons medstifter, Bea Fagerholt, fortæller om sædefødslen af sin første søn Frank og om drømmefødslen af lille Woody, der meldte sin ankomst tre uger før sin termionsdato. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er med til at besvare spørgsmål og forklare forløbet i Beas fødsler.  
12/16/201954 minutes, 50 seconds
Episode Artwork

Alt du skal vide om din bækkenbund

Vi ved det godt: Vi skal lave knibeøvelser - hver dag. Men hvordan er det nu lige, man gør, og hvorfor er det så vigtigt? Vi taler med fysioterapeut Jannie Dopel fra Cph Bækkenklinik om efterfødselstræning af den lille muskel, hvor den præcis sidder, og hvorfor det giver bedre sex at træne sin bækkenbund.
12/9/201928 minutes, 24 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om fertilitetsbehandling

Vores panel snakker om at være i fertilitetsbehandling   Hvordan er det at være i et fertilitetsforløb, hvad hjælper på den ensomme rejse, og hvilken takt og tone er egentlig passende for familie, veninder og kollegaer til en kvinde, der kæmper med at blive gravid? Alt det taler vi om med Caroline Hvenegaard, Nanna Burmeister og Eva Kruse, der alle sammen har været i fertilitetsbehandling.
12/2/201945 minutes, 37 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Cecilie Lassen

Skuespiller, producent og tidligere balletdanser på Det Kongelige Teater, Cecilie Lassen, fortæller ærligt om sin smertefulde graviditet, den 44 timer lange fødsel af lille Alvin og tiden efter med en fødselsdepression og en krop, der ikke makkede ret. Men mellem tårerne er det også historien om en dyb kærlighed mellem hende og Alvins far, og om en næsten umenneskelig viljestyrke.
11/25/201954 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Vores panel snakker om at være gravid

Hvad betyder 30 kilo, angsten for strækmærker og savnet af stiletter, når man først sidder med sin lille baby i armene? Vi taler med model Xenia Emily, fotograf Petra Kleis og kommerciel udvikler på Costume Camille Berner om at være gravid.
11/18/201941 minutes, 25 seconds
Episode Artwork

Alt du skal vide om barsel & økonomi

Økonomi har meget mere med baby at gøre, end man lige tror. I denne episode klæder vi dig på til en økonomisk sund barsel. Vi taler med rådgiver Susanne Arvad, som giver gode råd til din økonomi, pension og lønforhandling - og vi får opskriften på, hvordan man bedst sikrer sig økonomisk, hvis man en dag skulle opleve det, ingen af os håber på, men som alligevel sker for halvdelen af alle parforhold: Vi går hver til sit.
11/11/201919 minutes, 55 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Hannah Løffler

Der var knald på, da Hannah Løffler, direktør i Social Zoo og partner med Pernille Teisbæk, fødte sit andet barn. Faktisk gik det så stærkt, at det først er nu - et år senere - at Hannah kan kigge på andre højgravide, uden at det løber hende koldt ned ad ryggen ved tanken om, hvad de skal igennem.
11/4/201937 minutes, 27 seconds
Episode Artwork

Alt du skal vide om hårtab

Vi taler om hårtab efter en graviditet og udspørger frisør, mentor og akupunktør Fattima Loreen om, hvordan man skaber optimale betingelser for hurtigere at få håret igen med vitaminer, varm mad, den helt rigtige hårbørste og masser af selvpleje.
10/28/201933 minutes, 49 seconds
Episode Artwork

Efterfødselssamtale med Trine Kjær

Sammen med jordemoder Tilde Bøgild, tager Trine Kjær os med tilbage til den dag, hvor hun og kæresten Nicholas Kawamura blev forældre til datteren Roberta. Med ti dage over termin og en ventetid, der føltes som en evighed, kom der endelig gang i fødslen - som endte langt fra det, Trine havde forventet.
10/14/201936 minutes, 52 seconds
Episode Artwork

Prolog: Bea & Liv fortæller om To The Moon

Hør stifterne af To The Moon, Bea Fagerholt & Liv Winther, snakke om, hvordan det hele startede.
10/8/20199 minutes, 56 seconds