Winamp Logo
Det perfekte offer III Cover
Det perfekte offer III Profile

Det perfekte offer III

Dänisch, Investigative journalism, 1 Staffel, 8 Episoden, 4 Std., 51 Protokoll
Über
Skærmen lyser op på en kvindelig kræftpatients mobiltelefon. Selvom lægerne lige har fortalt hende, at hun ikke længere har kræft, har hun aldrig været mere bange. Hun frygter, at kræften vil vende tilbage. Men da kvinden åbner beskeden på sin telefon, bryder hun ud i et smil. Den er fra hendes tidligere behandler. En fysioterapeut der hjalp hende, da hun var allermest syg, og som nu skriver omsorgsfulde beskeder til hende, hvor han tilbyder sin hjælp. Men i takt med at kvinden føler, at fysioterapeuten bliver vigtigere og vigtigere for at hun kan have det godt, begynder hans beskeder at tage en drejning - og ifølge kvinden - begynder han at lægge pres på hende for at gå med til at udleve en fantasi, han har. En fantasi om at de skal have sex, på det sted, hvor hun gik i behandling hos ham. Og det skal vise sig, at kvinden ikke er den eneste af fysioterapeutens tidligere kræftpatienter, der har stået i den situation. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Musik og lyddesign: Signe Mansdotter. Klip og montage: Signe Mansdotter, Asbjørn Kjærgaard-Pedersen og Marie Kildebæk. Redaktør: Jens Vithner. Redaktion: Sofie Vestergaard. Indtaling af citater: Ann Hølund.
Episode Artwork

Trailer: Mørklagt - Massøren

På en massagebriks i Hovedstadsområdet tager en lindrende oplevelse pludselig en drejning. Mens afslappende musik flyder ud af højttaleren, og der egentlig skulle tages hånd om de nakkesmerter, 'Pernille' har, ændrer massagen karakter. 'Pernille' oplever nu, at massøren begynder at røre hende intime steder på kroppen. Hun anmelder det aldrig. Hun føler sig skamfuld. Men hvad hun ikke ved er, at Massøren har været i retten fire gange på ti år med anklager om seksuelle krænkelser under behandlingen. To gange er han dømt. To gange frikendt. I podcasten undersøger DR Dokumentar, hvor grænsen går mellem et overgreb og en alternativ behandling - og hvem der holder øje med de behandlinger, der er mere alternative end det almindelige sundhedssystem kan tilbyde. Hør hele serien lige nu ved at søge efter "Mørklagt: Massøren" i DR LYD.
30.4.20242 Protokoll, 22 Sekunden
Episode Artwork

1:7 Lyspunktet

To kvindelige kræftpatienter begynder midt i deres livs mørkeste stund på et træningshold for kemopatienter. I spidsen for holdet står en fysioterapeut, der som ingen anden behandler, de nogensinde har mødt, får dem til at glemme, at de er syge.
21.5.202141 Protokoll, 31 Sekunden
Episode Artwork

6:7 Retssagen

Da Kirstine, som den eneste af de tre kvinder, skal afgive vidneforklaring, tager sagen en drejning, hun ikke er forberedt på. En drejning der gør, at hun føler, hun skal forsvare fysioterapeuten i retten.
21.5.202123 Protokoll, 20 Sekunden
Episode Artwork

3:7 Latino

Fysioterapeuten kontakter en tredje kræftpatient, der stadig går i kemoterapi og i behandling hos ham, da han sender sin første SMS. Et interview med fysioterapeuten på landsdækkende tv får Kamilla til at indse, at hun ikke længere kan holde på sin hemmelighed om fysioterapeuten.
21.5.202149 Protokoll, 14 Sekunden
Episode Artwork

4:7 De seks døgn

Kamilla og Anne vælger nu at afsløre deres viden om fysioterapeuten. En beslutning der skal lede dem på sporet af den tredje kvindelige kræftpatient, som fysioterapeuten har haft sex med, men også kaste dem ud i seks uforudsigelige døgn, hvor myndighederne skal ende med at begå fejl, der får store konsekvenser for kvinderne.
21.5.202157 Protokoll, 17 Sekunden
Episode Artwork

7:7 Et andet sted

Kvinderne er overraskede, da de får at vide, at fysioterapeuten helt lovligt kan arbejde med sårbare mennesker. Emil undersøger, hvad der skal til for, at en domstol kan forbyde en behandler at arbejde med en bestemt målgruppe. På Christiansborg vækker kvindernes fortællinger nu også opsigt.
21.5.202127 Protokoll, 25 Sekunden
Episode Artwork

2:7 De to ansigter

Kamilla begynder nu at føle sig mere og mere i fysioterapeutens greb. Men en dag lyser skærmen op på anden kræftpatients mobiltelefon. En kræftpatient som også har oplevelsen af, at fysioterapeuten har to sider.
21.5.202154 Protokoll, 48 Sekunden
Episode Artwork

5:7 220

For første gang har de tre kvinder oplevelsen af medgang. Men snart skal de modtage et brev i deres e-boks fra politiet, der vender op og ned på det hele. Et brev om en paragraf i straffeloven, der skal få det mønster, som kvinderne har oplevet, til at smuldre.
21.5.202135 Protokoll, 29 Sekunden